Der er kaldt til kamp mod moderpartiet i Socialdemokratiets ungdomsparti, DSU.

For ifølge de unge socialdemokrater går regeringen for langt, når den i sit udspil til en ny sundhedsplan vil hæve aldersgrænsen for salg af al alkohol til 18 år.

- Det er ikke et problem, at der er nogle unge mennesker på 17 år, der en gang imellem gerne vil drikke en øl. Det er simpelthen ikke en samfundsudfordring, siger forbundsformand Frederik Vad Nielsen til TV 2.

Han understreger, at danskerne generelt drikker for meget, men peger på, at det ifølge DSU kan løses på andre, mindre indgribende måder.

Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU Mindre fristende smag og emballage

Blandt andet foreslår Frederik Vad Nielsen, at man kan kigge på at begrænse alkohol, der “smager som sodavand”, eller ændre på de mange læskende drikkes “fristende emballager”.

Et andet forslag fra ungdomspartiet er at kigge på grænsen for procenter i de alkoholiske drikke, som unge kan købe, efter de er fyldt 16.

I stedet for de 16,5 procent, den ligger på i dag, kunne max-procenten sænkes til 5 eller 7 procent, lyder det.

- Unges forhold til alkohol kan godt starte stille og roligt med nogle få procenter, siger forbundsformanden.

Den holdning er Sundhedsstyrelsen dog ikke enig i.

Tidligere på måneden udkom styrelsen med nye anbefalinger for alkoholindtag i Danmark, og meldingen til den yngre del af befolkningen var klar: Unge under 18 år bør ikke indtage alkohol.

Danske unge drikker mindre - men er stadig topscorer

Selvom Frederik Vad Nielsen mener, at anbefalingerne skal tages “meget alvorligt”, er en højere aldersgrænse ifølge ham ikke en gangbar vej.

- De unge gør det, vi siger, de skal. De drikker mindre og mindre, og det belønner vi så med at lave et totalforbud, siger han.

Men vi har jo før hævet aldersgrænsen for køb af alkohol med en positiv effekt. Kan det ikke netop have været medvirkende til den gode udvikling, du taler om?

- Jo, det er en del af det. Der er også en anden del, som er, at man ude på uddannelsesinstitutionerne er rigtig gode til at tage ansvar for det her. Der bliver gjort meget, siger han.

Vi vil råbe op om, at det er forkert

Frederik Vad Nielsen, forbundsformand i DSU

Derudover fremhæver forbundsformanden, at samfundet generelt er mere bevidst om alkoholkulturen i landet. Mens også foreninger - som DSU forstås det - er blevet “langt bedre til at have en ordentlig festkultur”.

Men på trods af den store bevågenhed og det faldende indtag af alkohol er danske unge stadig dem i Europa, der drikker allermest - langt foran vores nordiske naboer.

- Ja, men det gjorde vi også for 30 år siden. Så alkoholforbruget falder, og det gør det også i andre lande. Man kan sige, at vi stadig ligger øverst. Men vi må jo se på, hvordan det falder. Det må være det afgørende, siger Frederik Vad Nielsen.

Vil kæmpe imod

Forbundsformanden gør det klart over for TV 2, at ungdomspartiet er klar til at kæmpe med næb og kløer imod regeringens ambition om at hæve aldersgrænsen for køb af alkoholiske drikke.

- Vi vil råbe op om, at det er forkert, alle de steder vi kan, siger han.

Det gør ungdomspartiet blandt andet ved at tale med relevante ministre og gennem “en masse møder” internt i partiet, lyder det.

Udspillet til den nye sundhedsreform blev præsenteret tirsdag eftermiddag.

Et af de forslag, som har vakt opsigt i udspillet, er forslaget om den højere aldersgrænse for købt af alkohol. Men også at regeringen er åbne for at indføre et decideret forbud mod køb af cigaretter for personer, der er født efter 2010, har fået opmærksomhed.

Du kan læse mere om regeringens sundhedsudspil her.

Regeringen præsenterede tirsdag eftermiddag et udspil til en ny sundhedsreform.

TV 2 har på forhånd fået adgang til udspillet, som blandt andet indeholder et forslag om en ny aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og et muligt forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født fra år 2010.

Ny sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl er imod begge dele.

- Vi burde i stedet arbejde for, at de regler vi allerede har, bliver efterlevet. I dag kan de unge godt få fat i stærk alkohol, selv om loven siger, at de ikke må købe det, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl mener, at det fortsat skal være muligt for 16-årige at købe øl og anden mildere spiritus.

- En 16-årig skal kunne drikke en øl. Til gengæld skal vi gøre det lettere for butikkerne at håndhæve reglerne for, at man skal være 18 år for at kunne købe hård spiritus, siger han.

Han afviser også regeringens oplæg til, at det kan blive nødvendigt med et decideret forbud mod køb af nikotinprodukter for personer født i og efter år 2010.

- Det nytter ikke noget at være formynderisk over for unge mennesker. De må stemme, og de må gå i krig, hvis de vil. Et forbud er ikke måden at gøre det på, siger han.

"Fæl omgang formynderi"

De konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, kalder muligheden for et tobaksforbud for "et voldsomt indgreb" i friheden for voksne mennesker.

- Det må folk selv om, når man er myndig, siger han.

Aldersgrænsen for salg af alkohol skal De Konservative først drøfte i partiets folketingsgruppe, før han vil udtale sig om det.

Hos Liberal Alliance kalder sundhedsordfører Henrik Dahl begge forslag for "en fæl omgang formynderi".

Venstre ser hellere økonomiske incitamenter

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen er heller ikke positivt stemt over for forbuddet mod tobaks- og nikotinprodukter. Han fremhæver en mulig situation i fremtiden, hvor en 27-årig ikke må købe en pakke cigaretter, mens en 28-årig godt må.

- Jeg synes helt grundlæggende ikke, at vi kan have en situation, hvor et produkt er lovligt for nogle myndige borgere og ulovligt for andre myndige borgere, siger han.

Derfor vil Venstre gå ind til forhandlingerne med et fokus på økonomiske incitamenter og højere afgifter på tobak frem for forbud.

Også 18-årsgrænsen for køb af alkohol er Geersten lunken overfor. I stedet er han villig til at se nærmere på grænserne for indholdet af alkohol i de produkter, som 16-18-årige kan købe.

- Under alle omstændigheder synes jeg, at et ungt menneske skal kunne købe en kold øl, uden vi kommer rendende efter ham, siger Martin Geertsen.

Alderstjek for 40-årige

De radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, mener, der er mange gode argumenter for at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol.

- Vi kan se i andre lande, der har indført det, at de unge starter senere og drikker mindre, og det er det, der er målet, siger han.

Han lægger vægt på, at unge under 18 år fortsat godt må drikke en øl, men at det nye forslag skal forhindre, at de selv køber alkoholen i butikkerne.

Muligheden for et forbud af salg af tobak til generationer født fra årgang 2010 kalder han "ambitiøst", men tilføjer, at han gerne vil se deltaljerne i forslaget, før han vil tage endelig stilling til det.

- Jeg synes, der er nogle helt oplagte udfordringer i det - blandt andet hvordan det skal håndhæves, siger han.

- Hvis man begynder at lave særregler for bestemte generationer, ender man ud i nogle lidt mærkelige situationer om nogle år. Så er det ikke længere nok at være 18 år, men så skal man også spørge 27-årige, 47-årige og på et tidspunkt 67-årige, hvor gamle de er.

Åbne for forslag

Enhedslisten er foreløbig det eneste parti, der både støtter op om forslaget om en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol og muligheden for at forbyde nikotinprodukter for bestemte generationer.

- Vi er åbne over for at se på det. Alle initiativer, der kan være med til at mindske uligheden i sundheden og styrke forebyggelsen, er vi klar til at se på, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Sundhedsordfører fra SF Kirsten Normann Andersen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Regeringen præsenterer tirsdag et udspil til en ny sundhedsreform, der skal styrke sundhedsvæsenet og gøre danskerne sundere.

TV 2 er kommet i besiddelse af udspillet, og nedenfor kan du se en liste med regeringens ønsker.

Statsministeren talte første gang om behovet for en ny sundhedsreform tilbage i januar 2020, og siden er den blevet udskudt flere gange.

Især Venstre har længe efterspurgt en ny sundhedsreform.

Sundhedsvæsen hårdt ramt

Det lykkedes dog aldrig den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen at få indført sin plan for en ny indretning af sundhedsvæsenet.

Nu får Mette Frederiksens regering så chancen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil senere tirsdag præsentere regeringens bud på et styrket sundhedsvæsen, der især har været hårdt ramt af coronakrisen og strejker blandt sygeplejerskerne.

Fokus på alkohol og cigaretter

Det har især vakt opsigt, at regeringen i sit udspil til sundhedsreformen er åben for at indføre et decideret forbud mod salg af cigaretter til personer, der er født efter 2010.

Samtidig vil regeringen også hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år.

Her er en liste med noget af det, regeringen foreslår i sundhedsudspillet.

Med sundhedsreformen afsætter regeringen 6,8 milliarder kroner til perioden fra 2022-2028.

Regeringen skriver i udspillet, at den i forvejen arbejder på at løfte psykiatrien, forbedre vilkårene for gravide, få ansat flere i ældreplejen og mindst 1000 nye sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

Forhandlingerne om den nye sundhedsreform begynder ifølge TV 2s oplysninger i næste uge.

PLUS. Biogas Danmark har meldt sig klar til at hæve den nuværende produktion, hvis den tilladte andel af energiafgrøder hæves fra 8 til 12 procent. Det er slet ikke nødvendigt, siger professor.

Det kan være både voldsomt og forvirrende at leve midt i en tid, hvor der er krig tæt på ens hjemland.

Hver gang man tænder for nyhederne eller åbner de sociale medier, bliver man mødt af historier om tragiske skæbner og voldsomme billeder af ødelæggelser i Ukraine.

På nuværende tidspunkt ved ingen, hvor længe krigen kommer til at vare, eller hvor store konsekvenser den får på lang sigt. Og samtidig er de fleste danskeres hverdag nogenlunde uforandret.

Netop derfor er krigen for mange en lidt abstrakt fortælling, der er svær at rumme for den enkelte. Det vurderer Rikke Høgsted, krisepsykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi.

- Det meste er, som det plejer, og samtidig er noget helt anderledes - på én og samme tid. Og så er der en massiv mediestrøm, der konstant minder os, om at det, der sker, er historisk og altafgørende. Det kan godt være forvirrende, siger hun.

- For de fleste vil det være i de små ting, at vi forstår, at noget er anderledes. For eksempel når der kommer prisstigninger, eller hvis flygtninge kommer dertil, hvor man bor. Det er i de situationer, vi begynder at forstå det store narrativ om krig, siger hun.

Hun påpeger dog også, at mennesker har forskellige erfaringer med krig. Mens de fleste danskere ikke har nogen erfaring med krig, er der andre, der selv har været i krig, eller kommer fra lande, hvor krig har været nærværende på den ene eller anden måde.

- Det trigger os forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvilke erfaringer vi har, siger Rikke Høgsted.

I listen herunder kommer hun med sine bedste generelle råd til, hvad man kan gøre for at beskytte sit mentale helbred i en tid med krig.

Regeringen åbner for at forbyde salg af nikotinprodukter til personer født efter 2010, og samtidig vil den indføre en 18-års grænse for køb af alkohol i butikker.

Det erfarer TV 2. Forslagene er en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, som den fremlægger tirsdag klokken 17.

- Det har længe været et ønske at skabe en røgfri generation, og derfor kommer det til at handle om unge og alkohol og tobak, fortæller TV 2s reporter Sverre Quist.

Det er også hensigten, at man i detailbutikkerne ikke skal kunne købe alkohol, med mindre man er fyldt 18 år, erfarer Sverre Quist.

Sundhedsreformen, der skal adressere de markante udfordringer i sundhedsvæsnet, som blandt andet stigende levealder har udløst, har været på tegnebrættet længe.

Udskudt flere gange

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede ved Folketingets åbning i 2020. Men så sent som 1. januar 2022 blev den udskudt igen.

For nylig indskærpede Sundhedsstyrelsen vigtigheden af at holde fokus på de unges alkoholindtag.

Ifølge enhedschef Niels Sandø har Sundhedsstyrelsen i de nye anbefalinger et øget fokus på unge.

- Vi ved, at unge, der drikker store mængder alkohol på én gang, er i øget risiko for ulykker, vold og uønsket sex. Alkohol kan også være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne hos børn og unge, hvor hjernen forsat er under udvikling, siger han i pressemeddelelsen.

Rygerne skal have hjælp til stop

Også Hjerteforeningen hilser en skrappere kurs over for salg af tobak velkommen, men efterlyser en udvidet indsats over for rygere.

- En udfasning af cigaretter for folk, der er født i 2010 og frem, kan dog ikke stå alene. Vi skal hjælpe de over 70 procent af rygerne, som faktisk ønsker at stoppe. Her kan rygestopkurser spille en massiv rolle, da der er et stort potentiale her. Så det vil jeg gerne opfordre til, at man fra politisk hold sætter yderligere fokus på, siger seniorkonsulent Mads Lind.

Andre dele af sundhedsområdet forventes at skulle have et løft efter to år under pres fra en krævende pandemi.

Regeringen fremlagde i oktober sidste år et udspil, der skal styrke lokalsamfund. Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Et sjældent kraftigt nordlys viste sig natten til i dag på himlen over Danmark. Og der kommer en ny chance for at se nordlys i nat.

Velkommen til dagens overblik.

Hård kritik af borgmester

En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i centralforvaltningen i Københavns Kommune dokumenterer ifølge flere fagforbund en ”fuldkommen uacceptabel, krænkende adfærd” fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaards (V) side.

I undersøgelsen foretaget blandt 188 medarbejdere siger 27 procent, at de har oplevet krænkende adfærd. Heriblandt siger 47 procent, at borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse stod bag.

Cecilia Lonning-Skovgaard siger til TV 2, at hun "tager ansvar og undskylder".

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere, siger hun.

Vil indgå aftale med de Forenede Arabiske Emirater

Justitsminister Nick Hækkerup rejser i denne uge til de Forenede Arabiske Emirater for at underskrive en udleveringsaftale mellem de to lande.

Den skal gøre det muligt at få udleveret eftersøgte kriminelle til retsforfølgelse, heriblandt briten Sanjay Shah, der er den formodede hovedbagmand i udbyttesagen. Også en formodet vanvidsbilist, der påkørte og dræbte en betjent på Langebro i København i 2019, vil kunne udleveres med den nye aftale.

Andre EU-lande har for nyligt indgået lignende aftaler med de Forenede Arabiske Emirater, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Det gælder for eksempel Holland og Belgien.

Tjetjeniens leder hævder at være i Ukraine

Tjetjeniens dybt kontroversielle leder, Ramzan Kadyrov, hævder at være rejst ind i Ukraine, hvor soldater fra hans tjetjenske hær i forvejen kæmper på russisk side.

- Forleden var vi omkring 20 kilometer fra jer, Kyiv-nazister, og nu er vi endnu tættere på. Kan I gætte, hvor tæt på vi er? skriver han i en af flere beskeder på beskedtjenesten Telegram.

Ramzan Kadyrov er ofte blevet beskrevet som den russiske præsident Vladimir Putins ”fodsoldat”, og han har tidligere opfordret Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, til at overgive sig og undskylde til Putin, hvis han vil redde Kyiv.

Hans påståede tilstedeværelse i Ukraine er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Løkkes parti er opstillingsberettiget

Lars Løkke Rasmussens parti er nu officielt opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Moderaterne har siden september haft vælgererklæringer nok, men Lars Løkke Rasmussen ville ikke søge om opstillingsberettigelse, før partiet kunne præsentere noget politik, sagde han dengang.

I januar præsenterede den tidligere statsminister så nogle af Moderaternes politiske forslag, og 2. marts søgte han Indenrigsministeriet om at få partiet opstillingsberettiget.

Moderaterne har fået partibogstavet M.

Hærværk mod kirke i København

Den russiske-ortodokse kirke i Bredgade i København blev i weekenden overmalet med hagekors og Z’er.

Sankt Aleksander Nevskij-kirken hører ellers ikke under den russisk-ortodokse patriark i Moskva og samler desuden penge ind til flygtninge i Ukraine. Den Lille Havfrue blev i weekenden udsat for lignende anti-russisk hærværk. Københavns Politi efterforsker nu, om der udover symbolerne er sammenhæng mellem de to episoder.

Z’et har været påmalet mange russiske kampvogne i Ukraine og er blevet symbol på støtte til Vladimir Putin og hans krig i Ukraine. Det har man senest set eksemplificeret i den russiske bandyturnering, som er en form for ishockey.

Regeringen vil præsentere sit længe ventede udspil til en sundhedsreform tirsdag på Rigshospitalet. Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Sundhedsreformen, der skal adressere de markante udfordringer i sundhedsvæsnet, som blandt andet stigende levealder har udløst, har været på tegnebrættet længe. Og regeringen er blevet kritiseret for at have udskudt den.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede ved Folketingets åbning i 2020. Men så sent som 1. januar 2022 blev den udskudt igen.

Den 12. januar var Mette Frederiksen indkaldt til hastedebat i Folketinget af utålmodige partier på Christiansborg.

Her opremsede statsministeren en række årsager til, at der er behov for en reform af sundhedsvæsenet, der er under pres. Og konkluderede:

- Vi vil derfor præsentere vores udspil til en sundhedsreform og indkalde til forhandlinger her i det første kvartal af det år, der lige er gået i gang.

Patientforeninger opfordrede til handling

I lang tid har regeringen stået på, at det var det forkerte tidspunkt at forhandle om en reform af sundhedsvæsnet, mens man har stået midt i en pandemi.

Men det argument er ikke blevet købt af oppositionen:

- Det har været en bunden opgave, og det tenderer til pligtforsømmelse, at man ikke har gjort noget ved det endnu, lød det fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, i december.

I efteråret samme år sendte 44 patientforeninger et åbent brev til regeringen, hvor de anførte, at tiden til snak er overstået. I den sammenhæng sagde Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til Jyllands-Posten:

- Det er en skam, at Mette Frederiksen og company tilsyneladende ikke prioriterer sundhed særligt højt på den politiske dagsorden.

Sundhedsvæsen under pres

Sundhedsvæsnet har længe været under et markant pres. Ikke bare ændrer befolkningen sig, der har også været gennemført effektiviseringer i en lang årrække.

Behovet for en sundhedsreform har været en politisk varm kartoffel længe. Forud for det seneste Folketingsvalg i 2019 præsenterede daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen et reformforslag.

Det indebar en nedlæggelse af regionerne, hvilket skabte voldsom ravage i egne rækker.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) har mandag formiddag holdt krisemøde med sine medarbejdere på Københavns Rådhus.

Det sker efter offentliggørelsen af en undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i forvaltningen, der beskriver omfattende krænkende adfærd fra blandt andet borgmesteren.

Ud af 188 medarbejdere har 51 oplevet krænkende adfærd det seneste år. 24 af de 51 har angivet, at de er blevet krænket af borgmesteren eller den øvrige politiske ledelse.

I et interview med TV 2 undskylder Cecilia Lonning-Skovgaard for sin opførsel. Hun mener dog fortsat, at hun er den rette borgmester.

Erkender "stort medansvar"

Er du en krænker?

- Nej, det er jeg ikke. Men det er klart, at jeg tager det her alvorligt. Det er 24 for mange, der føler sig udsat for dårlig opførsel. Undersøgelsen viser, at der er for hård en tone i mails, at jeg har kontaktet medarbejdere direkte, og så har folk ikke følt sig inviteret til møder. Det skal stoppe, og det er også stoppet.

- Jeg tager ansvar og undskylder.

Hvorfor har der været en hård tone?

- Der er dage med pres på. Det har været et hårdt efterår med valgkamp, man kan udrykke sig for kontant og for direkte, og tingene kan gå for stærkt.

- Jeg har ikke været opmærksom på, at det på grund af magtbalancen kunne opfattes voldsomt, når jeg har kontaktet en medarbejder direkte og bedt dem forklare en sag for mig eksempelvis.

Hvad har du konkret undskyldt for?

- Jeg har undskyldt for mit store medansvar, for at vi har en forvaltning, hvor mange medarbejdere føler sig udsat for krænkende adfærd.

Mener stadig, at det er forsøg på karaktermord

Du har tidligere sagt, at den her kritik er et forsøg på karaktermord på dig. Mener du stadig det?

- Ja, det mener jeg stadig. Der er tegnet et billede af, at samtlige 2000 medarbejdere er bange og utilfredse med mig. Der er tegnet et billede af mig som en, der løber råbende og skrigende rundt, som en, der mobber og tyranniserer. Det er trods alt et meget mere nuanceret billede, der kommer frem. Selvom de 24 er 24 for mange.

Så de lyver, de, der siger, at du mobber og har skabt et uudholdeligt arbejdsmiljø?

- Det ved jeg ikke, hvem der har sagt. Jeg forholder mig til, at det handler om for hård en tone i mails, at jeg har taget direkte kontakt til folk, og at folk er kede af ikke at være inviteret til møder.

Hvordan reagerede medarbejderne på din undskyldning?

- Det er ikke min opgave at rapportere fra et fortroligt møde.

Er tilliden væk?

Tillidsmændene sagde i februar, at tilliden til dig er væk. Hvordan kan du overhovedet fortsætte som borgmester?

- Jeg er folkevalgt, jeg er valgt af københavnerne. Den dialog, jeg har med de tillidsvalgte, foregår i en langt mere fredsommelig tone.

Men som folkevalgt har du så ret til at gøre, hvad du vil?

Det, synes jeg, er at trække det hårdt op. Vi taler om 24 medarbejdere, selvom det er 24 for meget.

Er du enig i, at tilliden til dig er væk?

- Jeg forholder mig til, at vi har en undersøgelse, der viser, at der generelt er godt arbejdsmiljø, og så er der desværre lommer med folk, der føler sig krænket. Det er mit ansvar, og det er jeg i fuld gang med at rette op på.

Hvordan kan du sidde som borgmester på så stort et område? Når der ikke er tillid til dig, så fungerer området vel ikke optimalt?

- Jeg ved ikke, om der ikke er tillid. Der er 24, som føler sig krænket. Det er ting, jeg konkret kan forholde mig til og arbejde med. Det andet er en dialog, som mig, direktionen, tillidsrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne skal have.

Har du nogen grund til at tro, at medarbejderne har tillid til dig?

- Jeg må tage for pålydende, at størstedelen af medarbejderne siger, at de er glade.

Har drøftet sagen med Ellemann

Flere af medarbejdernes fagforeninger siger, Venstres ledelse på Christiansborg bør overveje, om du er den rigtige til jobbet som borgmester. Har du overvejet, om du er det?

- Jeg er valgt af københavnerne. Jeg har en kæmpe opgave foran mig, og vi har masser af ting at tage os til. Det kan jeg kun løse med vores mange dygtige medarbejdere.

Er det faldet dig ind, at det er din person, der er problemet?

- Sagen har gjort dybt indtryk på mig, og jeg får professionel sparring, i forhold til hvordan tonen skal være. Og så er jeg helt konkret stoppet med at tage direkte kontakt til medarbejdere.

Har du talt med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen?

- Jeg har løbende orienteret vores formand om situationen, ja. Men det er en snak mellem formanden og mig.

Har han opfordret dig til at gå af?

- Det er en snak mellem formanden og mig.

Siden Rusland invaderede Ukraine, er et hav af frivillige danskere og organisationer gået sammen for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

Og en af dem, nødhjælpsorganisationen Aid Ukraine Denmark, har på blot to uger vokset sig særligt stor.

Over 100 frivillige har meldt sig på banen, og organisationen er netop blevet indstillet af den danske repræsentation i EU-kommissionen til at komme på kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainske flygtninge. En liste, som blandt andet Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp står på.

Det er gået rigtigt stærkt, fortæller stifteren, Thomas Senderovitz, i ‘Go’ morgen Danmark’.

- Vi blev jo nærmest lagt ned, det væltede ind med tilbud om at køre til grænsen eller huse flygtninge, siger han.

Mindre søvn

Thomas Senderovitz har som tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen spillet en central rolle i sundhedsmyndighedernes coronaindsats.

Nu lægger han de samme kræfter i arbejdet til fordel for ofrene for krigen.

Det startede med, at Thomas Senderovitz skrev på sin Linkedin-profil, om nogen i hans netværk kunne sætte ham i kontakt med ukrainere, der manglede et sted at bo.

Det var ikke tanken, at det skulle ende i et organiseret arbejde med nødhjælp, men hurtigt meldte projektledere, psykologer, læger, erhvervsfolk og andre med relevante baggrunde sig på banen med et ønske om at hjælpe til, fortæller han.

Pludselig var de så mange hjælpende hænder, at Thomas Senderovitz satte det i system og startede nødhjælpsorganisationen ved siden af sit arbejde som Senior Vice President i Novo Nordisk.

- Nu sover jeg bare lidt mindre, siger han.

Aid Ukraine Denmark hjælper ukrainske flygtninge med transport til Danmark, tag over hovedet og en "ordentlig tilværelse", fortæller Thomas Senderovitz.

En ny fremtid

Når organisationen kører busser ned til grænsen, har de læger og tolke med, og de ukrainske flygtninge får adgang til blandt andet psykologer, jurister, advokater og jordemødre i Danmark.

Derudover har Aid Ukraine Denmark et stort logistisk arbejde i at skaffe alt fra fødevarer til modermælkserstatning og bleer.

Natten til søndag ankom en bus med 66 ukrainske flygtninge til Gribskov Kommune efter flere dage på farten.

Frivillige fra organisationen stod ved en togstation i Warszawa i Polen med veste på og spurgte, om nogen ville med til Danmark.

- De første, der melder sig, er to gamle damer, der kommer med en lille kuffert – det er alt, de har med. De siger: "Uanset hvad, selvom vi ikke kender vores fremtid, så er det bedre, end hvor vi er", fortæller Thomas Senderovitz:

- Jeg får gåsehud, bare jeg fortæller historien. At vi kan hjælpe de her mennesker til at få et bedre og sikrere liv, det er det, vi er til for.

Store spillere

Der er i dag 13 danske nødhjælpsorganisationer på Europa-Kommissionens liste, og de er alle veletablerede organisationer såsom Røde Kors, Red Barnet og SOS Børnebyerne.

Ifølge Thomas Senderovitz vil det gøre en mærkbar forskel, hvis Aid Ukraine Denmark kommer på Europa-Kommissionens liste over ngo’er, der hjælper ukrainere på flugt.

De ukrainske flygtninge står nemlig i en kaotisk situation, og det vil derfor skabe tryghed, hvis organisationen på den måde bliver officielt blåstemplet.

- Når de føler sig trygge, kan vi bedre hjælpe dem hertil, siger Thomas Senderovitz.

Se hele interviewet med Thomas Senderovitz i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY