De britiske sundhedsmyndigheder har godkendt en ny vaccine mod den første Omikron-variant, den såkaldte BA.1., skriver den britiske lægemiddelstyrelse i en pressemeddelelse mandag.

Det er Moderna, der står bag vaccinen, som er den første bivalente vaccine – det vil sige en vaccine, der er målrettet to forskellige varianter. De britiske sundhedsmyndigheder skriver, at man har godkendt vaccinen efter gode resultater.

- Den viser stærk immunrespons mod både Omikron (BA.1) og den originale 2020-stamme, skriver den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA).

Derudover har den vist sig god over for subvarianterne af Omikron BA.4 og BA.5, som er de varianter, der lige nu dominerer i Danmark.

Samme vaccine i Danmark

I Storbritannien regner man med at kunne begynde at tilbyde vacciner til borgerne i starten af september.

Ifølge professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg Camilla Foged er det nærliggende, at Danmark får samme vaccine som briterne. Det skyldes ifølge hende, at den britiske godkendelse tyder på, at den viser sig at være god.

- Det er lovende, at man i Storbritannien synes, at deres data er så gode, at man kan godkende vaccinen. Det giver forhåbninger om, at man snart kan godkende den i EU og dermed også i Danmark, fortæller hun.

Hun mener, at vaccinen snart skal godkendes til brug i Danmark.

Danmark har brug for vaccine til september

I juni meldte Sundhedsstyrelsen ud, at en vaccination til plejehjemsbeboere skulle være klar til 15. september. Derefter var planen, at man 1. oktober vil tilbyde borgere over 50 år at få vaccinen.

- Det, jeg har været mest spændt på, er, om vi kunne nå at få dem klar til at sætte de her vaccinationsprogrammer i gang 15. september, lyder det fra Camilla Foged.

Hvad hvis vaccinen først kommer til Danmark i oktober eller november?

- Det ville begynde at blive sent (at vaccinere de ældre, red.). Vi har stadig smitte og folk, der bliver syge af covid. Og jo længere ind i efteråret vi kommer, jo bedre betingelser har virussen for at smitte videre.

Camilla Foged uddyber, at risikogruppen kan få et alvorligt forløb med corona, hvis de bliver smittet. Derfor er det vigtigt, at de ældre og svage får et fjerde stik – især inden vi kommer for langt ind i efteråret.

Hun vil gerne se de data, briterne baserer godkendelsen på, men det ser ud som om, at man snart kan godkende den i EU også.

- Jeg tænker, at når det kan gå så hurtigt, så er det på grund af klare data.

Ikke første gang, at Storbritannien er foran

Det er ikke første gang, at Storbritannien er hurtigere til at godkende en coronavaccine. Det var de også med den første vaccine mod coronavirus. Og det skal vi ikke være bange for her i Danmark, mener Camilla Foged.

- Der er formentlig samme sikkerhedsprofil som den tidligere vaccine, og det betyder vel også, at den her bivalente vaccine er mere effektiv end den gamle.

Det er det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender vacciner inden for EU. Derudover skal de danske myndigheder vælge, om de vil lade vaccinen indgå i vaccinationsprogrammet i Danmark.

Prisen på træpiller til pillefyr har været støt stigende det seneste år.

Det har 66-årige Bente Thygesen og hendes mand, der bor i Maugstrup nordøst for Vojens, i den grad kunnet mærke på pengepungen det seneste års tid.

- Vi købte træpiller sidste år. Der gav vi 15.000 kroner for et års forbrug. Da vi købte sidste måned, gav vi 33.000 kroner, fortæller Bente Thygesen og tilføjer, at prisen endda er steget endnu mere siden.

Det var de 15.000 kroner, vi skulle have haft det sjovt for

Bente Thygesen

Hvis de skulle købe et års forbrug nu, ville de skulle punge ud med mere end 40.000 kroner.

TV SYD har talt med flere lokale importører, der bekræfter, at prisen på træpiller er mere end fordoblet.

Varmechecken

Det er dog ikke den eneste varmekilde, der er steget betragteligt i pris den seneste tid.

Det er ikke længe siden, at mere end 400.000 danske husstande blev 6.000 kroner rigere, da der den meget omtalte varmecheck blev udbetalt. Den skulle hjælpe på de stigende udgifter til gas og varme.

Checken blev givet til husstande, hvor den samlede indkomst ikke oversteg 650.000 kroner i 2020. Derudover skulle husstanden være registreret med en af følgende tre varmekilder:

Naturgas, fjernvarme med høj gas- eller el-andel samt elektricitet, hvor det eksempelvis kan være varmepumpe, som den primære varmekilde.

Påvirker økonomien

Bente Thygesen havde gerne set, at der også havde været en kompensation a la varmechecken til de folk, der fyrer på andre måder end eksempelvis med gas.

Hun bor med egne ord "ude på landet", og her er der ikke mulighed for at få fjernvarme.

Bente Thygesen er efterlønsmodtager, mens hendes mand er pensionist. De stigende priser på træpiller påvirker derfor parrets økonomi.

- Det betyder, at vi må skære ned andre steder. Vi bruger strøm med fornuft, vi vasker tøj, når det er billigt, og så kigger vi mere på, hvad fødevarer koster, siger hun.

Det ændrer dog ikke på, at mere end 15.000 kroners årlig stigning kan mærkes med den indkomst parret har.

- Selvfølgelig har vi regnet ud, hvad der kan lade sig gøre, når man går på efterløn, så det rammer da. Det var de 15.000 kroner, vi skulle have haft det sjovt for, siger hun.

Ingen politiske garantier

Socialdemokraten Anders Kronborg fra Esbjerg siger til TV SYD, at forklaringen på, hvorfor folk med pillefyr ikke får del i tilskuddet, skal findes i tidspunktet for indgåelsen af den politiske aftale.

- Da man lavede aftalen i marts, så man på, hvilke energikilder der var i stigende vækst. Og her var det jo for alvor gassen, der var i vækst. Det er faktisk først efter aftalen er indgået, at vi kan se, at dem, der har pillefyr, også oplever prisstigninger. Så vi følger det her meget tæt. Jeg kan dog ikke stå her i TV SYD og give garantier, men jeg kan sagtens forestille mig, at det her område kommer vi til at kigge yderligere på i den nærmeste tid, siger han.

Socialdemokratiet vil efter et kommende valg afsøge muligheden for en bred regering over midten. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

- Vi har et behov for at afdække, om der kan laves en bred regering, for det har nogle fordele, siger hun.

Men selvom Socialdemokratiet bejler til både Venstre og Det Konservative Folkeparti i en potentiel bred regering, lyder der ikke just pæne ord om partiets mulige samarbejdspartnere på samme pressemøde.

Blandt andet kritiserer partiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, at de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, omtaler retten til at gå tidligere på pension – den såkaldte Arne-pension – som "pension for andres penge". Han kritiserer også partiets velfærdspolitik.

- Man kan ikke drive velfærdssamfund og så tro, at man for de samme penge kan få servicering af et stigende antal ældre inden for de kommende år. Billedligt svarer det til, at selvom man ved, at der bliver tusindvis af flere ældre, så bliver man ved med at indkøbe det samme antal Othello-lagkager, siger han.

Kalder V-formand for utroværdig

Senere på pressemødet siger Mette Frederiksen, at det er "fuldstændig rigtigt", hvad den politiske ordfører siger. Hun kritiserer desuden Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at være utroværdig ved først at kæmpe mod Arne-pensionen for så at støtte den.

Men hun siger også, at Socialdemokratiet er klar til at diskutere uenighederne.

- En bred regering vil afspejle de forskellige synspunkter og dermed være en balanceregering, siger hun.

Hun argumenterer videre for, at der vil være markant større forskel på en VK-regering bakket op af Nye Borgerlige og Liberal Alliance end en bred regering over midten.

V og K har afvist bred regering

Det undrer derfor også Mette Frederiksen, at Søren Pape afviste idéen om en bred regering, i forbindelse med at han mandag meldte sig på banen som statsministerkandidat.

- Jeg tror, at mange danskere – først med global pandemi, en krig og nu inflation – tænker: "Skulle I nu ikke til at samarbejde om det og løse de problemer, som helt almindelige mennesker har?". Det vil vi i regeringen, siger hun.

Også Jakob Ellemann-Jensen afviste mandag at støtte en bred regering over midten.

Nok er nok.

Med det budskab på bannere og i slagord forventes tusinder af mennesker at demonstrere over hele Storbritannien i 50 demonstrationer de kommende uger med start i hovedstaden London på onsdag.

Over 100.000 har allerede meldt sig under fanerne hos kampagnen Enough is Enough, og de nægter at betale deres regninger for el og gas 1. oktober, hvis ikke energiselskaberne – eller regeringen – kommer dem i møde.

Mange af dem nægter det, fordi de simpelthen ikke kan vride flere pund ud af deres sammensunkne pengepunge.

En af dem er læreren Andy Lewis fra Sunderland, som oplever, at lærere og kontorpersonale er nødt til at ringe og melde sig syge, fordi de ikke har råd til transporten den dag. Det samme oplever mange andre lærere i hans vennekreds.

- Min hustrus veninde er skoleleder. I sidste uge var der syv medarbejdere, der blev hjemme på grund af omkostningerne, sagde han til The Guardian under de første små demonstrationer for knap to måneder siden.

Over halvdelen af britiske husstande er truet

De seneste måneder er den økonomiske krise for millioner af briter bare blevet værre og værre.

Storbritannien står over for det største fald i levestandard siden 1950’erne med voldsomt stigende inflation og faldende vækst.

Og mens priserne på mad, strøm og brændstof stiger kraftigt, følger lønningerne slet ikke med, og mange briter er presset til det yderste.

Nye tal fra York Universitet viser, at over halvdelen af alle hjem i Storbritannien vil blive presset ud i energifattigdom i 2023.

Det er forfærdeligt, hvad der venter os

Martin Lewis, pengeekspert på tv

Statens loft for, hvor meget selskaberne må tage for en hustands forbrug af gas og elektricitet, ventes at stige til 4200 pund (knap 37.000 danske kroner, red.) om året i januar 2023.

Det er mere end tre gange så meget som året før, og brændstoffet bag bevægelser som Enough is Enough og Don't Pay UK.

De er blevet et samlingspunkt for den voksende utilfredshed blandt befolkningen over, at hverken den britiske regering eller energiselskaberne gør nok for at hjælpe de mange millioner, der kan ende i decideret fattigdom og uden penge nok til mad og varme i løbet af vinteren.

Millioner af briter i "nød og fare"

Martin Lewis var i mange år kendt som pengeeksperten på morgen-tv, der gav gode råd til at spare penge på alt fra rejser til forsikringer.

I foråret var han manden, der var "stort set løbet tør for værktøjer" til at hjælpe briterne med at betale deres regninger, da "det er ikke noget, pengeforvaltning kan fikse – vi har brug for politisk indgriben".

Og nu er han manden, der med hovedet mellem hænderne raser over Storbritanniens "zombie"-regering og advarer om, at de stigende priser på strøm og varme kan "efterlade millioner i nød og fare denne vinter".

- Det er forfærdeligt, hvad der venter os. Det er en absolut katastrofe, og millioner af hjem kommer simpelthen ikke til at have råd, sagde han forleden i ITV's morgenprogram 'Good morning Britain'.

Regeringen lammet af formandskamp

Premierminister Boris Johnson har erkendt, at regeringens planer om en engangscheck på 400 pund (3500 danske kroner, red.) per husstand er for pauvre.

Men han afviser at tage nogen som helst store beslutninger, mens han er ved at pakke flyttekasser i Downing Street 10, som han forlader om tre uger 5. september.

I stedet overlader han det til sin efterfølger at komme op med forslag, der kan afbøde de voldsomme regninger, der ventes at dumpe ned i briternes postkasser i løbet af efteråret og vinteren.

Som en start har Liz Truss lovet at lette skatten og droppe de grønne afgifter, mens hendes modstander, Rishi Sunak, erkender behovet for direkte støtte til de mest nødlidende, uden dog at komme med detaljer.

Men de sparsomme planer fra de potentielle premierministre er som tynde plastre til briternes styrtblødende privatøkonomier.

- Vi er midt i en national krise på højde med coronapandemien. Hvis det bare drejer sig om skattelettelser og grønne afgifter, efterlader vi millioner af briter i nød og fare, og det må bare ikke ske i vores land, sagde Martin Lewis hovedrystende i 'Good morning Britain'.

Labour har foreslået at fryse energipriserne, så statens loft for energipriser forbliver på de gældende knap 2000 pund (knap 18.000 danske kroner) om året henover vinteren. Et forslag, der allerede er blevet skudt ned af flere konservative.

Flere fødevarebanker end Mcdonalds'er

Mens regeringen nøler, tager mange sagen i egen hånd.

Flere arbejdspladser hjælper deres medarbejdere økonomisk. Det gælder for eksempel mange hospitaler over hele Storbritannien, efter at læger og sygeplejersker sommeren over var begyndt at sælge deres fridage og ferie til arbejdsgiverne for i stedet at arbejde og tjene penge.

Nogle hospitaler giver deres ansatte en økonomisk hånd med at betale for transport, fødevarer og endda børnenes skoleuniformer, mens andre hospitaler har oprettet fødevarebanker til deres medarbejdere og pengepuljer, de kan søge.

Der er nu flere fødevarebanker end Mcdonalds'er i Storbritannien, og mens de er ved at løbe tør for madvarer at dele ud af, fordi donationerne skrumper, har de i månedsvis råbt op om de hjerteskærende situationer, de oplever i hverdagen:

Om børn, der får madforgiftning, fordi familien er nødt til at slukke for køleskabet om natten for at spare strøm. Om voksne og teenagere, der besvimer i køen, fordi de springer måltider over. Og om familier, der knap nok kan lave mad, af de fødevarer de modtager gratis i fødevarebankerne.

- Det er utroligt bekymrende. Vi hører om nogle fødevarebankbrugere, der takker nej til produkter som kartofler og andre rodfrugter, fordi de ikke har råd til at koge dem, sagde Richard Walker, chef for supermarkedskæden Iceland, allerede i foråret, da flere begyndte at råbe regeringen op.

"Varmebanker" og en madbloggers nødretter

Det samme oplever den kendte madblogger Jack Monroe, der startede sin karriere med at lave opskrifter til familier med få penge, da hun selv var enlig mor til to børn og på understøttelse.

Derfor er hun nu i gang med at omregne mange af sine opskrifter, så de kan laves på ét blus og tager maksimalt et kvarter for netop at spare på strømmen.

Og mens fødevarebankerne er i krise, får de snart selskab af varmebanker.

Allerede i maj blev premierminister Boris Johnson i et sjældent tv-interview konfronteret med, at de fattigste pensionister ikke havde penge nok til varmeregningen, og at nogle af dem sad i byens busser dagen lang, mens de slukkede for varmen derhjemme imens.

Boris Johnsons svarede straks, at det jo var ham, der havde indført de gratis rejsekort til pensionister som London-borgmester. Et svar, der skabte stor forargelse. Selv den 77-årige Elsie, programmets ansigt på problemet, var skuffet over premierministeren.

Det var for resten ikke sandt, hvad Boris Johnson sagde. Men pensionisters behov for at slukke for varmen var ægte nok, og problemet er kun vokset siden da og har spredt sig til mange flere befolkningsgrupper.

Derfor har Bristol nu som den første by i Storbritannien annonceret, at man i løbet af september og oktober vil etablere "varmebanker" som en pendant til fødevarebankerne – et netværk af steder, hvor byens borgere kan opholde sig i dagtimerne vinteren over, når de ikke har penge nok til at tænde for varmen derhjemme.

Det er utroligt bekymrende

Richard Walker, administrerende direktør i Iceland - Det er arbejderne, der betaler

Mens kampen om at blive Storbritanniens nye premierminister raser, ser briterne frem mod mørkere og koldere måneder med bekymrede panderynker. Og uroen vokser.

Flere end 100.000 tager nu del i Don't Pay UK-kampagnen og truer med at annullere deres automatiske overførsler for gas og elektricitet fra 1. oktober i protest mod de voldsomme energipriser. Planen bliver sat i gang, så snart en million har skrevet under.

Samtidig har flere end 300.000 på få dage meldt siger under fanerne hos Enough is Enough, som støttes af flere fagforeninger.

- Der kommer altid en ny krise, og det er altid arbejderne, der betaler prisen, siger Dave Ward, der er generalsekretær for kommunikationsarbejdernes fagforening CWU, til The Guardian.

Deres krav er nu, at energiselskaberne sløjfer den prisstigning, der venter om knap to uger. Samtidig vil de have regeringen til at give fattige børn skolemad igen og lade dette års lønstigninger efter pandemien matche inflationen.

- Det arbejdende folk kan se, hvordan en elite presser dem til at arbejde hårdere og længere for færre penge. Nu tjener den samme elite på en krise, der driver millioner ud i fattigdom med skyhøje regninger. Det kan ikke blive ved. Det er på tide at sige, at nok er nok.

Søren Gade vil tilbage i Folketinget efter tre år i EU-parlamentet, skriver TV MIDTVEST.

- Jeg stiller mig til rådighed, fordi jeg gerne vil sikre mig, at Venstre stadig er det største borgerlige parti, lyder det mandag fra europaparlamentarikeren.

Ifølge TV MIDTVEST håber den 59-årige tidligere forsvarsminister, at han ved at stille op kan hjælpe Venstre med de afgørende stemmer ved et kommende folketingsvalg.

- Jeg har jo en appel til nogle vælgere, siger Søren Gade.

Kaldt hjem af Ellemann

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er da også kun glad for nyheden.

Faktisk har han haft en finger med i spillet og skriver på Facebook, at han har "bedt Søren Gade om komme hjem til Danmark for at stille op".

- Jeg er glad for, at han har takket ja og er klar til at blive en del af et stærkt hold, som skal vinde Folketingsvalget, lyder det fra formanden.

Han tilføjer, at han sammen med Søren Gade havde et "utrolig godt makkerskab", da Ellemann-Jensen var politisk ordfører, og Gade var gruppeformand for Venstre.

Også Søren Gade har været ved tasterne på Facebook. Her skriver han, at han "oprigtigt" ikke ved, hvor han bliver opstillet.

- Partiet og Jakob har ytret ønske om, at det bliver i enten den Midt- og Vestjyske storkreds eller i den Syd- og Sønderjyske storkreds, lyder det dog i opslaget.

En stemmesluger kun overgået af Lars Løkke

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010 og har været kendt som en habil stemmesluger.

Eksempelvis skulle han i 2015 ikke bruge lang tid på at blive stemmetopscorer i Nordjylland.

Med 28.916 stemmer bragede han ind og slog han sin egen rekord fra 2007, hvor han fik 23.993 i Vestjyllands Storkreds.

Stemmetallet blev blandt Venstre-kandidater kun overgået af Lars Løkke Rasmussen, der blev statsminister ved samme valg.

Forlod Folketinget efter lækagesag

Den 23. februar 2010 stoppede Søren Gade som forsvarsminister og forlod Folketinget efter en sag om lækage og kritik af hans rolle i den såkaldte jægerbogsag.

I 2012 blev han ansat som direktør for Landbrug og Fødevarer, men vendte altså tilbage til Christiansborg for Venstre i 2015.

Siden 2019 har Søren Gade siddet i Europa-Parlamentet, hvor han blev valgt ind med 201.696 personlige stemmer.

På Facebook minder han om, at folketingsvalget endnu ikke er udskrevet, og at han "selvfølgelig" passer sit arbejde Bruxelles på vegne af de vælgere, der stemte på ham og Venstre i 2019.

- Det gør jeg, indtil jeg forhåbentligt bliver valgt. Det er vælgernes beslutning, og det er vigtigt for mig at understrege, at ingen er valgt, før vælgerne har talt, skriver han.

Den sygdomsfremkaldende bakterie listeria er blevet fundet i et parti dessertpandekager, som Salling Group nu tilbagekalder.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Pandekagerne kommer fra en leverandør, der også leverer til dagligvarekoncernen Dagrofa, som derfor også har været nødt til at hive produktet retur.

- Det kan ikke udelukkes, at bakterien kan vokse i produktet, der med øget vækst kommer til at udgøre en risiko, lyder det i meddelelsen.

Dessertpandekagerne sælges under mærkerne Gestus og Princip. Tilbagekaldelsen gælder for de pandekager, der har udløbsdato henholdsvis 29. august og 2. september.

For Dagrofas vedkommende er de blevet solgt i butikskæderne Meny, Spar, Min Købmand, Let-køb, Løvbjerg og Nemlig.com samt enkelte andre butikker.

Salling Group har solgt deres via butikkerne Bilka, Føtex og Salling Super i Aarhus og Aalborg.

Kontakt læge ved symptomer

Listeriainfektion eller listeriose, som den også kaldes, er en sygdom, der skyldes bakterien listeria. Bakterien findes overalt, og alle spiser bakterien fra tid til anden.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

Listeriabakterien kan forårsage diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til den butik, hvor man har købt det. Man kan også vælge at kassere det.

Skulle man opleve symptomer i forbindelse med at have spist pandekagerne, bør vedkommende kontakte sin egen læge.

Man kan vist godt sige, at der er tale om ægte svinestreger, når man ser skaderne på Yvonne Kubels have i Glostrup.

Hun har en smuk, velplejet og normalt ganske fredelig kolonihave i Sommerbyen Ejby, men nu er idyllen blevet raseret af et rigtig svin – bogstavelig talt.

- Det begyndte for en uge siden. Men fordi jeg arbejder om natten, så jeg ikke grisen, jeg så bare skaderne, fortæller Yvonne Kubel til TV 2 Lorry.

- Den møver rundt i græsset og vender det hele rundt. Især under mit æbletræ. Og den har også været omme i urtehaven, hvor den både har gravet kartofler og løg op. Men den spiser ikke noget af det. Det ligger bare oven på jorden. Jeg tror, at den graver efter orme.

Yvonne Kubels nabo i haveforeningen opdagede hurtigt ved selvsyn, at det var en gris, der muntrede sig i haven, og derfor tog Yvonne Kubel kontakt til både Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse. De kunne dog ikke stille noget op i første omgang.

- Jeg fik besked på, at jeg skulle kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der var tale om en vild gris. Så det gjorde jeg. Men de sagde, at jeg skulle ringe til politiet. Her fik jeg besked på, at jeg selv skulle bevise, at det var grisen, der ødelagde min have, før de kunne rykke ud.

Skulle selv bevise at grisen stod bag ødelæggelserne

- Så i går morges ringede min nabo igen og fortalte, at grisen var godt i gang i min have, og så rykkede jeg ud. Efter en time fik jeg nogle gode billeder af grisen, og så rykkede politiet på sagen. Efter endnu en time blev der sat en stor grisefælde op i haven, forklarer Yvonne Kubel til TV 2 Lorry.

Grisens mange besøg i netop Yvonne Kubels have har vakt stor forundring og morskab i sommerbyen. Det er nemlig kun denne ene have, grisen har fået smag for.

Folk gætter også lystigt på, hvor grisen kommer fra, og hvilken race der er tale om.

- Men vi aner det simpelthen ikke. Og der er i hvert fald ingen, der vil vedkende sig grisen, siger Yvonne Kubel.

- Flere har foreslået, at det kan være et vietnamesisk hængebugsvin, men nu må vi se, når den engang bliver fanget.

Det har nemlig vist sig, at den cirka 20 kilo tunge gris er temmelig snu.

Er bange for grisen

- Den går bare rundt om fælden og snuser lidt til den. Men den går ikke ind. Der ligger endda wienerbrød som lokkemad.

Men på et tidspunkt må det lykkes, mener Yvonne Kubel, der glæder sig til at slippe af med sin behåret og gryntende gæst.

- Jeg kan jo ikke sidde ude i haven, imens den er der. Jeg er sgu bange for den. Og det er min nabo også. Hun prøvede at gå hen til den, men løb hurtigt ind i huset igen med grisen i hælene, smågriner Yvonne.

Den trængte haveejer håber dog ikke, at grisens liv bliver afsluttet foreløbigt.

- Nej, i starten sagde jeg ellers til politiet, at jeg ville have den slået ihjel, men nu har jeg set den i øjnene. Og den ser faktisk sød ud. Og hvis den kan blive tam og venlig, er der en dame nede på Lolland, som gerne vil have den, fik jeg at vide fra ham, der satte grisefælden op, så jeg håber, at det ender på den måde, afrunder Yvonne Kubel.

Fodboldspilleren Christian Eriksens genopstandelse fra de døde foran rullende kameraer midt i en landskamp er ikke enestående.

Den gode nyhed er, at fire gange flere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor hjertestop var en stort set dræbende sygdom.

Den dårlige nyhed er, at hjertestop-patienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiatriske lidelser.

Det viser et nyt og meget omfattende studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.

- Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst, siger Kasper Adelborg. Han er læge ved Regionshospitalet i Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.

Risikoen gælder endda, når patienterne sammenlignes med patienter med blodprop i hjertet.

Øget risiko viser sig også efter blodprop i hjertet

Hvert år rammes mindst 5000 danskere af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent.

Det nye, store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.

- Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet, siger Kasper Adelborg.

Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.

- Kommer de godt igennem det første år, ligner deres forløb mere typiske blodproppatienter, siger Kasper Adelborg.

Hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.

- I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selv om et hjertestop jo netop også rammer hjernen i nogle minutter, siger hun.