Et flertal i Folketinget vil hjælpe de 100.000 patienter, der har fået udskudt deres operation på grund af corona og sygeplejerskestrejken.

Regeringen vil gerne samle regningen op, men er ikke kommet med et prisoverslag. Venstre siger nu, at partiet er villig til at afsætte en milliard kroner i en ny forårspakke.

- Der er simpelthen alt for mange mennesker, som står på venteliste i øjeblikket.

- Folk venter på at få operationer for deres bevægeapparat, syn eller andre ting, som virkelig er generende for folk, og som gør, at de ikke kan passe deres arbejde og i værste fald er invaliderende, siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han foreslår, at pengene findes i coronapengekassen.

I december blev Folketingets partier enige om en milliard kroner i en ekstraordinær vinterpakke. Beløbet skulle bidrage til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på landets sygehuse.

Regionerne delte efterfølgende pengene mellem sig og skulle så forhandle med fagforbundene om fordelingen af beløbet. Venstre forestiller sig samme procedure.

Sygehusvæsnet er ikke bare presset af flere coronasmittede, men også af, at kapaciteten er under pres.

Regering åben for private aktører

Venstre foreslår en ny milliard, fordi det var det, man blev enig om sidst.

- Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er under massivt pres og har været det i lang tid. Der bliver løbet hurtigt. Hvis vi skal have puklen væk, er vi nødt til at tilføre flere penge.

- Vi vil gerne lave en forårspakke, hvor vi tilfører en milliard kroner, som man kan bruge som tillæg til at tage ekstra vagter på sygehuse eller udnytte kapaciteten på privathospitaler og speciallægeklinikker, siger Ellemann.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, synes det lyder som et fornuftigt beløb.

- En milliard er forholdsvis mange penge. Problemet bliver at skaffe personale nok. Vi har simpelt hen behov for at, at vi får oprustet her og nu, så vi kan komme ud over de her 100.000 her og nu, siger Per Larsen.

Regering åben for private aktører

Regeringen er åben over for at inddrage private aktører, når det gælder om at få fjernet puklen af operationer efter covid-19.

Siden sygeplejerskekonflikten blev stoppet ved lov i sommer, har en del ansatte forladt faget.

De tilbageværende er langt mindre tilbøjelige til eksempelvis at tage overarbejde eller at være fleksible i forhold til vagtplaner.

Regeringen har allerede meddelt, at staten skal betale for at nedbringe ventelisten. Det kritiserer Venstre for ikke at være nok.

- Det har en effekt at lægge pengene på bordet snarere end at sige, at man vil samle regningen op bagefter, siger Ellemann.

Det står generelt endnu værre til med verdens demokratier i år, end det gjorde sidste gang, tænketanken Economist Intelligence Unit (EIU) gjorde status.

Tænketanken er tæt forbundet med magasinet The Economist og tager hvert år temperaturen på verdens demokratier i sit demokratiindeks.

I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter

Rapporten fra Economist Intelligence Unit

Selv om Danmark er kravlet op fra en syvendeplads til en sjetteplads, er det stadig det lavest rangerede land i Skandinavien.

Norge indtager førstepladsen i verden, mens Finland har tredjepladsen, og Sverige har fjerdepladsen.

Ud over de to skandinaviske naboer og Finland ligger både New Zealand og Island over Danmark med henholdsvis en anden- og en femteplads.

Bagud på borgerrettigheder

Sammenligner man Danmark med dets to skandinaviske naboer, er der især tre punkter, der slår ud.

Det er blandt andet "regeringens velfungeren", hvor Danmark scorer lavere end både Sverige og Norge.

Her går tænketanken blandt andet i dybden med, om regeringens virke er åbent og transparent med offentlig adgang til information - samt en række andre spørgsmål.

Det fremgår ikke af EIU's rapport, præcist hvordan Danmark har scoret på de enkelte spørgsmål.

Danmark er også bag Norge og Sverige, hvad angår borgerrettigheder. Her tager EIU blandt andet temperaturen på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.

Bagud i alle kategorier

Også den politiske kultur i Danmark får lavere point end i Norge og Sverige.

Her måles det blandt andet, hvor mange i befolkningen der foretrækker mere teknokratiske regeringer, og om regeringen formår at vedligeholde en offentlig orden.

Danmark ligger altså bag både Norge og Sverige i alle kategorierne - omend forskellen er på mindre end ét point ud af ti.

Coronapandemien er udemokratisk

Kigger man længere ud i verden, er der dårligt nyt.

Ifølge EIU er andelen af verdens befolkning, der lever i en eller anden form for demokrati, faldet fra 49,4 procent til 45,7 procent.

I rapporten skriver EIU, at det især er coronapandemien, som har haft en negativ effekt på verdens demokratier. Både på grund af de restriktioner, som folk har levet under, men også på grund af den polarisering, som er opstået under pandemien.

- I mange lande har pandemien skabt dybe kløfter mellem dem, som foretrækker forsigtighedsprincippet og ekspertdrevne beslutninger, og dem, som foretrækker en mindre normativ tilgang og mere frihed fra statslig indblanding, står der i rapporten.

En banebrydende ny teknologi har givet tre mænd førligheden tilbage ved hjælp af et lille implantat indopereret i rygmarven, viser nyt studie. Via Politiken. De tre patienter, som var lammet fra benene og nedefter, er blevet i stand til at stå, gå, svømme og cykle igen, viser et nyt studie, som blev offentliggjort i mandags […]

En epidemi med både den almindelige sæsoninfluenza og covid-19.

Det var, hvad Sundhedsstyrelsen ”forventede – eller i hvert fald frygtede” - da vicedirektør Helene Probst i august i et interview med TV 2 oplyste, at Sundhedsstyrelsen blandt andet af den grund anbefalede influenzavaccination af de to- til seksårige.

Men med knap halvanden måned tilbage af dette års influenzasæson, der starter i oktober, er antallet af tilfælde nærmest lig nul.

Faktisk skraber grafen over antallet af tilfælde bunden. Ligesom det var tilfældet sidste år.

- Normalt på det her tidspunkt er vi i fuld gang med sæsonen, og i år ser vi stort set ingen influenza. Næsten lige så lidt som sidste år, hvor den nærmest udeblev. Det er igen ret usædvanligt, siger Lasse Vestergaard, der er afdelingslæge i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Få tilfælde trods massiv testning

I en ”normal” sæson begynder antallet af tilfælde langsomt at stige i december og derefter at tage fart omkring årsskiftet og ind i januar.

Men i skrivende stund er der samlet kun konstateret 469 tilfælde af A- og B-influenza. Og det på trods af, at der i år er blevet testet massivt for influenza - meget mere end nogen andre år.

Og der er mere godt nyt. For ifølge Lasse Vestergaard vil en epidemi med influenza - på trods af ophævelse af alle restriktioner - næppe nå overhovedet at komme i gang.

- Det begynder at se lovende ud, siger han.

SSI forudsagde normal eller mild sæson

Men faktisk vurderede eksperterne hos SSI allerede i september - og i modsætning til Sundhedsstyrelsen og flere andre eksperter – at influenzasæsonen 2021-2022 "meget vel kunne blive normal eller mild".

Det er der flere årsager til – en af dem skal blandt andet findes i de mange gode vaner, som danskerne har lært under pandemien med coronavirus.

- Vi så, hvor effektive restriktionerne og de gode vaner var i sæsonen sidste år, hvor influenza nærmeste udeblev. Og med en så kraftig effekt forudså vi, at det meget vel også ville gøre sig gældende i dette års influenzasæson, siger Lasse Vestergaard.

Dertil kommer flere andre forhold: For eksempel at Danmark i år havde indkøbt et rekordstort antal influenzavacciner, og at myndighederne i år ville anbefale vaccination af de to- til seksårige, der normalt er små smittebomber, når det gælder influenza.

- Og selv om tilslutningen til vaccination af denne gruppe er meget lavere, end vi havde regnet med, så er næsten en tredjedel af de mindre børn blevet vaccineret.

Samtidig er rekordmange af de ældre i år blevet vaccineret mod influenza, det har været en mild vinter, og heller ikke vores nabolande har været ramt af mange influenza-tilfælde.

Ét forhold har SSI dog ikke taget med i vurderingen: Nemlig at flere voksne i år ville være mere modtagelige for at blive smittet med influenza, fordi ingen blev udsat for virussen sidste år.

- Den her teori om, at voksne er helt ubeskyttede, fordi de ikke havde influenza sidste år, er ikke helt korrekt. Voksne mennesker taber ikke fuldstændig deres immunitet over for influenza på to sæsoner, siger han.

Vi skal huske alt det, vi har lært

Den anden vinter med covid-19 har altså på trods af eksperter og myndigheders bange anelser banket antallet af influenza-tilfælde i bund.

Og det skal vi lære af, siger Lasse Vestergaard.

- Vi har virkelig set, hvad blandt andet god hygiejne og afstand kan gøre i forhold til andre virussygdomme Det gælder også at blive hjemme, når man er syg – det kan en øget fleksibilitet med hjemmearbejde også hjælpe med til, siger han.

Det har været en broget og bevægende dag i nyhedsbilledet, som også bød på en historisk dansk OL-sejr i ishockey.

Det afspejler sig også i udvalget af historier i dagens overblik.

Velkommen til.

To mænd sigtet for drab i sag om savnet 22-årig kvinde

Efter dage med uvished skete der onsdag et gennembrud i sagen om den savnede Mia Skadhauge Stevn.

Hun har været efterlyst siden sin forsvinden søndag morgen, hvor hun blev set stige ind i en mørk personbil, som siden har været i centrum for intens efterforskning.

To 36-årige mænd er anholdt og sigtet for drab i sagen om den 22-årige sygeplejestuderende.

Politiet kom på sporet af de mordmistænkte blandt andet på baggrund overvågningsbilleder samt masser af henvendelser fra borgere i området.

De drabssigtede fremstilles torsdag formiddag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Dronning Margrethe smittet med coronavirus

Dronning Margrethe er tirsdag aften blevet testet positiv for covid-19.

Den 81-årige regent har kun milde symptomer, oplyser Kongehuset.

Dronning Margrethe skulle ellers onsdag have været afsted på vinterferie til Norge, men ferien er nu aflyst, og dronningen opholder sig i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Dronningen er blevet vaccineret tre gange mod coronavirus. Senest i november. Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittet med virusen.

Vaccinationscentre står tomme

For kort tid siden herskede der febrilsk travlhed og aktivitet på landets vaccinationscentre. Men billedet har ændret sig drastisk, og nu skal mange af de ansatte vaccinatører til at se sig om efter et nyt job, fordi der er overkapacitet.

Inden månedens udgang skal de private vaccinecentre lukke, oplyser Copenhagen Medical.

I Region Hovedstadens vaccinecentre er der også langt mellem dem, der ruller ærmerne op for at modtage et stik.

En del af forklaringen er de høje smittetal, som gør, at mange ikke kan få deres vaccine lige nu. Der skal gå 30 dage fra du har været smittet, før du kan blive vaccineret.

Rusland advarer USA mod at "gøre noget dumt"

Rusland anser det som en provokation, at Ukraine skulle have anmodet USA om THAAD-missilforsvarssystemer.

Det fortæller den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, ifølge nyhedsbureauet RIA.

Ifølge medieberetninger vil Ukraine have dem opsat ved byen Kharkiv, der er blevet udpeget som et af flere mulige mål under en russisk invasion.

Rusland har officielt opfordret USA til at søge en løsning ad diplomatisk vej og "ikke gøre noget dumt" i den komplicerede konflikt, du kan læse mere om her.

Berlingske taber sag om tegning af Den Lille Havfrue

Mediekoncernen Berlingske skal til lommerne med godtgørelse til 300.000 kroner til arvingerne for billedkunstneren Edvard Eriksen, som i sin tid skabte turistmagneten Den Lille Havfrue ved Langelinie.

Berlingske bragte i maj 2019 en dyster tegning af en havfruefigur. Figuren havde samme positur som skulpturen Den Lille Havfrue, men havfruen havde et zombielignende ansigt med røde øjne, og hun holdt et flosset Dannebrog.

Men tegningen var ulovlig, fordi den er et brud på ophavsretsloven. Landsretten har dermed lagt sig på linje med Byrettens afgørelse fra efteråret 2020.

***

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, Freddy Lippert, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning efter 11 år på posten. Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver regionsdirektør Jens Gordon Clausen, at den fremtidige organisering skal ses i lyset af, at Region Hovedstadens Akutberedskab går ind i en ny vigtig fase.

- Akutberedskabet står i øjeblikket i en periode med store omstillinger. Vi skal etablere en helt ny ambulancetjeneste, og der er stort fokus på videreudvikling af opgaver omkring Akuttelefonen 1813 og sundhedsfaglige 112-opkald, siger han.

Han påpeger, at det derfor er naturligt at tilføre "nye kræfter" til direktørposten.

Belastende sager

Akutberedskabet er hjemsted for blandt andet akuttelefonen 1813 og vagtcentralen, som modtager borgernes 112-opkald, når de bliver viderestillet fra alarmcentralen.

I flere måneder har Akutberedskabet imidlertid været centrum i flere belastende sager.

I en række artikler i Berlingske i oktober og november sidste år fortalte 30 anonyme nuværende og tidligere medarbejdere på vagtcentralen, at de var bekymrede for lange svartider på telefonerne. Dengang kaldte Akutberedskabet det selv for "mistede opkald", der opstår ved, at vagtcentralens sundhedsfaglige medarbejdere må lade 112-opkald vente, mens de er i gang med et andet.

Medarbejderne frygtede, at svartiderne havde fået - eller ville få - store konsekvenser for borgere i nød.

En række fratrædelser

Men det stopper ikke der.

Det tager nemlig alt for lang tid for hovedstadens borgere at komme igennem til akuttelefonen 1813, da bemandingen på akuttelefonen er på et "kritisk niveau", som Region Hovedstadens sundhedsudvalg erkendte i november sidste år.

15 medarbejdere og tre tidligere ledere på akuttelefonen 1813 fortalte desuden om frygt for at komme i unåde hos cheferne og kritiserede deres ledelsesstil.

Efter afdækningerne fratrådte enhedschefen for Region Hovedstadens Vagtcentral og Akuttelefonen 1813, Marie Baastrup, sin stilling 18. november 2021.

Fire dage senere 22. november fratrådte vicedirektøren i akutberedskabet, Trine Mottlau, sin stilling.

Ny mand på posten

Og nu stopper direktøren altså.

- Jeg vil gerne takke Freddy Lippert for hans store indsats med at opbygge og udvikle Akutberedskabet til glæde for vores borgere i hele regionen, skriver Jens Gordon Clausen i pressemeddelelsen.

Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har konstitueret en ny mand på posten i overdragelsesperioden.

Det er Jonas Egebart, som fra i dag er direktør for akutberedskabet. Han kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital.

Freddy Lippert selv ser nu frem til at bruge sin erfaring og viden inden for andre sundhedsfaglige områder, skriver Region Hovedstaden.

To skranker i store, hvide telte står klar i vaccinationscenteret i Fælledparken i København.

Bevæbnet med stregkodescannere og iført blå veste og mundbind venter centerets ansatte på at tage imod folk, der skal vaccineres.

Der er 25 medarbejdere dagligt. Før stod 300 ansatte klar hver dag.

En af dem i blå veste, som er tilbage, er Awrang Zaib Hakimi, der arbejder for selskabet Copenhagen Medical og har været med til at vaccinere danskerne siden 2. december 2021.

- Jeg er glad for, at jeg har været med til at hjælpe mit samfund, siger han med et stort smil på læben.

Men der er gabende tomt tirsdag ved frokosttid med undtagelse af en håndfuld unge mennesker og en ældre herre, der alle sidder til observation.

Foran dem er et tv, hvor vinter-OL kører, mens to ansatte sidder med et arsenal af vand og juice klar.

Det er ikke længe siden, at op mod 10.000 borgere dagligt trådte gennem teltåbningen og slæbte mudder og jord med ind på de grå klikgulve af plastik. I alt har 120.000 mennesker fået en vaccine her. Nu kommer der kun et par hundrede om dagen.

Selvom der ikke længere er meget at se til, er Awrang Zaib Hakimi glad for at være der lidt endnu. For snart forventer han at blive arbejdsløs.

Inden månedens udgang skal de private vaccinecentre nemlig lukke, oplyser Copenhagen Medical.

Tydelig overkapacitet

I Region Hovedstadens vaccinecentre er der også langt mellem dem, der ruller ærmerne op for at modtage et stik.

Mens de private vaccinationscentre snart lukker, er der i de regionale centre som det på Baldersgade på Nørrebro ikke udsigt til at pakke sammen foreløbigt.

Medarbejdernes kontrakt løber indtil videre til slutningen af marts, fortæller driftsleder Tina Barsøe.

Her står uniformerede sygeplejersker og andre med sundhedsfaglig baggrund klar til at modtage 2500 borgere om dagen.

- Men det er klart, at lige nu er der ikke så mange, der skal vaccineres længere, siger Tina Barsøe.

Hun er anæstesisygeplejerske med omkring 20 års erfaring fra Rigshospitalet, men har siden 1. januar 2021 været en del af Region Hovedstadens vaccineindsats.

- Det er tydeligt, at der er overkapacitet lige nu, men vi er også en del af beredskabet, siger hun og tilføjer:

- Det er nogle andre end mig, der skal beslutte, om vi skal holde åbent. Men jeg synes stadig, at det giver mening at komme på arbejde.

En forklaring på, at så få lader sig vaccinere disse dage, kan være, at mange er blevet smittet med coronavirus de seneste uger, og at de derfor ikke kan få deres vaccine lige nu, mener Tina Barsøe.

For der går 30 dage, fra man har været smittet, før man kan få sit næste vaccinestik.

- Jeg synes, at det giver mening at vente lidt, så de sidste kan få deres stik, siger hun om en mulig lukning.

Skal helst være sundhedspersonale

Tina Barsøe har tidligere stået i spidsen for vaccinationscenteret Bella Center, der var et af landets største med 720 ansatte.

Hun ved om nogen, hvad det kræver at bygge et vaccinationscenter op fra bunden.

- Det er en lang proces at ansætte folk, finde lokaler til rådighed og indhente udstyr og vacciner, siger hun.

Hun understreger dog, at det ikke har været svært at rekruttere. Tværtimod har mange kontaktet hende og sagt, at de gerne vil arbejde på vaccinecentrene, selvom lønnen følger overenskomsterne for de respektive fag.

- Jeg kan mærke, at folk finder det meningsfuldt at være her. Så nu, hvor vi begynder at skalere ned, siger mange, at de gerne vil blive.

I øjeblikket har vaccinationscenteret på Baldersgade 90 fastansatte og 500 andre, der er løst tilknyttet og på timeløn. Tidligere havde de 120 fastansatte.

Mens de private vaccinationscentre ansætter vaccinatører meget bredt, har man i regionalt regi valgt, at kun personer med sundhedsfaglig baggrund må give vaccinerne.

- Det handler om erfaring og patientsikkerhed. De skal kunne håndtere, hvis noget går galt, og så skal de også kunne håndtere vaccinerne efter krav, siger Tina Barsøe.

Til gengæld hyrer man fra en lang række fag såsom luftfart og restaurationsbranchen til de øvrige funktioner i centrene.

Klar til at bygge op igen

I februar var der mellem 100 og 400 personer landet over, der dagligt påbegyndte vaccination. Derudover er et par tusinde blevet færdigvaccineret eller har fået 3. stik dagligt.

Der er i skrivende stund 95 vaccinationscentre landet over.

Vaccinecenteret på Baldersgade ved ikke, om deres kontrakt bliver forlænget ved udgangen af næste måned, eller om de skal lukke.

Men selv hvis de lukker, og der en dag igen er behov for vaccinecentrene, vil Tina Barsøe være villig til igen at bygge centrene op, siger hun.

- Noget, vi manglede i januar 2021, det var forberedelsestid. Forhåbentlig kan vi få mere af det, hvis det skal ske igen, siger hun.

Også Awrang Zaib Hakimi fra Copenhagen Medicals vaccinecenter er klar til at tage tjansen endnu engang, hvis deres center genåbner.

- Hvis de ringer, så kommer jeg med det samme og arbejder her igen. Jeg vil gerne hjælpe, siger han.

55.120 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn ifølge Statens Serum Institut. Det er det højeste smittetal i en uge.

Det betyder også, at mere end to millioner danskere nu har været smittet med coronavirus.

Antallet af indlagte er steget med 17 til 1332 samlet, og 21 personer er døde med virussen siden tirsdag.

Ud af de 55.120 smittede har 3262 været smittet før.

De positive prøver er fundet blandt 177.917 pcr-tests. Positivprocenten ligger på 30,98 procent, hvilket er lidt lavere end tirsdag, hvor den lå på 31,78 procent.

Antallet af indlagte på landets intensivafdelinger er faldet til 34. Tirsdag var antallet 39.

Netop antallet af intensivpatienter sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag sidste uge, at han fokuserer på i stedet for at fokusere på daglige smittetal.

Smitte knækket i hovedstadsområdet

Selvom antallet af smittede er steget på landsplan, ser det ud til, at smittebølgen ser ud til at være knækket i hovedstadsområdet, hvor incidenstallet er faldet. Samtidig er incidenstallet steget i Jylland.

Incidenstallet er antallet af smittede per 100.000 indbyggere.

- Bølgen ser ud til at være knækket i hovedstadsområdet, mens der fortsat er nogle, som virus kan bide på i Jylland, siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, til Ritzau.

Det skyldes, at smitten tidligere har været høj i hovedstadsområdet, mener hun.