Manglen på praktiserende læger er nu så udbredt, at to ud af tre af landets lægeklinikker har lukket for tilgang af nye patienter.

Det viser nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det rammer hårdt ned i opgraderingen af det nære sundhedsvæsen.

- Det er et stort samfundsmæssigt problem, at kernevelfærdens frie adgang til egen læge er forsvundet så mange steder, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg.

- Vi har meget færre praktiserende læger end for 10-15 år siden. Samtidig er befolkningstallet steget betydeligt, og sygehusene lægger stadigt flere opgaver over til os, som de før tog sig af.

- Der er i samme periode afsat 5000-6000 læger til sygehusvæsenet. Imens er der blevet knap 200 færre praktiserende læger, mens der er kommet markant flere danskere, siger han.

Mangel i hele landet

Det er andet år i træk, at antallet af klinikker med lukket for tilgang stiger. I 2014 havde kun hver tredje lægeklinik lukket for patienter.

Vi er nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen og almen praksis

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister

Manglen på læger er ikke kun et fænomen i landets udkanter. I Aalborg, Aarhus og København har cirka tre ud af fire klinikker lukket for nye patienter.

I Middelfart, Esbjerg og Slagelse er det cirka hver anden. I Egedal, Greve, Vallensbæk og Vordingborg havde alle læger i efteråret 2022 lukket for tilgang.

- Antallet af borgere matcher ikke mere antallet af læger. Jeg ved, at mine kolleger gør, hvad de kan. Men tog de ikke flere, end de er forpligtet til, så slap vi hurtigt op for ledige læger, siger Jørgen Skadborg.

1600 patienter per læge er den formelle grænse for at kunne lukke for tilgang af flere patienter. Men mange læger har mange flere.

De klinikker, der har lukket for tilgang, har i snit omkring 1700 patienter per læge.

I sundhedsreformen fra maj 2022 lagde Folketinget vægt på, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger, hvilket er 1500 flere end i dag.

- Skal det nås, så skal der skrues mere op på uddannelsespladser i nogle år fra de nuværende 350 til 400 pladser årligt.

- Desuden skal rekrutteringen til specialet øges, og områderne med lægemangel såsom Nordjylland og Vestsjælland skal gøres attraktive for de unge læger, siger Jørgen Skadborg fra PLO.

Regeringen kalder det alvorligt

Regeringen tager manglen på praktiserende læger i hele landet dybt alvorligt. Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), som fortæller, at regeringens fokus er at sørge for, at alle er sikret en læge tæt på, hvor de bor.

- De praktiserende læger spiller en ekstremt afgørende rolle i vores sundhedsvæsen. Vi ser ind i en fremtid med flere ældre og flere kroniske patienter, siger hun.

- Vi er nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen og almen praksis, som skal tage sig af flere og mere komplekse opgaver tæt på patienterne fremover.

- Dermed er det afgørende, at vi får uddannet flere speciallæger i almen medicin, siger ministeren.

Hun peger på, at den nye regering har nedsat en Strukturkommission, der skal se på den samlede organisering af hele sundhedsvæsenet. Den skal afrapportere i starten af 2024.

Sundhedsministeren er klar at justere op for antallet af lægestuderende, når den nuværende aftale udløber ved årets slutning.

Endnu en ny Omikron-variant skaber nu international bekymring.

Varianten er nemlig på meget kort tid blevet dominerende i den nordlige del af USA, og bekymringen er, at den kan skabe nye smittebølger. Det skyldes, at den både er meget mere smitsom, bedre til at undvige immunitet og samtidig bedre kan binde sig til cellerne i kroppen.

Det er naturligvis en variant, som vi har særlig fokus på i øjeblikket

Morten Rasmussen, SSI

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO samt både de europæiske (ECDC) og amerikanske (CDC) sundhedsmyndigheder.

Få tilfælde i Danmark

Varianten er også fundet i Danmark og flere andre europæiske lande, hvor den stadig ligger på et meget lille niveau. Langt de fleste tilfælde er fundet i USA, oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

I den seneste tendensrapport fra SSI fremgår det, at varianten nu udgør 1,5 procent af de sekventerede prøver mod 0,31 procent for to uger siden.

- Der er indtil videre ikke noget i de danske data, der giver anledning til speciel bekymring. Men det er naturligvis en variant, som vi har særlig fokus på i øjeblikket, og som vi følger tæt via overvågningen, siger seniorforsker Morten Rasmussen fra SSI.

SSI kan ikke udelukke, at varianten bliver dominerende i Danmark i løbet af foråret

- Men det nuværende datagrundlag er endnu for småt til, at vi kan sige noget med sikkerhed i Danmark, siger Morten Rasmussen.

Varianten dukkede første gang op i den danske oversigt over sekventerede prøver i uge 46 i midten af november.

Varianten har fået øgenavnet Kraken

Varianten hedder XBB.1.5, men har fået øgenavnet Kraken efter den skandinaviske mytologi.

Kraken er et havuhyre med mange tentakler, der ødelagde hele skibe og slæbte sømænd i døden. Mytologiens grumme beskrivelser om død og ødelæggelse kan dog ikke omsættes til den virkelige verden anno 2023.

Vores bekymring er, hvor smitsom den er. Den undviger også immunitet

Maria Van Kerkhove, WHO

For ifølge WHO er der endnu intet, der tyder på, at varianten er årsag til mere alvorlig sygdom. Men den er den hidtil mest smitsomme variant, der har cirkuleret, siden pandemien brød ud for tre år siden, oplyste WHO på et pressemøde onsdag.

- Vi har ikke data på, hvorvidt varianten forårsager mere alvorlig sygdom, men vi har heller ikke en indikation af, at den er blevet mere alvorlig, når det gælder sygdom, lød det fra Maria Van Kerkhove fra WHO.

Den har stor vækstfordel og binder sig bedre til cellerne i kroppen

XBB.1.5 er en rekombination af to andre Omikron-varianter. Det betyder, at Omikron-varianter på et tidspunkt har smittet den samme person og derved har byttet dele af deres genetiske kode med hinanden. Det har resulteret i den nye variant XBB.1.5 med 14 nye mutationer.

- Vores bekymring er, hvor smitsom den er. Den undviger også immunitet, som vi ser med XBB. Den er endnu en undervariant af Omikron, som cirkulerer. Og jo mere virussen cirkulerer, jo mere vil den have mulighed for at forandre sig, sagde Maria Van Kerkhove.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, ECDC, oplyste torsdag, at XBB.1.5 har en ”stor vækstfordel” over tidligere cirkulerende varianter i Nordamerika og Europa.

Samtidig betyder en af de 14 nye mutationer, at XBB.1.5 er bedre til at komme ind i kroppens celler.

Eller som den amerikanske evolutionærbiolog T. Ryan Gregory skriver på Twitter:

- En særlig problematisk kombination.

Et af de steder, man lige nu netop kan se, hvad varianten kan, er i USA.

Varianten ser ud til at være opstået i USA

I USA har de dominerende varianter været BQ.1 og BQ.1.1, som også nu driver smitten i Danmark.

Men pludselig dukkede XBB.1.5 op i New York i oktober sidste år.

- I et par måneder nu har vi ikke set en variant, der har taget fart med sådan en hastighed, lød det tirsdag ifølge CNN fra Pavitra Roychoudhury, der er direktør for covid-sekventering på det virologiske laboratorium på University of Washington.

Der er lige nu stor bekymring om spredning af nye varianter fra Kina på grund af genåbningen af samfundet og den nu omfattende smitte i landet.

Men den her variant ser ifølge den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID ud til at være opstået i USA. Den blev nemlig først opdaget i New York og i Connecticut i slutningen af oktober.

Den er glat som en ål og underviger immunitet

Siden er det gået stærkt, fordi varianten har vækstrater, der er 40 procent højere end den tætteste konkurrent, oplyser Trevor Bedford, der er professor i beregningsmæssig biologi, til CNN.

Samtidig viser et nyt studie offentliggjort i den fagfællebedømte videnskabelige journal Cell, at XBB.1.5 er glat som en ål og også den mest glatte af de varianter, der lige nu cirkulerer. Altså at den er god til at undvige tidligere immunitet.

Faktisk er det ifølge studiet 63 gange mindre sandsynligt, at varianten vil blive neutraliseret af antistoffer fra tidligere smitte og vaccination, når man sammenligner med Omikron-varianten BA.2.

I sammenligning med Omikron-varianterne BA.4 og BA.5, som de varianttilpassede vacciner er baseret på, er der tale om 49 gange.

Varianterne har, når det gælder undvigelse af immunitet, nu flyttet sig meget langt væk fra de antistoffer, vi har opbygget fra tidligere varianter. Det siger forskeren bag studiet og professor i mikrobiologi og immunologi ved Columbia Universitet, David Ho, til CNN.

Suppen af Omikron-varianter: Hold tungen lige i munden

Der er ifølge eksperter efterhånden tale om en hel suppe af Omikron-varianter. Siden den første Omikron skabte omfattende smitte i Danmark i begyndelsen af sidste år, har danskerne især stiftet bekendtskab med BA.2, BA.4 og BA.5 og flere undervarianter. Men der er nu flere end 650 Omikron-subvarianter.

Mens varianten BQ.1.1, der lige nu er dominerende i Danmark, er en efterkommer af BA.5, er XBB.1.5 en efterkommer af BA.2.

XBB.1.5 er en rekombination af varianterne XBB og XBB.1 – det er dét, X’et i det officielle navn fortæller. 5’tallet i navnet fortæller, at det er den femte efterkommer.

Der er altså tale om en masse undervarianter og subvarianter, for varianten er et slags tiptipoldebarn til XBB, der igen er et barn af to forskellige versioner af en række undervarianter af BA.2.

Netop på grund af de meget forvirrende navne er blandt andet den amerikanske evolutionærbiolog T. Ryan Gregory begyndt at give varianterne navne efter mytiske figurer.

- I år har nogle af os besluttet, at vi har brug for øgenavne for varianter, der er værd at holde øje med, fordi WHO ikke giver nye navne i deres system, skrev han på Twitter.

Derfor har XBB.1.5 fået navnet Kraken, mens den første variant, der fik et øgenavn, var BA.2.75. Den blev døbt Centaurus fra den græske mytologi.

Danmark har fået 23 nye ministre. Og for otte af dem er læringskurven formentlig lidt stejlere end for de andre.

Ingen af dem har nemlig tidligere erfaring som ministre. En af dem har endda aldrig siddet i Folketinget før, mens en anden netop er blevet valgt ind for første gang.

Sidst, der var regeringsdannelse, hev Socialdemokratiet også en minister ind udefra. Roskildes succesfulde borgmester, Joy Mogensen (S), blev kultur-og kirkeminister.

Det begyndte rigtig godt for ”kulturlivets største håb”. Men efter kort tid mistede hun sin datter. Og det blev startskuddet til den nedadgående spiral, der senere kostede hendes politiske karriere.

TV 2 har mødt Joy Mogensen til en snak om overgangen fra borgmester til minister, og hvad der gik galt.

For hvad kan de debuterende ministre egentlig lære af Joy Mogensens kuldsejlede ministerkarriere?

Jeg bliver nogle gange brugt som eksempel på, at det sjældent går godt at hive folk ind udefra som ministre

Joy Mogensen (S), kultur- og kirkeminister fra juni 2019 til august 2021 Forkert generalisering

I lang tid efter at hun var gået af som minister, ville hun ikke fortælle sin historie.

At hun nu er begyndt at åbne op, skyldes dels, at hendes et-årige søn Markus ikke kun skal læse ”de dårlige ting” om sin mor, når han engang søger på hendes navn.

Men endnu vigtigere skyldes det, at Joy Mogensen vil gøre op med en bestemt fortælling om ministre, der ikke er opflasket på Christiansborg.

- Jeg bliver nogle gange brugt som eksempel på, at det sjældent går godt at hive folk ind udefra som ministre. Det, synes jeg, er en forkert generalisering, som man skal passe på med. For så kan man bruge min ret specifikke situation til at dømme andre ude, siger Joy Mogensen og tilføjer:

- Og jeg har altid været fortaler for, at det er vigtigt og en styrke for vores demokrati, at vi tager folk ind udefra.

Tilsyneladende er den nye regering enig.

To ministre er blevet hevet ind uden tidligere erfaring fra Folketinget: Ældreminister Mette Kierkgaard (M), der netop er blevet valgt ind, og klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Seks andre ministre har Christiansborg-erfaring, men er helt grønne som ministre.

Fra borgmester til minister

Joy Mogensen overværede ministeroverdragelserne 15. december 2022 fra sofaen i sit byhus i Roskilde. På fjernsynet bag sønnens kravlegård viste TV 2 News, da afgående kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) overdrog Joy Mogensens tidligere ministerium til debutanten Jacob Engel-Schmidt (M).

Hun husker tydeligt dengang, hun selv stod der.

For mig blev det den perfekte storm

Joy Mogensen

På tærsklen til sommerferien 26. juni 2019 ringede Mette Frederiksen (S) om aftenen og spurgte, om Joy Mogensen ville være kultur-og kirkeminister i den nye socialdemokratiske regering.

Mindre end 12 timer senere sad hun i en taxa fra Roskilde til Christiansborg i København. 35 kilometer med computeren i skødet og internetdeling fra mobiltelefonen kæmpede hun ihærdigt for at få overdraget borgmesterposten i Roskilde Kommune til sin efterfølger.

Joy Mogensen snublede bogstaveligt talt ind på Amalienborg for at blive præsenteret for dronningen.

Som den sidste af de 20 nye ministre snublede en højgravid Joy Mogensen over en snip i gulvtæppet og blev grebet af to hoffolk.

- Senere har jeg tænkt, at jeg måske skulle have set det som en tegn på, hvordan min ministerperiode ville blive, griner Joy Mogensen.

Kulturens største håb

Den første tid som minister begyndte godt. På kulturmødet i Mors 2019 blev hun udnævnt til kulturens største håb.

Forventningerne til Joy Mogensen var skyhøje.

Men efter få måneder på ministerposten døde Joy Mogensens ufødte barn i maven på hende. Fire uger inden termin. I stedet fødte hun 5. oktober sin livløse datter, som hun gav navnet Sarah.

Hun fik aldrig nogen forklaring.

Joy Mogensen var ulykkelig og gik på orlov i tre måneder.

Vigtige relationer

Det kostede dyrebar tid for den nye minister.

- Jeg var utroligt amputeret af at være væk i begyndelsen, fortæller hun.

For er der noget, der er vigtigt, for at en ny minister kan få succes, er det netværk, påpeger Joy Mogensen. Det fik hun ikke opbygget i begyndelsen af sin ministertid, fordi hun ganske enkelt ikke var der.

Bliver man minister uden en baggrund i Folketinget, mangler man først og fremmest vigtige relationer dér. Men også relationer og kendskab til embedsværk, fagområdets aktører, organisationer og medier er ifølge Joy Mogensen helt essentielle at få opbygget.

Derfor havde kultur- og kirkeministeren travlt, da hun i januar 2020 vendte tilbage til jobbet. Men kort efter skyllede coronapandemien ind over verden.

Hvis jeg havde vidst, at der kom en pandemi, så var jeg ikke kommet tilbage

Joy Mogensen Overvejede at gå af

Joy Mogensen kæmpede med sorgen og med at afbøde nedlukningens konsekvenser i to ministerier.

- Hvis jeg havde vidst, at der kom en pandemi, så var jeg ikke kommet tilbage. Det var utroligt svært at være i, siger Joy Mogensen.

Hun mener selv, at man kunne se det på hende. Kigger man på billeder af Joy Mogensen før og efter tabet af hendes datter, er det som at se to forskellige personer, siger hun. På efter-billederne er hun ofte pakket godt ind i tørklæder. Hun står mere sammenkrøbet.

Og så kigger hun sjældent direkte ind i kameraet, men nedad eller til siden.

Hun overvejede allerede dengang at gå af som minister. Men det ville skubbe alle problemerne over på en ny minister og presse en i forvejen presset regering, rationaliserede Joy Mogensen.

Kritikken begyndte hurtigt at hagle ned over ministeren.

Personlig kritik

I et interview med Berlingske sagde Joy Mogensen i nedlukningens første dage, at hun syntes, at det ville være ”upassende” at tale om kultur, mens der manglede værnemidler på hospitalerne.

En udtalelse, som mødte massiv kritik fra både kulturpersonligheder og oppositionen og blev kaldt ”mega provokerende”.

Jeg havde forventet mere af dansk kulturliv

Joy Mogensen

Kritikken tog efterhånden til på flere fronter: Manglen på målrettede hjælpepakker til kulturlivet, at EM i fodbold kunne afvikles med tilskuere, mens festivaler måtte aflyse, at hun ikke kæmpede nok for kulturlivet. At hun var usynlig.

Men det blev også til en kritik af hendes egen person: Måden hun gik klædt, hvordan hun indrettede sit hjem og ikke mindst hendes musiksmag.

Det faldt særligt det danske kulturliv for brystet, da Joy Mogensen fremhævede opsamlingsalbummet 'Absolute Music 2' fra 1993 som et af sine yndlingsalbums.

- Jeg havde forventet mere af dansk kulturliv. For mig har kultur altid stået for at hylde mangfoldigheden. Og pludselig oplevede jeg at blive dømt på overfladiske ting. Det var grænseoverskridende, siger Joy Mogensen i dag.

Den perfekte storm

Coronaen hærgede fortsat. Landet lukkede ned. Igen. Joy Mogensen blev gravid. Tre gange.

To af dem endte tidligt i spontane aborter.

I august 2021, efter to år som minister, valgte hun at trække sig. Hun var ”løbet tør for overskud”.

- For mig blev det den perfekte storm. Nogle gange sker der ting, der ryster både verden og ens livsvilkår. Nyt job, en pandemi, at miste. For mig skete det bare lige præcis samtidig og i en tid, hvor alle kiggede på mig, fortæller Joy Mogensen.

Hun var også gravid igen. Med udsigt til en nærliggende barsel kunne Joy Mogensen ikke overskue opgaven i at få vendt fortællingen om hende. Ane Halsboe-Jørgensen (S) overtog kultur- og kirkeministeriet.

Og i december 2021 fødte Joy Mogensen sønnen Markus, som hun har været på barsel med siden.

Lærte ikke ”spillet”

I dag er Joy Mogensen ikke i tvivl om, at den altoverskyggende årsag til hendes fejlslagne ministerkarriere, var kombinationen af corona og tabet af sit første barn på et tidspunkt, hvor hun ikke havde skabt det nødvendige netværk.

Men der var også andre ting, der gjorde overgangen til en ministerpost svær, og som de nye ministre skal være opmærksomme på.

Det eneste, der tæller på Christiansborg, er dét, du laver på Christiansborg

Joy Mogensen

For hendes politiske karriere var hidtil blevet udlevet i kommunalpolitik, og der lærte man ikke på samme måde at spille ”spillet” og tale ”magtsproget” som på Christiansborg. Det blev særligt tydeligt i de udtalelser, som blev citeret i medierne igen og igen.

- Jeg kan godt lide politikere, der svarer på de spørgsmål, de bliver stillet. Men jeg må jo bare konstatere, at hvis man skal overleve som politiker, og især hvis man havde fået et image som mig, så skulle jeg jo begynde nogle gange faktisk ikke at svare på spørgsmålene. Det spil havde jeg ikke lært, siger Joy Mogensen.

Husk alt, hvad du kommer med

Joy Mogensen er ikke meget for at give gode råd til de nye ministre. Hun mener ikke, at hun er den rette afsender i lyset af, hvordan det gik hende selv. Men et enkelt råd vil hun gerne give videre:

- Husk, at du selv skal gentage alt det, du har lavet, før du kom på Christiansborg. For der er ingen andre, der husker det. Det eneste, der tæller på Christiansborg, er dét, du laver på Christiansborg, siger Joy Mogensen.

- Jeg havde selv en idé om, at folk godt vidste, at jeg interesserede mig for og havde arbejdet meget med kultur. Og at jeg prioriterede det rigtig højt. Det kan jeg godt se nu, at jeg slet ikke fik mejslet i sten landspolitisk.

Efter eget udsagn kom Joy Mogensen med en tung ballast inden for kulturlivet. Men det var ikke nok. Selvom hun er færdig i politik – for nu – vil hun fremover stadig arbejde med kultur. Dog i noget mindre skala og hjemme i Roskilde.

Henter popcorn

Joy Mogensen så ministeroverdragelserne i december, mens hun nød de sidste dage af sin barsel. Fra januar bytter hun barselsboblen ud med tilværelsen som forpagter af et vandrehjem på Roskilde Havn, hvor hun blandt andet skal facilitere kulturtilbud.

Spørger du Joy Mogensen, kom den nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ”godt fra land” i sin tale ved ministeroverdragelsen.

Men på twitter har han allerede fået en hård medfart.

Hans bøde for at køre bil, påvirket af kokain i juli 2017, nævnes flittigt. Da han i et tweet blev spurgt til sit yndlingsalbum – en klokkeklar reference til Joy Mogensen – kom der humoristiske bud fra adskillige Twitter-brugere:

Eric Claptons 'Cocaine', J.J. Cales 'Cocaine' og Motorheads 'White Line Fever' for at nævne et par eksempler.

Joy Mogensen retweetede spørgsmålet om Engel-Schmidts yndlingsalbum med en selvironisk kommentar:

- Vent lige lidt – jeg skal lige hente popcorn til forestillingen.

Overfyldte sygehuse, lig stablet i parkeringskældre og coronasyge patienter, der ligger både på og udenfor hospitalerne.

Det er ikke en rationel sundhedsfaglig beslutning, der ligger til grund

Jens Lundgren, professor

Det er den nye virkelighed i Kina, efter at landet nærmest over natten i starten af december gik fra en nultolerancepolitik til et næsten helt åbent samfund.

Som konsekvens er smitten med coronavirus på kort tid eksploderet i en befolkning, der er ringe vaccineret, og som ikke i væsentlig grad har været udsat for tidligere smitte.

Men sådan behøvede virkeligheden ikke at være, siger professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren til TV 2.

- Det er ikke en rationel sundhedsfaglig beslutning, der ligger til grund. Så meget kan jeg sige. Det kan være, at det for den kinesiske præsident har været den rigtige politiske beslutning. Men det er ikke den rigtige sundhedspolitiske beslutning, siger Jens Lundgren.

Ifølge professoren har Kina nærmest gjort alt galt i genåbningen af samfundet.

- Det kan man ikke sige andet til. Det er sket mod bedre vidende, siger han.

For at forstå udviklingen skruer vi tiden tilbage til den sidste dag i november.

Let it rip var ikke en mulighed i Kina

På dét tidspunkt var der i hidtil uset grad protester mod det kinesiske styre på grund af den nultolerancepolitik, som Kina har ført, siden pandemien brød ud for præcis tre år siden.

Kommunikationen bliver styret nu

Jens Lundgren, professor

Indtil da havde kineserne levet med meget hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer. Af den grund var Kina nået til en skillevej, for løbet var kørt for nultolerance over for corona, lød det fra Jens Lundgren i et interview med TV 2.

Ifølge Jens Lundgren var der på dét tidspunkt to realistiske scenarier for det kinesiske styre. Den ene var en hurtig exitstrategi – at ophæve alle restriktioner, lade virussen løbe vild og derved opbygge immunitet gennem omfattende smitte i samfundet.

Men i Kina har befolkningen på grund af de massive nedlukninger i tre år ikke i væsentlig grad været udsat for coronasmitte, de er dårligt vaccineret, og sundhedsvæsenet var på det tidspunkt i forvejen overbelastet.

Derfor var denne vej ud af den restriktive coronapolitik ifølge Jens Lundgren ikke en mulighed, for det ville få uoverskuelige konsekvenser for blandt andet det kinesiske sundhedsvæsen.

Kina gik imod al international erfaring

Vejen ud var derimod det, som Jens Lundgren kalder the blue print for håndtering af en pandemi.

Den går kort fortalt ud på at acceptere og modtage hjælp fra det internationale samfund, kommunikation til befolkningen om vejen frem, massevaccination, opbygning af medicinlagre og derefter en gradvis genåbning af samfundet.

Et scenarie, som de kinesiske sundhedseksperter udmærket er bekendt med, fortalte Jens Lundgren, der ved møder i ikkeoffentlige fora selv har haft samtaler med kinesiske kollegaer.

Men 7. december kom nyheden: Kina ophævede mange af kerneelementerne i sin nultolerancepolitik.

Det kinesiske styre havde altså valgt den strategi, som ifølge Jens Lundgren ikke var en mulighed og imod både al international erfaring og pandemihåndtering generelt.

Samtidig afviste Kina en uge senere et tilbud om hjælp om vacciner fra blandt andet USA.

- Ja, det interview er jo nærmest helt profetisk nu, siger Jens Lundgren med tanke på den situation, der udfolder sig i Kina nu.

Frygt for at nye varianter spreder sig fra Kina

Udover en massiv stigning i antallet af smittetilfælde, et stigende antal dødsfald og dét, der nu nærmest kan betegnes som et nedbrud af sygehusvæsenet, er en stribe lande nu igen begyndt at indføre restriktioner, når det gælder rejsende fra Kina.

Nøjagtigt som det var tilfældet for tre år siden, da pandemien først brød ud.

På samme måde har det internationale samfund også igen kritiseret Kina for ikke at dele oplysninger med resten af verden.

Det gælder blandt andet oplysninger om de varianter, som cirkulerer i landet.

- Antallet af smittede er et indenrigspolitisk anliggende. Men vi vil meget, meget gerne have, at kineserne stadig sekventerer virus for at finde ud af, hvordan virussen udvikler sig under den her smittebølge i Kina, siger Jens Lundgren.

Det er vigtigt, fordi nye varianter kan få betydning for resten af verden. Det kan du læse mere om her.

WHO i sjælden og skarp kritik af Kinas lukkethed

Onsdag problematiserede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en hidtil uset og skarp kritik af Kina, at WHO stadig ikke har fået de fulde data fra landet.

- Vi mener, at de nuværende data, der bliver offentliggjort fra Kina, underrepræsenterer den virkelige påvirkning af sygdommen med hensyn til hospitalsindlæggelser, indlæggelser på intensiv og især med hensyn til dødsfald, lød det fra Mike Ryan, der er direktør for WHO’s sundhedsberedskabsprogram.

Udmeldingen kom, efter at kinesiske forskere til WHO’s rådgivende organ havde oplyst, at landet ikke har fundet nye varianter. Som et første lille skridt begyndte Kina torsdag efter kritikken fra WHO at lægge data ud på de internationale søgemaskiner om de varianter, der lige nu cirkulerer i landet.

Også Jens Lundgren har oplevet, at kommunikationen med kinesiske kollegaer har ændret sig.

- Kommunikationen bliver styret nu. De, som har en god fornemmelse for pandemihåndtering i Kina, er blevet meget påholdende med, hvad de siger, fortæller Jens Lundgren.

En skæbnesvanger nat mellem den 4. og 5. august 2014 ændrede Nick Vejles liv sig drastisk.

På daværende tidspunkt var han ansat som pumpemand hos Grenaa Lossekompagni, og mens han var i gang med at pumpe skidtfisk op fra en kutter på havnen i Strandby, fik han øje på to fiskere i kutterens lastrum. Begge var bevidstløse.

Heroisk og samtidigt uvidende omkring, hvad der ventede ham, sprang Nick Vejle ned for at redde de to fiskere.

Hvad han ikke vidste var, at lastrummet var fyldt med livsfarlige gasser. Gasser, som endte med at tage livet af de to fiskere, og som nær også havde kostet Nick Vejle livet.

Jeg røvkeder mig af at gå herhjemme

Nick Vejle

Eftervirkningerne af ulykken var dog ikke til at tage fejl af. En hjerneskade, som forårsagede taleforstyrrelser, problemer med motorik og ikke mindst en kraftigt forringet funktionsevne i venstre side.

På den anden side af ulykken ventede en lang og sej erstatningssag, som først blev afgjort i Højesteret i 2020.

Søger praktikplads

Efter afslutningen på sagen kunne de fleste måske fristes til at tro, at 33-årige Nick Vejle helst bare ville ligge derhjemme på sofaen. Det er imidlertid langt fra tilfældet.

- Jeg røvkeder mig af at gå herhjemme. Det er sgu ikke et liv for mig.

Derfor søger han nu en praktikplads. Det tilkendegiver han på Facebook.

Siden opslaget har mange spurgt ham, hvorfor han overhovedet gider at arbejde, nu hvor han er tildelt en førtidspension. Den tankegang kan Nick Vejle ikke sætte sig ind i.

- Det er lidt en taber-mentalitet. Jeg vil gerne se, om jeg ikke kan få arbejdet mig frem til at komme i flexjob, skriver han i et svar til TV2 Nord.

Nick Vejle har nemlig stadigvæk store udfordringer med at tale, så han foretrækker, at interviewet foregår via Messenger.

Har modtaget tilbud

I fremtiden håber han dog fortsat på at opleve fremgang. Efter ulykken var han i flere måneder på Hammel Neurocenter for at genoptræne både de fysiske og de sproglige funktioner, og her oplevede han gradvis fremgang.

Den er dog nu stagneret, hvilket også er en af årsagerne til, at han rækker ud efter hjælp.

- Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg ikke kommer videre, medmindre jeg kommer ud og snakker med folk og får brugt min krop, fortæller han.

Drømmejobbet var at arbejde på Danish Crown, men det tillader helbredet ikke. I forhold til arbejdsopgaver er Nick Vejle dog åben over for det meste.

Den kommende arbejdsgiver skal bare være opmærksom på, at han har lidt taleudfordringer, og derudover er finmotorikken ikke, hvad den har været, lyder det fra ham.

De daglige smerter skal han nok selv håndtere. Blot et døgn efter opslaget på Facebook har han allerede modtaget et par henvendelser, men som han siger:

- Jeg er selvfølgelig åben for andre bud.

Seks gange på otte dage har Finn Sørensen besøgt Regionshospitalet Gødstrup. Han er i udredning for kræft og har hver gang irriteret sig over den røgsky, han skal igennem for at komme ind ad hovedindgangen.

- Det er så uhumsk, at de står der med røg, som kommer med ind gennem dørene, og der er fuld af cigaretskodder. Man skal ikke ryge i et sygehusområde, hvor der skal være en god ren luft, siger han.

Kun én gang er det lykkes ham og hans kone at komme ind uden at blive udsat for passiv rygning.

- Sygehuset har måske forpasset noget, for i det lille rygeskur kan der ikke komme en kørestol ind. Det er også synd, at rygerne skal stå der, hvor det er forbudt, så jeg håber, at sygehuset gør noget ved det.

Ryger føler sig ikke skyldig

Steen Jørgensen er også kræftpatient på sygehuset og en af dem, der ryger ved siden af hovedindgangen.

- Jeg gider ikke køre over i skuret, hvis det regner og blæser, for vi bliver våde på vej derover, og det blæser lige ind. Det er ikke skidesmart, når man er syg. Desuden er rygeskuret alt for lille. Det var meget bedre, hvis de lukkede af til os her ved siden af hovedindgangen.

Han trodser de rygning-forbudt-skilte, der er sat op ved hovedindgangen – ligesom mange andre. Han er aldrig blevet bedt om at flytte sig eller slukke cigaretten, og han mener da heller ikke, at det er til gene for nogen.

- Røgen kan ikke engang trække derom, så det er så nemt. Jeg føler mig ikke skyldig.

Han opfordrer de utilfredse til at snakke med ham og de andre rygende patienter, for de har opbygget et rigtig godt fællesskab, hvor det gerne bliver til lange snakke foran hovedindgangen.

- Vi er en gruppe på 4-5 stykker, som har fundet sammen på tværs af afdelinger. Vi har altid en rigtig god snak og deler vores sorger og bekymringer hernede, når vi hører nyt fra lægen.

Erkender problemet

For ledelsen på Regionshospitalet Gødstrup er det ikke noget nyt problem.

- Man skal bestemt kunne komme herind uden at blive udsat for passiv rygning. Vores medarbejdere lige indenfor bliver også udsat for det. Men der er desværre ikke nogen enkelt løsning, for vi vil heller ikke være politifolk.

- Vi arbejder konstant på det og har gjort det siden og faktisk også før, at vi flyttede herud. Vi havde den samme problematik på de gamle sygehuse, siger Carsten Søndergård, der er souschef i driftsafdelingen.

De får mange henvendelser fra patienter og pårørende, som er utilfredse med røgen og har derfor også forsøgt sig med forskellige løsninger uden held.

- Vi har haft skraldespande stående uden askebægere for at signalere, at det ikke var et sted, man skulle stå og ryge, men folk gjorde det alligevel, og så blæste skodderne rundt over det hele. Så nu er der også askebægere, og som det seneste har vi sat rygning-forbudt-skilte op. Det har desværre ikke hjulpet, siger souschefen.