13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale, så de fra 2023 kan fortsætte driften af minkavl, hvis politikerne beslutter at erhvervet igen bliver tilladt i Danmark.

Det viser tal fra fødevarestyrelsen.

Det står klart efter fristen for ansøgning af den såkaldte dvalekompensation udløb fredag til midnat.

Foruden de 13 minkavlere, der vil forsøge at genoptage driften, har 1246 ansøgt om nedlukningserstatning.

Dermed ser minkerhvervet i Danmark fremover ud til at blive noget af et nichemarked. Martin Steen Korsbæk er en af de få, der satser på det marked.

Minkavler: - Hvis der er en mulighed, er det nu

Før november 2020 var Martin Steen Korsbæks gård i Fjerritslev i Nordjylland fyldt med lyden af hans mink. Men i dag er der stille på gården og de tomme bure vidner om den opsigtsvækkende udvikling, den danske minkbranche har været under de seneste to år.

- Jeg elskede at passe mink, indtil de blev slået ned. Det vil jeg også gøre efterfølgende, så jeg håber, at jeg kan få lov til at starte op med mink igen – passe dyrene, kigge til dem om morgenen, og inden jeg skal i seng, siger han til TV 2.

Efter alle mink blev beordret aflivet, har han været i limbo om, hvorvidt han skulle genoptage livet som minkavler, der foreløbigt er forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022, eller kaste sig ud i en ny branche.

- Det har været en rutsjebanetur. Jeg kom frem til den konklusion, at jeg ikke kan finde noget erhverv, der er lige så godt og givende for mig. Jeg elsker at passe mink.

Han træffer beslutningen med vished om, at han går en udfordrende tid i møde. For ikke nok med at skulle genoptage sin minkavl, så er følgeerhvervene også hårdt ramt. Men Martin Steen Korsbæk går den svære tid i møde med et optimistisk sind.

- Nemt bliver det ikke, men hvor der er vilje, er der vej. Det bliver nicheproduktion, og det har det også med at kunne lade sig gøre. Verdensproduktionen er ekstremt lille lige nu, så hvis der er en mulighed, er det nu, siger han.

Formand for minkavlere er skeptisk

Den samme optimisme kan man ikke spore hos Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur.

- Nogle få kan selvfølgelig starte op som pionerer, og det bliver rigtig svært, for alt infrastrukturen omkring erhvervet er væk. Så det bliver, ligesom da de første startede op med mink i Danmark for en 60-70 år siden, rigtig svært, siger han til TV 2.

Det er tilbage til 1930’erne, hvor man startede med dansk pelsdyravl

Ole Bakke, tidligere minkavler og formand for Nordjyllands pelsdyreavlerforening

Han så det som en dødsdom for det danske minkerhverv, da alle mink blev beordret aflivet, og den holdning har med tiden ikke ændret sig.

For det bliver svært at nå op på det kvalitetsniveau, der var før, og når produktionsomkostningerne i Danmark er så høje sammenlignet med andre lande, bliver det svært at konkurrere med dem, lyder det.

- Når de 13 nu skal starte op, skal de starte med at købe avlsdyr i en helt anden og dårligere kvalitet i andre lande. Det vil sige, at de står på lige fod med de andre lande, men med langt højere omkostninger og uden infrastruktur, som man har i andre lande. De kommer til at stå meget alene, siger Tage Pedersen.

Tidligere minkavler ser ingen fremtid

Ole Bakke, formand for Nordjyllands pelsdyreavlerforening, var også en dem, der måtte sige farvel til sin minkbestand i 2020, og nu tilhører han den store gruppe, der siger endeligt farvel til erhvervet.

Han mener ligesom Tage Pedersen, at det bliver for svært at få gang i erhvervet igen.

- Det hele er væk. Producenterne af maskiner, fodercentralerne, råvarerne til foder. Det er tilbage til 1930’erne, hvor man startede med dansk pelsdyravl. Det bliver et pionerarbejde, siger han til TV 2.

Han traf beslutningen om at trække sig som minkavler, da regeringen forlængede det midlertidige forbud mod minkavl i december sidste år.

- Til at starte med var man helt tom og tænkte, hvad man nu skal i gang med. Så må man se, om man kan lægge det bag sig, komme videre og finde en fremtid et eller andet sted.

To tilbud om gratis vaccination mod henholdsvis pneumokokker og kighoste bliver forlænget frem til årsskiftet.

Det har Sundhedsministeriet besluttet, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det ene tilbud er en vaccine, som beskytter med 23 typer af pneumokokker (PPV23). Det er en bakterie, som blandt andet kan give lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning.

Det gratis tilbud var en del af en vaccinationspakke, som regeringen vedtog i foråret 2020 i forbindelse med coronaepidemien.

Formålet med pakken var at beskytte personer med særlig risiko for at blive ramt af andre infektionssygdomme end coronavirus.

Samtidig skulle det forhindre en overbelastning på sundhedsvæsenet, der havde rigeligt at se til med covid-19.

Den gratis vaccine blev tilbudt plejehjemsbeboere og særligt udsatte ældre. Fra juni 2020 blev tilbuddet også gældende for alle over 65 år.

Data viser ifølge apotekerne, at vaccinen med navnet PPV23 giver 47 procent beskyttelse mod invasiv pneumokoksygdom hos personer over 65 år.

Hvis man er en af dem, der kan få vaccinen gratis, kan det ske hos egen læge, på apoteket eller på en privat vaccinationsklinik.

Anbefaler til gravide i tredje trimester

Det andet gratis tilbud, som forlænges, er vaccination mod kighoste for gravide.

Tilbuddet blev indført 1. november 2019 og er blevet forlænget flere gange, senest 30. juni sidste år.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste.

Formålet med vaccination mod kighoste i graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Det er sikkert for både mor og barn. Det anvendes rutinemæssigt i blandt andet USA, England, Australien og Østrig.

Effekten på beskyttelse mod kighoste i de første måneder efter fødslen ligger ifølge seruminstituttet mellem 40 og 90 procent.

Begge tilbud er forlænget til 31. december 2022.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, beklager nu sine sms'er om daværende SSI-direktør Kåre Mølbak, som hun blandt andet kaldte "en total fej kujon".

- Jeg har undskyldt over for Kåre, og jeg er ked af ordbrugen, siger hun under sin genafhøring i Minkkommissionen fredag.

Sms'erne var ikke skrevet til "udvortes brug", bemærker hun også.

Sms'erne føg i kulissen

Barbara Bertelsen er glad for at få lejlighed til at forklare sig om sms’erne, der har vakt en del opmærksomhed, siden de kom frem under afhøringen af Per Okkels i december.

Hendes egne sms'er eksisterer ikke længere, da hun havde slået automatisk sletning til på sin telefon. Men det havde Per Okkels – den daværende departementschef i Sundhedsministeriet – ikke.

Derfor kunne Minkkommissionen fremlægge sms'er, der var udvekslet mellem de to departementschefer under pressemødet 4. november 2020.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle landets mink skulle slås ned, og den daværende direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, var med for at bakke op.

Men det gjorde han langt fra, mente Barbara Bertelsen. Det var det, der udløste hendes "følelsesudbrud", som hun kalder det.

- FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os, lød den første sms fra Barbara Bertelsen til Per Okkels.

Klar i spyttet

Pressemødet igennem sendte hun en byge af sms'er til Okkels, der skrev videre til Mølbak for at få ham til at blive klarere i spyttet.

- Nu kører han med klatten, bemærkede hun i en sms, da Mølbak havde rettet ind.

Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på baggrund af hans anbefaling, er han en total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen i sms om Kåre Mølbak

Men 12 minutter senere ytrede Kåre Mølbak sig igen på en måde, der ikke huede Statsministeriets departementschef.

- Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå mink ihjel. I sagde i går: SSI står bag, skrev Barbara Bertelsen til Per Okkels og bad ham sørge for, at det også blev sagt på pressemødet.

Og dagen efter var den gal igen. Barbara Bertelsen skrev til Per Okkels:

- Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør. Han ved udmærket godt, hvad det betyder. Så han kommer med risikovurdering, som er helt klar. Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på baggrund af hans anbefaling, er han en total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende, skrev hun og tilføjede en trist emoji.

Ingen slinger i valsen

Barbara Bertelsen understreger nu, at “Kåre Mølbak er en af verdens bedste epidemiologer”. Han har efter hendes mening en stor del af æren for, at Danmark er kommet så godt igennem coronaepidemien.

Baggrunden for sms'erne var, at der havde været en meget klar og konsistent rådgivning fra SSI, forklarer hun. Der var “ingen slinger i valsen” op til beslutningen om at aflive alle landets mink. Hverken når Kåre Mølbak skrev eller talte på de indre linjer.

Det var et spørgsmål om at få nogen til at stå ved deres rådgivning.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen

For eksempel havde han – fremhæver Barbara Bertelsen – fortalt minkbranchen, at Danmark kunne blive "det nye Wuhan", hvis ikke man gjorde noget meget drastisk ved smittespredningen blandt mink.

Derfor blev hun skuffet, da hun så Kåre Mølbak på pressemødet

Råbte af fjernsynet

Her lød det fra SSI-direktøren, at han og SSI ikke undervejs havde advokeret for en aflivning af alle mink. Og så fordybede Mølbak sig ellers i forklaringer om spikeproteiner, som Per Okkels bemærkede under sin afhøring, i stedet for at bøje alvoren i neon for befolkningen.

Det fik Barbara Bertelsen til at sidde derhjemme og råbe af fjernsynet, erkender hun.

- Det var et følelsesudbrud mellem mig og Per. Vi var kommet helt hen til den her meget store beslutning. Og så stod dem, der havde rådgivet os om det, og sagde “vi har ikke rådgivet til det”, forklarer Barbara Bertelsen i Retten på Frederiksberg.

- Det var ikke et spørgsmål om at lægge ord i munden eller få nogen til at sige noget. Det var et spørgsmål om at få nogen til at stå ved deres rådgivning.

Genafhøringerne fortsætter næste fredag. Minkkommissionen ventes at komme med sin redegørelse om hele sagen til juni.

Mens hele verden fulgte bombningerne af den ukrainske havneby Mariupol, vidste Oleh Koptsev ingenting om, hvordan det gik hans mor, Lilya, der var fanget i byen.

Da krigen brød ud, flygtede 20-årige Oleh Koptsev vestpå fra Mariupol, men hans forældre nægtede at forlade byen. Familien var allerede flygtet fra Donetsk i 2014 og ønskede ikke at forlade deres hjem endnu en gang.

Og da de ville væk fra Mariupol, var byen belejret, så flugt var ikke længere en mulighed.

Efter mere end to ugers uvished fik Oleh Koptsev pludselig en række beskeder, der strakte sig fjorten dage tilbage. Gennem dem fik han for første gang et indblik i, hvordan hans forældre havde haft det i Mariupol, mens bomberne regnede ned over byen.

TV 2 har fået tilladelse til at bringe beskederne. Enkelte er forkortet af redaktionelle hensyn.

I begyndelsen af marts var Mariupol fuldstændig omringet, og efter 15 timers bombardementer var der, ifølge byens borgmester, “mindst 100 døde”. Byens infrastruktur som rindende vand, el og gas blev hurtigt ødelagt af russiske angreb.

Mens Oleh Koptsev ventede på nyt fra sine forældre, befandt han sig i den vestlige by Lviv. Her hjalp han ukrainere på flugt med at komme videre fra stationen. Nogle af dem var folk, han kendte fra Mariupol.

De var taknemmelige for hans hjælp og fortalte om, hvordan de havde søgt tilflugt i kældre, mens byen over dem blev bombet.

- Det gik op for mig, at jeg evakuerede andres forældre, mens jeg intet kunne gøre for mine egne. Det var hårdt, siger Oleh Koptsev.

En uge inde i marts var Mariupols sidste mobilmast blevet bombet, og forbindelsen til omverdenen blev reduceret til stort set ingenting.

Samtidig var en enorm gasledning, der forsynede knap en million mennesker med varme, blevet ødelagt. Det fik et ukrainsk parlamentsmedlem til at advare om, at folk i Mariupol kunne "fryse ihjel".

9. marts oplyste myndighederne i byen, at et russisk angreb havde ramt en fødeafdeling, hvor mindst fire - heriblandt en gravid kvinde - blev dræbt.

Rusland afviste, at der var patienter på hospitalet.

Oleh Koptsevs forældres hus ligger 100 meter fra hospitalet, som han selv er blevet født på, fortæller han. Så da han hørte om angrebet, blev han bekymret:

- Min første tanke var: Hvad mon der er sket med mine forældre?

Byens sidste madreserver var tæt på opbrugte, oplyste Mariupols borgmester 13. marts. Samme dag fortalte han, at 2187 indbyggere var omkommet siden krigens start.

Hver gang Oleh Koptsev hørte om, at nogle var sluppet ud af Mariupol, skrev han til sine forældre. Han beskrev ruterne for dem og håbede på, at de også ville kunne flygte.

Men hans beskeder nåede aldrig frem.

Selv om Oleh Koptsev utallige gange forsøgte at ringe til sine forældre, lykkedes det aldrig at komme igennem. Han ville gerne have fortalt dem, at de kunne søge dækning i Mariupols store teater, hvor han havde hørt, at mange gemte sig.

16. marts meddelte de lokale myndigheder, at russiske bomber havde ramt teateret. Hundredevis af civile havde søgt tilflugt i bygningen, og borgmesteren vurderede antallet af døde til at være 300. Rusland nægtede at have angrebet teateret.

Dagen efter bombardementet af teatret rykkede russiske tropper ind i centrum af Mariupol. Byens borgmester kaldte kampene "meget aktive".

Oleh Koptsevs forældre gemte sig fra bombardementerne i en vens kælder. Til sidst var der ingen huse tilbage på gaden, kun ruiner. Alle på vejen, der havde mistet deres hjem, havde søgt tilflugt i kælderen, hvor de til sidst var 12 mennesker.

Da de løb tør for mad og vand, besluttede Oleh Koptsevs forældre sig for at flygte fra byen i bil. Men de var ikke sikre på, det kunne lade sig gøre, hvis bilen var blevet for ødelagt.

Heldigvis var bilen rullet ind i et bombekrater, som havde beskyttet den. Kun bagruden var smadret.

18. marts sprang Oleh Koptsevs mor, far, bedstemor og tante ind i bilen og satte kursen mod den kø af biler, der bevægede sig ud af Mariupol. På vejen samlede de en mor og hendes to børn op.

- Jeg tror kun, at de kom forbi de russiske checkpoints, fordi soldaterne fik ondt af børnene, siger Oleh Koptsev.

Stort set samtidig med forældrenes flugt modtog Oleh Koptsev beskederne fra sin mor. Da havde læst de første to, græd han. Og en halv time efter ringede hans mor og fortalte, at hun var okay og på vej ud af Mariupol.

Nu er Olehs Koptsevs familie i byen Zaporizhzhya, mens han selv forsøger at komme ud af Ukraine. Fordi han er studerende, er han fritaget for militærtjeneste.

Men så snart, han kan, tager han tilbage til Mariupol.

- Hverken min mor eller jeg kan begribe, hvis vi ikke skal vende tilbage. Jeg tror, at alting bliver genopbygget, og jeg tror, at alting snart er ovre. Så jeg tror, at vi kommer til at bo i Mariupol igen, siger han.

For at få færre børn og unge til at ryge, vedtog Folketinget i 2020 en lov, der skulle gøre tobakspakker neutrale og dermed tiltrække mindre opmærksomhed i butikkerne.

Efter en overgangsperiode træder loven endeligt i kraft fra fredag, hvor tobakspakker - herunder cigaretter og tyggetobak - ikke længere må have farverigt design og iøjnefaldende skrift. Nu skal alle pakker være grøn-brune.

Det er noget, der glæder Kræftens Bekæmpelse, skriver organisationen i en pressemeddelelse fredag morgen.

- Et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, skal man ikke reklamere for. Heller ikke ved at pakke det ind i lækkert design, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

- Fra interview med unge ved vi, at pakkernes design blandt andet påvirker unges opfattelse af cigaretternes kvalitet, smag, skadelighed og styrke.

Det er dog ikke alle tobaksprodukter, der er underlagt reglerne. Nikotinposer - også kaldet snus - kan fortsat benytte sig af farverigt design.

Kræftens Bekæmpelse havde gerne set, at også nikotinposer fremover skulle sælges i neutrale pakker.

- Nikotin er sundhedsskadeligt og afhængighedsskabende, også når det ikke er i form af cigaretter. Børn og unge skal hverken være afhængige af nikotin eller tobak, siger Mette Lolk Hanak.

Siden juni 2021 har det været lovligt for forhandlere at sælge sit restlager af farverige tobaksprodukter, men det er altså slut nu.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har tobaksindustrien brugt pakkernes design som blikfang og til at lede opmærksomheden væk fra sundhedsadvarslen - blandt andet hos den helt unge målgruppe.

- Det er nu slut, og forhåbentligt kan det nye udseende være med til at give det sidste skub til de mange rygere, som faktisk gerne vil stoppe med at ryge, siger Mads Lind, der er seniorkonsulent i Hjerteforeningen, i meddelelsen.

Danmark kommer til at følge i sporene på en række andre europæiske lande. Frankrig, Storbritannien og Norge har allerede indført samme regler.

De neutrale pakker er fra dansk side et af initiativerne i en handleplan, der har som formål at få færre børn og unge til at starte med at ryge. Handleplanen blev vedtaget af Folketinget i 2020.

Det har i det hele taget været planen med initiativet at gøre tobaksprodukter mindre synlige for unge. Tobakken hos landets butikker skal således gemmes væk, og så har man også indført røgfri skoletid.

74 vidner havde afgivet forklaring overfor Minkkommissionen, da den i slutningen af januar satte et foreløbigt punktum for afhøringerne.

Men fredag samles hele menageriet af kommissionsmedlemmer, bisiddere og reportere igen i Retten på Frederiksberg, hvor Barbara Bertelsen og to andre topembedsfolk skal genafhøres.

En af sagens mest omdiskuterede karakterer har været netop statsminister Mette Frederiksens departementschef. Her er tre ting, som hun formentlig vil blive spurgt om:

1. Hvem sagde hvad på afgørende møde?

Siden Barbara Bertelsens otte timer lange afhøring 18. november er sundhedsminister Magnus Heunickes (S) personlige noter kommet frem. Blandt andet 13 siders håndskrevne stikord fra mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020. Det var der, regeringen endte med at træffe beslutningen om, at alle landets mink skulle slås ned.

Indtil da havde der ellers ikke været nogen skriftlige spor fra det afgørende møde.

Ifølge Magnus Heunickes noter var det Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth (som også genafhøres fredag), der som den første konkluderede på mødet, at alle mink skulle slås ned. Samme budskab lød ifølge noterne flere gange fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Men det er siden blevet modsagt af blandt andre Martin Justesen, der er stabschef i Statsministeriet. Mette Frederiksen afviser også, at hun konkluderede noget under mødet.

Det er afgørende, hvem der foreslog aflivningen af alle landets mink. Derfor vil Kommissionen formentlig gerne høre, om Barbara Bertelsen kan genkende det billede af mødets forløb, der gengives i noterne.

FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os

SMS fra Barbara Bertelsen 2. Pressede Barbara Bertelsen for meget?

Barbara Bertelsen blev landskendt for sine sms'er under efterårets afhøringer. Den hårde tone var så opsigtsvækkende, at statsministeren senere måtte adressere det under et pressemøde. Det var her, Mette Frederiksen sagde de nu berømte ord: "Der kan ryge en finke af panden. Lev med det".

Siden Bertelsens første tur i vidneskranken er en stribe sms'er til sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, også kommet frem.

Under mødet i koordinationsudvalget skrev hun blandt andet og bad ham: "Gentag gerne det, du sagde tidligere: Klar anbefaling fra ssi om at slagte alle mink aht folkesundheden".

En besked, der kan tolkes som, at departementschefen forsøgte at styre diskussionen i en bestemt retning.

Og da regeringens beslutning blev meldt ud på et pressemøde dagen efter, sendte hun en byge af sms'er til Okkels for at for at få ham til at lægge pres på Kåre Mølbak. Direktøren fra Statens Serum Institut fortabte sig i lange forklaringer om spikeproteiner i stedet for at sige klart, at minkavl truede folkesundheden, lød det.

”FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os”, skrev hun til Okkels, der sms'ede videre til Kåre Mølbak for at lede ham ind på rette sti.

Dagen efter pressemødet skrev Barbara Bertelsen igen til Per Okkels med kritik af Kåre Mølbak, som hun kaldte en "total fej kujon", som opførte sig "simpelthen så skuffende".

Ifølge Per Okkels handlede det igen om, at Kåre Mølbak ikke tog det fornødne ansvar for beslutningen på sig.

Mon ikke Kommissionen gerne vil høre Barbara Bertelsens udlægning af de sms'er?

3. Hvor ligger ansvaret?

De helt store spørgsmål, Kommissionen skal besvare, er, hvad der skete i forløbet omkring regeringens beslutning om at aflive alle mink i november 2020? Hvem traf beslutningen? Og var regeringen klar over, at der ikke var lovhjemmel, da minkavlerne fik besked på at aflive alle deres dyr?

Barbara Bertelsen placerede - ligesom de ministre, der blev afhørt i Kommissionen - ansvaret entydigt hos fødevareminister Mogens Jensen og hans ministerium.

Spørgsmålene til Barbara Bertelsen vil givet også kredse om disse helt centrale spørgsmål.

Flere genafhøringer i minksagen

Fredagens afhøringer begynder med Hanne Larsen, som er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Derefter skal Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, genafhøres for anden gang.

Det var som sagt ham, der ifølge Heunickes noter var den første til at konkludere, at alle mink skulle slås ned.

Næste fredag genafhøres Tejs Binderup, Paolo Drostby og Henrik Studsgaard fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Granskningskommissionen skal herefter bruge de kommende måneder på at vurdere sagen og skrive sin rapport til Folketinget. Den ventes til juni.

Jumi Damp i Slagelse har forlænget torsdagens åbningstider, mens ejeren af Ryge-banditten i Haslev er ved at lukke og slukke butikken.

For fra fredag 1. april, bliver det umuligt for dem, der bruger e-cigaretter, at købe væske med smage som mango og banan. I stedet kan der kun fås væsker med smag af tobak eller mentol.

Jeg vil ikke være med længere med de nye regler

JANNIE BUSCH, RYGE-BANDITTEN, HASLEV

- Folk er fuldstændig desperate. Det har de været hele måneden, lyder det fra Julie Jensen.

Michael Jensen, Julie Jensens mand, ejer Jumi Damp i Slagelse.

Torsdag har han ekstra travlt med at servicere de kunder, der skal have fingrene i de sidste væsker med smag af eksempelvis hindbær og blåbær, inden det fredag ikke længere er lovligt. Derfor hjælper hun i butikken, der holder åbent tre timer længere end normalt.

- Folk spørger "hvad nu?", forklarer Julie Jensen og fortsætter

- Nu har de fundet et alternativ i e-cigaretten og har kunnet dampe med kagesmag eller ananassmag. Nu er de bange for at ryge tilbage til cigaretterne.

Den nye lov blev vedtaget i Folketinget i december 2020. Planen er, at den skal være med til at forebygge og bremse rygning blandt børn og unge.

Lukker sin forretning

Hos Ryge-banditten i Haslev har ejer Jannie Busch taget den helt store konsekvens af den lovgivning, der træder i kraft ved midnat.

- Jeg vil ikke være med længere med de nye regler, siger hun.

Torsdag er hun i gang med at rydde butikken, der nu officielt er lukket.

- Jeg vil ikke gå her og have dårlig samvittighed, og jeg vil ikke have en bøde, fordi jeg er kommet til at sælge noget med aromastoffer i, siger hun.

Hos butikken i Haslev har kunderne også købt ind i stor stil af forskellige smagsvarianter, inden det er slut.

- De har simpelthen handlet sådan ind. Der er intet tilbage I butikken, og det sidste med smag solgte jeg faktisk for en otte-ti dage siden, siger Jannie Busch.

1. april sidste år trådte en del af tobaksloven i kraft. Den betød blandt andet, at forhandlere ikke længere måtte vise billeder af de produkter, som sælges på nettet - det skal forbrugeren selv aktivt tilvælge.

I de fysiske butikker er cigaretterne også gemt væk for forbrugerne.

Kravene til tobaksvarer og produkter, der relaterer sig hertil, er fastsat i EUs tobaksdirektet. Direktivet skal sikre ens lovgivning i EU-landende.

Da Maria Harbo Gantzel-De Haas hørte Chris Rocks joke om Jada Pinkett Smith til Oscar-uddelingen natten til mandag, følte hun sig ramt.

Hun har ligesom Jada Pinkett Smith sygdommen alopecia og fandt hårsammenligningen mellem Jada Pinkett Smith og Demi Moores G.I. Jane-rolle fra 1997 skæv.

Jeg har patienter, der græder til konsultationen, og gør det gang på gang

Jørgen Serup, speciallæge i hudsygdomme

- Hun er en mega badass kvinde og en lækker kvinde, og det er en kæmpe kompliment at blive sammenlignet med Demi Moore, helt sikkert, men Demi har selv valgt det. Det har jeg ikke, lyder det fra Maria Harbo Gantzel-De i ’Go’ morgen Danmark’.

Maria Harbo Gantzel-De Haas har selv været skaldet i 14 år som følge af sygdommen, og hun joker gerne selv om sin sygdom, eller når hun hver fjerde måned skifter paryk og dermed frisure.

Men timing er vigtig og ”en hjørnesten i humor”, som hun beskriver det, og der er forskel på at blive grinet af eller grinet med, mener hun.

- Han (red. Chris Rock) griner af hende og ikke med hende. Han udstiller noget meget følsomt uden at have undersøgt det på forhånd. Det er dårlig stil, siger Maria Harbo Gantzel-De Haas.

Tog ikke til fester

Da Maria Harbo Gantzel-De Haas begyndte at tabe håret, gemte hun sig. Hun tog ikke til fester og sociale arrangementer, for hun var bange for, at andre ville opdage de skaldede pletter.

Og det var enormt hæmmende, forklarer hun.

- Jeg var på en bustur med min daværende klasse, da jeg læste til lærer, og jeg tænkte, at jeg ikke måtte falde i søvn, for hvis jeg faldt i søvn, så kan de måske se mit hår.

Da hun havde tabt al håret, valgte hun i stedet at være åben omkring det og ikke bruge paryk. Men det affødte enormt mange kommentarer, der også begyndte at gå ud over hendes børn.

Man kan da ikke få kemo, når man er gravid

Kommentar fra fremmed

- Jeg har hørt alt lige fra: ”Man kan da ikke få kemo, når man er gravid”, og der var en pige, der spurgte min søn i børnehaven, om hans mor skulle dø, fordi hun kendte også en, der var skaldet, som skulle dø, fortæller hun.

Derfor går Maria Harbo Gantzel-De Haas i dag med paryk, men hun taler meget gerne om sin sygdom og det at se anderledes ud – også med sine elever i den 10. klasse, hvor hun underviser.

Overset sygdom

Jørgen Serup, der er speciallæge i hudsygdomme, har mange patienter med alopecia.

Og desværre kan han ikke fortælle dem, hvorfor de har fået sygdommen. Det er nemlig stadig et mysterium for forskere, hvad der forårsager alopecia.

- Selve hårsækken ser fuldstændig normal ud, hvis man lægger den under et mikroskop, så der er ikke nogen strukturændring af hårsækkene, som danner hårene, forklarer han.

Jørgen Serup vurderer, at omkring 30.000 danskere lider af alopecia, men det konkrete tal findes ikke. I det hele taget findes der ikke meget forskning i sygdommen, da dens konsekvenser udelukkende er kosmetiske.

Men udseendet påvirker i høj grad hans kvindelige patienter, fortæller han.

- Jeg har patienter, der græder til konsultationen, og gør det gang på gang. Vi har lange diskussioner om, hvad man kan og ikke kan, og at man ikke skal lade sig bondefange på nettet af folk, der lover guld og grønne skove, hvad hår angår, siger Jørgen Seerup.

I stedet prøver han at få sine patienter til at acceptere sygdommen og flytte deres fokus til nogle dele af deres kroppe, de er glade for.

For alopecia bliver de aldrig selv herrer over, lyder det.

Kan hjælpe andre

Maria Harbo Gantzel-De Haas håber, at Chris Rocks joke og hele efterspillet kan give et øget fokus på alopecia.

Måske kan det endda hjælpe unge kvinder, der bliver ramt, siger hun.

Man kan nemlig godt føle sig glemt og overset, når man ikke ved mere om sygdommen, og om der er håb for, at hår, øjenbryn og øjenvipper en dag kan gro ud igen.

- Jeg tænker, at der sidder mange unge kvinder derude, som lige pludselig kan se sig selv repræsenteret. For man tror også, man er alene. Det er vigtigt at se, at der er andre som en selv, slutter Maria Harbo Gantzel-De Haas.

Se hele interviewet med Maria Harbo Gantzel-De Haas i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY