De russiske styrker vil reducere deres militære aktivitet i Tjernihiv og omkring hovedstaden Kyiv i Ukraine. Det var den overraskende melding tirsdag fra Ruslands viceforsvarsminister.

Med Ruslands proklamerede skift i fokus på slagmarken, ruster Ukraine sig til angreb i andre dele af det krigshærgede land.

I kystbyen Odessa er det ikke bare den ukrainske hær, der gør sig klar. Her har krigen bragt lokalbefolkningen tættere sammen, og de civile gør alt i deres magt for at støtte soldaterne og de mange flygtninge.

Overskud går til soldaterne

Ira Romm har valgt at åbne sin skønhedssalon i Odessa på trods af krigen. En del af overskuddet går til soldaterne, som kæmper ved frontlinjen.

- Ira er fantastisk, fordi hun gør det her. Jeg er hende meget taknemmelig, fordi hun har åbnet salonen på det her tidspunkt, siger Liliya Leydiker, som normalt arbejder som jurist.

Ira Romm har valgt at åbne sin skønhedssalon for at få gang i omsætningen igen og for at hjælpe Ukraine i kampen mod Rusland.

- Jeg tror, at Ukraine bliver endnu stærkere, endnu bedre efter sejren. Sådan et sammenhold har jeg aldrig oplevet før. Vort folk har samlet sig, og jeg tror, at vi efter sejren bliver den stærkeste nation, siger Ira Romm til TV 2.

Udover at få lavet negle og ordnet hår i salonen kan kunderne også komme med humanitær hjælp, der efterfølgende uddeles til krigens flygtninge.

- Vi laver små poser med ting, der kan holde et par uger, fortæller Ira Romm.

Nødhjælpscenter i madmarked

Hendes skønhedssalon er ikke det eneste sted i byen, der hjælper krigens nødstedte.

På Odessa Food Market kunne man før russernes invasion blandt andet sidde og nyde en drink, men nu er markedet omdannet til et center for frivillige.

Stedet drives af Inga Kordynovska, som normalt står i spidsen for et advokatkontor.

- Her håndterer vi alle mulige slags varer. Mad, tøj og husholdningsartikler, medicin, lægemidler og alt muligt, siger Inga Kordynovska til TV 2.

Nødhjælpen til flygtningene og hæren kommer både fra lokale og udlandet. Hundredvis af lokale støtter op om arbejdet med at fordele nødhjælpen.

- Efter sejren vil vi være et nyt samfund. For den her oplevelse har forandret os totalt, lyder det fra Inga Kordynovska.

Fylder sandsække på strande

Også på stranden i kystbyen knokler indbyggerne for at hjælpe militæret. De skovler sand i sække, der skal bruges som barrikader i Odessas centrum, hvis de russiske styrker skulle finde på at angribe byen.

- Det er vigtigt at forsvare vores by og vores land. Vores uafhængighed og frie valg, siger Maria Simentsova, som normalt arbejder som marketingschef.

Som adskillige andre lokale har hun valgt at droppe sit almindelige arbejde for at hjælpe til i kampen mod russerne.

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Odessa, fortæller, at indbyggerne frygter, at russernes udmelding om at skifte militært fokus kan være et varsel om, at Odessa kan blive russernes næste mål.

- Der er bange anelser, og man frygter, at angreb kan ramme her, fortæller Claus Borg Reinholdt.

Trods tirsdagens russiske udmelding om reduceret militær aktivitet i Tjernihiv-regionen og Kyiv, lød det onsdag fra guvernøren i Tjernihiv-regionen, at angrebene fortsatte.

Den danske del af coronapas-appen lukker natten til torsdag.

Det skyldes, at der ikke længere er anbefalinger om brug af coronapas i Danmark, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

EU-delen af appen kan dog fortsat benyttes ved rejser til udlandet, hvor der er krav om coronapas.

De sidste anbefalinger om brug af coronapasset har været for besøgende på sygehuse og plejehjem.

Men Epidemikommissionen vurderer nu, at der ikke længere er behov for lokale krav om coronas disse steder. Derfor kan appen nu lukkes.

Kan genaktiveres med kort varsel

Siden 1. februar har appen dog været brugt i langt mindre grad end tidligere, da coronavirus ophørte med at være kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

- Coronapas-appen har siden maj 2021 været et afgørende værktøj, der har været med til at mindske smitterisikoen i forsamlinger og situationer, hvor den ellers kunne være stor, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

- Coronapasset har været forudsætningen for, at vi trygt har kunnet holde samfundet mest muligt åbent. At vi nu kan lukke den danske del af coronapas-appen er en cadeau til alle, der har gjort brug af det, og til de samarbejdspartnere i erhvervs- og kulturliv som har hjulpet med at udvikle og forfine værktøjet.

Det vil være muligt at genaktivere den danske del af appen med kort varsel, hvis der igen opstår behov for at anvende coronapas i Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.

Alene de første to dage efter lanceringen af appen 28. maj sidste år, var den blevet hentet mere end 700.000 gange.

Den samlede pris for appen er tidligere blevet vurderet til at ende på omkring 50 millioner kroner. 22 millioner af dem gik til udviklingen af appen.

Borgere i dele af Thyborøn i Vestjylland frarådes at spise hjemmedyrkede grøntsager.

Årsagen er, at Lemvig Kommune har gjort nye fund af de formodet kræftfremkaldende og hormonforstyrrende PFAS-stoffer.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De prøver, der på nuværende tidspunkt er udtaget, viser for høje koncentrationer af PFAS.

- Det betyder, at borgerne i Thyborøn i de berørte områder ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger Claus Borg, direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Det gælder ikke grøntsager, der er dyrket i plantekasser i drivhus og er vandet med drikkevand fra husstanden. For forureningen er ikke konstateret i drikkevandet.

Bør kassere frosset oksekød og fuglevildt

Borgere, som har oksekød eller fuglevildt fra Harboøre Tange liggende i fryseren, bør desuden kassere det for en sikkerheds skyld.

Tidligere på året blev der fundet PFAS syd for Thyborøn, hvor der tidligere har været en losseplads. Siden har nye undersøgelser i omkringliggende områder vist, at der også i Thyborøn by er forureninger.

Det er på den baggrund, at Lemvig Kommune indfører nye restriktioner for at beskytte mod forureningen.

Forbud mod fiskeri

Der er tidligere indført både bade- og fiskeforbud i nærliggende søer. Og al salg af fødevarer fra kvæg i forurenede områder er stoppet efter vejledning fra Fødevarestyrelsen.

Fire PFAS-stoffer, herunder PFOS, er fundet i for høje værdier.

PFOS er både mistænkt for at kunne påvirke menneskets reproduktion, give kræft samt give lever- og nyreskader.

Der er nedsat en indsatsgruppe for at kortlægge forureningernes omfang og kilder.

Myndighederne i Kina kæmper i øjeblikket med det største smitteudbrud siden Wuhan, og selvom mange andre lande er begyndt at leve med coronavirus, er der stadig nultolerance i Kina.

Det skyldes blandt andet, at der, ifølge de kinesiske sundhedsmyndigheder, stadig er 44 millioner kinesere over 60 år, som ikke er vaccineret. Værst står det til blandt de ældste over 80 år, hvor blot halvdelen er vaccineret.

Det betyder, at millioner af kinesere risikerer at blive ramt af alvorlig sygdom og død, hvis den nye dominerende Omikron-variant BA2 bliver sluppet fri i det kinesiske samfund.

Omikron-varianten har ifølge Anders Fomsgaard, der er læge og virusforsker ved SSI, været en gave for Danmark. Det har den, fordi vaccinegraden var så høj, og varianten i sig selv var så mild, at risikoen ved at droppe restriktionerne i samfundet var meget lav.

På den måde kunne man hurtigt opnå flokimmunitet, fordi cirka 70 procent af befolkningen har været smittet med Omikron i de seneste 4 måneder. I Kina, som med 1,4 milliarder mennesker er verdens folkerigeste land, er udgangspunktet på alle måder anderledes.

- Den er mindre dødelig end andre varianter, men hvis den har mulighed for at smitte mange mennesker, bliver det jo til rigtig mange. Og det kan være den situation, man står over for i Kina, siger Anders Fomsgaard til TV 2.

Millioner i lockdown

I øjeblikket er millioner mennesker i Kina helt eller delvist berørt af lockdowns, og alle nære kontakter og nære kontakter til nære kontakter til de smittede bliver sendt i karantæne i to uger.

De lokale myndigheder i landets finansielle hovedstad, Shanghai, har netop besluttet, at den ene halvdel af byens 25 millioner indbyggere skal blive hjemme mandag til lørdag i denne uge. Derefter lukker den anden halvdel af byen, som ligger vest for floden Huangpu, i fem dage.

Det kan virke som en voldsom reaktion, når man ser på antallet af smittede i Shanghai. Søndag blev der registreret 3500 smittede, hvoraf blot 50 havde symptomer.

På landsplan er der registreret 56.000 smittetilfælde fra 1. til 24. marts, hvilket er flere end i Wuhan ved epidemiens start for to år siden.

Men man behøver bare at kigge på situationen i Hongkong for at forstå, hvorfor de kinesiske myndigheder tøver med at ændre strategi.

Krise i Hongkong

Her kæmper man i øjeblikket med det højeste antal daglige døde i verden i forhold til antal indbyggere. Der er registreret mere end 7000 dødsfald i den femte bølge og mere end 1 million smittetilfælde ud af en befolkning på 7,5 millioner. Det rigtige smittetal er sandsynligvis langt højere.

Krisen i Hongkong skyldes blandt andet befolkningstætheden og de dårlige kloakforhold, som har forårsaget smitte i mange højhuse. Det forklarer Sarah Borwein, som er speciallæge i infektionssygdomme og sundhedsfaglig kommentator med base i Hongkong.

Men det største problem er, at mange ældre ikke er vaccineret.

- Da vaccinationskampagnen startede, var der masser af overskrifter om hjerteanfald og blodpropper efter vacciner, selvom der ikke er en dokumenteret sammenhæng. Selvom den slags vildledende artikler er stoppet, er det svært at ændre, når folk først er blevet bange, siger hun til TV 2.

Misforståelser om vacciner

Ifølge Sarah Borwein, har flere af hendes lokale kollegaer i Hongkong ligefrem frarådet de ældre at tage vaccinen ud fra rationalet om, at risikoen for at blive smittet var næsten ikkeeksisterende, og derfor var risikoen ved at tage vaccinen større end ved at lade være. Lige indtil Omikron begyndte at cirkulere i Hongkong i starten af året.

- Alt, hvad der kunne gå galt, er gået galt. Der har også været en meget stor vaccinemodstand blandt plejehjemsansatte, og det var først i januar, at det blev et krav, at de skulle vaccineres. Derfor har vi set mange dødsfald på plejehjemmene i Hongkong.

I Kina er næsten 90 procent af befolkningen vaccineret, og man har i første omgang fokuseret på alle de samfundskritiske funktioner. Resultatet er, at det er de ældre og sårbare, som ikke er vaccineret i tilstrækkelig grad.

Derfor frygter Sarah Borwein, at krisen i Hongkong kan gentage sig i Kina.

- Kina kan blive mange gange værre end Hongkong, fordi befolkningen er så meget større.

Digital overvågning og smitteopsporing

På den anden side er restriktionerne i Kina mere strenge, og den digitale overvågning gør det næsten umuligt at gemme sig for myndighederne. Derfor bliver de smittede og deres nære kontakter hurtigt identificeret.

Det store spørgsmål er, hvorvidt det overhovedet er muligt at inddæmme og kontrollere den meget smitsomme og relativt resistente variant.

- Det kan godt tænkes, at man kan i Kina. Men det vil stille større krav til isolation og til hurtig vaccination af de sårbare, fordi den er mere smitsom og resistent. Mit gæt er, at den vil spredes og efterlade en bedre rettet immunitet og en mindre omkostning, siger Anders Fomsgaard fra SSI.

Den kinesiske regering har indset, at det nu er afgørende at få de ældre og sårbare vaccineret hurtigst muligt. Derfor har man netop lanceret en stor kampagne for at massevaccinere de ældre i mange storbyer.

Hvor man tidligere har forsøgt sig med diverse gaver i form af æg, teaterbilletter, madolie og iPhones, har kommunistpartiets lokale naboskabskomitéer nu tilsyneladende fået tildelt kvoter for antallet af ældre, de skal sørge for, der bliver vaccineret.

I nogle byer er der arrangeret gratis transport til hospitalet, og andre steder tilbyder man ligefrem at komme hjem til de ældre for at vaccinere dem. Der er også eksempler på vaccinetvang fra lokale myndigheder, men centralregeringen i Beijing har flere gange understreget, at vaccinerne skal være frivillige.

Det er et kapløb mod tiden. For selvom Omikron BA2 kan slås ihjel, hvis den ikke har nogen at smitte, er det sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden der kommer endnu en variant.

Vi ved ikke, hvor længe krigen kommer til at vare, eller hvor længe vi vil mærke konsekvenserne i Danmark, og ”det kan blive værre endnu”.

Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag aften, da hun medvirkede i et længere interview med TV 2.

Allerede nu har vi oplevet stigende priser både på energi og fødevarer, men i takt med, at der kommer flere ukrainske flygtninge til Danmark, så bliver der brug for, at vi står sammen og løfter i fællesskab.

- Da vi for kort tid siden stod midt i pandemien, viste vi, at vi kunne løfte i flok. Pensionerede læger og sygeplejersker kom tilbage, og vi har brug for det samme nu i den sociale sektor, siger Mette Frederiksen.

Men det er ikke kun i det offentlige, at velfærdsbyrden skal løftes, fordi der bliver også brug for helt almindelige danskere i håndteringen af de mange ukrainere, der ventes at komme til Danmark.

- Det er en voldsom opgave, vi står overfor, men der er ikke noget alternativ til at hjælpe. Vi kan ikke sige nej til de mange mennesker, der flygter fra Putin. Vi bliver nødt til at hjælpe børnene i skoler, institutioner og til fritidsaktiviteter, siger statsministeren.

Ja-hatten

Fredag meddelte regeringen, at Danmark forbereder sig på at tage imod over 100.000 ukrainske flygtninge den kommende tid. Bliver tallet så højt, vil der reelt være tale om en mindre undtagelsestilstand i Danmark, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Det kommer til at kræve et enormt overskud af danskerne. Ja-hatten skal virkelig på. Vi kommer til at få behov for hinandens hjælp. Den opbakning, der har været de seneste uger, den skal vi huske på også de næste måneder, siger Mette Frederiksen.

Såfremt der kommer 100.000 flygtninge til Danmark, vil det betyde en befolkningsvækst på omkring halvanden procent på meget kort tid, og det vil også betyde, at alle danskere vil have ukrainere i deres nærhed.

Derfor kommer vi til at gå på kompromis med nogle af vores krav i det daglige – ikke mindst når det kommer til skoler, institutioner eller venteværelset hos lægen.

- Der vil være flere børn i klasser og stuer, og de vil tale et andet sprog, og det er noget, vi alle vil kunne mærke, ikke mindst vores børn. Men vi skal være fleksible og hjælpe både dem og hinanden, siger Mette Frederiksen.

Ingen guld og grønne skove

Mandag morgen vågnede danskerne op til yderligere prisstigninger på fødevarer, og et flertal af Folketingets partier vedtog i februar at udbetale en varmecheck til trængte danskere.

Men til trods for, at de økonomiske udfordringer kun er blevet større, så skal vi ikke forvente, at vi blive kompenseret.

- Det kan blive værre endnu, og derfor kommer jeg ikke til at love guld og grønne skove. Vi kommer ikke til at kunne løfte alt fra danskernes skuldre, siger statsministeren.

Samtidig gør hun dog klart, at de allerede onsdag forventer at have en aftale om endnu en varmecheck på plads, en aftale som TV 2 erfarer vil forhøje den tidligere varmecheck til 5900 kroner og gøre den tilgængelig for flere danskere.

Derudover ser regeringen på en række initiativer, der kan hjælpe danskere, som har svært ved at få pengene til at række. Ikke mindst ved at rykke folk fra gas til fjernvarme.

Til slut understregede Mette Frederiksen, at det vigtigste var ”at gøre noget”, at vi udviser handlekraft, og at vi løfter i flok.

- Danskerne bidrager allerede meget, og vi får brug for kreativitet, fleksibilitet og velvilje, hvis vi skal løse opgaven herhjemme. Gør noget. Hjælp de ukrainske børn og unge, så de kommer til fritidsaktivitet, lad os åbne de danske arbejdspladser for ukrainerne. Der er brug for alle hænder nu, siger statsministeren.

Dronning Elizabeth og den kongelige familie sagde i dag farvel til prins Philip - endnu en gang.

Prinsen, der var hertug af Edinburgh, døde 9. april 2021 i en alder af 99 år. Men da dødsfaldet fandt sted midt i coronapandemien, blev prinsen begravet i relativ stilhed med kun 30 mennesker til stede.

Men tirsdag afholdt kongefamilien en mindehøjtidelighed til ære for prinsen knap et år efter hans død.

Til stede var blandt andre dronning Elizabeth, hendes børn prins Andrew, prinsesse Anne og prins Charles med sin kone hertuginde Camilla, prins William og hans kone hertuginde Kate og deres to ældste børn prins George og prinsesse Charlotte.

Prins Harry og hertuginde Meghan deltog ikke i mindehøjtideligheden som de eneste seniormedlemmer af kongehuset.

Til stede var også en række repræsentanter fra andre europæiske kongehuse og prinsens private venner.

Mindehøjtideligheden fandt sted i Westminster Abbey - samme sted som Elizabeth og Philip blev gift i 1947.

Dronning Elizabeth blev sidste efterår indlagt på grund af problemer med helbredet, som offentligheden ikke kender detaljerne af.

Og siden da har hun holdt sig væk fra nærmest alle sine offentlige forpligtelser. Men hun dukkede op til mindehøjtideligheden med både stok og med sin skandaleombruste søn prins Andrew under armen.

Herunder kan du se billeder fra tirsdagens mindehøjtidelighed.

Politiets Efterretningstjeneste mener, der er opstået en potentiel terrortrussel fra ekstremister, som er utilfredse med myndigheder eller politikere i Danmark.

Det fremgår af den årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark, hvor en trussel fra såkaldte antimyndighedsekstremister for første gang har fået sit eget kapitel.

Truslen vurderes til at være 'begrænset', hvilket i henhold til PET’s definitioner betyder, at der eksisterer en reel trussel - men at de potentielle ekstremister på nuværende tidspunkt vurderes til at have begrænset kapacitet eller hensigt til at begå et egentligt angreb.

I forbindelse med pandemien er der opstået markant kritik af myndighedernes håndtering af situationen både i Danmark og i udlandet.

Selvom langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, har et mindre antal personer ifølge Center for Teroranalyse bevæget sig væk fra et snævert anti-lockdown-fokus til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

- Der har været eksempler på, at kritikken kommer til udtryk ved trusler og intimidering af danske fagpersoner, folkevalgte eller myndighedspersoner, og i udlandet har vi også set eksempler på planlægning eller udførelse af egentlige voldelige handlinger, siger Michael Hamann, der er leder af Center for Terroranalyse i Politiets Efterretningstjeneste.

Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremistiske terrorangreb i Danmark ses som angreb, der udføres af en soloterrorist eller mindre gruppe, som befinder sig i periferien af eller uden for de større antimyndighedsaktivistiske protestmiljøer.

Center for Terroranalyse vurderer endvidere, at antimyndighedsekstremister i særlig grad er påvirkelige i forhold til aktuelle temaer og budskaber i den offentlige debat eller i virtuelle interessefællesskaber - at de altså kan blive opildnet eller inspireret af aggressive grupper og fællesskaber med udspring fra de sociale medier.

Konkrete trusler mod "landsforræddere"

Langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og netværk er fredelige, men for et mindre antal personer er der ifølge den nye trusselsvurdering sket en bevægelse væk fra et snævert anti-lockdown-fokus, der var covid-19-protesternes oprindelige formål, til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk fokus.

Det ses ved konkrete trusler mod folkevalgte og visse myndighedspersoner, opfordringer til vold eller referencer til en påstået kommende borgerkrig, der skal straffe ”landsforræderne”.

Det bemærkes, at antimyndighedsaktivister og antimyndighedsekstremister ofte er til stede i de samme onlinemiljøer såvel som i de fysiske miljøer. Derfor kan der relativt hurtigt ske en radikalisering fra aktivist til ekstremist.

Center for Terroranalyse vurderer, at denne udvikling kan accelereres, hvis for eksempel højreekstremister får fremtrædende roller i de pågældende miljøer.

Mål kan være personer, symboler og bygninger

Center for Terroranalyse vurderer, at folkevalgte eller myndighedspersoner kan opleve at blive udsat for intimidering, trusler og i yderste tilfælde vold, hvor de mest sandsynlige våben ved et antimyndighedsekstremistisk terrorangreb i Danmark er kraftigt fyrværkeri, mindre hjemmelavede bomber samt brandstiftende anordninger som molotovcocktails.

Risikoen for at blive udsat for trusler og chikane afhænger i høj grad af den enkelte persons eksponering i offentligheden og/eller involvering i enkeltsager.

Og selvom trusler og chikane via for eksempel sociale medier stort set aldrig fører til voldelige handlinger, vurderer Center for Terroranalyse, at sådanne tilkendegivelser potentielt kan påvirke visse psykisk uligevægtige eller meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan have karakter af terror.

Desuden kan antimyndighedsekstremistiske terrorangreb rettes mod kritisk infrastruktur eller symbolmål i form af bygninger, der kan relateres til myndighederne eller for eksempel pandemibekæmpelsen.

I USA blev angrebet på Kongressen i januar 2021 udført af antimyndighedsekstremister, mens den belgiske politiker Pascal Arimonts fik kastet en molotovcocktail mod sit hjem i december 2021, efter han havde udtalt sig positivt om coronavacciner.

Også i Danmark har man oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes udført af antimyndighedsekstremister.

I begyndelsen af 2021 forsøgte en demonstration arrangeret af Men in Black at trænge bort fra den fastlagte rute for at nå frem til Christiansborg og Folketinget.

Krigen i Ukraine har varet mere end en måned, og Ruslands invasion af sit naboland medførte prompte en lang række sanktioner fra Vesten.

Men har de omfattende sanktioner haft effekt, og hvordan oplever russerne deres nuværende situation i verdens største land?

TV 2 har talt med fire russere, som ser ret forskelligt på deres hverdag.

Priserne på fødevarer er eksploderet

Yana Reutova, 30-årig sproglærer fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Den har ændret sig markant. Der er intet godt at sige om situationen.

En meget synlig og mærkbar forandring er ifølge sproglæreren, at priserne på benzin samt en lang række varer i supermarkederne er steget med rekordfart.

I den russiske hovedstad forsøger folk ligefrem at hamstre varer som sukker, salt og korn for efterfølgende at sælge dem til en højere pris. Samtidig er der opstået mangel på vidt forskellige produkter som printerpapir, tamponer og kondomer.

- Priserne på sukker er eksploderet og steget med 200 procent, siger Yana Reutova.

Sproglæreren forklarer, at der er indført rationering i visse supermarkedskæder i Moskva på fødevarer som æg, mælk, ris, pasta og brød, så russerne maksimalt kan købe to enheder.

En anden forandring i gadebilledet i den russiske hovedstad er lukkede butikker, hvor store udenlandske brands som McDonalds, Ikea, h&m og Zara har stoppet deres forretning.

Samtidig er den russiske banksektor udfordret af Vestens sanktioner, hvor visse russiske banker er blevet udelukket fra det internationale betalingssystem Swift.

Flere af Yana Reutovas venner har allerede taget konsekvensen af Ruslands invasion af Ukraine. De har forladt deres hjemland i al hast og rejst til eksempelvis Tyrkiet, Armenien og Georgien.

- Det er forfærdeligt, men de er flygtet i panik, siger sproglæreren.

Hun frygter, at situationen kun bliver værre i fremtiden.

- Vi venter på flere dårlige nyheder fra Vesten, lyder forudsigelsen.

Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere

Loretta Davtyan, lærer Mit liv er uændret

Loretta Davtyan, 33-årig lærer fra Jekaterinburg.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt føler jeg ikke, at der er sket nogen ændringer. Mine rutiner er de samme, og mit liv har ikke ændret sig – indtil videre.

Ifølge Loretta Davtyan er der dog vendt op og ned på brugen af sociale medier. Rusland har valgt at blokere for de sociale medier Facebook og Instagram som følge af, at russiske medier er blevet lukket ned i Europa.

- Vi må bruge andre sociale medier, men det er ikke et problem, mener hun.

Loretta Davtyan forklarer, at byens supermarkeder ligner sig selv, hvor der er rig adgang til fødevarer som brød, sukker og korn.

- Hylderne i supermarkederne er fulde af sukker, lyder det.

I Jekaterinburg har priserne på disse fødevarer ikke ændret sig, men ifølge den russiske lærer er der dog sket en stigning på op til 30 procent for specifikke europæiske varer som eksempelvis schweizisk chokolade og grøntsager fra Spanien.

Hvad mener du om de sanktioner, som Rusland er blevet pålagt af Vesten?

- Det er virkelig trist, at verden prøver at isolere Rusland. Det er som en skilsmisse, hvor begge parter uundgåeligt kommer ud som tabere, siger Loretta Davtyan.

Hun mener, at både russere og europæere går en svær tid i møde som følge af den nuværende krise.

Men hendes håb er, at de ansvarlige politikere inden længe finder en løsning på konflikten, for verdenssamfundet er afhængig af, at landene er tæt forbundne.

- Vi har brug en snarlig løsning, mener Loretta Davtyan.

Rusland er totalt forandret

Sergey Ross, 35-årig advokat fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Personligt er der sket væsentlige forandringer. Jeg arbejder for internationale klienter, og min forretning er derfor i bund og grund ikkeeksisterende lige nu, siger Sergey Ross.

Advokaten fremhæver, at flere butikker i Moskva er lukket som følge af sanktionerne mod Rusland, og at visse produkter er blevet en mangelvare – blandt andet sukker.

Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu

Sergey Ross, advokat

Det skyldes, at mange moskovitter er bekymrede for, at der i fremtiden vil blive mangel på produktet og derfor hamstrer det søde stof.

Af andre dagligdagsproblemer nævner han, at russerne ikke kan betale med visa-kort, og desuden fungerer hverken Apple pay eller Google pay.

Sergey Ross ser ikke ligefrem lyst på fremtiden og mener, at russerne kun har set toppen af isbjerget i forhold til betydningen af Vestens sanktioner.

- Den største effekt venter vi stadig på at se. Der er en udbredt bekymring for, at Ruslands økonomi vil lide voldsom skade de kommende måneder og år.

Hvad tænker du om situationen?

- Det er som om, vi lever i to forskellige lande. Vores land er totalt forandret før og efter 24. februar. Alt er forvrænget. Det er virkelig forfærdeligt, mener Sergey Ross.

I hans optik har Ruslands indtog og konflikten i Ukraine medført, at mange russere har fået ødelagt deres livsdrømme.

- Hvad man end havde kært tidligere, så har det stort set mistet mening nu, siger Sergey Ross.

Savner McDonalds

Pavel Nedashkovsky, 34-årig turistguide fra Moskva.

Hvordan har din dagligdag ændret sig den seneste måned?

- Jeg har ikke mærket nogen forandring, siger Pavel Nedashkovsky.

Det skyldes, at situationen med covid-19 er blevet forbedret, og derfor er coronarestriktionerne i Rusland for nylig blevet lempet, hvilket har lokket flere russiske turister til Moskva.

Men én ting er dog forandret i den russiske hovedstad.

Priserne på fødevarer er steget, men ifølge turistguiden "kun" i omegnen af ti procent.

- Nogle begyndte at gå i panik og købte store mængder af sukker og boghvede, så produkterne kortvarigt forsvandt fra hylderne i én uges tid, forklarer Pavel Nedashkovsky.

Derfor bliver de russiske handlende for nuværende bedt om at begrænse deres indkøb til to kilo sukker.

Han mener ikke, at Rusland er isoleret, for landet har i hans optik gode forbindelser til mange lande. Men Pavel Nedashkovsky indrømmer samtidig, at der er "store problemer" i forholdet til de europæiske lande og USA.

Flere af de største og mest kendte vestlige brands er lukket ned i Moskva som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og Pavel Nedashkovsky indrømmer, at han indimellem længes efter at købe én bestemt ting.

- Jeg holder meget af en hamburger fra McDonalds, så jeg håber, at de en dag kommer tilbage, siger han.

I øjeblikket henviser både danske og internationale medier igen og igen til beskeder og videoer delt på beskedtjenesten Telegram.

Særligt ukrainere, der befinder sig midt i orkanens øje og ønsker at løfte sløret for krigens rædsler, gør brug af appen - heriblandt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.

Samtidig bruges appen som kommunikationsplatform, når de ukrainske myndigheder vil nå ud til borgerne med oplysninger om for eksempel luftalarmer.

Men hvad er Telegram i det hele taget, og hvordan er det endt med at spille så stor en rolle under krigen?

TV 2 har snakket med to eksperter, der kan gøre os klogere på den krypterede beskedtjeneste.

Symbolet på ukrainsk krigskommunikation

Telegram blev grundlagt i 2013 af de russiske brødre Pavel og Nikolai Durov og har ifølge grundlæggerne omkring 500 millioner aktive brugere på verdensplan.

Udover at sende beskeder, billeder og filer kan man via appen også oprette en såkaldt "kanal", hvor det er muligt at dele opslag med hele verden. Det er blandt andet her, Volodymyr Zelenskij i øjeblikket broadcaster sine taler.

Tjenesten bruges dermed både til beskedudveksling og informationsdeling, siger Jeanette Serritzlev til TV 2. Hun er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda.

- Den bliver ikke kun brugt til private grupper, men også af officielle myndigheder. Man kan gå ind ind og følge Zelenskij eller Russia Today, for eksempel, fortæller hun.

Telegram leder an

Også før krigens udbrud var appen populær i Rusland og Ukraine, men det er først nu, Vesten får øjnene op for appen.

- Den har fået en kæmpe rolle og er blevet symbolet på det sted, hvor kommunikationen foregår for rigtig mange ukrainere. Hvor vi i Danmark er meget Facebook- og Messenger-baserede, er det altså i Ukraine Telegram, der leder an, fortæller Astrid Haug, der er digital rådgiver og direktør i Astrid Haug Bureau.

Det er ikke helt tilfældigt, at det netop er Telegram, der er blevet den digitale infrastruktur for ukrainerne under krigen. Her spiller både tjenestens geografiske oprindelse og fokus på sikkerhed ind.

Skjult og ureguleret beskedudveksling

På Telegrams egen hjemmeside oplyses det, at tjenesten er en "beskedapp med fokus på hastighed og sikkerhed".

Sikkerhedsdelen består ifølge appens hjemmeside i, at beskedtjenesten er krypteret. Det betyder, at tredjeparter ikke har adgang til appens data.

- Den har ry for at være sådan et sted, hvor man kan tale mere frit og for at være ucensureret, siger Jeanette Serritzlev og fortæller, at appen er særligt populær i Ukraine og i Rusland, hvor mange andre platforme er blevet lukket.

Og netop sikkerheden er ifølge Astrid Haug med til at gøre beskedtjenesten særligt attraktiv.

- Den har helt klart sin attraktion for folk, som gerne vil tale sammen skjult og ureguleret, siger hun.

Telegram nægter at samarbejde med myndigheder og overdrage krypteringsnøgler. Det har resulteret i, at tjenesten er blevet blokeret i adskillige lande.

De russiske myndigheder har længe forsøgt at forbyde appen. Det er blevet begrundet med, at de vil forhindre terrorplanlægning mod russiske mål ved at kunne overvåge tjenesten.

En 'anti-establishment-app'

Udover beskedtjenestens forhøjede sikkerhed har den ifølge Jeanette Serritzlev også sin attraktion ved ikke at blive reguleret i samme grad som for eksempel Facebook eller Twitter.

Derfor har appen også gennem årene tiltrukket befolkningsgrupper, der gerne vil holdes fri af regulering.

- Under corona og i forbindelse med det amerikanske valg var der mange pro-Trump-folk, der gik på Telegram, da Facebook og Twitter begyndte at regulere, hvad man kunne skrive om valget, fortæller Jeanette Serritzlev. Hun forklarer, at man også i Danmark kunne se blandt andet antivaccine-bevægelsen gøre brug af tjenesten.

Ellers er kendskabet til Telegram meget lidt udbredt i Danmark, hvor beskedtjenesten hovedsageligt bruges af folk med netværk i udlandet.

Fra tirsdag er det helt slut med coronarestriktioner ved indrejse i Danmark.

For den sidste restriktion for indrejse ophæves ved midnat natten til tirsdag.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Restriktionerne for indrejse er løbende blevet lempet, i takt med at virusset er kommet mere og mere under kontrol. Og ved midnat forsvinder den sidste restriktion.

Restriktionen har været et krav om test senest 24 timer efter indrejse i Danmark, og var det eneste tilbageværende krav, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 26. januar løftede sløret for den sidste pulje restriktioners bortgang.

Indrejserestriktionen hang ved på trods af lempelsen af restriktioner for natteliv, spillehaller og kasinoer, legeland og badeland, forsamlingshuse og selskabslokaler.

Kravet har kun været gældende for personer, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede, og som er rejst til Danmark fra et land uden for EU og Schengen.

Siden 1. marts har det været den eneste tilbageværende indrejserestriktion ved indrejse til Danmark.

Ministeriet oplyser, at smittesituationen i ind- og udland fortsat overvåges nøje, selv om restriktionen forsvinder. Man holder blandt andet øje med, om der skulle komme nye bekymrende virusvarianter.