Antallet af coronarelaterede dødsfald blandt de ældre mellem 75-84 år ligger nu over det forventede niveau for sommeren.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i den seneste statusrapport om corona i Danmark.

- I aldersgruppen 75-84 år har dødeligheden i denne sommer ligget lidt over det forventede niveau, fremgår det af rapporten.

Der har over sommeren været smitte blandt især de ældre på grund af Omikron-varianten BA.5.

Der er ingen andre oplagte forklaringer end corona

SSI oplyser til TV 2, at instituttet ved denne type opgørelser ikke har oplysninger om dødsårsager.

Det skyldes, at dødsårsager i mange tilfælde er komplekse og svære at afdække, når der sker en forværring hos en i forvejen syg eller svækket person, lyder det.

- Når vi har set, at dødeligheden i aldersgruppen 75-84 år denne sommer har ligget lidt over det forventede niveau, kan vi derfor ikke præcist sige årsagen. Denne sommer har vi dog hverken haft hedebølge eller andre større epidemier. Vi har derfor ikke andre oplagte forklaringer end covid-19, oplyser SSI.

Vacciner er blevet smidt ud

SSI understreger over for TV 2, at der på nuværende tidspunkt ikke er en generel overdødelighed i Danmark.

Og ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, kan der være tale om en enkelt opgørelse, hvor der ekstraordinært er tale om en ophobning af coronarelaterede dødsfald, fortæller han til TV 2.

- Men det er klart, at det kan virke mærkeligt, at de sårbare ældre ikke er blevet vaccineret på et tidligere tidspunkt, når der samtidig er blevet smidt vacciner ud. Medmindre det er på grund af en usikkerhed om, hvor mange gange man kan blive vaccinereret og stadig have en effekt af vaccinen, siger han.

Han henviser til, at de ældre ved et 4. stik i foråret, ville have brug for et 5. stik til efteråret, hvor sundhedsmyndighederne vurderer, at smitten igen vil stige.

Styrelsen har fået kritik fra flere fronter

Sundhedsstyrelsen er af Ældresagen og af flere eksperter i både ind- og udland blevet voldsomt kritiseret for at gå mod anbefalinger fra blandt andet Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og Kontrol (ECDC) om et 4. stik til de ældste.

Høj alder er ifølge Sundhedsstyrelsen selv den altoverskyggende risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19.

Samtidig viser et nyt studie fra SSI, at Omikron-varianten BA.5 er mere alvorlig end varianten BA.2, der i sommer lagde mange danskere ned.

Alligevel må langt de fleste plejehjemsbeboere og ældre på 85 år eller over vente til 15. september for at få et 4. stik, mens en eksempelvis rask 82-årig skal vente til 1. oktober. Det er næsten ti måneder siden, de ældre har fået det første boosterstik.

SSI beskrev allerede i deres risikovurdering fra 21. juni, at risikoen for at blive smittet i forbindelse med en sommerbølge med BA.5 var høj for de ældste.

- Sandsynligheden for vigende beskyttelse imod alvorlig sygdom er højere blandt de ældre aldersgrupper, der blev vaccineret med det 3. stik før den øvrige del af befolkningen, fremgår det.

Landets fem regioner er torsdag gået i gang med at informere om og tilbyde vaccination mod abekopper.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Tirsdag blev målgruppen for vaccinationstilbuddet udvidet til at omfatte mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere.

Tidligere var tilbuddet forbeholdt nære kontakter til smittede.

Regionerne vil informere målgruppen, fremgår det.

- Det er regionerne, der kommer til at stå for vaccinationen og for information til de personer, der er i særlig risiko, om, hvor og hvordan de kan henvende sig, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det vil blandt andet ske gennem et brev til de personer, der er i forebyggende behandling mod hiv.

To stik med 28 dages mellemrum

Vaccinationen af personer i særlig risiko i Region Nordjylland begynder allerede torsdag eftermiddag.

Det oplyser Region Nordjylland på sin hjemmeside.

Her er der åbent for vaccination torsdag fra klokken 15 til klokken 21.

Det gælder personer, der har fået besked via e-Boks, brev, infektionsmedicinsk afdeling eller egen læge, oplyser regionen.

Vaccinationen mod abekopper gives som to stik med mindst 28 dages mellemrum.

I Region Syddanmark vil man sende orienteringsbreve ud til nogle af de mænd, der er i risikogruppen.

Det oplyser cheflæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital Anne Øvrehus.

- Vi sender et brev, der orienterer om muligheden for vaccination, til de borgere, som vi i vores systemer kan se, er i risikozonen.

- Men de borgere, der ikke har fået tilbudt behandling med PrEP mod hiv (forebyggende behandling mod hiv, red.), er selvfølgelig ikke i vores systemer.

- Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man via regionens hjemmeside kontakter os, hvis man er i målgruppen, så man kan blive vaccineret, siger hun i en pressemeddelelse.

Smitte er ikke knyttet seksualitet

Siden 23. maj er der konstateret 135 tilfælde af abekopper herhjemme.

Smitte med abekoppevirus sker ved tæt fysisk kontakt.

Risikoen for smitte er ikke knyttet til køn eller seksualitet, men der er set særligt mange tilfælde af smitte verden over i gruppen af mænd, der har haft sex med mænd.

De sundhedsskadelige fluorstoffer kaldet PFAS findes mange steder i badevandet.

Men det er i koncentrationer, der generelt ligger væsentligt under den vejledende grænseværdi for badevand.

Det konkluderer Miljøstyrelsen på sin hjemmeside efter at have tjekket 50 kyststrækninger og søer for indhold af PFAS-stoffer.

Der blev påvist indhold af PFAS under grænseværdien i 48 ud af 50 badevandsanalyser.

Under grænseværdien

I de sidste to prøver var der ikke påvist PFAS i et omfang, der kunne måles.

I Jammerbugt Kommune i Nordvestjylland fandt man i en enkelt badevandsanalyse overskridelse af grænseværdien.

Men ved en opfølgende prøvetagning var analyseresultatet under grænseværdien.

Miljøstyrelsens undersøgelse suppleres af 216 badevandsprøver foretaget af 41 kommuner.

Også kommunernes målinger viser, at indholdet af PFAS i badevandet var under grænseværdien med undtagelse af en prøve ved Aalborg, som i første omgang var højere end den fastsatte værdi.

Men ved en supplerende måling var den lavere.

Tusindvis af steder bør undersøges

Det var et fund af PFAS-stoffer i havvand ved Thyborøn i juni, der gav anledning til undersøgelsen.

PFAS-stoffer er problematiske, fordi de mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

I gruppen af PFAS-stoffer finder man blandt andet det meget omtalte stof PFOS, som har været anvendt i slukningsskum på brandøvelsespladser landet over.

I Korsør havde det den konsekvens, at medlemmer af det lokale kogræsserlaug uforvarende indtog stoffet, fordi køerne havde græsset nær en tidligere brandøvelsesplads.

I maj i år viste en kortlægning lavet af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.

Miljøstyrelsens badevandsprøver er udtaget ved 50 badevandsstationer jævnt fordelt langs Danmarks kyster.

Alle badevandsprøver er udtaget i 0,30 meters dybde.

Det begyndte med et højt brag.

Så et til.

Og et til.

Sådanne skader kan være forårsaget af mange ting

Institute for the Study of War, tænketank

På den gule sandstrand ved Sortehavet rejste badegæsterne sig i deres liggestole, mens en grå røgsky steg op over landskabet bag dem.

Var krigen kommet til Krim?

To kilometer bag rækkerne af kulørte parasoller og hvide liggestole var der netop sket en serie af enorme eksplosioner på den russiske luftbase, som ligger i turistområdet uden for byen Saki.

Eksplosionerne fandt sted tirsdag 9. august klokken 15.20 lokal tid, og siden har episoden været omgærdet af mystik.

Den russiske forklaring

Ukraine har nemlig så vidt vides ingen missiler, der kan nå helt til Krim, og at ukrainske jagerfly kunne trænge så langt ind i russisk kontrolleret luftrum virkede ikke sandsynligt.

- Vi undersøger brud på reglerne for brandsikkerhed som hovedårsagen til, at ammunition på Saki-luftbasen er eksploderet, sagde en embedsmand i Ruslands forsvarsministerium til nyhedsbureauet Tass, nogle timer efter at trykbølgerne var forsvundet ud over Sortehavet.

Siden har russerne holdt fast i forklaringen om, at eksplosionerne skete som følge af et uheld.

Ødelæggelserne set fra oven

Da skaderne blev gjort op, kunne de russiske myndigheder meddele, at 1 person havde mistet livet, og 14 var blevet såret.

Men ifølge russerne var der ikke sket skader på de fly, som hører til på basen.

Nu fortæller satellitfotos, som det amerikanske firma Planet Labs har taget af basen, imidlertid en helt anden historie.

Her ses tydeligt store afsvedne områder og mindst otte ødelagte russiske kampfly.

Billedet er taget onsdag 10. august klokken 16.40, og hvis man sammenligner med et foto fra dagen før, ses en forskel.

På billederne fra 10. august ses tre store kratere og ødelagte fly af typen Su-24 og Su-30, der er parkeret i området omkring landingsbanen.

Derudover ser to lufthavnsbygninger ud til at være fuldstændig ødelagt.

Den undersøgende journalist Eliot Higgins, der driver mediet Bellingcat, har analyseret billederne og skriver på Twitter, at han "ikke kan komme i tanker om noget tidspunkt i nyere tid, hvor Rusland har mistet så meget materiel".

Han tøver med at konstatere, hvad årsagen til eksplosionerne kan være, men omtaler dem som resultatet af et angreb.

- Jeg kan se tre kratere på steder, der blev brugt til opbevaring, så det kan være, at de blev angrebet, og alt andet blev ødelagt, da hvad end, der blev opbevaret, sprang i luften, skriver han og tilføjer:

- En fortolkning af disse kratere er præcise angreb med langtrækkende ammunition, skriver han og tilføjer, at kraterne er 20 til 25 meter i diameter, hvilket betyder, at der er brugt meget store granater.

- En ting, der stikker ud, er, at der ikke er kratere fra forbiere, så enten brugte de meget præcise våben, eller også var de heldige, skriver Eliot Higgins.

Et kostbart tab

Eksperter hos den amerikanske tænketank Institute for the Study of War har analyseret billeder og videoklip fra sociale medier for at finde ud af, hvad der var årsag til eksplosionerne. Eksperterne kommer frem til, at der var to samtidige eksplosioner på basen, hvilket sår tvivl om den oprindelige russiske forklaring.

Oplysninger fra de lokale russiske myndigheder på Krim understøtter, at eksplosionerne var ekstremt kraftige.

Ifølge myndighederne blev 82 civile bygninger uden om luftbasen beskadiget af eksplosionerne.

De ødelagte jagerfly er en kostbar affære for Rusland. Ifølge en artikel som det russiske medie Izvesti udgav i 2021, koster et kampfly af typen Su-30 i omegnen af 117 millioner kroner at fremstille.

Otte ødelagte kampfly er det største tab, som Ruslands luftvåben har lidt, siden landets præsident, Vladimir Putin, besluttede sig for at invadere Ukraine.

De udbrændte fly på Saki-luftbasen har formentlig deltaget i det russiske overfald på ukrainske byer, der gentagne gange er blevet ramt af missiler fra kampfly, som har befundet sig uden for det ukrainske luftforsvars rækkevidde.

Hvis man ser på et kort, gør tabet af kampflyene ikke Ruslands situation i det sydlige Ukraine nemmere.

Den russisk besatte by Kherson ligger under 200 kilometer fra basen, og Ukraines militær ser i disse dage ud til at forberede en offensiv for at generobre byen.

Så hvis eksplosionerne virkelig var et uheld, som russerne hævder, kom de på et godt tidspunkt for Ukraine.

Held i uheld

Historien om, at det hele var et uheld gør også, at Rusland slipper for at gøre alvor af de trusler, som landets tidligere præsident Dmitrij Medvedev kom med i midten af juli 2022.

- Dommedag kommer meget hårdt og hurtigt. Det bliver svært at skjule sig, sagde Medvedev, der er en nær allieret af Vladimir Putin.

Truslen kunne godt tolkes som om, at Rusland er villig til at bruge atomvåben, hvis Ukraine angriber Krim.

Ukraine tog imidlertid ikke ansvaret for angrebet. I stedet skrev forsvarsministeriet om eksplosionerne på de sociale medier med et sarkastisk glimt i øjet.

Ukrainerne kendte ikke årsagen til branden, men vidste at der var en "risiko ved at ryge visse steder", skrev ministeriet blandt andet.

Officielt tog Ukraine altså ikke ansvaret, men uofficielt var sagen en anden.

Den britiske tv-station Sky News kunne fortælle, at en højtstående ukrainsk officer, der ville være anonym. sagde, at angrebet blev udført af ukrainske specialstyrker.

Den amerikanske avis The New York Times talte også med en ukrainsk officer. Han sagde, at det var ukrainske partisanere på Krim, der havde hjulpet ukrainerne, men han uddybede ikke.

Den amerikanske avis Washington Post var også i kontakt med en anonym ukrainsk officer, der sagde, at specialstyrker stod bag operationen.

De ubesvarede spørgsmål

Men kan man stole på anonyme ukrainske officerer?

Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War tør ikke.

- Ukrainske embedsmænd spiller på den tydelige russiske forvirring omkring angrebet, så det bliver svært at bedømme Ukraines langtrækkende formåen, skriver Institute for the Study of War i sin daglige briefing 10. august.

Ifølge Institute for the Study of War er det ikke muligt at afgøre, hvilke våben der blev brugt, hvis man udelukkende ser på satellitbillederne.

- Sådanne skader kan være forårsaget af mange ting. Specialstyrker, partisaner eller missiler. Direkte på stedet eller på afstand, skriver Institute for the Study of War.

Så det var nok næppe et cigaretskod, der forvandlede de dyre russiske jagerfly til udbrændte vrag.

At Ukraine er i stand til at ramme mål på Krim, kom tilsyneladende bag på mange af de russiske badegæster, der holdt sommerferie på halvøen, som Rusland besatte i 2014.

En smal bro forbinder halvøen med Rusland, og i de seneste dage har de lokale medier berettet om lange køer ved broen.

Til gengæld er trængslen ved Sortehavet til at overse.

De lokale turistmyndigheder har webcams ved de mest populære strande, og i skrivende stund ser der ud til at være god plads på liggestolene.

Smitte med abekoppevirus spreder sig og i en sådan grad, at flere lande nu vil vaccinere en større risikogruppe. Men der er ikke nok tilgængelige vacciner, og flere lande har nu ikke nok doser.

Det gælder blandt andet i Storbritannien og USA, hvor sundhedsmyndighederne går mod de anbefalinger, som vaccinen er godkendt på baggrund af. Det sker for at strække vaccinedoserne for at have nok til de grupper, der lige nu er mest udsat for smitte.

Derfor har blandt andet de britiske sundhedsmyndigheder siden juli kun tilbudt ét stik til de personer, der er i størst risiko for at blive smittet.

Det har de gjort for at få så mange som muligt beskyttet bare en smule mod smitte her og nu.

Første stik kickstarter immunsystemet

Vaccinen skal ellers gives 2 gange med mindst 28 dages mellemrum for at give fuld beskyttelse. Men hvis en person bliver udsat for smitte eksempelvis 14 dage efter et stik, er der stadig en effekt.

Det siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, til TV 2.

- Det ved vi fra andre vacciner. Smitte vil virke som en slags booster. Det kan godt være, at en person bliver smittet 14 dage efter første stik, men vaccinen vil allerede have startet et immunsvar i kroppen og vil på det tidspunkt give en reduceret alvorlighed af den smitte, siger han.

Det på trods af at personen altså endnu ikke har fået andet stik.

Også Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, er tilhænger af, at myndighederne ikke gemmer doser til et andet stik, når der er mangel på vacciner.

Man skal helst få en lille bule på armen, uden at det bløder

Eskild Petersen, professor

Hvis der vel at mærke er flere doser på vej.

- Jeg ville brænde alle doser af nu på første stik uden at reservere til andet stik, sådan som myndighederne gjorde i starten i forbindelse med coronavaccinen. På den måde bliver så mange som muligt vaccineret første gang nu, siger han til TV 2.

I USA bruger man gammel vaccineteknik

I USA er der også mangel på vaccinedoser, men her er sundhedsmyndighederne efter godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, begyndt at strække doserne på en anden måde.

Her fraråder FDA nemlig ifølge det amerikanske center for offentlig sundhed på Johns Hopkins University at vente med andet stik og kun give det første, som det blandt andet er tilfældet i Storbritannien.

I stedet for at stikke vaccinenålen halvanden centimeter ind i en muskel er myndighederne begyndt at give vaccinen i huden. På den måde bliver kun en femtedel af vaccinedosen brugt.

Eller sagt på en anden måde: USA har fået landets resterende 400.000 doser til at række til omkring to millioner doser, oplyser det amerikanske center for offentlighed sundhed.

Ifølge Eskild Petersen er det en "meget effektiv måde at give vaccinen på".

- Det var den måde, vi også vaccinerede i gamle dage, blandt andet med Calmette-vaccinen. Det gør, at du får en meget, meget effektiv stimulering af immunsystemet. Og det gør, at du kan nedsætte vaccinedosen. Det er ikke nyt, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen forklarer, at de celler, der sætter gang i immunsystemet ved vaccination, typisk sidder i de yderste hudlag.

Lille nål skal vendes rundt under huden – det kræver øvelse

Helt konkret bliver en meget lille nål – mindre end ved almindelig vaccination – stukket ind alleryderst i huden, hvorefter nålen bliver vendt opad, og vaccinen bliver sprøjtet ind.

- Man skal helst få en lille bule på armen, uden at det bløder. Så har du lagt vaccinen rigtigt. Men det er teknisk vanskeligt. Det kræver øvelse, siger Eskild Petersen.

Jan Pravsgaard mener også, at det er en god idé at vaccinere på den måde.

- Hvis altså det er dokumenteret, at en mindre vaccinedosis i huden spreder sig og giver immunitet. Det kræver dog en del mere af den person, der skal vaccinere, siger han også.

Bavarian Nordic er bekymret for den amerikanske strategi

Den danske medicinalvirksomhed, Bavarian Nordic, der står bag abekoppevaccinen, har ifølge mediet Washington Post udtrykt bekymring for den amerikanske måde at splitte vaccinen op på.

Men det får ikke USA til at ændre på sin strategi, oplyser den amerikanske sundhedsminister, Xavier Becerra.

- Vi har haft samtaler med dem om det, og det har FDA også. Vi ville ikke fortsætte, medmindre vi troede, det var sikkert og effektivt, siger han.

TV 2 har spurgt Bavarian Nordic, hvad virksomhedens bekymring præcis går på. Svaret lyder blandt andet, at vaccinen ikke er godkendt til at blive givet på den måde, som amerikanerne vil gøre, oplyser vicepræsident Rolf Sass Sørensen til TV 2.

Samtidig kræver det – sådan som de to eksperter også fremhæver – en teknisk ekspertise, som ikke alt lægefagligt personale har.

- Hvis man stikker for dybt, svarer det til, at man giver en almindelig vaccination bare med en alt for lav dosis, og så har vaccinationen ingen beskyttelse. Det vil sige, at man har en falsk beskyttelse, siger Rolf Sass Sørensen.

Han fremhæver dog, at der er tale om en nødtilladelse i USA, fordi der er mangel på vacciner.

- Så er det jo en mulig løsning. Folk skal bare ved vaccination være fuldt oplyst om de risici, man bliver eksponeret for.

TV 2 har spurgt, hvorvidt bekymringen også handler om, at den amerikanske strategi går ud over medicinalgigantens profit. Det svar kan du se i faktaboksen:

USA læner sig op ad studie, Europa skal diskutere muligheden

Vaccinemetoden er tidligere blevet brugt i forbindelse med polio og gul feber, men om den også kan bruges i forbindelse med abekoppevaccinen vides ifølge Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) endnu ikke.

EMA vil nu diskutere muligheden og kontakte Bavarian Nordic, der producerer vaccinen, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vi ved ikke, hvordan vaccinen virker i forhold til at forebygge smitte ved seksuel transmission

Eskild Petersen, professor

Ifølge den amerikanske lægemiddelstyrelse viser et klinisk studie fra 2015, at vaccination i huden gav et ”lignende” immunrespons som ved vaccination gennem huden.

- Det betyder, at individer i begge grupper reagerede på vaccination på samme måde, skriver FDA i en pressemeddelelse.

Vaccination i huden gav mere rødme, hævelse og kløe ved indsprøjtningsstedet, men mindre smerte end ved vaccination gennem huden i musklen, oplyser FDA.

Metoden er noget andet end det, der bliver kaldt scarification. Her lægger man en dråbe på huden og prikker en masse gange med en nål, så der kommer et sår.

Vaccinen er godkendt til luftvejssmitte – ikke seksuel kontakt

Ifølge Eskild Petersen er der et lille aber dabei ved vaccinen mod abekopper. For der er stadig meget, som eksperterne ikke ved.

Det viser sig nemlig, at abekopper findes i sæd og nu smitter på en ny måde gennem seksuel kontakt. Det er ikke tidligere beskrevet i den videnskabelige litteratur.

- Vaccinen er godkendt i forhold til luftvejssmitte. Vi ved ikke, hvordan den virker i forhold til at forebygge smitte ved seksuel transmission. Men eksperterne forventer, at vaccinen også giver beskyttelse mod den form for smitte, siger han.

Er der mangel på vacciner i Danmark?

Statens Serum Institut oplyste onsdag til TV 2, at Danmark har 2700 doser, hvoraf 1100 befinder sig på et lager, mens de øvrige er sendt til regionerne.

Der var 5. august brugt 170 doser. Det betyder, at der lige nu er nok vacciner til under 1300 personer, hvis alle skal have to stik.

Danmark har imidlertid en reservation på 10.000 doser hos Bavarian Nordic, og de vil efter at dømme blive leveret i næste uge. Eller måske allerede i weekenden.

Dermed vil der fra næste uge i første omgang være nok vacciner til den målgruppe på mellem 2000-5000, der ifølge Statens Serum Instituts (SSI) seneste risikovurdering er i størst risiko for at blive smittet.

Men hvis smitten breder sig, vil Danmark være i samme situation, som flere andre lande.

TV 2 forsøger lige nu at få svar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt styrelsen overvejer samme strategi som andre lande.

Bavarian Nordic oplyser til TV 2, at virksomheden kan producere 30 millioner doser om året. Det rækker til 15 millioner mennesker.

Boligministeren skal hurtigst muligt indkalde til forhandlinger om et straksindgreb, der kan beskytte tusindvis af lejere mod de voldsomme inflationsdrevne huslejestigninger.

Sådan lyder kravet fra Enhedslistens ordfører, Mai Villadsen, efter at TV 2 de seneste dage har sat fokus på huslejestigninger på boliger udlejet af private udlejere.

- Ministeren må snarest muligt indkalde lejeforligskredsen til forhandlinger om et straksindgreb, der kan skabe tryghed og værne lejerfamilierne mod urimelige huslejestigninger, siger politisk ordfører hos Enhedslisten Mai Villadsen til TV 2 torsdag morgen.

Også SF kræver, at ministeren skal handle med det samme, og kritiserer regeringens håndtering.

Ministeren møder kritik

Udmeldingerne kommer, efter at indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) tirsdag kaldte problematikken for ”meget alvorlig” og sagde, at regeringen ville følge udviklingen ”meget nøje”.

Men ministeren havde endnu ikke planer om at iværksætte konkrete tiltag, og det møder nu kritik fra støttepartierne SF og Enhedslisten.

Vi kan se, at den aftale, der blev udmøntet, rammer pilskævt

Halime Oguz, SF

- Det her kan jo slet ikke vente. Det går for langsomt, og regeringen er nødt til at træde i karakter nu, siger Halime Oguz, boligordfører for SF, der også fortæller, at hun de seneste måneder har forsøgt at lægge pres på ministeren.

Enhedslisten vil have ministeren til at indkalde den forligskreds, der i 2014 blev enige om den nuværende ordning, som nu skaber problemer for tusindvis af lejere.

Regulering efter nettoprisindekset blev indført som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Med den nye ordning kan udlejerne lade huslejen følge den generelle inflation i samfundet.

- Aftalen rammer skævt

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen.

Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

- Vi kan se, at den aftale, der blev udmøntet, rammer pilskævt, siger Halime Oguz (SF) og peger på, at det særligt er pensionister, studerende, enlige og almindelige lønmodtagere, der bliver ramt.

Det er helt skævt, at store udlejere og kapitalfonde kan skumme fløden på den her inflation

Mai Villadsen, Enhedslisten

Enhedslisten og SF frygter, at huslejestigninger vil tvinge folk til at fraflytte deres boliger.

- Det kan være en katastrofe for folks økonomi. Vi ser allerede, at mange overvejer at flytte på grund af de her huslejestigninger, siger Mai Villadsen (EL).

Mens lejernes økonomi bliver maksimalt presset, mener støttepartierne, at udlejerne tjener gode penge på ordningen.

- Det er helt skævt, at store udlejere og kapitalfonde kan skumme fløden på den her inflation og sætte priserne så højt op, siger Mai Villadsen (EL).

Udlejerne selv mener dog ikke, at de udnytter situationen. Tværtimod fortæller Lena Hartmann fra Ejendomdanmark, der repræsenterer udlejerne, at mange udlejere kan være nødt til at hæve lejen for at dække deres egne øgede udgifter.

Men den forklaring køber Mai Villadsen (EL) ikke.

- Det er unfair

Hun peger på, at lejerne allerede selv betaler for de stigende energi- og fødevarepriser. Og samtidig indgår de i beregningen af nettoprisindekset, som stiger og dermed giver højere husleje.

- Det er unfair, at lejerne betaler dobbelt for sådan noget som fødevarer og energi, som ikke i nævneværdig grad øger udlejernes udgifter, siger Mai Villadsen.

Derfor foreslår Enhedslisten, at man som akut løsning bør indføre et loft over lejen: Huslejestigningerne skal tage udgangspunkt i et nettoprisindeks, hvor energipriser og fødevarepriser er undtaget.

SF foreslår blandt andet, at man helt suspenderer regulering efter nettoprisindekset i en periode, indtil inflationen falder igen.

Også Dansk Folkeparti efterspørger handling for at hjælpe lejerne.

- Vi foreslår, at man midlertidigt øger boligstøtten for de lejere, der rammes af nettoprisindekseringen. Dermed kan man målrette hjælpen til de folk, der har lavest indkomst og derfor har det sværest, siger Alex Ahrendtsen, boligordfører for Dansk Folkeparti.

TV 2 ville gerne have spurgt flere andre partier, om deres holdning til problematikken, men hverken Venstre eller Konservative er vendt tilbage på henvendelser. Radikale Venstre skriver, at de ikke har mulighed for at stille op til interview grundet partiets sommergruppemøde.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.

Tusindvis af lejere ser ind i markante huslejestigninger som en direkte konsekvens af den rekordhøje inflation, der onsdag tog endnu et nøk op.

Ifølge blandt andre Danske Lejere skummer udlejerne fløden ved at indkræve huslejestigninger udregnet på baggrund af øgede udgifter til for eksempel energi og fødevarer, som lejerne i forvejen selv betaler for.

Og tirsdag kaldte indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), udviklingen "en udfordring og et problem". Han kom samtidig med en klar opfordring til, at udlejere ikke sætter lejen mere op, end hvad der kan forsvares.

Kritikken afvises dog nu af EjendomDanmark, der repræsenterer en lang række private udlejere.

- Det, man skal være opmærksom på, er, at når nettoprisen stiger, så stiger udlejers udgifter lige så meget som alle andres udgifter, så det kan være nødvendigt for rigtig mange udlejere at hæve prisen på lejen, siger juridisk direktør for EjendomDanmark Lena Hartmann.

Hun peger på både lønninger, driftsudgifter på udlejeres kontorer, moderniseringsudgifter, vedligeholdelse og rengøring som eksempler på udgifter, der stiger for udlejerne.

Nogen vil tjene på det

Den forklaring understøttes delvist af Marc Lund Andersen, seniorøkonom i Boligøkonomisk Videnscenter:

- Der er ikke nogen tvivl om, at udlejerne også har stigende udgifter. Det, man kan diskutere, er, om de stiger så meget, at udlejerne slet ikke får noget ud af huslejestigningerne, eller om de er steget så lidt, at udlejerne skummer fløden. Nogen vil nok tjene på det, andre vil ikke.

Desto nyere ejendom, desto større sandsynlighed for, at udlejer tjener på det

Marc Lund Andersen

Seniorøkonomen peger blandt andet på, at byggematerialer og omkostninger til håndværkere er steget mere end den generelle inflation, og at vedligeholdelse af ejendomme dermed kan give store udgifter til udlejerne.

Men hvis den her type huslejestigninger primært gælder nyopførte ejendomme, er det så ikke begrænset, hvad der kan være af større vedligeholdelsesprojekter?

- Der kan stadig være vedligeholdelse og driftsomkostninger, men der er nok en lineær sammenhæng: Desto nyere ejendom, desto større sandsynlighed for, at udlejer tjener på det, siger Marc Lund Andersen.

Kan være stor forskel

Lena Hartmann fra EjendomDanmark har svært ved at svare på, hvordan forholdet er mellem udlejernes højere udgifter og den huslejestigning, som de kan opkræve på baggrund af nettoprisindekset.

- Det kommer helt an på den enkelte udlejer. Der kan være stor forskel på, hvor meget deres udgifter stiger. Men der er ingen tvivl om, at de har øgede udgifter, siger Lena Hartmann.

TV 2 ville gerne have spurgt de enkelte udlejere ind til, hvordan de har tænkt sig at gribe problematikken an, og hvordan forholdet er mellem de ekstraudgifter, udlejeren har haft, og den huslejestigning, de opkræver.

Men flere af EjendomDanmarks medlemmer ønsker ikke at stille op til interview og henviser i stedet til EjendomDanmarks svar. Det drejer sig om NREP, Balder og Kereby, tidligere kendt som Blackstone.

Udlejere giver rabat

Flere andre udlejningsselskaber ønsker heller ikke at stille op til interview, men sender i stedet et skriftligt svar.

Det drejer sig blandt andet om pensionsselskabet PFA, der oplyser, at huslejeniveauet i deres boliger generelt reguleres ud fra nettoprisindekset, men at ”der kan være lokale aftaler eller andre omstændigheder, der gør, at lejen stiger i mindre grad”.

Udlejerne Danica Ejendomme og Heimstaden vil derimod gerne indvie TV 2 i deres planer i forhold til de inflationsdrevne huslejestigninger.

Begge har valgt at give deres lejere en form for rabat, så de ikke bliver ramt af så høje huslejestigninger, som udlejerne egentlig har ret til at opkræve.

Vi synes, at det i denne situation er fair at dele de stigende udgifter med vores lejere

Michael Nielsen, direktør for Danica Ejendomme

Heimstaden specificerer ikke, hvor stor denne rabat er, men oplyser, at den blev givet til alle private lejere, der blev pristalsreguleret 1. juli og 1. august.

- Vi vil også for de kommende pristalsreguleringer foretage en specifik vurdering af, hvorvidt der skal ydes en ekstraordinær og tidsbegrænset rabat, oplyser Heimstaden i et skriftligt svar.

50 procent rabat

Selskabet Danica Ejendomme – med en portefølje på over 3000 boliger – har taget en beslutning om kun at hæve huslejen med 50 procent af den stigning, som de egentlig kunne opkræve, hvis de fulgte nettoprisindekset.

- Det har vi valgt at gøre for at hjælpe vores lejere i den her helt ekstraordinære i situation. De bliver ramt på alle mulige andre områder også. Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende, fortæller Michael Nielsen, direktør for Danica Ejendomme, til TV 2.

Ordningen vil gælde de lejere, som ser ind i kommende huslejestigninger. Men også de, der allerede er steget i husleje i år, vil blive nedreguleret og tilbagebetalt.

Men oplever I som udlejere ikke også stigende udgifter på grund af inflationen, sådan som blandt andet EjendomDanmark har påpeget?

- Jo, men vi har lavet et skøn, hvor vi vurderer, at halvdelen af huslejestigningen vil være nok til at dække vores ekstra omkostninger. Vi synes, at det i denne situation er fair at dele de stigende udgifter med vores lejere, siger direktøren for Danica Ejendomme, der primært har lejemål i Aarhus og København.

Danica Ejendomme kalder det fair, men EjendomDanmark mener, at det kan være nødvendigt for mange udlejere at hæve prisen på lejen, så den svarer til nettoprisindekset.

Når en udlejer kan tilbyde 50 procent ”rabat” på inflationsdrevne huslejestigninger, er det så ikke et udtryk for, at der må være en afstand mellem udlejers ekstraudgifter og de huslejestigninger, udlejer reelt kan opkræve?

- Nu kender jeg ikke noget til den konkrete sag. Helt generelt kommer det jo an på, hvad den enkelte udlejer har af muligheder. Og så kan der være en generel samfundsinteresse. Vi oplever, at mange af vores medlemmer rent faktisk er interesserede i at hjælpe lejerne, siger Lena Hartmann til TV 2.

Er du en af de mange danskere, der bor til leje hos en privat udlejer, kan du se her, hvordan du selv tjekker, om din husleje stiger.

Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic udtrykker bekymring for, at den amerikanske lægemiddelstyrelse har sagt god for i visse tilfælde at splitte én dosis af selskabets vaccine mod abekopper op i fem doser.

Det indebærer, at patienter kun vil få en mindre del af den normale dosis, der skal til for at beskytte folk mod sygdommen.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet Reuters.

To stik

Lægemiddelstyrelsen i USA, FDA, gav grønt lys til opsplitningen tirsdag. Det sker for at få de begrænsede mængder doser til at række længere.

Vaccinen mod abekopper kommer i to stik, som skal gives med mindst 28 dages mellemrum.

Men i blandt andet Storbritannien er sundhedsmyndighederne gået over til kun at give ét stik.

Det skrev det videnskabelige magasin Science på sin hjemmeside 1. juli.

Og strategien med en enkelt dosis får opbakning fra Paul Chaplin, der er administrerende direktør for Bavarian Nordic.

Undersøgelser har vist, at immunresponsen udløst af et enkelt stik falder efter to år. Derefter skal der gives en opfølgende dosis.

Tilbudt til risikogruppe

Men immunsystemets hukommelse er ifølge Chaplin så robust efter en enkelt dosis, at en booster, der gives to år senere, fører til den samme immunrespons, som hvis det opfølgende stik gives tidligere.

- Hvis lande beslutter sig for at give ét skud nu, har de lang tid til at tilbyde boosteren og stadig opnå den samme holdbarhedsfordel. Der er masser af data til at understøtte ét skud, sagde Chaplin i juli til Science.

Herhjemme er der også mangel på vacciner mod abekopper. Statens Serum Institut (SSI) forsøger at skaffe yderligere 10.000 doser i løbet af de næste uger. Det oplyste SSI onsdag til Ritzau.

Sundhedsstyrelsen udvidede tirsdag målgruppen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes vaccinen.

Den vil blive tilbudt til mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere. Herhjemme er der siden 23. maj registreret 129 tilfælde af abekopper hos mænd, der har haft sex med mænd.

Smitte med abekoppevirus sker ved tæt fysisk kontakt.