Tirsdag præsenterede Sundhedsstyrelsen en ny strategi mod abekopper, hvor mænd, der har sex med mænd, fra nu af skal tilbydes en vaccine.

Den såkaldte risikogruppe omfatter omkring 3-5000 mennesker, vurderer sundhedsmyndighederne, men tiltaget er langt fra nok.

Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Man burde have lavet ringen større, så man havde inkluderet flere for at komme i mål og være på forkant med epidemien, siger han til TV 2.

Burde inkludere to-tre gange flere

Tidligere blev vaccinationen kun tilbudt danskere, der var nære kontakter til en smittet med abekopper.

Men de aktuelle smitteudbrud har været grundlag for at udvide målgruppen for vacciner, lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen.

Jan Pravsgaard Christensen kvitterer for den nye værktøjskasse.

- Indtil videre har vi været på bagkant, fordi vi har ventet på, at folk blev nære kontakter. Nu prøver man at komme lidt på forkant ved at vaccinere folk tidligere.

Men Sundhedsstyrelsen skulle ifølge professoren have givet endnu flere mulighed for at blive vaccineret.

- Man burde have set ud over den nuværende risikogruppe, så man havde inkluderet to-tre gange flere, siger han til TV 2.

De aktuelle smittetal i Danmark har passeret 120 tilfælde, og de ses altså især hos mænd, der har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere.

Men ifølge Jan Pravsgaard Christensen er det langt fra usandsynligt, at smitten spreder sig til andre grupperinger i samfundet. Eksempelvis yngre årgange.

- Her er man lidt mere promiskuøse, end når man kommer længere hen i livet. Så det skal vi helst undgå, siger han.

Kø hos producenterne

På nuværende tidspunkt har Danmark omkring 2700 vaccinedoser på Statens Serum Instituts (SSI's) lager. Men ifølge instituttet er der 10.000 doser mere på vej i løbet af de næste uger.

Vaccinen mod abekopper skal gives i to doser med mindst 28 dages mellemrum. Dermed vil de nuværende 2700 enkeltdoser kunne færdigvaccinere 1350 personer.

Derfor er vi langt bagud på vaccinefronten, hvis vi – som Jan Pravsgaard Christensen anbefaler – både skal færdigvaccinere risikogruppen og derudover udvide den.

- Det er en udfordring. Vaccineproducenterne laver dem så hurtigt, de kan, men vi er ikke de eneste, der står i kø til de her vacciner, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at smittetallene højst sandsynligt vil blive ved med at stige de næste uger. Selv med den nye strategi.

- Det første stik giver lidt beskyttelse, men ikke den fulde. Så jeg tror, vi skal en måned hen for at se den fulde effekt af det, vi er ved at lave nu. Og hvis man så udvider mere, så koster det jo mere tid, før man får den fulde effekt, siger han.

SSI ser ikke dokumentation på andre grupper

Statens Serum Institut skriver i sin risikovurdering, at sandsynligheden er "høj" for, at abekopper spreder sig til andre med mange seksuelle kontakter end kun mænd, der har sex med mænd.

Derfor forklarede Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, tirsdag, at vaccinationerne skal rulles ud til flere. For mænd, der har sex med mænd, kan også have sex med kvinder. Og derudover peger SSI på prostitutionsmiljøet og i swingerklubber, der er præget af, at "man har mange forskellige sexpartnere".

- Der kan man sagtens forestille sig, at smitten kommer ind, hvis stigningen fortsætter. Og vi er alle sammen i risiko for at blive smittet, hvis vi har direkte hudkontakt med en, der er smittet, sagde hun til TV 2.

Hvorfor tilbyder man så ikke vaccinen til flere?

- Indtil videre har vi ikke dokumentation for, at det rammer andre. Og så længe vi holder fokus på kontaktopsporing og bliver ved med at tilbyde vaccinen til nære kontakter, bør vi kunne forebygge, at smitten spreder sig til at andre grupper, sagde Tyra Grove Krause.

Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.

Sammenlignet med sidste år var forbrugerpriserne i juli nemlig steget med 8,7 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Med andre ord er danskernes penge – ligesom det også er tilfældet i store dele af resten af verden – blevet endnu mindre værd.

Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".

Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.

- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.

- Nogle kan simpelthen ikke følge med

Ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, er flere danskere nu begyndt at spare på pengene.

- Det er virkelig noget, der kan mærkes. Og det er klart, at vi ser en tendens til, at vi begynder at skære ned mange steder. For eksempel når vi tanker bilen eller går ned i supermarkedet, siger hun til TV 2.

Ifølge forbrugerøkonomen betyder prisstigningerne nemlig, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de ikke skærer ned på deres forbrug.

Men det er bestemt ikke alle, der har den mulighed.

I første halvdel af 2022 steg antallet af danskere i gældsregisteret RKI nemlig for første gang i otte år. Det oplyser Experian, der driver RKI-registeret.

- Det er bare rigtig trist, og det er selvfølgelig også en konsekvens af, at priserne er så høje, at der er nogle, der simpelthen ikke kan følge med, siger Ida Marie Moesby.

Høj inflation har lange udsigter

Ifølge Las Olsen skyldes den høje inflation, at for mange mennesker simpelthen har for mange penge på hænderne, som de forsøger at bruge.

Det hænger ifølge cheføkonomen sammen med coronakrisens mange hjælpepakker – for eksempel udbetalingen af indefrosne feriepenge – og set i bakspejlet ”blev der gjort mere end nødvendigt”, lyder det.

Dertil kommer problemer med forsyningen af blandt andet energi efter Ruslands invasion af Ukraine samt et efterslæb med at genopbygge udbuddet efter corona.

Derfor forventer man hos Danske Bank også, at den høje inflation har lange udsigter.

- Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer, siger Las Olsen.

En hvidhval, som har været strandet i floden Seinen i det nordlige Frankrig, er tidligt onsdag morgen blevet hejst op af vandet i den første del af en stor redningsaktion.

Det oplyser en journalist fra det franske nyhedsbureau AFP, som er på stedet.

Efter næsten seks timers arbejde lykkedes det redningsarbejdere at løfte den 800 kilo tunge hval op af Seinen ved hjælp af et net og en kran.

Den ambitiøse plan for at redde den syge hval blev iværksat af franske marineeksperter tirsdag. Eksperterne skal sørge for, at den kommer tilbage til havet.

Hvidhvalen er en fredet dyreart. Den lever normalt i kolde arktiske farvande.

Hejst over på en lastbil

Hvalen blev spottet for en uge siden på vej mod Paris og befandt sig tirsdag omkring 130 kilometer inde i landet.

- Det er en langstrakt og meget teknisk redningsaktion, som kræver mange færdigheder, sagde Isabelle Dorliat-Pouzet, som er generalsekretær i Eure-departementet i Normandiet, til journalister tirsdag.

Redningsaktionen involverer ifølge generalsekretæren omkring 80 mennesker. Herunder 40 brandmænd og mange politibetjente, som skal sikre området.

Under første del af redningsaktionen bliver det store dyr hejst fra vandet over på en lastbil, der skal transportere det ud til havet.

- Lastbilen vil være kølet ned til en temperatur, der passer til dyret, siger Isabelle Dorliat-Pouzet.

Hvalens helbred er blevet forringet på det seneste, og den er stoppet med at spise.

Bedring i kølevogn

Et af de marinehold, der er sendt til området for at hjælpe, er fra dyreparken Marineland i det sydlige Frankrig.

- Det, der er usædvanligt her, er, at Seinens bredder ikke er tilgængelige for køretøjer, så alt skal foregå med håndkraft, siger Isabelle Brasseur fra Marineland.

Eksperterne håber, at de vil være i stand til at give hvalen behandling i kølevognen i nogle dage, før de sætter den fri i havet.

Den vildfarne hval er den blot anden hvidhval, der nogensinde er blevet spottet i Frankrig. Den første blev trukket ud af mundingen på Loire-floden i et fiskenet i 1948.

Mens både skoleklasser og voksne er kommet tilbage fra ferien, kan vi se frem til flere dage med meget høje temperaturer sidst på ugen.

Sommeren er altså ikke forbi endnu – og heller ikke fløjet afsted.

Velkommen til dagens overblik.

Flere hundredtusinder risikerer høje huslejestigninger

Det bliver dyrere at være dansker. Og det er ikke bare smørret, der gør 'et.

Mange vil kunne se frem til stigende husleje som følge af den generelle prisudvikling, der altså også smitter af på prisen for at bo.

Mindst 180.000 danskere risikerer ifølge Lejernes Landsorganisation at få sat deres husleje markant op som følge af inflationen.

Der er dog stor forskel på, hvordan niveauet for husleje er skruet sammen, fordi nogle lejefastsættelser følger det generelle prisindeks.

Stor forskel på antallet af benamputationer

For nogle måneder siden kom det frem, at der var foretaget amputationer i Region Midtjylland, som kunne være undgået.

Det har ført til en rapport, som viser markante forskelle i frekvensen af amputationer fra region til region.

Regionernes Kliniske Kvalitetsbaser (RKKP) har haft amputationer fra de seneste seks år under lup.

Forskellen kan være op til dobbelt så hyppig fra den ene region til den næste. Og årsagen til den praksis skal nu undersøges nærmere.

Risikogruppe bliver tilbudt abekoppevaccine

Nu bliver danske mænd, der har sex med mænd, tilbudt vaccination mod abekopper.

Vaccinationen skal gives i to omgange med fire ugers mellemrum.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at der vil være effekt allerede en uge efter første stik.

Abekopperne smitter oftest gennem direkte kontakt med de små blærer på huden. Men aktuelt ses udbruddet primært hos mænd, der har haft seksuel kontakt med eget køn og mange partnere.

Dødsfald som følge af abekopper er yderst sjældne.

Rusland suspenderer aftale om a-våbeninspektion

Rusland suspenderer nu en aftale med USA om muligheden for at besøge og inspicere hinandens atomvåbenfaciliteter.

Inspektionerne har i forvejen været sat på pause på grund af coronapandemien. Men som følge af krigen i Ukraine vil russiske inspektører på grund af internationale sanktioner ikke kunne rejse til USA og gennemføre deres del af den gensidige aftale.

Russerne understreger, at der er tale om et midlertidigt tiltag, mens USA indtil videre ikke har kommenteret udviklingen.

Massive tørkeproblemer i Europa er en forsmag på fremtidens klima

Europa har denne sommer været ramt af tørke, som har fået nogle af de mest vandrige floder som for eksempel Rhinen til at lukke for skibstrafik.

Ifølge Det Europæiske Tørkeobservatorium er hele 45 procent af kontinentet ramt af tørke. Og det kan blive fremtidens klima på vores breddegrader.

Tallene for Europas knastørre sommer er nu gjort op. Klimamodeller forudsiger, at især den sydlige del af kontinentet generelt får voksende problemer med tørke.

Danmark fik målt varmerekord 20. juli på 35,9 grader øst for Nakskov.

***

Smitten med abekopper er stigende på verdensplan. Også i Danmark, hvor der på nuværende tidspunkt er fundet 123 tilfælde.

Derfor har Sundhedsstyrelsen tirsdag valgt at ændre strategi for, hvem der skal tilbydes en vaccine mod abekopper.

Det betyder, at mænd, der har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere, nu kan se frem til at modtage to doser af vaccinen Imvanex – hvis de altså takker ja til den. Og det gør 53-årige Jens.

Allerede da de første medier begyndte at rapportere om udbrud af virussen i det homoseksuelle miljø, tog Jens kontakt til Hvidovre Hospital for at høre om hans muligheder for at blive vaccineret.

Han var overbevist om, at han var i risikogruppen, da han har et aktivt sexliv med en del forskellige partnere. På daværende tidspunkt var det dog kun danskere, som havde været nær kontakt til en smittet, der blev tilbudt vaccinen, og derfor fik han afslag.

Jeg har været bekymret for, om det kunne få nogle indirekte konsekvenser over tid

Jens

Siden har frygten for at blive smittet med sygdommen, der typisk starter ud med feber, muskelsmerter og træthed og siden udvikler sig til små blærer på kroppen, fyldt en del hos Jens. Ikke nok til, at han har haft lyst til at lægge sit sexliv om, men nok til, at han har haft mareridt om, at han fik sygdommen.

- Jeg har ikke været bange for abekopper i forhold til at dø af det. Men jeg har været bange for at blive stigmatiseret og skulle i 21 dages selvisolation (anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, red.), siger han til TV 2.

Netop frygten for at blive stigmatiseret er grunden til, at Jens har ønsket kun at optræde ved fornavn i denne artikel.

TV 2 har valgt af efterkomme Jens' ønske, men er bekendt med hans fulde navn.

Frygtet indirekte konsekvenser

Foruden af at have flere og forskellige sexpartnere er Jens også i forebyggende PrEP-behandling mod hiv.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er en stor del af de smittede i Danmark og Europa i PrEP-behandling, og derfor tilbyder de også abekoppe-vaccinen til mænd, som modtager det forebyggende præparat.

Abekopper skeler ikke til seksuel orientering og kan smitte alle og enhver, men de seneste måneders smitte er i overvejende grad forekommet blandt mænd, der har sex med mænd.

Og selvom Jens ingen problemer har med at tilhøre den gruppe, synes han ikke, at det vedkommer alle, hvordan han vælger at leve sit liv. Især ikke hans arbejdsplads.

- Jeg har været bekymret for, om det kunne få nogle indirekte konsekvenser over tid, hvis jeg måtte sige til min arbejdsgiver, at jeg havde abekopper, fortæller han og understreger, at det samme ikke gør sig gældende blandt venner og familie.

Stigmatisering er problematisk

Stigmatiseringen er også et problem, som myndigheder i flere lande er bekymret over. Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, har tidligere sagt til TV 2, at stigmatisering er særdeles problematisk, da smittede risikerer at føle sig tilbøjelig til ikke at opsøge læge, hvis de har symptomer.

Jens fortæller også, at der hersker en generel bekymring for abekopper i det homoseksuelle miljø, og at det derfor vil løfte en byrde fra manges skuldre, at det ikke længere kun er den enkeltes ansvar at undgå smitte.

Det samme indtryk har foreningen for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og andre dannet sig. Derfor var de allerede i sidste uge ude at opfordre Sundhedsstyrelsen til at tilbyde vaccinen til mænd, der har samleje med andre mænd.

Skulle vaccinen være tilbudt tidligere?

At Sundhedsstyrelsen først mere end to måneder efter, at første tilfælde af abekopper blev påvist i Danmark, vælger at brede vaccinestrategien ud, overrasker Jens.

Jeg tænker over, om folk går ligeså meget op i det, som jeg gør

Stefan Bargsteen, studerende

- Det er jeg lidt skuffet over. Jeg synes, man skulle været gået i gang tidligere. Særligt når myndighederne kunne se, at det spredte sig fra et par tilfælde til over 100 tilfælde i ét bestemt miljø, siger han.

Jens gruer også lidt for Copenhagen Pride, der begynder i weekenden, da langt de fleste ikke vil nå at være fuldt vaccineret, fordi der skal gå mindst 28 dage mellem første og anden dosis af Imvanex-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at der allerede en uge efter første stik vil være effekt af vaccinen. Men mens folk som Jens muligvis kan nå at få lidt gavn af vaccinen under Pride-ugen, må en som Stefan Bargsteen stadig væbne sig med tålmodighed.

Passer ikke ind i risikogruppen

Stefan Bargsteen, der er studerende ved Aarhus Universitet, er nemlig ikke én af de mænd, som, Sundhedsstyrelsen vurderer, skal vaccineres mod abekopper.

Det skyldes, at han hverken lever op til kriterierne om at være i PreP-behandling, have haft samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger eller haft kønssygdommene syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

- Det bekymrer mig, fordi jeg tror, at størstedelen af dem, der er homoseksuelle – i hvert fald af dem jeg har snakket med og har datet – ikke passer ind i den her kategori, siger han til TV 2.

Stefan Bargsteen har stor interesse i at få vaccinen, fortæller han. For selvom han heller ikke ønsker at ændre på sit sexliv, vil han gerne have ro i sindet, når han har samleje med andre.

- Jeg tænker over, om folk går ligeså meget op i det, som jeg gør. Jeg har hørt historier om folk, der har været sammen med partnere, der har gjort, hvad de kunne for at skjule, at de har en form for kønssygdom. Mange prioriterer at få et knald over andres sikkerhed, og det, synes jeg, er uhyggeligt, siger han.

Rikke Laursen bruger mange timer på de danske landeveje. Som motionscyklist og cykeltræner er hun på to hjul fire til fem gange om ugen.

Men det er ikke ufarligt, mener hun.

Omkring to gange om ugen er det ved at gå galt, fordi bilisterne bliver aggressive eller kommer for tæt på, oplever hun.

- Folk prøver med vilje at køre os ned. Aggressiviteten er skræmmende, siger hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Rikke Laursen håber derfor, at transportminister Trine Bramsens (S) nye forslag om et afstandskrav på halvanden meter mellem bilister og cyklister bliver vedtaget i Folketinget.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil give en kæmpe effekt. Det er noget, man vil blive bevidst om, når man kører bil, fordi man til forskel fra nu vil kunne få en bøde for det, siger hun.

Nye regler

Som det er i dag, skal bilister holde “tilstrækkelig afstand” til blandt andet cyklister ved overhaling, men den ukonkrete definition volder problemer, mener transportministeren.

Et afstandskrav på halvanden meter vil give klarere regler. Det har man blandt andet i lande som Tyskland, Frankrig og Spanien, lyder det fra Trine Bramsen.

Tidshorisonten for den mulige lovændring er endnu uvis, men Trine Bramsen håber, at regeringen i løbet af efteråret kan fremlægge en model, skriver DR Nyheder.

Foreningen FDM, der varetager bilisternes interesser, er dog skeptiske over for et konkret afstandskrav.

- Der er ikke afstandsmåler på en bil, så vi mener, at det bliver for svært at håndhæve reglen ude i virkeligheden, lyder det fra Torben Kudsk, afdelingschef i FDM.

Cykler med kamera

Rikke Laursen er ikke i tvivl om, at en skærpet lovgivning på området vil have en positiv effekt.

Hun har nydt sine cykelture i Spanien og flere gange ønsket, at Danmark havde samme regler.

Jeg arbejder tæt med politiet

Rikke Laursen, cyklist

Herhjemme oplever hun bilister, der i arrigskab bader hende i sprinklervæske, som de kører forbi, og lastbiler, der kører så tæt på, at lufttrykket får cykelholdets cykler til at vakle.

- Vi er nogle små, lette damer, så vi bliver kastet rundt i vinden, siger hun.

De mange oplevelser har fået Rikke Laursen til at droppe sit ønske om at starte et cykelhold for unge ned til 16 år, fordi hun ikke kan stå inde for sikkerheden, fortæller hun.

- Jeg har ikke lyst til at sende dem ud på landevejen, som det er nu, siger Rikke Laursen.

Det er jo en skændsel

Christian Grau, livsstilsekspert

Selv er hun begyndt at cykle med kamera, så hun kan dokumentere hændelserne og sende bevismaterialet til politiet, når der opstår farlige situationer. Lige nu har hun en verserende sag om sprinklervæske, fortæller hun.

- Jeg arbejder tæt med politiet. Men jeg håber, at et afstandskrav vil gøre folk bevidste om problemet, så jeg ikke behøver anmelde noget, fordi de forstår, at de bringer vores liv i fare, lyder det fra Rikke Laursen.

Brede lycrahold

Livsstilsekspert og bilentusiast Christian Grau er enig med Rikke Laursen i, at bilisternes adfærd er forrykt.

- Det er jo en skændsel. Det er respektløst af bilisterne at køre så tæt på. Men når det er sagt, tror jeg ikke, at lovgivning vil gøre en forskel. Det er svært for bilisterne at udmåle, og de idioter, der er ude på at chikanere, fanger man nok alligevel ikke på den måde, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

Christian Grau ser dog afstandskravet som “endnu en ting, man kan gå og slå hinanden i hovedet med” i trafikken.

- Det er klart, at hvis der har været kontakt, og nogen er røget i asfalten, kan man sagtens konstatere, at der ikke var halvanden meters afstand, men så er der jo også allerede en sag, siger han.

Derudover kan det også skabe problemer at holde den fornødne afstand, da nogle lycrahold “kan være lidt brede i det” og nærmest tvinger bilister over i modsatte fortov i forsøget på at overholde afstandskravet, lyder det fra Christian Grau.

I stedet for at indføre et afstandskrav bør bilister og cyklister kigge indad og gøre mere for at give plads til hinanden på vejene, mener han.

Se hele interviewet med Rikke Laursen og Christian Grau i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

På 2,5 måned er der blevet registreret 123 tilfælde af abekopper i Danmark.

Men antallet af smittede er sandsynligvis "betydeligt højere", lyder det fra Statens Serum Institut (SSI), der netop har udgivet en ny risikovurdering af sygdommen.

- Vi har klart en mistanke om, at vi ikke fanger alle tilfælde, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, til TV 2.

Mistanken om mørketallet bygger på flere ting.

Først og fremmest en meget høj positivprocent – godt halvdelen af de, der er blevet testet, er positive. Derudover er symptomerne på abekopper ikke lige voldsomme hos alle, så mens nogle får mange blærer på kroppen og tydeligt hævede lymfeknuder, er der andre, der slet ikke har tegn på huden eller hævede lymfeknuder.

Og oveni viser erfaring fra andre seksuelt overførte sygdomme, at de typisk bliver underdiagnosticeret, fordi folk ikke går til lægen med det.

- Derfor er det vigtigt for os at understrege, at alle i princippet kan blive ramt og bør være opmærksomme på det, siger Tyra Grove Krause.

Arbejder på at få 10.000 nye vaccinedoser

Den nye risikovurdering kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en ny, bredere vaccinationsstrategi, hvor mænd, der har sex med mænd og flere skiftende partnere, får tilbudt to vaccinedoser af typen Imvanex.

Den har Danmark lige nu 2700 doser af på SSI's lager. Flere er på vej, lyder det fra Tyra Grove Krause.

- Der bliver arbejdet på at skaffe yderligere 10.000 doser i løbet af de næste uger, siger hun.

Dem kan der blive brug for. For SSI og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vurderer, at godt 3000 til 5000 personer er i høj risiko for smitte og udgør den målgruppe, der får tilbudt vaccinen.

Usandsynligt at inddæmme smitte på verdensplan

Grunden til den nye strategi og risikovurdering er, at der er sket et "tydeligt skift" i epidemien, fortæller Tyra Grove Krause.

- Størstedelen af dem, der bliver smittet, bliver smittet herhjemme nu, og på globalt plan ser vi en meget større udbredelse end tidligere, siger hun.

3. august var der rapporteret 25.864 tilfælde af abekopper på verdensplan, hvor europæiske lande står for næsten to tredjedele. I USA har myndighederne registreret 8934 tilfælde af sygdommen.

Ifølge SSI er det på nuværende tidspunkt ikke sandsynligt, at man får inddæmmet udbruddet af abekopper på globalt plan – hverken på kort eller langt sigt

- Men i Danmark kan vi godt forestille os, at vi kan lykkes med at begrænse smitten, siger Tyra Grove Krause.

Hvem bliver smittet?

Alle 123 danske tilfælde af abekopper har været mænd, der har sex med mænd.

Alligevel skriver Seruminstituttet i risikovurderingen, at "sandsynligheden for, at abekopper spreder sig til andre med mange seksuelle kontakter end MSM (mænd, der har sex med mænd, red.)", er høj.

Det er blandt andet derfor, at vaccinationerne skal rulles ud til flere, lyder det fra Tyra Grove Krause. For mænd, der har sex med mænd, kan også have sex med kvinder. Derudover peger SSI på prostitutionsmiljøet og i swingerklubber, der er præget af, at "man har mange forskellige sexpartnere".

- Der kan man sagtens forestille sig, at smitten kommer ind, hvis stigningen fortsætter. Og vi er alle sammen i risiko for at blive smittet, hvis vi har direkte hudkontakt med en, der er smittet, siger hun.

Hvorfor tilbyder man så ikke vaccinen til flere?

- Indtil videre har vi ikke dokumentation for, at det rammer andre. Og så længe vi holder fokus på kontaktopsporing og bliver ved med at tilbyde vaccinen til nære kontakter, bør vi kunne forebygge, at smitten spreder sig til at andre grupper, siger Tyra Grove Krause.

Ikke evidens for seksuel overførsel

Alle de nære kontakter, der er blevet smittet i Danmark, har haft seksuel kontakt med en smittet. Og undersøgelser blandt smittede har vist, at en del havde virus i sædvæsken. Men hvilken betydning, det har for smitten, er uklart.

- Der er ikke evidens for at sige, at det her er en seksuelt overført sygdom. Måske finder vi ud af det hen ad vejen, men lige nu ved vi det ikke med sikkerhed. Så vi kan sige, at det er en sygdom, der smitter ved tæt kontakt, som man jo har ved sex, siger Tyra Grove Krause.

Hvad er forklaringen på, at det udelukkende er mænd, der har sex med mænd, der er blevet smittet?

- Det er jo særligt i de grupper af mænd, der har sex med mænd, der har mange og vekslende partnere, og når udslættet særligt sidder omkring kønsorganer og anus, så er der gode betingelser for spredning. Det er også der, at vi har fokus på at teste nu, så det er der, vi finder tilfældene.

Genetiske ændringer

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men symptomerne i det nye udbrud er anderledes.

Blærerne, som er den primære smittevej, sidder i det nuværende udbrud primært ved kønsorganerne og analområdet i modsætning til de traditionelle udbrud af abekopper, hvor smittede også får udslæt i ansigtet og generelt har flere – op til hundredevis af – blærer på kroppen.

Tyra Grove Krause har ikke en klar forklaring på, hvorfor abekoppernes symptombillede er anderledes.

- Der er sket nogle genetiske ændringer i virus, men hvad det præcis betyder er usikkert. Det til gengæld sikkert, at det gør den sværere at diagnosticere, så derfor skal alle være ekstra opmærksomme, siger hun.

Problematisk, hvis dyr bliver smittet

Ifølge SSI stiger risikoen for, at den øvrige befolkning bliver smittet, hvis smitten blandt risikogruppen øges. Og det kan have store konsekvenser.

- Hvis smitten spreder sig, kan man forestille sig, at virussen udvikler sig – måske kan smitsomheden ændre sig, og der er også en lille risiko for, at den bliver mere alvorlig, siger Tyra Grove Krause.

Derudover kan det blive problematisk, hvis smitten spreder sig blandt for mange mennesker, for det øger risikoen for at give sygdommen videre til grupper af dyr med risiko for at udvikle såkaldte smittereservoirer, hvor nye mutationer kan udvikles for igen at sprede sig til mennesker.

SSI-direktøren understreger dog, at abekopper er en relativt mild sygdom i sin nuværende form, der indtil videre kun har krævet hospitalsbehandling for ganske få danskere. I forhold til en anden virus, der har trukket overskrifter de sidste år, er der ikke grund til panik.

- Abekopper er langt mindre smitsomt end coronavirus, og det er langt lettere at bryde smittekæderne, siger Tyra Grove Krause.

Bor du til leje hos en privat udlejer? Så kan det være en rigtig god idé at tjekke din lejekontrakt.

På grund af den tårnhøje inflation risikerer mindst 180.000 danske lejere ifølge Lejernes Landsorganisation at få sat deres husleje markant op. Nogle har måske allerede oplevet en huslejestigning, mens mange kan vente en ubehagelig overraskelse til årsskiftet.

I mange lejekontrakter står der nemlig, at huslejen kan reguleres efter de generelle forbrugerpriser.

Og med de seneste måneders rekordhøje inflation kan det blive en dyr omgang for mange danskere. Det fortæller blandt andre Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder ved Danske Lejere.

- Det er blevet et voldsomt problem, som rammer en masse mennesker. Det her går galt, siger han til TV 2.

Hos Lejernes Landsorganisation er chefjurist Anders Svendsen også bekymret for udviklingen.

- Jeg frygter, at det endnu ikke er gået op for alle lejere, hvor stor en huslejestigning der venter, siger han.

Huslejen følger inflationen

Huslejestigninger, der følger inflationen, blev indført i 2015 som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Men ifølge flere lejerorganisationer er løsningen på trappelejeordningen blevet til et nyt problem.

Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her

Christina Gamholdt, lejer

Nu kan udlejerne nemlig lade lejen stige, så den følger udviklingen i det såkaldte nettoprisindeks, som er et udtryk for forbrugerprisudviklingen.

Indekset viser den gennemsnitlige udvikling i priserne på en række varer og tjenester, der indgår i de danske husholdningers forbrug – for eksempel dagligvarer, brændstof og energipriser.

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen. Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

Der kan dog være stor forskel på, hvor store huslejestigninger lejerne oplever.

Stor forskel på stigninger

Huslejestigningerne kan tage udgangspunkt i inflationens niveau på forskellige tidspunkter. Udlejeren fastsætter nemlig selv i lejekontrakten, hvilken måned udviklingen i nettoprisindekset skal måles efter.

Og der kan være procentvis forskel fra måned til måned.

Reguleres din leje eksempelvis efter udviklingen i nettoprisindekset for april, sammenlignes forbrugerpriserne fra april sidste år til april i år.

Her er der sket en stigning på 6,5 procent, og derfor kan huslejen sættes op med samme procentsats.

Reguleres huslejen derimod først med udgangspunkt i nettoindekset for juni, risikerer man at skulle betale hele 8,1 procent mere i husleje, fordi inflationen på det tidspunkt var højere.

Samtidig bestemmer udlejeren også selv, hvornår reguleringer af huslejen træder i kraft. Derfor vil nogle lejere allerede have oplevet de inflationsdrevne huslejestigninger i år, mens mange andre kan se frem til en ubehagelig overraskelse ved årsskiftet.

Bliver inflationen endnu højere, frygter flere lejerforeninger, at man kan se ind i huslejestigninger på helt op imod 8-10 procent.

Men det er ikke kun den månedlige husleje, der kræver flere penge op af lommen på lejere.

Depositum følger med

Mange udlejere vil også opkræve ekstra penge til indskud og forudbetalt husleje, så de matcher den nye husleje, fortæller forbrugerøkonom hos Nordea Ida Marie Moesby.

Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom

De penge vil blive opkrævet sammen med betaling af huslejen, hvilket kan presse danskernes økonomi yderligere.

- Læg dertil, at økonomien i forvejen er stram på grund af prisstigninger på dagligvarer, brændstof og energi. Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde, fortæller Ida Marie Moesby,

Ligesom lejerforeningerne frygter forbrugerøkonomen, at de ekstra udgifter kan tvinge nogle til at flytte til en billigere bolig. Og det er ikke let i en tid, hvor der særligt i de store byer er stort pres på boligmarkedet.

En af de lejere, der er bekymret for de kommende huslejestigninger, er 50-årige Christina Gamholdt.

Hun og hendes mand, 56-årige Peter Gamholdt, arbejder begge som ambulancereddere og bor sammen med det ene af parrets to børn i en lejebolig lidt uden for Slagelse.

Lige nu koster den 114 kvadratmeter store lejlighed 9600 kroner om måneden plus forbrug. Men med den kommende huslejeregulering frygter familien at skulle betale op mod 12.000 kroner mere i husleje om året.

Samtidig har de stigende priser på både dagligvarer, energi og brændstof presset familiens forbrug gevaldigt op. Så udsigten til en stor huslejestigning per 1. januar kan få alvorlige konsekvenser.

- Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her. Så ender vi med at skulle flytte, fortæller Christina Gamholdt.

Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang

Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation

Faktisk ender lejerne med at måtte betale dobbelt for de stigende energi- og forbrugspriser. Det vurderer både lejerforeninger og forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Betaler dobbelt

Først betaler lejerne nemlig ekstra for at varme deres bolig op og få strøm i stikkontakten. Dernæst er de stigende energipriser også med i udregningen af nettoprisindekset, som resulterer i højere husleje.

- Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang, mener Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.

Og det er særligt problematisk, fordi huslejestigningerne rammer en gruppe mennesker, der oftest har det svært økonomisk i forvejen. Det mener både lejerforeningerne og forbrugerøkonomen.

- De, der bor til leje, er typisk dem, der ligger lidt lavere indtægtsmæssigt og dermed ikke har råd til at eje. Derfor rammer de her huslejestigninger nogle, der i forvejen ikke har en særligt stærk økonomi, siger Ida Marie Moesby.

Det er eksempelvis tilfældet for Christina Gamholdt og hendes mand.

Samtidig peger Anders Svendsen på, at huslejen på nyere lejeboliger i forvejen er høj, fordi private udlejningsboliger opført efter 1991 har ”fri lejefastsættelse”. Det betyder kort fortalt, at udlejeren frit kan bestemme huslejen.

Og selvom udlejer kan sætte huslejen op ved en stigning i nettoprisindekset, er der ikke noget krav om, at udlejer skal sætte huslejen ned igen, såfremt det skulle gå den modsatte vej.

Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt

Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister

Alt i alt er det en farlig cocktail, som kan få alvorlige konsekvenser for lejerne af de mindst 180.000 boliger med huslejeregulering, der følger inflationen.

Kræver politisk handling

Både lejerforeningerne og Christina Gamholdt har forgæves forsøgt at råbe politikerne op.

- Vi mener, at man fra regeringens side er nødt til at gribe ind og beskytte lejerne mod pludselige store huslejeprisstigninger, siger Anders Svendsen, der blandt andet foreslår en midlertidig suspendering af huslejestigninger på grund af de ekstraordinære omstændigheder.

Også Danske Lejere ønsker, at politikerne kommer lejerne til undsætning – eksempelvis ved at kigge på, hvilke elementer der indgår i udregningen af nettoprisindekset, så man ikke betaler dobbelt for eksempelvis stigende energipriser.

TV 2 ville gerne have forholdt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen problemstillingen. Han ønsker dog ikke at stille op til interview, men sender i stedet en skriftlig udtalelse.

- Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt. Derfor har jeg stort fokus på problemstillingen, og jeg vil i den kommende tid følge udviklingen tæt.

Om det betyder, at ministeren også vil undersøge mulige løsninger på problemet, vil ministeren dog ikke uddybe.

Stiger din husleje også? Her kan du se, hvordan du selv tjekker.