Mens antallet af nye coronatilfælde i Danmark er kraftigt nedadgående og nu på det laveste niveau siden december, er situationen helt anderledes i flere af landene omkring os.

Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virolog, Københavns Universitet

Det gælder blandt andet Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Italien - og længere væk i lande som Kina og New Zealand.

Her stiger antallet af smittetilfælde kraftigt.

Alt sammen på grund af det, som man i disse lande kalder en "ny variant".

Men for danskerne er der i virkeligheden tale om en "gammel" variant – nemlig Omikron-varianten BA.2.

- Mens vi ser ud til at være på vej ud af den, er andre lande først ved at starte, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virolog ved Københavns Universitet.

Danske restriktioner fjernet, mens smitten spredte sig

I Danmark blev varianten allerede dominerende i anden uge af 2022, og den ser nu ud til at være på retur af den simple årsag, at den er ved at løbe tør for danskere at smitte.

- For danskerne, som jo i den seneste bølge overvejende har været smittet med Omikron BA.2, er der ingen grund til at være bekymret. Vi har været igennem det, og jeg tror ikke, at den kommer tilbage for fuld kraft på grund af den høje befolkningsimmunitet efter smitte og vaccination, siger Allan Randrup Thomsen.

En af årsagerne til de stigende tal er blandt andet, at flere europæiske lande først for nylig har afskaffet coronarestriktioner, hvilket naturligt får smitten til at stige.

I Danmark blev restriktionerne fjernet allerede 31. januar, mens smittespredningen var i fuld gang. Det betyder ifølge Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef i Statens Serum Institut (SSI), at smitten med BA.2 hurtigt blev spredt herhjemme.

Men det er ikke den fulde forklaring på, hvorfor andre lande først nu ser, at varianten BA.2 er ved at blive – eller som i Storbritannien og Tyskland allerede er – dominerende.

Biologisk tilfældigt, at variant spredte sig i Danmark

For i Danmark kom den hurtige spredning af BA.2 oven i smittespredningen med den oprindelige Omikron-variant BA.1.

- Det var i Danmark, Sverige og Norge, at vi så den store smittespredning med BA.2, og vi holdt øje med, om den ville brede sig på samme måde i andre lande, siger Troels Lillebæk.

Det gjorde den - med to måneders forsinkelse.

Og selvom BA.2 ifølge et studie fra SSI er halvanden gang mere smitsom end den allerede mere smitsomme BA.1, er det i virkeligheden ifølge Allan Randrup Thomsen en biologisk tilfældighed, hvornår og hvordan en variant bliver introduceret i et land.

Det afhænger blandt andet af landes restriktioner på rejseaktivitet.

- Hvis kun en enkelt smittet kommer til landet, er der en lang opløbsfase, og de lande, hvor der eksempelvis har været restriktioner på rejseaktivitet, vil spredningen komme senere i gang, siger virologen.

I Danmark har vi haft en lang bølge, i udlandet bliver der flere mindre

I udlandet har der i bølgen omkring jul været omfattende smitte med BA.1.

Det betyder, at mens Danmark denne vinter har haft én sammensmeltet bølge med først Delta-varianten og derefter de to Omikron-varianter, så vil der være flere smittebølger i de lande, der først nu oplever stigende smittetal på grund af Omikron BA.2.

Det behøver dog ikke være et problem.

- Vi ser ud til at være kommet igennem smitten med en høj top og med en kortere varighed. Men jeg tror ikke – efter hvad jeg kan læse i litteraturen – at disse lande får en lige så høj smittetop med BA.2, som det var tilfældet i Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

Det er der flere årsager til.

BA.2 fik nemmere spil blandt danskerne

For det første bliver landene hjulpet på vej af årstiden, hvor flere naturligt vil opholde sig udenfor. Modsat Danmark, hvor smitten spredte sig i vinterhalvåret og i den ekstraordinære våde februar.

For det andet giver smitte med BA.1 i langt overvejende grad nemlig god immunitet mod BA.2-varianten.

Og da BA.2 spredte sig i Danmark på et tidspunkt, hvor mange danskere endnu ikke var blevet smittet med BA.1, fik den på trods af den høje vaccinationstilslutning i Danmark nemmere spil blandt danskerne.

Der er ingen tvivl om, at vaccinerne virker både i forhold til at begrænse smitte i et vist omfang og især mod alvorlig sygdom efter smitte. Og her er flere andre lande ifølge Troels Lillebæk dårligere stillet end Danmark, hvor vaccinetilslutningen er høj.

Han fremhæver dog samtidig, at Omikron-varianten BA.2 er bedre end BA.1 til at undvige vaccinerne, når det gælder smittespredning, mens vaccinerne stadig beskytter mod alvorlig sygdom.

- Samtidig er der den ubekendte, at det er længere tid siden, at befolkningen i disse lande fik boostervaccinen, som i Danmark blev givet lige op til, smittespredningen for alvor gik i gang, siger SSI-professoren.

Nye varianter har rygrad fra Delta og spikeprotein fra Omikron

Mens alt dette sker i landene omkring os, er der samtidig en ny variant på spil: Deltakron.

Navnet er i virkeligheden en betegnelse for flere varianter, der indeholder arvemateriale fra coronavarianterne Delta og Omikron.

Kort fortalt er rygraden af varianterne fra Delta, mens spikeproteinet er fra Omikron.

Og det er efter alt at dømme godt nyt, for det er altovervejende spikeproteinet, der har betydning for, hvor gode virusserne er til at sætte sig på cellerne i kroppen og skabe sygdom, forklarer Troels Lillebæk. Derfor burde smitte med Omikron beskytte mod varianten.

Ifølge Troels Lillebæk har der indtil videre været knap 100 tilfælde i Danmark, og eksperterne er ikke bekymrede.

- Der er ikke noget i de nuværende data, der tyder på, at den har øget spredningspotentiale. Varianterne har været i Danmark i et stykke tid, siger han.

Kina har stort set holdt sine grænser lukkede siden begyndelsen af coronapandemien, men nu har den nye og mere smitsomme Omikron-variant gjort sin entré i verdens folkerigeste land. Det har blandt andet fået de kinesiske myndigheder til at lukke Shenzhen i det sydlige Kina med knap 18 millioner mennesker og hele Jilin-provinsen med 24 millioner indbyggere i den nordøstlige del af landet.

Derudover er der sporadiske lockdowns i flere andre byer og distrikter. I Shanghai er alle skolerne lukket, mens utallige boligområder med titusindvis af mennesker er lukket, så der kan udføres massetests. Op mod 90 millioner mennesker er ifølge BBC under hel eller delvis lockdown.

Borgmester fyret

Den nordøstlige del af landet er særligt hårdt ramt, og det kostede i sidste uge flere højtstående embedsmænd jobbet. Heriblandt borgmesteren i provinshovedstaden Jilin, som blev straffet for, at der i de første to uger af marts blev registreret mere end 1000 smitterede i byen med cirka 4 millioner indbyggere.

Det lyder måske ikke af mange. Men sammenlignet med, at der fordelt på 27 provinser blev registreret cirka 10.000 smittede i hele landet i samme periode, er det virkelig mange set med kinesiske øjne. De seneste dage er smittetallene fordoblet flere gange, og tirsdag blev der registreret 5154 smittede i 28 provinser.

Myndighederne siger dog, at smittekurven er knækket, og onsdag var smittetallet halveret. De kommende dage vil vise, om det også denne gang er muligt at få smitten helt under kontrol i det store land.

Den kinesiske regering har indtil nu haft stor succes med sin strategi om nultolerance, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Kina har som den eneste store økonomi leveret økonomisk vækst under pandemien, og det officielle dødstal er under 5000.

Opskriften har været en effektiv, digital smitteopsporing, mundbind i offentlige transportmidler, sporadiske nedlukninger og isolation af smittede. Alle nære kontakter til smittede og folk, der rejser ind fra udlandet, skal i karantæne i mindst to uger.

Nultolerance til diskussion

Men prisen er høj.

Det er dyrt med sporadiske nedlukninger af boligkomplekser, kontorbygninger og shoppingcentre, og især serviceindustrien bliver hårdt ramt, hver gang der er et lille smitteudbrud. Desuden er der eksempler på, at børn og babyer bliver taget fra deres forældre og isoleret alene i flere uger, hvis de tester positive. Det har fået mange kinesere til at sætte spørgsmålstegn ved de skrappe restriktioner og karantæneregler.

Derfor begyndte flere kinesiske eksperter i efteråret at lufte idéen, om at Kina ligesom andre lande skulle ændre strategi for at lære at leve med covid-19. Men den type indlæg blev hurtigt fjernet fra kinesiske sociale medier, og centralregeringen gjorde det klart, at det ville være sundhedsmæssigt uforsvarligt at slippe virus løs i det kinesiske samfund.

Det kan måske undre, når op mod 90 procent af befolkningen er vaccineret. Men indsatsen halter blandt de ældre, som er over 80 år. Her er det blot 40 procent, som er vaccineret. Desuden er det et faktum, at de kinesiske vacciner fra blandt andre Sinovac og Sinopharm er udviklet på gammel teknologi og vurderes at være mindre effektive over for corona end mRNA-vaccinerne fra Moderna eller Pfizer/BioNTech.

Derudover er det kinesiske sundhedssystem i forvejen under pres, og der er massiv mangel på sundhedspersonale. Derfor skal der ikke meget til for at skabe kaos på mange hospitaler.

Hongkong er et skrækeksempel

Man behøver bare at kigge mod Hongkong for at se, hvor galt det kan gå. Her kæmper den lokale regering med en smittebølge, der er så alvorlig, at syge mennesker må ligge i telte uden for hospitalerne, som er presset til det maksimale.

De lokale myndigheder siger, at smittekurven er knækket, men tirsdag registrerede man 27.765 smittede og 289 dødsfald, hvilket er den højeste dødsrate i verden lige nu. Det har blandt andet medført mangel på kister og kapacitetsproblemer på byens kremeringssteder.

Det er naturligvis et skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis man slækker på restriktionerne i Kina.

Men årsagen til den alvorlige situation i Hongkong er blandt andet, at mange ældre ikke var vaccineret, blandt andet fordi man havde lukket for besøg på plejehjem og derfor mente, at de ældre var sikrede mod smitte.

Det arbejder man nu hårdt på at ændre, men det tager tid. Ifølge Hongkongs lokalregering, så havde man i slutningen af februar vaccineret knap 60 procent af borgerne over 60 år, men blot 45 procent af dem, der er over 70 år.

Opblødning på vej

På det kinesiske fastland ser situationen langt bedre ud, selvom smitten spreder sig. Foreløbigt tyder alt på, at Omikron ikke gør folk alvorligt syge, og det kan være årsagen til, at der nu er små tegn på opblødning, selvom regeringen ikke officielt har lagt nultolerancen på hylden.

For eksempel er det nu blevet muligt at købe selvtests i Kina, og myndighederne har godkendt Pfizer-pillen Paxlovid til behandling af covid-19-symptomer i nødstilfælde. Som noget nyt skal smittede uden symptomer ikke længere indlægges på hospitalet, men blot i karantæne.

Der er dog intet, der tyder på, at restriktionerne helt forsvinder foreløbigt. De kinesiske myndigheder har netop besluttet at omdirigere 106 internationale fly, der skulle have landet i Shanghai til andre byer i Kina frem mod 1. maj.

Det kan skyldes, at byens karantænehoteller er ved at være fyldt op med de mange nære kontakter til smittede. Man bliver først 'løsladt', når man kan levere to negative tests på 48 timer, og det kan tage mange uger.

De fleste regner med, at den kinesiske regering først og fremmest vil have fokus på kontrol og stabilitet frem til en vigtig partikongres i efteråret, hvor Kinas leder Xi Jinping skal køres i stilling til en tredje periode. Derefter kan det måske komme på tale med en ny strategi.

Forhandlinger mellem krigens parter fortsætter i dag.

Blandt andet har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, åbnet for, at Ukraine måske vil droppe at gå efter et medlemskab af NATO.

Det er den fjerde forhandlingsrunde, der er i gang, siden krigen begyndte.

Men før vi vender tilbage til Ukraine, skal vi runde Tyskland.

Tyskland sikrer vaccineproduktion

Coronaen er formentlig en saga blot i manges bevidsthed erstattet af krig og frygtelige billeder fra Ukraine.

Men ikke desto mindre trækker Tyskland overskrifter i den sammenhæng i dag. Der har man nemlig sikret produktionskapacitet af vacciner indtil 2029.

Tyskerne har indgået aftaler med fem vaccineproducenter, heriblandt BioNTech. De løber op i omkring 21 milliarder danske kroner.

- Vi har lært af coronapandemien og den indledende vaccinemangel, siger Robert Habeck, økonomiminister i Tyskland.

Ukraine: 500 taget som gidsler på hospital

Russiske styrker har taget op mod 500 gidsler på et intensivhospital i den hårdtprøvede ukrainske havneby Mariupol.

Det beretter byens viceborgmester, Sergei Orlov, til BBC, mens Donetsk-regionens guvernør, Pavlo Kyrylenko, fortæller det til AP.

Ifølge guvernøren har gidseltagningen fundet sted siden tirsdag aften, hvor russiske tropper skulle have tvunget 400 beboere fra nabolaget ind på hospitalet. Der var ifølge vurderingen 100 patienter og ansatte i forvejen.

Samtidig er den humanitære situation i Mariupol katastrofal, og der er hverken rindende vand, elektricitet eller gas. Byen er løbet tør for steder at begrave døde. Det siger borgmesteren i Mariupols rådgiver, Petr Andrjusjtjenko, til Current Time.

Russisk journalist får bøde

I Rusland kom en journalist i mediernes søgelys, da Marina Ovsjannikova afbrød en nyhedsudsendelse på russisk stats-tv. Hun holdt et skilt op, hvor der stod: ’Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer.’

Hun har nu fået en bødestraf - men kun for den video, hun lagde på sociale medier, før hun viste sit skilt i fjernsynet. Bøden lyder på 30.000 rubler, der svarer til 1900 kroner. Hun har endnu ikke modtaget dom for sin demonstration på stats-tv.

Da hun mødte pressen, fortalte hun, at forhøret havde været i 14 timer, og at hun ikke fik mulighed for at kontakte juridisk hjælp eller pårørende i løbet af de 14 timer.

Krigen dæmper dansk vækst

Dansk økonomi bliver præget af, at der er krig i Ukraine.

Væksten bliver dæmpet og inflationen øget. I efteråret spåede Nationalbanken ellers vækst på 3,1 procent i 2022 og 2,4 i 2023. Men der er blevet justeret, og nu lyder prognosen på 2,1 procent for begge år.

Pausen i væksten skyldes især, at dansk eksport er ramt af krigen i Ukraine og sanktioner mod Rusland.

Forskere kortlægger årtusinders vulkanudbrud

Forskere fra Københavns Universitet har kortlagt vulkanudbrud de seneste 60.000 år.

Da undervandsvulkanen Hunga-Tonga gik i udbrud i januar og sendte en askesky 17 kilometer op i luften og gav en eksplosion, der kunne høres mange tusinde kilometer væk, var det det rene vand ved siden af et udbrud i 1815.

Dengang forårsagede Tambora-vulkanen ved Indonesien så meget svovlsyre, at temperaturen på jorden faldt de følgende år og mindst 80.000 døde af de følgeeffekter, udbruddet havde.

Men forskernes arbejde viser, at der har været mange, der var meget kraftigere end Tambora-udbruddet.

***

Krigen i Ukraine er en bremseklods for den danske økonomi.

Den dæmper væksten og øger den i forvejen høje inflation, lyder det fra Nationalbanken, der onsdag nedjusterede forventningerne til den danske vækst.

Derfor kan det snart blive tid til, at politikerne blander sig i den danske økonomi, mener direktør i Nationalbanken Lars Rohde.

- Der kan blive brug for finanspolitiske stramninger i form af enten højere skatter og afgifter eller lavere offentligt forbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

- Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder.

Regeringen kigger på forskellige scenarier

Regeringen har i øjeblikket ingen planer om at stramme finanspolitikken. Det oplyser Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), til TV 2.

I en skriftlig udtalelse til TV 2 uddyber finansminister Nicolai Wammen (S) dog, at "regeringen er i gang med at se på forskellige scenarier for udviklingen i dansk økonomi under forskellige forudsætninger og forventer snart at kunne offentliggøre dem."

Nationalbanken anslår i sin nyeste prognose, som blev offentliggjort onsdag, en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er markant lavere end prognosen fra efteråret, hvor Nationalbanken forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

Banken forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år.

- Efter det russiske angreb i februar er priserne på energi, fødevarer og metaller øget mærkbart, og det vil få stigningerne i forbrugerpriserne til at øges yderligere de kommende måneder, skriver Nationalbanken.

Danskere født i og efter 2010 må i løbet af deres liv ikke købe nikotinprodukter.

Det forslag lagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag op til som en del af regeringens udspil til en kommende sundhedsreform for at sikre, at unge i fremtiden holder sig fra cigaretterne.

Blandt nutidens unge er der delte meninger om, hvorvidt det er en god ide.

Jeppe Øberg, der går i 3.g på Roskilde Gymnasium, er overbevist om, at et forbud ikke er vejen frem.

- Det er en meget romantisk forestilling, det kommer ikke til at ske. Folk kommer til at købe snus fra Sverige og cigaretter fra forældre, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

"Gid forbuddet havde været der tidligere"

Maria Søeballe Hilsted fra 3.g på Espergærde Gymnasium mener dog godt, at et forbud kan være en del af løsningen.

- Jeg synes, det er en god idé, for hvis man sigter efter at få røgfri generationer, bliver man nødt til at lave de her drastiske tiltag, siger hun.

Forbuddet skal dog være en del af en samlet pakke, hvor det også skal gøres sværere og dyrere at købe cigaretter. Ellers vil det være nemt for de unge at omgå forbuddet, mener hun.

- Jeg ville faktisk have ønsket, at forbuddet var der, da jeg var ung, for så ville jeg have undgået at prøve at ryge, siger Maria Søeballe Hilsted.

Også uenighed politisk

Magnus Heunicke sagde på pressemødet tirsdag, at det er nødvendigt at forebygge, at flere bliver afhængige af nikotin.

- Vi har at gøre med den største forebyggelige dødsårsag suverænt i Danmark, lød det fra ministeren, da han fremlagde regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

Om nødvendigt er regeringen klar til at forbyde salg af nikotinprodukter for de fremtidige generationer ved at hæve aldersgrænsen fra år til år.

Men det er langtfra alle af Folketingets partier, der er positivt stemte over for forslaget.

Venstre har også en ambition om fremtidige røgfri generationer, men politisk ordfører Sophie Løhde er skeptisk omkring at bruge et totalt forbud som metode.

- Forbud er jo tit det lette svar på de svære problemer, men det afholder ikke nødvendigvis unge mennesker fra at ryge, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Voksne mennesker

Sophie Løhde vil hellere se nærmere på tobaksafgifterne, som ifølge hende er "den eneste skat og afgift i Danmark, der er for lav".

Et forbud vil være en for stor indskrænkelse af danskernes frihed, mener hun.

- Voksne mennesker skal også have lov til at træffe oplyste valg og dermed også træffe valg om, hvordan man ønsker at leve, siger Sophie Løhde.

Se hele indslaget i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Microsoft satser nu endnu hårdere på teknologier inden for sundhed og biovidenskab. Både behandlere og patienter skal have forbedret oplevelser som følge af digitalisering. Selskabets sundhedssystemer får derfor en række nye funktioner, blandt andet til Teams.