Sult har taget livet af halvdelen af Hodan Mahmoud Ismaels geder, og inden den også begynder at tage livet af hendes børn, skal hun væk fra sin jord.

Tørke og sult spreder sig på Afrikas Horn, og FN’s Fødevareprogram advarer om, at antallet af sultende kan runde 22 millioner mennesker i denne uge. I juli var tallet 20 millioner og i starten af året 13 millioner.

- Vi får et eller to måltider om dagen. Det er brød eller ris, siger Hodan Mahmoud Ismael, der bor i Somaliland.

Hun har stadig lidt at give sine børn, men som langt de fleste i Somaliland lever hun af dyrehold, og når de dør, forsvinder hendes eneste måde at tjene penge på. Derfor skal hun se at komme vestpå.

Hendes mand har været afsted i tre dage for at lede efter steder, dyrene kan græsse, og han har fundet et. Så nu har familien sammen med fire naboer lejet en lastbil, der kan køre dyrene og dem selv afsted.

Normalt ville regntider to gange om året sikre, at der var græs til, at hendes dyr kunne få nok at spise, så hun, for hver to geder hun sælger, kan købe mad til familien til en hel måned.

Men intet er normalt her.

Regnen banker ned

Tørkeperioderne varer længere og kommer hyppigere, og de seneste fire år har regnen svigtet – den er kommet for sent, for hårdt og for lidt.

Manglen på mad gør dyrene tyndere og svagere, og i dagens marked kræver det fem geder at brødføde familien i en måned.

Et par timers kørsel vest for Hodan Mahmoud Ismaels sprækkede og golde jord falder regnen pludseligt og hårdt.

I flere timer banker dråberne ned i den stenhårde, brune jord.

For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp

Naima Elmi, hospitalsdirektør

Men selvom den vil få græs til at spire, er det en stakket frist, fortæller en embedsmand fra byen Gabiley.

For regntiden er snart slut, og selvom der trods alt er samlet lidt vand bag en nærliggende dæmning, er der ikke afvanding nok til at holde dyr og planter i live til den næste regnsæson, der plejer at begynde i april.

- Vi har til en måned mere, siger han.

De svageste bukker under først

På Gabileys hospital ligger fire fejlernærede børn på under ét år.

I morges var der fem børn på afdelingen, men en baby på tre måneder overlevede ikke og er sendt hjem til sin landsby til begravelse. Mødre og tanter sidder på sengene og vifter fluer væk fra sovende børn.

Når tørke fører til fejlernæring, er det de svageste hos både dyr og mennesker, der bukker under først. De fire børn, der ligger her, og ham, der døde i morges, er her, fordi de ud over fejlernæring også lider af andre ting som lungebetændelse, fortæller hospitalets direktør, Naima Elmi.

Men det er de færreste ofre, der overhovedet kommer i behandling.

- For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp, siger direktøren.

- Problemet er, at forældrene ikke lægger mærke til tegnene på fejlernæring, fordi de selv er fejlernærede.

Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre

Hodan Mahmoud Ismael, indbygger, Somaliland

Sulten på Afrikas Horn er blevet forværret af krigen i Ukraine. Ligesom i resten af verden er fødevarepriserne i Somaliland eksploderet, og så lider landet under, at 90 procent af hvedeimporten plejede at komme fra Rusland og Ukraine.

Oven i sult, tørke og pandemi er det for meget, sukker minister i Somalilands regering Shukri Ismail Mohamoud.

- Krigen har kastet brænde på bålet, siger hun.

Ved ikke, hvad der venter

Ude hos Hodan Mahmoud Ismael og gederne skal der pakkes sammen, men når børn og dyr er læsset på bilen, er der ikke plads til andet end nogle få ejendele.

Den farvestrålende hytte, de bor i, må de lade stå, så i stedet ruller de en orange presenning sammen.

- Vi kan bruge den som telt, når vi kommer frem, siger hun.

Hvad der præcis venter, ved hun ikke, men hun håber på græs nok, så hun kan holde fast i det i forvejen spinkle grundlag for familiens liv.

- Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre.

Men det gør de nok ikke, lyder den dystre forudsigelse fra FN’s Fødevareprograms øverste chef. Ifølge David Beasley er der nemlig “ingen ende på tørkekrisen i sigte”.

​Abekoppeepidemien fortsætter med at sprede sig i Europa, og fra myndighederne i Paris er der rapporteret om et tilfælde, hvor en hund er smittet af to abekoppepatienter. Hermed har det vist sig, at virussygdommen kan smitte hunde og måske andre dyr ved tæt kontakt.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Lige nu ser vi en kraftig stigning i antallet af mennesker, der bliver smittet med abekopper i Europa og de vestlige lande. Dyr spiller ikke en rolle i smittespredningen, men for at forebygge at sygdommen spreder sig blandt dyr, indfører vi nu en pligt til at anmelde mistanke om abekoppesmitte til os, siger Sten Mortensen, veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen.

Hvis du får mistanke om, at dit dyr har abekopper, skal du kontakte en dyrlæge, og dyret skal holdes i hjemmeisolation, indtil mistanken er afkræftet.

Dyrlæger skal desuden være særligt opmærksomme, når de skal undersøge dyr, som er eller har været i tæt kontakt med en abekoppepatient.

- Lige nu ser vi kun smitte blandt mennesker, og hvis det forbliver sådan, så bliver det nemmere at kontrollere sygdommen, end hvis der også foregår smitte blandt dyr, siger Sten Mortensen.

Dyrlæge og ejer kan anmelde mistanke

Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at det er dyrlægens opgave at anmelde mistanke om abekopper hos dyr, men ejeren kan også anmelde mistanke om abekopper hos dyr til Fødevarestyrelsen.

Styrelsen kan også give råd om, hvordan man holder sit dyr i hjemmeisolation.

Abekoppevirus er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke meget smitsom, men smitte kan ske mellem mennesker og dyr, og derfor anbefales effektiv smittebeskyttelse.

Feber er et typisk første tegn på smitte med abekopper hos dyr, men symptomer varierer og kendes ikke med sikkerhed. Vær altid opmærksom på risiko for abekoppeinfektion, hvis et dyr har været i kontakt med en abekoppepatient og bliver syg, lyder opfordringen fra styrelsen.

173 tilfælde i Danmark

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lav for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

17. august blev den første kvinde i Danmark konstateret smittet med abekopper.

I andre lande er der også set enkelte tilfælde af abekopper hos kvinder. Onsdag 17. august meddelte WHO, at 176 kvinder i Europa er eller har været smittet med abekopper i 2022. Det svarer til cirka 1,1 procent.

9. august udvidede Sundhedsstyrelsen målgruppen for vaccinen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes den.

Den bliver nu også tilbudt til mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere.

Målgruppen, der er i risiko for smitte, og som derfor tilbydes vaccinen, omfatter nu op mod 5000 personer, skriver ministeriet.

SSI vurderer dog fortsat, at der er "meget lav risiko for smitte i den brede befolkning".

Der er i alt konstateret 173 tilfælde af abekopper i Danmark.

Hanelefanten Plaisak er død af herpesvirus i Zoologisk Have i København.

Det skriver haven på Facebook.

- Obduktionen og de indledende laboratorieprøver viser desværre, at der er tale om den frygtede elefantherpes EEHV, som er ansvarlig for rigtig mange dødsfald hos unge elefanter, lyder det.

Et problem i fangenskab

Ifølge Zoologisk Have lider omkring halvdelen af alle elefantunger i fangenskab samme skæbne inden for de første otte-ti leveår.

- Også i naturen er problemet stigende - sandsynligvis, fordi der bliver færre og færre vilde elefanter, og de på den måde ikke mødes og smitter hinanden ofte nok til at udvikle antistoffer, skriver haven.

Plaisak blev født i Zoologisk Have i 2017.

- Han var en utrolig rar og rolig elefant, som især vil blive savnet af de dyrepassere, der gennem tiden har haft fornøjelsen af at arbejde med ham.

Tre døde i Zürich

I slutningen af juli døde tre asiatiske elefanter i en zoologisk have i Schweiz' største by, Zürich. Årsagen var også i det tilfælde herpesvirus.

I 2014 måtte zoo i København aflive den knap to år gamle hanelefant Khao Sok. Den var også ramt af EEHV.

Trods væske- og antivirusbehandling samt en blodtransfusion måtte den aflives.

Zoologisk Have beskriver sygdommen som "enormt kompleks og aggressiv".

Virussen angriber celler i lymfekar og blodkar og giver blødninger i de indre organer.

Der er forhåbninger om at udvikle en kur på sigt, skriver haven.

- Vi er stadig langt fra målet om en effektiv behandling, men den massive internationale forskning på området, som vi har deltaget i siden 2015, giver håb for udviklingen af en vaccine på sigt, lyder det på Facebook.

Bestanden halveret

En af USA's ældste zoologiske haver National Zoo i Washington D.C., som er en del af Smithsonian-institutionen, har et særligt laboratorium til forskning i elefantherpes.

Ifølge forskerne udgør EEHV ikke en sundhedsrisiko for mennesker.

Plaisak var en asiatisk elefant, og de kan blive op mod 70 år.

Der er de seneste 100 år sket et stort fald i bestanden af asiatiske elefanter.

Ifølge Verdensnaturfonden, WWF, var der i begyndelsen af det 20. århundrede omkring 100.000 individer i naturen. Bestanden er siden faldet til mellem 45.000 og 53.000.

Samarbejdet fungerer ikke i Enhedslistens byrådsgruppe i Aarhus.

Det bekræfter byrådsgruppen i en fælles udsendt pressemeddelelse mandag eftermiddag.

- Det er fremgået af pressen, at der er samarbejdsudfordringer i Enhedslistens byrådsgruppe i Århus. Dette er korrekt, og bestyrelsen i Århus har derfor anmodet Enhedslistens forretningsudvalg om at iværksætte et konflikthåndteringsforløb, skriver de tre byrådsmedlemmer Thure Hastrup, Katrine Vinther Nielsen og Solveig Munk, der altså ikke kan enes.

Det er blot få uger siden, at TV2 ØSTJYLLAND kunne fortælle, hvordan Enhedslistens byrådsmedlem Laura Bryhl først vendte tilbage til byrådet efter længere tids sygdom, men efter blot ni dage tilbage som blandt andet formand for Teknisk Udvalg måtte hun igen trække sig med stresssymptomer – og denne gang blev det et permanent farvel til byrådet.

Det skyldtes især, fortalte hun, at hun var modtager af meget kritik og en ubehagelig, hård tone fra dele af sit eget partis lokalafdeling i Aarhus.

Det fik tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten Lone Norlander til over for TV2 ØSTJYLLAND at erklære sig enig i, at der er noget galt i Enhedslisten i Aarhus.

- Der er ikke blevet taget ordentlig fat om mobnings- og chikanekulturen. Der blev taget fat på sexchikanen, og det var også relevant. Men vi var flere, der påpegede, at det handlede om mere end sexchikane, så det var ikke nok, siger hun med henvisning til en sag om ekskludering af det tidligere byrådsmedlem Viggo Jonassen.

Vil have ro til konfliktforløbet

Nu skal samarbejdsproblemerne i byrådsgruppen løses, er de tre medlemmer altså enige om.

- Alle tre byrådsmedlemmer ønsker at indgå konstruktivt i dette, og vi tror på, at vi ved en fælles indsats kan finde det fælles fodslag. Det er vigtigt, fordi vi har virkelig mange politiske mål, som vi gerne vil nå, til gavn for byens borgere og klimaet, skriver de tre byrådsmedlemmer.

De tilføjer, at de ikke yderligere vil udtale sig om konflikthåndteringsforløbet. Til gengæld vil de gerne bede om ro til at arbejde sig frem mod et samarbejde.

Sideløbende er Aarhus Byråd på borgmester Jacob Bundsgaards foranledning i gang med at undersøge, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres for de folkevalgte.

Det sker, efter to af de fire største stemmeslugere ved kommunalvalget sidste år på få dage meddelte deres afsked – først den konservative rådmand Steen Stavnsbo og kort derefter Enhedslistens Laura Bryhl.

- Når to markante politikere i samme uge vælger at stoppe deres politiske arbejde i byrådet, giver det anledning til refleksion, sagde borgmesteren i en skriftlig kommentar tidligere i august, hvorefter han indkaldte partiernes gruppeformænd til en snak om blandt andet arbejdsmiljø.

De enorme oversvømmelser i Pakistan har nu kostet over 1000 menneskeliv.

Den pakistanske klimaminister, Sherry Rehman, kalder det ”en alvorlig klimakatastrofe, en af de værste i dette årti”, skriver nyhedsbureauet AP.

De store vandmasser vælter fortsat gennem Pakistan fra bjergene i nord til de lavereliggende områder i syd, og undervejs går floderne over deres bredder og ødelægger byer, veje og broer på sin vej.

Der er to primære grunde til de ekstraordinære vandmasser.

For det første er den årlige monsunregn begyndt usædvanligt tidligt i år og har været meget voldsom. Provinsen Sindh – den sydligste af Pakistans fire provinser – har således fået otte gange så meget regn som normalt i løbet af august.

Den anden grund er, at de store gletsjere i Himalaya-bjergene i nord smelter i rekordfart og sender store mængder smeltevand sydpå. Først og fremmest gennem floden Indus, der løber gennem hele Pakistan fra nord til syd.

"Total ødelæggelse"

- Jeg har aldrig set magen til oversvømmelser. Vi står over for total ødelæggelse, sagde Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, da han i weekenden besøgte landets vestlige provins Balochistan.

Her vurderes det, at mindst 75 procent af provinsens areal er påvirket af oversvømmelserne, skriver The Guardian.

Klimaminister Sherry Rehman vurderer, at når monsunregnen engang holder op, så kan Pakistan stå i den situation, at en fjerdedel eller en tredjedel af hele landet står under vand.

- Vi står lige nu i centrum for en række ekstreme vejrfænomener. Et ustoppeligt væld af hedebølger, skovbrande, pludselige oversvømmelser, smeltefloder fra gletsjersøer og nu årtiers mest voldsomme monsunregn, der skaber konstante ødelæggelser i hele landet, siger hun i en videomeddelelse.

Frygt for vigtig dæmning

Konsekvenserne er allerede overvældende.

Flere end 30 millioner indbyggere er ramt af oversvømmelserne.

Den pakistanske avis The Express Tribune skriver, at landets katastrofeberedskab, NDMA, har opgjort skaderne alene for de seneste 24 timer således: Næsten en million huse er blevet oversvømmet, og knap 300.000 af dem er blevet ødelagt, mens mere end 3000 kilometer hovedvej og 149 broer er blevet vasket væk af vandmasserne.

Som om det ikke er nok, så truer situationen med at blive endnu værre, skriver avisen.

Den mest konkrete frygt handler om den store Sukkur-dæmning. Den opdæmmer Indus-floden og store dele af vandet ud gennem næsten 10.000 kilometer kanaler til kunstvanding i hele den sydlige Sindh-provins.

Nettet af kanaler er et af verdens største kunstvandingsanlæg og afgørende for at kontrollere vandmasserne i Indus-floden.

Men nu er frygten, at Sukkur-dæmningen måske ikke kan holde vandet tilbage.

- Lige nu er vandstanden i Indus på sit højeste, siger den øverste chef for dæmningsadministrationen, Aziz Soomro, til avisen.

Og meldingen er, at der endnu større vandmængder på vej ned gennem floden. De forventes at nå Sindh-provinsen – og dermed dæmningen – i løbet af de næste par dage, skriver The Express Tribune.

Sygdomme truer

En anden frygt er, at de mange ofre for oversvømmelserne bliver ramt af en bølge af sygdomme. Lokale sundhedseksperter advarer om udbrud af sygdomme som malaria, denguefeber, tyfus og diarré, blandt andet fordi folk er overladt til at drikke forurenet vand.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Sindh-provinsen er der allerede mere end 50.000 indbyggere her, der har fået diarré.

Samtidig fortæller generalsekretæren i de pakistanske lægers sammenslutning i provinshovedstaden Karachi, doktor Abdul Ghafoor Shoro, at malaria har bredt sig i den ramte befolkning.

- Der er moskitoer her, og over 80 procent af vores patienter har fået bekræftet diagnosen malaria, siger han til avisen.

Normalt er der 2257 hospitaler og sundhedsklinikker i provinsen, men ifølge sundhedsmyndighederne er der kun 200 af dem, der stadig fungerer.

"Det er enormt unfair"

Oversvømmelser er ikke usædvanlige i Pakistan, der er afhængig af den årlige monsunregn – men også sårbar i de år, hvor monsunregnen er særlig voldsom.

Derudover er Pakistan det land i verden, der har flest gletsjere, nemlig mere end 7000, der nu smelter i rekordtempo på grund af klimaforandringerne.

I det hele taget er Pakistan et af de lande i verden, der er mest udsat for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, skriver The Guardian.

Så sent som i april var Pakistan ramt af en hedebølge med op til 49 graders varme og en omfattende tørke.

Og nu er landet næsten druknet i vand.

- Det er enormt unfair, at et land, der kun bidrager med én procent af de globale CO₂-udledninger, skal blive så hårdt ramt af klimakatastrofen, som den pakistanske senator Mustafa Nawaz Khokhar siger til avisen.

Artiklen er opdateret, efter medarbejderne i Bornholms Lufthavn har genoptaget arbejdet mandag eftermiddag.

Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K), kan næsten ikke finde ord for, hvor ærgerlig han er over en overenskomststridig strejke i lufthavnen på klippeøen.

Strejken har haft konsekvenser både for almindelige pendlere, for patienter og læger, der flyver mellem Bornholms Hospital og hovedstadens hospitaler, samt et stort anlagt klimatopmøde, der skulle have været afholdt på Hammerhus tirsdag.

- Timingen kunne ikke være dårligere. Jeg vil ikke bruge ordet "katastrofe", men det er tæt på, siger borgmesteren.

Medarbejdere i lufthavnens afdeling for bagagehåndtering og security nedlagde fredag arbejdet i protest over fastkørte lønforhandlinger.

Det førte til aflyste fly i weekenden, mens det var meningen, at et nødberedskab skulle sikre adskillige flyafgange mandag. Men det lykkedes ikke Trafikstyrelsen at gennemføre nødberedskabet.

Mandag eftermiddag har medarbejderne dog genoptaget arbejdet efter et møde i Arbejdsretten, oplyser medarbejdernes tillidsrepræsentant, Christina Lintrup.

Men konflikten har allerede haft store konsekvenser.

- Lufthavnen er vital for hele Bornholms funktion og udvikling. Det her ødelægger billedet af mobilitet og muligheder på øen, og jeg bange for, at det kan skræmme nogle fra at planlægge ting på Bornholm i fremtiden, når vi er så sårbare, siger Jacob Trøst.

Et historisk topmøde

Tirsdag skulle Bornholm have været vært for et klimatopmøde med statsminister Mette Frederiksen (S), EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen og fem stats- og regeringschefer fra Østersøregionen. På dagsordenen er grøn omstilling og muligheder for at frigøre Østersøregionen fra russisk energiforsyning.

Mødelokationen på Hammershus synes oplagt med planerne om at gøre Bornholm til en energiø i Østersøen fra 2030 med store havvindmølleparker syd for øen.

Men på grund af lufthavnsstrejken er mødet blevet flyttet til statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

- Topmødet er en kæmpe begivenhed, som kunne have sat Bornholm i fokus både i forhold til energiøen, men også for hele verdenspressen. Og den har vi forpasset, siger Jacob Trøst.

60-70 patienter i klemme

På Bornholms Hospital i Rønne har der også været stor frustration over strejken i lufthavnen. De aflyste flyafgange mandag har berørt omkring 60-70 patienter, fortæller pressechef Pernille Gjede.

- De berørte patienter er kede af det. Vi hjælper dem selvfølgelig med at finde andre veje. Men for os kan det hurtigt blive kritisk, sagde Pernille Gjede, før det blev kendt, at medarbejderne i lufthavnen ville genoptage arbejdet mandag eftermiddag.

Flyruten fra Bornholm bruges både af patienter, der skal til undersøgelse eller behandling på hospitaler i hovedstadsområdet, af speciallæger fra hovedstadsområdet, der har vagter i sundhedsvæsenet på Bornholm, og til transport af blodprøver.

Pernille Gjede fortæller, at hospitalet på Bornholm har været i løbende dialog med Trafikstyrelsen, og at Hospitalet for en sikkerheds skyld allerede har købt færgebilletter til flere patienter, der har flybilletter til og fra øen tirsdag.

- Vi ser med alvor på situationen, fordi det handler om at sikre lige adgang til sundhed for borgere på Bornholm, lyder det.

Beskyldninger om chikane

Bornholms Lufthavn er landets eneste statsdrevne lufthavn. Den spiller en afgørende rolle for øen og vil derfor også normalvist blive drevet via et nødberedskab i tilfælde af en arbejdskonflikt, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

Trafikstyrelsen, der ejer og driver lufthavnen, havde da også forberedt et nødberedskab mandag, fortæller Trafikstyrelsens presseansvarlige, Frederik Roed.

Men medarbejderne i nødberedskabet mødte ikke ind mandag morgen, da de er blevet "chikaneret og presset", fortæller han uden at ville uddybe, hvad chikanen konkret har bestået af.

Medarbejdernes tillidsrepræsentant, Christina Lintrup, har afvist anklager om chikane.

- Vi er blevet beskyldt for at mobbe, chikanere og sabotere, hvilket absolut ikke er tilfældet, siger hun.

Hvordan kan du afvise, at nogle af dine medlemmer har chikaneret?

- Jeg har talt med dem, og de har fortalt mig, at de ikke på nogen måde har gjort noget, svarer hun.

Medarbejderne har nedlagt arbejdet i protest over lønforhandlinger. Tillidsrepræsentanten fortæller, at medarbejderne kræver en lønforhøjelse, så de ligger på niveau med resten af landet på de poster, som ligner posterne i andre lufthavne. Poster som bagagehåndtering og security.

- I Bornholms Lufthavn har vi flere kasketter på, så vi står også for rengøring, udenomsarealer, af-isning af fly, brand og redning. Der er mange store poster, som gør, at man ikke synes, at lønnen følger med landets øvrige lufthavne, siger hun.

Mødet i Arbejdsretten

Over 2.000 passagerer er blevet berørt af strejken, oplyser flyselskabet DAT (Danish Air Transport), der flyver fra Bornholm, og kommerciel direktør, Robert Rungholm, har kaldt situationen "totalt kritisk".

Men mandag klokken 14.30 startede et møde i Arbejdsretten, og det har nu fået medarbejderne til at genoptage arbejdet fra mandag klokken 16.

Det bekræfter Trafikstyrelsen presseansvarlige, Frederik Roed:

- Vi er rigtig glade for, at medarbejderne har valgt at genoptage arbejdet i lufthavnen, siger han.

Hos borgmesteren på Bornholm giver konflikten anledning til at tænke over, hvordan beboere på øen kan undgå et lignende scenarie i fremtiden.

- Jeg vil selvfølgelig tage det her op i forhold til Trafikstyrelsen. Hvordan vi kan sikre os imod at sådan noget sker igen, for det er vitalt for Bornholm, at vi har adgang til resten af Danmark, siger borgmester Jacob Trøst.

Historierne om den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har været mange under krigen.

Det tætte forhold til præsident Putin med fælles jagt- og fisketure har stået for nogle af overskrifterne. Hans pludselige forsvinden nogle andre.

Men nu begynder historier om hans vaklende militære lederskab at overtage.

Ifølge flere uafhængige russiske medier er han ligefrem blevet sat på sidelinjen, når det gælder briefingerne af præsident Putin om krigens forløb.

Det skriver det britiske forsvarsministerium i sin daglige efterretningsopdatering om situationen i Ukraine.

Hånet for et cv uden krigserfaring

Den britiske efterretningstjeneste skriver, at russiske officerer og soldater med førstehåndserfaring fra krigen sandsynligvis ”rutinemæssigt” latterliggør Sjojgu for hans ”ineffektive” lederskab, mens den russiske fremgang er stagneret i Ukraine.

Forsvarsministeren har brugt meget af karrieren i byggesektoren og har – trods han ofte trækker i tungt besmykkede militæruniformer – ikke skyggen af krigserfaring på cv’et.

En kendsgerning, der ikke just har hjulpet på omdømmet:

- Sjojgu har derfor formentligt længe kæmpet for at overvinde sit ry, lyder det i opdateringen.

Størst indflydelse på Putin

Sergej Sjojgu var blandt krigens helt centrale figurer, da Rusland i slutningen af februar startede invasionen af Ukraine.

Sammen med lederen af de væbnede styrker, Valerij Gerasimov, blev han opfattet som en del af den meget lille inderkreds, som Putin rådførte sig med.

Sjojgu menes også at have været med i beslutningsprocessen i forberedelserne til krigen i Ukraine, og han er ifølge BBC blevet anset som den person, der har allerstørst indflydelse på præsidenten.

Derfor blev det også bemærket, da forsvarsministeren i krigens spæde start pludselig ikke blev set i knap to uger.

Rygterne gik blandt andet på, at han havde dårligt helbred og hjerteproblemer, men Kreml understregede, at det intet havde på sig.

Forklaringen på den russiske forsvarsministers fravær i offentligheden skulle alene findes i hans engagement i krigen, lød det fra Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

- Forsvarsministeren har mange bekymringer lige nu, som I må forstå. En særlig militæroperation er i gang. Derfor er der selvfølgelig ikke tid til at være i medierne, sagde han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

Med vilje med russisk tilbagegang

Siden er Sergej Sjojgu da også vendt tilbage i rampelyset.

Eksempelvis har han deltaget i store militærparader i Moskva og udstedt ordrer til de russiske militære enheder i Ukraine om at styrke krigsindsatsen.

Han har også solgt kovendinger i russiske strategier som sejre, og senest proklamerede han for få dage siden, at det er med vilje, at russerne rykker langsommere frem i Ukraine.

Men ifølge den britiske efterretningstjeneste er han altså nu sat på bænken i forhold til at fortælle præsident Putin om, hvordan krigen går.