I 2022 har den buldrende inflation været et usædvanligt dyrt bekendtskab for danskerne, og regningen for de stigende priser er ikke færdig med at vokse.

Det vurderer Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos pensionsselskabet PFA.

- At en liter mælk bliver et par kroner dyrere, er muligvis ikke noget, man bider så meget mærke i, når man er ude at handle.

- Men at den samlede inflationsregning for det seneste år er blevet så meget større, det er virkelig noget, der springer i øjnene, og det er klart noget, der kan mærkes, siger hun.

En typisk dansk familie har måttet finde 4000 kroner ekstra i budgettet om måneden for at holde trit med højere udgifter til eksempelvis varme, el, benzin og fødevarer.

6.000 ekstra om måneden i 2023

Ifølge en beregning fra PFA skal der i 2023 skal findes yderligere 2000 kroner om måneden, hvis man fortsat skal kunne følge med priserne.

- Med den inflation, som Nationalbanken og De Økonomiske Vismænd har stillet i udsigt, er det ikke urealistisk, at en typisk dansk familie skal regne med at have omkring yderligere 2000 kroner ekstra op af lommen hver måned.

- Altså alt i alt 6000 kroner mere for dagligdags ting sammenlignet med prisniveauet i 2021, lyder det.

Beregningen fra PFA bygger på en gennemsnitlig familie på fire med benzinbil og parcelhus, der bliver opvarmet med naturgas.

Bor man i en bolig, der er tilkoblet fjernvarmenettet, så har familiens ekstraregning været lidt mindre det seneste år, skriver PFA.

Inflationen i Danmark har set over hele 2022 været på cirka otte procent. Det skriver PFA.

Hvis man skal tro en prognose fra Nationalbanken, vil vi næste år se en inflation, som ligger over fire procent.

De Økonomiske Vismænd anslår, at inflationen i 2023 vil lande på 5,1 procent.

Under mere normale omstændigheder vil man typisk se inflationen stige mellem en og to procent årligt.

Muterede minigrise kan give nyt håb for behandling af den uhelbredelige hjernesygdom alzheimer.

Forskere på Aarhus Universitet har klonet minigrise med mutation i et gen, der for nylig er identificeret som direkte årsag til Alzheimers sygdom.

I årtier har forskere verden rundt kæmpet for at forstå alzheimer.

Sygdommen medfører, at hukommelse, koncentration og evnen til at løse problemer svækkes. Personligheden ændrer sig, og patienten bliver uligevægtig.

Alzheimer i en ung alder

Men nu har et samarbejde mellem Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet resulteret i en flok minigrise, der måske kan føre forskning og behandling af alzheimer et vigtigt skridt fremad.

På grund af genmutationen får grisene tegn på alzheimer i en ung alder. Det giver forskerne mulighed for at følge de tidlige tegn på sygdommen.

- Ved at studere ændringerne hos grisene kan vi bedre forstå de tidligste forandringer, før de taber hukommelsen og ændrer adfærd, siger lektor Olav Michael Andersen, der er førsteforfatter på studiet.

Håbet er at teste nye lægemidler, der kan bruges tidligt på mennesker.

Nis Peter Nissen er som direktør i Alzheimerforeningen glad for alt, der gør os klogere på, hvad der foregår i hjernen.

- Vi ved så meget mindre om hjernens funktioner i forhold til hjertets eller andre alvorlige sygdomme generelt, siger han.

- Vi har ikke tidligere haft noget gennembrud i den medicinske behandling af alzheimer, som er lidt af en ørkenvandring.

Vil kræve mere af sundhedsvæsenet

Man han peger også på, at lykkes det at møde sygdommen meget tidligere, vil det også have konsekvenser.

- Det kræver jo, at sundhedsvæsenet er parat til at udrede patienterne, når de første tegn viser sig.

- Men vi bliver nødt til at indrette sundhedsvæsenet med plads til flere med en kognitiv sygdom i en tid, hvor vores deltagelse i samfundet jo handler meget om at have en velfungerende hjerne.

Det var historien om en dødsbrand i en boligblok i Xinjiang-provinsen, der i slutningen af november fik vreden til at boble over i flere end 30 kinesiske storbyer og sendte folk på gaden i protester over landets coronapolitik.

Men vreden stikker langt dybere, mener den kendte kinesiske aktivist og NGO-leder Han Dong Fang, der deltog i studenteroprøret i 1989 og har kæmpet for kinesiske arbejderes rettigheder i snart 30 år.

Han forudser ligefrem en revolution.

- Vi taler om noget, der aldrig er sket før. Det er ikke som i 1989, hvor nogle studerende troppede op på Den Himmelske Freds Plads. Wauv, det er større end det. Vi kommer måske til at gentage den kommunistiske revolution, siger han til TV 2.

Han Dong Fang ser protesterne som et udtryk for en større utilfredshed med systemet og måden, landet bliver topstyret på under Kinas leder, Xi Jinping, som netop er blevet ”genvalgt” til en tredje periode på fem år.

Derfor skal man ifølge ham ikke regne med, at kineserne pludselig bliver glade, selvom centralregeringen nu er begyndt at lempe restriktionerne i det store land.

Økonomien vakler for første gang i årtier

Årsagen er ganske enkelt, at kineserne for første gang i mange årtier ikke synes, at fremtiden ser lys ud.

Kinas økonomi er hårdt ramt af pandemien og de mange nedlukninger, hvilket blandt andet har resulteret i en ungdomsarbejdsløshed på næsten 20 procent.

Dertil kommer en alvorlig krise på ejendomsmarkedet, som udgør næsten en tredjedel af Kinas bruttonationalprodukt. Samtidig har strategien om nultolerance over for corona kostet lokalregeringerne milliarder, mens flere provinser er på randen af bankerot.

- Arbejderne er ikke glade, virksomhederne er ikke glade, selv de offentlige ansatte er ikke glade. Regeringen har ikke penge nok mere, og de bliver ikke betalt til tiden og ikke altid det fulde beløb. Bønderne er ikke glade. Ingen er glade i det her land, siger han.

Ifølge South China Morning Post har flere end 14 millioner kinesere mistet deres indkomst og er blevet ramt af fattigdom under pandemien, og cirka halvdelen af de op mod 300 millioner migrantarbejdere i Kina har mistet en del af deres indkomst.

Recession i Europa og USA kan ramme Kina hårdt

Selvom landet nu er på vej til genåbne, kommer det ifølge kinesiske økonomer til at tage tid at få gang i Kinas økonomi, der er verdens næststørste og dybt afhængig af udviklingen i resten af verden. En forestående recession i Europa og USA kan ikke undgå at ramme Kinas eksport og dermed de mange millioner fabriksarbejdere.

Han Dong Fangs protester i 80'erne – med kulminationen i 89 – endte med at koste ham 22 måneder i fængsel. Derefter tog han til USA, og da han vendte tilbage til Kina i 1993, blev han afvist ved grænsen og deporteret til Hongkong, hvor han har boet siden.

I 1994 grundlagde han China Labour Bulletin, som kæmper for kinesiske arbejderes rettigheder. Organisationen har i de seneste år registreret et stigende antal strejker og protester blandt kinesiske arbejdere, som har lidt ekstra meget under pandemien.

Arbejderne lever på bunden af samfundet

Derfor blev han ikke overrasket over de voldsomme protester på verdens største iPhone-fabrik i den centralkinesiske by Zhengzhou, der opstod i forbindelse med et smitteudbrud i oktober. Fabrikken har flere end 200.000 ansatte, og de klagede over dårlige arbejdsforhold, dårlig mad og manglende overtidsbetaling.

- Det er blevet to forskellige verdener. Den øverste verden kontrollerer alting, mens den nederste verden under jorden ikke bliver set af dem, der håndterer og laver reglerne. Hvis det ikke resulterer i en katastrofe, vil jeg blive overrasket, siger den erfarne aktivist.

Som et eksempel på de to meget forskellige verdener i Kina nævner Han Dong Fang billederne af et felthospital med 1000 sengepladser, som blev bygget på ti dage i Wuhan i starten af pandemien.

Billederne gik verden rundt, og mange kaldte det et mirakel. Men China Labour Bulletin har dokumenteret, at arbejdsforholdene var mildest talt urimelige, og arbejderne fik ikke deres fulde løn.

- Forestil dig, at du er med til bygge det her mirakelhospital, og det bliver livetransmitteret på nationalt tv som et kinesisk mirakel. Men de, som skaber miraklet, bliver ikke set af nogen. Ingen bekymrer sig om dem, siger han.

Frie fagforeninger kan være løsningen

Derfor er Han Dong Fang ikke i tvivl om, at uafhængige fagforeninger er en del af løsningen på mange problemer i Kina.

Xi Jinping har i flere år talt om vigtigheden af fagforeninger og om at sikre arbejdernes rettigheder under parolen ”fælles velstand”. Men kommunistpartiet tillader stadig ikke uafhængige fagforeninger.

Der er ganske vist en officiel fagforening i Kina, som er en sammenslutning af en masse lokale fagforeninger med i alt 200 millioner medlemmer. Men faktum er ifølge Han Dong Fang, at den ofte arbejder mere for de lokale myndigheder og arbejdsgiverne end for arbejderne.

Og så længe, arbejderne ikke føler sig set og hørt, vil frustrationerne udgøre en tikkende bombe under stabiliteten i Kina, mener Han Dong Fang. Revolutionen er uundgåelig, lyder konklusionen:

- Det kan ske i morgen, i næste måned, eller om ti år. Det er det, som er skræmmende, du ved det ikke. Det handler altid om overraskelser.

Når 51-årige Kenneth Jacobsen går rundt i køkkenet i hjemmet i Fredericia, har han svært ved at huske, hvor køkkenredskaberne er.

Selvom han selv har bygget køkkenet fra bunden.

Og han måtte sætte kurven fra sig og droppe indkøbet, da hans faste supermarked havde lavet om i indretningen.

Og så var der dengang, han glemte at hente sin kone fra arbejde.

Kenneth Jacobsen lider nemlig af vaskulær demens – en sygdom som 15.000 danskere over 65 år vurderes at lide af, og som blandt andet går ud over hukommelsen.

Der er dog ikke tal på, hvor mange der har vaskulær demens i Kenneths alder.

Indtil han blev syg i 2019, arbejdede Kenneth Jacobsen som leder i et stort rengøringsfirma. Sygdommen blev ifølge lægerne udløst af mange års stress på arbejdet.

I dag er Kenneth Jacobsen 51 år og har fået tilkendt førtidspension.

Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Han bor i Fredericia med sin kæreste, Majbritt på 45 år, og deres to børn på henholdsvis 12 og 16 år.

Glemte alt om ferien

En oktoberdag i 2019 kom Kenneth Jacobsen hjem fra arbejde og var total konfus.

Han sagde til sin kæreste, at han følte, noget var galt.

Et par måneder forinden havde han været på ferie i Tyrkiet med nogle venner. Og kort efter var han på tur til London med Christianskirkens drenge- og mandskor, som hans søn synger i.

Men han huskede intet fra de to rejser, sagde han til sin kæreste.

- Det var helt vildt skræmmende. Det er det stadig. Når min søn snakker om det, så siger det mig noget, men helheden kan jeg ikke huske. Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk, siger Kenneth Jacobsen.

Så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år"

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Både Kenneth Jacobsen og hans læge mente, at det var stress.

Det skulle også vise sig at være den bagvedliggende årsag til den vaskulære demens, men det vidste lægerne ikke på det tidspunkt.

Lægerne scannede hans hjerne og holdt scanningsbillederne op mod en tidligere hjernescanning, som blev lavet, da han tidligere havde haft stress.

Hundredvis af pletter

Nu var der pludselig flere hundrede pletter med småkarsforsnævringer rundt om i Kenneth Jacobsens hjerne.

Han blev indlagt i sammenlagt 14 dage til yderligere undersøgelser for blandt andet sclerose.

Og lægerne var ikke i tvivl: Kenneth Jacobsen havde nærmest fra den ene dag til den anden fået vaskulær demens.

- Jeg spurgte lægerne, om de ikke bare kunne give mig en pille, så jeg kunne komme tilbage på arbejde. Men så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år", lyder det fra Kenneth Jacobsen.

Jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville

Kenneth Jacobsen, Fredericia Ordineret ro

Kenneth Jacobsen tog lægernes dystre fremtidsscenarium alvorligt.

Han blev nødt til at tage den med ro for ikke at fremskynde sygdommen i hans hjerne.

Det vidste han godt inderst inde i maven, men nu forstod hovedet det også.

Kort sagt skulle han sørge for at finde balance i tilværelsen ud fra det gamle mundheld: "En sund sjæl i et sundt legeme".

Og inden længe blev han fyret fra sit arbejde, fordi det ville være umuligt for ham at opretholde samme kadence som tidligere.

- Før i tiden kunne jeg lave løn til alle medarbejderne, og jeg kunne huske, hvor de havde arbejdet hvornår. Jeg lavede aldrig fejl, men lige op til min sygemelding var jeg pludselig begyndt at lave fejl. Så jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville, siger Kenneth Jacobsen.

Han er til tider stadig konfus og glemsom, men ikke lige så meget som da han var indlagt. Nu er der kommet mere ro på.

Alligevel er det blevet sværere for ham at være spontan og overskue mange ting.

Han har svært ved at finde ord, bliver let svimmel, og så er hans korttidshukommelse dårlig.

Tid til familien

Men diagnosen har også ført gode ting med sig.

Det hektiske arbejdsliv er skiftet ud med en rolig hverdag, hvor han holder hjemmet i Fredericia pænt. Og så plejer han sin store passion for at bage brød.

Og vigtigst af alt holder Kenneth Jacobsen meget til i Demensfællesskabet i Fredericia. Her mødes han med andre demente, og så går han lidt til hånde i fællesskabets lokaler et par gange om ugen.

Det giver mening for ham.

- Jeg var aldrig hjemme før, og da jeg var, så var der kunder og medarbejdere, der ringede hele tiden – også i weekenderne.

Hans kæreste stemmer i.

- Nu har han tid til børnene. Før var det sådan, at når far var gået, så kom mor hjem og omvendt. Nu er far der hele tiden, siger hun.

Alzheimerforeningen: Vigtigt med viden og åbenhed

Hos Alzheimerforeningen, der repræsenterer omkring 90.000 demente og deres pårørende, håber man, at mere fokus på demens kan forebygge og lette forståelsen.

Konkret kører foreningen lige nu en kampagne, der hedder 'Hjernesund', som sætter fokus på, hvordan man kan forebygge demens med en sund livsstil.

Og så skal åbenhed hjælpe det omgivende samfund med at forstå dem, der har en usynlig demenssygdom.

- Vi taler om det demensvenlige samfund, hvor der bliver plads til dem, der har demens. Nogle har eksempelvis brug for lidt ekstra tid ved kassen i supermarkedet til at huske koden på kreditkortet eller til at pakke varer, siger Lone Rehder, der er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.

Desuden er fællesskaber vigtige for demensramte, fremhæver Lone Rehder. Både familie og venner men også andre demensramte, som hjælper én med at holde hjernen i gang.

Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke

Kenneth Jacobsen, Fredericia - Det er ikke synd for mig

Kenneth Jacobsen understreger, at man ikke skal have ondt af ham.

- Jeg oplever faktisk tit, at det er omgivelserne, der siger, at det er synd for mig. Men man bestemmer selv, hvad man fokuserer på.

Det er også vigtigt for ham at komme ud med budskabet om, at demens sagtens kan ramme i hans alder.

Og han håber at inspirere andre til at huske at få det bedste ud af livet.

- Man ser tit skrækscenarierne i fjernsynet. Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke. Man kan godt have et godt liv alligevel, siger Kenneth Jacobsen.

Nu handler det for Kenneth Jacobsen og familien om at få skabt minder sammen, og derfor rejser de så tit, som økonomien tillader.

For han ved ikke, hvordan og om diagnosen udvikler sig. Alt, han kan gøre, er at leve et stabilt og sundt liv.

- Lægerne kan ikke sige noget, og det er irriterende. Måske bliver det aldrig værre, måske bliver det værre i morgen. Så jeg prøver at leve i nuet og sætte pris på det, jeg har.

Såkaldt internetpsykiatri kan reducere angst og depression betydeligt og er tilmed billigt.

Det viser evalueringer fra Region Syddanmark, skriver Jyllands-Posten.

Målinger fra 108 patienter viser, at deres angst og depression falder fra moderat til let og forbliver lette, efter at behandlingen er afsluttet.

Mere end 7 af 10 personer gennemfører et 12 ugers behandlingsforløb, hvilket er højere end den typiske drop ud-rate på traditionel psykoterapi.

I gennemsnit koster et forløb 3107 kroner.

Kan aflaste presset område

- Det er åbenlyst billigt, og der er god dokumentation for, at internetpsykiatri virker. Vi har store udfordringer på det psykiatriske område, og det er vigtigt ikke at skyde gråspurve med kanoner.

- Så hvis vi kan gøre noget ved nogle af problemerne billigt som med internetpsykiatri, er det vejen frem, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til Jyllands-Posten.

Konkret foregår internetpsykiatri ved, at personer med psykiske lidelser logger på hjemmefra.

I gennemsnit er personerne, der benytter sig af tilbuddet i Region Syddanmark, 33 år. Størstedelen af personerne finder tilbuddet via søgninger på nettet eller gennem egen læge, skriver Jyllands-Posten.

Erfaringer fra udlandet

Internetpsykiatrien i Danmark trækker på erfaringer fra udlandet. I Canada har lignende tiltag længe været brugt på grund af de store afstande i det nordamerikanske land.

England havde allerede i 00'erne de første computerprogrammer med selvhjælp og støtte fra en psykolog.

Mens Kina for første gang i tre år åbner for indrejse uden krav om karantæne og negative coronatest, bevæger resten af verden sig den anden vej.

Onsdag har henholdsvis USA og Italien meddelt, at rejsende fra Kina nu skal kunne fremvise en negativ coronatest. Det skriver blandt andre New York Times og The Guardian.

Japan, Sydkorea, Malaysia, Taiwan og Indien har allerede annonceret strengere krav til kinesiske rejsende, men nu tilslutter de første europæiske og amerikanske lande sig altså også.

Bekymring over nye varianter

Indrejsekravene kommer i kølvandet på en bemærkelsesværdig ændring i den kinesiske coronahåndtering.

Ændringen har betydet, at landet er gået fra en nultolerancepolitik til en fuld genåbning, der lige nu sætter landets sundhedsvæsen under massivt pres med millioner af smittede.

Det massive smittetryk har fået omverdenen til at udtrykke bekymring for udviklingen. Blandt andet har verdenssundhedsorganisationen - WHO givet udtryk for, at de kinesiske myndigheder ikke deler tilstrækkeligt med information om smitteudviklingen.

Organisationen kaldte for en uge siden udviklingen for "en offentlig sundhedskrise af international betydning."

Samtidig vækker den eksplosive smittespredning også bekymring blandt eksperter, som i værste tilfælde frygter udviklingen af nye farligere eller mere smitsomme varianter.

Noget den italienske sundhedsminister også har fremhævet som et argument for de nye restriktioner.

- Foranstaltningen er afgørende for at garantere overvågning og identifikation af alle varianter af virussen for at beskytte den italienske befolkning, siger sundhedsminister Orazio Schillaci ifølge The Guardian.

Kina: I overgør problemet

Ligesom hos WHO giver de amerikanske sundhedsmyndigheder også udtryk for, at beslutningen i høj grad er en konsekvens af smittebølgens omfang og den samtidige manglende gennemsigtighed om udbruddet, skriver The New York Times.

Tidligere på ugen sagde amerikanske embedsmænd ifølge Reuters, at "manglen på gennemsigtige data" fra Kina, var et vedvarende klagepunkt fra Washington og kunne være grund til at overveje sine egne rejserestriktioner.

Ifølge The New York Times vil kravet om test gælde for flypassagerer uanset deres nationalitet og vaccinationsstatus, hvis de rejser fra enten Kina, Hong Kong eller Macau. Det vil også gælde for rejsende fra Kina, der rejser ind i USA gennem et tredjeland, og for dem, der forbinder USA til andre destinationer.

De amerikanske indrejsekrav vil gælde fra 5. januar.

Fra 8. januar ophører karantæne for rejsende, der kommer ind i Kina, og pasansøgninger for kinesiske statsborgere vil blive genoptaget, meddelte de kinesiske myndigheder 26. december.

Ifølge BBC har både Storbritannien og Tyskland meddelt at begge lande lige nu overvåger situationen nøje, men ikke overvejer nye restriktioner for kinesiske rejsende.

I Kina giver man nu udtryk for, at veslige lande og medier overdriver Kinas udfordringer i forbindelse med genåbningen og smittespredningen.

- Et lille antal vestlige medier har bevidst hypet og endda misrepræsenteret Kinas Covid-politiktilpasning, sagde talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, Wang Wenbin onsdag ifølge Politico.

Krig i Ukraine, energikrise og buldrende inflation.

Det er tre af de store historier, som mange vil huske 2022 for.

Tre historier med store menneskelige konsekvenser, som har rakt ind i vores alles hverdag.

Men her ved årets udgang er det vigtigt at huske, at ikke alt har været krig, krise og katastrofe i det forgangne år. Selvom det nogle gange kan føles sådan.

Derfor har TV 2 herunder samlet en række af de positive historier fra 2022, som du måske missede i nyhedsstrømmen.

Den grønne omstilling tog fart

Investeringerne i grøn energi eksploderede i 2022. Det er i sådan en grad, at grøn energi allerede i 2025 ventes at overhale kul som den største kilde til elektricitet globalt ifølge Det Internationale Energiagentur.

En del af forklaringen skal findes i Ruslands krig og den europæiske energikrise, som satte ekstra skub i omstillingen. Det Internationale Energiagentur har kaldt begivenhederne for "et historisk vendepunkt mod en renere fremtid".

Mod årets slutning fik vi desuden nyheden om, at amerikanske forskere var lykkedes med et banebrydende fusionsforsøg, som har bragt os nærmere en uudtømmelig kilde af vedvarende energi.

Der var fremskridt i kampen mod kræft

Forskere har udviklet nye tests, der ser ud til at kunne diagnosticere en række udbredte kræftformer ved hjælp af blod- og urinprøver. Forsøgene er fortsat i gang, men det ser lovende ud.

I et andet gennembrud har forskere fundet en måde at stoppe væksten af modermærkekræftceller, hvilket potentielt kan bruges til at udvikle medicin til at bekæmpe hudkræft i fremtiden.

Flere eksperimentelle behandlinger har også leveret gode nyheder. Efter at være blevet erklæret "uhelbredeligt" syg med leukæmi er en 13-årig britisk pige nu kræftfri takket være det første forsøg med en ny type medicin.

Borgerkrigen i Etiopien sluttede

Efter to år med en brutal borgerkrig blev regeringen i Etiopien og oprørsstyret i den nordlige region Tigray i november enige om at standse kampene.

Ifølge aftalen skal lov og orden genindføres, og det skal sikres, at mad og andre humanitære forsyninger når frem til Tigray.

Konflikten i det nordlige Etiopien har kostet hundredtusinder livet og sendt millioner på flugt fra deres hjem, og omverdenen afventer nu med stor spænding om fredsaftalen holder på den lange bane.

Ny malaria-vaccine så dagens lys

Malaria koster årligt omkring en halv million mennesker livet, men i 2022 nåede afrikanerne en historisk milepæl, da én million børn blev vaccineret mod sygdommen.

Det var muligt, efter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sidste år vendte tommelfingeren op til at bruge historiens første malaria-vaccine, der er udviklet af medicinalselskabet GlaxoSmithKline.

Derudover bød 2022 på en ny malaria-vaccine, som ifølge forskerne bag er mere effektiv og kan produceres i langt større skala. Den nye vaccine er udviklet af forskere på University of Oxford, som ifølge BBC allerede har en aftale på plads om at producere 100 millioner doser om året, og vaccinen kan måske blive udrullet allerede fra næste år.

Dødsstraf blev afskaffet i flere lande

Det har været et godt år for kampen mod dødsstraf.

Både Malaysia, Zambia, Den Centralafrikanske Republik, Papua Ny Guinea og Ækvatorial Guinea har i løbet af 2022 meddelt, at de siger farvel til muligheden for at dømme folk til døden.

Udviklingen er blevet rost af menneskerettighedsgrupper, og ifølge ngo'en Death Penalty Information Center er over 70 procent af verdens lande nu gået væk fra at benytte henrettelser som lovlig strafform.

En kur mod hiv kom tættere på

I år kunne amerikanske forskere fortælle, at de som de første tilsyneladende havde helbredt en kvinde for hiv med en ny metode til transplantation af stamceller. Det er det kun tredje tilfælde nogensinde, hvor en hiv-smittet er blevet kureret.

Herhjemme kunne forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i oktober fortælle, at de var lykkedes med at få forsøgsmedicin til at booste kroppens egen evne til at undertrykke hiv-virus, hvilket de anser som et skridt i retningen mod en kur.

Siden hiv og aids dukkede op i 1980'erne, er 40 millioner døde af aids.

Koralrev viste største bedring i årtier

En rapport viste, at to tredjedele af Australiens berømte Great Barrier Reef var dækket af den største mængde koraller i 36 år.

Koralrevet er verdens største og på Unescos verdensarvsliste. De nordlige og centrale dele af koralrevet, som oplever fremgang, er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skade, hvilket ifølge forskere indikerer, at havvidunderet kan overleve, hvis det får chancen.

Alzheimers-gennembrud gav håb

Den hidtil forgæves søgen efter en kur mod den uhelbredelige hjernesygdom Alzheimers tog et stort skridt fremad i november, da det kom frem, at et nyt lægemiddel ser ud til at kunne bremse sygdommen.

Lægemidlet fra Lecanemab rammer ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinstof, såkaldte beta-amyloide plakker, og mindsker den kognitive tilbagegang, som kendetegner Alzheimers.

Resultaterne er det første større gennembrud på området i 30 år og giver håb om, at der med tiden kan skabes behandlinger af sygdommen.

Homoseksuelles rettigheder blev styrket

Selvom der stadig er meget at kæmpe for, var der i 2022 fremskridt i kampen mod diskrimination af LGBTQ+-miljøet.

Slovenien blev det 31. land i verden til at tillade ægteskaber mellem to af samme køn, og ved en folkeafstemning i Cuba støttede et stort flertal også tilladelsen af homo-ægteskaber.

Med en ny lov sikrede Senatet i USA i december beskyttelse af homoseksuelles ret til ægteskab – uanset hvad konservative højesteretsdommere senere måtte mene.

Singapore meddelte, at landet vil afkriminalisere homoseksualitet, og både Grækenland, Frankrig, Canada, Israel og New Zealand forbød officielt brugen af omvendelsesterapi, hvor homo- og biseksuelle og transpersoner bliver forsøgt "omvendt" eller "kurereret".

For 50 til 60 år siden var det overhovedet ikke usædvanligt at se en kirkeugle. Dengang var det en af de mest almindelige fuglearter i Jylland med op mod tusindvis af par.

Siden da har landbrugslandskabet ændret sig drastisk, hvilket har medført, at kirkeuglen har haft markant sværere ved at finde føde. Konsekvensen har været tydelig. Bestanden er dalet markant, og i dag er kirkeuglen i overhængende fare for at uddø.

En opgørelse fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet viser, at man i år kun har registreret 11 ynglepar i hele Jylland.

Dog er der også positivt nyt. For i Østhimmerland er der ifølge undersøgelsen fremgang at spore. Her er der i år registreret otte ynglepar, hvilket er to flere end sidste år. Desuden har forskerne fra Aarhus Universitet kendskab til hele 26 udfløjne unger i år – dobbelt så mange som i 2020.

Forklaringen skyldes ifølge Peter Sunde, der er professor i Faunaøkologi ved Aarhus Universitet, en målrettet indsats, hvor frivillige hjælper til med at fodre uglerne.

- Det bekræfter, at den fodringsindsats, der har været meget målrettet, virker efter hensigten. Vi er dér, hvor vi har knækket koden og kan se, at kirkeuglerne har en rigtig høj ynglesucces på de steder, hvor de bliver fodret. Nu skal vi bare holde fast i det, så skal der nok komme flere par, siger han.

Satser på bestanden i Østhimmerland

Alt er dog fortsat ikke fryd og gammen. Der bliver stadigvæk færre ynglende kirkeuglepar i Vesthimmerland og det øvrige Jylland.

De isolerede bestande har nemlig svært ved at finde en mage, da kirkeuglerne sjældent flyver mere end 30 kilometer væk fra ynglepladsen.

Derfor er indsatsen fokuseret på bestanden i Østhimmerland, hvor man i første omgang håber at kunne fortsætte fremgangen og få bestanden op på flere end 30 ynglepar, så den ikke er i samme risiko for udryddelse som i dag.

- I de næste par år skal vi holde fast i fodringen. Samtidig skal vi prøve at lokalisere de nye par, der bliver etableret, så fodringen følger med, siger Peter Sunde, inden at han slår fast, at kirkeuglerne på sigt skal være uafhængige.

- Der er ikke noget perspektiv i at have en kirkeuglebestand, der er afhængig af, at vi skal fodre dem igennem yngletiden. Så vi skal også have naturens tilstand op på et niveau, hvor kirkeuglerne har byttedyr nok til, at bestandene kan være selvreproducerende. Det er den langsigtede strategi. Derfor er vi nu i gang med eksperimenter, hvor vi forsøger at forbedre fødegrundlaget for kirkeuglerne, siger han.

Danmarks Naturfredningsforening og flere andre organisationer arbejder på at holde kirkeuglen i live i Danmark. Arbejdet går under navnet 'Projekt Kirkeugle'.

'Projekt Kirkeugle' er en gruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet.

Gruppens medlemmer består af repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening.

Derudover bidrager mange engagerede frivillige samt Aarhus Universitet og Aalborg Zoo.

Sundhedsmyndigheden Patienterstatningen vil lukke sin Facebook-profil efter nytår grundet usikkerhed om datasikkerhed.

Hongkong dropper allerede fra torsdag 29. december en lang række coronarestriktioner, som ellers har været fast inventar under pandemien.

Det meddeler Hongkongs leder, John Lee, onsdag.

Blandt andet vil det ikke længere være et krav, at internationale rejsende skal fremvise en negativ pcr-test ved ankomst til landet.

- Byen har opnået en relativt høj vaccinationstilslutning, hvilket er med til at skabe et godt værn mod epidemien, siger John Lee.

Lokale medier begyndte natten til onsdag at berette om lempelserne. De blev bekræftet på et pressemøde onsdag klokken 08.30 dansk tid.

John Lee fortæller her også, at man dropper reglen om brug af coronapas i Hongkong. Desuden skal man ikke længere isolere sig, hvis man er nærkontakt, og der er heller ingen begrænsning på forsamlinger.

Der vil fortsat være krav om at bære mundbind flere steder, men tiltag om at holde fysisk afstand til hinanden vil ikke længere blive håndhævet.

- Hongkong har rigelig medicin til at bekæmpe corona, og sundhedsansatte har fået god erfaring med at håndtere pandemien, lyder det fra John Lee.

Pro-kinesisk politiker

Hongkongs lempelser kommer i kølvandet på lempelser fra Kina.

Efter en tid med omfattende demonstrationer i Kina har den kinesiske regering besluttet sig for at fjerne mange af de restriktioner, der har præget landet under de cirka tre år med coronapandemi.

Hongkongs leder, 65-årige John Lee, har siddet på posten i lige knap et halvt år. Han overtog 1. juli fra Carrie Lam, der havde været leder i fem år.

John Lee betragtes som en pro-kinesisk politiker, der blandt andet skal være med til at rykke Hongkong endnu tættere på Kina.

Hongkong har under hele coronapandemien langt hen ad vejen fulgt Kinas retningslinjer og haft meget omfattende coronarestriktioner.