TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan mindst 180.000 danske lejere risikerer at få sat deres husleje markant op på grund af de seneste måneders rekordhøje inflation.

Udlejerne kan nemlig lade lejen stige, så den følger udviklingen i det såkaldte nettoprisindeks, som er et udtryk for forbrugerprisudviklingen.

Det perspektiv vil SF og Enhedslisten have sat en stopper for. De to støttepartier frygter, at huslejestigninger vil tvinge folk til at fraflytte deres boliger.

Nu vil bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) indkalde de to partier til drøftelser:

- Det er en alvorlig situation for lejerne, og derfor har jeg i dag sendt en invitation til både SF og Enhedslisten med henblik på at drøfte deres forslag i næste uge, siger ministeren, der ikke har sat en dato på, hvornår partierne mødes.

Kræver akut handling

Konkret foreslår Enhedslisten, at man som akut løsning indfører et loft over lejen så huslejestigningerne tager udgangspunkt i et nettoprisindeks, hvor energipriser og fødevarepriser er undtaget.

SF vil suspendere regulering efter nettoprisindekset i en periode, indtil inflationen falder igen.

Fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, lød det, at ministeren bør indkalde lejeforligskredsen snarest muligt, og SF's boligordfører, Halime Oguz, var også utålmodig:

- Det her kan jo slet ikke vente. Det går for langsomt, og regeringen er nødt til at træde i karakter nu, siger Halime Oguz.

Rabjerg Madsen fastholder dog, at det er for tidligt med egentlige politiske forhandlinger.

Hvorfor har du ikke inviteret til konkrete forhandlinger i stedet for drøftelser?

- Fordi jeg i første omgang meget gerne vil høre, hvordan Enhedslisten og SF ser på sagen. Det er derfor, jeg har rakt ud til de to partier i dag, siger ministeren.

Dem, der rammes af de her huslejestigninger, synes ikke, man kan vente på det her. Så hvorfor ikke invitere til konkrete forhandlinger nu?

- Det her er meget komplekse problemstillinger. Inflation rammer bredt i samfundet, og derfor studerer vi situationen meget nøje, og lytter derfor meget gerne til de forslag, der er bragt på banen, siger Rabjerg Madsen.

Han vil ikke ind på, hvor længe der kommer til at gå, før der eventuelt kommer en økonomisk håndsrækning til de pressede lejere.

Huslejen følger inflationen

Huslejestigninger, der følger inflationen, blev indført i 2015 som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen. Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.

Mens priserne herhjemme fortsætter i vejret, er udviklingen nu vendt på den anden side af Atlanten.

Onsdag viste de nyeste tal for inflationen i USA nemlig et overraskende fald. For mens de amerikanske priser i juni var steget med 9,1 procent sammenlignet med året før, lå det tal i juli kun på 8,5 procent.

Jeg tror faktisk, at det her var toppen i USA

Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank

Hos Danske Bank kalder cheføkonom Las Olsen de amerikanske tal for "en positiv overraskelse".

- På nogle områder lysner det for de amerikanske forbrugere, og det er også noget af det, der slår igennem i dagens tal. Benzinprisen er faldende, og også en del andre råvarer er blevet billigere, skriver han i en kommentar.

Og ifølge blandt andre Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, er det et forvarsel om, at noget lignende snart kan ske i Danmark.

Rentehop er begyndt at virke

Danmark er en lille, åben økonomi, som påvirkes meget af de lande, vi handler med.

Hvis danske virksomheder for eksempel skal betale mere for varer fra udlandet, bliver det dyrere for dem at producere deres egne varer, og de vil derfor sætte prisen op.

Det rammer de danske forbrugere og får inflationen i Danmark til at stige.

Som verdens største økonomi kan amerikanerne dårligt hoppe, uden at vi i Europa mærker jorden ryste. For eksempel er de danske renter tæt forbundet med den amerikanske centralbanks (FED) renter.

Siden april har FED hævet sin rente historisk meget i et forsøg på at få den amerikanske inflation til at falde igen – vel at mærke uden at udløse en stor økonomisk tilbagegang.

Og ifølge Søren V. Kristensen tyder faldet i den amerikanske inflation på, at det er begyndt at virke.

- Det er det, der får priserne på en lang række råvarer, energi og fødevarer til at falde. Og det er faktisk også det, der slår igennem i det amerikanske inflationstal for juli, nemlig at sådan noget som benzinprisen er faldet ganske meget i USA, siger han.

Dansk inflation skal længere op, før den kommer ned

Når den amerikanske centralbank hæver sin rente, lægger det tusindvis af amerikanske virksomheder under pres. Og derfor skruer de også ned for deres forbrug af for eksempel energi og råvarer.

Idéen er netop at få priserne til at falde igen. Og ifølge Søren V. Kristensen ser det ud til, at amerikanerne har lagt de vildeste prisstigninger bag sig.

- Jeg tror faktisk, at det her var toppen i USA. Man skal passe på, for det har man tænkt flere gange, men jeg synes, der er ret mange tegn på, at det bevæger sig ned, siger han.

Samtidig er den lavere inflation i USA ifølge cheføkonomen et varsel om, at noget lignende er ved at ske i Europa og Danmark, hvor renterne også er sat i vejret.

Men man skal passe på med at oversætte amerikanske forhold direkte til danske.

For mens priserne på energi og gas er faldet i USA, er Europa langt mere afhængig af russisk gas. Og her har vi endnu ikke mærket de fulde konsekvenser af krigen i Ukraine på forbrugerpriserne, advarer Søren V. Kristensen:

- Det kommer vi til at gøre i august, og der tror jeg, at vi kommer til at se den danske inflation stige yderligere og nærme sig 10 procent. Men derfra tror jeg også, at vi har set toppen i dansk inflation.

Inflationen er stadig ikke under kontrol

Selvom inflationen generelt set er bøjet af, har den amerikanske centralbank fortsat lagt i kakkelovnen til store rentestigninger de næste måneder.

Normalt sigter centralbanker nemlig efter en inflation på omkring 2 procent om året. Men lige nu er der ifølge Las Olsen fra Danske Bank risiko for, at de rekordhøje prisstigninger bider sig fast.

- Det kræver resolut handling, også selvom det risikerer at udløse et tilbageslag i økonomien, siger han.

Hos Sydbank forventer Søren V. Kristensen også adskillige rentehop endnu – endda også nogle af de helt store.

- Det kan godt være, at det her er de første tegn på, at inflationen bøjer af. Men der er lang vej derfra og til at sige, at den er under kontrol, siger han.

Sol og sommer præger det danske vejr i disse dage, men inden for i Folketinget trækker sorte skyer op.

Efter et møde i Granskningsudvalget afviste statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig at hjemsende embedsfolk. Statsministeren sagde blandt andet, at hun har tillid til sin departementschef, Barbara Bertelsen.

Med disse ord velkommen til dagens overblik, der fortsætter på Christiansborg, men et andet sted.

Danmark giver 820 millioner kroner i støtte til Ukraine

På en donorkonference med i alt 26 lande i København har Danmark lovet at give yderligere 820 millioner kroner i støtte til Ukraine.

Det krigshærgede land fik på konferencen støtte til krigen mod Rusland for i alt 1,5 milliarder euro. Det svarer til cirka 11 milliarder kroner.

Den russiske invasion har snart varet i et halvt år, og det danske bidrag på 110 millioner euro er tænkt som en langsigtet hjælp til det krigshærgede land. Pengene skal gå til våben og træning af soldater, og ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) er det "tredje fase" i støtten til Ukraine.

De mange danske millioner kroner skal være en tryghed for Ukraine, så landet under den langvarige krig kan se, at våbendonationerne fortsætter.

Konferencen blev indledt af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der holdt åbningstalen fra hovedstaden Kyiv via en videoforbindelse.

Aktindsigt bliver gjort sværere

Vi fortsætter i det politiske spor, hvor offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge – både når de er på arbejde, og når de holder fri.

Derfor vil regeringen med et nyt lovforslag øge beskyttelsen af folk, der arbejder i det offentlige. Det gælder eksempelvis fængsels- og politibetjente samt kommunalmedarbejdere, der arbejder med udsatte borgere.

Konkret skal det ske ved at gøre det lettere for myndighederne at afvise aktindsigter, der opfattes som chikane.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet kalder over for TV 2 beslutningen for "en drastisk ændring".

Ifølge justitsminister Mattias Tesfaye (S) skal lovforslaget ikke ramme journalister eller forskere, der har krav på at få indsigt i den offentlige forvaltning, men derimod privatpersoner. Men professor Michael Gøtze er skeptisk, da lovteksten ifølge ham består af "elastiske paragraffer".

Statsminister Mette Frederiksen har ellers tidligere på sommeren bebudet, at det skulle være lettere for offentligheden at få aktindsigt via en revidering af offentlighedsloven.

USA får vaccine mod abekopper til at række længere

Antallet af smittede med abekopper har de seneste måneder været i kraftig stigning i både Europa og USA.

Sygdommen ses primært blandt homoseksuelle mænd, og på verdensplan er der mangel på vaccinedoser, da større risikogrupper skal vaccineres.

I USA har udfordringen medført, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har taget alternative metoder i brug.

For at få de enkelte vaccinedoser til at række længst muligt bliver vaccinenålen kun stukket ind i huden, og ikke halvanden centimeter ind i musklen, som ellers er kutyme.

Dermed bliver blot en femtedel af vaccinedosen brugt, hvilket gør, at USA får de resterende 400.000 doser til at række til omkring 2 millioner doser.

Brøndby-fan skal i fængsel

En fan af fodboldklubben Brøndby IF kan se frem til foreløbigt 20 dage i arresten.

Det sker på bagkant af Brøndbys nederlag til FC København i Superligaen, hvor en 25-årig mand efter kampen tvang et halstørklæde og fodboldtrøjer fra FCK-fans i S-toget.

Videoen blev optaget af en af medpassagererne og har efterfølgende bredt sig som en steppebrand på de sociale medier.

Manden blev som følge af et retsmøde varetægtsfængslet af en dommer indtil foreløbig 31. august. Brøndby-tilhængeren er ikke fængslet for røveri, men i stedet for ulovlig tvang.

Den 25-årige er uenig i kendelsen og overvejer nu, om han skal kære afgørelsen til Østre Landsret.

Danske 7-Eleven-butikker er genåbnet

Dagens overblik rundes af med en positiv historie for danskere med hang til at få stillet deres sult på farten.

I mere end tre en halv dag har det ikke været muligt at købe kioskvarer i langt de fleste danske 7-Eleven-butikker.

Men torsdag eftermiddag oplyser kæden, at driften langt om længe er blevet stabil, så danskerne igen kan købe pølsehorn og sodavand, inden de står på toget.

Mandag morgen blev samtlige af 7-Elevens 176 butikker herhjemme lammet, og det var ikke muligt for kædens medarbejdere at benytte kasserne eller tage imod betaling.

7-Eleven blev ramt af et såkaldt ransomware-angreb, hvor kriminelle har tiltvunget sig adgang til kædens netværk og låst systemerne. Butikskæden har samarbejdet med politiet og eksterne it-eksperter om at komme til bunds i sagen.

Igen bliver der skruet op for donationerne på forsvarsområdet til Ukraine.

Torsdag har Danmark i samarbejde med det krigsramte land og Storbritannien været vært for en international donorkonference på Christiansborg, hvor forsvarsministre fra 26 lande deltog.

Storbritannien og USA er længere væk, så de har nok ikke givet lige så meget

Kristian Lindhardt, militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet

Her meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark vil støtte Ukraine med yderligere 820 millioner kroner, som skal gå til våbenproduktion, våbendonation og træning af den ukrainske hær.

- Det betyder, at det samlede danske bidrag til støtte til Ukraine nu er over tre milliarder kroner siden Putins brutale overfald på Ukraine 24. februar, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) til Politiken.

TV 2 har samlet en oversigt over Danmarks militære bidrag til Ukraine i forbindelse med krigen:

26. februar: 2000 TYR-beskyttelsesudrustninger og 700 sanitetstasker 27. februar: 2700 skulderbårne panservåben 1. marts: 50 millioner kroner til lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine 18. marts: 50 millioner kroner til lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine og nabolande berørt af krigen 21. april: 600 millioner kroner til militært udstyr 10. august: 130 danske soldater vil træne ukrainske soldater i Danmark 11. august: 820 millioner kroner til våben og træning af ukrainsk hær

Desuden har TV 2 kontaktet Forsvarsministeriet for at afdække mørketallet og blandt andet få svar på, hvor meget det har kostet at donere TYR-beskyttelsesudrustninger, sanitetstasker og skulderbårne panservåben samt at træne ukrainske soldater i Danmark.

Forsvarsministeriet arbejder i øjeblikket på at finde svarene, oplyser de.

Danskerne har betalt mere end briterne og amerikanerne

Ud over Danmark har også andre lande haft checkhæfterne op af lommen for at hjælpe Ukraines militær.

Heriblandt USA, som indtil videre har doneret hele 65,6 milliarder kroner. Det vil sige 195,70 kroner per indbygger.

Imens har Storbritannien støttet det ukrainske militær for 20,6 milliarder kroner, hvilket svarer til 300,10 kroner for hver brite.

I Polen har donationerne kostet borgerne 354,90 kroner per indbygger, da de har sendt militærhjælp for 13,4 milliarder kroner.

Herhjemme har danskerne dog betalt væsentligt mere for at støtte Ukraines hær.

Danskerne har nemlig støttet Ukraine for 514,10 kroner per person, hvis man tager udgangspunkt i, at Danmark har doneret for tre milliarder kroner.

Og det er der flere grunde til, fortæller militæranalytiker Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiet.

Letterne og esterne har doneret endnu mere

For jo tættere man er på konfliktens grænser, desto mere er man villig til at bidrage med.

- Storbritannien og USA er længere væk, så de har nok ikke givet lige så meget som eksempelvis de baltiske lande, siger Kristian Lindhardt til TV 2.

Indtil videre har Ruslands nabolande Letland og Estland doneret henholdsvis over 1,5 milliarder kroner og 1,7 milliarder kroner, oplyser France24. Det svarer til 813,70 kroner og 1279,70 kroner per borger.

Danmark fører en "aktivistisk" politik

Selvom Polen også er tættere på Rusland end Danmark, så befinder landet sig i en helt anden situation, hvilket gør, at det har doneret færre penge for hver indbygger end Danmark.

- Polen har taget imod mere end 1,5 millioner flygtninge fra Ukraine, og det er en byrde for dem, men den har de taget på sig, fortæller militæranalytikeren.

- Derudover er områder i Polen igennem længere tid blevet brugt til at træne ukrainske soldater. De har også fået de ukrainske børn i skole, og det koster også en del. Polen har i høj grad bidraget – men på andre måder.

Kristian Lindhardt fortæller desuden, at Danmark fører en "aktivistisk" politik ved at donere en større sum, og det gør de ikke kun for at støtte Ukraine, men også for at bevise sit værd over for NATO.

- Danmark har ikke været ret god til at leve op til sine forpligtelser i NATO. Eksempelvis skulle alle medlemslande fra 2014 afsætte 2 procent af deres bnp (bruttonationalprodukt, red.) til forsvarsudgifter, men det mål agter Danmark først at opnå i 2033, siger han.

Antallet af coronarelaterede dødsfald blandt de ældre mellem 75-84 år ligger nu over det forventede niveau for sommeren.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i den seneste statusrapport om corona i Danmark.

- I aldersgruppen 75-84 år har dødeligheden i denne sommer ligget lidt over det forventede niveau, fremgår det af rapporten.

Der har over sommeren været smitte blandt især de ældre på grund af Omikron-varianten BA.5.

Der er ingen andre oplagte forklaringer end corona

SSI oplyser til TV 2, at instituttet ved denne type opgørelser ikke har oplysninger om dødsårsager.

Det skyldes, at dødsårsager i mange tilfælde er komplekse og svære at afdække, når der sker en forværring hos en i forvejen syg eller svækket person, lyder det.

- Når vi har set, at dødeligheden i aldersgruppen 75-84 år denne sommer har ligget lidt over det forventede niveau, kan vi derfor ikke præcist sige årsagen. Denne sommer har vi dog hverken haft hedebølge eller andre større epidemier. Vi har derfor ikke andre oplagte forklaringer end covid-19, oplyser SSI.

Vacciner er blevet smidt ud

SSI understreger over for TV 2, at der på nuværende tidspunkt ikke er en generel overdødelighed i Danmark.

Og ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, kan der være tale om en enkelt opgørelse, hvor der ekstraordinært er tale om en ophobning af coronarelaterede dødsfald, fortæller han til TV 2.

- Men det er klart, at det kan virke mærkeligt, at de sårbare ældre ikke er blevet vaccineret på et tidligere tidspunkt, når der samtidig er blevet smidt vacciner ud. Medmindre det er på grund af en usikkerhed om, hvor mange gange man kan blive vaccinereret og stadig have en effekt af vaccinen, siger han.

Han henviser til, at de ældre ved et 4. stik i foråret, ville have brug for et 5. stik til efteråret, hvor sundhedsmyndighederne vurderer, at smitten igen vil stige.

Styrelsen har fået kritik fra flere fronter

Sundhedsstyrelsen er af Ældresagen og af flere eksperter i både ind- og udland blevet voldsomt kritiseret for at gå mod anbefalinger fra blandt andet Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol (ECDC) om et 4. stik til de ældste.

Høj alder er ifølge Sundhedsstyrelsen selv den altoverskyggende risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19.

Samtidig viser et nyt studie fra SSI, at Omikron-varianten BA.5 er mere alvorlig end varianten BA.2, der i sommer lagde mange danskere ned.

Alligevel må langt de fleste plejehjemsbeboere og ældre på 85 år eller over vente til 15. september for at få et 4. stik, mens en eksempelvis rask 82-årig skal vente til 1. oktober. Det er næsten ti måneder siden, de ældre har fået det første boosterstik.

SSI beskrev allerede i deres risikovurdering fra 21. juni, at risikoen for at blive smittet i forbindelse med en sommerbølge med BA.5 var høj for de ældste.

- Sandsynligheden for vigende beskyttelse imod alvorlig sygdom er højere blandt de ældre aldersgrupper, der blev vaccineret med det 3. stik før den øvrige del af befolkningen, fremgår det.

Landets fem regioner er torsdag gået i gang med at informere om og tilbyde vaccination mod abekopper.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Tirsdag blev målgruppen for vaccinationstilbuddet udvidet til at omfatte mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere.

Tidligere var tilbuddet forbeholdt nære kontakter til smittede.

Regionerne vil informere målgruppen, fremgår det.

- Det er regionerne, der kommer til at stå for vaccinationen og for information til de personer, der er i særlig risiko, om, hvor og hvordan de kan henvende sig, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det vil blandt andet ske gennem et brev til de personer, der er i forebyggende behandling mod hiv.

To stik med 28 dages mellemrum

Vaccinationen af personer i særlig risiko i Region Nordjylland begynder allerede torsdag eftermiddag.

Det oplyser Region Nordjylland på sin hjemmeside.

Her er der åbent for vaccination torsdag fra klokken 15 til klokken 21.

Det gælder personer, der har fået besked via e-Boks, brev, infektionsmedicinsk afdeling eller egen læge, oplyser regionen.

Vaccinationen mod abekopper gives som to stik med mindst 28 dages mellemrum.

I Region Syddanmark vil man sende orienteringsbreve ud til nogle af de mænd, der er i risikogruppen.

Det oplyser cheflæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital Anne Øvrehus.

- Vi sender et brev, der orienterer om muligheden for vaccination, til de borgere, som vi i vores systemer kan se, er i risikozonen.

- Men de borgere, der ikke har fået tilbudt behandling med PrEP mod hiv (forebyggende behandling mod hiv, red.), er selvfølgelig ikke i vores systemer.

- Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man via regionens hjemmeside kontakter os, hvis man er i målgruppen, så man kan blive vaccineret, siger hun i en pressemeddelelse.

Smitte er ikke knyttet seksualitet

Siden 23. maj er der konstateret 135 tilfælde af abekopper herhjemme.

Smitte med abekoppevirus sker ved tæt fysisk kontakt.

Risikoen for smitte er ikke knyttet til køn eller seksualitet, men der er set særligt mange tilfælde af smitte verden over i gruppen af mænd, der har haft sex med mænd.

De sundhedsskadelige fluorstoffer kaldet PFAS findes mange steder i badevandet.

Men det er i koncentrationer, der generelt ligger væsentligt under den vejledende grænseværdi for badevand.

Det konkluderer Miljøstyrelsen på sin hjemmeside efter at have tjekket 50 kyststrækninger og søer for indhold af PFAS-stoffer.

Der blev påvist indhold af PFAS under grænseværdien i 48 ud af 50 badevandsanalyser.

Under grænseværdien

I de sidste to prøver var der ikke påvist PFAS i et omfang, der kunne måles.

I Jammerbugt Kommune i Nordvestjylland fandt man i en enkelt badevandsanalyse overskridelse af grænseværdien.

Men ved en opfølgende prøvetagning var analyseresultatet under grænseværdien.

Miljøstyrelsens undersøgelse suppleres af 216 badevandsprøver foretaget af 41 kommuner.

Også kommunernes målinger viser, at indholdet af PFAS i badevandet var under grænseværdien med undtagelse af en prøve ved Aalborg, som i første omgang var højere end den fastsatte værdi.

Men ved en supplerende måling var den lavere.

Tusindvis af steder bør undersøges

Det var et fund af PFAS-stoffer i havvand ved Thyborøn i juni, der gav anledning til undersøgelsen.

PFAS-stoffer er problematiske, fordi de mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

I gruppen af PFAS-stoffer finder man blandt andet det meget omtalte stof PFOS, som har været anvendt i slukningsskum på brandøvelsespladser landet over.

I Korsør havde det den konsekvens, at medlemmer af det lokale kogræsserlaug uforvarende indtog stoffet, fordi køerne havde græsset nær en tidligere brandøvelsesplads.

I maj i år viste en kortlægning lavet af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.

Miljøstyrelsens badevandsprøver er udtaget ved 50 badevandsstationer jævnt fordelt langs Danmarks kyster.

Alle badevandsprøver er udtaget i 0,30 meters dybde.

Det begyndte med et højt brag.

Så et til.

Og et til.

Sådanne skader kan være forårsaget af mange ting

Institute for the Study of War, tænketank

På den gule sandstrand ved Sortehavet rejste badegæsterne sig i deres liggestole, mens en grå røgsky steg op over landskabet bag dem.

Var krigen kommet til Krim?

To kilometer bag rækkerne af kulørte parasoller og hvide liggestole var der netop sket en serie af enorme eksplosioner på den russiske luftbase, som ligger i turistområdet uden for byen Saki.

Eksplosionerne fandt sted tirsdag 9. august klokken 15.20 lokal tid, og siden har episoden været omgærdet af mystik.

Den russiske forklaring

Ukraine har nemlig så vidt vides ingen missiler, der kan nå helt til Krim, og at ukrainske jagerfly kunne trænge så langt ind i russisk kontrolleret luftrum virkede ikke sandsynligt.

- Vi undersøger brud på reglerne for brandsikkerhed som hovedårsagen til, at ammunition på Saki-luftbasen er eksploderet, sagde en embedsmand i Ruslands forsvarsministerium til nyhedsbureauet Tass, nogle timer efter at trykbølgerne var forsvundet ud over Sortehavet.

Siden har russerne holdt fast i forklaringen om, at eksplosionerne skete som følge af et uheld.

Ødelæggelserne set fra oven

Da skaderne blev gjort op, kunne de russiske myndigheder meddele, at 1 person havde mistet livet, og 14 var blevet såret.

Men ifølge russerne var der ikke sket skader på de fly, som hører til på basen.

Nu fortæller satellitfotos, som det amerikanske firma Planet Labs har taget af basen, imidlertid en helt anden historie.

Her ses tydeligt store afsvedne områder og mindst otte ødelagte russiske kampfly.

Billedet er taget onsdag 10. august klokken 16.40, og hvis man sammenligner med et foto fra dagen før, ses en forskel.

På billederne fra 10. august ses tre store kratere og ødelagte fly af typen Su-24 og Su-30, der er parkeret i området omkring landingsbanen.

Derudover ser to lufthavnsbygninger ud til at være fuldstændig ødelagt.

Den undersøgende journalist Eliot Higgins, der driver mediet Bellingcat, har analyseret billederne og skriver på Twitter, at han "ikke kan komme i tanker om noget tidspunkt i nyere tid, hvor Rusland har mistet så meget materiel".

Han tøver med at konstatere, hvad årsagen til eksplosionerne kan være, men omtaler dem som resultatet af et angreb.

- Jeg kan se tre kratere på steder, der blev brugt til opbevaring, så det kan være, at de blev angrebet, og alt andet blev ødelagt, da hvad end, der blev opbevaret, sprang i luften, skriver han og tilføjer:

- En fortolkning af disse kratere er præcise angreb med langtrækkende ammunition, skriver han og tilføjer, at kraterne er 20 til 25 meter i diameter, hvilket betyder, at der er brugt meget store granater.

- En ting, der stikker ud, er, at der ikke er kratere fra forbiere, så enten brugte de meget præcise våben, eller også var de heldige, skriver Eliot Higgins.

Et kostbart tab

Eksperter hos den amerikanske tænketank Institute for the Study of War har analyseret billeder og videoklip fra sociale medier for at finde ud af, hvad der var årsag til eksplosionerne. Eksperterne kommer frem til, at der var to samtidige eksplosioner på basen, hvilket sår tvivl om den oprindelige russiske forklaring.

Oplysninger fra de lokale russiske myndigheder på Krim understøtter, at eksplosionerne var ekstremt kraftige.

Ifølge myndighederne blev 82 civile bygninger uden om luftbasen beskadiget af eksplosionerne.

De ødelagte jagerfly er en kostbar affære for Rusland. Ifølge en artikel som det russiske medie Izvesti udgav i 2021, koster et kampfly af typen Su-30 i omegnen af 117 millioner kroner at fremstille.

Otte ødelagte kampfly er det største tab, som Ruslands luftvåben har lidt, siden landets præsident, Vladimir Putin, besluttede sig for at invadere Ukraine.

De udbrændte fly på Saki-luftbasen har formentlig deltaget i det russiske overfald på ukrainske byer, der gentagne gange er blevet ramt af missiler fra kampfly, som har befundet sig uden for det ukrainske luftforsvars rækkevidde.

Hvis man ser på et kort, gør tabet af kampflyene ikke Ruslands situation i det sydlige Ukraine nemmere.

Den russisk besatte by Kherson ligger under 200 kilometer fra basen, og Ukraines militær ser i disse dage ud til at forberede en offensiv for at generobre byen.

Så hvis eksplosionerne virkelig var et uheld, som russerne hævder, kom de på et godt tidspunkt for Ukraine.

Held i uheld

Historien om, at det hele var et uheld gør også, at Rusland slipper for at gøre alvor af de trusler, som landets tidligere præsident Dmitrij Medvedev kom med i midten af juli 2022.

- Dommedag kommer meget hårdt og hurtigt. Det bliver svært at skjule sig, sagde Medvedev, der er en nær allieret af Vladimir Putin.

Truslen kunne godt tolkes som om, at Rusland er villig til at bruge atomvåben, hvis Ukraine angriber Krim.

Ukraine tog imidlertid ikke ansvaret for angrebet. I stedet skrev forsvarsministeriet om eksplosionerne på de sociale medier med et sarkastisk glimt i øjet.

Ukrainerne kendte ikke årsagen til branden, men vidste at der var en "risiko ved at ryge visse steder", skrev ministeriet blandt andet.

Officielt tog Ukraine altså ikke ansvaret, men uofficielt var sagen en anden.

Den britiske tv-station Sky News kunne fortælle, at en højtstående ukrainsk officer, der ville være anonym. sagde, at angrebet blev udført af ukrainske specialstyrker.

Den amerikanske avis The New York Times talte også med en ukrainsk officer. Han sagde, at det var ukrainske partisanere på Krim, der havde hjulpet ukrainerne, men han uddybede ikke.

Den amerikanske avis Washington Post var også i kontakt med en anonym ukrainsk officer, der sagde, at specialstyrker stod bag operationen.

De ubesvarede spørgsmål

Men kan man stole på anonyme ukrainske officerer?

Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War tør ikke.

- Ukrainske embedsmænd spiller på den tydelige russiske forvirring omkring angrebet, så det bliver svært at bedømme Ukraines langtrækkende formåen, skriver Institute for the Study of War i sin daglige briefing 10. august.

Ifølge Institute for the Study of War er det ikke muligt at afgøre, hvilke våben der blev brugt, hvis man udelukkende ser på satellitbillederne.

- Sådanne skader kan være forårsaget af mange ting. Specialstyrker, partisaner eller missiler. Direkte på stedet eller på afstand, skriver Institute for the Study of War.

Så det var nok næppe et cigaretskod, der forvandlede de dyre russiske jagerfly til udbrændte vrag.

At Ukraine er i stand til at ramme mål på Krim, kom tilsyneladende bag på mange af de russiske badegæster, der holdt sommerferie på halvøen, som Rusland besatte i 2014.

En smal bro forbinder halvøen med Rusland, og i de seneste dage har de lokale medier berettet om lange køer ved broen.

Til gengæld er trængslen ved Sortehavet til at overse.

De lokale turistmyndigheder har webcams ved de mest populære strande, og i skrivende stund ser der ud til at være god plads på liggestolene.