Den britiske dronning Elizabeth er blevet smittet med coronavirus.

Det oplyser Buckingham Palace.

Dronningen oplever kun milde forkølelsessymptomer og vil i de kommende uger opholde sig på Windsor.

Den 95-årige dronning er testet positiv knap to uger efter, hun var sammen med sin ældste søn og arving til tronen, prins Charles.

Han testede positiv torsdag 10. februar for godt en uge siden. Det samme gjorde hans hustru, hertuginde Camilla, for en uge siden.

Det er anden gang, tronarvingen er blevet ramt af coronavirus. Prins Charles blev smittet første gang i marts 2020.

Dronningens sygdom kommer to uger efter, at hun fejrede 70 år på tronen.

Det skarpe hjørne, som hun rundede 6. februar, skal efter planen fejres til sommer over en hel weekend i starten i juni.

Dronningen fik sin første vaccinedosis 9. januar 2021 og er med al sandsynlighed fuldt vaccineret, siger BBC's royale korrespondent.

Der er fortsat problemer med lange ventetider på hovedstadens udskældte akuttelefon.

Borgere, der ringer 1813 for at få lægehjælp, må i mange tilfælde vente længe.

Ifølge en ny opgørelse fra Region Hovedstaden måtte 17 procent af dem, der i sidste uge ringede for akut sundhedshjælp, vente mere end én time.

Det skriver Berlingske.

Avisen skriver, at ventetiderne er eksploderet hen over vinteren.

Siden november har mellem 15 og 20 procent af dem, der har ringet 1813, måttet vente en time eller længere.

Kun i enkelte uger har andelen været nede på omkring ti procent.

Tallene vækker kritik fra foreningen Danske Patienter.

- Det er dybt alvorligt og skaber utryghed, når folk skal vente så længe på at komme igennem, hvis man har smerter, eller et barn har høj feber. Det er en akuttelefon, og derfor skal borgerne selvfølgelig kunne forvente at få hurtig hjælp og svar på, hvor alvorligt det er, og hvad der eventuelt skal gøres. Det hér er helt uholdbart, siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil til Berlingske.

Hovedstadens akuttelefon modtager op til 20.000 opkald om ugen.

Der har længe været problemer med de lange ventetider.

Den politiske målsætning for 1813-ordningen lyder, at langt størstedelen - over 70 procent - af opkaldene skal besvares inden for tre minutter.

De nye opgørelser viser, at der er langt til det mål. Derfor skal der udarbejdes en handleplan, som nedbringer svartiden, har det lydt fra et flertal af hovedstadens regionsrådspolitikere.

En taskforce skal lave en sådan plan klar inden sommerferien.

Det afgørende problem er ifølge de regionale politikere, at der mangler medarbejdere til at tage opkaldene.

Før jul manglede der ifølge avisen cirka 40 procent af de bemandende sygeplejersker, som der er brug for.

Fliserne på badeværelset er grålige af skidt og støv. På fællesarealerne ligger cigaretskodder, rotteekskrementer og flyttekasser side om side.

Alt det her er mug, ikke bare skidt

I dag danner det tidligere plejehjem Søndersø i Jonstrup rammerne for en midlertidig indkvartering af flygtninge, som Furesø Kommune står for.

Men flere af de flygtninge, som bor på det nedlagte plejehjem, mener, at forholdene direkte skader integrationen.

- Boligen er ikke egnet til, at man bor i den, siger Mohammed Aimann om det, der har været hans hjem i snart et år.

Når Mohammed Aimann går i bad i mere end tre minutter, flyder der ifølge ham kloakvand op af risten.

På de omkringliggende fliser er der mørke plamager, som har misfarvet de hvide kvadrater.

- Alt det her er mug, ikke bare skidt, siger han og peger rundt.

Fra et hul i gulvet på Mohammed Aimanns værelse kravler mus og rotter op, lyder det.

Ubudne gæster, som han også har fanget på video.

Men hvorfor gør du ikke bare rent?

- Jeg gør faktisk rent. Det bliver bare ikke mere rent, siger Mohammed Aimann.

De uhumske omgivelser gør det ifølge ham sværere at integrere sig i det danske samfund. Han har nemlig ikke lyst til at invitere folk indenfor i sit hjem:

- Hvis nogen inviterer mig hjem til sig, er der en forventning om, at jeg inviterer tilbage, og det er ikke muligt, siger han.

Mohammed Aimann er i august 2021 blevet tilbudt en anden lejlighed i bedre stand, men har afslået, fordi han helt ønsker at forlade stedet.

Uden for døren til hans bolig fører en gang hen til de andre beboeres lejligheder. Lige nu bor der 14 flygtninge, der har fået asyl i Danmark, og de betaler omkring 2500 kroner om måneden for at bo på stedet. Gennem det seneste år har også fem børn haft det tidligere plejehjem som bolig.

Langs væggene står der flyttekasser, møbler og service, som formentlig hører til i køkkenet for enden af gangen. Et fælleskøkken, der er så medtaget, at Mohammed Aimann mener, at kommunen bør træde til.

- Når man tænder kogepladen for at lave mad, så lugter det. Det er ikke godt for helbreddet, siger han.

Hvorfor er det de danske skatteborgere, der skal betale for et rengøringsfirma?

- Det er meget simpelt. Jeg bor her sammen med personer fra Afrika, Eritrea og hele verden. Vi kan ikke tale sammen, og derfor kan vi ikke koordinere arbejdet, siger han.

Vi er mennesker. Vi kommer fra krig. Vi vil gerne have et godt sted

Furesø Kommune deler dog ikke den holdning.

Hasan Yilmaz (S) er formand for beskæftigelse- og erhvervsudvalget i kommunen, og ifølge ham er idéen med boligerne, at de skal fungere som et bofællesskab, hvor borgerne selv gør rent.

- Det er ikke særlig pænt. Her burde man tage et ansvar. Det er en del af vores kultur, at vi tager et fælles ansvar, siger Hasan Yilmaz og ser sig om i fælleskøkkenet.

Her er dødbeskidt. Er det et sted, hvor du kunne tænkte dig at lave mad til dine børn?

- Nej, det kunne jeg absolut ikke. Men så ville jeg tage et ansvar og gøre rent selv, for man gør også rent derhjemme. Og det her er et hjem, siger formanden.

Han understreger, at boligerne var i bedre stand, da beboerne flyttede ind. Men anerkender, at kommunen skal være bedre til at vejlede og kommunikere ud, at rengøringen er et fælles projekt.

Det kræver rigtig meget at lære et nyt sprog og finde nye venner

Samtidig er der i kommunen problemer med at finde permanente boliger, der er til at betale – særligt for dem, som ikke har et arbejde, siger Hasan Yilmaz.

Det er tilfældet for Mohammed Aimans 20-årige nabo Usama Bilal, som har boet i Jonstrup i to år. Han er arbejdsløs og føler, at boligen er i så dårlig stand, at det påvirker ham psykisk.

- En hund kan ikke bo her – et dyr kan ikke bo her. Vi er mennesker. Vi kommer fra krig. Vi vil gerne have et godt sted, siger han.

Samtidig mener Usama Bilal, at forholdene har indflydelse på, at han ikke kan få et job. For det påvirker ham, når han ser den dårlige tilstand, hans badeværelse og fællesarealerne er i.

Men hvorfor går du ikke ud og får et job, så kan du få et bedre sted at bo?

- Jeg mistede min mor og far i krigen. Jeg har brug for rigtig hjælp. Hvis kommunen havde taget sig ordentligt af os, var vi ikke nået dertil, hvor vi ikke havde noget arbejde eller nogen uddannelse, siger han.

Formanden for foreningen Refugees Welcome, Michala Bendixen, kalder boligforholdene i Furesø for "umenneskelige".

Ifølge hende er det “et udbredt problem”, at kommunerne har svært ved at stille ordentlige midlertidige boliger til rådighed for flygtninge, der kommer til Danmark.

Det skyldes især den økonomiske situation, som nyankomne flygtninge står i, lyder det.

- Den ydelse, de får, inden de finder et arbejde, er jo meget lav. Så der er mange steder slet ikke råd til at betale en husleje, siger hun.

Samtidig udfordrer de dårlige boligforhold integrationen, mener formanden. For ifølge hende er det vigtigt at have en tryg og ordentlig base, når man kommer til et nyt land.

- Når man starter et nyt liv, er man nødt til at have en selvtillid og en tro på, at det nok skal gå. Det kræver rigtig meget at lære et nyt sprog og finde nye venner, siger hun.

Er det ikke folks eget ansvar at gå ud og integrere sig?

- Jo helt sikkert, og det vil de jo også gerne. Men det kræver også, at man får et udgangspunkt at starte ud fra.

Politiet i Canadas hovedstad, Ottawa, har anholdt 47 personer lørdag i et forsøg på at rydde den centrale del af byen for demonstranter og lastbiler.

Det skriver politiet på Twitter.

Den canadiske tv-station CBC og andre medier skriver, at politiet har anvendt peberspray mod demonstranterne.

Politiet oplyser selv, at der ikke er brugt tåregas, men at der er anvendt et "kemisk irritament".

Det er sket "i et forsøg på at stoppe aggressiv adfærd og for betjentenes sikkerhed", skriver politiet på Twitter.

Siden fredag er 38 køretøjer blevet slæbt væk fra bymidten, oplyser politiet. Andre chauffører har selv kørt deres lastbiler væk.

Arrangørerne bag den selvudnævnte "frihedskonvoj" beskylder politiet for at være gået meget hårdhændet til værks.

I nogle tilfælde har politifolk smadret ruder i lastbilerne for at anholde folk, der havde låst sig inde.

Politiet mener, at demonstranter har fået et tilpas varsel om at opløse demonstrationen og forlade området.

- Vi bad jer forlade stedet. Vi gav jer tid til at forlade stedet. Vi gik langsomt og metodisk frem, men I var aggressive over for betjentene, lyder det i en Twitter-besked, som politiet har postet til lastbilchaufførerne.

Omkring 100 personer blev anholdt fredag.

De lastbilchauffører, som deltager i protesten, er utilfredse med den canadiske regerings vaccinekrav.

Demonstranterne har i mere end tre uger parkeret lastbiler og andre køretøjer på strategiske steder i Ottawa for at lamme byens infrastruktur.

Blandt andet har de forsøgt at blokere adgangen til parlamentet og premierminister Justin Trudeaus kontor.

Ukraine er Europas skjold mod den russiske hær og fortjener stærkere international støtte.

Det siger Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, i en tale på den årlige sikkerhedskonference i München lørdag.

- I otte år har Ukraine været et skjold. I otte år har Ukraine holdt en af verdens mægtigste hære tilbage, siger han med henvisning til konflikten i det østlige Ukraine med russisk støttede separatister.

Zelenskij retter en kritik mod andre lande, som i hans øjne ikke har givet Ukraine den militære støtte, der er nødvendig i lyset af den voksende trussel fra Rusland.

Den hjælp, Ukraine indtil videre har fået, er "som hostesaft i stedet for en god coronavaccine", siger han ifølge dpa.

Zelenskij kalder samtidig vestlige ledere "eftergivende" over for Rusland. Og han beder om en tidsplan for, hvornår Ukraine kan blive medlem af NATO.

- Ukraine har fået sikkerhedsgarantier efter at have skrottet verdens tredjestørste atomarsenal. Vi har ingen våben og ingen sikkerhed, siger han.

- Men vi har ret til at kræve et skifte væk fra en eftergivende politik til en, der garanterer sikkerhed og fred, siger han til de øvrige stats- og regeringschefer på konferencen i München.

Rusland har sagt, at nogle af de store militærøvelser, der finder sted ved den ukrainske grænse, er ved at blive afviklet.

Men USA siger, at efterretninger tyder på, at der blot kommer flere soldater til. Den seneste vurdering lyder på, at der er omkring 150.000 russiske soldater langs Ukraines grænser mod øst, nord og syd.

Selv om situationen er spændt på grund af truslen om russisk invasion, forsøger ukrainerne så vidt muligt at fortsætte dagligdagen som normalt, siger Zelenskij.

- Vi er ikke klar til at lægge os ned i kisterne og vente på, at de udenlandske soldater kommer, siger han.

- Vi kan ikke forblive passive. Vi kan ikke gå rundt hver dag og sige, at nu kommer krigen. Kan man have stabilitet i sådan et land?, spørger han.

Zelenskij siger videre, at han gerne vil mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

- Jeg ved ikke, hvad den russiske præsident vil have. Af den grund foreslår jeg, at vi mødes, siger han ifølge AFP.

Rusland har ikke sendt delegerede til årets sikkerhedskonference i München, skriver nyhedsbureauet TT.

33.304 er testet positive for covid-19 det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De smittede er fundet blandt 127.711 pcr-test. Det er de test, hvor man bliver podet i halsen.

Sammenholder man antallet af prøver med bekræftede tilfælde, får man positivprocenten. Lørdag er den på lidt over 26 procent.

Det vil sige, at lidt over hver fjerde test det seneste døgn har været positiv.

Det seneste døgn har 399 personer, der er blevet indlagt på hospitalet, haft corona. Det samlede antal indlagte med coronavirus falder med 69 til 1546.

På landets intensive afdelinger er der 37 personer, der har corona, hvilket er fire personer flere end fredag.

14 af patienterne på intensivafdelingerne får hjælp til at trække vejret med en respirator. Det er én mindre end fredag.

På baggrund af indlæggelsestallene mener Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, at coronasituationen fortsat ser "rigtig fin ud" i Danmark.

- Der er fortsat smitte i samfundet, men det giver ikke anledning til voldsom sygdom. Så jeg synes ikke, at vi skal være bekymret.

Til gengæld kan de over 1500 indlagte med coronavirus godt mærkes på hospitalerne.

- Det giver helt sikkert en udfordring med at få isoleret de smittede patienter, siger Christian Wamberg.

Han fortæller videre, at hospitalsvæsenet er ramt af mange smittede medarbejdere.

- Og så er der den her pukkel, vi skal til at have kigget lidt på, som så bliver næste udfordring for hospitalsvæsenet, siger han.

Der er taget 45.749 kviktest - antigentest - men de tæller ikke med i den samlede opgørelse på grund af for stor usikkerhed med resultatet.

Blandt de 33.304 smittede er der 1837 reinfektioner. Det er personer, der tidligere har fået bekræftet corona mindst én gang før. 31.467 personer har fået bekræftet corona for første gang.

28 personer er det seneste døgn døde med corona. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de er døde af corona.

En femårig dreng er død, efter at han i tre døgn har været fanget i en brønd i en afsides landsby i det sydlige Afghanistan.

Det skriver en højtstående rådgiver for Taliban-bevægelsens indenrigsminister i et tweet fredag. Flere af hans kolleger oplyser det samme.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at lille Haidar er blevet taget fra os for evigt, skriver rådgiveren Anas Haqqani.

En talsmand fra det lokale politi oplyser, at drengen kæmpede for livet, da redningsfolk nåede frem til ham.

- I de første minutter efter redningsaktionen trak han vejret, og lægerne gav ham ilt. Da de bar ham hen mod helikopteren, mistede han livet, siger talsmanden Zabiullah Jawhar til nyhedsbureauet AFP.

Drengen faldt tirsdag ned i den cirka 25 meter dybe brønd.

Han blev efterfølgende forsøgt reddet med et reb, men han sad fast i omkring ti meters dybde på vej op af brønden.

Ifølge drengens bedstefar faldt drengen ned i brønden, da han forsøgte at hjælpe med at grave et borehul i den tørkeramte landsby.

Landsbyen ved navn Shokak ligger i Zabul-provinsen cirka 400 kilometer sydvest for den afghanske hovedstad, Kabul.

Situationen i Afghanistan har udspillet sig under to uger efter en lignende situation i Marokko. Her var en femårig dreng i dagevis fanget i en 32 meter dyb brønd. Det lykkedes ikke at redde drengen.

Både i Afghanistan og Marokko forsøgte redningsfolk at grave en tunnel parallelt med brønden for at gennemføre en redningsaktion.

Politiet i den canadiske hovedstad, Ottawa, kommer nu med en alvorlig advarsel til demonstranter i byen: Flyt jer, inden vi fjerner jer med tvang.

Demonstranter har i mere end en uge parkeret lastbiler og andre køretøjer på strategiske steder i Ottawa for at lamme byens infrastruktur.

Fungerende politichef i byen Steve Bell siger, at politiet har bolstret dets ressourcer og klargjort planer om at rydde demonstrationer.

- Til dem, som deltager i de ulovlige demonstrationer: Hvis I ønsker at forlade dem på jeres egne præmisser, så er det nu, I skal gøre det, siger politichefen.

Lastbilchaufførerne, som demonstrerer, er utilfredse med den canadiske regerings vaccinekrav.

Kravet gælder nemlig blandt andre lastbilchauffører, som krydser grænser mellem de canadiske provinser og mellem USA og Canada.

Pat King er en af mændene bag demonstrationerne.

- Jeg går ingen vegne, siger han.

- Mine skattekroner har betalt for, at jeg kan være her.

Canadisk politi har endnu ikke været nødsaget til at fjerne demonstranter med magt, men har tyet til bødestraf ved fire grænseovergange mellem USA og Canada.

Blandt andet ved broen Ambassador Bridge gav chaufførerne anledning til stor irritation for den canadiske regering.

Med lastbiler blokerede demonstranterne grænseovergangen, som normalt faciliterer en fjerdedel af al handel mellem de to lande.

Blandt andet her formåede politiet dog at få ryddet demonstrationerne med trusler om bøde og tremmerusken.

En anden demonstrant, Chris Dacey, fortæller, at han har deltaget i demonstrationerne hver dag, siden de startede 28. januar.

Han opfordrer folk til at forholde sig i ro og stå fast.

- Selv hvis politiet eskalerer situationen, gør vi ikke.

- Vi kommer ikke til at svare igen på nogen form for aggression. Vi bliver her, indtil premierministeren (Justin Trudeau, red.) kommer og snakker med os, siger Dacey.

Omkring 400 køretøjer er parkeret uden for den canadiske parlamentsbygning.

Premierminister Justin Trudeau erklærede mandag nødretstilstand for at få lovgrundlaget på plads til at stoppe demonstrationerne.

- Blokaderne og besættelserne er ulovlige. De udgør en trussel mod vores økonomi, forholdet med vores handelspartnere og tilgængeligheden af essentielle varer som fødevarer og medicin. De udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, siger han torsdag.