Landets vagtlæger bør ikke udskrive stærk, smertestillende medicin, når patienter ringer til dem.

For Sundhedsstyrelsens vejledning lyder, at det kun bør ske ved personligt fremmøde.

Vejledningen er blandt andet sådan, fordi medicinen, som for eksempel kan være morfin og går under fællesbetegnelsen opioider, er afhængighedsskabende og skal bruges med omtanke.

Men Station 2 har i samarbejde med Radio4 afsløret, hvordan en 42-årig kvinde over en årrække har svindlet sig til flere end 6000 piller over netop telefonen. Det har hun gjort ved at bruge uvidende personers cpr-numre.

Regionerne er bekendt med problemet. For i løbet af de seneste to år har Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ført 27 klagesager om læger, der har udskrevet recepter på opioider til personer, som har misbrugt andres identitet. Der er udtalt kritik i alle 27 sager – og i 25 af dem er svindleren den 42-årige kvinde.

Men har kritikken fået lægevagterne til at stramme op? Det har Station 2 undersøgt.

En mand, der tidligere selv har misbrugt opioider, har ringet til alle fem regioners lægevagter for Station 2. Udstyret med en dækhistorie og et cpr-nummer på en mand han ikke kendte.

Ja, normalt må vi ikke det her. Det skal du ind til sygehuset og have. Men jeg synes næsten, det er for åndssvagt

Da vagtlægen i Region Nordjylland besvarede opkaldet, forklarede manden, han var taget i sommerhus efter at have fået fjernet to spytkirtler og nu manglede noget smertestillende, fordi recepten på morfinen ikke var gået igennem.

- Nu har min kone lige været nede på apoteket, og der ligger kun recepten for panodilerne, forklarede manden.

- Det kan jeg godt se, der ligger ikke rigtigt noget. Men jeg lægger lige sådan 25, nej 30 styks ud til dig, svarede lægen fra Region Nordjylland.

Samtalen varede tre minutter og 40 sekunder, og den sikrede manden en recept på 30 morfinpiller.

Hos Region Syddanmark og Region Midtjylland fortalte manden samme historie. Men i begge regioner afviste vagtlægerne at udskrive recepterne og henviste til Sundhedsstyrelsens vejledning om, at den slags medicin ikke bør udskrives over telefonen.

Lægevagten i Region Sjælland afviste også manden – her med en forklaring om, at det tidligere havde haft konsekvenser for ham at bøje reglerne.

- Jeg har fået en næse, fordi jeg gjorde det. Det er simpelthen Sundhedsstyrelsens retningslinjer, jeg følger nu, sagde lægen.

Det er rigtig ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten

Men i den femte og sidste region – Region Hovedstaden – havde manden igen held med sin dækhistorie. Selvom lægen her tilsyneladende også kender til vejledningen.

- Ja, normalt må vi ikke det her. Det skal du ind til sygehuset og have. Men jeg synes næsten, det er for åndssvagt.

- Ja, svarede manden.

- Så øh… Ja, de er sendt afsted nu, sagde lægen.

Du kan se eksperimentet i videoen herunder:

To ud af fem regioner afveg fra reglerne og udskrev afhængighedsskabende medicin til en mand, der udgav sig for at være en anden.

Det er kritisabelt, mener Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet. For ikke alene er der tale om afhængighedsskabende medicin – det kan også skabe problemer for de personer, der får misbrugt sin identitet.

- Patienter, der er udsat for den slags identitetstyveri, er dårligt stillet. Reglerne er sådan, at man ikke kan få slettet oplysninger i sin patientjournal. Derfor udgør det en risiko for dem i forhold til fremtidig behandling, siger Kent Kristensen.

Der er for eksempel risiko for, at de kan blive behandlet med en større dosis, end de kan tåle, fordi det ser ud som om, de er vant til at tage den type medicin.

Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, der repræsenterer lægevagterne i de fire regioner på nær Region Hovedstaden, ærgrer man sig over, at det kan lade sig gøre at svindle sig til medicin gennem lægevagterne.

- Vi bør ikke gøre det. Jeg kan ikke give dig en forklaring på, hvordan det er lykkedes for hende. Det er rigtig ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten, siger Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge og medlem af PLO’s akutudvalg.

Det har ikke været muligt at få et overblik over, hvor ofte der bliver udskrevet opioider over telefonen gennem lægevagterne. Kun én ud af landets fem regioner - Region Midtjylland - har ønsket at oplyse tallet.

Sidste år skete det 1608 gange, at en vagtlæge i regionen ordinerede opioider gennem telefonen og uden at tilse en patient i den region.

Selvom Anders Damm-Hejmdal, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens vagtcentral, ikke mener, telefonudskrivningerne bør kunne lade sig gøre, forstår han alligevel, hvorfor det af og til sker alligevel.

- Man vil gerne hjælpe, hvor man kan, og hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød, siger Anders Damm-Hejmdal.

I dag kan en vagtlæge hverken få adgang til en patients journal hos den praktiserende læge eller se notater fra vagtlæger i andre regioner. Og det mener Anders Damm-Hejmdal bør ændres.

- Jeg ønsker mig brændende et fælles system, hvor vi har mulighed for at se på tværs. Det handler ikke kun om at fange de få, der svindler, men også i højere grad at vi kan give den bedste behandling til de mange patienter, der kommer i et ærligt ærinde, siger han.

Det ønske møder opbakning fra PLO, som allerede har diskuteret udfordringen med sine vagtlæger.

- Det er ikke noget, man umiddelbart har kunne løse indtil nu. Men jeg kunne godt tænke mig et system, så vi alle – også sygehusene – har mulighed for at se de her oplysninger på patienterne. For det her er et problem, som formentlig kan blive større fremover, siger Morten Svenning Nielsen.

Du kan se mere om den 42-årige kvindes svindel med medicin i 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 Play.

Kvinden i telefonen talte sagte, da lægevagten besvarede hendes opkald.

- Jeg ringer for min far, Bo. Han har været i bedring i rigtigt lang tid, og nu er hans kræft brudt ud igen, desværre, forklarede kvinden, der præsenterede sig som Line Mogensen.

Vagtlægen spurgte, hvilken type kræft faren havde.

- Lungekræft, snøftede kvinden og undskyldte.

Så forklarede hun, hvordan farens praktiserende læge skulle have fornyet en recept på noget smertestillende medicin, men at det ikke var sket.

- Er det det, jeg skal gøre for din far? spurgte lægen.

- Det må du meget gerne, svarede kvinden med grødet stemme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vagtlægen udskrev en recept til faren.

Men Bo Mogensen, hvis cpr-nummer kvinden oplyste til lægevagten, havde ikke kræft. Han havde heller ingen datter.

Og det viste sig, at opkaldet til Region Sjælland langtfra var det eneste, som kvinden bag den snøftende fiktive datter havde foretaget.

I flere måneder har Station 2 i samarbejde med Radio4 undersøgt opkaldene til regionernes vagtlæge

Her har vi fået kendskab til yderligere 40 personer, der ligesom Bo har fået udskrevet stærk smertestillende medicin uden at være klar over det.

Alle har oplevet, at der er blevet ringet til vagtlæger i deres eget eller en fiktiv pårørendes navn. I alle tilfælde har en kvindestemme efterspurgt forskellige varianter smertestillende medicin.

Flere af dem har forsøgt at advare regionernes lægevagter om problemet.

Alligevel fortsatte opkaldene.

En kvinde har for eksempel fået udskrevet 868 morfinpiller i sit navn fordelt på 13 recepter.

Og i løbet af sommeren 2019 blev der ringet 14 gange i en anden kvindes navn – her blev udleveret 208 piller.

Det er rigtigt ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten

Samme efterår blev en 46-årig mands personnummer brugt 36 gange – 160 piller blev udleveret.

Det skete, på trods af at lægevagter ikke bør udskrive medicin over telefonen, men kun ved personligt fremmøde, ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning.

I alt var der, ifølge Station 2's optælling, tale om 115 opkald til landets 5 regioners lægevagter, der på 7 år er blevet til udleveringer af 6017 stærke smertestillende piller.

Men hvorfor svindlede kvinden med fremmede, uvidende personers cpr-numre? Og hvem var hun?

Det bedste spor i forsøget på at finde ud af det var de mange opkald. Måske der var detaljer, som kunne afsløre hende.

Den spinkle, forsigtige kvindestemme i telefonen forsøgte at forklare vagtlægen, hvilken medicin hun havde brug for.

- Jeg ser, om jeg kan sige det. Jeg ved ikke, om jeg kan udtale det rigtigt. "Oxycondonehydrochlorid" står der her.

Udtalen var ikke rigtig. Medicinen, kvinden ville have, hedder oxycodonhydrochlorid. Men selvom vagtlægen udtalte det rigtigt for hende, gik fejludtalen igen på flere af kvindens opkald til lægevagter landet over.

- Nej, vent lige lidt, vent lige lidt, der står noget andet her. "Oxycondonehydrochlorid", sagde kvinden.

En bevidst strategi, vurderer Tanya Karoli Christensen, der er lektor i dansk og arbejder med sproget som bevis i straffesager. Hun har lyttet til optagelserne af opkaldene til lægevagterne igennem og analyseret sprogbruget.

Ved den tilsyneladende indlærte fejludtale gav kvinden lægerne indtryk af, at hun var uvidende omkring den medicin, hun efterspurgte.

Kvinden har, ifølge Tanya Karoli Christensen, været dygtig til at manipulere sig til tillid fra lægerne. Blandt andet ved at skabe en uformel stemning i samtalen ved for eksempel at kommentere på og grine lidt af, at en læge præsenterede sig med et navn, der næsten lød som hendes eget. Og ved at fylde sine historier med detaljer og spamme lægerne med oplysninger om glemte toilettasker, weekender i det jyske eller andre sidespring i historierne.

De fleste mennesker føler sig forpligtet til at være ret nøjagtige, når de fortæller om deres oplevelser, og derfor var detaljegraden med til at øge kvindens troværdighed, ifølge Tanya Karoli Christensen.

Alt sammen noget, som bekræftede lektoren i, at den samme kvinde stod bag alle opkaldene.

En ting, der til gengæld ikke var lige til at regne ud for Tanya Karoli Christensen, var, hvor kvinden kom fra.

For gennem de mange optagelser talte hun med jysk dialekt, når hun benyttede et cpr-nummer, som hører til i Jylland – men andre gange lød hun som en med oprindelse i Storkøbenhavn.

Det var altså ikke muligt at finde ud af ud fra hendes dialekt, hvor kvinden befandt sig. Heller ikke i ofrenes bopæl er der et geografisk mønster – og der havde jo været opkald til lægevagten i samtlige regioner.

Derfor var det nødvendigt at lede efter et andet mønster for at komme tættere på kvindens identitet: udleveringerne af pillerne.

I overblikket over apoteker, der havde udleveret opioiderne på de 41 personers cpr-numre, tegnede sig et klart billede.

Alle udleveringerne var sket på Sjælland.

På et af apotekerne – i Rødovre – kunne farmakonom Dina Machaal tydeligt genkalde sig kvinden, som var kommet haltende ind i butikken. Kvinden fortalte, at hun var kommet direkte fra hospitalet og havde mange smerter. Hun spurgte efter oxycodon – et præparat så stærkt, at personalet omtaler det som narko.

Få dage senere blev apoteket ringet op af to forskellige politikredse, som efterspurgte overvågning fra to forskellige dage.

Da apotekeren tjekkede overvågningen, så hun, at kvinden på de to optagelser, som politiet hver især havde efterspurgt, var den samme. Derfor blev der hængt et billede af hende op i personalestuen, så alle medarbejdere kunne være opmærksomme på, om hun kom igen.

Og det gjorde hun.

En uges tid senere trådte kvinden atter ind på apoteket i Rødovre. Historien var den samme: Hun var lige blevet udskrevet fra sygehuset og havde brug for noget stærk smertestillende medicin.

Efter ekspeditionen gik kvinden tilbage til sin bil, som Dina Machaal og hendes kollegaer kunne se fra personalestuen. En hurtig kollega tog et billede af nummerpladen.

Apoteket videregav oplysningerne til Midt- og Vestsjællands Politi og sendte billedet af nummerpladen med. Om det var det, som blev det afgørende spor, vides ikke, men i hvert fald rejste politiet tiltale mod kvinden.

Med anklageskriftet var det nu endelig muligt for Station 2 at finde frem til kvinden.

Hun viste sig at være 42 år. Research på hendes navn afslørede en række detaljer om hende. På Linkedin skrev hun, at hun var en ”hospitals- og sundhedsplejeperson”. Af autorisationsregisteret fremgår det dog, at hun aldrig har haft en autorisation til den type arbejde. På Facebook søgte hun i 2016 et job som handicaphjælper.

Hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, at man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød​

Anklageskriftet indeholdt 40 forhold om bedrageri og afløste i alt 6 tidligere anklageskrifter. Det første er fra juli 2019. Kvinden havde altså i årevis været i politiets søgelys – men det stoppede hende tilsyneladende ikke.

Faktisk tog den 42-årige kvinde nye metoder i brug.

En fredag i februar 2020 mødte kvinden op på Herlev Hospital, hvor hun fortalte, at hun var faldet ned fra to meters højde og havde slået ribbenene. Kvinden blev røntgenfotograferet og fik udskrevet morfin – undervejs troede personalet, at de behandlede en helt anden kvinde end den 42-årige.

Og det var ikke den eneste gang, at kvinden mødte fysisk op og udgav sig for at være en anden. Station 2 har kendskab til mindst ti tilfælde, hvor kvinden har været på hospitalet under forskellige identiteter i jagten på smertestillende medicin.

I ni af de tilfælde har kvinden forklaret, at hun er faldet ned fra noget: heste, stiger eller trapper.

Det har ikke været med min gode vilje. Jeg har selv været ked af det over det

En gang besøgte hun to hospitaler på samme dag. Og en anden gang fik hun foretaget en ct-scanning – men personalet troede, at det var en anden kvinde, der lå i scanneren.

Svindlen kan få konsekvenser for de mennesker, hvis identitet kvinden har misbrugt. Det forklarer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet.

For reglerne er sådan, at man ikke kan få slettet sine oplysninger i patientjournalen – heller ikke selvom man kan dokumentere, at man ikke selv har modtaget medicinen.

- De patienter, det her er gået ud over, lider skade, fordi de fremstår som en person, der misbruger afhængighedsskabende medicin, siger Kent Kristensen.

Både Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der repræsenterer lægevagterne i de fire regioner på nær Region Hovedstaden, og Region Hovedstadens vagtcentral ærgrer sig over, at det har været muligt for den 42-årige kvinde at svindle sig til medicin gennem dem.

- Vi bør ikke gøre det. Jeg kan ikke give dig en forklaring på, hvordan det er lykkedes for hende. Men det er rigtigt ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten, siger Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge og medlem af PLO’s akutudvalg.

- Man vil hjælpe, hvor man kan. Og hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, at man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød​. Men det er klart, at det her må ikke ske, siger Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef i Region Hovedstadens vagtcentral.

I Midt- og Vestsjælland Politis anklageskrift var der oplysninger om, at kvinden boede i en lille landsby på Sjælland. Station 2's journalist opsøgte hende dér for at få svar på, hvorfor hun svindlede sig til de store mængder opioider.

Knap havde journalisten banket på døren til det gule murstenshus, før en kvinde åbnede. Journalisten præsenterede sig og spurgte, om hun var den 42-årige.

Det var hun, svarede kvinden. Og så fortalte hun, at hun havde ligget og kastet op hele natten. Hun spurgte, om hun kunne få journalistens telefonnummer.

- Du vil ikke lige høre, hvad det handler om? spurgte journalisten og forklarede, at han var der for at tale med hende om svindlen og den forestående retssag.

- Det er også rigtigt nok. Jeg har også erklæret mig skyldig. Det er mig, der har gjort det, sagde kvinden.

Hun afviste, at det var hende selv, der havde fundet frem til de identiteter, hun havde brugt til at svindle sig til opioider. Ifølge hende var det en gammel kæreste, som så pressede hende til at bruge cpr-numrene til at få fat i pillerne.

I alt er det, ifølge Station 2's optælling, blevet til flere end 6000 piller siden 2015. Og kvinden var bevidst om, hvor omfattende en sag det var.

- Det ved jeg da godt. Jeg er jo ikke naiv.

Alt det, du har fået og hentet på apotekerne, hvad er der sket med det?

- Det har han fået. Thomas hedder han.

Det er ham, der har instrueret dig i, hvad du skulle gøre?

- Ja, jeg måtte jo selv finde på et eller andet at sige. Han sagde ”du skal være kreativ og bruge dine overtalelsesevner”, forklarede kvinden.

- Det har ikke været med min gode vilje. Jeg har selv været ked af det over det. Jeg har været bange for, at de gik og frygtede et eller andet og følte sig utrygge.

Men hvorfor gjorde du det så?

- Fordi jeg var bange.

Efterfølgende forsøgte Station 2 at finde frem til den Thomas, som skulle være kvindens ekskæreste. Det lykkedes ikke. Der står heller intet om en Thomas i politiets anklageskrift.

Retssagen mod den 42-årige kvinde skulle være afsluttet i Retten i Holbæk 12. januar. Men kvinden meldte sig syg på dagen, så sagens afslutning er udskudt, og dommen ventes først afsagt til efteråret.

Du kan se 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 mandag klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 PLAY. Radio4 har også lavet en podcast om sagen, som du kan lytte til her.

Med undtagelse af præsidenten og premierministeren er Sri Lankas regering trådt tilbage.

Det fortæller undervisningsminister Dinesh Gunawardena til journalister efter et møde sent søndag aften lokal tid.

Efter mødet har alle 26 ministre på nær præsident Gotabaya Rajapaksa og hans ældre bror og premierminister Mahinda Rajapaksa indgivet deres afskedsbreve.

Tiltaget baner vej for, at præsident Gotabaya Rajapaksakan kan udpege en ny regering mandag.

Sri Lanka står over for en alvorlig mangel på fødevarer, brændstof og andre fornødenheder under landets værste økonomiske krise siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948.

Fredag indførte præsidenten undtagelsestilstand i hele østaten, efter at en folkemængde havde forsøgt at storme hans hjem i hovedstaden Colombo.

Derudover er et landsdækkende udgangsforbud gældende til mandag morgen lokal tid.

Men utilfredsheden med regeringen fortsatte søndag, hvor end ikke en mørklægning af sociale medier kunne forhindre endnu en dag med demonstrationer.

Mørklægningen udløste desuden en skarp kritik fra oppositionspartiet Samagi Jana Balawegaya (SJB), som mente, det var på tide, at regeringen træder tilbage.

- Præsident Rajapaksakan må hellere indse, at stemningen allerede er vendt mod hans autokratiske styre, siger SJB-politikeren Harsha de Silva.

Tidligere søndag blev internetudbydere bedt om at blokere adgangen til Facebook, WhatsApp, Twitter og andre sociale medier.

Mørklægningen blev senere på dagen ophævet, efter at Sri Lankas menneskerettighedskommission havde fastslået, at regeringen ikke har beføjelse til at indføre en sådan censur.

Flere advokater i Sri Lanka har opfordret regeringen til at ophæve undtagelsestilstanden i landet. Den giver blandt andet sikkerhedsstyrker mulighed for at anholde og tilbageholde mistænkte i lange perioder uden sigtelse.

En kritisk mangel på udenlandsk valuta betyder, at Sri Lanka har svært ved at betale af på sin 51 milliarder dollar store udenlandske gæld.

Derudover er der strømafbrydelser i op til 13 timer om dagen, fordi regeringen ikke har nok udenlandsk valuta til at betale for brændstofimport.

Der bor knap 22 millioner mennesker i Sri Lanka.

Den russiske økonomi er i store problemer på grund af de sanktioner, som Vesten har indført for at stoppe landets invasion af Ukraine.

Men de økonomiske effekter interesserer sig ikke for landegrænser, og som ringe i vandet spreder de sig til de nærliggende lande, ikke mindst i Centralasien.

Almindelige borgere i lande som Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, hvis underudviklede økonomier er dybt sammenflettede med Rusland, står til at blive ramt hårdt af Vestens sanktioner.

- Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland ramte vores økonomi hårdt og påvirkede alle sektorerne, siger Olga Truhanova, en 32-årig direktør for et børnehospital i Kirgisistan.

Da den russiske rubel styrtdykkede, gjorde disse landes valutaer det samme, og det rammer de millioner af familier, der er afhængige af, at migrantarbejdere i Rusland kan sende penge hjem.

TV 2 har snakket med tre personer fra henholdsvis Kirgisistan, Usbekistan og Kasakhstan, der beretter om tomme hylder i supermarkederne, stigende medicinpriser, og russere, der flokkes til de centralasiatiske lande for at komme væk fra sanktionerne og den russiske politik.

Selvom Kirgisistan ikke deler grænse med Rusland, er landet dybt afhængigt af den russiske økonomi. Som medlem af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) er de fleste kirgisiske leverandører bundet til russisk fremstilling og forsyningskæder.

Og det kan mærkes på medicinpriserne, fortæller Olga Truhanova.

- Eksempelvis kostede et lægemiddel mod kramper i december 1670 som – den nationale valuta. Nu koster det 2260 som. Samtidig er det utroligt svært at finde på apotekerne, siger Olga Truhanova.

Men Kirgisistan er ikke kun afhængig af russisk handel.

Sæsonbestemt migrantarbejde er en vital livline for landet, og i 2020 kom 31 procent af landets BNP fra arbejdere i udlandet, og Kirgisistan er derfor et af verdens mest migrantafhængige lande.

Langt størstedelen af migranterne tager til Rusland, og i 2021 sendte Kirgisistan omkring en million arbejdere til landet.

Den faldende russiske rubel har derfor store konsekvenser for det centralasiatiske land, da det reducerer værdien af de penge, som migrantarbejderne kan sende hjem.

På grund af restriktionerne på Visa og Mastercard i Rusland er det samtidig blevet svært at overføre penge mellem de to lande, fortæller Olga Truhanova.

- Jeg har selv prøvet at skulle overføre penge til min familie i Rusland, men det er ikke muligt, siger Olga Truhanova.

Hun nævner, at Kirgisistan får et stort problem, hvis alle migrantarbejderne i Rusland vælger at rejse hjem til Kirgisistan, da der ikke er arbejde til de næsten en million mennesker.

Det mest folkerige land i Centralasien, Usbekistan, sender årligt millioner af migrantarbejdere til Rusland. I 2021 kom mere end 4,5 millioner af udlandsarbejderne i Rusland fra Usbekistan.

Landets økonomi er dog mindre afhængigt af pengeoverførelserne end eksempelvis Kirgisistan. I 2020 svarede pengeoverførelserne til 11,6 procent af landets BNP.

Men det bliver stadig sværere for de mange migrantarbejdere at sende penge hjem til deres familier. Indtil videre ser det dog ud til, at de har valgt at blive i Rusland og prøve lykken.

Det fortæller Lola Islamova, en 50-årig journalist fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent.

- Mange af dem har fået familie i Rusland og assimileret sig der. Og så ved de jo godt, at det er langt sværere for dem at finde et job i Usbekistan, siger Lola Islamova.

Til gengæld er der kommet rigtig mange russere til Usbekistan, fortæller hun. De kommer, enten fordi de er blevet fyret som resultat af lukningen af internationale virksomheder i Rusland, eller fordi de ikke deler Putins verdenssyn.

- På grund af dette er huslejen steget i Tasjkent, og kontorbygningerne er fyldt op med russiske arbejdere og virksomheder, siger Lola Islamova.

Usbekistan er ikke medlem af EAEU, men Rusland er alligevel landets største handelspartner.

Ifølge Lola Islamova er der dog optimisme blandt borgerne for den økonomiske fremtid mellem de to lande.

- Der er snak her i landet om, at omsætningen mellem Usbekistan og Rusland ved udgangen af 2022 vil vokse med mindst 10-12 procent, fordi Rusland får brug for nye markeder på grund af de økonomiske sanktioner, siger Lola Islamova.

Selvom Kasakhstan også har migrantarbejdere i Rusland, er landet ikke nær så afhængigt af pengeoverførelser fra dets nordlige nabo som andre centralasiatiske lande.

Som medlem af EAEU har Kasakhstan dog stadig store økonomiske interesser i Rusland, som er landets vigtigste handelspartner.

I løbet af de seneste tre årtier har Rusland investeret omkring 40 milliarder dollars i Kasakhstan, men nu er Rusland så småt begyndt at lukke for pengestrømmen.

Kasakhstan er derfor i gang med at brænde sig gennem landets vitale valutareserver for at støtte sin vaklende nationale valuta, tenge.

Det har dog været umuligt at lette presset på tengen fuldstændigt. Hvor en amerikansk dollar kostede omkring 427 tenge i starten af februar, kostede den knap 100 tenge mere i midten af marts.

Og det fik befolkningen til at panikke, fortæller Diana Okremova, en 42-årig kvinde fra Kasakhstan.

- Der var enorme køer ved vekselsteder og banker. Folk forsøgte at konvertere deres tenge til dollars, men der var mangel på udenlandsk valuta, siger Diana Okremova.

Ifølge hende var det en ”kunstigt skabt panik”, og i dag har værdien på tengen udjævnet sig en smule. En dollar koster nu omkring 470 tenge.

- Jeg har en opsparing i tenge, og når jeg i mit hoved konverterer det til dollars, bliver jeg meget ked af det. Hvis jeg havde købt dollars før krigens start, ville jeg have været en vinder. Nu har jeg tabt penge, siger Diana Okremova.

Kasakhstan er også dybt afhængige af importen af fødevarer fra både Rusland og Ukraine.

Ifølge Diana Okremova var der er såkaldt ”sukkerpanik”, da krigen begyndte, fordi et rygte bredte sig om, at Kasakhstan ville løbe tør for sukker.

Derfor sagde myndighederne i et forsøg på at berolige befolkningen, at landet havde sukker nok til tre måneder.

- Det fik folk til at skynde sig at købe sukker. Butikkerne kunne slet ikke følge med, og priserne steg. Før krigen kostede et kilo sukker 300 tenge, så steg prisen til 500, og nogle steder nåede prisen op på 1000 tenge per kilo, siger Diana Okremova.

Det er ikke et nyt fænomen, at sanktionerne mod Rusland også påvirker de centralasiatiske økonomier.

Under den russiske økonomiske recession i 2014-2015, efter Ruslands annektering af Krim og invasion af Donbass-regionen i Ukraine, led Centralasien ligeledes økonomiske vanskeligheder på grund af Vestens sanktioner mod Rusland.

De nuværende sanktioner mod Rusland er dog voldsommere end nogensinde før, og de har derfor også langt større konsekvenser i de centralasiatiske lande.

Søndag er befolkningen i Ungarn gået til valg, og her er det blandt andet den mangeårige premierminister Viktor Orbans plads ved magten, der er på spil.

I de seneste fem uger frem mod valget, mens russerne har invaderet Ukraine, er det især Orbans årelange venskab med den russiske præsident, Vladimir Putin, der har været i søgelyset.

Men noget tyder nu på, at Orban har lagt en linje uden om Putin, som har vist sig at give pote, siger TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen.

I 12 år i træk har den 58-årige Viktor Orban stået i spidsen for ungarerne med sit nationalkonservative parti, Fidesz.

I omtrent lige så mange år har den russiske Vladimir Putin stået i skyggen som en af Orbans venner og tætte allierede.

En alliance, verden blandt andet fik at se under coronapandemien, da Ungarn gik sin egen vej og godkendte den russiske Sputnik V-vaccine, der ellers ikke var godkendt i resten af EU, som Ungarn har været medlem af siden 2004.

På samme måde har ungarerne gennem det seneste årti købt mere og mere russisk gas og går i det hele taget ikke ind for at indføre sanktioner mod russisk gas og olie.

Han er blevet en slags fredsfyrste

Men så brød krigen imidlertid ud, og Orban måtte lægge hovedet i blød for ikke at lade den koste ham sit politiske liv.

For som TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen understreger, så "kunne Orban godt regne ud, at venskabet med Putin ville blive brugt imod ham". Den ungarske premierminister kastede sig derfor ud i noget af en "politisk piruette", fortæller hun:

- Orban gennemtænkte sine muligheder og sagde: "Ja, der er faktisk en slags tredje standpunkt, og det er det, jeg indtager".

Viktor Orbans tredje standpunkt har fået ham til officielt at fordømme russernes krig og hjælpe ukrainske flygtninge til Ungarn. Men der stopper modstanden også:

- Han siger så sandelig også, at "vi bliver ved med at købe olie og gas hos Putin, for vi skal have varme på her i Ungarn, og vores borgere skal ikke lide under denne her krig", siger Ulla Terkelsen.

Desuden har Orban nægtet at lade Ungarn agere transitland for våben sendt fra Vesten til Ukraine - et forsøg på at holde sig uden for krigen, lød det.

Kun få dage efter den russiske invasion annoncerede den ungarske regering altså, at man nægtede at lade våben passere fra Vesten, herunder også fra Danmark.

- Vi er nødt til at sikre ungarernes sikkerhed... at vi ikke bliver involverede i den krig, udtalte Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, 28. februar.

Ifølge Ulla Terkelsen har Viktor Orban og hans regering med det synspunkt signaleret over for den ungarske befolkning, at landet spiller en væsentlig rolle i at kunne op- eller nedskalere krigen:

- Han skræmmer sit folk ved at sige til dem, at hvis krigen bliver stor i Ukraine, så kan den også brede sig til Ungarn og til hele det centrale Europa. Og at det derfor er vigtigt at holde fast i freden ved ikke at optrappe konflikten, siger hun.

Og dagen før valget tydede noget på, at metoden har virket.

Ifølge meningsmålinger fra Politico.eu har Orbans Fidesz-parti i hvert fald et forspring i forhold til den samlede opposition, der har sat sig for at vælte den mangeårige premierminister.

"Fredslinjen" om at "lade hele verden brænde omkring Centraleuropa" har med andre ord givet pote, fortæller Ulla Terkelsen:

- Orban er blevet en slags fredsfyrste, og det har givet pote hos vælgerne, der siger: ”Okay, det er måske ikke så heroisk over for det kæmpende ukrainske folk, men vi bliver i det mindste selv holdt udenfor".

Valget til Ungarns nationalforsamling bliver afgjort søndag aften.

Det er svært at finde bolig i Danmark. I 2021 var der historisk få boliger til salg i hele landet, og der er lange ventelister til lejlighed flere steder – i særdeleshed København.

Mere end 30.000 ukrainere er formentlig allerede kommet til Danmark, og endnu flere er på vej. Det anslås, at de danske kommuner skal huse i alt 100.000 flygtninge fra Ukraine.

Og boligmanglen gør det til en svær opgave at finde tag over hovedet til så mange mennesker, særligt i storbyerne, som er de kommuner, der ifølge regeringens fordelingsnøgle skal rumme flest flygtninge.

Det kommer til at ramme alle danskere på velfærden på et niveau, vi kan mærke

Sådan lyder budskabet både fra hovedstaden og ved Vesterhavet, hvor Esbjergs borgmester kritiserer regeringens fordeling af flygtninge for ikke at tage højde for virkeligheden.

- Jeg tror, vi er nødt til fortsat at have noget pragmatisme i det her. Mange af de herboende ukrainere er i mere tyndtbefolkede områder, og det er også her, mange flygtninge er taget hen, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Hans budskab giver genklang i København, som ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmesteren simpelthen ikke har nok boliger til rådighed til de mere end 6000 mennesker, der forventes at komme til byen.

- Vi har allerede nået kapaciteten for, hvor mange ukrainere vi kan indkvartere, siger Jens-Kristian Lütken (V).

I øjeblikket får flygtningene værelser på lavpris-hoteller, hvor de ofte må dele køjesenge med andre og ikke har adgang til køkkener eller andre fællesarealer, siger han.

Og han frygter, at kommunen bliver tvunget til at tage flere ”uhensigtsmæssige” løsninger i brug for at finde sengepladser til ukrainerne.

- Det kan være containerlandsbyer, telte og idrætshaller, siger han som eksempel.

Udlændingestyrelsen har lavet en såkaldt fordelingsnøgle, hvor ukrainske flygtninge fordeles ud fra et system baseret på befolkningstal. Det betyder konkret, at store byer og særligt hovedstadsområdets kommuner vil få ansvaret for flest flygtninge.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er det den mest hensigtsmæssige måde at skabe balance i Danmark på, selvom det kommer til at give udfordringer i nogle områder.

- Når vi skal tage imod så mange mennesker på så kort tid, er vi nødt til at være ærlige om de store udfordringer, der følger med, sagde han på et pressemøde fredag 1. april.

I flere små kommuner, som ifølge fordelingsnøglen kommer til at modtage meget få flygtninge i forhold til byerne, er man dog utilfreds med, at man nu går glip af nye borgere.

Det gør sig gældende både i Lolland og Viborg, hvor man er i stand til og har et klart ønske om at tage imod flere tusinde ukrainere til at løse manglen på arbejdskraft, men i stedet kan se frem til nogle få hundrede, skriver Berlingske.

Jens-Kristian Lütken siger, at man bør ændre fordelingen således, at den følger efterspørgsel på arbejdskraft og tilgængelighed af boliger i stedet for befolkningstal.

- Der er masser af steder i landet, hvor der er ledige boliger, og det er måske mere hensigtsmæssigt for et Danmark i balance, understreger han.

Men i Aalborg lyder det fra rådmand i udvalget for Job og Velfærd Nuuradin Hussein (S), at det er muligt at finde løsninger på indkvarteringsproblemerne for de knap 4400 flygtninge, de forventer, hvis man gradbøjer reglerne en smule.

- Vi forsøger at gøre brug af de få ledige ældreboliger. Vi forsøger også at finde en løsning i forhold til ungdomsboliger, som vi har nogle stykker af, siger han og understreger, at det bliver en udfordring.

For de berørte kommuner med boligmangel ser de sig nødsaget til at finde nedlagte bygninger, der kan ombygges til flygtningecentre. I Esbjerg mener borgmesteren, at det kan betyde, man flere steder i landet også vil se teltlejre på blandt andet fodboldbaner, fordi der ikke er plads nok.

- Vi gør alt, vi kan her i Esbjerg, og vi er heldigvis en kommune, der både har by og land. Derfor har vi lidt flere muligheder at gøre godt med, end man har på den københavnske vestegn, siger Jesper Frost Rasmussen.

Derudover vil det også kræve yderligere personale på kommunernes daginstitutioner, skoler og plejehjem, at der kommer tusindvis af nye borgere, der skal tages højde for, lyder det.

- Det kommer til at ramme alle danskere på velfærden på et niveau, vi kan mærke.

Mattias Tesfaye udtalte til TV 2 30. marts, at alle landets kommuner må tage deres del af ansvaret for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, sagde ministeren.

Han afviste, at storbyerne kunne blive fritaget for at tage imod det høje antal flygtninge trods boligmangel.

Men han ville ikke afvise, at ukrainerne må blive indlogeret på nedlagte plejehjem og skoler, hvis der ikke er nok almennyttige boliger til rådighed.

Derfor er teltlejre som dem, der i 2015 husede syriske flygtninge i regeringens baghånd, men for nu er det ikke en ambition, at de bliver taget i brug, lød det fra Mattias Tesfaye.

Der er en fremtid for minkavl i Danmark. Det mener Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Hans udtalelse kommer på trods af, at kun 13 minkavlere - svarende til én procent af avlerne - ønsker at genoptage erhvervet, hvis det igen bliver muligt.

- Når det igen er folkesundhedsmæssigt forsvarligt, vil der være nogle, der starter op. De vil have nogle specialprodukter, som der formentlig stadig vil være efterspørgsel på, siger Rasmus Prehn.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser lørdag, at kun 13 minkavlere har søgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale - og så senere genoptage driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark.

Men ministeren mener altså ikke, at det lille antal avlere vil indebære enden på minkbranchen.

- Hvis der er ganske få, der starter op igen, må de jo alt andet lige have en bedre konkurrencesituation, siger Rasmus Prehn.

Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år.

Rasmus Prehn har tidligere oplyst, at Statens Serum Institut 2. maj vil komme med en vurdering af, om det er folkesundhedsmæssigt forsvarligt.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens tal, at 1246 minkavlere, svarende til 99 procent af avlerne, har ansøgt om erstatning, fordi de ønsker at lukke deres avl af mink.

Fristen for at ansøge om henholdsvis dvalekompensation eller nedlukningskompensation udløb ved midnat natten til lørdag.