Joe Biden har aldrig været mindre populær som præsident. Natten til onsdag dansk tid skal han forsøge at overbevise befolkningen om, at det alligevel går godt i USA under hans ledelse.

Her skal han holde sin første State of the Union-tale i bedste sendetid.

Ideen var jo, at Biden skulle være en tilbagevenden til normaliteten

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Det sker i Kongressen, hvor samtlige 535 medlemmer får mulighed for at samles for første gang, siden coronakrisen brød ud.

Herunder bliver du klædt på til begivenheden af TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Hele talen kan følges på TV2.DK.

1. Hvad er State of the Union?

Det står skrevet i den amerikanske forfatning, at præsidenten ”fra tid til anden skal give Kongressen information om the state of the union”, som på dansk kan oversættes til "rigets tilstand".

De første godt 150 år af USA's historie var talen kendt som Annual Message – den årlige meddelelse – og præsidenterne foretrak at aflevere den skriftligt.

I 1913 startede præsident Woodrow Wilson imidlertid traditionen med at holde talen in persona. Siden 1947 er den officielt blevet kaldt State of the Union Address.

Joe Biden leverer sin første State of the Union natten til onsdag klokken 03.00 dansk tid.

2. Rigets tilstand i USA

Flertallet af amerikanerne er skeptiske over for præsidenten og hans håndtering af økonomien. Samtidig er inflationen tårnhøj. Det samme er mordraten. Coronakrisen er ikke overstået. Og Vladimir Putin har ikke bare invaderet Ukraine, men rasler også med sine atomvåben.

Det er groft opsummeret rigets tilstand i USA lige nu. Det er med andre ord, som Washington Post skriver, en dybt pessimistisk befolkning, Joe Biden skal tale til, godt 13 måneder efter at han skubbede Donald Trump ud af Det Hvide Hus.

- Ideen var jo, at Biden skulle være en tilbagevenden til normaliteten. Han skulle blive den demokratiske Ronald Reagan. Han skulle komme ind og sige, "nu er det morgen i Amerika, nu er der en kompetent ledelse", siger Mirco Reimer-Elster.

Der er for mange ting, der ikke spiller

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Det er bare ikke det, flertallet af amerikanerne oplever.

- Joe Biden har ikke kunnet levere den normalitet, og det er ikke morgen i USA. Der er for mange ting, der ikke spiller, siger USA-analytikeren.

Natten er altid mørkest før daggry, lyder en gammel talemåde. Og det er den tale, Joe Biden skal levere ifølge Mirco Reimer-Elster:

- Talen er: "Jeg lovede jer, at det vil blive morgen igen, at det ville blive godt igen. Vi er der ikke endnu, men lige om lidt, så kommer det."

3. Biden er i elendig form

Kigger man alene på de såkaldte approval ratings, der måler befolkningens tilfredshed med præsidenten, er Joe Biden i virkelig dårlig form.

Hos FiveThirtyEight synes 40 procent af amerikanerne, at Joe Biden gør det godt, mens 53 procent mener, at han gør det dårligt. Det er den laveste bedømmelse, han nogensinde har fået, og det bringer ham ned på niveau med Donald Trump.

Joe Bidens dagsform på det udenrigspolitiske område er ellers ikke så dårlig med tanke på situationen i Ukraine, påpeger Mirco Reimer-Elster. Det er bare ikke sikkert, at det har den store effekt på opbakningen til præsidenten.

Det, der skal få ham ud af det politiske morads, han befinder sig i, er nok ikke Ukraine

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Ifølge Mirco Reimer-Elster er der tre overordnede årsager til Joe Bidens ringe opbakning:

Inflationen er tårnhøj

- Man kan selvfølgelig diskutere, hvor meget han kan gøre ved det. Men inflationen er et meget håndgribeligt emne for almindelige mennesker, siger USA-analytikeren.

Økonomien

Økonomien er på flere områder i fremgang, og ledigheden er faldet markant, efter at Joe Biden blev præsident. Men priserne stiger på grund af inflationen, og flertallet af amerikanerne mener, at det går dårligt med økonomien, ifølge en måling fra Washington Post og ABC News.

Corona

USA har tæt på 950.000 coronarelaterede dødsfald i alt, det halter med vaccinationsraten, og mundbind udgør stadig en kæmpe politisk kampplads.

4. Det vil Biden tale om

Et af de helt store emner var ikke et, Joe Biden havde planlagt. Men Ruslands invasion betyder, at han helt sikkert kommer til at tale meget om Ukraine, mener Mirco Reimer-Elster.

For det første fylder emnet også meget i USA, og det er derfor svært at komme uden om. For det andet har Joe Biden kørt en kurs, der er opbakning til i befolkningen.

- Men jeg tror godt, man kan konkludere, at det, der skal få ham ud af det politiske morads, han befinder sig i, nok ikke er Ukraine. Der skal han nok mere finde noget nært på hjemmefronten, siger Mirco Reimer-Elster.

Han forventer derfor, at Joe Biden vil forsøge at gøre, hvad liberale kommentatorer længe har sagt, han burde: at blive bedre til at sælge sine sejre.

- Så vil han samtidig nok forsøge at skitsere en vej frem til, at man kan få noget lovgivning igennem, siger Mirco Reimer-Elster.

Her peger han på, at præsidenten nok vil vende tilbage til sin store Build Back Better-plan og mest sandsynligt prøve at splitte den i mindre dele i stedet for at forsøge at få det hele igennem.

5. Kan State of the Union vende stemningen?

Det korte svar er: nej.

Det er sjældent, at en State of the Union-tale ændrer meget ved befolkningens opbakning til præsidenten. Siden 1978 har State of the Union-talen i gennemsnit forbedret præsidentens approval rating med 0,4 procent, viser tal fra Gallup ifølge FiveThirtyEight.

Selvom præsidenten har ordet i bedste sendetid, er det "kun" omkring 30 millioner, der forventes at se talen, ud af en befolkning på 330 millioner amerikanere.

State of the Union er nemlig groft sagt et ”politisk teater”, som primært ses af dem, der i forvejen sympatiserer med præsidenten, påpeger Mirco Reimer-Elster.

- Der er jo en grund til, at State of the Union i store dele af det 20. århundrede var en bunden opgave, hvor præsidenterne ikke engang mødte op, men bare sendte en tale. Det er først med tv-mediets fremkomst, at man har opdaget, at det er en god platform at have. Men langt størstedelen af amerikanerne ser det ikke, siger han.

Danmark donerer medicin og medicinsk udstyr til Ukraine og står klar til at tage imod et par hundrede ukrainere på danske hospitaler.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Anmodningen er nået frem gennem EU's kriseberedskab (Hera). Indtil videre har den danske regering sat 50 millioner kroner af til formålet.

- Danmark vil naturligvis respektere ønsket fra Ukraine og sikre en disciplineret, koordineret og effektiv proces, så donationerne kan være til konkret nytte med det samme.

- Ud over at vi donerer de lægemidler og det medicinske udstyr, som Ukraine efterspørger, har vi også over for Hera tilkendegivet, at vil kunne modtage op mod et par hundrede patienter fra Ukraine på de danske hospitaler, siger Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Ukraine har takket ja

Også Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, meddeler, at regionerne er klar til at hjælpe.

- I regionerne er vi parate til at levere det, som der er brug for i Ukraine. Det er en situation, som berører os alle sammen dybt, og vi må derfor hjælpe alle, der hvor vi kan.

Den ukrainske regering har takket ja til den danske donation. Samtidig udtrykker den behov for hurtig assistance, fordi udviklingen af konflikten gør det sværere at levere remedier til de ukrainske myndigheder.

Beredskabsstyrelsen hjælper sundhedsmyndighederne med transport af det medicinske udstyr. Samtidig er Sundhedsstyrelsen og regionerne i løbende dialog om, hvordan Danmark kan bidrage yderligere.

Microsoft forventer , at Teams vil vokse – ganske vist i et mere aftagende tempo end under pandemien – men ikke desto mindre vokse, siger divisionschef Tanya Helene Christensen. Det skal ske via nye kundegrupper i form af frontmedarbejdere samt investeringer i hybridarbejde.

En 71-årig kvinde var mandag eftermiddag indblandet i flere uheld i Sorø.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Det første uheld skete på Norgesvej, hvor den 71-årige kørte ind i en anden bils venstre side, da hun foretog et venstresving. Alligevel fortsatte hun sin kørsel.

I krydset Norgesvej/Finlandsvej ramte den 71-årige en bilist, der holdt for ubetinget vigepligt, men heller ikke det standsede kvinden.

Hun fortsatte til en rasteplads på Skælskørvej, og her blev hun kontaktet af den ene bilist, hun var kørt ind i, og som var fulgt efter hende.

Bilisten forsøgte at komme i kontakt med kvinden via signal med horn og lys, men lige meget hjalp det.

Ramte den samme bil igen

Imidlertid startede hun igen bilen og kørte fra stedet, men undervejs ramte hun den samme bil – denne gang på højre side.

I mellemtiden var politiet blevet kontaktet og en patruljevogn fortsatte efterfølgende efter den 71-årige kvinde efterfulgt af de andre køretøjer, som hun havde ramt på sin vej.

Den 71-åriges færd standsede i krydset Nyvej/Skelbyvej uden for Glumsø, men først efter hun tilsyneladende overså vigepligten og fortsatte lige over Skelbyvej, nedlagde et par skilte og et hegn og til sidst standsede ude på marken.

Her fik politiet kontakt med den 71-årige kvinde, og det skal nu afgøres, om hun fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.

Kvinden er fra lokalområdet, og det er konstateret, at hun ikke kørte i påvirket tilstand.

- Men hun var tydeligvis ikke i stand til at køre i bil på det her tidspunkt. Ingen kom dog til skade undervejs, siger vagtchef ved Sydsjællands - og Lolland-Falsters Politi, Joy Hansen, til TV 2.

Den danske rederigigant Mærsk stopper midlertidigt med at tage imod nye transportordrer til søs og til lands til og fra Rusland.

Det oplyser containergiganten i en meddelelse.

Beslutningen er truffet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland. Ifølge Mærsk er selskabet "dybt bekymret" over, hvordan krisen fortsat eskalerer i Ukraine.

- Stabiliteten og sikkerheden af vores aktiviteter bliver allerede direkte og indirekte påvirket af sanktioner, og derfor suspenderer vi midlertidigt alle nye bookinger af sø- og landfragt til og fra Rusland med undtagelse af fødevarer, medicin og nødhjælp, skriver Mærsk i meddelelsen.

Suspenderingen gælder alle russiske havne - men ikke transport af fødevarer, medicin og nødhjælp. Samtidig bliver allerede indgåede aftaler fortsat overholdt.

- Vores ansattes sikkerhed er altafgørende

Tidligere på ugen lukkede Mærsk også midlertidigt for sejladser til Ukraine, mens rederiets kontor i havnebyen Odessa blev lukket.

Mandag meddelte koncernen så, at den overvejede også at lukke ned for Rusland.

- Vores ansattes sikkerhed og velbefindende er altafgørende, og vi fortsætter med at lægge planer, så alle påvirkede medarbejdere og deres familier får den støtte, de har brug for, skriver selskabet.

Med tiltaget bliver Mærsk endnu en blandt en lang række danske virksomheder, der stopper deres aktiviteter i Rusland.

Mandag besluttede også det danske tank- og tørlastrederi Norden at lukke ned for sin russiske forretning. Det oplyser selskabet ifølge Finans.

Beslutningen kommer som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Myndighederne nedskalerer testkapaciteten fra 200.000 til 140.000 daglige PCR-test.

Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Nedskaleringen sker, fordi der den seneste uge i gennemsnit er blevet taget under 100.000 PCR-test om dagen.

Smitten falder

Myndighederne indfører derudover en trappemodel, der gradvist kan nedskalere testkapaciteten.

- Vi ser allerede nu, at smitten er begyndt at falde i de områder, hvor der er tidligere var mest smitte. Den udvikling forventer vi fortsætter som følge af stigende immunitet og sæsoneffekt.

- Derfor bliver der formodentligt brug for færre test i foråret, udtaler Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI) i pressemeddelelsen.

Faldende behov

Trappemodellen betyder eksempelvis, at når der i en periode i gennemsnit er blevet taget færre end 60.000 PCR-test, vil testkapaciteten blive nedjusteret til 100.000 daglige PCR-test.

- Vi er inde i en udvikling med et faldende behov for coronatest, og den nye model gør det nemmere at vide, hvornår der skrues ned for PCR-kapaciteten.

- Lige nu går vi heldigvis forventeligt mod lysere tider, men vi holder øje med udviklingen i epidemien, især frem mod efteråret og vinteren, siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns.

Dansk økonomi voksede med hele 4,1 procent sidste år, viser Danmarks Statistiks opgørelse af bruttonationalproduktet (BNP) for 2021.

Så kraftig vækst er ikke set siden 1994, hvor det tilsvarende tal var 5,3 procent.

Tallene skal dog ses i lyset af, at dansk økonomi var hårdt ramt af coronapandemien i 2020, og derfor er sammenligningstallene også svagere end normalt.

En økonomi i høj fart

Fremgangen skyldes især medicinalindustrien og øget aktivitet i sundhedsvæsenet og på de kommunale velfærdsområder.

Og den understreger, at dansk økonomi er oppe i høj fart lige nu, mener Allan Sørensen, der er cheføkonomi i Dansk Industri.

- Den gode udvikling kan også ses på arbejdsmarkedet hvor beskæftigelsen er buldret i vejret, ledigheden raslet ned og manglen på medarbejdere historisk høj, siger Allan Sørensen.

Han tror dog, at det bliver svært at nå samme vækstrate i 2022, og Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er af samme opfattelse. Begge forventer en vækst på omkring tre procent i år.

- Først er begrænsninger for økonomien med mangel på materialer og arbejdskraft blevet mere udtalte i 2021 og ind i 2022, og hertil har sidenhen den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine et iboende risikoelement set med økonomiske briller.

Russisk invasion kan ramme

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over de flotte tal, men forbereder sig også på, at Ruslands invasion af Ukraine kan ramme dansk økonomi.

- Det vil have omkostninger for os alle. Det er endnu for tidligt at sætte tal på, dertil er situationen for usikker.

- Men det er en afgørende positiv faktor, at dansk økonomi står med et stærkt udgangspunkt. Det betyder, at vi står bedre rustet til at håndtere de udfordringer, vi nu står overfor, siger han i en kommentar.

Danmarks Statistik understreger, at der er større usikkerhed omkring beregningerne for 2021 end sædvanligt på grund af de usædvanlige omstændigheder, som corona har medført.

Søndag den 27. februar er det præcis to år siden, at den første dansker blev testet positiv med corona.

Der er sket meget i løbet af den tid, og alt imens perioden har været præget af kompromiser, har der også været positive ting at hente, fortæller Bolette Søborg, som er enhedschef for Sundhedsstyrelsen (SST).

Sundhedsstyrelsen er blevet markant bedre til at nå ud til borgerne, men også til at arbejde på tværs af sundhedsvæsenet, erhvervslivet og andre aktører under en epidemi, forklarer hun.

- Vi har nærmest fået 10 års erfaring på 2 år. Alt, hvad vi har lært, kan vi bruge i håndteringen af den næste epidemi, siger Bolette Søgaard.

Hun understreger, at det samtidig har været en travl periode.

- Det har været lidt som at ræse derudad med 120 kilometer i timen. Der har hele tiden været ting, vi skulle lære. Også fordi smitten har ændret sig undervejs, siger hun.

2,5 millioner danskere smittet

Siden corona gjorde sit indtog i landet, har mere end 2,5 millioner danskere været smittet med sygdommen.

Godt hjulpet på vej af omikronvarianten spredte smitten sig eksplosivt i december og gav Danmark de højest målte smittetal siden pandemiens start.

Den 9. februar toppede smitten med 55.120 smittede i løbet af et døgn, men uden at det havde den store indvirkning på landets intensivafdelinger.

Den dag var der blot 34 indlagt på intensiv.

Til sammenligning var 146 indlagt på intensiv den 1. april sidste år med et smittetal på 277.

Ros til danskerne

I dag er også smitten på retur, og derfor ser det ud, som om nedlukninger på grund af corona er et overstået kapitel, fortæller Bolette Søborg.

- Vi kan sagtens blive ramt af en coronabølge i efteråret, men forskellen er, at vi står et helt andet sted. Vi får jo også influenza hvert år, men folk har mødt influenza før, så på den måde bliver det aldrig det samme, siger hun.

Samtidig har vaccinerne haft en afgørende effekt på landets evne til at håndtere virusset, fortæller Bolette Søborg.

Ifølge Statens Serum Institut er 82,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccinerede, mens 80,9 procent er færdigvaccineret.

Danskernes evne til at håndtere epidemien har været imponerende, understreger Bolette Søborg.

- Det har også været fuldstændigt ekstraordinært. Befolkningen har været utroligt god til at følge den rådgivning, vi er kommet med. Både i forhold til smitteforebyggende anbefalinger, men også i forhold til vaccination.

- Så det har været meget positivt, selv om vi er fuldstændig klar over, at det har været med omkostninger for rigtig mange, der har udsat væsentlige begivenheder for at kunne følge vores råd.

- Historier, såsom hvorvidt man måtte synge rundt om juletræet, tror jeg, bliver helt ikoniske. Forhåbentlig bliver det aldrig aktuelt igen, siger hun.