En ugentlig indsprøjtning med stoffet semaglutid kan have en stor effekt på vægttab hos overvægtige danskere.

Og af den grund bliver Novo Nordisk-præparaterne Ozempic og Wegovy, der hidtil kun har været brugt til behandling af diabetes, nu i stigende grad efterspurgt af overvægtige danskere hos de praktiserende læger.

Men selvom præparaterne har det med at få kiloene til at rasle af, når de bruges som slankemiddel, holder formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, igen med begejstringen.

Hun er selv praktiserende læge og har fået henvendelser fra overvægtige patienter angående slankemidlerne. Men hun har dog en række betænkeligheder ved at tage midlerne i brug mod overvægt i den brede befolkning.

- Det her er jo et produkt, vi har brugt i mange år til behandling af diabetes, men vi har ikke brugt det til behandling af overvægt hos personer, der ikke har diabetes. Vi ved, det giver vægttab kombineret med kost og motion, men vi ved ikke noget om, hvad det har af gavnlige eller skadelige effekter hos folk, der ikke har diabetes, siger Bolette Friderichsen.

Ifølge hende er der nemlig det med slankemidlerne, at kiloene kan snige sig på igen, når man stopper med indsprøjtningerne.

- Midlerne har bivirkninger hos mange i form af kvalme og ondt i maven, og så stopper folk jo med at tage det, og så ryger kiloene på igen. Og har vi så gjort mere skade end gavn? spørger Bolette Friderichsen.

Vi har et samfund, hvor vi ser skævt til dem, der er overvægtige

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Sygeliggør normaltilstand

Ifølge Bolette Friderichsen er det også vigtigt, at vi som samfund overvejer, hvilket signal det sender, at man med denne behandling gør overvægtige mennesker til kroniske patienter. Særligt med tanke på, at over 52 procent af den danske befolkning er overvægtige.

- Jeg ville være ked af at gøre en tilstand, der er normal, til en kronisk sygdom, fordi nu er der et præparat og et marked og nogen, der står til at få en indtægt på det, siger Bolette Friderichsen, der også frygter, at udbredelsen af Wegovy og Ozempic kan føre til øget stigmatisering af overvægtige personer.

- Vi har et samfund, hvor vi ser skævt til dem, der er overvægtige, og det vil blive værre, hvis det bliver set som en kronisk sygdom, siger Bolette Friderichsen.

Hun understreger desuden, at overvægt er et komplekst problem forårsaget af en række fysiske og psykiske mekanismer i kroppen, og som altså ikke kan "løses" med en indsprøjtning.

Faktisk mener hun, at overvægt er et samfundsproblem og ikke et individproblem, og at det derfor skal behandles som sådan.

- Det skal i stedet løses, ved at vi skaber et samfund, hvor det bliver nemmere at træffe de sunde valg, og hvor det er nemmere at holde sig fysisk aktiv, lyder det.

Mangelvare flere steder i verden

Fra juli til september, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 69.000 pakker med Ozempic i Danmark. I samme periode i 2019 lød det tal kun på omkring 15.800, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og det vides derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Den store interesse kommer ikke bag på overlæge og professor Tina Vilsbøll, som har forsket i diabetes og overvægt i mere end to årtier.

- Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger, siger Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital. Hun tilføjer dog, at medicinen ikke skal stå alene:

- Der er ikke et quickfix til vægttab, men man kan bruge medicinen som redskab til, at det bliver nemmere at overholde en sund kost og motionere.

I USA blev Wegovy mødt med en overvældende efterspørgsel, da medicinen blev rullet ud på markedet sidste år. Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføringen af produktet for en periode.

I Australien og Norge har der været en så kraftig efterspørgsel på Ozempic, at det har skabt mangel på medicinen.

I Norge står det så slemt til, at Diabetesforbundet i landet har meldt, at diabetespatienter står og mangler medicinen, fordi den bliver revet væk af folk uden diabetes.

- Så er det dét hus på venstre hånd, siger Nicolai Strand Andersen og peger ud gennem forruden på bilen.

Huset ligger på en stille villavej kun få minutters kørsel fra Nakskov centrum.

Det var her, at Nicolai og hans far, Ib Lybæk Andersen, inviterede danskerne ind i deres hjem i ‘På røven i Nakskov’.

Et hjem, der uden at underdrive ikke var som de fleste.

Fugten drev ned ad væggene, og der var synlig skimmelsvamp overalt. Og nå ja, så var der hverken strøm eller varmt vand på grund af noget uenighed omkring nogle regninger.

Husets stand var så ringe, at kommunen havde erklæret det for uegnet til beboelse.

Men det generede ikke Nicolai. Han følte sig hjemme.

Fra bilen betragter Nicolai Strand Andersen sit tidligere hjem. Det ligner ikke sig selv.

Vinduerne på den nu hvidmalede murstensfacade er nye og lukket af med brunt pap, så man ikke kan kigge ind.

Selvom huset i dag ser anderledes ud, vækker det minder hos ham.

- Jeg har jo boet her i syv-otte år. Tænk, at vi boede her med vinduer, der var sprunget, så man ikke kunne kigge ud. Det burde nok bare være revet ned, siger Nicolai Strand Andersen.

Klædt i mærketøj fra top til tå

Første gang danskerne mødte Nicolai Strand Andersen, var i 2015, da han sammen med sin far Ib medvirkede i den omdiskuterede reportagedokumentarserie ‘På røven i Nakskov’.

Programmet skildrede en række familier, der levede et liv på kanten af samfundet.

Nu er TV 2 taget til Nakskov for at besøge Nicolai Strand Andersen og høre, hvordan det er gået ham.

- Folk siger i dag, at jeg ikke har haft en god barndom, og flere forstår ikke, hvorfor jeg ikke blev fjernet fra min far. Men jeg er glad for min barndom og de ting, jeg har lært, siger Nicolai Strand Andersen.

Han ligner på mange måder sig selv, men det er tydeligt, at han ikke længere er teenager, men nu en ung mand på 25 år.

Hvalpefedtet er forsvundet, og genbrugstøjet er skiftet ud med dyrt mærketøj. Huen og jakken er fra det italienske modemærke Moncler, trøjen er fra Burberry, og Nike-skoene er helt nye.

Det er ikke, fordi mærketøj som sådan er vigtigt for ham. Men han føler, at han er med på moden og passer ind i mængden.

På overfladen ser alt godt ud. Det må køre for Nicolai.

Men man skal ikke tale længe med ham, før det står klart, at han først lige er ved at komme ovenpå efter en ualmindeligt svær tid.

For 16. november 2020 stod Nicolai pludselig alene. Han mistede den allervigtigste person i sit liv.

Sin far. Sit forbillede.

Og det sendte ham ind i en mørk periode.

Nicolai og Ib holdt sammen i tykt og tyndt. Det så man tydeligt i tv-programmet, hvor de tog på bustur til grænsen efter øl og sodavand, fiskede sammen og fulgtes til og fra Døllefjelde-Musse Marked.

Hvorfor de var så tætte, ved Nicolai ikke. Men han tror, at det måske hænger sammen med dengang, familien blev delt i to.

Vi er tilbage omkring år 2000, og Nicolai og hans bror skulle flytte med moren fra Nakskov.

Men i sidste øjeblik blev planerne ændret. Ib frygtede, at han ikke ville komme til at se Nicolai og lillebroren.

Derfor insisterede han på at få Nicolai med hjem igen.

Nicolai husker det mest i glimt, for han var kun to-tre år gammel. Men han husker ikke at have haft kontakt til sin mor og lillebror i de efterfølgende år.

I stedet skabte han og faren et helt særligt bånd.

Efter nogle år i Nakskov ville Nicolai gerne lære sin mor og lillebror at kende, og han flyttede til Sjælland. Der boede han, til han blev teenager.

Weekenderne fortsatte han med at bruge med sin far i Nakskov.

Men savnet blev for stort, da Ib i 2008 arvede nogle penge og fik opfyldt sit ønske om at kunne rejse til Afrika i vinterperioderne.

- Det var hårdt for mig, og jeg savnede min far meget, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Han ville tilbage til sin far og Nakskov. Han kunne og ville ikke undvære ham.

Og da Ib vendte tilbage fra en af sine længere Afrika-rejser, stod 15-årige Nicolai klar med en pakket rygsæk, og de blev igen et fast makkerpar.

Mobbeoffer

Ikke meget længe efter sagde Ib ja til at medvirke i ‘På røven i Nakskov’.

Til at starte med ville Nicolai ikke være med, og han husker, hvordan han under de første optagelser sneg sig uden om kameraet.

Han var buttet og blev mobbet meget på sin nye skole. Men efter lidt tid ombestemte han sig.

- Jeg tænkte: Fuck det hele, det kan ikke blive meget værre, end det allerede er, fortæller Nicolai Strand Andersen, der også lod kameraholdet få indblik i, hvordan han blev drillet, truet med bank og fik hærget sin knallert.

Ib var af den gamle skole, og efter at have kontaktet politiet og skolen mente han, at Nicolai måtte “tage det som en mand og slå fra sig”.

Men Nicolai var ikke en slagsbror. Han holdt sig for sig selv og glædede sig til at få folkeskolen overstået.

Drømmen var nemlig at gå i sin fars fodspor og starte på søfartsskolen i Svendborg. Og for at få penge til at betale skoleopholdet restaurerede far og søn en lille motorbåd og begyndte at fiske sammen.

Nicolai Strand Andersen kom ind på drømmeuddannelsen, og Ib var stolt.

- Han skal ud og være styrmand på en Mærsk-tanker, lød det forventningsfuldt fra Ib Lybæk Andersen.

Men Nicolais sejlpapirer blev aldrig underskrevet i tide, og derfor blev uddannelsen som befaren skibsassistent ikke gjort helt færdig.

Det betød, at sejlkarrieren for en stund blev sat på standby, og Nicolai vendte tilbage til Nakskov.

Tilbage til sin far. Tilbage til den samme trygge trummerum.

Men også tilbage til de faste skænderier mellem dem.

I 2018 blev de så meget uvenner, at Nicolai valgte at flytte i sin egen lejlighed.

Fest var vigtigere end huslejen

Der var ingen, der havde fortalt Nicolai Strand Andersen, at han skulle oprette sig ved et elfirma, så han kunne betale for sin strøm. Så han gik i god tro og afventede en regning i postkassen.

Brevet kom først et halvt år senere, hvor der stod, at han ikke havde betalt for sin strøm, og at den ville blive lukket.

Uden at fornærme nogen kan man vist godt sige, at Nicolai havde lært et par tricks hjemmefra, så han trak en ledning fra nabolejligheden og ind til sig selv.

- For at være ærlig syntes jeg, at fest og farver var vigtigere dengang end at betale regninger. Så jeg var også bagud med to måneders husleje, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Det mærkede han konsekvenserne af, da udlejeren kom forbi og sagde, at han enten skulle betale, hvad han skyldte, ellers havde han tre dage til at flytte ud af lejligheden.

Sov i campingvogn og garage

Nicolai valgte den sidste mulighed, og i nattens mulm og mørke flyttede han sine ejendele i en indkøbsvogn ud i en garage, som Ib havde lejet.

Far og søn kom på talefod igen og genoptog fiskeriet fra Sydlangeland.

Når de var hjemme i Nakskov, overnattede Nicolai i garagen.

De tilbragte mere eller mindre al deres tid sammen, og det var her, at Nicolai begyndte at se nogle små tegn på, at hans far ikke var helt på toppen.

Ib peb ikke

De snakkede aldrig om det. Men Nicolai bemærkede, at hans far røg flere joints, end han plejede.

- Han røg en joint hver morgen, og han havde også en færdigrullet med ud på båden og med til at kunne rulle endnu en, siger Nicolai og tænker i dag, at det var for at lindre en smerte.

- Han har jo aldrig været hypokonder, så hvis han har haft ondt, så har han ikke villet sige det.

Ib var af den gamle skole. Han peb ikke. Og så havde han temperament.

Det resulterede i en del skænderier mellem ham og Nicolai.

Nogle gange var det småskænderier, der varede en time eller to. Andre gange varede det en dag eller to. Men det skete altså også, at de tog en ordentlig tur og var uvenner i længere perioder.

Derfor blev fiskeriet også sat på standby i sommeren 2020, og Nicolai begyndte at køre udbringning for et pizzeria i Nakskov.

- Jeg har det ikke så godt

Nicolai var i fuld gang med arbejdet, da Ib pludselig gav lyd fra sig.

I en sms skrev han, at de ikke skulle være uvenner, og at han ikke havde det så godt. Han spurgte også, om Nicolai ikke kunne køre ud forbi ham med en bakke pomfritter.

Måske var det Ibs forsøg på at række ud til Nicolai. Måske vidste Ib, at han var syg.

Det finder Nicolai aldrig ud af.

For han kørte ikke ud med pomfritter.

Men tre uger senere var han sammen med sin lillebror, der – i modsætning til Nicolai – havde haft en del telefonisk kontakt med deres far.

- Han har det ikke så godt, så du bliver nødt til at køre ud og se til ham, husker Nicolai, at lillebroren sagde.

Hastet til hospitalet

Nicolai Strand Andersen parkerede sin bil i indkørslen til farens hus.

Han steg ud af bilen og gik hen mod et af de to vinduer, der vendte ud mod forhaven og vejen.

Persiennerne var ikke helt lukkede, og Nicolai kunne ane sin far ligge og sove på sofaen.

Han konstaterede, at han trak vejret. Fordi han altid havde fået at vide, at han ikke skulle vække sin far, når han sov, forlod han huset igen.

Næste morgen fandt en god ven af familien Ib liggende på stuegulvet, og han blev straks kørt til Nykøbing Sygehus.

Herfra blev der ringet til Nicolai, der fik den overraskende besked.

Han skulle skynde sig til hospitalet og tage afsked med sin far, der højst havde 24 timer tilbage at leve i.

Tog afsked flere gange

Det føltes mærkeligt at sige farvel til en, der nærmest var død, husker Nicolai. Mærkeligt og virkeligt hårdt.

Men det var endnu hårdere, da han dagen efter besøgte sin far igen.

- Der virkede han, som om han ikke fejlede noget, eller han fejlede selvfølgelig stadigvæk noget, men man kunne snakke med ham, siger Nicolai, der igen skulle tage afsked.

Nicolai tog afsked flere gange. For Ib Lybæk Andersen overlevede 11 dage på hospitalet, og til sidst lå han i respirator.

Han havde en kræfttumor i lillehjernen og en kræftknude på størrelse med en tennisbold i venstre lunge. Nicolai husker, at lægerne fortalte, at hvis han overlevede, ville han blive hjerneskadet.

- Og sådan som han var, så vidste vi jo godt, at det ikke ville være et godt liv for ham, fortæller Nicolai.

Nicolai og hans lillebror gik med til at slukke for respiratoren, men de havde ét særligt ønske inden.

Ib Lybæk Andersen elskede havet, og derfor fik de arrangeret, at han blev kørt op på en stue med udsigt til vandet.

- Der fik han så to dage, og så kørte de ham ned på stuen igen. Det var sødt af dem, men de kunne godt lige have ladet ham ligge med udsigten, mens de slukkede.

- Men jaja, det er der jo ikke noget at gøre ved, siger Nicolai Strand Andersen.

Ib Lybæk Andersen døde 16. november 2020 – blot få dage før at han ville være fyldt 60 år.

Fortryder skænderierne

I dag er det godt to år siden, at Nicolai mistede sin far, og det er først nu, at han kan holde til at tale om det.

Han kan godt se, at det har været en rutsjebanetur – måske fordi de brugte så meget tid sammen og var så tætte.

Derfor er han også ked af, at de var uvenner i tiden op til, at han gik bort.

- Vi kaldte hinanden det ene og det andet. Det ville jeg ønske, at vi ikke havde gjort. Det er nok det, jeg fortryder allermest her i livet, siger Nicolai Strand Andersen.

Tiden efter Ibs død var rigtigt svær. Han tror selv, at han fik en form for vinterdepression.

Nicolai havde lyst til at flygte fra Nakskov og begyndte derfor at arbejde for et transportfirma syd for Køge. Et job, han sådan set var glad for, men som viste sig at være alt for svært at passe.

For når der var dårlige dage – og dem var der en del af – var det nemt at melde sig syg.

- Det hele kørte bare fuldstændig ned i et sort hul, og jeg lukkede mig faktisk bare inde, fortæller Nicolai Strand Andersen.

Han overnattede i kortere perioder hos venner og veninder, men ellers boede han i den garage, som hans far gennem en periode havde lejet.

Nicolai Strand Andersen går hen mod den aflåste garageport, der gennem halvandet år on and off har været hans faste og trygge base.

- Det er et fint sted at bo om sommeren, når der er varmt, siger han.

For bag træporten med den afskallede lysegrønne maling er alle hans ejendele. Og faktisk også nogle af tingene fra Ibs hus.

Det hele er låst inde med en skydelås og hængelås.

- Jeg kan selvfølgelig også låse indefra, siger Nicolai Strand Andersen og smiler:

- Ellers ville det ikke være så trygt at sove derinde.

I garagens bagvæg er der et lille etlagsvindue, som han har isoleret med flamingo.

Og selvom det giver en form for udluftning af garagen, er Nicolai ikke i tvivl om, at det ikke har været helt sundt at bo der så længe.

Efter Ibs død har Nicolai tænkt mere over sit helbred, og ikke mindst hvad de mange år i huse med skimmelsvamp og den fugtige garage kan have haft af betydning for ham selv.

En test hos lægen har for nylig vist, at han er allergisk over for skimmelsvamp og nu har en lungefunktion som en 68-årig.

- Det er ikke så godt, så jeg må i gang med noget træning, siger 25-årige Nicolai Strand Andersen.

Venner trådte til

Derfor er han også glad for, at han har fundet en anden og varmere løsning end den uopvarmede garage.

For selvom det har fungeret udmærket for Nicolai, mente nogle af Ibs gamle venner, at det altså var for koldt og klamt.

Vennerne tilbød, at Nicolai kunne få et værelse hos dem. De sagde, at han ikke skulle sove ude i en garage i den kulde.

Det ville Ib heller ikke bryde sig om.

En lille indsprøjtning i maveskindet hver femte dag har haft en kæmpe betydning for 27-årige Marie Kaus.

De jævnlige stik har nemlig betydet, at hun på to år har tabt 40 kilo og er gået fra at veje 111 kilo til at veje 71 kilo.

- Det er gået så stærkt, at jeg stadig skal vænne mig til ikke at tage en stor størrelse i tøjbutikkerne, men en mindre størrelse, fortæller hun til TV 2.

Indsprøjtningen, som hun bruger, er Novo Nordisks medicin Ozempic. Midlet er et middel mod diabetes type 2, men det har også vist effekt hos overvægtige personer.

Det har fået flere læger til at udskrive det til deres patienter med højt BMI. Et lignende middel blev for nylig godkendt som det første af slagsen til behandling af fedme i Danmark. Midlet hedder Wegovy.

Både Ozempic og Wegovy er blevet kaldt mirakelmidler, men nogle eksperter har også været skeptiske. Blandt andet har der lydt kritik af, at behandlingen med fedmemedicin formentlig er livslang.

Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger

Overlæge og professor Tina Vilsbøll Har mere energi

Marie Kaus forstår godt skepsissen, men for hende har det været det værd.

Førhen skulle hun sove tre timer hver eftermiddag, når hun kom hjem fra jobbet som skolelærer, og hun havde intet overskud i sin hverdag.

I dag sover hun ikke længere til middag, og hun har mere energi.

- Jeg kan fare rundt med mine elever i 3. klasse, og jeg kører bare på, fortæller Marie Kaus, der bor på Vesterbro i København.

Som Marie Kaus selv beskriver det, har hun tabt det, der svarer til en hel 3. klasses-elev.

Den 27-årige folkeskolelærer er langtfra den eneste, der har fået øjnene op for midlet, som blev godkendt som medicin herhjemme i 2018.

Faktisk stormer det frem i popularitet, og antallet af udskrevne recepter på medicinen har været i kraftig vækst.

Står over for paradigmeskift

Fra juli til september, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 69.000 pakker med Ozempic. I samme periode i 2019 lød det tal kun på omkring 15.800, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og det vides derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Den store interesse kommer ikke bag på overlæge og professor Tina Vilsbøll. Hun har forsket i diabetes og overvægt i mere end to årtier.

- Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger, siger Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital.

Hun forklarer, at medicinen er baseret på et naturligt forekommende mæthedshormon fra mave-tarm-kanalen, som groft sagt snyder hjernen til at tro, at man er mæt, så man spiser mindre og dermed taber sig.

Ikke et quickfix

I alt er der i dag over 900.000 danskere, der lider af svær overvægt. Det vil sige, at de har en BMI på over 30. Disse mennesker kan potentielt få adgang til behandlingen frem for eksempelvis at få en fedmeoperation.

- Der er ikke et quickfix til vægttab, men man kan bruge medicinen som redskab til, at det bliver nemmere at overholde en sund kost og motionere, siger Tina Vilsbøll.

Marie Kaus genkender det med at have mindre appetit efter at være begyndt på medicinen. Hun fortæller samtidig, at hun spiser det, hun plejede, bare i mindre portioner.

- Nu har jeg lige handlet til risalamande, fordi det har jeg fået lyst til. Men jeg spiser ikke fem portioner, som jeg kunne førhen. Jeg spiser en lille portion, og så er jeg egentlig mættet og har ikke længere den craving, fortæller hun.

Den 27-årige skolelærer har tidligere prøvet alt fra palæokur til at tælle kalorier. Hun har også gået til diætister og været tilknyttet et sundhedscenter, men intet har virket på den lange bane for hende, før hun gik over til medicinen.

Bagside af medaljen

Interessen for fedmemedicinen afspejler sig også på de sociale medier. På Tiktok har hashtagget Ozempic over 335 millioner visninger på verdensplan. Derudover har en dansk Facebook-gruppe på godt et år fået knap 6000 medlemmer.

I gruppen ’Ozempic bruger i Danmark (vægttab)’ deler medlemmerne deres oplevelser med medicinen og giver råd til hinanden om brugen af den.

Marie Kaus har også delt sin rejse på de sociale medier, hvor hun blandt andet har lagt en video, hvor hun stikker sig selv i maveskindet. For hende har det været vigtig at tale åbent om det, så andre også kan få øjnene op for muligheden.

- Og så er det også, fordi jeg er stolt over, at jeg har tabt mig så mange kilo, forklarer hun.

Selvom sociale medier bugner med positive fortællinger om Ozempic og lignende slankemidler, har Marie Kaus også mærket en negativ effekt ved det.

Blandt andet har hun tabt hår og haft ubehag.

- Jeg har lige været i Berlin, hvor jeg fik en wienerschnitzel, og det kunne min mave ikke klare, fortæller Marie Kaus.

Dyr kur mod fedme

Med medicinen følger også en række dilemmaer, fortæller overlæge Tina Vilsbøll.

For det første bliver medicinen formentlig en livslang behandling for størstedelen af dem, der kommer på den, siger hun. Men den har stadig sine fordele, påpeger hun:

- Hvis du kan skubbe en type 2-diabetes foran dig, så du aldrig udvikler det, så mener jeg, det er den rigtige behandling, siger hun.

Et andet dilemma består i, at er medicinen dyr.

Marie Kaus fortæller, at hun bruger 1500 kroner på en sprøjte, og at den holder i en måned. Det svarer til omkring 50 kroner om dagen.

Jeg har det sådan, at det er pengene værd. Så hvis jeg skal fortsætte på det, så gør jeg det

Marie Kaus, folkeskolelærer og bruger af fedmemedicin

Danmark giver ikke statsligt tilskud til fedmemedicin. Dermed skal langt de fleste brugere selv betale for det, og det skaber ifølge Tina Vilsbøll ulighed i sundhed. Derudover har vi i Danmark ikke tradition for at behandle overvægt som en sygdom, forklarer hun.

- Men det er en vigtig diskussion, vi skal have. For hvem har det overordnet ansvar for overvægtsbehandling, og hvor skal den enkelte behandles? Lige nu er der ikke en velstruktureret plan for det, siger overlægen.

Udsolgt i Norge

Medicinen er også populær uden for landets grænser.

I USA blev Wegovy mødt med en overvældende efterspørgsel, da medicinen blev rullet ud på markedet sidste år. Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføring af produktet for en periode.

I Australien og Norge har der været en så kraftig efterspørgsel på Ozempic, at det har skabt mangel på medicinen.

I Norge står det så slemt til, at Diabetesforbundet i landet har meldt om, at diabetespatienter står og mangler medicinen, fordi den bliver revet væk af folk uden diabetes.

Der er ikke mangel på medicinen herhjemme, men hos Diabetesforeningen er man opmærksom på situationen.

- Der er nogle mennesker med diabetes, som er afhængige af medicinen, og det vil være stærkt problematisk, hvis noget af grunden til, at medicinen røg i forsyningskrise, var, at det bliver brugt til personer, som ikke har diabetes, siger Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen.

Hun siger videre, at eftersom Wegovy nu er godkendt som vægttabsmiddel i Danmark, forventer foreningen, at overvægtige mennesker uden diabetes fremover skal tage Wegovy i stedet for diabetesmedicinen Ozempic.

Flere alternativer i fremtiden

Indtil videre fortsætter Marie Kaus på Ozempic, og hun har i sinde at blive ved med at bruge et af slankemidlerne i nogen tid endnu.

- Jeg vil gerne ned på 65 kilo. Min ide er at fortsætte et år, hvor jeg er på den vægt. Så overvejer jeg, om jeg skal prøve og stoppe og se, om de sunde vaner, det har givet mig, er nok til at holde min vægt nede. Hvis det ikke er det, så vil jeg fortsætte, siger hun.

Overlæge Tina Vilsbøll forventer, at markedet med fedmemedicin kun bliver større fremover. Selvom det i øjeblikket kun er Novo Nordisk, der er på markedet med medicinen, så arbejder flere medicinalvirksomheder på lignende produkter.

- Rigtig mange af de her firmaer, der laver insulin, arbejder på at lave medicin til overvægtsbehandling. Jeg tror, vi har 10-15 præparater på markedet om ti år, spår Tina Vilsbøll.

Det er et problem, som er blevet ignoreret gennem årtier.

Sådan siger en af Danmarks førende eksperter i PFAS-forurening, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, Philippe Grandjean, efter en rundspørge foretaget af TV 2 har vist, at der i hver femte kommune er konstateret PFAS over grænseværdien for drikkevand i en eller flere vandboringer.

- Jeg er ikke spor overasket. Det her er et alvorligt problem, som vi har ignoreret i årtier, og som vi på en ansvarlig måde må tage hånd om, siger Philippe Grandjean til TV 2.

Problemet med PFAS-forurening er de seneste år vokset, mens myndigheder og forskere løbende er blevet klogere på omfanget og de afledte konsekvenser for mennesker og natur.

Danske Regioner oplyste i maj, at op mod 14.607 steder i Danmark kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer.

- I tidens løb er der kommet mere og mere forskning til, som siger, at de her stoffer er langt mere giftige, end det vi optimistisk gik og troede. Men den gode nyhed er, at ingen bliver akut forgiftet af det her, siger Philippe Grandjean til TV 2

Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem.

Magnus Heunicke, Miljøminister, Socialdemokratiet National handlingsplan mangler fortsat

I det nye regeringsgrundlag for SVM-regeringen, er der lagt op til udarbejdelsen af en national handlingsplan, der skal hjælpe med at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Ideen om en handlingsplan blev allerede lanceret af den forrige regering i august. Og den nytiltrådte miljøminister, Magnus Heunicke, siger, at det indledende arbejde med en handlingsplan er i gang, men at en kortlægning over PFAS-fund ved drikkevandsboringer først skal være på plads i begyndelsen af det nye år.

Ministeren understreger, at det ikke er til at sige, hvornår problemet kan være løst.

- Det kan ingen sige med troværdighed. Man skal ikke bilde sig ind, at det her bliver nemt at komme af med. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af, siger miljøminister Magnus Heunicke til TV 2.

Han fortæller samtidig, at Danmark sammen med en række andre EU-lande arbejder på en udfasning og et forbud mod brugen af PFAS-stoffer på EU-niveau.

Professor: Det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab

Trods meldingerne om en handlingsplan fra regeringen er professor Philippe Grandjean fortsat skeptisk over for indsatsen. Han mener, der mangler fokus på, hvordan man beskytter grundvandet nu og her.

- Jeg var lidt skuffet over regeringsgrundlaget. Selvom der stod, at man var indstillet på at forbyde de her stoffer, stod der ikke ét ord om alt det, der i øjeblikket forurener kommunernes drikkevand, og alt det som i fremtiden vil føre til forurening af os selv, vores børn og næste generation.

Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet

- Det kræver altså en koordineret indsats, og den savner jeg, siger Philippe Grandjean.

Han er en af de i alt 14 medlemmer af den eksekspertgruppe, der blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i september 2021. Formålet var blandt andet at ”rådgive om nyeste viden om helbredseffekter” af PFAS.

Philippe Grandjean kritiserede i juli Sundhedsstyrelsen for dels ikke at inddrage relevant forskning i ekspertgruppens arbejde, dels at nedtone problemet.

Og professoren i miljømedicin er fortsat er kritisk over for styrelsen, som han mener, arbejder aktivt for at holde diskussionen om PFAS nede på et niveau, hvor man ikke skræmmer borgerne. Samtidig mener han ikke, at betegnelsen "ekspertgruppe" er retfærdig.

- Det som Sundhedsstyrelsen kalder en ekspertgruppe, er jo hovedsageligt kollegaer, som beskæftiger sig med, hvordan sundhedsvæsenet skal reagere på den her slags ting, men som ikke er eksperter i PFAS, siger Philippe Grandjean.

Han mener fortsat, at han og andre PFAS-eksperters advarsler bliver overhørt i Sundhedsstyrelsen.

- De siger helst ingenting. Fordi det er uvelkomment, at jeg kommer med det her budskab. Vi skylder borgerne noget, fordi vi i årtier har tiet stillet om det her og gjort ingenting.

Borgere i hovedstadsområdet, der ringer til akuttelefonen på telefonnummer 1813 juledag, skal væbne sig med tålmodighed.

Der er søndag eftermiddag omkring to timers ventetid på at komme igennem.

Det oplyser regionen til Ritzau.

Regionen henviser til, at der generelt mangler sygeplejersker til at besvare opkaldene til akuttelefonen, og at det er svært at bemande julevagterne.

Trods det skriver regionen, at den "har sikret en rimelig god bemanding i år".

Ring 112 hvis det er livstruende

Ritzau har også kendskab til, at borgere juledag ved opkald til 1813 har fået at vide, at alle telefoner er optaget, og at der ikke kan stå flere i kø.

Derefter er opkaldet blevet afsluttet med besked om, at man kan forsøge igen senere - dog skal man ringe 112, hvis der er tale om livstruende situationer.

Det sker "sjældent", at borgere må vente omkring to timer eller mere i kø, når de ringer 1813, fortæller Berit Juhl, der er afdelingschef ved 1813, i et skriftligt svar.

- Det sker sjældent, men kan forekomme i weekenderne, hvor der er mange der ringer, og vi kan have udfordringer med at få bemandet tilstrækkeligt med vagter.

Det er tilsyneladende heller ikke hverdagskost med patienter, der får afsluttet deres opkald på grund af for lang kø.

- Det sker sjældent. Vi har mange linjer åbne og en funktion, hvor man kan blive ringet op, når vi har tid, siger afdelingschefen i det skriftlige svar.

Hun svarer ikke på, hvad akuttelefonen eller regionen oplever som værende et normalt niveau for ventetid, når borgere i hovedstaden ringer 1813 for at få hjælp. De vil helst have, den er så kort som muligt, lyder det.

Øget bemanding i aften

Meldingen fra akuttelefonen kort før klokken 15.30 er, at den forventer, at ventetiden er på et normalt niveau "inden længe".

- Men det er svært at spå om, hvor mange der ringer, siger Berit Juhl i det skriftlige svar.

Hun fremhæver, at der er styrket bemanding søndag aften og mandag.

Kan man vente, til ens egen læge åbner tirsdag den 27. december, bør man gøre det, er meldingen.

Ellers kan man eventuelt inden opkald til akuttelefonen tjekke regionens hjemmeside for at se, hvor lang den forventede ventetid er.

Fra søndag vil Kinas Nationale Sundhedskommission (NHC) ikke længere offentliggøre daglige coronatal for hele landet.

Det er nye toner i et land, hvor både smittetal, restriktioner og indlæggelser i den snart tre år gamle pandemi ellers har lignet et mønster til efterfølgelse.

Kina har hidtil formået at holde virussen i de strammeste tøjler. Med meget få smittede, skrappe regler for isolation og hårde nedlukninger.

Det centrale er at undgå sundhedssystemet crasher, så man undgår de mange indlæggelser

Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed.

Nu peger pilen i en helt anden retning.

- Det virker som om man bare har valgt at rive plasteret for hurtigt af, siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet og chef for global sundhed i Novo Nordisk Fonden, til TV 2.

Breder sig hurtigt

Flere internationale mediers rapportering fra kinesiske storbyer, hospitaler og krematorier tegner et gennemgående billede af en virus, der med enorm hast spreder sig blandt landets 1,4 milliarder mennesker.

Det er sket på baggrund af, at Kina 7. december opgav den nultolerancepolitik, der ellers har været håndhævet af myndighederne. Og resultatet er, at smitten nu rammer de kinesiske millionbyer, som ikke er gearet til at skulle tage sig af de mange syge.

Det kinesiske sundhedssystem er allerede nu ved at mærke presset af de mange syge, der kommer fra landets ældre befolkning.

Fredag viste et lækket notat ifølge medierne Bloomberg News og Financial Times, at næsten 250 millioner mennesker i Kina kan være blevet smittet med covid-19 i løbet af de første 20 dage af december.

Hvis estimatet er korrekt, svarer det til omkring 18 procent af Kinas 1,4 milliarder indbyggere.

Underinvesteret i årevis

Det vil uundgåeligt presse den kinesiske sundhedssektor. Muligvis endda lægge det ned.

- Det centrale er at undgå sundhedssystemet crasher, så man undgår de mange indlæggelser og at store dele af sundhedspersonalet bliver smittet. Et sundhedssystem man har underinvesteret i årevis, siger Flemming Konradsen til TV 2.

Historien om Kinas coronapolitik har ellers har været en officiel succes, siden Wuhan blev kendt som arnestedet omkring årsskiftet i 2020.

Nu vidner både vildtvoksende smittetal og bulletiner om covid-19 relaterede dødsfald om en helt anden virkelighed. Og det er der flere grunde til.

- Med den meget betydelige ændring, Kina har i teststrategi, skift i smittens udbredelse og epidemiologi vil det være meget svært at indfange data, der giver et retvisende billede og der vil være et kæmpestort mørketal, siger Flemming Konradsen.

Når Kina har valgt at ændre strategi overfor coronavirussen, handler det ifølge den danske forsker om flere forhold.

- Både på grund af det folkelige pres og de høje økonomiske omkostninger indså man, at den vej var ikke længere farbar. Derfor besluttede man at åbne og har reelt fuldstændigt ændret politik, siger Flemming Konradsen.

En anden forklaring er, at Kina valgte selv at udvikle vacciner frem for at importere fra producenter i Vesten, som viste sig at være mere virksomme.

Formøblede forspring

Det forspring, Kina havde i kraft af deres restriktive nedlukninger, er nu blevet formøblet på vacciner, som ikke er effektive overfor Omikron-varianten. Samtidig står man med et sygehusvæsen, der ikke er gearet til alarmerende smittetal, fordi en store del af den ældre og sårbare befolkning er dårligt beskyttede.

- Kina har ikke selv formået at udvikle mRNA vacciner frem til brug i stor skala og det har været politisk svært at acceptere, at man måske skulle bruge dem, der allerede var udviklet i udlandet.

En forholdsmæssig lille andel af kineserne menes at have opbygget en grad af naturlig immunitet fra tidligere smitte – langt færre end i Europa eller Nordamerika, hvor smitten har "fået lov" at brede sig i takt med en gradvis genåbning af samfundet.

Hvor man i andre lande først sikrede sig, at en stor andel af befolkningerne var nyvaccinerede, har man i Kina ændret kurs uden først at gennemføre vaccinationskampagner.

Man er dermed end ikke i nærheden af noget, der bare minder om flokimmunitet.

Derfor står Kina nu overfår en udfordrende bølge af smittede. Faktisk flere end en, forudser Fleming Konradsen.

- Man vil nok gennemgå tre bølger frem til 1. marts, hvorpå virus vil være brændt igennem samfundet. Men det kommer med en meget høj omkostning, hvis sundhedssystemet bryder sammen.

Selv om færre dør som følge af coronavirussen i dens nuværende og mest kendte inkarnation, vil selv mindre andele stadig kunne sende sygehusvæsenet til tælling.

- Beijing har millioner af indbyggere og selv om det kun er en meget lille andel, der bliver syge nu, er der ikke noget sundhedssystem, som kan håndtere de mange indlæggelser, hvis det sker på få uger eller måneder, siger Flemming Konradsen.

Kinas økonomiske vækst har også været præget af en årelang pandemi og ventes i år at komme til at nærme sig nulvækst.

Overalt i Danmark er drikkevandsboringer ramt af de potentielt sundhedsskadelige PFAS-kemikalier.

TV 2 har spurgt alle landets kommuner, og hver femte melder tilbage, at de har én eller flere indvindingsboringer til drikkevand, der er ramt af PFAS over grænseværdien for drikkevand.

I alt drejer det sig om 79 boringer ud af de almene vandforsyningers omkring 7000 indvindingsboringer på landsplan.

Helt konkret betyder det, at vandet i de forurenede boringer ikke må anvendes til drikkevand, uden at det enten fortyndes eller renses.

En af de kommuner, der er særligt hårdt ramt af de såkaldte evighedskemikalier, er Frederikshavn Kommune, hvor Skagen ligger.

Selvom alle vandboringer i Skagen ligger i et beskyttet naturområde udenfor Skagen by, er 29 ud af 31 af boringerne forurenet med de potentielt sundhedsskadelige kemikalier.

Og koncentrationerne ligger over grænseværdien for drikkevand.

- Det er et EU-habitatområde. Det er næsten den ypperligste beskyttelse, du kan få af drikkevandet. Og trods det så har vi fundet det i vores drikkevandsboringer, siger Lars B. Østergaard, der er forsyningschef for Vand i Frederikshavn Forsyning.

Det kom som en stor overraskelse for den kommunalt ejede vandforsyning, da prøveresultaterne tikkede ind.

- Vi havde slet ikke ventet at finde noget i Skagen, konstaterer Lars B. Østergaard.

Den foreløbige løsning på problemet er at blande det PFAS-forurenede vand fra Skagen sammen med rent vand, der leveres via en rørledning fra byen Tolne næsten 40 kilometer væk.

- Det gør, at vi kan fortynde os ud af det, så det ikke er måleligt på det vand, der kommer ud til forbrugerne, forklarer Lars B. Østergaard.

Han understreger samtidig, at de fire værst ramte boringer i Skagen tages helt ud drift. Blandt dem er Danmarks mest PFAS-forurenede indvindingsboring, nemlig boring 1194 hvor der er blevet målt et indhold på 23,7 nanogram PFAS per liter vand.

Det er mere end ti gange så meget som grænseværdien for PFAS i drikkevand, der ligger på to nanogram per liter.

- Det er meget små mængder, vi taler om, men det er stadig nogle stoffer, der er kategoriserede som kræftfremkaldende og meget uønskede i drikkevand, siger forsyningschef Lars B. Østergaard fra Frederikshavn Forsyning.

En række andre kystnære kommuner såsom Svendborg, Thisted og Fanø har ligesom Frederikshavn fundet PFAS i deres boringer, men også kommunerne omkring København er ramt.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), der henter sit drikkevand til københavnerne i omegnskommunerne, har for eksempel konstateret PFAS over grænseværdien for drikkevand i 11 af sine boringer – syv boringer i Ishøj Kommune, to i Egedal Kommune og to i Rødovre Kommune.

HOFOR understreger dog, at selvom vandet er forurenet i boringerne, overholder det grænseværdien, når det sendes ud fra vandværket til forbrugerne.

Skadeligt for børn

Det er problematisk, at så mange boringer er ramt, mener Amalie Timmermann, der er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

- Det er rigtigt alvorligt. Det her er et stof, som vi ved har en masse sundhedsskadelige effekter både på voksne og især også på børn, så det er absolut bekymrende, siger Amalie Timmermann.

Det er rigtigt alvorligt. Det her er et stof, som vi ved har en masse sundhedsskadelige effekter

Amalie Timmermann, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed

PFAS-stofferne er ikke akut giftige – men de akkumuleres i kroppen over tid.

- De er utroligt svære at nedbryde, så når vi først får dem ind i kroppen, så er de rigtig svære at komme af med igen, og det betyder, at hvis vi udsættes for dem hver dag, så ophobes de i vores krop over tid, forklarer Amalie Timmermann fra Statens Institut for Folkesundhed.

Hun fortæller, at PFAS-kemikalierne påvirker menneskekroppen på en række negative måder.

Hos voksne kan PFAS give forhøjet kolesterol og i høje koncentrationer medføre en øget risiko for kræft. PFAS kan desuden give fertilitetsproblemer.

- Det er et hormonforstyrrende stof, så det har også effekt på kvinders evne til at amme, og hos børn ved vi, at det skader deres immunsystem, siger Amalie Timmermann.

En million per boring

De fleste steder kan vandforsyningerne fortynde sig ud af problemerne med PFAS ved at blande det forurenede vand op med rent vand, hvilket er det billigste. Men løsningerne tæller også forskellige former for rensning af vandet og etablering af nye boringer, hvilket kan være dyrt.

For eksempel koster det i omegnen af en million kroner at etablere en ny indvindingsboring til drikkevand.

- Det er jo ikke bare lige at lave en ny boring, hvis det er der, man havner. Det er heller ikke bare lige at begynde at rense, fordi det koster penge, det tager tid og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale den ekstra omkostning, siger Susan Münster, der er direktør for Danske Vandværker.

I sommer kom det frem, at Fanø Kommune ikke længere havde noget rent drikkevand til forbrugerne, fordi samtlige af øens indvindingsboringer havde et indhold af PFAS over grænseværdien, hvilket fik såvel beboere som sommergæster til at hamstre vand på flasker.

For at overholde grænseværdien for drikkevand er Fanø Vand siden gået i gang med en kulfiltrering af grundvandet, der indeholder op til syv nanogram PFAS per liter. Processen kan bringe indholdet af PFAS ned under to nanogram per liter.

Man forventer dog ikke, at løsningen er effektiv i det lange løb, så et andet anlæg med en anden teknologi kaldet ionbytning forventes at sættes i gang i februar 2023. Desuden overvejer man fortsat at anlægge en rørledning til fastlandet for at kunne hente rent vand derfra.

For mange vandforsyninger skaber PFAS forureningerne store udfordringer ligesom på Fanø.

- Det er alvorligt. Vi synes, at det er bekymrende, fordi det bliver fundet så mange forskellige steder, siger direktør Susan Münster fra Danske Vandværker.

Vi synes, at det er bekymrende, fordi det bliver fundet så mange forskellige steder

Susan Münster, direktør for Danske Vandværker Flere vil blive ramt

Mange vandforsyninger rundt om i landet står uforstående overfor, hvordan PFAS-kemikalierne har fundet vej til deres boringer.

- Det giver stof til eftertanke. Hvordan er det overhovedet havnet der?, spørger Susan Münster.

Danske Regioner har udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor der er mistanke om punktforureninger med PFAS-stoffer, men flere forurenede boringer ligger slet ikke i nærheden af disse steder.

Undersøgelser har påvist, at PFAS-stofferne også har fundet vej til havvandet, og TV 2 har tidligere fundet PFAS i regnvand flere steder i landet. Dermed er kemikalierne at finde overalt i vandkredsløbet.

- Det siger også noget om, at det ikke bare er et knips med fingrene, så har vi det løst, siger Susan Münster.

Danske vandværker forventer, at stadig flere vandboringer vil blive ramt af PFAS-forureninger i de kommende år.

- Man kommer nok til at finde flere boringer med PFAS over grænseværdien i fremtiden. Stofferne er efter alt at dømme på vej ned mod grundvandet, siger direktør Susan Münster.

En 69-årig mand, som er mistænkt for at have dræbt tre kurdere i Paris, er blevet overført til en psykiatrisk enhed hos fransk politi.

Det oplyser en anklager i Paris ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

- Den læge, som undersøgte den mistænkte sent på eftermiddagen i dag, siger, at personens sundhedstilstand ikke er forenelig med varetægtsfængsling, udtaler anklageren i Paris.

- Tiltaget er derfor ophævet, indtil han stilles for en dommer, når hans helbred tillader det.

Efterforskningen af sagen fortsætter, oplyses det.

To drabsforsøg bag sig

Skyderiet fredag skete på gaden Rue d'Enghien, som ligger i et centralt distrikt nær den store togstation Gare Du Nord. Gaden er fyldt med flere butikker, restauranter og barer. Der bor mange kurdere i gaden.

Politiet anholdt den 69-årige mand. Han har ifølge politiet to drabsforsøg bag sig. Han er for nylig løsladt fra varetægtsfængsling, hvor han afventede en retssag for et angreb mod en migrantlejr for et år siden.

Efter afhøringer har anklagemyndigheden udtalt, at der er mistanke om et racistisk motiv bag fredagens angreb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Der var lørdag for anden dag i træk sammenstød i den franske hovedstad, Paris, mellem politi og kurdere, som var vrede over fredagens drab på tre kurdere.

Stenkast og tåregas

Biler blev væltet omkuld eller stukket ild til, og der var antændt mindre brande ved området omkring Place de la République i det centrale Paris.

Hen mod slutningen af en demonstration lørdag begyndte en mindre gruppe demonstranter at kaste genstande mod politiet, som svarede igen med tåregas.

Politichef i Paris L aurent Nunez har til BFM TV ifølge Reuters sagt, at det var en gruppe på et par dusin demonstranter, som var ansvarlige for volden.

Der blev foretaget 11 anholdelser og registreret omkring 30 personer med mindre skader.

Hongkong vil gradvist genåbne sine grænser til det kinesiske fastland i midten af ​​januar. Det siger byens direktør, John Lee, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Grænsen har været lukket siden 2020, og en genåbning er flere gange blevet udskudt på grund af større virusudbrud i enten Kina eller Hongkong.

Meldingen fra John Lee kommer - paradoksalt nok - samme dag, som flere amerikanske medier rapporterer, at op mod 250 millioner kinesere er blevet smittet med coronavirus de første 20 dage af december.

Tallene stammer fra lækkede notater fra de øverste kinesiske sundhedsmyndigheder og viderebringes af blandt andet CNN, Financial Times og Bloomberg News.

Hvis estimatet er korrekt, svarer det til omkring 18 procent af Kinas 1,4 milliarder indbyggere. Samtidig vil det være det største udbrud af corona på verdensplan til dato.

Naturlig del af genåbning

Ifølge flere lokale medier er der allerede gang i forberedelserne i Hongkong frem mod genåbningen.

Det inkluderer at ansætte flere tusinde personer til at håndtere told, migration og sikkerhed ved grænsen, skriver Reuters.

John Lee fortæller til pressen lørdag, at genåbningen af grænsen mellem Hongkong og Kina kommer i naturlig forlængelse af de lempelser af corona-restriktioner, der er foretaget i Kina den seneste tid.

Massiv smittebølge

Kina er det land i verden, der har haft den længste nedlukningsperiode og de strengeste restriktioner siden pandemiens start i 2020.

Men efter massive protester begyndte landet i løbet af december så småt at lempe restriktionerne - noget der vakte glæde hos nogle og bekymring hos andre.

Vaccinationsdækningen er nemlig lav i Kina, og smitten er steget eksplosivt siden genåbningen.

Ifølge en ny analyse kan genåbningen betyde, at en million kinesere mister livet, mens myndighederne vurderer, at 800 millioner kinesere kan blive smittet over de næste måneder. Det svarer til 10 procent af jordens befolkning.