I slutningen af januar 2021 var Danmark under nedlukning. Et år inde i pandemien var nye mutationer af coronavirus for første gang på vej mod at blive dominerende. Endnu var vaccinerne ikke rullet fuldt ud.

Foran Forum på Frederiksberg brændte en dukke i en lygtepæl.

Som ansigt havde dukken et billede af statsminister Mette Frederiksen. På maven havde den en tekst med så lille en skrift, at den var svær at læse på afstand. Men de sidste fem ord stod med store, røde bogstaver og var nemme at tyde.

- HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!, stod der.

Tirsdag skal tre mænd for retten på grund af den dukke.

Skærpende omstændighed

Over tre dage skal Retten på Frederiksberg tage stilling til, om der var tale om en trussel mod Mette Frederiksen eller ej. Anklager Søren Harbo er ikke i tvivl.

- Når man hænger en dukke op i halsen, og der er et billede af en person derpå, og man skriver på dukken, at vedkommende må og skal aflives, så mener jeg, det er en trussel, siger han til TV 2.

Anklagemyndigheden har tiltalt de tre mænd for at have overtrådt Straffelovens paragraf 119, der handler om vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte.

I dette tilfælde trusler mod landets statsminister, og ifølge anklagerens opfattelse er det en skærpende omstændighed, at truslen blev fremsat på baggrund af hendes ytringer i den offentlige debat.

Bred fordømmelse

Det var under en foreløbig ellers fredelig Men in Black-demonstration mod coronarestriktionerne, at de tre mænd 23. januar cirka klokken 19.20 hængte mannequindukken op i en lygtepæl med en strop om halsen.

Efterfølgende blev der sat ild til dukken, men de tiltalte afviser, at det var dem.

Billederne af den brændende dukke nåede hurtigt frem til nyhedsmedierne og politikerne. Hurtigt voksede sagen sig stor og mødte fordømmelse fra begge sider af det politiske spektrum på Christiansborg.

Imens blev de tre mænd, der i dag er 32, 33 og 36 år, anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. De skulle ende med at sidde varetægtsfængslet i godt otte uger, før en landsretsdommer løslod dem 22. marts sidste år.

Når sagen tirsdag begynder ved Retten på Frederiksberg, er de tiltalt efter en paragraf, der straffes med bøde eller fængsel op til otte år.

Det er en mildere paragraf end den, de under stor opmærksomhed oprindeligt blev sigtet for i januar 2021.

Sigtet for højforræderi

Dengang blev de højst usædvanligt sigtet efter paragraf 113, der handler om at true Folketingets sikkerhed eller forsøge at true eller hindre medlemmer af Folketinget i frit at udøve deres politik.

En alvorlig overtrædelse af straffeloven, der groft sagt kan kaldes højforræderi og under særligt skærpende omstændigheder kan give fængsel op til livstid.

I grundlovsforhøret fandt dommeren dog ikke anledning til at varetægtsfængsle dem efter den sjældent anvendte paragraf 113. De blev i stedet varetægtsfængslet efter paragraf 115, der handler om trusler mod kongen, dronningen, regeringen og tronfølgerne, samt 266, der handler om trusler i almindelighed.

Da det kom til stykket, droppede anklagemyndigheden også at rejse tiltale efter paragraf 113 og tiltalte i stedet de tre mænd efter den mildere paragraf 119.

- Vi er gået mere grundigt og mere nøje ind i den efterfølgende, og så er det vores vurdering, at det her ikke er omfattet af den bestemmelse, siger anklager Søren Harbo.

Sagen var dog ikke færdig med at vække opsigt. For hvem anmeldte sagen til politiet?

Et ubesvaret spørgsmål

Det spørgsmål har de tiltaltes forsvarsadvokater forsøgt at få svar på.

Især forsvarsadvokat Ulrik Sjølin har presset på, da han har mistanke om, at der kan have været pres på politiet fra enten Statsministeriet eller Politiets Efterretningstjeneste.

- Det er grundstenen i enhver sag, at man ved, hvem anmelderen er, har han sagt.

Men både byret og landsret har afvist, at det er relevant.

Så spørgsmålet står stadig ubesvaret, når sagen begynder tirsdag klokken 9.30.

Der er afsat tre dage til sagen, og der ventes dom i midten af næste uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have lønnen til ansatte i den offentlige sektor ind på det politiske bord.

Men i søndagens tv-debat på DR1 mellem de tre statsministerkandidater ville hun ikke konkretisere, hvem det er, der kan sætte næsen op efter en lønstigning.

- Jeg skal ikke stå og sige, præcis hvem der skal have højere løn, lød det fra Frederiksen under debatten. For det skal ifølge statsministeren gøres "ordentligt og ansvarligt".

Det vil dog blive uddybet inden næste folketingsvalg, lyder det nu fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi kommer da helt klart til at sige mere om både det her, og i øvrigt også alle andre aspekter af den velfærds- og rekrutteringsdagsorden, som vi mener er meget, meget afgørende, at danskerne også tager stilling til, inden de skal sammensætte Folketinget, siger Peter Hummelgaard.

Efterspørgsel er lig mere i løn

Han siger, at det "helt grundlæggende handler om, hvor rekrutteringsudfordringer er størst" i forhold til, hvem der skal have mere i løn.

Dernæst nævner han, at der er en fejlrekrutteringsrate på 46 procent ved sygeplejersker og 44 procent ved social- og sundhedsansatte. Også pædagoger har en høj fejlrekrutteringsrate, nævner ministeren.

Det betyder, at der eksempelvis er blevet rekrutteret forgæves i 46 procent af ledige stillinger for sygeplejersker i 2022.

- For os handler det ikke om at gøre nogle medarbejdergrupper glade. For os handler det om de borgere, der skal modtage den velfærd og service i den anden ende.

- Hvis vi skal have en stor ligning til at gå op, hvor vi sørger for, at der er nok hænder til at løfte de opgaver, så alle borgere bliver mødt med en høj kvalitet, uanset om de propper deres børn i daginstitutioner, selv skal på sygehuset, eller deres mødre eller fædre er kommet på plejehjem, så er vi nødt til at have alle parametre i spil, siger Peter Hummelgaard.

Mindre tid ved skriveborde

Af andre parametre henviser beskæftigelsesministeren eksempelvis til, at sygefraværet skal ned, og at der skal bruges mindre tid ved skrivebordene.

Det var i et interview med Jyllands-Posten i sidste måned, at Mette Frederiksen åbnede for at gøre lønnen til et politisk spørgsmål.

Det var en markant melding, i og med at lønnen normalt er lukket land som følge af "den danske model", hvor arbejdsmarkedets parter som udgangspunkt selv står for at aftale løn.

Det er for sent – faktisk mange år for sent – at politikere taler om lønforhold til ansatte på landets sygehuse.

Det siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.

- Men jeg er glad for, at politikere endelig tager ord som løn og løn for kompetencer i deres mund, siger hun.

Under debatten mellem statsministerkandidaterne Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR var lønforhold for offentligt ansatte nemlig oppe at vende.

Særligt dem, der arbejder på landets sygehuse, blev fremhævet af Mette Frederiksen. Det er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for dem, sagde hun.

Ellers var statsministeren ikke villig til at pege på, hvem præcis der fortjener at få mere i løn.

Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mener dog, at det havde klædt statsministeren at tale om løn, mens der var sygeplejerskekonflikt sidste sommer.

Ellemann gik også i rette med statsministeren på det punkt, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med strejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

En kæmpe supertanker

Men om det kan lade sig gøre at give højere lønninger, som Mette Frederiksen åbnede for, er Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mere skeptisk omkring.

- Det er en kæmpe supertanker, hun skal nå at vende.

I løbet af debatten sagde Mette Frederiksen ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater. Det nærmeste, hun kom et svar, var, da hun sagde, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Derfor kan Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen heller ikke sige, at Mette Frederiksen nu har sikret sig i hvert fald én stemme.

- Trykker hun på valgknappen, går lønstrukturskomiteen (som var en del af regeringens indgreb, der endte sygeplejekonflikten, red.) i stå. Men håbet er lysegrønt, og det er fedt, at hun taler om løn, siger sygeplejersken.

Hvem skal have mere i løn?

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, spurgte Søren Pape Poulsen (K) flere gange:

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn?

Hvis det bliver en af de to blå kandidater, der skal lede regeringen, efter at der på et givent tidspunkt har været valg, er sygeplejersken usikker på, hvad det betyder for lønningerne.

- De snakker bare om afbureaukratisering, og det har politikere snakket om i mange år, siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen.

Halvdelen af stillingerne besættes ikke

Sidste år afdækkede Dansk Sygeplejeråd, at der var omkring 4700 ubesatte sygeplejerskestillinger i landets kommuner og regioner.

Tidligere har Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), sagt, at det primære problem i forhold til at tiltrække og holde på sygeplejerskerne har rod i lønnen.

Sygeplejerskerne føler ikke, at deres indkomst står mål med deres arbejdsopgaver, lød det tilbage i slutningen af juli.

- Det starter med lønnen, og derefter er man nødt til at kigge på arbejdsvilkårene, sagde hun til TV 2.

Men I har jo forhandlet lønnen og arbejdsvilkårene på plads. Har I været gode nok til at gøre det attraktivt at være sygeplejerske?

- Ja, det mener jeg helt bestemt. Pilen peger ét sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne, lød det.

Mandag siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Socialdemokratiet "nok skal komme nærmere", hvem det er, der skal have mere i løn. Men:

- Vi kommer ikke til at gå ind og diktere på den enkelte lønseddel, hvem der skal have mere, siger han.

Retten i Herning har mandag afsagt dom i en spektakulær sag, hvor den tidligere dagplejer Ellen-Marie Linneberg Johansen er blevet idømt syv års fængsel for at have udøvet dødsvold mod en 15 måneder gammel pige, hun havde i gæstedagpleje.

Kvindens advokat, René Knudsen, lægger ikke skjul på, at han er skuffet over udfaldet af den seks dage lange retssag.

- Jeg havde håbet på, at min klient blev frifundet. Det var en sag, hvor jeg mener, at der har været en rimelig og begrundet tvivl, lyder den umiddelbare reaktion fra advokaten, der nu vil nærlæse nævningetinget dom.

Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet

René Knudsen, Forsvarsadvokat

Forsvarsadvokaten hæfter sig særligt ved de forklaringer, Retslægerådet er kommet med undervejs i sagen, der begyndte i november 2019.

Forud for skyldskendelsen, der blev afsagt mandag middag, stod det nemlig klart, at der ikke var noget entydigt svar på, hvornår den 15 måneder gammel pige præcist fik de skader, hun endte med at dø af i november 2019.

- Hun (Ellen-Marie Linneberg Johansen, red.) er rystet. Hun var i forvejen ved at miste tilliden til systemet. Hun sidder med en fornemmelse af, at lægerne ikke ved, hvad de skal mene i sagen. Hvordan skal nævninge og dommere så vurdere sagen, lyder det fra advokaten.

Den udlægning bar skyldskendelsen ifølge René Knudsen også præg af. To ud af sagens seks nævninge og tre dommere mente nemlig ikke, at det var hævet over enhver tvivl, at Ellen-Marie Linneberg Johansen havde givet pigen de to kraniebrud, der kostede hende livet.

- Det er en af begrundelserne for, at sagen må prøves ved Vestre Landsret, konkluderer advokaten.

Frifundet for drab

Hos anklagemyndigheden glæder specialanklager fra Midt- og Vestjyllands Politi Pia Koudahl sig over udfaldet af retssagen.

- Jeg er godt tilfreds og lettet over, at nævningetinget har delt anklagemyndighedens opfattelse af, at tiltalte var gerningsmanden, siger anklageren.

Pia Koudahl og resten af anklagemyndigheden må dog tage til efterretning, at Ellen-Marie Linneberg Johansen ikke forsøgte at dræbe pigen med de slag eller anslag mod en fast overflade, som gæstedagplejeren gav den lille pige.

Dermed skulle de tre dommere og seks nævninge i stedet tage stilling til strafudmålingen i en sag, der nu handlede om grov vold med døden til følge under særdeles skærpende omstændigheder og ikke manddrab, som anklagemyndigheden ellers havde krævet.

Her mente Pia Koudahl, at strafferammen på ti år skulle udnyttes og Ellen-Marie Linneberg Johansen skulle idømmes ni års fængsel.

Stemplet for livet

Retten mente dog, at en straf på syv år var mere passende.

- De (dommere og nævninge, red.) har voteret for, at syv år er den rigtige straf. Det har jeg ikke nogle bemærkninger til, lyder det fra forsvareren, der efter skyldskendelsen procederede for fem til seks års fængsel.

René Knudsen og Ellen-Marie Linneberg Johansen kunne umiddelbart efter domsafsigelsen oplyse, at sagen vil blive anket til Vestre Landsret med henblik på frifindelse.

- Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet, siger forsvarsadvokaten.

Ellen-Marie Linneberg Johansen skal nu sidde fængslet frem til landsrettens afgørelse.

Retten i Herning har desuden krævet, at hun betaler sagens omkostninger.

Derudover skal hun samlet set betale 282.827,78 kroner til pigens forældre.

Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, har skabt bekymring i Bruxelles med sine udtalelser om Nordirland og Brexit.

Udtalelserne kan tolkes som om, at Liz Truss er parat til et opgør med EU om Nordirland.

Et opgør, der i yderste konsekvens kan føre til en handelskrig mellem EU og Storbritannien på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine har fået priserne på energi og fødevarer til at stige.

Budt velkommen af kommissionen

Måske derfor var det en hilsen i to dele, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag bød den nye premierminister velkommen.

- Tillykke til Liz Truss. EU og Storbritannien er partnere. Vi står over for mange udfordringer fra klimaforandringer til Ruslands invasion af Ukraine, lød den positive del af budskabet fra von der Leyen på Twitter.

Her fastslog EU-Kommissionens formand dog samtidig, at hun forventer, at Storbritannien overholder aftalen om Nordirland. Den blev indgået som konsekvens af Brexit, men har siden fået kritik fra Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson – og fra Liz Truss.

Aftalen står ved magt

Men aftalen står ved magt, fastslår Ursula von der Leyen:

- Jeg ser frem til et konstruktivt forhold i fuld respekt for vores aftaler, skriver Ursula von der Leyen på Twitter.

Liz Truss har som sin forgænger, Boris Johnson, markeret sig som en fortaler for en hård linje over for Rusland som følge af krigen i Ukraine. Men det er især hendes løfter til de konservative partifæller om at stå op imod Bruxelles, når det kommer til spørgsmålet om Nordirland, som vækker bekymring i EU.

Under Boris Johnson begyndte briterne på egen hånd at ændre den såkaldte nordirske protokol. Den indeholder reglerne for handel med Nordirland, efter at Storbritannien er trådt ud af EU.

Opfordrer til afklaring

Det fik i juli EU-Kommissionen til at starte fire nye retlige opgør mod Storbritannien. Sagsanlæggene kan ende med bøder.

Medlem af EU-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, ønsker ligesom von der Leyen Liz Truss tillykke, men opfordrer samtidig til en afklaring på spørgsmålet om Nordirland:

- Forhåbentlig besinder premierministeren sig og indgår en aftale med EU. Også selvom Johnson nægtede, skriver Morten Løkkegaard på Twitter.

Kan blive problematisk for Danmark

Også hos Dansk Industri håber man på, at Truss vælger en mere afdæmpet Brexit-linje, end hun har givet indtryk af i valgkampen.

- Hvis hun gør alvor af de ord og trusler, som hun har fremsat i valgkampen, kan det blive problematisk for danske virksomheder og deres samhandel med Storbritannien, siger seniorchefkonsulent for DI i Bruxelles Andreas Brunsgaard.

I 2021 var Storbritannien det fjerdestørste eksportmarked for Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der mangler hænder og hoveder i det danske sundhedsvæsen, og der er masser af potentiale i robotter.

Nogle hospitaler tager så småt robotkollegaer ind på de kliniske afdelinger, men det går alt for langsomt. Det mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut.

Instituttet mener, at teknologien nemt kan overtage opgaver fra medarbejdere.

En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den

Finn Olesen, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet

- Der er et utroligt stort potentiale, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Men ikke alle mener, at robotterne bare sådan lige kan overtage arbejdet fra mennesker.

Robotter kan lette presset

Ny teknologi kan ifølge Teknologisk Institut være med til at lette presset på landets læger, sygeplejersker, sosu-hjælpere og andre faggrupper i en tid med ekstrem mangel på sundhedspersonale.

Blandt andet mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut, at det er oplagt at se på alle de arbejdsopgaver, hvor der ikke er kontakt med patienter.

Det kunne for eksempel være transport af tomme hospitalssenge, hvilket normalt er en opgave, der varetages af hospitalernes portører.

- Hvis man først begyndte at kortlægge de forskellige arbejdsgange og processer, hvor det handler om at flytte, bringe og pakke ting og åbne og sortere blodprøveglas, så tror jeg, at der er et utroligt stort potentiale for, at man kan sætte robotteknologi til at overtage de opgaver, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Samtidig kan robotterne ifølge forretningslederen hjælpe de hårdt pressede medarbejdere med mere fysisk krævende opgaver som tunge løft.

Og spørger man Birgitte Østergård Sørensen, er hun overbevist om, at robotterne vil være gavnlige for både arbejdsmiljøet og for den enkelte hospitalsansattes arbejdsliv.

- Det er ikke kun et spørgsmål om, at teknologien kan gå ind og overtage, men også et spørgsmål om et potentiale for at gå ind og aflaste personalet og sørge for, at de ikke bliver nedslidt, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Ikke så simpelt endda

Spørger man lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet Finn Olesen, er han dog ikke helt enig i, at robotter let kan overtage opgaver fra eksempelvis portørerne.

De har ifølge lektoren mange flere funktioner og en meget stor viden, de hver dag bruger i det daglige arbejde. Det vil gå tabt, hvis en robot overtager arbejdet, vurderer Finn Olesen.

Derfor er det ikke alle opgaver, man kan sætte robotter til at udføre.

- Der er kæmpe forskel på, om det er en robot, der transporterer senge rundt, eller om det er en robot, der analyserer blod, siger han.

Derudover peger lektoren på, at det kan give problemer og forvirring blandt de ansatte, hvis en robot skal indgå på en afdeling.

- En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den. Den skal indgå i en organisatorisk helhed, hvor man forandrer noget, det øjeblik den skal overtage en funktion.

Robotter i laboratorier

En af de afdelinger, hvor ny teknologi i form af en robortarm har overtaget en del af bioanalytikernes arbejde – og hvor man er glade for løsningen – er på Rigshospitalet i Glostrup.

Eva Dahl Rönnborg Amonsen, seniorspecialist på Rigshospitalet i Glostrup, arbejder til dagligt side om side med robotten. På laboratoriet tager robotarmen prøverne og fører dem over til analyseapparatet.

Tidligere tog det en medarbejder 5 timer at lave de 100 daglige prøver, men nu klarer robotten det hele. Der mangler bioanalytikere, og derfor er robothjælpen kærkommen.

Hvad bruger I de sparede timer på?

- Dem bruger vi til kvalitetsarbejde af andet udstyr til gavn for patienterne. Så det er i høj grad en niche, der kan højnes, og kvaliteten bliver sat på spidsen, fortæller hun.

Laboratoriet har været med inde over udviklingen af robotarmen, og den første model, de modtog, krævede mange tilpasninger og forandringer, før den passede til behovet.

Men nu er det altså lykkes afdelingen succesfuldt at implementere robotten.

Har du hørt om quiet quitting?

Fænomenet, der gør op med, hvor meget vi arbejder, har taget internettet med storm. Kort fortalt handler det om at arbejde så lidt som muligt. Løse sine arbejdsopgaver, men ikke mere end det.

Det begyndte på det sociale medie Tiktok, hvor skuespilleren Zayed Khan delte en video af sig selv med teksten "Quiet quitting".

Opslaget med ordene "arbejde behøver ikke at være dit liv" fik næsten en halv million likes og har efterfølgende sat gang i en tendens, hvor folk siger op "mentalt".

Løn er blevet det vigtigste

Tendensen er kommet på et tidspunkt, hvor flere har taget deres arbejdsliv op til revision.

Under coronanedlukningen blev det almindeligt med hjemmearbejde, og det blev hurtigt mere tydeligt for os, at vi kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Det gjorde det også sværere at sige fra for nogen, mener eksperter.

Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem

Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter

Siden er der sket et skifte, hvor fritid og familieliv er blevet vigtigere for os. Det fortæller Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.

- Arbejdet kan ikke det for os, som det kunne for bare fem år siden. Nu vægter vi fleksibilitet, helbred, familie og fritid højere end at arbejde en masse, siger han.

Det blev især tydeligt for ham, da han i en analyse kunne se, at parametrene for, hvad vi vægter højt på arbejdspladsen, havde ændret sig i 2022. Det var ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og faglig udvikling, der blev vægtet højest, men en høj løn.

- For første gang nogensinde er løn toppet som et kriterium for, om vi synes, at arbejdspladsen er god. Danskerne har indset, at lønnen er den, der sikrer, at vi kan gøre noget i vores fritid, og at den betyder noget, forklarer han på baggrund af analysen, som hans konsulentbureau foretager årligt om medarbejderes ønsker til deres arbejdsliv.

Udbredt i serviceerhverv

Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter og var blandt de første til at introducere begrebet herhjemme. Han oplever, at quiet quitting vinder mere og mere frem i kølvandet på corona.

- Da jeg først hørte om begrebet, tænkte jeg, at der endelig var nogen, som satte ord på det, jeg havde set i stigende grad, fortæller han.

Han oplever, at tendensen er særligt udbredt inden for de serviceerhverv, hvor der ifølge ham – også før corona – var problemer med arbejdsmiljø, og man kan have set kollegaer bliver afskediget under coronanedlukningen. De, som er tilbage, skal nu arbejde endnu hårdere for at følge med.

- Mange føler, at loyaliteten ikke går begge veje, men mest er noget, man har talt om, når det gavnede virksomheden. De føler sig derfor nødsaget til at passe bedre på sig selv, siger Christian Ørsted.

Der kan blive til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget

Morten Ballisager, ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv

Men han ser det også i brancher, som ellers er kendt for at have et tydeligt "karriereræs".

- Topadvokater er kommet hen til mig og sagt: "Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg lægger ikke én eneste ekstra time for ikke at vække opsigt. Jeg holder mig lige præcis på det minimale, for jeg gider ikke. Jeg vil gerne være advokat, men jeg vil også hellere se min familie end at få stor bonus", fortæller Christian Ørsted.

Quiet quitting er problematisk, da der i ordet quiet ligger, at man ikke taler højt om de arbejdsopgaver, man nedprioriterer, og hvorfor man føler sig nødsaget til det, siger Christian Ørsted. Ifølge ham er det nemlig et eksempel på mistrivsel, når man ikke taler om det.

- Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem. Men i quiet ligger der, at der er en forventning om noget andet, og at man ikke kan sige det højt, mener han.

To forskellige typer

Også fra et arbejdsgiversynspunkt mener Morten Ballisager, at tendensen kan være negativ, når det kommer til produktivitet og arbejdsglæde.

- Jeg kan frygte, at det bliver til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget. Det kan blive en byttehandel, som når man siger til ungerne, at de skal tage opvasken, men de så kræver lidt flere lommepenge for det, siger han.

Ifølge Christian Ørsted handler det dog ikke om uengagerede medarbejdere. Han mener, at ledelsen bærer en del af ansvaret for at ændre kulturen, så folk tør at tale om quiet quitting.

- Der er noget alvorligt galt, når folk vælger det her frem for at sige op eller have en åben snak om, hvor grænserne går, og hvad der forventes af ens arbejde.

Spørger man Morten Ballisager er det positive i tendensen dog, at medarbejdere er mere bevidste om, hvad deres fritid er værd og derfor sætter nogle grænser. Det mener han kan skabe en sund kultur, og det ser han også vinde fodfæste i flere virksomheder.

- Ham, der sidder og arbejder til klokken 17 eller 18, er ikke så attraktiv mere. Jeg sidder i en bestyrelse, hvor vi helt bevidst går efter, at man går til tiden, fordi man som arbejdsgiver har fundet ud af, at den robuste medarbejder også er en, der kan sætte grænser.

Under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) berørte de problemerne, der er i sundhedsvæsenet.

Ved det sidste folketingsvalg gik Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til valg på at skaffe flere hænder til sundhedsvæsenet.

- Vi har også skaffet flere, men ikke nok, erkendte hun og tilføjede, at det blandt andet er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne, blandt andet på landets sygehuse.

Men under debatten sagde hun ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater.

- Den diskussion om at støtte den danske model, sådan som statsministeren gjorde i forbindelse med sygeplejestrejken, men nu ikke længere gør, fordi der er folketingsvalg, glæder jeg mig meget til, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, tog Søren Pape løndiskussionen op.

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn? spurgte han retorisk, rettet mod Mette Frederiksen.

Farligt at vælge grupper, der skal have højere løn

Hvis der afsættes en milliard til at give samtlige offentlige ansatte mere i løn, får hver lidt under 150 kroner mere om måneden, nævnte Pape. Den konservative kandidat gentog spørgsmålet om, hvem der skal have mere i løn, og tilføjede:

- Det her, synes jeg, er farligt, hvis vi som politikere ved hver valgkamp skal udpege egne favoritter, der skal have mere løn. Vi skal holde os til den danske model og sikre os forhandlinger.

Mette Frederiksen var af en anden holdning. Hun mente, at det er mere farligt at fortsætte.

Modsat tidligere kan man ikke afsætte flere penge til lønninger og løse problemer på den måde. Der er nemlig ikke nok i den erhvervsdygtige alder, sagde S-kandidaten og peger på sygeplejeområdet, hvor vikarer bliver ansat til en højere løn end de fastansatte får. Det var også en pointe, hun fremførte i et interview med Politiken lørdag.

Hun sagde, at hun har stor respekt for den danske model, men hvis man ikke anerkender, at løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor spiller en rolle, ”fortsætter vi af én vej, og den er forkert for vores samfund”.

Ellemann gik i rette med hende, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med sygeplejerstrejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

V: - Stikker folk blår i øjnene

Søren Pape Poulsen afkrævede igen Mette Frederiksen svar på, hvem der skal have mere i løn og hvor meget.

- Er det sosu’erne eller sygeplejerskerne, der skal have mere i løn?

Mette Frederiksen svarede, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Værten gav ordet til Jakob Ellemann-Jensen, der rystede på hovedet under Mette Frederiksens svar.

- Det er designet til at stikke folk blår i øjnene, siger han og tilføjer, at "nu tror alle, at det er dem, der skal have flere penge".

Noget af det, der er vigtigst for danskerne, når de skal sætte deres kryds til næste valg, er sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen har endnu ikke trykket på valgknappen. Hun har indtil grundlovsdag næste sommer til at gøre det.

En undersøgelse, som tre forskere har lavet, viser, at vegetarer har mindre risiko for hjertekarsygdomme end mennesker, der spiser kød, fisk og skaldyr, skriver Videnskab.dk. Ifølge forskernes resultater kan risikoen være 15 procent mindre.

Videnskab.dk henviser til undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Nutrition.

Her har de tre forskere, to forskere fra Imperial College i London og en lægestuderende fra universitetet i Oslo, analyseret oplysninger fra 13 store befolkningsundersøgelser med i alt 850.000 mennesker, som enten har spist vegansk, vegetarisk eller som har spist både kød, fisk og skaldyr.

Sammenhæng mellem kost og sygdom

Mens de i alt 13 undersøgelser stod på, fik cirka 115.000 af dem, der deltog, en hjertekarsygdom. Omkring 14.000 fik et slagtilfælde. Det betød, at de tre forskere kunne finde sammenhænge mellem den kost, forsøgspersonerne fik, og hjertekarsygdomme og slagtilfælde.

De tre forskeres resultater viste, at de deltagere i befolkningsundersøgelserne, der spiste vegetarkost, havde 15 procent færre tilfælde af hjertekarsygdomme end dem, der spiste kød, skaldyr og fisk.

Middelhavskost kan reducere risiko

Undersøgelsen er ikke den første, der peger i retning af, at vegetarkost kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

I 2018 viste et studie ifølge Hjerteforeningen, at vegetarkost med æg og mejeriprodukter ligesom middelhavskost kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme.

Middelhavskost er kost, der mest består af grøntsager, fed fisk og fjerkræ. Også brød, jomfruolivenolie og nødder falder ind under begrebet Middelhavskost, oplyser Hjerteforeningen.

Græsk undersøgelse fra 2020

I 2020 pegede en græsk undersøgelse ifølge Kardiologisk Tidsskrift i samme retning, men forfatteren bag undersøgelsen understregede, at man ikke bare kan sætte lighedstegn mellem vegetarkost og mindre risiko for hjertekarsygdomme.

- Det er også vigtigt at fokusere på specifikke, sunde plantebaserede fødevaregrupper for at se en fordel med hensyn til reduktion af hjerte-kar-sygdomme, sagde undersøgelsens hovedforfatter Demosthenes Panagiotakos, der er professor i biostatistik, forskningsmetoder og epidemiologi ved Harokopio Universitet i Athen, ifølge Kardiologisk Tidsskrift.

Men den græske undersøgelse viste dog, at de mænd, der spiste færre dyrebaserede fødevarer, var 25 procent mindre tilbøjelige til at udvikle hjertekarsygdomme end de mænd, der spiste flere dyrebaserede fødevarer. Hos kvinderne var den forskel ifølge undersøgelsen, der omfattede undersøgelser af 2.000 græske voksne personer, dog kun 11 procent.

Lotte Juul Madsen, diætist i Hjerteforeningen har også tidligere peget på, at det er vigtigt hvilken slags vegetarkost, man spiser.

- Vegetarkost kan være et godt alternativ til middelhavskosten. Det modsatte kan dog også være tilfældet. For vegetarkost er ikke kun ensbetydende med hjertesundhed. Vegetarkost kan være fyldt med mættet fedt fra fed ost, smør, kokosfedt, fløde og creme fraiche, som ikke er gavnligt for hverken kolesteroltallet eller hjertet, sagde Lotte Juul Madsen blandt andet i en kommentar til studiet fra 2018.