Smitte med abekoppevirus spreder sig og i en sådan grad, at flere lande nu vil vaccinere en større risikogruppe. Men der er ikke nok tilgængelige vacciner, og flere lande har nu ikke nok doser.

Det gælder blandt andet i Storbritannien og USA, hvor sundhedsmyndighederne går mod de anbefalinger, som vaccinen er godkendt på baggrund af. Det sker for at strække vaccinedoserne for at have nok til de grupper, der lige nu er mest udsat for smitte.

Derfor har blandt andet de britiske sundhedsmyndigheder siden juli kun tilbudt ét stik til de personer, der er i størst risiko for at blive smittet.

Det har de gjort for at få så mange som muligt beskyttet bare en smule mod smitte her og nu.

Første stik kickstarter immunsystemet

Vaccinen skal ellers gives 2 gange med mindst 28 dages mellemrum for at give fuld beskyttelse. Men hvis en person bliver udsat for smitte eksempelvis 14 dage efter et stik, er der stadig en effekt.

Det siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, til TV 2.

- Det ved vi fra andre vacciner. Smitte vil virke som en slags booster. Det kan godt være, at en person bliver smittet 14 dage efter første stik, men vaccinen vil allerede have startet et immunsvar i kroppen og vil på det tidspunkt give en reduceret alvorlighed af den smitte, siger han.

Det på trods af at personen altså endnu ikke har fået andet stik.

Også Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, er tilhænger af, at myndighederne ikke gemmer doser til et andet stik, når der er mangel på vacciner.

Man skal helst få en lille bule på armen, uden at det bløder

Eskild Petersen, professor

Hvis der vel at mærke er flere doser på vej.

- Jeg ville brænde alle doser af nu på første stik uden at reservere til andet stik, sådan som myndighederne gjorde i starten i forbindelse med coronavaccinen. På den måde bliver så mange som muligt vaccineret første gang nu, siger han til TV 2.

I USA bruger man gammel vaccineteknik

I USA er der også mangel på vaccinedoser, men her er sundhedsmyndighederne efter godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, begyndt at strække doserne på en anden måde.

Her fraråder FDA nemlig ifølge det amerikanske center for offentlig sundhed på Johns Hopkins University at vente med andet stik og kun give det første, som det blandt andet er tilfældet i Storbritannien.

I stedet for at stikke vaccinenålen halvanden centimeter ind i en muskel er myndighederne begyndt at give vaccinen i huden. På den måde bliver kun en femtedel af vaccinedosen brugt.

Eller sagt på en anden måde: USA har fået landets resterende 400.000 doser til at række til omkring to millioner doser, oplyser det amerikanske center for offentlighed sundhed.

Ifølge Eskild Petersen er det en "meget effektiv måde at give vaccinen på".

- Det var den måde, vi også vaccinerede i gamle dage, blandt andet med Calmette-vaccinen. Det gør, at du får en meget, meget effektiv stimulering af immunsystemet. Og det gør, at du kan nedsætte vaccinedosen. Det er ikke nyt, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen forklarer, at de celler, der sætter gang i immunsystemet ved vaccination, typisk sidder i de yderste hudlag.

Lille nål skal vendes rundt under huden – det kræver øvelse

Helt konkret bliver en meget lille nål – mindre end ved almindelig vaccination – stukket ind alleryderst i huden, hvorefter nålen bliver vendt opad, og vaccinen bliver sprøjtet ind.

- Man skal helst få en lille bule på armen, uden at det bløder. Så har du lagt vaccinen rigtigt. Men det er teknisk vanskeligt. Det kræver øvelse, siger Eskild Petersen.

Jan Pravsgaard mener også, at det er en god idé at vaccinere på den måde.

- Hvis altså det er dokumenteret, at en mindre vaccinedosis i huden spreder sig og giver immunitet. Det kræver dog en del mere af den person, der skal vaccinere, siger han også.

Bavarian Nordic er bekymret for den amerikanske strategi

Den danske medicinalvirksomhed, Bavarian Nordic, der står bag abekoppevaccinen, har ifølge mediet Washington Post udtrykt bekymring for den amerikanske måde at splitte vaccinen op på.

Men det får ikke USA til at ændre på sin strategi, oplyser den amerikanske sundhedsminister, Xavier Becerra.

- Vi har haft samtaler med dem om det, og det har FDA også. Vi ville ikke fortsætte, medmindre vi troede, det var sikkert og effektivt, siger han.

TV 2 har spurgt Bavarian Nordic, hvad virksomhedens bekymring præcis går på. Svaret lyder blandt andet, at vaccinen ikke er godkendt til at blive givet på den måde, som amerikanerne vil gøre, oplyser vicepræsident Rolf Sass Sørensen til TV 2.

Samtidig kræver det – sådan som de to eksperter også fremhæver – en teknisk ekspertise, som ikke alt lægefagligt personale har.

- Hvis man stikker for dybt, svarer det til, at man giver en almindelig vaccination bare med en alt for lav dosis, og så har vaccinationen ingen beskyttelse. Det vil sige, at man har en falsk beskyttelse, siger Rolf Sass Sørensen.

Han fremhæver dog, at der er tale om en nødtilladelse i USA, fordi der er mangel på vacciner.

- Så er det jo en mulig løsning. Folk skal bare ved vaccination være fuldt oplyst om de risici, man bliver eksponeret for.

TV 2 har spurgt, hvorvidt bekymringen også handler om, at den amerikanske strategi går ud over medicinalgigantens profit. Det svar kan du se i faktaboksen:

USA læner sig op ad studie, Europa skal diskutere muligheden

Vaccinemetoden er tidligere blevet brugt i forbindelse med polio og gul feber, men om den også kan bruges i forbindelse med abekoppevaccinen vides ifølge Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) endnu ikke.

EMA vil nu diskutere muligheden og kontakte Bavarian Nordic, der producerer vaccinen, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vi ved ikke, hvordan vaccinen virker i forhold til at forebygge smitte ved seksuel transmission

Eskild Petersen, professor

Ifølge den amerikanske lægemiddelstyrelse viser et klinisk studie fra 2015, at vaccination i huden gav et ”lignende” immunrespons som ved vaccination gennem huden.

- Det betyder, at individer i begge grupper reagerede på vaccination på samme måde, skriver FDA i en pressemeddelelse.

Vaccination i huden gav mere rødme, hævelse og kløe ved indsprøjtningsstedet, men mindre smerte end ved vaccination gennem huden i musklen, oplyser FDA.

Metoden er noget andet end det, der bliver kaldt scarification. Her lægger man en dråbe på huden og prikker en masse gange med en nål, så der kommer et sår.

Vaccinen er godkendt til luftvejssmitte – ikke seksuel kontakt

Ifølge Eskild Petersen er der et lille aber dabei ved vaccinen mod abekopper. For der er stadig meget, som eksperterne ikke ved.

Det viser sig nemlig, at abekopper findes i sæd og nu smitter på en ny måde gennem seksuel kontakt. Det er ikke tidligere beskrevet i den videnskabelige litteratur.

- Vaccinen er godkendt i forhold til luftvejssmitte. Vi ved ikke, hvordan den virker i forhold til at forebygge smitte ved seksuel transmission. Men eksperterne forventer, at vaccinen også giver beskyttelse mod den form for smitte, siger han.

Er der mangel på vacciner i Danmark?

Statens Serum Institut oplyste onsdag til TV 2, at Danmark har 2700 doser, hvoraf 1100 befinder sig på et lager, mens de øvrige er sendt til regionerne.

Der var 5. august brugt 170 doser. Det betyder, at der lige nu er nok vacciner til under 1300 personer, hvis alle skal have to stik.

Danmark har imidlertid en reservation på 10.000 doser hos Bavarian Nordic, og de vil efter at dømme blive leveret i næste uge. Eller måske allerede i weekenden.

Dermed vil der fra næste uge i første omgang være nok vacciner til den målgruppe på mellem 2000-5000, der ifølge Statens Serum Instituts (SSI) seneste risikovurdering er i størst risiko for at blive smittet.

Men hvis smitten breder sig, vil Danmark være i samme situation, som flere andre lande.

TV 2 forsøger lige nu at få svar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt styrelsen overvejer samme strategi som andre lande.

Bavarian Nordic oplyser til TV 2, at virksomheden kan producere 30 millioner doser om året. Det rækker til 15 millioner mennesker.

Boligministeren skal hurtigst muligt indkalde til forhandlinger om et straksindgreb, der kan beskytte tusindvis af lejere mod de voldsomme inflationsdrevne huslejestigninger.

Sådan lyder kravet fra Enhedslistens ordfører, Mai Villadsen, efter at TV 2 de seneste dage har sat fokus på huslejestigninger på boliger udlejet af private udlejere.

- Ministeren må snarest muligt indkalde lejeforligskredsen til forhandlinger om et straksindgreb, der kan skabe tryghed og værne lejerfamilierne mod urimelige huslejestigninger, siger politisk ordfører hos Enhedslisten Mai Villadsen til TV 2 torsdag morgen.

Også SF kræver, at ministeren skal handle med det samme, og kritiserer regeringens håndtering.

Ministeren møder kritik

Udmeldingerne kommer, efter at indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) tirsdag kaldte problematikken for ”meget alvorlig” og sagde, at regeringen ville følge udviklingen ”meget nøje”.

Men ministeren havde endnu ikke planer om at iværksætte konkrete tiltag, og det møder nu kritik fra støttepartierne SF og Enhedslisten.

Vi kan se, at den aftale, der blev udmøntet, rammer pilskævt

Halime Oguz, SF

- Det her kan jo slet ikke vente. Det går for langsomt, og regeringen er nødt til at træde i karakter nu, siger Halime Oguz, boligordfører for SF, der også fortæller, at hun de seneste måneder har forsøgt at lægge pres på ministeren.

Enhedslisten vil have ministeren til at indkalde den forligskreds, der i 2014 blev enige om den nuværende ordning, som nu skaber problemer for tusindvis af lejere.

Regulering efter nettoprisindekset blev indført som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Med den nye ordning kan udlejerne lade huslejen følge den generelle inflation i samfundet.

- Aftalen rammer skævt

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen.

Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

- Vi kan se, at den aftale, der blev udmøntet, rammer pilskævt, siger Halime Oguz (SF) og peger på, at det særligt er pensionister, studerende, enlige og almindelige lønmodtagere, der bliver ramt.

Det er helt skævt, at store udlejere og kapitalfonde kan skumme fløden på den her inflation

Mai Villadsen, Enhedslisten

Enhedslisten og SF frygter, at huslejestigninger vil tvinge folk til at fraflytte deres boliger.

- Det kan være en katastrofe for folks økonomi. Vi ser allerede, at mange overvejer at flytte på grund af de her huslejestigninger, siger Mai Villadsen (EL).

Mens lejernes økonomi bliver maksimalt presset, mener støttepartierne, at udlejerne tjener gode penge på ordningen.

- Det er helt skævt, at store udlejere og kapitalfonde kan skumme fløden på den her inflation og sætte priserne så højt op, siger Mai Villadsen (EL).

Udlejerne selv mener dog ikke, at de udnytter situationen. Tværtimod fortæller Lena Hartmann fra Ejendomdanmark, der repræsenterer udlejerne, at mange udlejere kan være nødt til at hæve lejen for at dække deres egne øgede udgifter.

Men den forklaring køber Mai Villadsen (EL) ikke.

- Det er unfair

Hun peger på, at lejerne allerede selv betaler for de stigende energi- og fødevarepriser. Og samtidig indgår de i beregningen af nettoprisindekset, som stiger og dermed giver højere husleje.

- Det er unfair, at lejerne betaler dobbelt for sådan noget som fødevarer og energi, som ikke i nævneværdig grad øger udlejernes udgifter, siger Mai Villadsen.

Derfor foreslår Enhedslisten, at man som akut løsning bør indføre et loft over lejen: Huslejestigningerne skal tage udgangspunkt i et nettoprisindeks, hvor energipriser og fødevarepriser er undtaget.

SF foreslår blandt andet, at man helt suspenderer regulering efter nettoprisindekset i en periode, indtil inflationen falder igen.

Også Dansk Folkeparti efterspørger handling for at hjælpe lejerne.

- Vi foreslår, at man midlertidigt øger boligstøtten for de lejere, der rammes af nettoprisindekseringen. Dermed kan man målrette hjælpen til de folk, der har lavest indkomst og derfor har det sværest, siger Alex Ahrendtsen, boligordfører for Dansk Folkeparti.

TV 2 ville gerne have spurgt flere andre partier, om deres holdning til problematikken, men hverken Venstre eller Konservative er vendt tilbage på henvendelser. Radikale Venstre skriver, at de ikke har mulighed for at stille op til interview grundet partiets sommergruppemøde.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.

Tusindvis af lejere ser ind i markante huslejestigninger som en direkte konsekvens af den rekordhøje inflation, der onsdag tog endnu et nøk op.

Ifølge blandt andre Danske Lejere skummer udlejerne fløden ved at indkræve huslejestigninger udregnet på baggrund af øgede udgifter til for eksempel energi og fødevarer, som lejerne i forvejen selv betaler for.

Og tirsdag kaldte indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), udviklingen "en udfordring og et problem". Han kom samtidig med en klar opfordring til, at udlejere ikke sætter lejen mere op, end hvad der kan forsvares.

Kritikken afvises dog nu af EjendomDanmark, der repræsenterer en lang række private udlejere.

- Det, man skal være opmærksom på, er, at når nettoprisen stiger, så stiger udlejers udgifter lige så meget som alle andres udgifter, så det kan være nødvendigt for rigtig mange udlejere at hæve prisen på lejen, siger juridisk direktør for EjendomDanmark Lena Hartmann.

Hun peger på både lønninger, driftsudgifter på udlejeres kontorer, moderniseringsudgifter, vedligeholdelse og rengøring som eksempler på udgifter, der stiger for udlejerne.

Nogen vil tjene på det

Den forklaring understøttes delvist af Marc Lund Andersen, seniorøkonom i Boligøkonomisk Videnscenter:

- Der er ikke nogen tvivl om, at udlejerne også har stigende udgifter. Det, man kan diskutere, er, om de stiger så meget, at udlejerne slet ikke får noget ud af huslejestigningerne, eller om de er steget så lidt, at udlejerne skummer fløden. Nogen vil nok tjene på det, andre vil ikke.

Desto nyere ejendom, desto større sandsynlighed for, at udlejer tjener på det

Marc Lund Andersen

Seniorøkonomen peger blandt andet på, at byggematerialer og omkostninger til håndværkere er steget mere end den generelle inflation, og at vedligeholdelse af ejendomme dermed kan give store udgifter til udlejerne.

Men hvis den her type huslejestigninger primært gælder nyopførte ejendomme, er det så ikke begrænset, hvad der kan være af større vedligeholdelsesprojekter?

- Der kan stadig være vedligeholdelse og driftsomkostninger, men der er nok en lineær sammenhæng: Desto nyere ejendom, desto større sandsynlighed for, at udlejer tjener på det, siger Marc Lund Andersen.

Kan være stor forskel

Lena Hartmann fra EjendomDanmark har svært ved at svare på, hvordan forholdet er mellem udlejernes højere udgifter og den huslejestigning, som de kan opkræve på baggrund af nettoprisindekset.

- Det kommer helt an på den enkelte udlejer. Der kan være stor forskel på, hvor meget deres udgifter stiger. Men der er ingen tvivl om, at de har øgede udgifter, siger Lena Hartmann.

TV 2 ville gerne have spurgt de enkelte udlejere ind til, hvordan de har tænkt sig at gribe problematikken an, og hvordan forholdet er mellem de ekstraudgifter, udlejeren har haft, og den huslejestigning, de opkræver.

Men flere af EjendomDanmarks medlemmer ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet til EjendomDanmarks svar. Det drejer sig om NREP, Balder og Kereby, tidligere kendt som Blackstone.

Udlejere giver rabat

Flere andre udlejningsselskaber ønsker heller ikke at stille op til interview, men sender i stedet et skriftligt svar.

Det drejer sig blandt andet om pensionsselskabet PFA, der oplyser, at huslejeniveauet i deres boliger generelt reguleres ud fra nettoprisindekset, men at ”der kan være lokale aftaler eller andre omstændigheder, der gør, at lejen stiger i mindre grad”.

Udlejerne Danica Ejendomme og Heimstaden vil derimod gerne indvie TV 2 i deres planer i forhold til de inflationsdrevne huslejestigninger.

Begge har valgt at give deres lejere en form for rabat, så de ikke bliver ramt af så høje huslejestigninger, som udlejerne egentlig har ret til at opkræve.

Vi synes, at det i denne situation er fair at dele de stigende udgifter med vores lejere

Michael Nielsen, direktør for Danica Ejendomme

Heimstaden specificerer ikke, hvor stor denne rabat er, men oplyser, at den blev givet til alle private lejere, der blev pristalsreguleret 1. juli og 1. august.

- Vi vil også for de kommende pristalsreguleringer foretage en specifik vurdering af, hvorvidt der skal ydes en ekstraordinær og tidsbegrænset rabat, oplyser Heimstaden i et skriftligt svar.

50 procent rabat

Selskabet Danica Ejendomme – med en portefølje på over 3000 boliger – har taget en beslutning om kun at hæve huslejen med 50 procent af den stigning, som de egentlig kunne opkræve, hvis de fulgte nettoprisindekset.

- Det har vi valgt at gøre for at hjælpe vores lejere i den her helt ekstraordinære i situation. De bliver ramt på alle mulige andre områder også. Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende, fortæller Michael Nielsen, direktør for Danica Ejendomme, til TV 2.

Ordningen vil gælde de lejere, som ser ind i kommende huslejestigninger. Men også de, der allerede er steget i husleje i år, vil blive nedreguleret og tilbagebetalt.

Men oplever I som udlejere ikke også stigende udgifter på grund af inflationen, sådan som blandt andet EjendomDanmark har påpeget?

- Jo, men vi har lavet et skøn, hvor vi vurderer, at halvdelen af huslejestigningen vil være nok til at dække vores ekstra omkostninger. Vi synes, at det i denne situation er fair at dele de stigende udgifter med vores lejere, siger direktøren for Danica Ejendomme, der primært har lejemål i Aarhus og København.

Danica Ejendomme kalder det fair, men EjendomDanmark mener, at det kan være nødvendigt for mange udlejere at hæve prisen på lejen, så den svarer til nettoprisindekset.

Når en udlejer kan tilbyde 50 procent ”rabat” på inflationsdrevne huslejestigninger, er det så ikke et udtryk for, at der må være en afstand mellem udlejers ekstraudgifter og de huslejestigninger, udlejer reelt kan opkræve?

- Nu kender jeg ikke noget til den konkrete sag. Helt generelt kommer det jo an på, hvad den enkelte udlejer har af muligheder. Og så kan der være en generel samfundsinteresse. Vi oplever, at mange af vores medlemmer rent faktisk er interesserede i at hjælpe lejerne, siger Lena Hartmann til TV 2.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic udtrykker bekymring for, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har sagt god for i visse tilfælde at splitte én dosis af selskabets vaccine mod abekopper op i fem doser.

Det indebærer, at patienter kun vil få en mindre del af den normale dosis, der skal til for at beskytte folk mod sygdommen.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet Reuters.

To stik

Lægemiddelstyrelsen i USA, FDA, gav grønt lys til opsplitningen tirsdag. Det sker for at få de begrænsede mængder doser til at række længere.

Vaccinen mod abekopper kommer i to stik, som skal gives med mindst 28 dages mellemrum.

Men i blandt andet Storbritannien er sundhedsmyndighederne gået over til kun at give ét stik.

Det skrev det videnskabelige magasin Science på sin hjemmeside 1. juli.

Og strategien med en enkelt dosis får opbakning fra Paul Chaplin, der er administrerende direktør for Bavarian Nordic.

Undersøgelser har vist, at immunresponsen udløst af et enkelt stik falder efter to år. Derefter skal der gives en opfølgende dosis.

Tilbudt til risikogruppe

Men immunsystemets hukommelse er ifølge Chaplin så robust efter en enkelt dosis, at en booster, der gives to år senere, fører til den samme immunrespons, som hvis det opfølgende stik gives tidligere.

- Hvis lande beslutter sig for at give ét skud nu, har de lang tid til at tilbyde boosteren og stadig opnå den samme holdbarhedsfordel. Der er masser af data til at understøtte ét skud, sagde Chaplin i juli til Science.

Herhjemme er der også mangel på vacciner mod abekopper. Statens Serum Institut (SSI) forsøger at skaffe yderligere 10.000 doser i løbet af de næste uger. Det oplyste SSI onsdag til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen udvidede tirsdag målgruppen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes vaccinen.

Den vil blive tilbudt til mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere. Herhjemme er der siden 23. maj registreret 129 tilfælde af abekopper hos mænd, der har haft sex med mænd.

Smitte med abekoppevirus sker ved tæt fysisk kontakt.

Om under et år drager Andreas Mogensen ud på sin anden rummission og denne gang som pilot.

I 2015 var den danske astronaut væk i ti dage, men når Andreas Mogensen til marts tager afsted igen, skal han være væk et halvt år, hvor han skal lave en masse forskning, blandt andet ti danske forsøg.

- Det bliver rigtig spændende. Jeg kender til de ti danske forsøg, men de udgør jo kun en brøkdel af alle de forsøg, jeg skal lave. Så der kommer rigtig mange forsøg, men selvfølgelig glæder jeg mig især til de danske, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Det er dog ikke kun rumforskere og anerkendte fysikere, der kommer til at kunne følge med og forske rummet med hjælp fra Andreas Mogensen.

Alle danske, grønlandske og færøske folkeskoleelever vil blive inviteret til at lave forsøg via Andreas Mogensen, og det glæder ham, at han kan være med.

Det handler om at få involveret børn

Andreas Mogensen, astronaut

- Det handler om at få involveret børn og give dem nogle muligheder for også at blive rumforskere og prøve at lege lidt med det, som vi laver til hverdag, forklarer han.

Børn kan lave egen forskning

Det er danske Sheila Christiansen og hendes selskab, SpaceTech denMACH, der står bag materialet, som skolebørn over hele verden kan få gratis tilgang til.

Teknologien bag er den såkaldte IoT-teknologi, der står for 'Internet of Things', som man bruger til at måle data på forskellige ting.

De danske folkeskoleelever vil blive de første i verden, der får undervisning i satellitkommunikation, men det er helt op til dem selv, hvad de vil undersøge, lyder det fra Sheila Christiansen.

- De kan måle indeklima og leveomstændighederne, hvor Andreas er, de kan måle trafikken i det europæiske modul, der hedder Columbus, eller de kan lave momentumforsøg i vægtløs tilstand, forklarer hun.

Man kan næsten ikke starte tidligt nok med at børn bliver interesserede i rummet

Anja C. Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet

Sheila Christiansen ser det som en unik forskningsmulighed for både børn og forskere, at Danmark lige nu har en astronaut at forske via, og den begejstring deler Anja C. Andersen, der er astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet.

- Man kan næsten ikke starte tidligt nok med, at børn bliver interesserede i rummet og i at kode, og lur mig om der ikke er nogle af børnene, der finder på at måle et eller andet spændende oppe på rumstationen, som vi ikke havde fundet på, siger hun.

Rummet skal sikre bæredygtighed

Sheila Christiansen tror på, at IoT-teknologien bliver den fjerde industrielle revolution, og derfor har hun et stort ønske om, at danske børn allerede lærer om teknologien i folkeskolen.

Og især når det kommer til klimaet, mener hun, at overvågningsteknologien er afgørende for fremtidens generationer.

Det handler om, at børnene både får indblik i, hvad teknologien kan

Anja C. Andersen, astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet

- Hvis vi ved noget mere om, hvor meget vand, der er i en mark, hvor hurtigt en gletsjer smelter, eller hvad der skal til for at overvåge coronavacciner bedre i et fly, så kan vi få 30 procent flere fødevarer og 30 procent mere vand, mener hun.

Igen er Anja C. Andersen enig.

- Det handler om, at børnene både får indblik i, hvad teknologien kan, men i virkeligheden er Sheila også med til at give dem nogle redskaber til, hvad man eksempelvis kan gøre mod klimaproblemerne.

Sheila Christiansen og Anja C. Andersen opfordrer derfor danske undervisere og skolelærere til at være med i projektet.

Se hele interviewet med Andreas Mogensen, Sheila Christiansen og Anja C. Andersen på TV 2 PLAY

Inflationen banker stadig opad, og det er særligt priserne på mad, der er årsagen.

I juli var priserne på fødevarer nemlig generelt set steget med hele 14,6 procent sammenlignet med året før. Og det er en af de vigtigste årsager til, at inflationen samlet set er så høj.

Faktisk var der i sidste måned kun én type fødevare i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som generelt faldt i pris – nemlig alkoholiske læskedrikke.

Men der er store forskelle på, hvor meget resten af madvarerne er steget i pris.

Mens smør var hele 51 procent dyrere i juli end på samme tidspunkt sidste år, var prisen på grøntsager kun steget med knap 7 procent.

Mens kød og smør stiger, holder slik og grøntsager prisen

Men hvor meget hver enkelt varetype er steget, kommer ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby an på en lang række faktorer:

Hvor i verden varen er produceret, hvilke råvarer der indgår i produktionen, hvor vigtig varen er for almindelige forbrugere, og hvor hård konkurrencen er mellem forhandlerne, påvirker nemlig alt sammen prisudviklingen.

Blandt de fødevarer, der er steget mest i pris, finder man både oksekød, kaffe og æg. Men særligt mejeriprodukter går igen blandt de største prishop.

For eksempel er mælk og ost blevet cirka en fjerdedel dyrere siden sidste år.

- Noget af det, der har ramt rigtig hårdt, er de høje kornpriser. For korn er også foder til køer og grise. Men energipriserne har også meget at skulle have sagt, for det kræver meget energi at drive et landbrug, siger Ida Marie Moesby.

Samtidig er for eksempel mælk, æg, ost og smør varer, som mange danskere kun meget nødigt vil spare væk. Derfor har detailhandlen også lettere ved at hæve priserne uden at miste for meget omsætning.

I den modsatte ende af listen over prisstigninger finder man blandt andet grøntsager og frugter, men også eksempelvis slik, chokolade og is.

Her er det ifølge Ida Marie Moesby den modsatte mekanisme, der gør sig gældende:

- De har ikke været lige så hårdt ramt af stigende råvarepriser, og så kan det være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Sparer vi for eksempel på slik og grøntsager, kan producenterne ikke få solgt deres varer

Gå udenom kød og hold øje med kiloprisen

Selvom alle typer fødevarer generelt set er steget i pris, er der stadig noget, man kan gøre for at undgå de værste prisstigninger i supermarkedet.

- Hvis man kan gå udenom de animalske varer som æg, mælk og kød og finde alternativer som grøntsager, er der mange penge at spare. Også fordi det er nogle af de varer, der i forvejen var ret dyre, fortæller Ida Marie Moesby.

Samtidig er det ifølge forbrugerøkonomen en god ide at læse det med småt på prisskiltet.

Der kan nemlig være gode penge at spare, hvis man holder øje med kilo- og literprisen. For ofte er det billigere at købe store mængder – især hvis det er en vare som madolie, der kan holde sig i lang tid.

Derudover er det en god ide at undgå ulvetimen, fortæller Ida Marie Moesby:

- Hvis det kan lade sig gøre, er det en god ide at købe ind, når man ikke er sulten, og lave sig en indkøbsliste. Så er det nemlig lettere at styre uden om de dyre fristelser, siger hun.

Sidst, men ikke mindst, er det naturligvis en god ide at holde øje med tilbud på de varer, man køber meget af.

De engelske myndigheder har slået alarm efter fund af mere end 100 tilfælde af polio-virus i Londons spildevand siden februar.

Derfor vil alle børn i alderen et til ni år nu blive tilbudt vaccine for at undgå, at virussen risikere at mutere yderligere, skriver BBC.

Det britiske sundhedsagentur UK Health Security Agency (UKHSA) fortæller, at virusset højst sandsynligt er kommet til Londons kloaker gennem en person, som er blevet vaccineret mod sygdommen i et oversøisk land.

Lav risiko

Selvom risikoen er lav, skal forældre i risikoområdet alligevel sikre sig, at deres børn er fuldstændig immune over for sygdommen.

Vanessa Saliba, der er epidemiolog hos UKHSA, opfordrer alle børn i London og omegn uanset status til at lade sig vaccinere.

- Alle børn i alderen et til ni år i London skal have en dosis poliovaccine nu - uanset om det er en ekstra boosterdosis eller bare for at indhente deres rutinevaccinationer, siger hun ifølge BBC.

Første alarm i juni

Sundhedsagenturet siger, at genetisk analyse af prøverne tyder på, at spredningen af ​​virussen "er nået længere ud end et tæt netværk af få individer".

Derfor iværksætter man nu en større immuniseringskampagne hos op imod en million børn.

Alarmen blev først slået i juni efter en række tests på Beckton Sewage Works, som betjener det nordlige og østlige London.

Polio var normalt i 1950’ernes Storbritannien, men blev færdigbekæmpet i 2003, hvor Europa samlet blev erklæret frit for den frygtede børnesygdom.

Danmark var blandt de første

Danmark var blandt de første lande i verden til at indføre poliovaccine i 1955. Sidste tilfælde herhjemme blev fundet i 1976.

Vaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde sygdommen globalt.

Antallet af tilfælde på verdensplan er faldet med mere end 99 procent fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til kun 33 tilfælde forårsaget af vild poliovirus i to lande i 2018.

Der var mildest talt ingen tilfredshed at spore hos formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, da han onsdag afbrød og udvandrede fra et møde i Fødevareministeriet om minkavlens fremtid i Danmark.

- Det er skudt helt over målet. Det er nogle tiltag, der er helt vanvittige, i forhold til hvordan resten af samfundet fungerer, siger han.

Minkbranchen var ellers inviteret til et møde, hvor en model for eventuel genindførelse af minkavl i 2023 var på dagsordenen. Herunder en række retningslinjer og tiltag.

- Resten af samfundet må færdes frit og tage til store arrangementer, men hvis en håndfuld minkavlere vil i gang igen i 2023, vil man indføre nogle fuldstændig vanvittige testregimer, siger Tage Pedersen.

Vi vil ikke tages som gidsler i det her

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere Maske og daglig tests

Ifølge formanden for Danske Minkavlere består tiltagene blandt andet i, at de personer, der arbejder med mink, både skal testes dagligt, ligesom de skal bære FFP3-maske.

- Vi kan godt gå med almindelige kirurgiske masker, men den slags voldsomme masker, som myndighederne foreslår, kan man ikke arbejde fysisk med.

Derudover vil der ifølge Tage Pedersen også være en række testkrav på både døde og levende mink.

- Det er en umulig opgave og en kæmpe økonomisk opgave for de få, som gerne vil i gang med hvervet igen.

Ordren om at slå alle mink ned kom under coronanedlukningen i slutningen af 2020.

1 procent af minkavlere vil genoptage

15 minkavlere har efterfølgende valgt at søge om dvalekompensation, hvilket vil sige, at de har mulighed for at genstarte minkproduktionen. Det svarer til omkring 1 procent af minkavlerne før november 2020.

Da Tage Pedersen trådte ind i Fødevareministeriet, havde han regnet med, at ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S), også ville tage del i mødet. Det var dog ikke tilfældet.

- Det havde ministeren åbenbart hverken lyst eller tid til. Vi troede, at det her var en stor sag, men den er åbenbart lille for regeringen, siger Tage Pedersen.

- Vi vil ikke tages som gidsler i det her, og vi vil gerne forhandle med regeringen om, hvorvidt det kan lade sig gøre at genåbne minkhvervet i praksis i forhold til folkesundheden, slutter formanden for Danske Minkavlere.

Rasmus Prehn varslede i maj, at det var "ambitionen" at give de tilbageværende minkavlere en afklaring "inden sommerferien".

En hvidhval, der onsdag blev reddet op af den franske flod Seinen, er død blot få timer efter den omfattende redningsaktion.

Det oplyser de lokale myndigheder i det franske område Calvados.

Hvalen blev tidligt onsdag morgen løftet op i et net ved hjælp af kran.

Herefter blev den placeret i en nedkølet lastbil, der efter planen skulle køre den til kystbyen Ouistreham. Men den døde altså, inden det nåede så vidt.

80 mennesker indgik i redningsaktion

Hvidhvalen er en fredet dyreart. Den lever normalt i kolde arktiske farvande.

Hvalen blev spottet for en uge siden på vej mod den franske hovedstad, Paris, og befandt sig tirsdag omkring 130 kilometer inde i landet.

Redningsaktionen involverede omkring 80 mennesker. Herunder 40 brandmænd og mange politibetjente, som hjalp med at sikre området.

Hvalens helbred var forringet, og den var også holdt op med at spise.

Derfor var der allerede tidligt tvivl om, hvorvidt hvalen ville overleve, siger Isabelle Dorliat-Pouzet, generalsekretær i Eure-departementet i Normandiet.

- Dyrlægerne er ikke nødvendigvis særlig optimistiske i forhold til hvidhvalens helbred. Den er forfærdeligt tynd, og det lover ikke godt for dens forventede levetid, sagde hun få timer inden hvalens død.