I præcis et halvt år har Kherson været under russisk kontrol, og siden 3. marts har alt i byen Kherson i regionen af samme navn været forandret for de lokale.

En af borgerne er Yulia S. Hun ønsker ikke at stille sig frem med fuldt navn, fordi hun mener, at det er for farligt.

TV 2 kender hendes fulde navn og identitet, men har ikke haft mulighed for at få bekræftet de specifikke oplevelser, som hun beskriver.

Yulia fortæller til TV 2, hvordan livet har ændret sig til et mareridt under den russiske besættelse. Tortur, mishandling og tæsk er blevet en del af hverdagen for mange borgere i byen.

TV 2 taler med Yulia på dagen, hvor Ukraine har indledt et modangreb i den sydlige del af landet. Et modangreb, som Rusland også har bekræftet.

Imens kan eksplosioner høres i byen, og elektriciteten er allerede røget to gange sammen med telefonforbindelsen og vandforsyningen.

Alligevel beskriver Yulia det som mere fredeligt i området, end tilfældet har været førhen.

Svært at forlade Kherson

Yulia er oprindeligt fra Kherson, men har boet og arbejdet i hovedstaden Kyiv de seneste par år. Lige før krigen tog hun til Kherson for at besøge sine forældre. Hun endte med at sidde fast her i mange måneder.

Kampen om Kherson gik meget hurtigt, og regionen var en af de første til at komme under russisk kontrol. Det skete blot en uge efter, at invasionen blev indledt.

I begyndelsen kunne Yulias familie ikke forlade Kherson, fordi Yulias bedstemor var syg. Senere kunne de ikke forlade byen, fordi det blev for kompliceret og risikabelt.

- Når du forlader Kherson-regionen gennem Krim-halvøen, skal du igennem en meget udmattende udvælgelsesproces, der kan tage flere timer. Folk bliver tjekket grundigt og bedt om at tage deres tøj af. De andre veje ud er meget farlige, for der ligger miner på vejene, fortæller Yulia til TV 2.

"Stilfærdig terrorisme"

Yulia siger videre, at hun kender folk, der er blevet sprængt i luften i forsøget på at forlade Kherson.

Som mange andre ukrainere kalder hun russerne for "uhyrer".

Yulias liv har ændret sig til et mareridt, siden Rusland overtog Kherson. Hun beskriver det, der sker som "stilfærdig terrorisme". Hverken ukrainske eller russiske love hersker i området. I stedet er folk tvunget til at leve under de regler, som det russiske militær dikterer, siger Yulia.

Efterhånden har Yulia vænnet sig til, at lokalbefolkningen er afskåret fra omverdenen.

- Vi har ikke set tv i mange måneder, fordi vi ikke vil se russisk tv. Du kan blive skør af det, siger Yulia.

Telefon- og internetforbindelserne er også russiske, og der er derfor ikke adgang til ukrainske eller vestlige hjemmesider. Den lokale møntfod er russiske rubler nu, men den ukrainske valuta er også godkendt nogle steder, dog ikke over alt.

- Der var en proukrainsk butik i nærheden. I starten nægtede de betaling med rubler. Men uhyrerne kom og sagde, at hvis de skulle opføre sig på den måde, så ville alle varer blive konfiskeret, og butikken ville lukke, fortæller Yulia.

Men det værste er ifølge Yulia, at russiske soldater er over det hele. Alle kan blive ført bort til et ukendt sted på ethvert tidspunkt. Om de vil vende tilbage, er umuligt at forudsige, siger hun.

- De (russiske soldater, red.) kan stoppe alle, som virker mistænkelige. De tjekker jævnligt busserne. Hvis de ikke kan lide en person, tager de personen ud, tjekker vedkommendes telefon og beordrer dem til at tage tøjet af. De tjekker for tatoveringer og tegn på våben, siger Yulia.

Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald

Yulia S., borger i Kherson

Og helt galt er det, hvis nogen kunne finde på at vise deres solidaritet med Ukraine eller modvilje mod Rusland, fortæller hun videre. Men folk kan også blive ført bort uden nogen åbenlys grund.

- For nylig forsvandt vores præst ud af det blå. Han blev bedt om at stige ud af bussen for at vise id, hvorefter han blev ført væk, og siden har ingen set ham, siger Yulia.

Tortureret og tæsket

Ifølge hende tjekkede soldater engang hendes vens 12-årige søn. De bad ham om at vise sin telefon, og han fortalte, at den lå derhjemme. Drengen blev taget af bussen, forhørt og tvunget til at tage tøjet af på gaden.

En af Yulias bekendte, der ifølge hende er en succesfuld forretningsmand, er også blevet "offer for besætterne". Han havde været oppe at skændes med en nabo.

Efter det havde naboen klaget til russerne over ham. De kom efter ham med det samme, tog alt han ejede af værdi og førte ham bort.

Han var væk i lang tid. Heldigvis havde han en kontakt ved politiet på Krim. Efter et opkald blev han løsladt, men var knap nok i live. Ifølge manden selv var han blevet tæsket, tortureret, hans fingre var blevet brændt med en skærebrænder, og han var blevet hængt i fødderne med hovedet ned.

Og dette er langtfra et enestående tilfælde, siger Yulia.

- Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald, siger hun.

Ifølge Yulia er det mest skræmmende, at lokale drenge mellem 10 og 15 år også er begyndt at forsvinde meget ofte i området.

- Omkring 50 drenge i distriktet Olesjkivka i Kherson-regionen forsvandt i løbet af besættelsen. Ingen ved, hvor de er henne, eller hvad der er sket med dem, siger Yulia.

Den ukrainske præsidents repræsentant på Krim, Tamila Tasheva, har sagt, at russerne tilbageholdt omkring 500 folk og torturerede dem. Menneskerettighedsgruppen HRW har også beskrevet mishandlingen af ukrainske borgere.

- Du ved ikke, hvornår de vil komme efter dig, citerer HRW en ukrainer for at sige.

Overlevende under Kherson-besættelse Alexander Guz og Oleg Baturin har også over for BBC beskrevet, hvordan ukrainere bliver bortført og tortureret.

Russisk pas for økonomisk hjælp

Under pres er nogle borgere i Kherson begyndt at få russiske pas, der bliver distribueret der. Desuden er der visse belønninger for dette.

For eksempel får pensionister en økonomisk hjælp på 10.000 rubler, hvilket svarer til omkring 1200 danske kroner. Først får de pengene uden nogen betingelser, men tredje gang vil de blive bedt om at få russisk pas. Det samme gælder enhver humanitær hjælp.

- Russerne udnytter, at mange folk går igennem en hård situation. I foråret sultede folk. Butikkerne var tomme, og vi stod i kø fra klokken 03 om morgenen for at købe et kilo mel eller sukker, siger Yulia.

Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os

Yulia S., borger i Kherson

De mest initiativrige i Kherson begyndte at fragte varer ind i byen, og de blev solgt fra bilerne. Alt var blandet – kød, mælk, medicin, cigaretter. Selvom den tid nu ligger bag indbyggerne, og butikkerne flyder med varer fra Rusland, så er priserne ekstremt høje, og det er svært for ukrainere at klare sig.

Ifølge Yulia modtager forældre 4000 rubler i økonomisk støtte for at sende deres børn i russiske skoler. Beløbet svarer til knap 500 kroner.

- Forældre til dem, der nægter at tage deres børn i skole, bliver truet med, at de kan miste deres ejendom, og hvis de bliver ved, vil børnene blive taget fra deres forældre, siger hun.

På trods af det mødte meget få børn op i skole 1. september, der er skolestart i Rusland. Mange skoler i Kherson har måttet lukke.

Ægteskaber mellem ukrainere og russiske soldater

Ifølge Yulia er nogle af de lokale kvinder begyndt at date de russiske soldater. Mange af dem er endda blevet gift i mellemtiden.

- Jeg læste, at der var mange voldtægter i Butja. Men det er ikke det samme i Kherson. Mange af vores kvinder er ude efter penge, indflydelse og beskyttelse og ender i forhold med uhyrerne, siger Yulia.

Hun tilføjer, at det er et stort fænomen.

- En af mine bekendte, som blev betragtet lidt som en taber, der stod i gæld op til over begge ører, blev gift med en russisk soldat for fire måneder siden, siger Yulia.

Derefter ændrede kvinden sig fuldstændig. Hun gik i skønhedssaloner og skiftede ofte bil, fortæller hun videre.

- Hun ser ned på os nu. Hun havde et luksuriøst bryllup i Gopri-sanatoriet, hvor russerne har bygget base. De holdt deres ceremoni der, og de torturerer også folk der.

Og på trods af presset (eller måske på grund af det) er guerillabevægelsen i Kherson-regionen en af de stærkeste i Ukraine. Ammunitionslagre bliver jævnligt sprængt her, og ukrainske embedsmænd og politikere, der samarbejder med russerne, bliver dræbt.

Venter på redning

Den dag, TV 2 taler med Yulia, blev Alexei Kovalev begravet. Han var en ukrainsk politiker, der var hoppet over på russisk side. Han blev fundet dræbt i sit eget hjem med sit eget våben.

Yulia siger, at foldere om guerillabevægelsen og ukrainske symboler ofte bliver set på pæle og vægge i huse.

Tilsyneladende har russerne fornemmet den generelle stemning i regionen og aflyst folkeafstemningen om indtrædelse i Rusland, der var planlagt til september.

Selvom mange nu har mistet deres håb, venter de fleste ukrainere stadig på at blive befriet. Også på trods af de eksplosioner, der oftere og oftere høres her i de seneste dage.

- Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os, siger Yulia.

På fiskefabrikken i det østlige London bliver der saltet friske, flotte laks i lange baner, som ender i køledisken i nogle af landets fineste varehuse som Harrods og Fortnum & Mason.

Ejeren, Lance Forman, som er medlem af Det Konservative Parti, håber, at Liz Truss bliver landets nye premierminister, når Boris Johnson går af i næste uge.

- Liz Truss tror på en lille stat, lave skatter og på at skære ned på reguleringer, og at virksomheder skal kunne trives frit. Det bringer flere penge ind til hele landet, siger han.

Lance Forman støttede i sin tid Boris Johnson, men mener i dag, at landet har brug for en ny jernlady – kaldenavnet på Storbritanniens første kvindelige premierminister, Margaret Thatcher.

- Boris Johnson blev ledet af begivenheder i stedet for at have en strategi. Vi har brug for en strategi nu, og jeg tror, at folk er klar til en med lidt mindre karisma og lidt mere af en plan, siger han om Liz Truss.

For Forman handler det om at få økonomien i gang igen, som han mener vil ske ved skattelettelser og mindre regulering for firmaer som hans eget.

Men her midt i et skifte på premierministerposten er landet delt.

Vælgere kæmper for at skrabe pengene sammen

Mindre end et kvarters kørsel fra fiskefabrikken finder vi en af de såkaldte pie and mash-butikker, som er steder, som traditionelt har øset kødtærte, kartoffelmos, og persillesovs op til arbejderklassen. Her på S.R. Kelly & Son møder vi kun folk, som stemmer Labour – hvis de altså overhovedet gider stemme.

- Vi har brug for en som os, en fra arbejderklassen, som forstår, hvordan det er ikke at kunne få pengene til at slå til og ikke at kunne få en tid hos lægen. Folk, som kommer her, taler ikke om andet end stigende priser på energi og fødevarer, siger kvinden bag disken, Jill Ball, der ingen tiltro har til Liz Truss, hvis hun ender som briternes næste premierminister.

I 35 år har Jill Ball serveret kødtærter fyldt med hakket oksekød til lokale og til arbejdere i området Bethnal Green. Hun er 69 år og mener selv, at hun efter et langt arbejdsliv burde kunne have stoppet for ti år siden. Hun får udbetalt sin statslige pension på omkring 180 pund om ugen.

- Men det er ikke nok til at leve for, siger hun, og derfor står hun stadig bag skranken.

Den dag, vi møder hende, står hun sammen med Joseph Kelly, barnebarnet til den nuværende ejer af den familiedrevede tærtebutik. Han er lige er fyldt 18 år, men er allerede desillusioneret over tilværelsen og politikerne.

- Jeg gider ikke engang at stemme. Der er ingen pointe i det. De lover en ting og gør noget andet, siger han.

Han har svært ved at få pengene til at slå til med rejseudgifter til skolen, som han går på, og han tør slet ikke at drømme om at købe sit eget bosted i London.

To kandidater kæmper om premierministerposten

Det er udelukkende de konservative partimedlemmer, der i denne omgang kommer til at bestemme, hvem der skal lede landet.

Valget står mellem udenrigsminister Liz Truss og tidligere finansminister Rishi Sunak. Og selvom de kommer fra samme parti, står de for en temmelig forskellig økonomisk retning. Truss betragtes som mere folkelig end Sunak, der kommer fra en stenrig baggrund. Men økonomisk er hun faktisk mere højreorienteret.

Hun fører stort i de konservative meningsmålinger, men fælles for dem er, at de begge ville stå til at tabe til arbejderpartiet Labour med Keir Starmer i spidsen, hvis der blev udskrevet valg nu.

Ifølge en af de seneste meningsmålinger lavet for mediet The Independent har Labour fået et forspring på 13 point hen over sommeren, mens de konservative har diskuteret, hvem der skal være deres nye leder.

Lørdag i sidste uge lagde et fragtskib til kaj ved den russiske havneby Novorossijsk.

Det er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, da byen med Ruslands største havn er et vigtigt trafikknudepunkt.

Men det russiske skib Sparta II – og ikke mindst skibets last – er siden blevet genstand for debat.

Ukraine beskylder nemlig Rusland for at have brugt det civile fragtskib til at sejle våben og militære forsyninger til Sortehavet som led i den igangværende krig i Ukraine.

Ifølge ukrainerne transporterede skibet et S300-missilsystem fra Syrien gennem Bosporusstrædet til den russiske havneby.

Derfor har Ukraine ifølge The Wall Street Journal protesteret til Tyrkiet, der administrer Bosporusstrædet, og bedt tyrkerne om at blokere de russiske skibes adgang gennem strædet.

Men det russiske firma Oboronlogistics LLC har en anden udlægning og hævder, at lasten alene bestod af olivenolie.

Missilsystem forsvandt fra satellitbilleder

Sparta II forlod 11. august Novorossijsk og sejlede sydpå mod Syrien, hvor det ifølge satellitbilleder og skibstrafikdata ankom 17. august til havnebyen Tartus.

Rusland har haft en militær tilstedeværelse i landet siden 2015, hvor russerne gik ind i den syriske borgerkrig på præsident Bashar al-Assads side, og russerne har i dag en flådebase i Tartus.

I 2017 forklarede den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at det russiske militær havde testet mere end 160 typer avanceret våbenudstyr i Syrien, herunder kampfly, laserguidede missiler og luftforsvarssystemer.

Forud for fragtskibets ankomst havde satellitbilleder fra virksomheden ImageSat International (ISI) vist, at russiske styrker i Syrien havde flyttet et S300-missilsystem til en base tæt på Tartus, hvorfra det senere blev flyttet igen.

Via satellitbillederne kunne man senere se komponenterne til missilsystemet ligge ved havnen i Tartus mellem 12. og 17. august. Men da Sparta II forlod den syriske havneby 20. august, var komponenterne væk.

ISI konkluderede derfor, at komponenterne måtte være blevet fragtet ombord på Sparta II.

Reuters forsøgte tidligere på ugen at få en kommentar fra Ruslands forsvarsministerium, der afviste at kommentere historien.

Olivenolie og frugter eller våben?

Ifølge den russiske skibsoperatør Oboronlogistics' egen beskrivelse, løser firmaet transportopgaver med "militære og specielle formål" for Ruslands forsvarsministerium.

Om sejladsen til Tartus oplyser firmaet ifølge The Wall Street Journal, at fragtskibet Sparta II leverede en 2000 tons kommerciel last bestående af rør, elektrisk udstyr, kemikalier og brændstof til Syrien.

På retursejladsen bestod lasten af olivenolie, lyder forklaringen.

Vestlige efterretninger har ifølge Bloomberg tidligere på sommeren hævdet, at selvsamme skib har været brugt til at transportere våben og militære køretøjer fra Syrien til krigen i Ukraine.

Ved de tidligere sejladser har Oboronlogistics oplyst, at skibet fragtede udstyr til Syriens olieindustri og hviderussiske lastbiler. Og dengang bestod lasten på retursejladsen af frugter og andre fødevarer, forklarede firmaet.

Et andet af firmaets skibe Pizhma besøgte tidligere i år ligeledes Tartus. USA sanktionerede skibet, som ifølge vestlige efterretninger blev brugt til at fragte militære forsyninger.

Ifølge The Wall Street Journal bliver det i USA anset som et tegn på, at Rusland er ved at løbe tør for forsyninger af bestemte typer våben og ammunition.

Hvis det bekræftes, at Rusland har transporteret våben og S300-systemer til krigen, kan det få betydning.

S300 er et jord til luft-forsvarssystem beregnet til at forsvare mod missilangreb, og russerne har de seneste uger været ramt af en række ødelæggende angreb, herunder på en luftbase på Krim-halvøen, hvor otte russiske kampfly gik op i flammer.

Krigsskibe kan forbydes

Når Ukraine har protesteret til Tyrkiet, sker det med henvisning til den såkaldte Montreux-konvention.

Den blev indgået som en del af den aftale, der i 1936 gav tyrkerne suverænitet over strædet Dardanellerne, Marmarahavet og Bosporusstrædet. Tilsammen udgør de den eneste søvej mellem Middelhavet og Sortehavet.

Konventionen regulerer både den civile og militære skibs- og flytrafik igennem områderne og giver Tyrkiet myndighed til at lukke stræderne for krigsskibe fra lande i krig, men beskytter samtidig civile fartøjers ret til at benytte ruten.

I begyndelsen af krigen i Ukraine håndhævede Tyrkiet konventionen og forbød russiske og ukrainske krigsskibe at passere, hvilket har forhindret Rusland i et forstærke sin sortehavsflåde.

Rusland udnytter smuthul

Ukraine vil nu have Tyrkiet til også at blokere kommercielle fartøjer, der fragter russisk militærudstyr, da forsyningerne hjælper de russiske styrker i det sydlige Ukraine.

Ifølge ukrainerne skal Sparta II på den baggrund betragtes som et krigsskib og forbydes adgang.

The Wall Street Journal har talt med to eksperter, som begge vurderer, at det teknisk set er lovligt for Rusland at transportere våben på kommercielle skibe.

Men hvis der i Tyrkiet er politisk vilje til det, kan tyrkerne fortælle Rusland, at manøvren er uacceptabel.

- Set fra et juridisk synspunkt har Tyrkiet ikke fået tildelt kompetencen til at forbyde kommercielle fartøjer. Men Ruslands brug af kommercielle skibe på denne måde er et klart misbrug af Montreux-konventionen og udnyttelse af et smuthul, siger Alper Coskun, tidligere direktør for internationale sikkerhedsaffærer ved det tyrkiske udenrigsministerium, til avisen.

The Wall Street Journal har uden held forsøgt at få en kommentar fra Tyrkiets udenrigsministerium.

Justitsministeren foreslår stramninger af våbenloven efter skyderiet i Field's i København.

Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til DR Nyheder to måneder efter skyderiet i det københavnske shoppingcenter. Her mistede tre personer livet.

- Der er nogle juridiske udfordringer ved bare at give politiet adgang til alle danskeres sundhedsdata.

- Men vi kigger på, om klokkerne alligevel kunne ringe hos politiet, hvis våbnene kommer i nærheden af personer med svære psykiske lidelser, siger Tesfaye.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter skyderiet 3. juli i Field's varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for drab og drabsforsøg.

Personer med en alvorlig psykisk sygdom skal ikke kunne få fat i en riffel som den, den formodede gerningsmand brugte i Field's, lyder det fra ministeren.

Til DR Nyheder tilføjer Tesfaye, at det ikke handler om at kriminalisere psykisk syge personer.

Formodet gerningsmand var kendt i psykiatrien

Efter skyderiet viste det sig, at den formodede gerningsmand i forvejen var kendt i hovedstadens psykiatri, som han også havde haft kontakt til før skyderiet.

Region Hovedstaden er ved at undersøge, om man kunne have gjort noget anderledes i psykiatrien for at forhindre skyderiet. Regionen forventer at have resultatet af undersøgelsen klar i september.

Er der sket fejl, eller er der ting, som kan gøres bedre, er regionen forpligtet til at lære af det, så der i fremtiden er en mindre risiko for, at lignende episoder kan finde sted. Det udtalte regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i august.

Der er nedsat en taskforce. Den undersøger behandlingsforløbet, den formodede gerningsmand har haft i regionen.

På fredagens coronapressemøde blev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spurgt ind til det, Sundhedsministeriet har kaldt et "vigtigt, ekstra skjold mod alvorlig covid-19 sygdom".

Pfizers coronapille, Paxlovid, kom på markedet i november 2021, og allerede i slutningen af januar 2022 blev den godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Men syv måneder senere venter Danmark stadig på den.

Forhandlingerne med Pfizer, som de danske myndigheder har overladt til EU, er nemlig gået i stå.

Og det har efterladt Danmark med en "utilfreds" sundhedsminister:

- Det er ikke tilfredsstillende, at vi har et lægemiddel, som faktisk kan hjælpe hele EU's befolkning mod alvorlig sygdom, men at juristeri og forhandlinger blokerer for det, sagde Magnus Heunicke på pressemødet og tilføjede:

- Derfor er vi klar til, at Danmark eventuelt kan gå selvstændigt ud og købe dem, hvis EU ikke kan få hamret sømmene i.

Uvist, hvornår de kommer til Danmark

Det er heller ikke nødvendigt at involvere EU for at få tabletterne til Danmark.

Det fastslog en talsmand for EU-Kommissionen med ansvar for sundhedsområdet, Stephan de Keersmaecker, over for Sundhedspolitisk Tidsskrift i april.

Vi får brug for den efter efterårsferien og i løbet af vinteren som supplement til vaccinerne

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Men selvom Magnus Heunicke nu erklærer, at Danmark er villig til at købe tabletterne uden om EU, oplyser Sundhedsministeriet, at der ikke er nogen konkrete planer om at gøre netop det.

- Regionernes indkøbsorganisation for lægemidler, Amgros, og Lægemiddelstyrelsen har indtil nu vurderet, at en fælleseuropæisk aftale var vores bedste mulighed, lyder det i et skriftligt svar til TV 2.

Sundhedsministeriet fortæller, at Magnus Heunicke sendte et brev 22. august til EU-kommissæren, hvor han understregede, "hvor vigtigt det er med en aftale om Paxlovid snarest muligt”.

De tilføjer, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives et "konkret estimat" på, hvornår tabletterne kommer til Danmark, eller hvor mange der kommer.

Jo før den kommer, jo bedre

Da tabletten blev præsenteret sidste efterår, blev den med det samme udråbt som en gamechanger, der kunne reducere hospitalsindlæggelse eller død med op hele 89 procent.

Det samme ord brugte Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet, da hun inden sommerferien fortalte Ritzau om tablettens betydning for den danske coronabehandling her til efterår.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, fortæller til TV 2, at de "har ønsket sig tabletterne i flere måneder".

- Det er noget, som vi får brug for efter efterårsferien og i løbet af vinteren som supplement til vaccinerne, lyder det.

Han tilføjer, at han opfatter sundhedsministeren som "meget opmærksom" på, at dette problem skal løses "enten den ene eller den anden vej".

- Hvor lang tid kan vi vente på tabletterne? Lad mig sige det sådan her: Jo tidligere vi kan få den, jo bedre, siger Jens Lundgren.

Flere lande allerede i gang

Magnus Heunicke præsenterede allerede Paxlovid som en ny behandlingsform i slutningen af juni, hvor han fortalte, at Danmark arbejdede på at få det indkøbt.

- Efter sommerferien forventer vi at få en ny tabletbehandling med midlet Paxlovid, sagde sundhedsministeren dengang.

Tabletten er rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19. Behandlingen består af to piller, der skal tages cirka hver 12. time i fem døgn.

Flere lande, herunder USA og England, har behandlet coronapatienter med Paxlovid i månedsvis.

På et pressemøde fredag præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Efter en TV 2-dokumentar kræver flere partier nu en akut reform af jobcentrene i Danmark.

Men vi starter Dagens overblik med en skarp advarsel om Trump, som fremgår af et lækket udkast til en trusselsrapport.

Lækket trusselsrapport med særlig advarsel om Trump

I de år, hvor Donald Trump var amerikansk præsident og lagde den udenrigspolitiske linje, var Danmark og Europa ofte ude af trit, når det kom til samarbejdet med den amerikanske regering.

Og måske ikke overraskende ville et genvalg af den nu 76-årige forretningsmand og politiker ved næste valg udgøre en mærkbar udfordring for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, lyder det i et lækket udkast til den såkaldte Zilmer-rapport.

Rapporten blev bestilt af regeringen i 2020 for at analysere de største trusler mod Danmark frem mod 2035. TV 2 er kommet i besiddelse af et udkast, der maler et dystert billede af sikkerhedsudsigterne.

Trumps præsidentperiode fra 2017 til 2021 bliver i udkastet omtalt som "nogle turbulente år", der kun kan blive gentaget – og muligvis forstærket – med ekspræsidentens mulige genkomst i Det Hvide Hus, lyder det i udkastet.

Myndighederne udvider gruppen af danskere, der kan få coronavaccine

Regeringen og sundhedsmyndighederne præsenterede på fredagens pressemøde efterårets nye corona- og vaccinestrategi. Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Vaccinerne tilbydes allerede fra næste uge til de første danskere i ny vaccinationsplan. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne på pressemødet fortælle, at Danmark i næste uge vil få 1,2 millioner doser af de nye variantopdaterede vacciner, der er særligt tilpassede Omikron-varianterne.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere. Plejehjemsbeboere vil få en fysisk invitation på bostederne, mens andre over 85 år får invitationen tilsendt senest 13. september via e-Boks.

Fra 1. oktober anbefaler Sundhedsstyrelsen derudover, at alle på 50 år og derover får en boostervaccination mod covid-19. Opfordringen til et boosterstik gælder også hos andre udsatte dele af befolkningen.

Kommuner får tildelt massive millionbeløb til flere pædagoger – men mange vil spare dem væk

Landets kommuner kan næste år se frem til en økonomisk indsprøjtning i milliardklassen til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne.

Det viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Men samtidig med at kommunerne med den ene hånd vælger at tage imod pengene til flere pædagoger, lægger flere op til at spare pengene væk i deres kommunale budgetter for 2023.

Ifølge Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) lægger mindst 11 kommuner i Danmark op til besparelser på daginstitutionsområdet i næste års kommunale budgetter.

Inflationen strammer grebet om Europa – og tre lande er særligt hårdt ramt

Danskerne mærker i øjeblikket konsekvenserne af de stigende forbruger- og energipriser. Det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven, at tanke bilen samt at bruge strøm og varme i hjemmet.

Men vi er langtfra dem, som er hårdest ramt. For selvom Danmark ifølge Eurostat i øjeblikket har en inflation på 9,6 procent, er tallet allerede tocifret i en lang række europæiske lande.

I de tre baltiske lande er inflationen på over 20 procent, og værst står det til i Estland, hvor befolkningen i august oplevede en inflation på over 25 procent.

I denne artikel kan du se, hvordan inflationen har ramt landene i Europa.

Efter dokumentar kræver partier akut reform af jobcentrene

Venstre, SF og Enhedslisten kræver nu forhandlinger og en gentænkning af jobcentrene.

Det sker efter torsdagens TV 2-dokumentar 'Håbløst arbejde', der sætter fokus på de mennesker, som er for syge til at have et normalt arbejde, men for raske til at gå på førtidspension.

I 2021 var der i landets kommuner mere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.

En undersøgelse fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden viste samtidig i 2019, at syge borgere oplever at blive mere syge i deres møde med jobcentret. Næsten syv ud af ti i undersøgelsen svarede, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet.