Fuglene synger, og soldater slentrer småsludrende omkring, mens andre varmer sig ved bålet eller ryger en cigaret. Af og til bliver stilheden afbrudt af lyden af hammerslag og en rendegraver.

TV 2 befinder sig vest fra den ukrainske by Donetsk ved de yderste områder under ukrainsk kontrol i den østlige Donbas-region.

Her er stille nu – ingen eksplosioner eller lyden af skud. Men om få dage kan situationen være helt anderledes.

For ukrainerne forventer, at det er her, at det næste store slag mod russerne skal udkæmpes. Og derfor er ukrainsk militær ved at forberede sig.

- Ifølge vores hærførere kommer de meget snart og i stort antal. Hvis vejret tillader det, vil det være om to-tre dage, siger soldaten Alexander Greshenec, mens han holder sit gevær i favnen.

Fra militæreksperter lyder det også, at den russiske troppeopbygning i Donbas tyder på, at et større russisk fremstød er på vej. Troppeopbygningen i området er desuden blevet tydeliggjort af satellitbilleder.

En kilometer lang strækning med bunkers og skyttegrave

Midt blandt de endnu nøgne træer er der derfor ved at blive gravet hul til et maskingevær, bygget en underjordisk bunker og gravet skyttegrave, der skal beskytte soldaterne mod russiske mortérangreb, artilleri og luftangreb.

Det samme er tilfældet mange andre steder på en flere kilometer lang strækning i området.

På toppen af en bakke ved fronten kigger gruppefører Sergej Buzurna på, mens en rendegraver er i gang med at grave flere skyttegrave.

Gruppeføreren har været med til at kæmpe mod russerne i området siden 2014, hvor Rusland gik ind i regionen. Og alle andre muligheder end kamp er udtømt, forklarer han:

- Eneste kompromis for mig vil nu være, at russerne trækker sig tilbage til der, hvor de kommer fra.

Russiske tropper trak sig i starten af marts tilbage fra områderne nord for Kyiv, og i stedet er det blevet et russisk mål at indtage Donbas-regionen i den sydøstlige og sydlige del af Ukraine nord for Krim-halvøen.

Efter en måned med strenge restriktioner er tålmodigheden blandt Shanghais 25 millioner indbyggere ved at være brugt op.

Det viser en række videoer, som lige nu deles på sociale medier, skriver BBC og CNN.

Her ses det, hvordan flere kinesere rasende og desperate forsøger at protestere mod landets strenge coronarestriktioner.

Giv os forsyninger! Vi har været lukket inde i 26 dage

Råb fra folkemængde i Shanghai Videoer går viralt

For i mere end en måned har indbyggerne været indespærret, og madforsyningerne er ifølge medierne ved at slippe op.

Noget, der nu særligt bliver tydeligt ved, at flere videoer er begyndt at florere på medier som Youtube og Twitter.

For den ellers effektive censur af sociale medier i Kina er blevet overvældet af et meget stort antal private videooptagelser, der viser ekstreme forhold. Det rapporterer BBC og CNN.

- Giv os forsyninger! Vi har været lukket inde i 26 dage, råber en folkemængde fra en optagelse mellem store boligblokke i et boligkvarter.

Andre viser tomme køleskabe og interviews med ældre, som siger, de ikke har spist i tre dage.

- Mit barn er sygt og har høj feber. Ingen hjælper os med medicin, siger en grædende mor på en af de mange optagelser.

Videoen her viser, hvordan en drone opfordrer beboere at holde vinduerne lukkede og blive indendørs:

Andre videooptagelser viser embedsmænd blive skældt ud af en ophidset folkemængde og folk, der bliver hevet i af coronainstanser.

Selvom udgangsforbuddet står til at blive ophævet i boligkvarterer, hvor der i to uger ikke er konstateret nye smittetilfælde med covid-19, bliver beboere af lokale komitéer og selskaber, der administrerer ejendomme, opfordret til ikke at forlade deres hjem.

Ifølge BBC har det store antal af protestvideoer sat det kinesiske censursystem – den såkaldte "Great Fire Wall" – ud af kraft.

- Folk er desperate

Kina har under coronapandemien haft en såkaldt "zero-covid"-strategi, hvilket betyder, at strikse restriktioner indføres med det samme ved tegn på smitteudbrud i byer.

En strategi, der lige nu rammer Shanghai, hvor kun sundhedspersonale, frivillige og folk med særlige tilladelser må forlade deres hjem.

TV 2-korrespondent i Kina Christina Boutrup befinder sig også i Shanghai i øjeblikket.

Hun fortalte tidligere på ugen, hvordan man i byen har åbnet et hospital, hvor man bliver placeret, hvis man er smittet med coronavirus.

- Det er rigtigt svært for mange mennesker. De er desperate. Noget af det, der driver folk til vanvid i øjeblikket, er de rigide karantæneregler. Hvis man bliver smittet – symptomer eller ej – skal man hen på et af de kæmpe hospitaler, man har opført.

Lignende hospitaler er opført i hele landet. Og ifølge Christina Boutrup er forholdene på hospitalerne dårlige.

- Det kan virke helt overdrevet med de her restriktioner, men det handler om, at myndighederne frygter en regulær sundhedskrise, fortalte hun til TV 2 tirsdag.

Stigende smitte trods nedlukning

Trods de strenge coronarestriktioner og en streng nedlukning, der nu har varet 26 dage, fortsætter smitten med at stige i den kinesiske storby.

Der blev onsdag konstateret over 26.000 nye tilfælde. Hovedparten af de nye smittede viser dog ingen sygdomssymptomer. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Den voksende utilfredshed med myndighedernes håndtering af coronasituationen har stået på i længere periode.

Ud over en stor utilfredshed over utilstrækkelige tiltag med forsyninger af fødevarer, lægehjælp og behandling er myndighederne også blevet kritiseret for karantæneregler, der har skilt coronasmittede spædbørn fra deres forældre.

En henvisning til en gynækolog for at blive undersøgt for kønssygdomme – eller til psykologen for at blive behandlet for stress.

En recept på antidepressiv eller angstdæmpende medicin. Resultatet for livmoderhalskræftundersøgelsen.

Det er nogle af de mest intime oplysninger, der ligger i borgernes online sundhedsjournal, og det er formentlig de færreste, der ønsker, at uvedkommende lister rundt i laboratoriesvar, henvisninger og recepter.

Ikke desto mindre er netop det sket 105 gange i Region Hovedstaden de seneste 5 år.

Det viser tal fra Region Hovedstaden, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegaers journaler. Det er noget, man ikke må

Anna Olga Aaskilde Laursen, sektionschef og Chief Information Security Officer i Region Hovedstaden

Med andre ord har regionen opdaget og registreret 105 tilfælde, hvor læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte har slået sundhedsoplysninger op i journaler, som de ikke har lovlig adgang til.

Det er et brud på sundhedsloven. For det er forbudt at indhente sundhedsoplysninger hos patienter, som den sundhedsansatte ikke selv behandler.

Bare i Region Hovedstaden har omkring 50.000 ansatte adgang til din sundhedsjournal, men det er altså kun den læge, sygeplejerske eller lægesekretær, der er involveret i din behandling, der lovligt har adgang til dine sundhedsoplysninger.

"Det kan også være, at man er nysgerrig"

Hvad der specifikt er blevet søgt efter i de 105 tilfælde, kan Region Hovedstaden ikke svare på, men det kan både dreje sig om en søgning efter navn og adresse, prøvesvar og generelle helbredsoplysninger.

- Et uberettiget opslag er, hvis man laver et opslag, der ikke er en faglig grund til. Det kan være, hvis man kigger på sin families eller sine kollegaers journaler. Det er noget, man ikke må, også selvom man har fået lov, forklarer Anna Olga Aaskilde Laursen, der er sektionschef og Chief Information Security Officer i Region Hovedstaden, til TV 2 Lorry

- Det kan også være, at man er nysgerrig og kigger på offentlige personers journaler.

Adspurgt, hvor stor en del af de uberettigede opslag der skyldes menneskelige fejl, og hvor stor en del der er sket med fuldt overlæg, svarer Anna Olga Aaskilde Laursen, at det har Region Hovedstaden ikke tal for.

Har ført til politianmeldelser og fyringer

I nogle af tilfældene har de uberettigede opslag ført til fyringer, og Region Hovedstaden har også politianmeldt sundhedspersoner for at have snaget i borgeres patientjournaler.

Hvor mange gange det har ført til fyring, og hvor mange politianmeldelser regionen har indgivet, fører Region Hovedstaden ikke statistik over, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

- Vi fører ikke central statistik over konsekvensen af sagerne. Det håndteres på det hospital eller det center, der har personaleansvaret i forbindelse med den pågældende situation. Der er stor forskel på, hvordan det bliver grebet an, fordi sagerne og medarbejderne er meget forskellige. I sidste ende er det en ledelsesbeslutning.

- Vi har politianmeldt i nogle sager, men det er ikke noget, vi finder det relevant at føre central statistik over, fordi sagerne er usammenlignelige. Det er ikke en statistik, der vil sige så meget.

Markant stigning har to forklaringer

I 2018 og 2019 er der lavet i alt 11 uberettigede opslag i borgeres sundhedsjournaler. Men i 2020 og 2021 sker der en markant stigning.

Her er der sammenlagt blevet opdaget og registreret 90 tilfælde, hvor sundhedsansatte har slået op i borgeres sundhedsjournal uden lovlig tilladelse.

Den markante stigning skyldes flere ting.

Det ene er, at Region Hovedstaden i 2019 ændrede måden, man førte tilsyn med de uberettigede opslag.

- Før lavede vi manuelle stikprøvekontroller, og der fandt man ikke lige så mange tilfælde. Det nye system kunne lave automatiseret kontrol, der førte til flere fund, siger Anna Olga Aaskilde Laursen til TV 2 Lorry.

Den anden forklaring drejer sig om covid-19.

- Den stigning, vi har set, skyldes blandt andet coronaprøvesvar. Der er det meget sjældent tilsigtet eller en bevidst overskridelse af reglerne. Det kan være, der har været forsinkede svar på sundhed.dk. Det kan også være lægen selv, der skulle ud at rejse og ikke har fået prøvesvar, men så går ind og tjekker for familien, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Region Hovedstaden er forpligtet til at føre løbende tilsyn med, om nogen ulovligt lusker rundt i borgernes journaler.

- Når man har så mange personer med adgang til borgernes journaler, så har vi et ansvar for, at de opfører sig ordentligt, når de tilgår journalerne, siger Anna Olga Aaskilde Laursen.

Siden marts 2020 og frem til december 2021 har Statens Serum Institut (SSI) indkøbt coronaudstyr for 3,9 milliarder kroner.

Det er sket uden ét eneste udbud trods 675 forskellige indkøb, skriver Politiken.

"En vanskelig opgave"

Men dansk lovgivning kræver, at offentlige indkøb sendes i udbud for at sikre gennemsigtighed og en god balance mellem kvalitet og pris.

SSI's indkøb af coronaudstyr dækker ifølge avisen over eksempelvis materialer til PCR-testcentre og kanyler til vaccination.

Til Politiken oplyser Anne Marie-Vangsted, faglig direktør ved SSI, at indkøbene har været "en vanskelig opgave".

- Dels at skaffe de rigtige produkter, som der også var en kæmpe efterspørgsel på globalt, og dels at skaffe sprøjter og udstyr hurtigt, lyder det i et mailsvar fra Anne-Marie Vangsted.

Tvivler på paragraf

Seruminstituttet henviser til, at der i lovgivningen er en undtagelsesbestemmelse - også kaldet katastrofeparagraffen.

Den kan benyttes i akutte tilfælde i en uforudset situation, hvor det så bliver muligt at indkøbe uden en udbudsrunde.

Men den kan SSI ikke læne sig op ad gennem hele coronapandemien, mener Carina Risvig Hamer, lektor i udbudsret ved Københavns Universitet.

Hun siger til Politiken, at "der er ingen tvivl om, at SSI kunne og burde have lavet udbud på et tidspunkt i processen for at sikre konkurrence og ligebehandling".

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder forløbet "skandaløst" og vil nu kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

Også De Radikales Stinus Lindgreen, der er formand for Folketingets Epidemiudvalg, vil have ministeren til at forklare.

Magnus Heunicke er på påskeferie og har derfor ikke kunne stille op til interview med Politiken. Hans ministerie oplyser dog, at tilrettelæggelsen af indkøb foregår hos de enkelte institutioner.

Der var brug for en helt særlig ambulance, da Heidi Klinch Hansens søn, Eddie, kom til verden alt for tidligt - syv en halv uge før termin.

Som den eneste af sin slags i Danmark har Rigshospitalets babyambulance, Babylancen, siden 2016 behandlet og fragtet nyfødte og for tidligt fødte fra andre sygehuse til specialiseret intensivbehandling på Rigshospitalet.

Tre dage gammel og meget skrøbelig kunne Eddie i Babylancen fragtes sikkert fra Hvidovre Hospital til Rigshospitalet sammen med sin mor for at få den nødvendige behandling.

Og trods den meget svære situation var den nybagte mor glad for de rammer, det kunne ske under:

- Det er vigtigt for os, at vi kan følge med hele vejen, for det er rigtig hårdt, fortalte Heidi Klinch Hansen til TV 2, da hun ankom til Rigshospitalet med ambulancen.

Men udviklingen er gået stærkt, siden Babylancen for knap seks år siden kørte sin første tur, og hverken kuvøsen eller ambulancen kan måle sig med de teknologiske løsninger og behandlingsmuligheder, der findes i dag.

Derfor skaber en ny donation glæde på Rigshospitalet. For på grund af den står en opgraderet version klar til at sikre endnu bedre hjælp til de cirka 150 børn om året, som har det behov.

Kan redde liv

Og det er der behov for. Ifølge Morten Breindahl, der er ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, vil opgraderingen betyde, at de fremover kan redde endnu flere børneliv.

- Vi ved, at med den teknologi, vi har i dag, kan vi faktisk få rigtig mange til at overleve til et fuldstændig almindeligt liv. Derfor giver det mening, siger han.

A.P Møller Fonden har doneret 7,5 millioner kroner, der skal gå til at udvikle to nye mobile transportkuvøser og den helt nye Babylance. Målet er, at man i det nye køretøj skal kunne foretage behandling på sikker vis for både baby, ambulancepersonale og forældre – også når det går rigtig stærkt under udrykningskørsel.

Ambulancen skal fungere som en fuldt funktionel mobil intensivafdeling. Der skal være plads til samtlige maskiner og apparaturer, så den kan yde nøjagtig samme behandling som inde på Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.

- Vi vil kunne tilbyde dem en meget mere sikker transport og mere højteknologisk og up to date-behandling og pleje, og så vil forældrene i endnu højere grad kunne være sammen med deres barn, forklarer Morten Breindahl.

Forældrene helt tæt på

Alene muligheden for at være med hele vejen i ambulancen kan virke som en lille ting. Men for Heidi Klinch Hansen var det afgørende. Fra et rum bagerst i ambulancen kunne hun følge med i behandlingen af sin nyfødte søn:

- Jeg ville have været ked af, hvis jeg skulle have fulgt med i en bil efter. Det var rigtig rart at kunne komme med i bilen.

Den nuværende Babylance er indrettet i to afsnit, og det samme vil den nye blive. I ambulancens forreste rum foregår behandlingen af barnet, og her er både plads til transportkuvøsen og til fagpersoner og specialister.

Bagerst i ambulancen er et familierum med to rækker af koboltblå passagersæder. En tynd væg adskiller de to rum, og midt i væggen sidder et stort vindue, hvor forældrene på afstand kan følge med i, hvad der foregår.

Der er også installeret livekameraer over kuvøsen, så mor og far kan se barnet under hele transporten. Kun hvis barnet er stabilt, kan en af forældrene få lov til at sidde med helt tæt på oppe foran.

- De børn, vi kommer ud til, er livstruende syge. Som oftest kommer det som et chok for forældrene. De er i dyb krise, så det er utrolig vigtigt for dem at kunne være hos deres barn hele tiden, forklarer Morten Breindahl.

Hvis de ikke får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, er der stor risiko for, at de ikke overlever

Morten Breindahl, ledende overlæge på Rigshospitalet Indretning med sans for detaljen

Ambulancens mindste patienter kan være født op til fire måneder for tidligt og veje så lidt som 500 gram. Den type patienter er blandt de mest skrøbelige, der findes, og det kræver helt specielt udstyr at transportere dem sikkert.

Kørslen er i sig selv en risiko for dødeligt syge spædbørn, for der skal ikke mere til end et hårdt vejbump eller en kraftig opbremsning til at forværre barnets tilstand i en sådan grad, at det i værste fald kan medføre hjerneblødninger.

Den nye ambulance vil blive designet på en sådan måde, at den mindsker de fysiske faktorer, der kan stresse barnet og påvirke dets tilstand. Det gælder også lys, støj og vibrationer.

Som det er i dag, har Babylancen ikke mulighed for at hjælpe større babyer og mindre børn, selvom behovet er der. Men også det vil de nye kuvøser kunne ændre på. De har nemlig en større åbningslem end den nuværende kuvøse, hvor det kun er muligt at få babyer på omkring fire kilo eller mindre ind gennem.

Samtidig vejer den nuværende kuvøse omkring 150 kilo, og den er både tung og besværlig at rykke rundt på. De to nye kuvøser skal designes, så de er mere fleksible og nemmere at transportere rundt. Og fleksibiliteten er vigtig, for den køber personalet tid, som i mange tilfælde er en helt afgørende faktor for at redde liv, forklarer Morten Breindahl.

- Over halvdelen af de børn, vi transporterer, har faktisk behov for at blive transporteret i respirator, og hvis de ikke får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt, er der stor risiko for, at de ikke overlever, siger han.

Kommunikation med video

Babylancen holder til på Rigshospitalet og kaldes derfra ud til andre sygehuse, når der er brug for den. Det betyder, at der altid vil være transporttid, fra den tilkaldes, til den er på stedet og kan yde behandling.

Morten Breindahl og hans personale har derfor en ambition om at forbedre kommunikationen med kollegaerne på de andre sygehusene under selve transporten.

Håbet er, at der i den nye ambulance kan integreres et kommunikationssystem, hvor det bliver muligt over video at følge med i, hvilken behandling der bliver givet og rådgive kollegaerne, så barnet får den bedst mulige behandling, indtil Babylancen ankommer.

Rigshospitalet forventer, at den nye babyambulance står klar om et år til halvandet. Indtil da kører Babylancen i sin nuværende form.

Eddie er i dag fortsat indlagt på intensivafdelingen på neonatal-afsnittet på hospitalet. Familien kæmper derfor fortsat videre og håber på at de på et tidspunkt får lov til at komme hjem alle tre.

Bioteknologivirksomheden Frequency Therapeutics forsøger at modvirke høretab ved hjælp af en ny form for regenerativ terapi, skriver SciTechDaily. Virksomheden bruger et lægemiddel, som kan stimulere væksten af små hårceller i det indre øre. Det er disse hårceller, der giver os mulighed for at høre. Hårcellerne dør, når de udsættes for høje lyde eller medicin, herunder […]

Den gennemsnitlige forventede levetid i USA faldt med næsten to år til 77 år i 2020, hvor landet var hårdt ramt af coronapandemien.

Det er det mest markante fald blandt i alt 22 rige lande, der er med i en ny global undersøgelse.

I de øvrige 21 lande, herunder Danmark, Tyskland, Canada og Sydkorea, er den gennemsnitlige forventede levealder faldet med 0,58 år. I USA er nedgangen på 1,87 år og dermed mere end tre gange højere.

Satte ikke hurtigt nok ind

Undersøgelsen ser på antallet af døde sammenlignet med befolkningstal i en række lande i 2019 og 2020.

Både dødeligheden blandt coronapatienter og den overdødelighed, som USA oplevede i 2020, er en af de højeste i verden.

Virusset var ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder den tredjehyppigste dødsårsag i USA i 2020 efter hjertesygdom og kræft.

Forskerne bag studiet siger, at USA ikke hurtigt nok satte ind med tiltag for at begrænse pandemien, da den i begyndelsen af 2020 nåede til landet. Det bidrog til højere dødstal end i andre lande, konkluderer undersøgelsen.

- Den kendsgerning, at USA havde så mange flere dødsfald end andre højindkomstlande, viser ikke blot noget om, hvordan vi håndterede pandemien, men også om dybt rodfæstede problemer, der gik forud for pandemien, siger en af rapportens forfattere, Steven H. Woolf fra Virginia Commonwealth University.

- Den forventede gennemsnitslevetid i USA er sakket bagud i forhold til andre lande siden 1980'erne. Kløften er vokset, særligt i det seneste årti, tilføjer han.

Tæt på en million

Woolf peger på, at amerikanerne i højere grad dør af såkaldte livsstilssygdomme som diabetes og hjertelidelser.

USA er tæt på at runde én million dødsofre i forbindelse med coronapandemien.

I alt er 986.502 mennesker indtil videre døde med coronasmitte i USA, viser tal fra Johns Hopkins University onsdag. Det svarer til omkring én ud af 334 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 5981 døde med corona, svarende til omkring én ud af 969 indbyggere.