Til jul samles mange med dem, der betyder mest for hinanden.

Men i år er der risiko for, at der kan snige sig en ubuden gæst med til julens arrangementer i form af en influenzavirus.

- Influenzaen rører på sig, og den rører på sig rimelig hurtigt, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser også, at influenzaepidemien for alvor er kommet i gang.

I løbet af de seneste tre uger er der hver uge sket en fordobling i antallet af influenzasmittede danskere. Således var der 64 registrerede influenzatilfælde i uge 47, mens antallet i uge 50 var 593.

Smitten er steget mest i hovedstadsregionen, men alle fem danske regioner har registreret stigende influenzasmittetal, skriver SSI.

To års nedlukning giver smitten gode vilkår

Der er flere grunde til, at influenzaen kræver særlig opmærksomhed denne vinter.

Først og fremmest har der i de sidste to år været meget begrænset influenzasmitte, fordi Danmark har været delvist nedlukket, og smitten ikke har kunnet sprede sig.

Nedenstående graf viser, hvordan udviklingen i influenzasmitten har været meget lav de sidste to vintersæsoner, mens den i år ligger noget højere. Sæsonen fra 2019/2020 er med, fordi der er tale om en mere "almindelig" influenzasæson før coronapandemien.

Derfor er færre af os dækket af den naturlige immunitet, der opstår, når vi lægger os syge med en omgang influenza.

Og så ligger influenzavaccinens beskyttelse, ifølge Jens Lundgren, omkring 50 procent.

- Vaccinerne er effektive men slet ikke i samme grad som dem, vi har brugt i forbindelse med corona, siger han.

Derfor er det ifølge Jens Lundgren "meget forventeligt", at influenzasmitten vil stige. Det afgørende bliver, hvor stor en stigning der er tale om.

- Vi skal holde meget øje med indlæggelserne og smittetallene, og hvordan det udvikler sig over jul og nytår, siger han.

Kan sygehusene komme under pres?

- Der er en risiko for det, vil jeg sige som uafhængig ekspert, der vurderer de her ting. Men det er regionerne, der skal vurdere den del løbende, siger Jens Lundgren.

WHO: - Vær på vagt

Antallet af indlagte er højest i hovedstaden, men selvom influenzasmitten stiger kraftigt, ligger vi i følge SSI stadig inden for normalen.

- Influenzasmitten topper normalt i februar-marts, og det er endnu for tidligt at sige, hvor alvorlig en sæson vi vil få i år, siger afdelingslæge Lasse S. Vestergaard fra SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Ser man ud over Europa, tegner sig samme billede.

WHO har udsendt en erklæring, hvori organisationen opfordrer til at "være på vagt" over for influenzasmitten, og senest har 27 europæiske lande meldt om udbredt smitte, lyder det fra SSI.

Håndvask, udluftning og seng

Selvom Danmark er solidt rustet i forhold til stigende coronasmitte, er der stadig risiko for en "dobbelt-epidemi", hvis både covid-19- og influenzasmitten stiger de kommende uger. Sådan lyder det fra SSI.

Derfor har Jens Lundgren en opfordring til danskerne, inden julens mange sammenkomster finder sted.

- Vi skal holde fast i de almindelige gode råd og tage imod tilbuddet om en influenzavaccine, siger han.

Derudover peger Jens Lundgren på, at både patienter og praktiserende læger kan være opmærksomme på, at der findes forebyggende medicin til særligt sårbare patienter, som kan gives meget tidligt i forløbet.

- Hvis man starter på dem meget tidligt, så undgår mange at blive indlagt, siger han.

En tsunamibølge af coronasmitte skyller lige nu ind over Kina, efter at myndighederne har åbnet samfundet mere.

Den stigende smitte skyldes blandt andet lav vaccinetilslutning og dårlig immunitet i befolkningen.

Afhængigt af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet

Allan Randrup Thomsen, virolog

Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret over den stigende smitte, og de kinesiske myndigheder står nu med et kæmpe forklaringsproblem.

Det fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- I øjeblikket ser vi køer foran krematorierne, og alle familier kender nogle, der er smittet. Kineserne ved godt, at folk dør – også på de dage, hvor myndighederne registrerer nul dødsfald. Så mange sætter spørgsmålstegn ved dødstallene – inklusiv WHO.

- Kinas regering har i tre år talt om, at nultolerance var den rigtige strategi. Man har peget fingre ad USA og Europas millioner af døde, mens man har sagt, at der kun var lidt over 5000 dødsfald i Kina. Fortællingen har været, at det kinesiske system er overlegent og bedre. Og derfor har Kina nu et kæmpe forklaringsproblem, siger Christina Boutrup.

Virus er sluppet fri

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december landets skrappe "nul-covid-politik", der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

Internationale sundhedseksperter frygter, at den eksplosive smitte i en befolkning uden naturlig immunitet skaber risiko for nye varianter, der kan brede sig til resten af verden. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Derfor er det ifølge Christina Boutrup afgørende, at Kina er transparente og deler information om landets coronasituation med omverdenen:

- Det, tror jeg desværre, bliver rigtig svært, fordi man er i et dilemma, hvor myndighederne står til at tabe ansigt. Store dele af befolkningen latterliggør i forvejen den propaganda, der er i statsmedierne, for det er en kæmpe kovending, man har gang i.

Mange kinesere er selvfølgelig også glade for, at samfundet nu er mere åbent – og at de ikke længere spærres inde i flere uger, fordi de har haft corona, fortæller TV 2s korrespondent:

- Men alle ved godt, at de næste par måneder bliver hårde. Eksperterne siger, at vi i hvert fald skal frem til februar, inden den her kæmpe tsunami af smitte er rullet igennem Kina.

Lange køer ved krematorierne

Officielt er der ingen eller kun få covid-19-dødsfald i Kina, men på krematorierne kommer der flere og flere døde ind, efter at restriktionerne er blevet lempet.

En ansat på det kommunale Dongjiao-krematorium i Beijing, der er særligt udpeget til at håndtere coronatilfælde, siger til The Wall Street Journal, at de er oppe på at brænde 200 lig i døgnet, og medarbejderen siger, at ”30-40” af dem har corona.

Det sidste tal er opsigtsvækkende, fordi Kina ifølge myndighedernes tal kun har haft syv coronadødsfald siden 3. december.

Billeder fra Dongjiao-krematoriet viser ansatte i beskyttelsesdragter og rustvogne, der holder i lange køer med døde mennesker.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at internationale sundhedseksperter venter, at op mod en million kinesere kan miste livet til covid-19 næste år.

Danmark er godt rustet

Selvom smitten lige nu eksploderer i Kina, kan vi indtil videre tage det roligt i Danmark.

Det mener professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen:

- Når man ser på det i international sammenhæng, kan det selvfølgelig godt være bekymrende. Men i relation til Danmark er vi overordnet set godt rustet. Det er ikke mere end to-tre måneder siden, at de sårbare fik en boostervaccine, og vi er stadigvæk på et godt niveau.

- Så afhængig af, hvornår den her bølge kommer, vil jeg sige, at vi er rimelig godt rustet. Hvis den kommer flere måneder frem, skal vi måske overveje at genvaccinere den sårbare del af befolkningen. Men det er jo en øvelse, vi har prøvet før, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Om få dage går mange danskere hånd i hånd om juletræet og synger fællessang. And, sovs og brunede kartofler langes over middagsbordet, og senere forløses spændingen, når pakkerne under træet bliver åbnet, og gavegivere takkes med kram og kys.

Det er der intet i vejen for i år – med mindre man udviser symptomer på luftvejsinfektioner og skal holde jul med ældre eller sårbare.

Er det tilfældet, bør man blive hjemme, lyder opfordringen fra flere virologer og eksperter, som TV 2 har talt med. De siger samstemmende, at smitten med både coronavirus og influenza er stigende.

Glæd dig lige så meget, som du plejer, men..

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at smitten med corona spreder sig i samfundet. Det, selvom antallet af registrerede coronasmittede faldt fra uge 49 til 50. Det skriver Statens Serum Institut i sin ugentlige tendensrapport.

Spredningen skyldes det kolde vejr, og at der er opstået nye undervarianter af omikron, der er bedre til at smitte mennesker på trods af vaccine og tidligere smitte, siger Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, til TV 2.

De nye varianter er ikke mere alvorlige end tidligere varianter, fastslår han.

Også smitten med influenza stiger lige nu.

- Lige nu er der mest corona, men influenzaen stiger, og i det nye år kan der komme mindst lige så meget influenza – måske mere influenza end corona – og der skal vi forberede os på en dobbeltepidemi af influenza og corona, der kan presse os, siger Henrik Ullum.

Direktørens anbefaling til julen er, at vi stadig skal glæde os – lige så meget, som vi plejer, siger han.

- Men man skal huske de gode vaner, vi har lært de sidste par år. Hvis man er syg, skal man ikke komme til den store julemiddag, hvor bedstemor kan risikere at blive dårlig. Uanset om man smitter med corona eller influenza. Og luft ud mellem retterne og hold styr på god håndhygiejne, lyder rådene.

Gæster kan medbringe mere end bare gaver

Allan Randrup, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, anbefaler også, at man er opmærksom på symptomer på luftvejsinfektioner.

- Der er mange med luftvejsinfektioner som covid-19 og influenza i øjeblikket. Jeg forventer en stigning over julen, hvor folk er sammen. Man må henstille til, at man ikke skal møde op til jul, hvis man har luftvejsinfektion – især hvis man skal holde den sammen med sårbare familiemedlemmer, siger han.

Det bakker Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, op om.

- Her op mod jul er der stor risiko for, at de gæster, vi inviterer til julemiddage, kommer med flere pakker, end dem, der er pakket ind. De kan nemlig også komme med en infektion til os.

- Hvis man har symptomer på luftvejsinfektion, bør man lade sig teste med en test fra apoteket eller supermarkedet, og hvis den er positiv, og man skal holde jul med ældre mennesker, bør man melde afbud, siger han.

Flere slags influenza på samme tid

Der er ingen tvivl om, at der er virusser og bakterier i luften her i den kolde sæson.

RS-virus har for eksempel haft godt tag i Danmark over en periode, men de seneste fem uger har forekomsten været nedadgående.

Når smitten med influenza stiger, skyldes det, at der er mindre immunitet i befolkningen, og det medfører også noget andet, forklarer Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor hos Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

- Influenzaen er ved at være på vej op, og det gælder både A og B på samme tid, hvilket er lidt usædvanligt, siger han.

Det kan dog, i følge Anders Fomsgaard, skyldes, at vi ikke har set influenza de sidste par år på samme måde, som vi plejede før pandemien, og at vi dermed har mistet lidt immunitet.

Derfor anbefaler Anders Fomsgaard, at man – hvis man kan nå det – lader sig vaccinere mod influenza generelt, men især inden sociale sammenkomster med ældre eller sårbare.

Et par eksministre er kommet med i Socialdemokratiets gruppeledelse. En tredje eksminister har ingen ordførerskaber fået og en række øvrige eksministre har fået diverse ordførerskaber og poster i forskellige udvalg i Folketinget.

Det står fast efter et gruppemøde torsdag i Socialdemokratiet, som nu har konstitueret hele folketingsgruppen.

Partiet har skullet ryste posen gevaldigt efter at være gået fra en etpartiregering til nu at være en del af en SVM-regering efter folketingsvalget 1. november.

Med tre partier i regeringen måtte en række S-politikere nemlig indse, at tiden som ministre var slut for at gøre plads til kolleger fra Venstre og Moderaterne i ministerbilerne.

Eksempelvis fik Trine Bramsen (S) ikke nogen ministerpost i SVM-regeringen, som blev en realitet i sidste uge.

Inden da var hun transportminister og minister for ligestilling i S-regeringen. Bramsen fortsætter dog på ligestillingsområdet som ligestillingsordfører. Og hun bliver en del af gruppeledelsen i partiet.

Stoklund er ude

Også Lea Wermelin, der var miljøminister i S-regeringen, men heller ikke fik en ny ministerpost, er blevet en del af gruppeledelsen.

Den er blevet udvidet efter Socialdemokratiets fremgang ved valget. Nu har partiet 50 mandater og er klart det største parti i Folketinget. Wermelin bliver desuden ordfører for klima, energi og forsyning.

Ud af gruppeledelsen er røget Rasmus Stoklund, som heller ikke fik genvalg som politisk ordfører.

Den post fik Christian Rabjerg Madsen tilbage i sidste uge, efter at han ikke længere er indenrigs- og boligminister og heller ikke kom med på det nye ministerhold. Stoklund er fremadrettet uddannelses- og forskningsordfører.

Prehn får ikke ordførerpost

Rasmus Prehn (S) er også vendt retur til folketingsgruppen efter at have været minister. Han var minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, men fik heller ikke nogen ny ministerpost. Prehn får heller ikke en ordførerpost. Han bliver dog formand for Folketingets transportudvalg.

Prehn var tæt på ikke at blive genvalgt til Folketinget, efter at han tidligere i år kom i centrum i en sag om, hvordan han havde brugt statens kreditkort på restaurantbesøg. Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen, og den bliver i øjeblikket undersøgt af Rigsrevisionen.

Tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver forsvarsordfører. Dermed skal han arbejde tæt sammen med forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

Jesper Petersen (S) er udenrigs- og udviklingsordfører. Han var senest uddannelses- og forskningsminister.

Tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bliver sundhedsordfører, epidemiordfører og Grønlandsordfører.

Astrid Krag, der var social- og ældreminister, skal være børne- og undervisningsordfører.

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder.

Sådan lyder rådet i en populær børnesang. Det mere håndgribelige råd fra Tandlægeforeningen lyder dog på, at børn såvel som voksne skal børste tænder morgen og aften.

Men for flere og flere danske børn kniber det med at få børstet bisserne de anbefalede to gange om dagen.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærds (VIVE) undersøgelse 'Børn og unge i Danmark 2022' er der siden 2009 generelt sket et fald i, hvor mange børn der børster tænder mere end en gang om dagen.

3-årige: 75 procent i 2009 - 69 procent i 2021 7-årige: 81 procent i 2009 - 78 procent i 2021 11-årige: 76 procent i 2009 - 80 procent i 2021 15-årige: 72 procent i 2009 - 61 procent i 2021 19-årige: 72 procent i 2009 - 62 procent i 2021

Rapporten fra VIVE viser desuden, at sociale faktorer spiller ind, når det kommer til at få børstet tænderne tilstrækkeligt. Både morens højeste uddannelsesniveau og etnisk herkomst har nemlig en effekt på tandbørstningen.

I familier, hvor morens højeste uddannelse er grundskolen, er det 43 procent af børnene, der ikke får børstet tænder tilstrækkeligt ofte. I familier, hvor moren har en lang videregående uddannelse, er andelen 22 procent.

Blandt børn og unge med anden herkomst end dansk er andelen af børn, der ikke får børstet tænder tilstrækkeligt, 47 procent mod 29 procent blandt børn og unge med dansk baggrund.

Social ulighed i tandsundhed

De tal kommer ikke bag på Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor og forsker i samfundsmæssige aspekter ved tandsundhed på Københavns Universitet, og som blandt andet har forsket i social ulighed i tandsundhed.

Han understreger, at danskerne stadig generelt har rigtig god tandsundhed sammenlignet med andre lande i Europa – blandt andet fordi danske børn og unge har ret til gratis kommunal tandpleje, til de er 21 år.

Men ifølge ham følger uligheden i tandsundheden den generelle ulighed i sundhed i Danmark.

- Uligheden i sundheden stiger, fordi uligheden stiger. Og det bekymrer mig da, for det gælder jo i høj grad også tandsundheden, der ligesom alt andet sundhed har en social betinget slagside, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Derfor skal vi børste tænder

Det er vigtigt at børste sine tænder, fordi det fjerner bakterier i munden og forebygger tandsygdomme. Dårlig tandsundhed kan påvirke den generelle helbredstilstand og forværre en række sygdomme.

Men dårlig tandhygiejne kan ifølge Esben Boeskov Øzhayat også have en stor social påvirkning, da dårlige tænder hæmmer mennesker socialt. Særligt i et land som Danmark, hvor normen er, at man har gode tænder.

- Vi ved, at hvis man har dårlige tænder, brune tænder, mangler tænder i munden eller har problemer med at spise, kan det have en utroligt stigmatiserende effekt, der gør, at man bliver væk fra for eksempel jobsamtaler eller socialt liv, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Da tandbørstning hos børn er et forældreansvar, er det ifølge Esben Boeskov Øzhayat vigtigt at sørge for, at den kommunale skoletandpleje griber de børn, hvis forældre har udfordringer med sundhedskompetencer – forstået som kompetencer udi at begå sig i sundhedsvæsnet.

Tandbørstning skal være en vane

Ifølge tandlæge Anne Mønster, der er konstitueret overtandlæge i Gentofte Kommune, er det vigtigt, at børn lærer at forstå, at tandbørstning skal blive en vane.

Hun kan dog godt genkende problemerne med at få de yngste til at fatte børsten.

- Når det drejer sig om de mindste børn, er problemet, at de ikke synes, det er rart, og at de ikke har lyst. Med de lidt større børn handler det om at få dem til at indse, at det altså er noget, man skal, og som giver mening, siger Anne Mønster.

Herunder kan du læse Anne Mønsters råd til tandbørstning.

Statens Serum Institut (SSI) opfordrer nu alle læger i Danmark til at være opmærksomme på infektioner med den ellers normalt harmløse, men smitsomme bakterie streptokokker.

Det gælder også den smitsomme skarlagensfeber, der også er en streptokokinfektion, oplyser instituttet i den seneste udgave af EPI-nyt.

Udmeldingen kommer, efter at der i flere lande omkring os er stigende tilfælde af infektioner med streptokokker. Blandt andet i Norge er der udbredt smitte med skarlagensfeber, der kræver behandling med penicillin.

Det er dog endnu ikke tilfældet i Danmark, selvom antallet er stigende efter et stort fald i forbindelse med coronarestriktionerne i foråret 2020, skriver SSI.

- Antallet er tiltaget ganske langsomt i år og yderligere i november, hvilket ikke er usædvanligt for årstiden.

Der er i de fleste tilfælde tale om mild sygdom

Streptokokker er en hyppig årsag til sygdom blandt børn, og der er i langt de fleste tilfælde tale om mild sygdom.

Bakterien – der også bliver kaldt strep-A eller GAS – kan i sjældnere tilfælde give halsbetændelse. Og den kan også især hos børn forårsage den meget smitsomme skarlagensfeber, der giver feber, rød tunge, røde kinder og til sidst et rødt udslag på kroppen.

Endnu mere sjældent kan bakterien føre til mere alvorlig sygdom som blodforgiftning og dødsfald. Hvis det er tilfældet, er der tale om invasiv strep-A eller IGAS.

Og det er der flere eksempler på i blandt andet England og Frankrig.

Skarlagensfeber kræver penicillin

TV 2 kunne for knap to uger siden fortælle, at myndighederne i flere lande havde udsendt en advarsel på grund af et stigende antal tilfælde af langt mere alvorlig sygdom og flere dødsfald blandt børn med den ellers normalt harmløse og smitsomme bakterie.

Det var blandt andet tilfældet i England, Frankrig og Spanien.

Også i Norge har Folkehelseinstituttet (FHI), der er de norske sundhedsmyndigheder, den seneste uge advaret om udbredt smitte med skarlagensfeber.

Forældre er samtidig blevet opfordret til at være opmærksomme på symptomerne, da sygdommen kræver behandling med antibiotika.

Ligesom i Danmark har lægerne heller ikke i Norge meldepligt, når det gælder skarlagensfeber, så det præcise omfang er uvist. Men der er udbredt smitte, lyder det fra FHI.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede også i sidste uge om et stigende antal tilfælde af skarlagensfeber og mere alvorlig sygdom på grund af streptokokker i mindst fem lande i EU, herunder også i Sverige.

Samtidig oplyste WHO, at der har været et stigende antal dødsfald som følge af den mere alvorlige udgave af streptokokker i flere af landene, og at det er børn under ti år, der er den hårdest ramte aldersgruppe.

Intet tyder på ny variant

De britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA, har oplyst, at intet lige nu tyder på, at der er tale om en ny variant af den invasive strep A-bakterie. Det samme oplyser SSI.

Derimod er der – også ifølge UKHSA – formentlig tale om, at børnene er mere modtagelige over for bakterier efter nedlukningerne på grund af coronapandemien.

Det er det, som mange myndigheder og eksperter generelt fremhæver i forbindelse med stigende smitte med virusser og bakterier efter coronavirus.

- Men undersøgelser er i gang for at forstå, om der er andre faktorer, som kan spille en rolle i forhold til stigningen i denne sæson, og for bedre at forstå, hvem der bliver mest ramt, oplyste UKHSA.

Andre eksperter peger på, at årsagen til stigende smitte med virusser og bakterier skyldes, at smitte med coronavirus har svækket immunforsvaret. Der er ifølge en britisk ekspert endnu ingen endegyldige data, der understøtter hverken den ene eller anden teori.

Reaktionerne er typisk de samme.

De gange, at Lone Frank, der er videnskabsjournalist på Weekendavisen, har holdt jul eller nytår alene, har folk ofte reageret på en ud af to måder:

- Enten siger folk: "Det var dog forfærdeligt. Hvordan er det kommet så vidt?". Og så er der dem, der siger: "Åh, det kunne jeg også godt tænke mig", siger hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Vi er alt, alt for optagede af, hvad man må, og hvad man bør

Lone Frank, videnskabsjournalist, Weekendavisen

Og Lone Frank oplever generelt, at det at være alene i høj grad bliver talt om som noget forfærdeligt.

Flere medier – herunder ‘Go morgen Danmark’ og ‘Go’ aften LIVE’ – bruger meget tid på at tale om ensomhed som noget, der er ved at blive et folkesundhedsproblem. Særligt op til jul, mener hun.

- Jo mere vi taler om det som et problem, jo mere skubbes der til den falske forestilling om, at fællesskab altid er godt, og at det at være alene modsat er dårligt, siger Lone Frank i ‘Go’ morgen Danmark’.

Blandt andet hører hun ofte om folk, der føler sig “tvangsindlagt” til at fejre julen på en måde, de egentlig ikke har lyst til.

Men man kan godt sige fra over for det, hvis man ikke har lyst, og det er på høje tid, at samtalen drejes i en anden retning, mener hun.

- Vi er alt, alt for optagede af, hvad man må, og hvad man bør, lyder det fra Lone Frank.

“Det kommer meget an på konteksten”

De nyeste tal om ensomhed er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Her konkluderes det, at andelen af personer, der svarer, at de ofte er “uønsket alene” er steget fra 8,3 til 12,4 procent fra 2010 til 2021.

Dog er det uklart, hvorvidt den ensomhed, der blev udløst under coronapandemien, er midlertidig eller varer ved, lyder det i konklusionen.

Man skal have mange venner, være social, være med i fællesskaber, holde jul på en bestemt måde

Lone Frank, videnskabsjournalist, Weekendavisen

Som videnskabsjournalist kender Lone Frank godt tallene.

Men hun sætter spørgsmålstegn ved, om ensomheden reelt kan være steget så meget mellem de to årstal.

Selvom coronapandemien måske spiller ind, kan man så omvendt sige, at ensomheden ikke er steget, når man kigger på tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil?

- Jeg har svært ved at forestille mig, at vores livsform skulle have ændret sig så radikalt, at så mange flere føler sig ensomme nu. Det kommer meget an på, hvordan folk svarer i en given kontekst, lyder svaret fra Lone Frank.

I stedet synes hun, at man bør spørge, om det kan spille ind, at man i højere grad svarer, at man er ensom, fordi man hele tiden gøres opmærksom på problemerne via medierne.

- Hvornår siger man, at man er ensom? Er folk blevet mere følsomme, siger man det måske hurtigere? Der er forskel på at være ensom indimellem og at være reel ensom. Det kan også være, man ‘bare’ er ramt af livets betingelser, siger Lone Frank.

Måske er forventningen forkert?

Dog, påpeger Lone Frank, vil hun ikke negligere reel ensomhed.

Det har hun selv prøvet at være nogle få gange i livet.

En af gangene var, da hendes mand gennem 13 år pludseligt døde, og hun opdagede, at gamle venner ikke mødte op, og at hun samtidig ikke havde meget familie tilbage.

Men i dag føler hun sig sjældent ensom.

Faktisk elsker Lone Frank at leve i en “vekselvirkning” mellem at være social og samtidig have en del alenetid, fortæller hun.

Og i den sammenhæng mener hun, at der ofte opstår et kulturelt pres om, at man skal være med i “fællesskabet”.

Man skal ifølge Lone Frank have mange venner, være social, være med i fællesskaber, holde jul på en bestemt måde, og fordi mennesket er et flokdyr, reagerer vi stærkt på sådanne forventninger.

- Og det er jo de forventninger og det pres, der kan skabe følelsen af, at det er unormalt og forfærdeligt at være alene, fordi det ikke er det, man bør gøre. Men det kunne jo også være, at forventningen er forkert, slutter Lone Frank.

Se hele interviewet med Lone Frank i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

På Frederiksborg Byskole i Hillerød har man i denne uge haft et stort antal tilfælde af coronasmittede.

Det skriver sn.dk.

Steen T. Sørensen, der er skoleleder på Frederiksborg Byskole, oplyser til TV 2, at der mandag var syv fra personalet på skolen, der testede positiv, mens antallet var fem tirsdag.

Derfor har Steen T. Sørensen været i kælderen og støvet de testkits af, der var tilovers fra dengang, hvor coronapandemien hærgede. Der var nok til at give eleverne to tests med hjem hver i juleferien.

- Og så har jeg skrevet en mail til elevernes forældre om, hvordan det ser ud. De mange sygemeldinger er noget, der presser os, siger han.

Anbefales ikke længere af Sundhedsstyrelsen

Det har han gjort, selvom Sundhedsstyrelsen ikke længere anbefaler, at man lader sig teste, hvis man oplever coronasymptomer.

Steen T. Sørensen understreger, at det er fuldstændig frivilligt, om eleverne lader sig teste, og at der ikke er noget krav fra skolens side om, at man skal aflevere en negativ test for at komme tilbage i skole.

- Det er dels for at informere forældrene om, at der er smitte på skolen. Og så fik vi så mange tests i forbindelse med pandemien, at vi ikke kunne nå at dele dem alle sammen ud. De udløber til juni, så det ville være fjollet ikke at bruge dem, når behovet er der, siger han.

Samme dag, som skolen udleverede testkits til eleverne, oplevede ti elever en rød streg i feltet "positiv". Steen T. Sørensen har ikke overblik over, hvor mange smittede der er på skolen, da man ikke modtager data om det mere.

Far til elev kalder det "voldsomt"

Sn.dk har talt med en far til en elev på skolen. Han kalder det "voldsomt" at give børnene testkits med hjem.

- Jeg tænkte, at det lød voldsomt og stik imod det, Sundhedsstyrelsen lige har meldt ud. Selvfølgelig skal vi alle sammen blive hjemme, når vi er syge, men jeg synes, at det virker som en overdrivelse, hvis skolen har en forventning om, at alle elever har en negativ test, når de kommer i skole efter juleferien, siger Morten Larsen, der er far til en elev i 0. klasse på skolen.

Steen T. Sørensen fortæller også, at enkelte har spurgt, om han er ved at indføre sine egne regler.

- Det er jeg ikke. Det er helt frivilligt, om man vil bruge testene. Vi kommer ikke til at kræve, at nogen tager testen eller fremviser en negativ test, understreger han.

Professor: Ingen grund til bekymring

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ser man i øjeblikket en stigning i antallet af smittede med covid-19 og andre luftvejsinfektioner. Også selvom man ikke har det samme datagrundlag som tidligere.

- Vi bruger spildevandsmåling og kigger på antallet af indlagte. Man kan se, at der er en stigning i øjeblikket, siger han.

Han understreger dog, at det ikke er på et bekymrende niveau.

- Det er stadig på et rimelig lavt niveau i forhold til, hvad man har set tidligere. Jeg er ikke bekymret, som det ser ud nu, siger han.

Han påpeger, at man kan ikke sige noget generelt om udbredelsen af covid-19 på skoler. Han mener, at det er forventeligt, at der nogle steder vil være høj smitte, men at det ikke er udtryk for, hvordan det forholder sig i resten af landet.

1880 smittede seneste døgn

De seneste smittetal fra Statens Serum Institut viser, at der det seneste døgn er registret 1880 smittede. Få overblikket her.

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal skal blive hjemme, hvis man er syg.

Det gælder uagtet, om man er smittet med corona, har influenza eller noget tredje.

- Det er vigtigt, at vi husker hinanden på at forebygge smitte med alle former for luftvejsinfektioner, skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse tidligere på måneden.