Lande verden over er ved at rulle vacciner ud til blandt andet børn og unge for at beskytte dem mod coronavirus.

Men det gælder ikke Danmark, der går den direkte modsatte vej.

For midt i en pandemi har de danske sundhedsmyndigheder besluttet, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret mod coronavirus. Indtil videre indgår denne gruppe heller ikke i vaccineplanen for efteråret, som Sundhedsstyrelsens fremlagde i juni.

Det sker på trods af, at smitten nu ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er stigende blandt børn.

Og det sker ifølge flere eksperter også i modstrid med de internationale anbefalinger, sådan som de danske sundhedsmyndigheder bliver kritiseret for i en heftig debat på Twitter.

Så hvorfor går Danmark den modsatte vej?

Danmark har en anden historie end andre lande

Ifølge Anton Pottegård, der er professor og farmaceut på Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsråd, spiller videnskabelige data ”selvfølgelig” en stor rolle.

Men han påpeger videre, at de enkelte landes coronahistorie også spiller ind, når det gælder strategier for blandt andet vaccination. Også selv om landene kigger på de samme data.

Eksempelvis har de danske børn – i modsætning til situationen i USA – klaret sig rigtig godt gennem pandemien, uden at størstedelen blev alvorligt syge, fremhæver Anton Pottegård.

Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark

Astrid Iversen, professor

Samtidig er tilslutningen til vaccination i Danmark høj, og mange børn blev smittet med Omikron under den store bølge i vinter.

Det betyder ifølge professoren, at mange i den danske befolkning har en god immunitet, herunder også krydsimmunitet fra både vaccination og smitte.

- Den grundlæggende forståelse af, at vi er i samme situation som andre lande, men gør noget helt andet, holder altså ikke. Vi har en anden situation, et andet udgangspunkt og en anden historik – udover at vi selvfølgelig kigger på de danske tal, siger han til TV 2.

Det lyder på dig som om Danmarks situation er helt unik i forhold til andre lande?

- Det er måske at stramme den, men det er da ikke langt fra, siger Anton Pottegård.

Du fremhæver, at en af grundene til, at vi i Danmark står et godt sted, er krydsimmunitet gennem vaccination og smitte. Men mange børn er ikke blevet vaccineret – der er for eksempel nu en hel årgang, som ikke kan få vaccinen. De har ikke krydsimmunitet og er derfor ikke lige så godt beskyttet som de voksne.

- Men de bliver jo ikke syge. Selv om der er et teoretisk argument for at krydsimmunitet er bedre, så ændrer det ikke på det faktum, at vi ikke har mange alvorligt syge børn.

Professorens argumenter er andre eksperter dog ikke enige i – som den heftige diskussion på Twitter er et eksempel på.

Det gælder blandt andet Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England, og Mike Bogetofte Barnkob, der er læge på klinisk immunologisk afdeling på Odense Universitetshospital og post.doc. på Syddansk Universitet/University of Oxford med fokus i immunologi.

Det er biologi - data gælder også Danmark og danskere

Ifølge Astrid Iversen styres coronavirussen og -pandemien af biologiske principper.

- Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark, som gør, at coronainfektionen skulle være så anderledes hos danskere. Det er biologi. Derfor gælder de internationale data, vi har, også Danmark og danskerne, siger hun til TV 2.

Der er derimod ifølge professoren gode og solide data på, hvordan smitten bliver spredt, hvad risikoen ved infektion er, vaccinernes effektivitet og deres bivirkninger.

- Hvis man kan sikre, at børnene får et mildere sygdomsforløb og lavere risiko for at få senfølger ved at vaccinere dem med en sikker vaccine. Hvorfor så ikke gøre det, spørger hun.

Ingen kan forudsige, hvilke varianter der er på vej

Også Mike Bogetofte Barnkob kalder det en fejl, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret.

- Med de varianter, der kommer nu, kan vi se, at hvis en person er vaccineret og Omikron-smittet, så har man flere antistoffer, der kan angribe virus, end hvis man kun har været smittet, siger han.

Det skyldes, at immunsystemet bliver bedre uddannet og i stand til at genkende nye varianter. Og det betyder ifølge Mike Bogetofte Barnkob også, at smittespredningen bliver mindsket – hvilket store studier i anerkendte tidsskrifter ifølge ham løbende har vist.

Og netop også af disse grunde er det ifølge Astrid Iversen godt at have den basisbeskyttelse, som vaccinerne giver. Al data tyder ifølge professoren også på, at det ikke er en god ide at blive smittet igen og igen. Især fordi ingen endnu ved eller kan forudsige, hvilke coronavarianter der er på vej.

- Når man fratager dem muligheden for at blive vaccineret, så siger man også, at så må de blive smittet igen og igen. Er det sundt for børnene? Vi kan lige nu ikke forhindre, at de bliver smittet, men det mindste vi kan gøre for børnene er, at forsøge at give dem en basisbeskyttelse, før de møder de her varianter, siger Astrid Iversen.

Reaktionen fra Anton Pottegård giver et fingerpeg om, hvorfor eksperterne er så uenige.

- At der ikke er et argument for at lade være er ikke et argument

Han fremhæver, at der er tale om et puslespil bestående af mange forskellige studier, fordi der ikke er ét studie, der indeholder svaret, når det blandt andet gælder vaccination af børn, immunitet og fremtidige varianter.

Det giver ifølge ham plads til fortolkning, hvilket også er en af årsagerne til diskussionen mellem eksperterne.

- Men vi kan jo for søren ikke give anbefalinger til store befolkningsgrupper på basis af, hvad vi potentielt tror, at der en dag måske kan ske. Sådan fungerer sundhedsvæsenet ikke, og sådan behandler vi ikke mennesker.

Flere eksperter fremhæver, at der ikke er data, der viser, at det ikke er en god ide at vaccinere børnene. Tværtimod er der data for det modsatte?

- Vi kan jo ikke hænge en anbefaling for vaccination af børn og unge op på, at der ikke er noget argument for at lade være. Der skal være et argument for at gøre det. Det er rigtigt, at der kan komme nye varianter, men så må man forholde sig til det på dét tidspunkt.

Men det er for sent at handle, når en ny variant først er her, siger Astrid Iversen:

- Vi har set, hvor hurtigt indlæggelsestallene kan stige. Hvis vi har lært noget af de sidste halvandet år med vacciner, så er det netop at forebyggelse er vigtig, uanset hvilken alder man har.

Kritikere efterspørger data

Selv om eksperterne er dybt uenige, så er det ifølge alle de eksperter, som TV 2 har talt med til denne artikel, overordnet positivt med en god diskussion.

Problemet er – fremhæver flere, herunder Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob – at datagrundlaget ser ud til at mangle. De efterlyser derfor indsigt i de data, som beslutningen er truffet på baggrund af.

- Man kan være enig eller uenig i den beslutning, der er taget, men for at have en god diskussion skal det ske på baggrund af data eller ideer om, hvordan det her udvikler sig. Og det kan jeg ikke se har været tilfældet, siger Mike Bogetofte Barnkob.

Eller som Astrid Iversen fremhæver: Sundhedsstyrelsen har valgt anbefalinger, der strider med, hvordan sundhedsfaglige eksperter og -myndigheder i andre lande har rådgivet deres regeringer. Og det strider mod de internationale anbefalinger.

- De har valgt en meget anderledes tilgang og uden at begrunde den fagligt.

Men heller ikke her er eksperterne enige - og både Anton Pottegård og Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin og også medlem af vaccinationsrådet, afviser, at Danmark går mod internationale anbefalinger.

Jens Lundgren: Planen er foreløbig

For mens Anton Pottegård medgiver, at anbefalingen også beror på rundbordssnak mellem eksperterne i vaccinationsrådet, så mener han ikke, at der er en grund til at skelne mellem fagpersoners viden på den ene side og data og studier på den anden.

- Fagpersoners viden beror jo netop på data – og informationer fra myndighedsnetværk og kontakter til andre forskere ude i verden.

Han bliver bakket op af Jens Lundgren.

Han kalder det ”notorisk forkert”, at der ikke er fremlagt dokumentation og henviser til et længere videnskabeligt dokument, der blev fremlagt i juni i forbindelse med udmeldingen om vaccineplanen.

Og derfor er debatten, som startede på Twitter, om vaccination til børn ifølge ham afsporet:

- Man kan kritisere dokumentet, men så har vi en debat, som vi kan tage udgangspunkt i, for så taler vi om det samme, siger Jens Lundgren.

Det er derfor, vaccineplanen er foreløbig

Jens Lundgren, professor

Jens Lundgren oplyser desuden, at det både i dokumenterne og på pressemødet, hvor strategien blev fremlagt, flere gange bliver og blev understreget, at der er tale om en foreløbig vurdering. Og at det også fremgår, at der vil blive taget endelig stilling i august på baggrund af en samlet viden og nye studier om vacciner.

- Sundhedsstyrelsen blev nødt til at lægge en plan frem inden sommerferien, så regionerne kunne begynde at gøre klar til efterårets vaccinationer, siger han.

Både Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob fremhæver, at børn kun er nævnt i en sætning i det fremlagte dokument.

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken fra eksperterne. Du kan se styrelsens svar i faktaboksen.

Hvad så nu? Der er en 'dark horse'

Der er dog også en anden grund til, at vaccinationsplanen er foreløbig: De varianttilpassede vacciner også kaldt 2. generationsvaccinerne.

Ifølge Jens Lundgren viser flere studier offentliggjort i løbet af sommeren, at Omikron er en flugtvariant. Det har betydning for den immunitet, som vaccinerede får fra de vacciner, vi har nu: Altså 1. generationsvaccinerne.

Men der er 2. generationsvacciner på vej, og da de er tilpasset Omikron-varianten tyder alt på, at de både vil forhindre alvorlig sygdom, men også smitte.

- Det betyder, at man skal beslutte sig for, hvorfor man vaccinerer. For at beskytte mod smitte og derfor reducere smittetrykket i befolkningen? Eller for at beskytte mod alvorlig sygdom?

Så når det gælder blandt andet børnene, venter I på 2. generationsvaccinerne?

- Ja. Potentiel set. Vacciner, der også har en effekt i forhold til at dæmpe smittespredningen.

Udviklingen i forhold til de varianttilpassede vacciner går lige nu stærkt og er ifølge Jens Lundgren den helt store "dark horse."

Storbritannien har tirsdag godkendt en ny varianttilpasset vaccine mod den første Omikron-variant, og det er forventningen at vaccination vil starte i september. Også Pfizer er på vej med en tilpasset vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har oplyst, at en varianttilpasset vaccine kan blive godkendt allerede i september, og EMA vil ved et møde 1. september vurdere de nye vacciner.

Hvis der ved dette møde bliver givet en godkendelse, vil det ifølge Jens Lundgren være op til de enkelte lande, hvor hurtigt de vil indføre de nye vacciner. Tempoet afhænger af, om EU eller de enkelte EU-lande allerede har indgået en forkøbsret - og i så fald hvor hurtigt og i hvor store mængder, vaccinerne kan fordeles indenfor EU.

- Det vil potentielt ændre de foreløbige planer for udrulningen af vacciner i medlemslandene, herunder i Danmark, siger han.

Der er desuden i løbet af sommeren kommet data, der tyder på, at varigheden ved et boosterstik er længere, end det var tilfældet efter første og anden vaccination. Det gør sig måske også gældende i forhold til 2. generationsvaccinerne.

- Det er blandt andet af disse grunde, at vaccineplanen er foreløbig, siger Jens Lundgren.

Det startede med et tweet fra en forælder.

Siden er debatten taget til og kører nu på tiende dag med deltagelse af politikere, immunologer og professorer i ind- og udland. Blandt mange andre.

Selv vicedirektøren for Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, har deltaget i debatten med korte henvisninger til myndighedernes retningslinjer.

I tweetet, der startede debatten, skrev den danske mor på både dansk og engelsk, at danske børn fra 1. juli med hendes ord "nægtes" at blive vaccineret mod coronavirus.

I sin kommentar henviser hun til Sundhedsstyrelsens udmelding om, at det fra 1. juli 2022 ikke længere var muligt for børn og unge under 18 år at få vaccination mod coronavirus.

Børnene skal vaccineres for deres egen skyld, siger professor

I tweetet taggede den danske mor en lang række medier og personer, blandt andet ministre, politikere, professorer, styrelser og direktører som Henrik Ullum fra Statens Serum Institut og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.

Og så startede den ophedede diskussion om vaccination af børn. Debatten kommer vidt omkring både risiko for senfølger, beskyttelse ved brug af vacciner, presset på sygehusvæsenet og ikke mindst evidens og det faglige grundlag for ikke at vaccinere børn mod coronavirus.

Skarpt skåret fremhæver flere i diskussionen, herunder Astrid Iversen, der er professor i immunologi og virologi ved Oxford Universitet i England, at børnene skal vaccineres for deres egen skyld for at mindske risikoen for alvorlig sygdom og senfølger.

I den forbindelse fremhævede også læge på klinisk immunologisk afdeling på Odense Universitetshospital Mike Bogetofte Barnkob i en lang tråd, at det er en fejl, når børn ikke længere kan blive tilbudt vaccinen i Danmark.

Danske børn og unge, der vurderes at være i særligt øget risiko for at få et alvorligt coronaforløb, kan ifølge Sundhedsstyrelsen fortsat få en vaccine efter konsultation hos deres egen læge. Men for danske børn i bred forstand er det ikke længere muligt at blive vaccineret.

Meget få børn bliver alvorligt syge, siger andre eksperter

Det er dog langt fra alle, der er enige om, at de danske myndigheder har taget en forkert beslutning ved at stoppe vaccinationstilbud til danske børn.

Anton Pottegård, der er professor og farmaceut på Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsråd, påpeger blandt andet, at meget få børn er blevet alvorligt syge.

Det samme fremhævede direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde 22. juni.

Anton Pottegård fremhæver desuden, at de danske børneafdelinger dermed heller ikke bliver overbelastet med coronasyge børn. Og det er – ifølge ham – også et fagligt argument.

Alle eksperter henviser i øvrigt til forskellige studier, der bakker deres synspunkt op.

Sundhedsstyrelsen gør et dårligt stykke arbejde, siger professor

Kristian G. Andersen, der er professor ved Scripps Research Institute i USA, konstaterer på Twitter kort og godt, at "Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut gør et rigtigt dårligt stykke arbejde lige for tiden".

Hans tweet er en reaktion på en kommentar fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, der i tråden henviser til, hvor styrelsens faglige grundlag og foreløbige anbefalinger for efterårets vaccinationsprogram for coronavirus kan findes.

Kristian G. Andersen fremhæver, at smitten har været stigende over sommeren.

- Så måske planen skulle opdateres, så den rent faktisk følger internationale (og eksperternes) anbefaling.

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken fra eksperterne. Styrelsens skriftlige svar kan du se i faktaboksen.

Men hvor efterlader diskussionen de danske forældre og unge under 18 år, når de personer, der burde sidde med svarene, nemlig eksperter over hele verden, i den grad er uenige? Og når de danske sundhedsmyndigheder ifølge eksperter ser ud til at gå global enegang?

Skaber eksperterne unødig frygt? Læs eksperternes svar

TV 2 har stillet de samme spørgsmål til flere af de eksperter, der deltager i debatten. Kristian G. Andersen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse. TV 2 har også kontaktet Christina Brøndsholm Andersen, og hun ønsker ikke at blive interviewet.

Du kan se deres svar herunder:

Mike Bogetofte Barnkob

Læge på klinisk immunologisk afdeling på Odense Universitetshospital, post.doc. på Syddansk Universitet/Oxford Universitet med fokus i immunologi.

1. - Det er vigtigt, at vi har en grundig diskussion om et emne, som berører rigtig mange mennesker. Jeg er nervøs for, at Danmark måske har fået lukket lidt for effektivt ned for vaccination af børn. For mig er der slet ingen tvivl om, at nogle børn stadig vil have gavn af at få en vaccine.

2. - Man skal ikke være ked af, at eksperter diskuterer myndigheders linje. Ting er sjældent sorte og hvide, og især i situationer, hvor billedet er mudret, er det vigtigt, at vi har de her diskussioner. Det er et udtryk for, at det er vigtigt og som regel også et udtryk for, at folk brænder for det.

3. - Så vil jeg prøve at følge med i debatten, hvis man er interesseret i det. Og træffe sin holdning.

Kan debatten ikke skabe unødig frygt blandt forældre?

Det håber jeg ikke. Risikoen ved smitte er for langt de fleste børn lav. Men der er nogle, hvor man har en interesse i at overveje en vaccine, hvor man også skal kunne få et vaccinetilbud. Det gælder retten til selvbestemmelse. Den diskussion er rigtig vigtig, og at man tager beslutningen på et ordentligt grundlag.

Astrid Iversen

Professor i immunologi og virologi ved Oxford Universitet

1. - Som professor i immunologi og virologi og som læge føler jeg, at jeg har ansvar for at bidrage med det, som jeg kan fagligt, når det gælder vaccination af befolkningen i en pandemi. Og ikke mindst børn og unge.

2. - Man fratager børn og unge og deres forældre muligheden for at tilvælge muligheden for vaccination midt i en pandemi. Det er vacciner, som vi efterhånden har rigtig meget erfaring med, som vi ved er meget sikre, og som har få og sjældne bivirkninger. Risikoen for eksempelvis myocarditis (betændelsestilstand i hjertemusklen, red.) er mange gange større for børn og unge efter smitte end efter vaccination, og alligevel er de praktiserende læger kun blevet bedt om at oplyse om risikoen efter vaccination. I den nuværende situation er det umuligt at undgå at blive smittet på et eller andet tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at blandt andet børnene er beskyttet af en vaccine, helst før de bliver smittet. Vi ved, at det mindsker risikoen for alvorlig sygdom og risikoen for senfølger.

3. - Jeg ved ikke, om eksperterne er dybt uenige. Resten af verden er stort set enige i, at det er vigtigt at vaccinere – også børn og unge. Vaccinationsrådet og Sundhedsstyrelsen har valgt at rådgive i modstrid med, hvad ECDC, WHO og CDC anbefaler, og hvordan eksperterne og sundhedsmyndighederne i store dele af verden har rådgivet deres regeringer. Det er både opsigtsvækkende og fra et fagligt synspunkt uforståeligt for mig. Problemet er, at de har valgt den tilgang uden fagligt og åbent at forklare hvorfor. Det skylder man befolkningen, når man vælger at gøre noget, som har så stor betydning for folks liv, helbred og livskvalitet.

Bidrager du ikke til at underminere de danske sundhedsmyndigheders autoritet ved at diskutere det på sociale medier? Er du ikke med til at skabe en frygt hos forældre?

- Vi er midt i en pandemi, og coronavirusinfektion er risikabel for nogle børn. De fleste børn får ikke alvorlig sygdom, men nogle børn får. Vi kan for manges vedkommende ikke forudsige, hvem der vil få en mild eller alvorlig infektion. Med hensyn til at underminere autoriteten: Der er forskel på en autoritetstro, som er bygget på respekt for fagligheden og så en blind autoritetstro. Man kan ikke forvente en blind autoritetstro, og at eksperter vil tie, når der bliver beslutter noget, som går mod faglige data.

Anton Pottegård

Professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet.

1. - Det er vigtigt, at den tvivl og undren, som folk kan stå med, bliver taget alvorligt. Det er ligegyldigt, om det er usikkerhed over for vacciner eller undren over, hvorfor vacciner ikke længere anbefales til nogle grupper. Vi har i Danmark klaret os godt, netop fordi dialogen er blevet taget alvorligt og dermed opretholdt. Og det skal vi holde fast i fremadrettet.

2. - Der har altid, også før corona, været mange spørgsmål omkring helbred, hvor der ikke er viden nok til, at man kan sætte to facitstreger under én bestemt løsning som den endegyldige sandhed. Dermed vil der være rum til forskellige fortolkninger. Det er blevet endnu mere tydeligt under corona, hvor "hvad vi ved" har været under konstant og hastig udvikling. Og det er nok også noget, vi må leve med i fremtiden.

3. - Der er mange, der arbejder med den danske pandemihåndtering, og mange der har en holdning. Det kan på den måde nemt fremstå, som om der er tale om en dyb og grundlæggende splittelse, men det er nu mit indtryk, at langt størstedelen af danske eksperter i deres analyse af den danske situation bakker op om den nuværende strategi.

De ligger fortøjet til store bøjer midt ude i det stræde, som adskiller Rusland fra halvøen Krim.

Det er et ubetinget faktum, at vi beskytter broen maksimalt og fra alle sider

Sergej Tsekov, russisk senator på Krim

Og der er frit udsyn til dem oppe fra Europas længste bro, hvor rekordmange russere de seneste dage har kigget ud ad sidevinduerne på deres biler.

Flere af bilisterne har også taget billeder af fartøjerne nede på vandet.

Det er store pramme, der ligner noget fra science fiction.

Prammene har ni master, der krones af metalbokse i stedet for sejl, og de minder russerne på broen om, at alt ikke er, som det plejede at være.

Prammene er nemlig et symbol på, at Rusland nu har en reel frygt for, at den 19 kilometer lange bro mellem Rusland og Krim bliver ødelagt af et ukrainsk angreb.

Fartøjerne er en del af Ruslands sortehavsflåde, og i virkeligheden er de ret langt fra at være materiale til science fiction.

Kasserne på masterne er nemlig en meget lavteknologisk løsning.

De plader, som kasserne er bygget af, er formgivet sådan, at de i teorien vil forvirre radarbølgerne fra indkommende missiler, så missilerne rammer forbi den enorme bro.

Putins prestigeprojekt

Prammenes tilstedeværelse viser, at Rusland frygter missilangreb på den 19 kilometer lange bro, som den russiske præsident, Vladimir Putin, indviede under store festligheder i 2018.

Indtil for få dage siden virkede det meget usandsynligt, at Ukraines militær kunne ramme broen, der ligger næsten 400 kilometer fra de nærmeste ukrainske stillinger, men så begyndte ting at sprænge i luften på Krim.

Så sent som tirsdag 16. august var der ifølge nyhedsbureauet AP eksplosioner ved en luftbase midt inde på den russiskbesatte halvø, mens et ammunitionsdepot på den nordlige del af halvøen ifølge det russiske nyhedsbureau Tass blev udsat for sabotage, så bygninger, jernbaneskinner og elledninger blev ødelagt.

Under det hidtil største angreb på Krim 9. august gik det ud over en russisk luftbase, hvor et større antal kampfly blev ødelagt.

Truslen fra Kyiv

Og nu truer en af rådgiverne for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med, at broen til Krim bør "demonteres".

- Angående broen over Kerch-strædet. Ifølge international lov er Krim ukrainsk. Så denne bro er ulovlig, da der aldrig blev givet tilladelse fra Ukraine til at bygge den. Den skader halvøens økosystem, og derfor skal den demonteres. Det er ikke vigtigt hvordan, og om det sker frivilligt eller ej, skriver rådgiveren for præsidenten, Mikhailo Podoljak, på Twitter.

Selvom Ukraine så vidt vides ikke har missiler, der kan nå broen, bliver truslen alligevel taget alvorligt af de russiske magthavere på Krim.

Sergej Tsekov, der er senator i det russiske styre på Krim, siger til nyhedsbureauet Tass, at et ukrainsk angrebsforsøg på broen er teoretisk muligt.

Men han understreger, at de ukrainske angreb på Krim udelukkende sker for, at Ukraines regering kan bruge det til propaganda.

- Det er bluff for at hæve moralen, siger han til nyhedsbureauet.

Det umulige

Senatoren fortæller, at et eventuelt ukrainsk angreb under ingen omstændigheder vil få succes.

- Det er umuligt at benægte, at de kan gå efter broen. Men det er et ubetinget faktum, at vi beskytter broen maksimalt og fra alle sider – fra luften, fra nede under vandet og fra jorden. Derudover styrkes forsvaret af broen yderligere. De kan gå efter den, men de vil ikke nå broen, siger Sergej Tsekov.

Ifølge Tass siger han desuden, at det ikke kan lade sig gøre at forvolde større skader på broen – ikke engang teoretisk set.

- Broen var, er og vil forblive der, så den kan tjene det russiske folk, siger han.

På det seneste har der været store mængder trafik på broen, og ifølge Tass blev der sat rekord 15. august med over 38.000 biler på et døgn.

Billeder fra broen viser store bilkøer i retning mod Rusland efter eksplosionerne på de russiske baser.

Størstedelen af de Putin-venlige russiske medier bringer onsdag artikler, hvor forskellige militæreksperter forsikrer russerne om, at Ukraine ikke kan angribe broen.

For eksempel skriver militæranalytiker og oberst Viktor Baranets i avisen Komsomolskaya Pravda, at ukrainerne slet ikke har kapacitet til at fragte så meget sprængstof hen til broen, som det vil kræve at ødelægge den.

Beskyttelsen

I avisen Argumenty y Fakty skriver militæranalytiker Alexander Shirokorad, at Ukraines eneste teoretiske mulighed for at angribe broen er med jagerfly, og at det overlegne russiske luftforsvar vil skyde dem ned, længe inden at de kan komme tæt nok på.

Han udelukker, at ukrainerne kan ramme broen med deres amerikanske HIMARS-missilsystemer eller de Harpoon-missiler, som blandt andet er doneret af Danmark, fordi afstandene er for store.

Og så er broen selvfølgelig også beskyttet af prammene samt soldater, radarsystemer, soldater og andre skibe.

Hvad der sker, hvis ukrainerne forsøger at ramme broen alligevel, er også genstand for flere russiske analyser.

Oberst Viktor Baranets minder sine læsere om, at Ruslands forhenværende præsident Dmitrij Medvedev har truet Ukraine med "dommedag", hvis broen bliver angrebet.

- Der er otte broer i Kyiv. Efter vores angreb bliver Ukraines præsident nødt til at sejle over Dnipro-floden på en træstamme, skriver obersten.

Om prammene, der i sin tid blev bygget som skydeskiver for Ruslands flåde, har nogen effekt på moderne våbensystemer i en skarp situation, har vi endnu til gode at se.

Tobaksgiganten British American Tobacco fik i juni flere ungdomspolitikere til at lægge navn til et debatindlæg bragt i Berlingske imod aldersgrænse for cigaretter.

Det skriver Jyllands-Posten.

Mediet har fået adgang til et udkast til indlægget, der blev sendt fra en ansat i det danske lobbybureau Grace. Bureauet er hyret af British American Tobacco til at lave lobbyarbejde.

Debatindlægget kom i kølvandet på, at regeringen havde foreslået, at aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter gradvist skulle ændres fra 18 til 25 år.

- Hey guys! I forlængelse af den fælles kampagne har vi skrevet et udkast til et fælles indlæg om forslaget om en aldersgrænse på 25 år, som vi håber, at I vil være afsendere på, står der i udkastet ifølge Jyllands-Posten.

En enkelt sætning fra indlægget blev pillet ud af udkastet, hvorefter ungdomspolitikerne skrev deres navne på.

British American Tobaccos danske strategichef, Marc Yang Lauridsen, har over for Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere sagen.

Politiker siger, at han ikke vidste det

Alexander Blavnsfeldt, der er landsformand i SF Ungdom (SFU), er blandt dem, der står som afsender på indlægget.

Ifølge ham vidste han ikke, at tobaksgiganten stod bag indlægget.

- Jeg fik det egentlig bare og blev spurgt, om jeg kunne skrive under. Fordi SFU er enige, skrev vi under. Jeg vidste ikke, at det var forfattet af tobaksindustrien, siger han til Jyllands-Posten.

Den udlægning kan stifteren af Grace, Sune Wæsel, dog ikke genkende.

- Det er vi meget overraskede over. Vi har kommunikeret både åbent og aktivt om dette forhold i vores dialog med de unge politikere, siger han til Jyllands-Posten.

Sagen om tobakslobbyisme ligner i høj grad en tidligere sag, hvor ungdomspolitikere kæmpede imod en hævet aldersgrænse for køb af alkohol.

Her kom det i juli frem, at Bryggeriforeningen havde betalt for ungdomspolitikernes kamp imod aldersgrænsen.

Allerede i børnehavealderen følte Marcus Bøgelund-Bock sig ikke tilpas som den pige, han er født som.

Han havde ikke lyst til at gå med kjole og ville langt hellere have shorts og t-shirt på.

- Jeg klippede mit hår helt kort.

Sådan startede den nu 12-åriges skifte fra Ida Marie til Marcus. I dag er det et år siden, at han fik sit nye sygesikringskort ind ad døren med sit nye navn. Lige siden har han drømt om, at også cpr-nummeret kunne ændres.

- Det er ikke bare et tal, og det betyder faktisk ret meget, fordi det fortæller folk, hvis nu de spørger, om de må se mit sygesikringsbevis, at jeg er en dreng, siger Marcus Bøgelund-Bock.

Jeg ved, at det bare føles rigtig

Marcus Bøgelund-Bock Nyt forslag om juridisk kønsskifte

Hvis det står til regeringen og dets støttepartier, er drømmen ikke langt uden for rækkevidde. Regeringen foreslår nemlig i deres nye LGBT+-plan at give børn ned til nul år mulighed for et juridisk kønsskifte.

I praksis vil det betyde, at man vil kunne få et nyt cpr-nummer med et andet endetal og dermed blive registreret i det offentlige register som et andet køn, end det man er født som biologisk – også selvom man er et mindre barn.

Lovforslaget vil ifølge Jyllands-Posten blive fremsat til oktober – medmindre der kommer et Folketingsvalg i vejen.

- Jeg er ikke en pige

Men Marcus Bøgelund-Bocks drøm slutter ikke ved en ændring i sygesikringsbeviset. Han håber også, at han kan få ændret et enkelt bogstav i sit pas.

- Der står et F for female, siger han og peger på F’et, der er placeret under punktet køn i passet.

En ændring vil derfor betyde meget for den 12-årige skoledreng.

- Det siger, at jeg er en pige. Og det er jeg ikke.

Marcus Bøgelund-Bock er ikke bange for at komme til at fortryde, hvis han får et juridisk kønsskifte.

- Det ved jeg bare, at jeg ikke kommer til at gøre. For jeg ved, at det bare føles rigtig.

Aldrig givet grund til tvivl

I regeringens forslag fremgår det, at man skal modtage alderssvarende rådgivning samt have samtykke fra sine forældre, hvis man er under 15 år og vil skifte juridisk køn.

Hvis det stod til Marcus Bøgelund-Bocks forældre, havde de nok ikke givet samtykke til et juridisk kønsskifte, da han i børnehaven gav udtryk for, at han ikke følte sig som sit biologiske køn.

- Da det startede, troede vi, at det var noget, han legede, siger hans mor Line Bøgelund-Bock, som er sygeplejerske.

Hun fortæller, at familien har været gennem en proces for at finde ud frem til, at Marcus Bøgelund-Bock er transkønnet.

- Han har aldrig tvivlet og aldrig givet os grund til at tvivle på ham, siger hun.

Etisk råd foreslår anden grænse

I dag går grænsen for juridisk kønsskifte ved 18 år. Regeringens lovforslag vil gøre den danske lovgivning blandt den mest liberale i Europa.

Den socialdemokratiske regering forsøgte sig med præcis samme forslag for to år siden. Støttepartierne bakkede delvist op om forslaget dengang, men ikke alle var villige til at gå lige langt.

Systemerne er ikke i sync med virkeligheden

Helge Nymand, far til en niårig datter, som er transkønnet

I mellemtiden kom Det Etiske Råd frem til en klar konklusion, da Folketinget besluttede at rådføre sig med rådet: Det foreslog at sætte aldersgrænsen ned til 10-12-årsalderen.

- Hvornår skal man så som en ansvarlig mor begynde at overveje, skal min søn have et juridisk kønsskifte, eller skal han ikke? Vi påfører en helt masse mennesker en overvejelse, som de i dag ikke behøver at have, siger Leif Vestergaard Pedersen, som er formand i Etisk Råd.

Forkert cpr-nummer kan give problemer

Det er Helge Nymand ikke enig i. Han er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og far til en niårig datter, som er transkønnet.

- Min datter er pige, og det har hun altid været. Lige siden hun var to, har hun ikke sagt andet end, at hun er pige, og der skulle lige gå nogle år, før vi forstod, at hun faktisk mente det meget alvorligt, når hun sagde det, fortæller han.

Helge Nymands datter skiftede navn, inden hun startede i skole, men problemerne udeblev ikke.

- Cpr-nummeret kunne vi ikke skifte. Så i alle skolens administrationssystemer står hun som en dreng. Og det gør hun stadig, fortæller han.

Derfor er familien afhængige af, at menneskerne omkring deres datter er villige til at være, hvad han kalder ”civilt ulydige overfor systemet, som trækker data fra cpr-registret”. Det giver særligt problemer i paskontrollen, når familien skal ud at rejse, fordi datterens pas ikke matcher det køn, hun fremstår som.

- Det er enormt intimiderende for et niårigt barn at skulle stå i den situation og klæde voksne mennesker på om, at systemerne ikke er i sync med virkeligheden.

Hvis regeringens forslag bliver stemt igennem i Folketinget, vil det derfor få ”enormt stor” betydning for hans datter, fortæller Helge Nymand.

- Det ville give hende mulighed for, også i det offentlige register, at få lov til at fremstå som den pige, som hun er.

Stor kritik og begejstring

Forslaget om, at mindre børn skal have mulighed for få ændret endetallene i cpr-registret, har fået sindet i kog hos de blå partier i Folketinget.

Værdiordfører i Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard kalder forslaget ”fuldstændig latterligt”, mens ligestillingsordføreren hos de konservative, Birgitte Bergmann, ikke mener, at et ”lille barn på nul, to, tre, fire eller fem år kan tage stilling til, om det vil være en pige eller dreng”. Samtidig mener Nye Borgerliges børneordfører, Mette Thiesen, at man som barn ”skal have mulighed for at udvikle sig og udforske, uden at skulle spændes for den her vogn”.

Hos støttepartierne de radikale og Enhedslisten vækker forslaget dog mildest talt begejstring.

Siden det blev muligt at skifte køn juridisk i 2014 har 1550 personer fået et nyt CPR-nummer. 41 personer har fortrudt og er skiftet tilbage.

- Det hele var egentlig planlagt, der var målt op på benet, det skulle amputeres lige over knæet, fortæller Mogens Hedetoft Kristiansen.

- Det var så chokerende. Jeg var så dybt rystet, at jeg slet ikke kunne tænke klart, fortæller han.

I februar 2021 fik Mogens Hedetoft Kristiansen fra Tølløse flere blodpropper i sit venstre ben, og han blev opereret på Rigshospitalet. Men han blev ved med at danne blodpropper, venstre fod var kold, som stod han på is, og han havde mange smerter.

Til sidst indstillede lægerne ham til amputation af venstre ben. Det skulle ske på Holbæk Sygehus. Men om natten op til amputationen lå han søvnløs.

- Jeg havde et mylder af tanker, men lige pludselig så kom jeg i tanke om, at jeg havde læst om Kolding Sygehus nogle år tidligere et eller andet sted i et venteværelse, fortæller han.

Artiklen var skrevet af en karkirurg på Kolding Sygehus.

- I den artikel stod der noget om, at der sker alt for mange benamputationer i Danmark, og karkirurgen skrev, at hans mål var, at når folk skulle lægges i kisten, så skulle det være med to ben. Så tog jeg en beslutning, siger han.

Ville selv bestemme

Mogens Hedetoft Kristiansen tog imod TV2 ØST i sit hjem i Tølløse sammen med sin kone, Gerda Bjørnebo Kristiansen. De har et godt liv, de tager på rejser, til fester og er sammen med familien. Og så er Mogens Hedetoft Kristiansen inkarneret golfspiller, som han spiller to dage om ugen.

Da parret sad i deres sofa og fortalte deres historie, udbrød Mogens Hedetoft Kristiansen pludseligt:

- Ved du, hvad jeg sidder og tænker på, Gerda? Nu sidder vi her side om side. Kan du forestille dig, at jeg havde siddet med sådan en stump ben her? lød det, mens han strøg hånden hen over benet lige over knæet.

For om morgenen på dagen, hvor Mogens Hedetoft Kristiansen skulle have haft amputationen, fortalte han lægerne, at han ville henvises til Kolding Sygehus.

I første omgang var de ikke begejstrede. De gav udtryk for, at Mogens Hedetoft Kristiansen spildte deres tid. Men han holdt på sit og slog på, at der er frit sygehusvalg.

- Jeg bruger som regel ikke en grov tone, men hvis man presser mig hårdt, kan jeg godt bide fra mig. Så jeg fortalte ham, at det var mig, der bestemte, siger han med alvor.

Fandt alternativ løsning

Mogens Hedetoft Kristiansen fik henvisningen, og da han kom hjem, kontaktede han Kolding Sygehus og forklarede situationen. Tre dage efter fik han en tid, hvor han mødte en læge, der som det første scannede ham.

- Lægen havde en alternativ løsning. Det var, at vi skulle se, om det lykkedes med at danne nye årer. Det med smerterne kunne vi ordne med medicin.

Så fremfor at få anbefalet en amputation, blev Mogens Hedetoft Kristiansen sendt hjem med besked om, at han skulle gå så mange ture, han kunne og træne benet.

- Jeg kunne ikke gå langt. Men lægen sagde, at jeg skulle holde nogle pauser og så fortsætte, også selvom det gjorde ondt, siger han.

Efter tre måneder blev han igen undersøgt og scannet på Kolding Sygehus.

- Jeg havde fået varmen i mit ben, og smerterne var væk. Det var jo positivt. Han sagde, at det så rigtig fint ud, Han stillede spørgsmål til mine tæer, varmen i fødderne, siger Mogens Hedetoft Kristiansen.

Forening efterlyser retningslinjer

En rapport fra Danske Regioner, der blev offentliggjort i sidste uge, viste, at regionerne i Danmark har en vidt forskellig tilgang til amputationer af ben. Region Sjælland er den region, der amputerer flest ben. Og patientjournaler fra 2019 til 1. halvår af i år skal nu gennemgås for at se, om amputationerne kunne være undgået.

For Amputationsforeningen viser Mogens Hedetoft Kristiansens historie, at der i høj grad er brug for, at der bliver udarbejdet nationale retningslinjer for amputation og karkirurgiske indgreb, så regionerne får en ensartet tilgang:

- Hvis de forskellige læger og hospitaler arbejdede mere sammen om at lave nogle guidelines, så ville man jo også opdage, at der er de her "mirakelhistorier" rundt omkring, og så kunne man tage afsæt i dem og se, om der er noget, man kan kopiere. Det er er så forfærdeligt, at der er så store forskelle rundt omkring i landet, siger Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

- Der kan være mange gode grunde til at give en amputation, det må vi ikke glemme, og jeg tror, at alle i sådan en sag har gjort, hvad de kunne, og hvad, de troede, var bedst muligt. Så for at lyde som en politiker, så må vi tænke fremad og sørge for, at de her guidelines og erfaringer bliver bredt ud i hele landet for at undgå, at man amputerer, siger Marianne Palm.

TV2 ØST har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at spørge dem, hvad de mener om, at der er forskellige tilgange til behandlingen, og vi har modtaget et skriftlig svar fra enhedschef Agnete Vale Nielsen:

- Det er vi ikke tilfredse med, og der er behov for, at vi sammen med regionerne får taget ordentligt hånd om det her, så vi kan sikre ensartet kvalitet for patienter i hele landet, skriver styrelsen.

- I rapporten (fra Danske Regioner. red.) kan vi se, at det er lykkedes for Region Nordjylland og Region Hovedstaden at reducere antallet af amputationer. Det kan tyde på, at en ændring af eksempelvis klinisk praksis, kultur og kapacitet virker. Men der kan være mange faktorer, der påvirker antallet af amputationer, og derfor er det vigtigt, at man fagligt kommer et spadestik dybere. Vi vil i første omgang drøfte rapporten med alle fem regioner på møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i september og derfra vurdere, hvad der er behov for fra national side, skriver Agnete Vale Nielsen.

Afsluttet med benet i behold

Det er nu halvandet år siden, at lægerne ville amputere Mogens Hedetoft Kristiansens ben.

- Jeg er helt sikker på, at de læger, som jeg har været i kontakt med, de har taget deres beslutninger om mig op til overvejelse. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg har ingen kritik af dem. Der er ikke nogen, der har gjort noget og haft en holdning og mening for at skade mig. Men det, jeg angriber, er, at man har forskellige meninger om det i et lille land. Færdselsreglerne er ens i Danmark, også på øerne. Men sygehusene og regionerne har deres regler. Det forstår jeg ikke, siger han.

Mogens Hedetoft Kristiansens blev efterfølgende telefonisk fulgt af lægen fra Kolding, og han er nu afsluttet med besked om at kontakte sygehuset, hvis benet igen driller.

- Jeg kunne være endt på plejehjem sammen med en masse senile eller på kirkegården, hvis jeg ikke havde læst den artikel. Det påvirker mig stadig meget. Men jeg bruger mine ben alt dét, jeg kan komme afsted med og er i godt humør og glad for livet, siger han.

Der er udsigt til amoriner i luften blandt de konservative singler i USA.

I næste måned lanceres datingappen The Right Stuff, som kun er for konservative mænd og kvinder. For hvorfor egentlig date nogen, der har en anden politisk overbevisning end dig selv?

Velkommen til dagens overblik, hvor vi bevæger os væk fra romancen, men fortsætter i det politiske landskab.

Pape slår Ellemann i ny måling

For det er ikke kun de konservative i USA, der kan glæde sig over fremtidige udsigter. Også de konservative i Danmark klapper i hænderne.

Søren Pape Poulsen er nemlig klart den foretrukne blå statsministerkandidat.

Og ikke kun i de konservative rækker. Det viser en ny Megafon-måling, der er foretaget for TV 2 og Politiken, efter at Det Konservative Folkepartis formand mandag meldte sig på banen som statsministerkandidat i blå blok, hvor også Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har meldt sit kandidatur.

Men der er faktisk ikke et eneste partis vælgere, der hellere vil have Ellemann end Pape – ikke engang Venstres egne.

Papes forspring er til at få øje på: 53 procent af de adspurgte foretrækker Pape, hvis de skal vælge imellem de to borgerlige kandidater. Det er mere end dobbelt så mange, som peger på Ellemann, mens de sidste 24 procent af de adspurgte ikke ved, hvem de foretrækker.

Elpriser når højeste niveau nogensinde

Når danskerne tænder lyset, fjernsynet og ovnen for at lave aftensmad onsdag aften, bliver det en ualmindelig dyr affære.

Prisen for el når nemlig sit højeste niveau målt i de 12 år, som det danske statslige selskab Energinet har data for.

I løbet af dagen ligger den gennemsnitlige pris for én kilowatttime på 4,1 kroner i hele landet. Men prisen svinger i løbet af dagen, og mellem klokken 19 og 20 kommer den helt op på 5,5 kroner. Dertil kommer afgifter, gebyrer og moms oven i beløbet, så prisen for forbrugeren i virkeligheden ender mellem cirka 8 og 9 kroner.

Krig, tørke og vindstille vejr er nogle af forklaringerne på de høje priser.

Støjberg udfordrer Mette Frederiksen

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, stiller op i Nordjylland ved det kommende Folketingsvalg.

Det fremgår af en opdateret liste på partiets hjemmeside med over 30 folketingskandidater, der sammen med Inger Støjberg skal sende partiet Danmarksdemokraterne ind i Folketinget.

Dermed stiller Støjberg op til valg i samme landsdel, som ved sidste valg skaffede statsminister Mette Frederiksen (S) en plads i Folketinget.

Blandt de andre kandidater i det nystiftede parti finder man flere store politiske profiler, der allerede sidder i Folketinget. Det gælder blandt andet Søren Espersen, Jens Henrik Thulesen Dahl og Hans Kristian Skibby, der alle har fået gode personlige valg for Dansk Folkeparti.

Angreb på Krim giver grumme udsigter for russerne

De ukrainske styrker har den seneste uges tid haft medvind på slagmarken i det sydlige Ukraine.

Tirsdag blev et ammunitionslager og en transformerstation på den russiskbesatte Krim-halvø ramt af eksplosioner. Angrebet kommer præcis en uge efter, at flere store eksplosioner ramte en luftbase på Krim.

Senioranalytiker i Tænketanken Europa Jacob Kaarsbo har siden krigens begyndelse spået, at det ville blive umuligt for russerne at trække sig sejrrigt ud af Ukraine. Det holder han fast i efter den seneste tids angreb, som han mener er et bevis på ukrainernes strategi i forsøget på at generobre Kherson og Krim.

Storbritannien godkender ny vaccine

De britiske sundhedsmyndigheder har godkendt en ny vaccine mod den første Omikron-variant, den såkaldte BA.1.

Men vaccinen fra Moderna viser ifølge den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA) ikke kun gode resultater på den første variant og den originale 2020-stamme.

Den har også vist en stærk immunrespons over for subvarianterne af Omikron BA.4 og BA.5, som er de varianter, der lige nu dominerer i Danmark.

I Storbritannien regner man med at kunne begynde at tilbyde vacciner til borgerne i starten af september. Men er det en god idé, at vaccinen godkendes til brug i Danmark? Det svarer professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg Camilla Foged på her.

***

Indsatsen mod PFAS-forurening skal styrkes, og derfor vil regeringen nu have udarbejdet en national strategi.

Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til TV 2, efter hun og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har holdt møde med partiernes ordførere om PFAS.

- Det afgørende er, at danskerne kan have tryghed omkring, at vi håndterer den PFAS-forurening, der er i Danmark. Derfor har vi sat rigtig mange ting i gang, og nu skruer vi op for indsatsen, nu skal der laves en national strategi.

Miljøministeren uddyber, at den nationale handlingsplan skal rumme de initiativer, der allerede er igangsat, blandt andet med at kortlægge, hvor i landet der er forurening, men at den også skal rumme nye, langsigtede tiltag.

- Vi skal hele vejen rundt, og vi skal have vendt alle sten, siger hun.

Eksperter uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Udmeldingen fra Lea Wermelin kommer i kølvandet på TV 2s dækning af PFAS-forurening. Her har flere eksperter kritiseret de danske sundhedsmyndigheder for at nedtone alvoren ved de såkaldte evighedskemikalier.

I slutningen af juli kunne TV 2 eksempelvis fortælle, at eksperter er lodret uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at PFAS-udsatte kvinder trygt kan blive gravide og amme.

Eksperterne har også kritiseret myndighederne for ikke at have overblik over problemets omfang og har netop efterspurgt en national handlingsplan.

Hvorfor er det først nu, når historien ruller i medierne, at I meddeler, at I gerne vil have en national handlingsplan. Det er netop det, flere eksperter har udtrykt ønske om længe?

- Det er vigtigt at sige, at vi har handlet fra dag 1. Da Korsør-sagen kom, satte vi en række initiativer i gang, men vi er blevet klogere løbende og har tænkt over, hvordan vi får det længere perspektiv med. Det er det, den nationale handlingsplan skal gøre.

Korsør var det første sted, hvor der blev fundet høje koncentrationer af et PFAS-stof. Det skete i efteråret 2020.

Mangler overblik

Ifølge Lea Wermelin er det helt afgørende at få skabt et overblik over, hvor i landet der er forurening med PFAS.

Miljøministeren har tidligere meddelt, at hun vil indkalde de danske vandværker til en samtale om, hvordan de hurtigt kan få overblik over forureningen i drikkevandet.

Lige nu ved myndigheder og vandværker nemlig ikke, hvor mange danskere der hver dag er i risiko for at drikke vand med for høje PFAS-værdier.

Aktuelt mistænkes 15.000 steder for at være forurenet med de giftige flourstoffer PFAS.

Hvornår den nationale strategi er klar, kan Lea Wermelin ikke sige noget om.

Hun vil heller ikke sige klart ja eller nej til, om regeringen er klar til at sætte flere penge af til nye initiativer.

- Jeg vil ikke afvise det, men rækkefølgen må være, at vi først finder ud af, hvad vi skal handle på, og så må vi se, hvad de næste skridt bliver også i forhold til økonomien. Der skal naturligvis være finansiering.

Et langt og sejt træk, siger professor

En af de eksperter, der har været særlig kritisk overfor de danske myndigheders håndtering af PFAS-forurening, er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Han har længe råbt på en national handlingsplan og glæder sig over, at den nu ser ud til at komme.

- Det er det helt rigtige at gøre. Vi skal tage problemet i opløbet og ikke bare blive ved med at vente, så bliver det kun værre, siger han til TV 2.

Philippe Grandjean er dog ikke i tvivl om, at der venter et "langt og sejt træk" med at få kortlagt, hvor i landet, der er PFAS-udslip, og efterfølgende få renset områderne, så vi undgår, at de giftige stoffer siver yderligere ned i grundvandet og i sidste ende i drikkevandet.