Regeringen og sundhedsmyndighederne præsenterede på fredagens pressemøde efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Vaccinerne tilbydes allerede fra næste uge til de første danskere i ny vaccinationsplan.

Første udrulning til dem over 85 år

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne på pressemødet fortælle, at Danmark i næste uge vil få 1,2 millioner doser af de nye variantopdaterede vacciner, der er særligt tilpassede Omikron-varianterne.

Ugen efter vil Danmark modtage yderligere 1,4 millioner doser. Om en måned vil man i alt have 4,5 millioner vaccinedoser til rådighed.

Den nye boostervaccine vil først og fremmest blive tilbudt de målgrupper, der har størst risiko for at blive syge i forbindelse med smitte.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere.

Plejehjemsbeboere vil få en fysisk invitation på bostederne, mens andre over 85 år får invitationen tilsendt senest 13. september via e-Boks.

Derefter vil man kunne bestille tid til vaccination på vacciner.dk eller ringe til en regional hotline.

Andre tilbydes vaccine i oktober

Fra 1. oktober anbefaler Sundhedsstyrelsen derudover, at alle på 50 år og derover får en boostervaccination mod covid-19.

Opfordringen til et boosterstik gælder også hos andre udsatte dele af befolkningen.

På pressemødet kom det frem, at målgruppen som noget nyt også vil omfatte gravide og personale på sundheds- og ældreområdet. Også pårørende til personer i særlig øget risiko anbefales nu at tage imod en boostervaccine til efteråret.

Personer, der ikke er en del af Sundhedsstyrelsens målgruppe for en boostervaccine mod coronavirus i efteråret, kan ikke få en vaccine, selv hvis de ønsker det.

Influenzavaccine anbefales også

Udover den nye boostervaccine vil alle på 65 år og ældre blive tilbudt en influenzavaccination.

Samme invitation vil gøre sig gældende for personer med visse kroniske sygdomme, børn mellem to og seks år, gravide i andet og tredje trimester samt personale på sundheds- og ældreområdet.

Er man i målgruppe for en vaccination af både influenza og corona, vil man ifølge Sundhedsstyrelsen kunne få begge stik tilbudt på samme tid.

Smittestigning i efteråret

Vaccinationsudrulningen sker her i efteråret, hvor Sundhedsstyrelsen forventer, at både covid-19 og influenza vil blusse op i samfundet.

Den nye vaccinationsstrategi skal særligt beskytte dem, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

- Målet er ikke et smittetal på nul. Det er er umuligt med Omikron-varianten, siger sundhedsministeren, Magnus Heunick (S).

Sundhedsstyrelsen fortæller, at man i samarbejde med både regioner, kommuner og øvrige styrelser har arbejdet på at blive klar til det nye vaccinationsprogram, så tilbuddet kan køre effektivt.

De nye vaccinationer vil i de større byer blive tilbudt i de regionale vaccinationscentre, som danskerne kender det fra tidligere.

Det kombineres med tilbud hos nogle lægehuse, private vaccinationscentre og særlige udkørende tilbud.

Optimerede vacciner

De nye variantoptimerede vacciner er en videreudvikling af de oprindelige mRNA-vacciner.

Forskellen er, at de nu er blevet opdateret til både at dække Omikron-varianten bedre, men Sundhedsstyrelsen forventer også, at vaccineeffekten vil vare i længere tid.

- Vaccinerne virker bedre og bredere. Og den er lige så sikker, som den vaccine vi allerede kender, siger Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen fortæller, at bivirkningerne forventes at være de samme som ved de allerede kendte mRNA-vacciner.

Herdis Palina Klöcker rokker frem og tilbage på stolen. Hun fremstår stakåndet, selvom hun sidder ned, og hænderne er presset så hårdt sammen, at knoerne er hvide.

Bag brilleglassene er de store mørke øjne vagtsomme.

Om en halv time får Herdis Palina Klöcker at vide, om hun får den førtidspension, hun så brændende ønsker sig.

Ved siden af hende sidder hendes mand, som en gang imellem lægger en beroligende hånd på hendes skulder.

- Jeg har tonsvis af sommerfugle i maven. Det kribler, det krabler, jeg kan ikke helt sidde stille, siger hun og trækker vejret dybt ind.

Parret sidder på Herdis Palina Klöckers sagsbehandlers kontor på Jobcenter Aabenraa, hvor hun har været tilknyttet, siden hun i 2014 blev sygemeldt med depression.

Det er otte år siden til november.

Hvor mange møder, Herdis Palina Klöcker har været til i kontoret, ved hun ikke. Nogle perioder en gang om måneden. Nogle perioder oftere. Andre sjældnere.

Hver gang med sin sagsbehandler, Karin Eriksen, der har været tilknyttet Herdis Palina Klöcker i fem år.

Og i dag kan være sidste gang, de to kvinder ser hinanden.

For hvis Herdis Palina Klöcker får tilkendt førtidspensionen, er hun ikke længere en del af jobcenteret.

- Det vil give mig en enorm ro at få afklaring. Så kan jeg forhåbentlig begynde at arbejde på at få det bedre, siger hun.

Aabenraa har løst et problem

Selvom Herdis er nervøs for udfaldet, er hun tryg ved sin sagsbehandling og føler sig sikker på, at der er blevet gået i dybden med hendes sag.

For mens kritikken hagler ned over jobcentrene i kommuner over hele landet, har en lille håndfuld kommuner valgt at køre selvstændige strategier.

En af dem er Aabenraa.

Mens mange kommuner efter en reform i 2012, der blandt andet skulle reducere antallet af førtidspensioner, har sparet penge på beskæftigelsesområder, har Aabenraa Kommune valgt at investere.

Siden 2016 har de postet 130 millioner kroner ind i området. Dermed er de nu en del af en lille håndfuld kommuner, der har forsøgt at løse problemerne i jobcentrene med flere ansatte og personligt tilrettelagte forløb.

Og resultaterne har været gode, fortæller jobcenterchef Henrik Kærgaard.

- Det har resulteret i, at vi har et historisk lavt antal kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa. Da vi startede i 2015, havde vi omkring 1600 borgere på kontanthjælp. Nu ligger vi på omkring 500, siger han.

Men den effektive sagsbehandling har også betydet, at kommunen har tildelt markant flere førtidspensioner. I 2015 blev der uddelt 69 førtidspensioner, mens tallet i 2021 var 235.

- Så har vi øget udgifterne over de sidste seks år voldsomt til sammenligning med andre kommuner på førtidspensionsområdet, siger Henrik Kærgaard.

Han siger samtidig, at det er vigtigt, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til, og at årsagen til stigningen blandt andet findes i investeringen i individuel sagsbehandling og effektiv afklaring af borgerne.

- Det gør jo også, at man hurtigere får afklaret, hvem der er berettiget til førtidspension, og så stiger udgifterne på den korte bane, siger han.

Samtidig fortæller han, at deres strategi ikke kun har betalt sig menneskeligt – der har også været en økonomisk gevinst.

Men hvordan kan det lade sig gøre – førtidspensioner er jo dyrere end mange andre ydelser?

- Vi stod på en brændende platform med alt for mange på kontanthjælp i 2015. Og ja, vi har siden fået flere på førtidspension, men vi har altså også fået de fleste i beskæftigelse, og det er det, der tæller på den lange bane, siger han.

Han fortæller, at mere end halvdelen af de over 3000 kontanthjælpsmodtagere, de har haft igennem systemet de sidste 6 år, er kommet i beskæftigelse eller uddannelse.

- Faktisk er vores fremtidige budgetter til overførselsudgifterne reduceret med 21 millioner om året med denne her strategi. Og samtidig er både borgere og ansatte mere tilfredse nu, siger Henrik Kærgaard.

Samme sagsbehandler

Herdis Palina Klöcker er ikke i tvivl om, at Aabenraa Kommunes strategi har været en personlig gevinst for hende. Uanset om hun får sin førtidspension eller ej.

For en af de ting, investeringerne har medført, er, at borgerne i Aabenraa Jobcenter får den samme sagsbehandler gennem hele forløbet.

- Det handler om, at du føler dig tryg i den situation, du står i. Det giver stabilitet ikke at skulle stå og forklare sin situation på ny hver eneste gang, siger hun.

Og den udlægning er sagsbehandler Karin Eriksen enig i. Hun har været ansat i jobcenteret i mange år og mærker en tydelig forskel fra før og efter, at Aabenraa blev en investeringskommune.

- Jeg kan mærke forskel på, at vi som sagsbehandlere har færre sager og dermed har bedre muligheder for at hjælpe den enkelte borger, siger hun.

Hun fortæller, at hun, da hun havde flest sager, sad med op mod 140 ad gangen, og i dag sidder hun med 35.

- Nu er der tid til individuel behandling. Og tager ens samtale en time eller to timer, det er ligegyldigt, for der er tid til det, siger hun.

Hun mener også, at der bliver begået færre fejl i dag, end der gjorde tidligere.

- Jeg tror, at vi alle sammen har begået fejl tidligere. Især fordi vi havde så mange sager, så vi har simpelthen ikke kunnet nå at gøre vores arbejde ordentligt, som vi selv synes var forsvarligt, siger hun.

I dag går Karin Eriksen hjem fra arbejde med ro i maven.

- Jeg synes faktisk, at jeg gør det godt i dag, siger hun.

Brevet åbnes

På Karin Eriksens kontor nærmer klokken sig 11.00. Efter planen er det nu, der bør lande en mail i Karin Eriksens indbakke, som fortæller, om Herdis Palina Klöcker bliver tildelt førtidspension eller ej.

- Jeg har ikke sovet i nat, siger Herdis Palina Klöcker, mens hun med den ene hånd skænker sig selv endnu en kop kaffe og med den anden trommer i bordet.

Karin Eriksen rejser sig for at tænde sin computer.

- Otte års uvished er forhåbentlig forbi, siger Herdis Palina Klöcker og trækker vejret dybt ind.

Herdis Palina Klöcker var 32 år, da hun blev syg. Hendes og mandens børn var små, og hun arbejdede som vikar i forskellige daginstitutioner. Hendes hverdag havde mange gode elementer. Så da hun i november 2014 fik konstateret en depression, havde hun ikke regnet med, at forløbet skulle være langt.

Selv da hun efter næsten tre års sygemelding blev tildelt et femårigt ressourceforløb, drømte hun om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

- Håbet var altid at komme i flexjob, siger hun.

Men som årene gik, fik Herdis det dårligere. Hendes psykiske lidelser udviklede sig mere komplekst, og hun fik også fysiske diagnoser at slås med.

I de seneste år har hun haft det så dårligt, at hun har haft svært ved at gennemføre sin hverdag. Ting som at deltage i forældremøder eller bare gå en tur med sine børn er blevet uoverkommelige opgaver for hende.

I takt med forværringen forsvandt håbet om, at hun ville være klar til et flexjob efter ressourceforløbet.

- Hverken min krop eller sind kunne være i de anordninger, og jeg måtte være realistisk og sige, at det kan jeg ikke, fortæller hun.

Og her sidder hun så. Otte år efter at det hele begyndte. Og venter på, at Karin Eriksens mailprogram opdaterer.

Hun er sunket sammen i stolen og stirrer frem for sig.

Karin Eriksen rømmer sig.

- Herdis, jeg har fået en mail fra pensionsnævnet, siger hun så.

Mens Herdis tager hænderne op til ansigtet, fortæller Karin Eriksen hende, at hun har fået førtidspension fra 1. september.

Et øjeblik stivner Herdis Palina Klöcker, og så bryder hun sammen.

- Jeg er bare så lettet, siger hun, mens hun tørrer tårerne væk fra kinderne.

Hvorfor gør alle ikke som Aabenraa?

Professor Henning Jørgensen har i mere end 30 år undersøgt, hvordan politiske beslutninger påvirker borgerens arbejdsliv.

Selvom man udefra kan have svært ved at forstå, hvorfor alle kommuner ikke gør som Aabenraa, har han en et bud på årsagen.

Og den skal findes i økonomi.

Det fortæller han i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde', der netop er udkommet på TV 2 PLAY.

Han mener, at kommunerne i kraft af budgetloven og de krav, der er fulgt med, er begyndt at lave hårdere økonomistyring for at undgå at skulle betale penge til staten, hvis de overskrider deres budgetter.

- Der er mange, der har opgivet at blive investeringskommuner. Og det er at prisgive nogle mennesker, der er i helt alvorlige situationer. Så jeg mener, at vi har et problem i den danske velfærdsstat for øjeblikket, siger han.

Fremtiden

Da Herdis Palina Klöcker senere skal tage afsked med Karin Eriksen, insisterer hun på at sige på gensyn i stedet for farvel.

- Mit håb er jo, at jeg får det så meget bedre, at jeg en dag kan ringe til Karin igen og sige, at nu er jeg klar til at arbejde, siger hun.

Karin Eriksen bryder ind.

- Og det kan du, Herdis. Det her er på ingen måde en lukket dør. Du har så mange muligheder, når du bliver klar. Men nu skal du have ro, siger hun.

Mens Herdis Palina Klöcker og hendes mand går mod deres bil, betragter Karin Eriksen dem.

- Det er på en måde vemodigt, fordi jeg ikke skal se dem mere. Men det er også sådan noget her, der giver mit arbejde mening. For jeg har hjulpet et menneske videre. Den følelse var mere sjælden, da jeg havde over 100 sager.

Se mere om jobcenterproblematikken i dokumentaren 'Håbløst arbejde' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Et fragtskib med mere end 3000 ton korn fra Ukraine er torsdag stødt på grund i Bosporusstrædet i Istanbul i Tyrkiet.

Som følge heraf er der lukket for skibsfart i strædet, som forbinder Sortehavet med Marmarahavet og adskiller Tyrkiets europæiske og asiatiske del.

Det 173 meter lange fragtskib "Lady Zehma" stødte på grund omkring klokken 18.00 lokal tid som følge af en fejl på roret.

Det oplyser guvernørkontoret i Istanbul.

Ingen kom til skade under hændelsen, og skibet blev hurtigt forankret.

Korneksport igen åben

Den igangværende krig i Ukraine havde indtil for godt en måned siden sat en stopper for al eksport af korn fra ukrainske havne.

Det har betydet, at flere millioner ton korn har hobet sig op i de ukrainske havne ved Sortehavet. Den situation har presset priserne på fødevarer i vejret, og det har særligt skabt udfordringer i udsatte lande i det østlige Afrika.

Den 22. juli blev der - med hjælp fra FN og Tyrkiet - indgået en aftale mellem Ukraine og Rusland. Den betyder, at der er åbnet for korneksport fra de sydlige ukrainske havne Odesa, Tjornomorsk og Pivdennyj.

Som en del af kornaftalen er der i den tyrkiske storby Istanbul blevet etableret et fælles center for koordineringen af eksporten, Joint Coordination Centre (JCC).

Her skal skibene, der sejler ud fra ukrainske havne, undersøges. Blandt andet skal det sikres, at skibene ikke fragter våben.

Krig har været i gang i et halvt år

Til og med onsdag havde 1,55 millioner ton korn og andre fødevarer forladt Ukraine under den nye aftale, oplyser JCC.

Rusland angreb Ukraine for godt et halvt år siden.

Det skete, da præsident Vladimir Putin i de tidlige morgentimer 24. februar meddelte, at han havde sat gang i en "særlig militær operation".

Få minutter senere var der meldinger om eksplosioner i flere ukrainske byer.

Danmark sender nu ti millioner kroner til nødhjælpsarbejde i Pakistan, som er ramt af store oversvømmelser.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Bidraget kommer oven på en rekordmonsun og de værste oversvømmelser, siden en historisk stor oversvømmelse ramte landet i 2010.

De mange oversvømmelser har efterladt en tredjedel af Pakistan under vand.

Pakistan står over for en ”monsun på steroider”, lød advarslen tirsdag fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Pakistan kalder selv situationen for en national krise.

Embedsmænd anslår, at mere end 33 millioner pakistanere er blevet ramt af oversvømmelserne.

Det svarer til hver syvende borger i landet.

I FN har man klassificeret situationen i Pakistan til at være på det mest kritiske ud af tre niveauer. Langt værre end tidligere oversvømmelser.

En voldsom monsunsæson

Oversvømmelserne i 2010 har indtil videre været den mest dødelige i Pakistans historie.

De kostede over 2000 mennesker livet.

De mange oversvømmelser skyldes blandt andet rekordstore mængder af regn.

Sommeren er monsunsæson, og i år har den været ekstra voldsom.

Dertil kommer Pakistans 7200 gletsjere.

Klimaforandringerne er med til at smelte dem hurtigere end tidligere, så is og sne omdannes til flodvand.

Samtidig bidrager klimaforandringerne i form af højere temperaturer til, at ekstrem nedbør er mere sandsynligt.

De massive vandmasser har ødelagt veje, afgrøder og broer.

Flere hundredetusinder mennesker er strandet eller blevet fordrevet fra deres hjem. Samtidig er massive redningsaktioner i gang.

Dødsfald og sygdomsudbrud

Over 1100 personer har i alt mistet livet under den nuværende oversvømmelse.

Ifølge FN er omkring 15 procent af landets befolkning – 33 ud af 220 millioner – berørt.

De er i risiko for enten at få vandbårne sygdomme, at drukne eller blive fejlernæret på grund af oversvømmelserne.

Der er allerede problemer med diarré, denguefeber, malaria, polio og covid-19 i Pakistan.

Sygdomsudbruddene ses især i lejre, hvor vand- og sanitetsfaciliteter er ødelagt.

FN og den pakistanske regering sendte tirsdag i fællesskab en officiel appel om international hjælp.

De beder om 160 millioner dollars – knap 1,2 milliarder kroner – til at hjælpe de hårdest ramte.

Da Marcus Kondrup Nielsens ludomani var allerværst, styrede det hele hans liv.

Han isolerede sig fra sociale fællesskaber, og mens hans selvværd blev lavere og lavere, fik han flere og flere depressive tanker.

- Jeg havde ikke lyst til at se andre mennesker. Jeg havde bare lyst til at være mig selv. Jeg kunne ikke se nogen fremtid. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme ud af de her problemer, fortæller Marcus Kondrup Nielsen i ’Go’ morgen Danmark’.

Når tingene var svære, flygtede han fra problemerne ved at spille, og når han så tabte, blev depressionen endnu værre.

På et tidspunkt kom Marcus Kondrup Nielsen så langt ud, at han ikke længere kunne se en løsning.

- Hen over et halvt år kommer den her trang til at gøre noget ved det, og den bliver større og større. Det bliver så uoverskueligt, at jeg til sidst ikke kan se nogen anden udvej end at tage mit eget liv, forklarer han.

Og Marcus Kondrup Nielsen er ikke alene.

En ny rapport fra Forskningsklinikken for Ludomani viser, at ludomaner i højere grad lider af depression, angst og skizofreni.

Ludomanien er sekundær

Thomas Marcussen er klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani, og han forklarer, at ludomani for mange er en måde at dulme de svære tanker og følelser:

- Hvis man er trist, bange eller har en masse ubehag i kroppen, kan de her aktiviteter gøre for en kort stund, at man ikke kan mærke sig selv og får lidt fred.

Forskningen peger på, at kvinder ofte får en depression af at spille, mens mænd ofte begynder at spille, fordi de har en depression.

Når Forskningsklinikken for Ludomani får nye ludomaner i behandling, bliver der derfor lavet en grundig udredning for andre psykiske lidelser.

Og det er vigtigt for behandlingen, at man bevæger sig i en retning, hvor fokus i højere grad er på de underliggende lidelser, forklarer Thomas Marcussen.

- Det er min klare fornemmelse, at ludomanien i de fleste tilfælde er sekundær. Der er en grundlidelse nedenunder, som er mere eller mindre alvorlig.

Begge problemer skulle løses

Marcus Kondrup Nielsen nåede heldigvis ikke at tage sit eget liv. I stedet fik han søgt om hjælp til sin ludomani, som viste sig at bygge på en depression, han dengang ikke vidste, at han havde.

Han spiller ikke længere, han har fået behandling mod depressionen, og i dag holder han foredrag om sin ludomani.

Jeg kunne ikke blive fri for begge ting ved kun at løse det ene problem

Marcus Kondrup Nielsen, forfatter og foredragsholder

Men han ville have ønsket, at der havde været mere fokus på depressionen, dengang han opsøgte hjælp for sit spilleproblem.

Det var nemlig på eget initiativ, at Marcus Kondrup Nielsen opsøgte psykologhjælp til sin depression.

- Jeg synes primært, at behandlingen omhandlede spilafhængigheden, men jeg kunne ikke blive fri for begge ting ved kun at løse det ene problem, siger han.

Se hele interviewet med Marcus Kondrup Nielsen og Thomas Marcussen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

På mange danske stationer har der i år været en betydelig stigning i antallet af såkaldte sporløbere, der skærer over skinnerne i stedet for at gå den lidt længere vej udenom.

Og mens det kan virke som en fiks idé i øjeblikket, følger der en alvorlig risiko med. I første halvår af 2022 blev der rapporteret 733 tilfælde af nærvedpåkørsler, hvor et tog er tæt på at ramme en person, meddeler Banedanmark.

Du skal have respekt for jernbanen

Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark

Det er næsten 200 flere tilfælde end året før, hvor der ovenikøbet var ekstraordinært mange tilfælde, lyder det.

Den udvikling bekymrer Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark.

- Du skal have respekt for jernbanen, men tallene viser desværre tydeligt, at ikke alle har den nødvendige respekt. Hver gang, vi har en hændelse, hvor det har været tæt på en ulykke, kunne det lige så godt være gået galt. På stationerne er du aldrig langt fra nærmeste lovlige krydsningssted, så der er ingen grund til at risikere livet for at forsøge at spare to minutter, siger han i en pressemeddelelse.

Desværre holder det sig ikke ved nærvedpåkørsler, for hvert år mister mellem tre og syv mennesker livet i en togpåkørsel, oplyser Banedanmark. Samtidig er personpåkørsler den type jernbaneulykke, der er skyld i flest tilskadekomster.

Alvorligt for lokomotivføreres psykiske helbred

Det er lokomotivførerne selv, der melder ind, hvis de opdager mennesker ved sporene. Det kan både gælde personer, der skyder genvej over skinnerne, er berusede, har tabt noget eller graffitimalere.

Og det er særlig farligt, fordi tog kører hurtigere, end man forventer, og samtidig støjer nutidens tog væsentligt mindre end tidligere, hvilket kan øge risikoen for en ubehagelig overraskelse for både lokomotivfører og personen på sporet.

Netop for lokomotivførerne er stigningen af sporløbere skræmmende, for det er en rystende oplevelse, der sætter sig psykisk hos førerne, hvis de er tæt på at slå et andet menneske ihjel.

Preben S. Pedersen, der er forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, advarer mod at gamble med lokomotivførernes psykiske helbred.

- Det er ødelæggende for psyken, og hvert år er der kollegaer, der må stoppe som lokomotivfører efter ulykker eller nærvedulykker. Så bliv væk fra sporet. Det handler ikke kun om dit eget liv – det handler også om andre menneskers helbred, siger han i pressemeddelelsen.

Det er særligt mellem klokken 16.00 og 20.00, at folk krydser sporene.

En ting er, at man bringer sit eget liv i fare, men en anden ting er, at man skader andre mennesker

Transportminister Trine Bramsen (S) til TV 2 Fyn Kampagne skal modvirke sporløbere

For at modvirke tragiske ulykker og tilskadekomster har Banedanmark flere mulige tiltag. Det kan blandt andet være at opsætte hegn mellem sporene på en station, hvilket blev gjort på Østerport Station i 2020 og efterfølgende medvirkede til et fald i krydsninger.

Onsdag indleder Transportministeriet sammen med Banedanmark en kampagne på sociale medier og med plakater på stationer, som skal minde os om ikke at krydse skinnerne.

Med den kampagne håber transportminister Trine Bramsen (S), at vi bliver mere opmærksomme på problemet med sporløbere.

- Jeg håber også, at det kan blive noget, vi reagerer på, når vi ser nogen, der er på vej over sporene. En ting er, at man bringer sit eget liv i fare, men en anden ting er, at man skader andre mennesker. Både dem, der sidder i togene, og dem, der står og ser på. Det er meget, meget voldsomt, siger hun til TV 2 Fyn.

En tværfaglig gruppe i Banedanmark gennemgår hvert kvartal de stationer, hvor der er flest tilfælde, og hvor der er sket den største stigning, for at se, om man kan gennemføre tiltag, der afholder sporløberne fra at træde ned på skinnerne.