På en grynet internetforbindelse tonede statsminister Mette Frederiksen 4. november frem på en tv-skærm placeret foran den sædvanligt store gruppe af fremmødte journalister.

Cirka et halvt døgn tidligere var hun og resten af regeringens magtfulde koordinationsudvalg nået frem til en beslutning, der skulle vise sig at få hidtil usete konsekvenser for flere end tusinde danskere.

Materialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk

Minkkommissionen

Smitten spredte sig dengang på minkfarme i det nordjyske, og en ny risikovurdering beskrev, hvordan en nyopdaget coronavariant potentielt kunne påvirke effekten af de kommende vacciner.

Alle mink måtte aflives, konkluderede koordinationsudvalgets medlemmer. Der var ikke andet for.

Instruksen på det pixellerede pressemøde blev torsdag erklæret "klart ulovlig" af den kommission, der det seneste år har gransket minksagen.

Samtidig blev det klart, at statsministeren har ansvaret for, at det afgørende møde blev "forceret".

"Indtog styrende rolle"

Havde ministrene på mødet 3. november taget sig tid til at læse de papirer, som seks minutter før mødet var blevet overrakt alle deltagerne, havde de set, at det ville kræve ny lovgivning at træffe beslutninger, der var mindre indgribende end den, de nu var blevet enige om.

Et faktum, der – måske – ville have fået en eller flere af ministrene til at rejse spørgsmålet: Må vi overhovedet det her?

Men selvom statsministeren i månederne op til den vidtgående beslutningen havde givet en opsang om vigtigheden af "god tid" til forberedelse, blev papirerne aldrig læst, og spørgsmålet derfor aldrig stillet.

Det er mig, der har ansvaret for de beslutninger

Statsminister Mette Frederiksen 12. november 2020

Derfor udviklede beslutningen sig til den siddende regerings hidtil største krise. En krise, som ikke just blev mindre, da kommissionen torsdag offentliggjorde sine konklusioner.

Her står, at Statsministeriet "indtog en styrende rolle", og at statsminister Mette Frederiksen "må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces".

Gav ikke tid til at læse

At statsministeren sad for bordenden ved det afgørende møde, er ikke nyt.

Det fortalte hun allerede 12. november 2020 i et interview i 'Go' Aften Live' på TV 2. Her sagde hun om koordinationsudvalget:

- Det er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet der.

Kommissionen konkluderer, at det også var Mette Frederiksen, der besluttede, at mødet skulle gennemføres på trods af, at mødedeltagerne ikke havde læst alle sagens bilag.

Og det var samtidig hende, der afgjorde, at der ikke skulle gives en læsepause eller udsættelse af mødet. "Til for eksempel om morgenen", som det bemærkes i beretningen.

For hvorfor skulle det gå så stærkt?

Øgede risiko for fejl

Hverken Statsministeriet eller statsminister Mette Frederiksen ønskede torsdag at udtale sig om kommissionens beretning. Der er i stedet indkaldt til pressemøde fredag klokken 10.

Men da statsministeren i december 2021 var indkaldt som vidne i kommissionen, forklarede hun, at der ikke blev givet tid til en læsepause, fordi det var hendes "klare overbevisning, at der var behov for at reagere".

- Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, sagde Mette Frederiksen.

I kommissionens beretning lægges der imidlertid ikke fingre i mellem. Her gør den det klart, at det "pres", som mødet både blev forberedt og gennemført under, direkte "øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde".

Under samme afhøring tilbage i december 2021 understregede statsministeren, at hun tre-fire gange under mødet spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.

Et spørgsmål, som mødets deltagere – herunder primært repræsentanterne fra Sundhedsstyrelsen – altså alle gange nåede frem til at svare ja på.

I beretningen bemærker kommissionen, at statsministeren ganske vist spurgte om aflivning var nødvendig, men "ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighederne."

Materiale udarbejdet under "hastværk"

Spørgsmålet om hjemmel lå dengang i det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Men ifølge kommissionen blev netop de "trængt noget i baggrund" og var ikke "genstand for særlig interesse".

Endnu et faktum, der lægges til grund for, at forholdende omkring det afgørende møde 3. november var "langt fra optimale".

- Materialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget sent, tilføjer kommissionen.

Statsministeren har også forklaret, at regeringen "up front" skal have besked af sine embedsmænd, hvis der mangler hjemmel til at træffe beslutninger. Det kan dog "næppe kræves", skriver kommissionen, når beslutningen hverken var forudset eller behandlet i det materiale, der var udarbejdet.

Desuden var der også i timerne efter det afgørende møde anledning til at rejse spørgsmål om hjemmelsgrundlaget, skriver kommissionen. Blandt andet fordi, at det – som flere af mødets deltagere har forklaret i kommissionen – stod ganske klart, at der var truffet en "meget vidtgående og intensiv" beslutning uden fortilfælde.

Det "forcerede" møde i koordinationsudvalget er langt fra det eneste, som Minkkommissionen torsdag rettede kritik af.

Statsministerens instruks på pressemødet kaldes "groft vildledende og klart ulovlig", daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens (S) forklaring forkastes, og ti højtstående embedsmænd kan ifølge kommissionen drages til ansvar for at have begået tjenesteforseelser – herunder Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd.

Hende kan du læse et portræt af her.

I løbet af de seneste dage har Ukraines militær angrebet igen og igen, og nu ser det ud til, at anstrengelserne har lønnet sig.

KABOOM! Ingen russiske tropper på Slangeøen længere

Andrij Jermak, rådgiver for Ukraines præsident

Den lille, men strategisk vigtige ø Slangeøen, er ifølge ukrainerne ikke længere på russiske hænder.

Det oplyser staben hos den sydlige del af Ukraines væbnede styrker på Facebook.

- Som et resultat af, at vi med succes har udført næste fase af vores militæroperation med vores artilleri- og missilenheder på Slangeøen, har fjenden i løbet af natten evakueret resterne af sin garnison i to speedbåde, og de har formentlig forladt øen. Nu er Slangeøen indhyllet i flammer, og der høres eksplosioner, skriver ukrainerne.

Hvilke missiler, ukrainerne har benyttet, oplyses ikke, men Danmark har leveret Harpoon-missiler til Ukraine, og selv om de er beregnet til skibe, kan de også anvendes mod mål på land.

Slangeøen er strategisk vigtig, fordi den kan bruges til at angribe fly og skibe, samt spærre en af de sejlruter, Ukraine før krigen benyttede til at eksportere fødevarer.

Nyheden vækker begejstring i Ukraine. Blandt andet i præsident Volodomyr Zelenskyjs kontor:

- KABOOM! Ingen russiske tropper på Slangeøen længere. Vores væbnede styrker gjorde et fantastisk stykke arbejde, skriver lederen af præsident Zelenskyjs kontor, Andrij Jermak, på Twitter.

Rusland bekræfter

På sociale medier har der længe været forlydender om ukraineske angreb mod den lille ø, og så sent som onsdag offentliggjorde pro-ukrainske Telegram-kanaler satellitfotos, hvor der tydeligt ses røg stige op fra øen.

Torsdag formiddag meddelte Ruslands forsvarsministerium så, at man har trukket sig tilbage fra Slangeøen.

- I dag har Ruslands militær udført sine opgaver på Slangeøen og trak som et tegn på velvillighed den udstationerede garnison tilbage, lød det fra generalløjtnant Igor Konasjenkov, der er talsmand for ministeriet.

Ifølge talsmanden sker tilbagetrækningen udelukkende, fordi Rusland vil hjælpe FN med at organisere en såkaldt "humanitær korridor", så Ukraine kan sejle fødevarer ud gennem Sortehavet.

Ukraine er storeksportør af fødevarer, og i løbet af de seneste måneder har den manglende udskibning betydet, at flere lande frygter hungersnød.

- Med denne beslutning vil det ikke længere være muligt for regeringen i Kyiv at spekulere i en lurende fødevarekrise med henvisning til, at det er umuligt at eksportere korn gennem Sortehavet på grund af Ruslands totale kontrol over den nordvestlige del af Sortehavet, meddelte talsmanden.

Han tilføjede, at ansvaret nu ligger hos ukrainerne, der har mineret kysterne af frygt for en russisk landgang.

- Nu er det helt op til den ukrainske side, der endnu ikke har renset kysterne ved Sortehavet, inklusiv havnene, sagde Igor Konasjenkov.

En symbolsk sejr

Om evakueringen af Slangeøen har fået Rusland til at opgive tanken om en invasion fra søsiden, har vi endnu til gode at se.

Tabet af øen er i øvrigt en moralsk sejr for Ukraine, der tabte den under en spektakulær operation på krigens første dag.

Dengang angreb den russiske sortehavsflådes flagskib Moskva øen og beordrede den lille garnison til at overgive sig.

Ukrainerne svarede:

- Rend mig i røven, russiske krigsskib!

I dag ligger krigsskibet på havets bund, og Slangeøen er formentlig helt mennesketom.

Forsøger ukrainerne at sætte folk i land på den lille ø, risikerer de formentlig at blive mål for et russisk bombardement.

Der er stillet to meter høje barrikader op i det centrale Hongkong forud for 1. juli.

Her kommer Kinas leder, Xi Jinping, nemlig for at fejre 25-årsdagen for overdragelsen til Kina efter mere end 150 år som britisk kronkoloni. Samtidig vil Hongkongs nye leder og Kina-patriot, John Lee, blive indsat i sit hverv ved en ceremoni.

Barrikaderne vidner om det anspændte forhold mellem Hongkongs borgere og regeringen. Ubehaget ved kommunistpartiets gradvise overtagelse af Hongkongs politiske system er udbredt.

Nogle modige mennesker har fjernet og ødelagt nogle af de kinesiske flag, der er hængt op i dagens anledning til trods for, at de risikerer at blive arresteret for det. Men ellers er risikoen for protester nærmest ikkeeksisterende.

For blot 10-15 år siden kunne man som udenlandsk journalist i Kina rejse til Hongkong og købe Kina-kritiske bøger og interviewe menneskerettighedsaktivister og NGO’er om situationen i Kina. Internettet var ikke censureret, og man havde en klar fornemmelse af at være i et frit samfund sammenlignet med Kina.

Men den tid er forbi.

Slut med ytringsfrihed

I dag er de fleste frie medier forsvundet sammen med de kritiske stemmer, som tidligere sikrede en form for demokratisk tilstand i Hongkong.

Styret i Beijing har i kølvandet på de store protester i 2019 og 2020 vurderet, at risikoen ved for stor autonomi i Hongkong er for stor og har slået hårdt ned på alle kritiske røster.

Til trods for, at kommunistpartiet i forbindelse med overtagelsen af Hongkong i 1997 skrev under på en international aftale om, at man ville bevare og respektere Hongkongs særlige system frem til 2047 under ”Et land, to systemer”.

Resultatet er, at der har været en massiv udvandring fra Hongkong de seneste par år. Især mange unge har mistet håbet om en bedre fremtid. En af dem er Louise Lim, som er i slutningen af 20’erne og har boet i Danmark i tre år.

- Det er politisk ukorrekt at sige, men jeg føler, at vi er blevet koloniseret af Kina. Jeg blev født under det britiske styre, og nu bliver alle love og regler pludselig lavet om til et kinesisk system, siger hun.

Louise Lim er ikke kvindens rigtige navn. Hun optræder anonymt, fordi hun frygter, at hendes udtalelser kan skade hendes familie i Hongkong. TV 2 er bekendt med hendes identitet.

Slut med protester

Byen ligner på mange måder sig selv med den tætte bebyggelse, de røde taxaer, små boder med traditionel kinesisk medicin. Men den politiske situation har været anspændt lige siden, at op mod en million demonstranter gik på gaden i Hongkong i 2019 i protest.

Det gjorde de på grund af et lovforslag, der ville betyde, at alle i Hongkong ville kunne udleveres til retsforfølgelse i Kina.

Kritikerne frygtede, at loven ville blive brugt til at straffe politiske modstandere af det kommunistiske styre i Beijing. Forslaget endte med at blive trukket tilbage, men det fik ikke protestbevægelsen til at stoppe.

Utilfredsheden med den voksende kinesiske indflydelse i Hongkong voksede sammen med mistilliden til den upopulære leder, Carrie Lam, som nægtede at gå af.

Louise Lim blev ramt af skyldfølelse under demonstrationerne i Hongkong, fordi hun kunne se, hvor slemt det var for hendes medborgere, mens hun befandt sig langt væk i sikkerhed. Derfor begyndte hun at engagere sig i aktivistbevægelsen i Danmark for at skabe opmærksomhed om situationen i Hongkong.

- Jeg forventer ikke en stor ændring i attituden over for Kina, for det er et stort marked. Men jeg tror, at flere og flere forstår, at Kina ikke er ved at blive mere demokratisk. Vi har et diktatur, som er ved at blive en supermagt for første gang i historien, siger Louise Lim, der blandt andet var involveret i at få den prodemokratiske politiker Ted Hui til Danmark, inden han rejste videre i eksil i London.

Det bliver sværere og sværere at forestille sig at vende hjem til Hongkong efter at have studeret og arbejdet i udlandet i flere år.

- Hongkong er ikke et sted, hvor jeg har lyst til at bo. Jeg har ikke mulighed for at påvirke situationen gennem valg, så det er ikke et sted, jeg vil tilbage til, siger Louise Lim.

Kun patrioter i parlamentet

Hongkongs valgsystem er netop blevet reformeret, og det betyder, at der udelukkende er plads til politikere, som er loyale over for Beijing, og det banede vejen for John Lee, da Carrie Lam tidligere på året meddelte, at hun ikke genopstillede.

John Lee var Carrie Lams næstkommanderende og ansvarlig for Hongkongs sikkerhedsmyndigheder og blev i 2019 kendt for at lægge den hårde linje over for demonstranterne. Han er også en af hovedarkitekterne bag den kontroversielle sikkerhedslov, som blev indført i sommeren 2020.

Den er reelt et opgør med ”Et land, to systemer” og betyder i praksis, at man ikke kan kritisere styret i Beijing eller lokalregeringen i Hongkong uden at risikere at blive sigtet og komme i fængsel for det. Præcis som i Kina.

Coronarestriktioner fortsætter

Det har indtil for få dage siden været usikkert, om Xi Jinping ville komme til Hongkong. Han har nemlig slet ikke forladt Kina siden pandemiens start, og han holder hårdnakket fast i strategien om nultolerance over for corona til trods for alvorlige økonomiske og sociale omkostninger.

Hongkongs grænser har været lukket i mere end to år, og der er stadig syv dages karantæne ved indrejse.

I starten af året var byen ramt af et alvorligt smitteudbrud, der kostede mere end 9000 mennesker livet, og over en million ud af byens 7,4 millioner indbyggere blev smittet.

Men nu gør byen sig klar til et besøg fra den kinesiske centralmagt, og både politikere og skoleelever er blevet sendt i karantæne, fordi de skal indgå i den kinesiske boble under besøget. Der er hængt kinesiske flag op, og der er stadig forsamlingsforbud, så der er ingen risiko for demonstrationer.

Officielt er forsamlingsforbuddet på grund af corona, men det er nok ikke helt tilfældigt, at det er blevet forlænget 14 dage ind i den nye regeringsperiode.

- Det er blevet umuligt at bedrive aktivisme i Hongkong. Det er umuligt med covidpolitikken, hvor man ikke har lov til at forsamles. Censuren bliver også værre, siger Louise Lim.

Selvom alle aktivister, kritiske journalister og oppositionspolitikere i Hongkong efterhånden er fængslet eller flygtet til udlandet, så har Louise Lim ikke mistet håbet om, at Hongkong en dag kan blive mere frit. Men forandringen skal komme fra befolkningen i Kina.

- Jeg tror ikke, at jeg lever længe nok til at se forandringer. Men jeg håber, at folk på et tidspunkt vil indse, at der måske er andre måder at gøre tingene. Der er stadig håb for de fremtidige generationer, men det skal komme internt i Kina, siger Louise Lim.

Kvit smøgerne, hvis du vil på legepladsen eller til søen. Sådan lyder budskabet fra Silkeborg Kommune, der netop har offentliggjort, at stederne skal være røg- og tobaksfrie fra fredag 1. juli.

Det er Kultur-, Fritids, Outdoor- og Idrætsudvalget, der har truffet beslutningen.

Det glæder formand Johan Brødsgaard (R). Han mener, at de nye regler vil være med til at sikre silkeborgenserne gode og sunde rammer uden røg.

- Vi ved, at røg- og tobaksfrie miljøer bidrager til, at færre starter med at ryge. Derudover er det bestemt også en gevinst for miljøet, at der ikke bliver smidt for eksempel skodder og snusposer i naturen, siger han i en pressemeddelelse fra kommunen.

Og skulle man være i tvivl om, hvilke områder det nye forbud gælder, så frygt ej. Kommunen vil hen over sommeren sætte skilte op ved alle kommunale legepladser og søer.

Her vil silkeborgenserne blive mødt af en besked om ikke at ryge eller bruge tobaksprodukter. Forbuddet gælder således både cigaretter, e-cigaretter, snus, tyggetobak, vandpibe og nikotinposer.

Bliver man set med en form for nikotin på trods af forbuddet, oplyser Johan Brødsgaard til TV2 ØSTJYLLAND, at man til en start vil få en venlig reprimande.

- Lige nu er initiativet tillidsbaseret. Vi er ikke bekymret for, at folk ikke vil overholde det, da vi tidligere har oplevet, at silkeborgenserne er gode til at indordne sig, siger han.

Gør det for børnenes skyld

Det er en helt særlig målgruppe, som kommunen forsøger at tilgodese med det her nye initiativ.

- Vi håber, at alle vil bakke op om de røg- og tobaksfrie miljøer udenfor, så særligt børn og unge får muligheden for sunde rammer uden røg og tobak. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de voksne går forrest og viser vejen, siger formand for Sundheds- og Nærhedsudvalget Steen Vindum (V) i pressemeddelelsen.

Ambitionen om røgfrie børne- og ungdomsårgange er blevet en hjertesag for Silkeborg Kommune, der i oktober 2018 indgik i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens partnerskab 'Røgfri Fremtid'.

Det samarbejde skal sikre, at ingen børn eller unge ryger i 2030, og at kun fem procent af de voksne gør.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, forventer en ny bølge med coronavirus i Europa hen over sommeren.

Det siger WHO-chef Hans Kluge i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at WHO har registreret en tredobling i antallet af nye smittetilfælde den seneste måned.

- I takt med at lande over hele Europa har lempet deres coronarestriktioner fra tidligere, vil virusset sprede sig og nå høje niveauer hen over sommeren, siger Hans Kluge.

- Virussen vil ikke forsvinde, bare fordi landene holder op med at holde øje med det. Det spreder sig stadig. Det muterer stadig. Det kræver stadig liv, siger han videre.

Færre dødsfald

Den mildere, men mere smitsomme omikronvariant kaldet BA.5 har ført til en tredobling af antallet af smittetilfælde i Europa.

I de 53 europæiske lande bliver der i øjeblikket målt lige under en halv million daglige smittetilfælde ifølge WHO's tal.

I slutningen af maj blev der målt omkring 150.000 nye smittetilfælde om dagen.

Det er særligt i Østrig, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Luxembourg og Portugal, at smitten er stigende. Også i Danmark er der i de seneste uger blevet set en stigning i antallet af smittede.

Til gengæld ligger antallet af daglige dødsfald relateret til coronavirus betydeligt lavere end i vinter.

Her blev der registreret mellem 4000 og 5000 daglige dødsfald, hvorimod der i øjeblikket bliver registreret omkring 500 nye coronarelaterede dødsfald i Europa.

- Vi håber, at de stærke vaccineprogrammer, de fleste medlemslande har indført, vil betyde, at vi undgår de mere alvorlige konsekvenser, som vi så tidligere i pandemien, siger Kluge.

Han opfordrer personer med luftvejsproblemer til at tage imod revaccination og bruge mundbind i tætbefolkede områder.

Der er grundlag for, at ti embedsfolk kan drages til ansvar for, at der i november 2020 blev taget en beslutning om, at alle mink skulle aflives – selvom der ikke var hjemmel til beslutningen.

Det fremgår af Minkkommissionens beretning.

Der er tale om følgende embedsmænd:

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen Afdelingschef i Statsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen Rigspolitichef Thorkild Fogde Politiinspektør Uffe Stormly Departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth Departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby Daværende veterinærchef i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen Afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup Daværende leder i det Nationale Beredskabscenter under Rigspolitiet Birgitte Buch

En af de kritiserede embedsmænd er den vigtige departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen. I kommissionens beretning fremgår det, at hun har "begået tjenesteforseelser".

- Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet, lyder det.

Beretningen retter en enslydende kritik af fire medarbejdere i det daværende Miljø- og Fødevareministerium. En af dem er departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard.

Han deltog i mødet i regeringens koordinationsudvalg om aftenen 3. november – dagen før pressemødet, hvor det blev meldt ud, at alle mink skulle aflives – men han rejste ikke et spørgsmål om mulig hjemmel. Det er, selv om Henrik Studsgaard faktisk godt vidste, at der manglende hjemmel til at aflive alle mink.

Derudover får hans nuværende og tidligere kolleger, Paolo Drostby, Hanne Larsen og Tejs Binderup, kritik.

Kritik af Rigspolitiet

I kommissionens beretning fremgår det også, at minksagen kan få konsekvenser for rigspolitichef Thorkild Fogde.

- Thorkild Fogde har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, fremgår det af kommissionens beretning.

Det samme er tilfældet for hans kollega i politiet, politiinspektør Uffe Stormly, der får en enslydende kritik med på vejen.

Det var på et pressemøde 4. november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) informerede om beslutningen om at aflive alle mink.

Efterfølgende viste det sig, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at tage den beslutning.

Minkkommissionen har i sin beretning undersøgt, hvem der skal drages til ansvar for beslutningen, der blev truffet, på trods af den manglende lovhjemmel.

Og konklusionen er altså, at der er grundlag for at drage ti embedsfolk til ansvar for "medvirken".

Dømt til at fejle

At flere topembedsfolk modtager hård kritik fra kommissionen overrasker ikke Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet.

Den danske centraladministration er forældet, og de var derfor de dømt til at fejle, mener han.

- Vi har et forældet politisk system, hvor embedsmænd gør et kæmpe arbejde for at hjælpe regeringen med, hvad de skal beslutte, og hvordan det skal koordineres. Samtidig skal de samme mennesker have helt styr på lovgivningen, siger den tidligere departementschef til TV 2.

Men embedsfolk bør alene have fokus på at rådgive om lovgrundlag, og så skal der være nogle dygtige politiske rådgivere, der hjælper regeringen med at få succes, mener Jørgen Rosted:

- Det er en politisk opgave, som de (embedsfolkene, red.) har løst, siger han.

Efter kommissionen er udkommet med sin beretning, er det nu op til et politisk flertal i Folketinget beslutte, om kommissionens kritik skal have konsekvenser.

Under afhøringen af Mogens Jensen holdt den tidligere fødevareminister fast i, at han først fik besked om den manglende lovhjemmel, da han modtog en mail med en række talepunkter fra en ministersekretær lørdag 7. november.

Men den forklaring køber Minkkommissionen ikke.

Det fremgår af beretningen, som blev offentliggjort torsdag.

- Kommissionen finder, at Mogens Jensen den 5. november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft vildledende.

- Kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november gav urigtige oplysninger.

Under samrådet forklarede han flere gange, at han først blev gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel "i weekenden".

Sms'en til Mette Frederiksen

Under de mange afhøringer i kommissionen var der også flere indikationer på, at den tidligere fødevareminister kendte til den manglende lovhjemmel før 7. november.

Især en sms fra Mette Frederiksen til Mogens Jensen vakte opsigt.

Mens sagen rullede og skabte store overskrifter i medierne, sendte statsministeren 9. november en sms til Mogens Jensen for at høre, hvornår han fandt ud af, at der manglende lovhjemmel.

- Jeg kan ikke på stående fod sige præcis hvornår, men jeg mener, at det var torsdag, svarede han hende.

Mogens Jensens eget bud i sms’en var altså umiddelbart torsdag 5. november. Det blev også bakket op af andre vidner under afhøringerne.

Rådgiver ændrede forklaring

Blandt andet viste en mail sendt 10. november, at afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup foreslog ministeren at gå til medierne og sige, at han blev klar over den manglende hjemmel 5. november.

Samme dag blev også nævnt i et udkast til et presseberedskab til Mogens Jensen.

Ministerens daværende rådgiver, Søren Andersen, ændrede efterfølgende dagen til fredag, og til sidst rettede Mogens Jensen selv i citatet, så det var "sidst på ugen", at han fik besked.

Kontorchef i Fødevareministeriet Paolo Drostby har i en mail forklaret, at ministeren formentlig blev orienteret "mundtligt" om den manglende hjemmel. Det afviste Mogens Jensen dog også under sin afhøring.

- Jeg ville kunne huske, hvis jeg mundtligt var blevet orienteret om, at der manglende lovhjemmel, sagde han.

Stoppede ikke afgørende brev

Datoen for hvornår Mogens Jensen blev opmærksom på den manglende lovhjemmel er afgørende af flere grunde.

Blandt andet på grund af det brev, som Fødevarestyrelsen sendte ud til minkavlerne to dage efter pressemødet, fredag 6. november. Her stod 31 gange, at minkene "skal" aflives.

- Kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke delte oplysningen om manglende hjemmel med nogen, eksempelvis statsministeren, som gentog budskabet om aflivning af alle mink på et nyt pressemøde den 5. november 2020 klokken 18.30, ligesom kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke tog skridt til at berigtige den vildfarelse, som minkavlere og offentlighed var blevet efterladt i, skriver kommissionen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Mogens Jensen, som i dag er Socialdemokratiets forsvarsordfører.

På Facebook skriver han, at han ikke er "enig i alle betragtninger, som Minkkommissionen i øvrigt fremfører om min egen rolle i sagen".

Den 1649 siders lange beretning fra Minkkommissionen, der har undersøgt sagen om aflivningen af danske mink i slutningen af 2020, er landet hos Folketingets Granskningsudvalg.

TV 2 har samlet de vigtigste pointer her.

Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt". Ministeriets ageren har ifølge kommissionen ført til grov vildledning af "minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder 4. november 2020", står der. Mette Frederiksen (S), statsminister, var "objektivt set (...) groft vildledende" på pressemødet 4. november 2020, men uden at hun var klar over det. Det vurderes, at statsministeren "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil". Det bør noteres, at kommissionen ikke har lavet en vurdering af, om der er "grov uagtsomhed" i forbindelse med statsministerens rolle i sagen. Barbara Bertelsen, Statsministeriets departementschef, har begået tjenesteforseelse. Det er af sådan en grovhed, at "der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf" Kommissionen tror ikke på, at forhenværende fødevareminister Mogens Jensen først fik besked om manglende lovhjemmel 7. november 2020. Han fik dem tidligere, mener kommissionen – "nemlig den 5. november 2020, og kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november gav urigtige oplysninger", står der. Kommissionen har også undersøgt finansminister Nicolai Wammens rolle i minksagen. Og den er lidt tvetydig. Kommissionen slår klart fast, at der ikke var hjemmel til tempobonus, og at finansministeren ikke bragte spørgsmålet om hjemlen op. På trods af dette kritiserer kommissionen ikke direkte Wammen. Blandt andet skriver kommissionen, at Wammen ikke var til stede på pressemødet 4. november, ligesom han ikke vidste, at der ikke var lovhjemmel til hverken tempobonus eller aflivning af alle mink før flere dage efter. Der har været flere spekulationer om sundhedsminister Magnus Heunickes rolle i sagen, og han var også et af de helt centrale vidner under afhøringerne. Men ministeren går fri fra kritik af Minkkommissionen. Thorkild Fogde, rigspolitichefen, har ifølge beretningen også begået tjenesteforseelse "af sådan en grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020". Johan Legarth, departementschef i Justitsministeriet, får ifølge beretningen næsten samme bedømmelse og har begået tjenesteforseelser af sådan en grovhed, at "det offentlige søger at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende oprettelse heraf". For at få aflivet minkene hurtigst muligt udstedte regeringen en såkaldt tempobonus på 20 kroner per mink. Men der var ifølge kommissionen ikke hverken materiel eller finansiel hjemmel for at udstede bonusser til minkavlerne. Avlerne blev derfor "groft vildledt" af regeringen. Henrik Studsgaard, departementschef i Miljøministeriet, har ifølge kommissionen begået tjenesteforseelser af sådan en grovhed, at der foreligger grundlag for, at det "offentlige søger ham braget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf, Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne" og Mogens Jensens presseudtalelse 8. november 2020.

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde fredag klokken 10 om minksagen.

Kvinder oplever ikke samme fordele som mænd ved vægttab.

Det viser et nyt internationalt studie ledet af Københavns Universitet, skriver universitet i en pressemeddelelse.

- De fleste over 65 år taber muskelmasse og får svagere knogler, efterhånden som de bliver ældre. Men i vores studie viser det sig, at det også gælder for kvinder, der taber sig, siger professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring, der har stået i spidsen for studiet.

Studie foretaget over tre år

I forhold til blodsukkerværdier, kolesteroltal og blodtryk oplever kvinder også flere udfordringer ved et vægttab end mænd.

Studiet er foretaget med data fra 2223 overvægtige forsøgsdeltager gennem EU-projektet Preview og er foretaget over en treårig periode.

Deltagerne var igennem et otte ugers intensivt vægttabsforløb, som en del af studiet.

Stadig store sundhedsgevinster

På trods af studiet konklusion er der dog stadig gode grunde til at ændre usunde vaner for kvinder og ældre, lyder det fra Anne Raben.

- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er sådan, at overvægtige kvinder og ældre ikke får noget ud af vægttab, siger hun i pressemeddelelsen.

- Det gør de bestemt. Der er stadig store sundhedsgevinster at hente ved vægttab, hvis man er overvægtig. Der er bare nogle forskelle på tværs af befolkningsgrupper, som det er værd at være opmærksom på.

Vægttabsforløb kan eksempelvis ske sideløbende med fysisk træning, så "man ikke mister ligeså meget muskelmasse og knogletæthed".