Politi og redningsmandskab måtte torsdag formiddag på arbejde lige uden for Moskvas store centralhospital, fordi en 67-årig mand var faldet ud af vinduet.

Vi opfordrer til, at den væbnede konflikt afbrydes snarest muligt

Erklæring fra Lukoil 3. marts

Manden var død af sine kvæstelser, og ifølge en række russiske medier er der tale om Ravil Maganov, som var bestyrelsesformand for olieselskabet Lukoil.

- Her til morgen faldt Maganov ud af vinduet på Centralhospitalet i Moskva. Han døde af sine kvæstelser, siger en kilde med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Det statslige nyhedsbureau RIA Novosti har talt med en kilde på hospitalet, der bekræfter, at oliechefen er død.

- Ja, vi kan bekræfte det. Myndighederne er nu ved at undersøge stedet for at finde frem til årsagen til hændelsen, siger kilden på hospitalet til RIA Novosti.

Olieselskabet Lukoil med Ravil Maganov i spidsen vakte opsigt i Rusland og resten af verden, da bestyrelsen udsendte en erklæring 3. marts.

- Bestyrelsen for Lukoil udtrykker hermed sin dybeste bekymring over de tragiske begivenheder i Ukraine. Vi opfordrer til, at den væbnede konflikt afbrydes snarest muligt, og vi udtrykker vores dybeste følelser for alle ofre, der er påvirket af denne tragedie, skrev Lukoils bestyrelse i erklæringen, der i skrivende stund stadig kan læses på Lukoils hjemmeside.

Hvorfor faldt han?

Hvordan kan bestyrelsesformanden i et af verdens største olieselskaber falde ud af et vindue på et hospital midt i Moskva?

Ifølge det statskontrollerede nyhedsbureau RIA Novosti siger kilder hos politiet i Moskva, at der formentlig er tale om et selvmord.

Olieselskabet Lukoil skriver noget andet på sin hjemmeside:

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Ravil Maganov, bestyrelsesformand for Lukoil, er død efter alvorlig sygdom.

Flere russisksprogede Telegram-kanaler spekulerer i, om Ravil Maganov mon led af en depression.

Skæbnens sære sammentræf

Mediet Baza, der dækker Moskva og omegn på en kanal på Telegram, skriver derimod, at Ravil Maganov muligvis faldt ud af vinduet ved et uheld, fordi han ville ryge.

Ifølge Baza er den side af hospitalsbygningens femte sal, hvorfra oliechefen faldt, under renovering.

Der er små balkoner uden for vinduerne, hvor patienter normalt ikke har adgang, og der er ifølge Baza desværre ingen overvågningskameraer på stedet, der kan afsløre, om og eventuelt hvordan Ravil Maganov kom derud.

Oliechefen var ifølge Baza på hospitalet, fordi han havde en hjertesygdom, men der var kun tale om et rutinetjek.

Mediet skriver, at Ravil Maganovs hustru opholdt sig i et lokale ved siden af, da han faldt, og at han ikke efterlod sig noget selvmordsbrev. Derimod lå der ifølge Baza en pakke cigaretter i vindueskarmen.

Ved et af skæbnens sære sammentræf fandt dødsfaldet sted, mens Lukoils direktør, Vagit Alekperov, fejrer sin 72-årsfødselsdag.

Og nede i centralhospitalets kapel lå liget af Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjov i en åben kiste, mens Ruslands nuværende præsident, Vladimir Putin, var forbi for at lægge en blomst.

Ravil Maganovs død er ottende gang i 2022, at en russisk rigmand er omkommet under mystiske omstændigheder, ifølge en opgørelse fra det tyske medie DW.

Efteråret på Danmarks Tekniske Museum byder blandt andet på cirkulære fødevarer og alt om cyklens historie.

I Storbritannien krydsede Det Konservative Partis to formandskandidater onsdag aften klinger i den sidste debat, inden en af dem skal vælges som partiets leder og dermed også premierminister.

Kandidaterne, Liz Truss og Rishi Sunak, indtog scenen på Wembley Arena i London foran tusindvis af partiets medlemmer. Her fik de begge et sidste skud i bøssen til at overbevise deres partifæller om, hvorfor de fortjener deres stemme.

- Vi ved alle, at vi står over for vanskelige tider. Vi har den frygtelige krig i Ukraine, startet af Putin. Vi har en energikrise, og vi har eftervirkningerne af covid-19. Og så har vi haft to årtier med forholdsvis lav vækst her i landet. Så vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. Vi skal være modige, og vi skal gøre tingene anderledes. Det er det, jeg vil gøre, hvis jeg bliver valgt til jeres premierminister, lød det fra Liz Truss, inden aftenens debat blev skudt i gang.

Samtidig lovede Liz Truss – som hun løbende har gjort – skattelettelser. Skattelettelserne er af Sunak blevet kritiseret for at være en skødesløs vej at gå. Han hævder at stå for en mere ansvarlig retning.

En dynamisk debat

Forhenværende finansminister Rishi Sunak blev tidligere anset som favorit til at afløse Boris Johnson, men er den seneste måneds tid blevet overhalet i målingerne af Liz Truss.

- I har alle sammen set mig under pandemien, hvor jeg handlede beslutsomt for at sikre vores økonomi over for det største chok, vi havde oplevet i 300 år. Så I ved, at jeg har evnerne og erfaringen til sikkert at styre os igennem de storme, der venter os, sagde Sunak til de mange fremmødte partimedlemmer.

Det blev en meget dynamisk debat mellem de to britiske premierministerkandidater. Det siger TV 2s korrespondent, Lotte Mejlhede, som især lagde mærke til én ting under debatten onsdag aften.

- Liz Truss har ført stort i meningsmålingerne de sidste mange uger, men hvis man lyttede til, hvem der fik mest applaus, var det faktisk Rishi Sunak. Hans folk havde ændret hans video, så han nu bliver præsenteret som underdog, og det kan briterne rigtig godt lide. Og det gav også en kæmpe, kæmpe applaus, siger Lotte Mejlhede.

Liz Truss nåede ifølge Lotte Mejlhede ikke helt samme niveau som Rishi Sunak under aftenens debat i Wembley Arena.

Vinderen offentliggøres mandag

Storbritannien har ifølge nyhedsbureauet AFP den højeste inflation blandt de magtfulde G7-lande med over 10 procent på årsbasis.

Investeringsbanken Goldman Sachs har i en prognose advaret om, at inflationen kan blive op til 22,4 procent næste år, hvis energipriserne fortsætter med at stige.

De omkring 200.000 konservative medlemmer kan stemme per brev eller online frem til fredag klokken 18.00. Mandag offentliggøres vinderen. Tirsdag kan den konservative vinder begynde arbejdet i Downing Street.

Boris Johnson blev tvunget til at gå af, da en lang række ministre gik af i protest mod en række skandaler og fejl – især i forbindelse med fester i Downing Street, som var i strid med Storbritanniens covid-19-regler.

En ny geopolitisk orden i Europa. Sammenstød mellem supermagter i Stillehavet. Ustabilitet i nøgleregioner og klimakrise.

Listen er lang, og læsningen er dyster, påpeger flere eksperter.

Lang tid inden den russiske invasion af Ukraine – helt tilbage i 2020 – nedsatte S-regeringen en arbejdsgruppe under Udenrigsministeriet, der under ledelse af den erfarne Michael Zilmer-Johns skulle udarbejde en "grundig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation".

Rapporten skal danne grundlaget for diskussionen om det nye forsvarsforlig, hvor der tilføres et historisk milliardbeløb til det danske forsvar.

TV 2 er kommet i besiddelse af et gennemarbejdet udkast til rapporten, der forventes at blive offentliggjort senere i september.

Og selvom der er tale om et udkast, tegner rapporten et sort billede af de forsvars- og sikkerhedspolitiske trusler mod dansk sikkerhed.

RUSLAND Selv en svækket Putin er en farlig fjende

Vladimir Putins beslutning om at kaste rygraden af sin krigsmaskine ind i nabolandet Ukraine har vendt op og ned på trusselsbilledet set fra Danmark.

Selvom krigen i Ukraine slet ikke går, som den russiske præsident havde håbet, og Ruslands ellers frygtede hærstyrker ifølge trusselsrapporten er "mindre effektive end forventet", skal man ikke kimse ad den russiske bjørn.

I udkastet til rapporten skrives det tilmed, at trods massive sanktioner og en svækket økonomi vil Rusland fortsat de næste mange år "kunne understøtte en genopbygning af det russiske militær" og med især sin atomslagstyrke kunne true europæisk sikkerhed.

- Det svækkede Rusland vil ikke være et mindre farligt Rusland – tværtimod, konkluderes det i udkastet.

KINA Den kinesiske tiger bliver mere utilregnelig

Kina står på spring. I 2035 vil Kina være verdens suverænt største økonomi og tilmed teknologisk på højde med USA.

Samtidig lyder forventningen i udkastet til trusselsrapporten, at Kina til den tid vil have skabt "intern handlefrihed" med sine nære partnere – herunder Rusland – og dermed "være immun over for økonomisk og politisk pres fra Vesten", lyder analysen.

I et "konfrontationsscenarie", det kunne eksempelvis være med USA over Taiwan-spørgsmålet, ville Kina altså ikke lade sig hverken afskrække eller knægte.

Selvom en sådan konflikt ville udspille sig langt fra Danmarks og Europas grænser, vil det med rapportens ord "få voldsomme, globale konsekvenser".

Frem mod 2035 forventes det også, at Kina udbygger og udvikler sit militær fra et i forvejen højt niveau. I dag råder Kina allerede over en moderne flåde og har over 1000 kort- og mellemdistancemissiler og vil om få år råde over 1000 atomsprænghoveder.

TERROR Skrøbelige stater giver terrorismen gode vilkår

Truslen fra terrorbevægelser er ikke mindsket, selvom Danmark har været med i front i krigen mod global terrorisme.

Både Islamisk Stat og Al-Qaeda vil fortsat forsøge at ramme mål i Vesten, herunder Danmark, lyder det i udkastet til Zilmer-rapporten, ligesom skrøbelige stater i det såkaldte Sahel-område i Nordafrika giver grobund for terrorgrupper.

Udkastet til Zilmer-rapporten nævner også den øgede ustabilitet i Afghanistan efter den vestlige koalitions tilbagetrækning og Taliban-bevægelsens efterfølgende magtovertagelse.

I udkastet står der direkte, at det frem mod 2035 er sandsynligt, at "en serie af alvorlige terrorangreb i Europa eller en islamistisk magtovertagelse i et eller flere af nøglelandene i Middelhavsområdet vil kræve yderligere anvendelse af militære magtmidler for at beskytte Europa".

GLOBAL OPVARMNING Klimaflygtninge og smuldrende fundamenter

Stigende temperaturer og ekstreme vejrforhold truer dansk forsvar og sikkerhed på en lang række fronter, lyder det i udkastet.

Klimaforandringerne rammer især befolkningerne i fattige lande, og det kan føre til tørke, fødevarekatastrofer, hungersnød og deraf nye flygtningestrømme – samtidig med øget politisk ustabilitet i i forvejen ustabile stater i blandt andet Nordafrika. Og mangel på fødevarer og gødning som følge af krigen i Ukraine forværrer denne udvikling.

Det kræver et nyt fokus og gentænkning af militære operationer i disse regioner.

Samtidig påvirker havvandsstigninger Danmarks suverænitetshåndhævelse i Arktis, lyder det i udkastet. Helt konkret er store dele af dansk forsvars "fysiske infrastruktur" helt mod nord bygget på permafrost, der med selv de mest optimistiske fremskrivninger står til at smelte.

- Det kan påvirke mulighederne for militær afskrækkelse, lyder det i udkastet til Zilmer-rapporten.

CYBERSPACE Internettet er arnested for fremtidens fjender

Udkastet til Zilmer-rapporten slår entydigt fast, at truslen fra cyberspace ikke må undervurderes.

Fremtidens fjender vil i stigende grad benytte sig af hackerangreb mod de mest centrale dele af samfundets infrastruktur og såkaldte hybride trusler med cyberangreb og misinformation i forbindelse med valg.

Lige siden russiske hackeres angreb på Det Demokratiske Parti under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 har stormagter i stigende grad været i "direkte kontakt", lyder det i trusselsrapporten.

Kina og Rusland identificeres som de primære trusler, da de to stormagter ikke viger tilbage for at bruge "destruktive cyberangreb", der allerede har kostet milliarder i skade – herunder også store tab for danske virksomheder, lyder den foreløbige vurdering.

Det kan ramme Danmark, da vi som et af de mest digitaliserede samfund på kloden er eksponeret for angreb, der kan gøre stor skade på "kritiske statslige eller private it-systemer" blandt andet i energi- og sundhedssektoren.

Udkastet til Zilmer-rapporten konkluderer dog, at Danmark generelt har investeret massivt i cybersikkerhed løbende:

- Danmark har dermed et godt udgangspunkt for at styrke cybersikkerheden yderligere i takt med, at udviklingen i trusselsbilledet tilsiger det, lyder analysen.

IRAN og NORDKOREA Pariastater med atomdrømme

Nederst på listen finder vi to gamle kendinge, Iran og Nordkorea.

Siden Donald Trump i 2017 opsagde atomaftalen med Iran, har truslen fra Teherans jagt på atomkraft udgjort en stigende trussel mod Europa og Danmark.

Nordkoreas erhvervelse af atomvåben har ikke gjort den eksisterende trussel mindre.

Men det er de to landes "destabiliserende rolle" i deres respektive regioner, Mellemøsten og Nordøstasien, der er udslagsgivende, står der i det ufærdige udkast.

Her er forventningen, at de to lande, der i årevis har været udeladt af det gode selskab på den internationale scene, frem mod 2035 vil "påvirke vores sikkerhed negativt".

Hvorfor tog chaufføren en omvej hjem?

Kørte nogen ind i bilen?

Og hvorfor tog det halvanden time at få prinsesse Diana på hospitalet?

Det er spørgsmål som disse, der har medført, at der i dag – 25 år efter prinsesse Dianas død – fortsat florerer konspirationsteorier omkring bilulykken i Paris, der kostede hende livet.

For da briterne 31. august 1997 stod op til nyheden om, at deres elskede prinsesse var død, havde mange svært ved at tro det. Og det har de faktisk stadigvæk.

Således har en lang række meningsmålinger gennem årene vist, at en stor del af briterne ikke tror, at bilulykken var et uheld.

I 2013 viste en meningsmåling lavet af Yougov eksempelvis, at 38 procent af briterne ikke mente, at det var et tilfældigt uheld, der forårsagede ulykken. Men at nogen stod bag.

Og det er ikke så underligt, forklarer lektor Hildegunn Juulsgaard Johannesen på University College Syd.

Vi mennesker har nemlig brug for at skabe en sammenhængende fortælling om verden omkring os. Især når der sker noget voldsomt.

- Vi forstår ofte verden igennem en klassisk fortælling, hvor der er gode og onde kræfter. Og vi har svært ved at begribe, at en tilfældighed kan være afgørende for, om en person som Diana for eksempel dør, siger hun.

I en ny dokumentar ’Dianas død - jagten på sandheden’ går man igen helt tæt på ulykken for at se på nogle af de mange anklager, myter og konspirationsteorier, der stadig florerer i dag.

I denne artikel gennemgår vi nogle af de besynderlige omstændigheder, der fortsat holder liv i konspirationsteorierne om prinsesse Dianas død.

1. Det store lys

Flere vidner mente, at de så blinkende lys strømme ud fra tunnelen, da bilen med Diana kørte galt.

Konspirationsteorien:

Denne teori går ud på, at nogle med vilje blændede chaufføren af Dianas bil og fik ham til at køre galt.

Teorien blev yderligere forstærket, da en britisk soldat fra luftvåbnet hævdede, at han havde været med til at slå Diana ihjel ved netop at blænde chaufføren. Et mord, der angiveligt skulle være blevet bestilt af den britiske efterretningstjeneste. Det påstod han, da han i anden forbindelse blev anholdt for våbenbesiddelse.

Her er forklaringen:

Politiet har dog undersøgt teorien og har ikke kunnet finde nogen beviser for, at der skulle have været et stort blinkende lys nede i tunnelen, der forårsagede, at chaufføren blev blændet og kørte galt.

Undersøgelser af blandt andet hjulspor viste nemlig, at chaufføren Henri Paul allerede var begyndt at miste føringen af bilen, inden han kom helt ind i tunnelen. Det skriver newsweek.com.

2. Bilen blev påkørt

Da ulykken skete, fortalte flere vidner, at de havde set en hvid bil komme op fra tunnelen, lige efter at ulykken skete.

Konspirationsteorien:

Konspirationsteoretikere mente, at en person, der muligvis var i ledtog med en efterretningstjeneste, det britiske kongehus eller andre magthavere, havde påkørt bilen og dermed forårsaget ulykken.

Her er forklaringen:

Teorien er ikke taget helt ud af den blå luft. For efterforskningen viste faktisk, at en hvid Fiat Uno havde snittet højre forside af den Mercedes, Diana og Dodi Al-Fayed kørte i.

Men undersøgelser viste også, at det var chaufføren af Dianas bil, Henri Paul, der lige akkurat havde snittet bagenden af Fiat Unoen.

Den lette kollision kan ikke udelukkes at have haft indflydelse på uheldet. Det forklarer den franske politichef, der stod i spidsen for efterforskningen, i programmet ’Dianas død - jagten på sandheden’.

- Han (Dianas chauffør, red.) rammer nok bilen og bliver overrasket, laver et sving væk og kører så ind i væggen, som er på venstre hånd, siger politichef Martine Monteil.

Politiet efterlyste faktisk ejeren af en Fiat Uno, og i lang tid var en fransk paparazzifotograf med en hvid Fiat Uno i søgelyset. Han havde dog et alibi, og politiet fandt aldrig chaufføren.

Men ifølge chefefterforskeren var det altså chaufføren af Dianas bil, der var ansvarlig for det lette sammenstød.

3. Den mystiske chauffør

Rigtig mange konspirationsteorier kredser om chaufføren af bilen, Henri Paul, der også mistede livet samme aften.

Han var sikkerhedschef på Hotel Ritz i Paris, hvor prinsesse Diana og hendes kæreste Dodi Al-Fayed spiste den aften. Og han havde til opgave at køre dem tilbage til den lejlighed, de skulle overnatte i.

Men der var flere besynderlige omstændigheder omkring Henri Paul, der efterfølgende fik folk til at undre sig.

For eksempel tog han en omvej hen til Dodi Al-Fayed og prinsesse Dianas lejlighed, da han kørte under tunnelen den aften.

Samtidig havde Henri Paul 9000 kroner i kontanter liggende derhjemme – og et stort beløb på sin bankkonto, der ikke helt svarede til hans løbende lønindkomst.

Konspirationsteorien:

Konspirationsteorien var derfor, at Henri Paul skulle være blevet betalt af en efterretningstjeneste eller andre magthavere for at køre galt med bilen i tunnelen og slå prinsesse Diana ihjel.

Teorien blev yderligere forstærket af, at det viste sig, at Henri Paul havde været i kontakt med forskellige efterretningstjenester i løbet af årene.

Her er forklaringen:

Men der er faktisk logiske forklaringer på det hele.

Den hurtigste rute fra restauranten til parrets hotel havde været op ad den parisiske hovedgade Champs-Élysées. Her havde man givetvis holdt i kø og skullet køre langsomt. Det havde betydet, at paparazzifotograferne, der fulgte efter parret, kunne have taget masser af billeder, som parret helst ville undgå.

Derfor tog Henri Paul med stor sandsynlighed en omvej, så han kunne speede op til 150 kilometer i timen, skønt den tilladte hastighed var 50 kilometer.

Der var også en logisk forklaring på de kontanter, han havde derhjemme, forklarer politichef Martine Monteil.

Ifølge hende var det helt normalt, at sikkerhedscheferne på de store franske hoteller fik betydelige kontantbeløb i tillæg af deres kunder.

Desuden var det, ifølge hende, ikke unormalt, at sikkerhedschefen på et hotel som Ritz gav løbende informationer til efterretningstjenester.

Politiet konkluderede derfor, at der ikke var noget omkring Henri Paul og hans opførsel, der antydede, at han skulle være i ledtog med nogen.

Det blev til gengæld konkluderet, at Henri Paul bar ansvaret for ulykken, idet han havde en promille på 1,7 og kørte alt for stærkt.

4. Lægerne undlod at behandle Diana

Der gik halvanden time fra ulykken indtraf, til prinsesse Diana kom på hospitalet.

Det var her, at lægerne opdagede, at hun havde fået en flænge i den ene lungepulsåre, der havde forårsaget en indre blødning. Og det var den skade, der endte med at koste hende livet en time senere.

Konspirationsteorien:

Hvis skaden var blevet opdaget hurtigere, havde man måske kunnet redde Dianas liv. Det forklarer Thomas Treasure, der er professor i kardiologi, i programmet ’Dianas død - jagten på sandheden’.

Derfor er en af konspirationsteorierne, at lægerne bevist undlod at behandle prinsesse Diana i tide, så hun døde af sine kvæstelser.

Her er forklaringen:

Men der er forskel på, hvordan læger behandlede trafikofre i England og Frankrig i 1997.

I Frankrig havde redningsfolk en praksis, der handler om at behandle ofre på stedet, før de bringer dem til hospitalet. I England var den normale praksis at få patienten hurtigt frem til hospitalet. Det skriver The Independent.

Desuden måtte ambulancen stoppe to gange undervejs, da Diana fik hjertestop. Hvilket også forsinkede turen til hospitalet.

5. Paparazzifotograferne slog hende ihjel

En gruppe paparazzifotografer fulgte efter prinsesse Dianas bil fra Hotel Ritz i håbet om at få gode billeder af parret, som de senere kunne sælge.

Konspirationsteorien:

Fotograferne forsøgte med vilje at køre tæt på – og måske endda ind i – bilen og forårsage et uheld.

Teorien blev forstærket af, at prinsesse Diana året før havde fået et polititilhold imod en af fotograferne, da han – ifølge hende – havde forsøgt at køre ind i deres bil for at skade dem.

Her er forklaringen:

Otte paparazzifotografer blev anholdt ved ulykken. Undersøgelser viste dog, at ingen af dem var nået ind i tunnelen, da ulykken skete. Politiet konkluderede derfor, at de ikke var skyld i ulykken.

Dog mente politiet, at chaufføren Henri Paul sandsynligvis havde kørt for stærkt for at undslippe dem.

Efterforskning af ulykken

Ulykken er blevet efterforsket af både fransk og britisk politi, og flere gange har man genåbnet sagen, når der kom nye påstande frem.

Hver gang har politiet dog konkluderet, at det var en ulykke, der skete på baggrund af chaufføren Henri Pauls "uforsvarlige kørsel".

Du kan se 'Dianas død - jagten på sandheden' torsdag klokken 22.25 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Selvom kalenderen officielt har vendt sin sidste sommerside, fortsætter sommerens kaos for det tyske luftfartsselskab Lufthansa.

En talsmand for piloternes fagforening Vereinigung Cockpit (VC) oplyser til det tyske nyhedsbureau dpa, at piloterne fredag iværksætter en heldagsstrejke, som kommer til at ramme alle tyske Lufthansa-afgange.

Strejken kommer i kølvandet på længere tids forhandlinger, hvor piloterne har krævet en lønstigning på 5,5 procent i år og automatiske lønstigninger i takt med inflationen fra og med næste år.

Oprettede datterselskab

Desuden er der bekymringer for, hvordan Lufthansas piloter fremover ansættes.

VC havde fået lovning på, at 325 fly fra Lufthansas flåde kun skulle flyves af de omtrent 5000 piloter og andenpiloter, som er dækket af overenskomst.

Men under coronapandemien opsagde Lufthansa aftalen og oprettede et datterselskab med mindre løn til de ansatte piloter.

Planen for datterselskabet, som i Lufthansa er kendt som Cityline 2, er, at dets piloter med tiden skal overtage en lang række europæiske flyvninger, som normalt varetages af piloter, som er ansat i selve Lufthansa.

Kraftig mangel på medarbejdere

I sommerferieperioden døjede Lufthansa også med strejker og aflyste afgange.

I slutningen af juli var det Lufthansas ansatte i lufthavnene, som krævede en inflationssvarende løn.

Dermed måtte 134.000 passagerer lægge deres rejseplaner om, da de omtrent 20.000 ansatte med en enkelt dags varsel indledte en strejke, der aflyste flere end 1000 afgange.

Lufthansa er Tysklands største luftfartsselskab og fløj i 2021 godt 46 millioner passagerer på i alt 456.000 afgange. Selskabet har i alt cirka 60.500 ansatte i Tyskland. Tallene kommer fra Lufthansas egen hjemmeside.

Tysklands luftfartsindustri har ligesom mange andre luftfartsindustrier i verden oplevet en kraftig mangel på medarbejdere i løbet af sommeren, fordi mange fandt arbejde i andre sektorer, da efterspørgslen på flyrejser kollapsede under pandemien.

Boligpriserne i især hovedstadsområdet har været på himmelflugt de seneste år, men nu får inflation og højere renter boligpriserne til at falde, hvis man skal tro en ny prognose fra Finansministeriet.

Det er nemlig blevet markant dyrere at finansiere et boligkøb, så købere spås at være mindre sultne efter de dyre kvadratmeter.

En beregning fra realkreditinstituttet Nordea Kredit viser, at en førstegangskøber af et gennemsnitligt hus skal lægge flere tusinde kroner ekstra hver måned i dag sammenlignet med før coronakrisen.

Det skyldes alene højere boligpriser og den seneste tids rentestigning. For boligkøbere kommer hertil den stigende inflation, der i dag udhuler husholdningsbudgettet med højere udgifter til eksempelvis varme, el og fødevarer.

- Vores beregning viser, at den månedlige udgift til bank og realkreditinstitut er steget med 47 procent siden starten af coronakrisen, fortæller Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom for Nordea Kredit.

Stigning på over 3000 kroner

Eksemplet fra realkreditinstituttet lyder som følger:

I marts 2020 kunne en førstegangskøber købe et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter til 2.050.000 kroner med et realkreditlån på 1 procent i rente.

Dengang skulle førstegangskøberen betale 6810 kroner om måneden efter skat til afdrag og renter.

Eksemplet tager udgangspunkt i, at førstegangskøberen finansierer købet med 80 procent realkreditlån, 15 procent banklån, og at køberen kan betale de sidste 5 procent kontant.

I dag er det samme gennemsnitlige hus i grove træk steget til en pris på 2.480.000 kroner, mens renten på et realkreditlån samtidig er steget til 4 procent.

Det betyder, at førstegangskøberen med samme finansiering nu skal betale 10.000 kroner om måneden.

Den månedlige udgift til bank og realkreditinstitut er altså steget med 3190 kroner.

Prisfald efter himmelflugt

Mens det er blevet dyrere at finansiere et boligkøb, er potentielle købere også ramt af den generelle inflation.

Det får Finansministeriet til at spå, at huspriser vil falde med 4,8 procent i 2023 i den nye prognose omtalt i ministeriets økonomiske redegørelse, der er blevet fremlagt sammen med regeringens finanslovsforslag onsdag.

Det er dårligt nyt for de nuværende boligejere, men Lise Nytoft Bergmann påpeger, at prisfaldet kommer efter en markant prisstigning under coronakrisen.

- Inden boligejere bliver alt for dystre omkring den tid, vi kigger ind i, skal de huske, at huspriserne jo er steget med 21 procent på landsplan, siden coronaen lukkede landet ned. Får man først 20 procent i gevinst og skærer 5 procent fra, står man stadig med en gevinst. Man skærer bare toppen af gevinsten, påpeger hun i et interview med TV 2.