Hun havde egentlig fået klagen afvist. Men efter Lærke Havemans sag om en fejlslagen ankeloperation har været beskrevet hos både TV 2 og Radio4, er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vendt på en tallerken.

De genoptager nu hendes klage over kirurgen Kenth Esbensen.

Det sker, selvom nævnet for mere end et år siden slog fast, at der ikke var anledning til at kritisere kirurgens behandling af Lærke Haveman.

- Jeg tænkte: 'Shit, hvor er det fedt'. Det er jo det, jeg altid har håbet på ville ske. Men disciplinærnævnet er jo øverste instans, og der er ikke andre steder at gå hen, så jeg troede ikke, at det ville ske, siger Lærke Haveman.

Kirurgen Kenth Esbensen blev i sidste uge kendt i den brede offentlighed, da det kom frem, at han er hovedperson i en sag, hvor hundredvis af patienter har fået lavet en yderst kontroversiel ankeloperation. En operation, der ifølge eksperter burde have været meldt som eksperimentel behandling.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

Lærke Haveman er én af de patienter.

Skulle Lærke overhovedet være opereret?

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en uvildig myndighed, som kan udtale kritik af eksempelvis læger og samtidig foreslå sanktioner af lægen. Men to gange havde de afvist Lærke Havemans sag mod Kenth Esbensen.

I et skriv til Lærke Haveman erkender disciplinærnævnet nu, at de aldrig tog stilling til, om der overhovedet var grundlag for at operere hende. Selv kalder nævnet det for en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

Nævnet overså, at Kenth Esbensens vurdering af scanningsbillederne af anklen var direkte modstridende med radiologens vurdering. Radiologen vurderede, at Lærke Havemans ledbånd var intakte, men Kenth Esbensen mente, at de var revet over.

Derfor lavede han den kontroversielle operation på Lærke Haveman - men uden succes. Siden fulgte han op med en re-operation af anklen, og i dag lever den 23-årige kvinde med nedsat bevægelighed i hendes venstre ankel, og hun har mistet følelsen i store dele af sit venstre ben.

- Alle de andre ankelspecialister, som jeg har været ved siden, har alle sagt til mig, at jeg aldrig skulle have haft den operation. Derfor gav det absolut heller ingen mening, at de afviste mine klager, siger Lærke Haveman.

Nævnet har kendt til det siden december 2020

I december 2020 forsøgte Lærke Haveman at få genåbnet klagen. Dengang havde en speciallæge fra Patienterstatningen vurderet, at hun var opereret uden grund og noteret uenigheden mellem Kenth Esbensen og radiologen. Det sendte hun så videre til disciplinærnævnet.

Blot ni dage senere kom afvisningen, da nævnet ikke vurderede, at der var ”nye og væsentlige oplysninger”.

Det er de selvsamme oplysninger, der nu et år senere er grunden til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns erkendelse af en ”væsentlig sagsbehandlingsfejl”.

- Jeg har absolut ingen tillid til systemet. De afviste mig første gang, og nu - efter det har været i medierne - så vupti kommer de pludselig på nye tanker. Det er da påfaldende, og for mig kan det jo nærmest virke som om, at det er disciplinærnævnet, der er til fare for patientsikkerheden, når de først tager sager alvorligt, efter de har været beskrevet i medierne, lyder det fra Lærke Haveman.

Ekspert: Kirurg bør få kritik

Det er ikke kun de ankelspecialister, som Lærke Haveman har mødt undervejs, der bakker hende op. Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, er heller ikke i tvivl.

- Det er en forkert afgørelse, hvis man lægger vægt på, at der i journalen står, at der er indikation for at gennemføre et indgreb, og MR-scanningerne viser noget andet. Det skal i de sager føre til kritik. Hvis ikke af behandlingen, så af den måde, der er journalført på.

Siden 2004 og frem til januar 2021 har den omstridte kirurg haft 22 sager i disciplinærnævnet. TV 2 og Radio 4 er ikke bekendt med, hvor mange af disse sager der omhandler ankeloperationen.

Kent Kristensen mener, at hvis der er lignende sager i bunken, hvor kirurgen ikke er enig med radiologen, bør nævnet også genoptage dem.

Disciplinærnævn vil ikke forklare sig

Kenth Esbensen har ikke ønsket at kommentere udviklingen i klagesagen mod ham. Da TV 2 i sidste uge interviewede ham, lagde han dog ikke skjul på, at han ikke havde meget til overs for hverken de kolleger, der kritiserede ham, eller radiologerne, der kiggede på scanningsbillederne.

- Noget af problemet er, at de her mange skeptiske mennesker, de kan jo ikke – åbenbart – kigge på en MR-scanning ordentligt, lød det fra Kenth Esbensen, inden han gjorde det klart, at han i årevis har været bedre end radiologer til at kigge på scanningsbillederne.

TV 2 og Radio4 har forsøgt at få et interview med Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn men uden held.

Vi ville gerne spørge til Lærke Havemans sag og samtidig spørge om nævnet ikke burde genoptage alle klagesager rettet mod Kenth Esbensen, set i lyset af sagen og Kenth Esbensens tidligere udtalelser til TV 2 og Radio4. Lizzi Jakobsen, som er direktør for Styrelsen for Patientklager, der sekretariatsbetjener nævnet, har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Patienterstatningen vurderer overfor Radio 4 og TV 2, at 33 patienter har fået udført operationen, uden at der kunne findes en dokumenterbar, lægefaglig grund til indgrebet.

30 af patienterne er opereret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mens de sidste fem er blevet opereret på andre hospitaler i hovedstadsområdet. Fælles for kirurgerne bag de 35 ubegrundede operationer er, at de alle har alle været kolleger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Af tidligere artikler har det fremgået, at tallet var 40 patienter, men Patienterstatningen har efterfølgende nedjusteret deres egne tal.

Du kan høre andet afsnit af Radio 4's program om sagen hér.

Den uge, hvor Joe Bidens popularitet toppede, gled hans sko på trin nummer otte.

Folkens, det er en prøvelsernes tid

Joe Biden, USA's præsident, 20. januar 2021

Præsidenten var på vej op ad den røde løber på trappen til Air Force One, da hans fødder snød ham hele tre gange, så han måtte ned på knæ, mens verden holdt vejret i et kort sekund.

Det var sidst i marts 2021, den 78-årige Joe Biden havde kun været præsident i 62 dage, og der var stadig meget, han skulle nå.

Over 55 procent af vælgerne syntes, han gjorde et godt stykke arbejde, og han havde levet op til et af de helt store ønsker, som mange af hans vælgere havde haft, da de stemte på ham i 2020.

Han var ikke Donald Trump.

Håbet

De første to måneder som præsident havde Joe Biden hverken kastet sig ud i diskussioner om folkemængders størrelse, fornærmet Australiens premierminister eller givet liv til begrebet "alternative fakta".

Til gengæld havde Joe Biden politisk flertal i begge kamre i USA's kongres og en ambitiøs plan for, hvor USA skulle hen.

Er vi situationen voksen, og kan vi mestre den sjældent vanskelige tid?

Joe Biden, USA's præsident, 20. januar 2021

Og der skulle mere end et enkelt styrt på en trappe til at svække amerikanernes tillid til den 78-årige præsident.

Men i det første år af præsidentperioden blev Joe Bidens opbakning i befolkningen aldrig større, end den var i den uge, hvor han faldt på trappen.

I dag er han en lige så upopulær en præsident som Donald Trump var, og han sammenlignes med Jimmy Carter, som tabte præsidentvalget i 1980 efter én enkelt periode i Det Hvide Hus.

Hvor snublede Joe Biden?

Det så ellers så lovende ud, da Joe Biden kom ud af USA's kongresbygning 20. januar 2021.

Donald Trump var overvundet og havde trukket sig tilbage til sin residens i Florida.

En stor opgave

I sin indsættelsestale gjorde Joe Biden det klart, at landet stod over for store udfordringer, især set i lyset af det stormløb mod kongressen, Donald Trumps tilhængere havde foretaget nogle uger forinden.

- Folkens, det er en prøvelsernes tid. Vi står over for et angreb på demokratiet og på sandheden. Et raserende virus, stigende ulighed, en sviende systemisk racisme, et klima i krise og USA's rolle i verden. Blot én af tingene ville være en stor udfordring, sagde Joe Biden.

Og så stillede han amerikanerne og resten af verden i udsigt, at han ville gå i gang med at løse problemerne.

- Er vi situationen voksen, og kan vi mestre den sjældent vanskelige tid? Vil vi leve op til ansvaret og skabe en ny og bedre verden for vores børn? Det mener jeg, vi skal. Det gør I nok også, og det tror jeg, vi gør, sagde han.

Præsidenten viste hurtigt handlekraft.

Joe Biden fik vedtaget en enorm hjælpepakke på 1,9 billioner dollars, der skulle afbøde konsekvenserne af coronavirus, og i modsætning til sin forgænger foreslog han ikke, at man kunne bruge blegemiddel til at få has på sygdommen.

Den lumske virus

Alligevel spændte coronavirus ben for Joe Biden.

Og så endda på USA's uafhængighedsdag 4. juli.

- For 245 år siden erklærede vi vores uafhængighed fra en fjern konge. I dag er vi tættere end nogensinde på at erklære vores uafhængighed fra en dødelig virus, lød det fra præsidenten, da han holdt tale foran Det Hvide Hus.

Han var tæt på at erklære sejr i krigen mod covid-19.

- Bare tænk på, hvor denne nation var for et år siden. Tænk tilbage på, hvor I var for et år siden. Og tænk så på, hvor langt vi er kommet, sagde Joe Biden.

Imens han talte, var den nye Delta-variant netop begyndt at sprede sig i flere amerikanske stater, og endnu havde ingen hørt om Omikron.

Enhver, der er ansvarlig for så mange dødsfald burde ikke forblive USA's præsident

Joe Biden, præsidentkandidat, oktober 2020

Under valgkampen i 2020 havde Joe Biden selv sat barren for, hvornår en præsident burde træde tilbage på grund af dårlig håndtering af en pandemi.

- 220.000 amerikanere er døde. Hvis I ikke hører andet i aften, så hør dette, lød det fra Joe Biden under afslutningsdebatten 22. oktober lige inden valget.

- Enhver, der er ansvarlig for så mange dødsfald, burde ikke forblive USA's præsident, sagde Joe Biden til Donald Trump.

Under det første år af Joe Bidens præsidentperiode har 425.000 smittede mistet livet – under Donald Trumps sidste år døde der også 425.000.

Scenen sættes til en ydmygelse

Da Joe Biden holdt sin optimistiske tale på USA's uafhængighedsdag, var opbakningen blandt vælgerne stadig på 52 procent.

Ingen kunne vide, hvad fremtiden ville bringe.

Fire dage senere, 8. juli, holdt Joe Biden tale igen.

Denne gang handlede det om situationen i Afghanistan, hvor USA ønskede at trække sine styrker ud.

- At Taliban løber det hele over ende og kommer til at eje hele landet, det er højst usandsynligt, lød det fra præsidenten, som afviste enhver form for sammenligning mellem den tabte krig i Vietnam og krigen i Afghanistan.

- Vi kommer under ingen omstændigheder til at se folk blive løftet fra taget af USA's ambassade i Afghanistan, sagde præsidenten.

Imens Joe Biden talte, var Taliban på vej i offensiven i Afghanistan, og endnu anede ingen, hvor hurtigt Afghanistans regeringshær ville give op.

Tallene styrtdykker

Sidst i juli havde Joe Biden været præsident i et halvt år, og han havde stadig leveret på det meget væsentlige underforståede valgløfte, at han ikke var Donald Trump.

I de første seks måneder havde Joe Biden for eksempel hverken kastet "alle bombers moder" i hovedet på Taliban, skrevet Covfefe på Twitter eller nydt to kugler is, mens alle hans gæster kun fik serveret én.

Der havde godt nok været en enkelt episode, hvor en af præsidentens medarbejdere venligt havde overbragt Joe Biden en seddel, hvor han blev bedt om at fjerne noget, der lignede madrester fra sin hage, men et halvt år inde i præsidentperioden mente over 50 procent af amerikanerne stadig, at Joe Biden gjorde et godt stykke arbejde.

Men så skete der noget med meningsmålingerne.

Den nye smitsomme Delta-variant fik for alvor fat i amerikanerne, og i Afghanistan faldt den ene by efter den anden til Taliban.

Afghanistans hovedstad, Kabul, blev erobret 15. august, hvor opbakningen til Joe Biden for første gang kom under 50 procent.

Det hjalp ikke, da billederne af desperate afghanere klyngede sig til amerikanske fly på vej ud af Kabuls lufthavn og faldt ned fra stor højde gik verden rundt.

Ydmygelsen i Kabul blev endnu værre, da et terrorangreb kostede amerikanske liv.

Ligene af de døde soldater ankom til USA 22. august, og fra den dag var der nu flere amerikanere, som var utilfredse med Joe Biden, end amerikanere der bakkede ham op.

Akilleshælen

Men det skulle blive værre endnu.

På USA's sydgrænse ventede endnu en krise nemlig på den 78-årige præsident.

Mens Joe Bidens øjne havde været vendt mod Afghanistan, var antallet af migranter, som ønskede at komme ind i USA sydfra, på det højeste niveau i 21 år.

I juli havde grænsepolitiet for eksempel mødt 200.000 mennesker, som ville ind.

Noget måtte gøres, og uanset hvordan præsidenten forsøgte at løse problemet, mødte han politisk modstand i sit eget parti.

Enten af politikere, som syntes, hans immigrationspolitik var for slap, eller af dem, som syntes, den var for hård.

Hans folk havde lavet en plan for et "fair, ordentligt og humant immigrationssystem", men i befolkningen var der ikke ret mange, som syntes, Joe Biden havde løst problemet godt.

I en måling fra efteråret 2021 syntes kun 33 procent af amerikanerne, at Joe Biden førte en fornuftig immigrationspolitik, mens 66 procent syntes, den var dårlig.

Kul eller klima?

Joe Biden var dog stadig ikke Donald Trump.

I løbet af sine første ti måneder havde han ikke bygget mur mod Mexico, kaldt Nordkoreas leder for "den lille raketmand", sat gang i en fremtidig mission til Mars eller trukket sig ud af klimaftalen fra Paris.

Til gengæld havde Joe Biden atter tilmeldt USA til klimaaftalen, men da der var topmøde om emnet i Glasgow i november, kom Joe Biden til at trække overskrifter, fordi han tilsyneladende faldt i søvn under talerne.

Joe Biden var gået til valg med en ambitiøs plan for klimaet, og han havde hyret Barack Obamas tidligere udenrigsminister John Kerry til at få sat skub i den grønne omstilling, men den politiske opbakning i USA's kongres var svær at skaffe.

Præsidentens demokratiske parti havde godt nok flertal i Repræsentanternes Hus, men flertallet i Senatet var afhængigt af én enkelt demokratisk senator.

Så Joe Bidens klimapolitik skulle gennem Joe Manchin.

Han er valgt i kulminestaten West Virginia, hvor Donald Trump fik over 68 procent af stemmerne i 2020, og Joe Manchin skulle kunne se sit bagland i øjnene.

Derfor blev det svært for Joe Biden at føre en politik, der var grønnere, end Joe Manchin syntes om.

Pyrrhussejren

Midt i november nåede tilslutningen til Joe Biden ned på under 43 procent.

Selvom præsidenten på dette tidspunkt faktisk havde vundet en stor politisk sejr, lod vælgerne ikke til at belønne ham.

Endelig får vi det gjort

Joe Biden, USA's præsident, 15. november 2021

Og sejren havde ellers været dyr nok.

Den kostede over én billion dollars og gik ud på at lappe hullerne i de amerikanske veje, renovere broer, elkabler og vandledninger, samt forbedre internetdækningen og togskinnerne i USA.

- Endelig får vi det gjort, sagde Joe Biden, inden han underskrev loven 15. november.

- Min besked til det amerikanske folk er dette: Amerika er igen i bevægelse, og jeres liv vil ændre sig til det bedre, lød det fra præsidenten.

Den dyre bacon

Men flere steder i USA syntes folk, at livet ændrede sig til det værre.

Pengene var nemlig blevet mindre og mindre værd, mens Joe Biden havde været præsident, og i november 2021 nåede inflationen op på det højeste niveau siden 1982.

Hvis man sammenlignede med november 2020, var priserne i gennemsnit steget med 6,8 procent.

Prisen på bacon var steget med 21 procent, benzin med 58 procent og brugte biler med 41 procent i forhold til november måned 2020.

Da Joe Biden blev præsident i januar, havde stigningerne kun været på 1,4 procent, hvis man sammenlignede med januar 2020.

Prisstigningerne skyldtes, at der nu atter var gang i USA's økonomi på trods af coronapandemien, men for mange almindelige lønmodtagere steg priserne hurtigere, end lønnen kunne følge med.

I efterårets meningsmålinger mente kun 38 procent af amerikanerne, at Joe Biden håndterede økonomien fornuftigt – det var dårligere, end selv den historisk upopulære Donald Trump kunne præstere efter sit første år på posten.

Truslen fra øst

Som året gik, så det ud til at betyde mindre og mindre, at Joe Biden ikke var Donald Trump.

Han blev ikke beskyldt for at være russisk agent, og han førte ikke private samtaler i enerum med Ruslands præsident Vladimir Putin, som det var sket, da Donald Trump var præsident.

Til gengæld tog store russiske hærstyrker opstilling på grænsen til Ukraine og skabte frygt for en invasion.

USA's rolle som verdens leder blev udfordret, og i december talte Joe Biden med Vladimir Putin i et videoopkald, hvor han gjorde klart, at Rusland ville blive mødt af "økonomiske og andre konsekvenser", hvis Ukraine blev invaderet.

Tropperne forsvandt ikke fra grænsen, og i skrivende stund står de der endnu.

Måske var det Bidens bedste år?

Til november er der midtvejsvalg til USA's kongres, og her risikerer Joe Biden at miste flertallet i et eller begge af kongressens kamre, og dermed får han formentlig endnu sværere ved at få sin politik gennemført.

Og det kniber allerede.

For eksempel har han gennem de seneste måneder forsøgt at skaffe flertal for en enorm lovpakke, der oprindeligt skulle have kostet 3,5 billioner dollars.

Lovpakken hedder Build Back Better, og den var oprindeligt så omfattende, at det var svært at fortælle om alt, hvad den indeholdt.

Der var blandt andet skatterabatter på elcykler, prisloft på insulin og tilskud til reparation af almennyttige boliger, men da CBS News spurgte amerikanerne, om de vidste, hvad den indeholdt, var det kun hver 10., der kunne nævne noget specifikt.

Og da West Virginias senator Joe Manchin fik nærlæst planen, ville han ikke være med til det hele.

I skrivende stund er omfanget reduceret til 1,8 billioner dollars, og det er usikkert, om den bliver til noget.

Da Joe Bidens første år som præsident var gået, mente kun 42,2 procent af amerikanerne, at han gjorde et godt stykke arbejde.

Siden Anden Verdenskrig har kun Donald Trump oplevet dårligere tal efter sit første år på præsidentposten.

Om Joe Bidens store styrke ved valget i 2020 – nemlig, at han ikke er Donald Trump – vil være tilstrækkeligt, hvis han genopstiller som 81-årig i 2024, har vi endnu til gode at se.

Torsdag er det et år siden, at demokraten Joe Biden blev indsat som præsident i USA. I den anledning holder han onsdag eftermiddag lokal tid pressemøde i Det Hvide Hus, hvor han gør status og tager imod spørgsmål fra journalister.

På et spørgsmål om den spændte situation i Ukraine advarer Biden om, at det vil være "en katastrofe for Rusland", hvis landet invaderer nabolandet mod vest.

Det skønnes, at Rusland har opstillet 100.000 soldater i områder, der grænser op til Ukraine. Det sker på et tidspunkt, hvor russerne har krævet, at USA og Nato giver garantier for, at Ukraine aldrig bliver en del af den vestlige forsvarsalliance.

Biden advarer om "store menneskelige tab" for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine.

Vil udløse massiv reaktion

Alligevel forudser den amerikanske præsident, at hans russiske kollega, Vladimir Putin, vil gå ind i Ukraine.

- Mit gæt er, at han vil rykke ind. Han er nødt til at gøre noget, siger Joe Biden.

Han påpeger dog, at en invasion i fuld skala vil udløse en massiv reaktion, der vil være dyr for Rusland og landets økonomi.

På samme pressemøde siger Biden også, at hans første år som præsident har været et år med udfordringer, men også med "enorme fremskridt".

Præsidenten er optimistisk omkring pandemien og siger, at USA nu er et andet sted end tidligere, og at amerikanerne ikke vil se nedlukninger og skolelukninger igen.

Biden anerkender i samme ombæring, at myndighederne burde have gjort mere for at teste tidligere og lover, at der bliver taget hånd om det nu.

- Burde vi have testet mere tidligere? Ja, siger Biden til journalister i Det Hvide Hus.

Han understreger samtidig, at omikronvarianten af coronavirus ikke er årsag til at gå i panik.

Hver morgen mødes personalet på Hvidovre Hospitals kirurgiske sektion i gastroenheden til et fællesmøde.

De starter med at se på, hvor mange sygemeldinger de har. Først finder de ud af, hvilke akutte operationer, der skal foretages, samt hvor mange akutte, der er i kø. Så ser de på, hvilke andre behandlinger, der er på programmet.

Og så begynder de ellers at aflyse opgaver for at få dagen til at hænge sammen.

Sådan beskriver overlæge og kirurg Palle Beck Miliam sin hverdag over for TV 2. For mave-tarm-afdelingen er hårdt ramt af covid-19 blandt lægerne og har været det i ugevis.

- Hvis der er rigtig mange akutte, aflyser vi alt, vi kan aflyse. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. I alle de år, jeg har været læge, har det aldrig været så slemt som nu. Det er blevet for meget, siger den 50-årige overlæge.

Må gå med stomi længere end nødvendigt

De seneste fire uger er antallet af hospitalslæger på landsplan, der har været syge med covid-19 under pandemien, næsten fordoblet.

Tirsdag var det samlede antal steget til 4401, og flere lægeforeninger advarer nu om, at landets sygehuse er under et stort pres.

På mave-tarm-afdelingen i Hvidovre møder omkring 35 læger ind på hver dag. Denne måned er der i gennemsnit tre sygemeldinger hver eneste dag fra læger på grund af corona, fortæller Palle Beck Miliam.

Da det var på sit højeste, var otte læger syge samme dag.

I øjeblikket bliver omkring 16 højtspecialiserede operationer aflyst på afdelingen i Hvidovre hver uge, mens 150 operationer står i kø på en liste, hvor der er et halvt års ventetid, lyder det fra overlægen.

En del af patienterne vil eksempelvis være personer, der skal have tilbagelægning af stomi – altså fjernet stomi og have syet tarmenderne sammen.

- Det er ikke muligt at gennemføre mange af operationerne i øjeblikket, og for nogle kan det betyde, at de må gå rundt med stomi i flere måneder ekstra, siger overlægen.

Det samme er gældende for mange andre patienter med sygdomme, der ikke er akutte, men som skaber gener såsom brok.

- I vores branche er risikoen, at folk dør

Den største frygt for overlægen er mandskabsmangel. Han ser, hvordan flere af hans kolleger bliver presset til deres yderste, og hvor meget det slider på dem.

Men det er ikke kun lægerne, der betaler prisen. I sidste ende er det blandt andre patienten på operationsbordet, det øgede pres kan gå udover, lyder det.

- Forhåbentlig sker der intet for patienterne. Men det er optimistisk. Der er større risiko for at lave fejl, når man er meget stresset. Det er et faktum.

Mange arbejdspladser har oplevet stigende pres og stress under pandemien. Hvorfor er det værre hos jer?

- I vores branche er risikoen, at folk dør. Ingen laver fejl med vilje, men nogen går ned med stress, fordi de er bange for at begå fejl og ikke føler, de kan stå inde for deres arbejde længere.

Desuden bliver flere henvisninger forsinket på grund af personalemangel, og det kan i værste fald betyde, at man ikke opdager kræft tidligt i forløbet, siger overlægen.

Ifølge Pelle Beck Miliam er det et generelt vilkår for læger, at de sætter sig selv i risiko for sygdom. For de går op og ned ad patienterne. Omikron-variantens høje smitsomhed er derfor yderligere problematisk for dem.

Andre mærker også presset

Det er ikke kun afdelingen i Hvidovre, der kæmper med mange sygemeldinger.

Blandt andet har Herlev Hospitals medicinske afdeling og Odense Universitetshospital fortalt TV 2, at de er hårdt ramt på grund af coronasyge læger.

- Normalt har vi et sygefravær blandt vores personale på omkring fire procent, og lige nu er vi altså oppe på mellem fem og ti procent, siger Odense Universitetshospitals lægefaglige direktør, Bjarne Dahler-Eriksen.

Særligt deres kræftafdeling er ramt af smitte, hvor flere ansatte må blive længere på arbejde for at passe på de kræftsyge patienter.

- Vi har heldigvis under både coronaperioden og sygeplejestrejken formået at behandle kræftpatienter og akutte hjertepatienter og andet, der har været livsturende og akut, og det kan vi stadigvæk, siger direktøren.

På grund af den sygdomsramte hverdag ryster Palle Beck Miliam på hovedet af snakken om lempelser af coronarestriktionerne samt tirsdagens beslutning om at genindføre behandlingsgarantien.

For der er ikke lighedstegn mellem, at offentligheden får at vide, de nu kan søge behandling, og at hospitalerne rent faktisk kan behandle dem, siger han.

- Vi kører på maks. Vi kan ikke gøre mere. Man kan godt sætte krav om behandling, men det betyder ikke, at vi kan levere. Politikerne er nødt til at lytte til lægeforeningerne, som siger, at vi er under et stort pres.

Når en kvinde i Danmark fylder 23 år, bliver hun inviteret til den første af mange screeninger for livmoderhalskræft.

Men det er kun hver anden kvinde i 20’erne, der tager imod tilbuddet inden for et år efter den første invitation. Det viser en opgørelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

I 2019 tog 52 procent af kvinderne mellem 23 og 29 år imod tilbuddet. I 2018 var tallet gjaldt det 54 procent.

Den udvikling bekymrer Kræftens Bekæmpelse, fordi livmoderhalskræft er en sygdom, som topper i 30’erne. Og da den som regel er mellem 10 og 15 år om at udvikle sig, er det netop i 20’erne, man skal blive undersøgt for forstadier, understreger overlæge Janne Bigaard.

- Hvis man først opdager celleforandringer, når de har udviklet sig til kræft, kan det betyde, at livmoderen skal fjernes. Dermed risikerer kvinder, at de ikke kan få de børn, de ønsker sig, siger hun.

Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted

Lea Abbednæs, pædagog og kronisk kræftsyg Kronisk kræftsygdom startede i livmoderen

Hvert år konstateres omkring 360 nye tilfælde af livmoderhalskræft. Flere end halvdelen af dem er ikke screenet regelmæssigt for celleforandringer.

I 2011 var pædagog Lea Abbednæs en af de 360 kvinder, som fik livmoderhalskræft.

Hun fik beskeden lillejuleaften. Lægerne havde fundet en fire centimeter stor knude i hendes livmoder. Den lå inde i vævet, så den var ikke blevet opdaget på de screeninger, hun ellers troligt var gået til.

- Det har været nogle hårde år med vilde behandlinger. Jeg har det godt i dag, men det er vigtigt at sige, at det ikke er uden omkostninger. Jeg har bivirkninger hver dag, som jo ikke er noget, man kan se på mig, siger hun til TV 2 Fyn.

Siden 2011 har hun haft to tilbagefald, hvor kræften fra livmoderen har spredt sig til lungerne. I dag er hun kronisk kræftsyg og går til behandling hver tredje uge for at bremse delingen af kræftcellerne.

- Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted.

I bunken med vigtige papirer

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvorfor unge kvinder bliver væk fra undersøgelsen.

Ifølge Janne Bigaard var teorien, at det primært var HPV-vaccinerede kvinder, der ikke reagerede på invitationen. Vaccinen mindsker risikoen for flere kræftformer, herunder netop livmoderhalskræft.

- Men vi kan se, at det i højere grad handler om, at de ikke helt er sikre på, hvad det er. Mange ved ikke, at undersøgelsen kan forebygge kræft, og hvis man er ung og tænker sådan, kan det jo være svært at se, hvorfor det er vigtigt, siger hun.

Undersøgelsen viste også, at kvinderne synes, at screeningen er en god ide, men at de ofte glemmer den, fordi invitationen ryger i "bunken med andre vigtige papirer”.

Det er vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en

Lea Abbednæs, pædagog og kronisk kræftsyg Alternativet er meget værre

Lea Abbednæs kan godt forstå, at nogle kvinder måske tøver med eller ganske enkelt glemmer at gå til lægen for at blive screenet.

- Det er da megaubehageligt at ligge der med stængerne i vejret. Og vi har jo sådan en følelse af at være uovervindelige - særligt når vi er unge. Jeg var 33, da jeg fik det, og det havde jeg da slet ikke set komme.

Men alternativet til at blive undersøgt hos lægen er meget værre, understreger Lea.

- Og selvom jeg har det godt, er det ikke alle, der er lige så heldige. Det er så vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en, for det er også dem, man beskytter ved at passe på sig selv, siger Lea Abbednæs til TV 2 Fyn.

Hjemmetest på vej

Hvert år dør cirka 100 kvinder af livmoderhalskræft, mens flere tusinde kvinder får fjernet celleforandringer, som er i risiko for at udvikle sig til kræft.

For at sikre at flere kvinder opdager celleforandringerne i tide, anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2018, at alle regioner skal tilbyde hjemmeprøver til de kvinder, der efter første påmindelse ikke er blevet screenet hos lægen.

Hjemmetesten kan vise, om der er HPV-virus i livmoderhalsen. Er der det, tilbydes kvinden efterfølgende en test hos lægen for celleforandringer.

Og nu er testkittet på vej. Det siger ledende overlæge på Regionshospitalet Randers Berit Andersen, der er formand for Danske Regioners styregruppe vedrørende screening for livmoderhalskræft, til Ritzau.

- Vi vil rigtig gerne i gang, fordi vi tror, at hjemmeprøver vil få en stor betydning for deltagelsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener overlæge Janne Bigaard, at hjemmetesten er et rigtig fint tilbud. Særligt til dem, der af den ene eller anden årsag kan have udfordringer ved at komme til lægen og blive undersøgt.

- Men de kvinder, der ikke har været hos lægen efter den første invitation, skal se at komme afsted. Udsigten til hjemmetest må ikke blive en sovepude eller en undskyldning for at udskyde, til den er klar, understeger hun.

For mange er januar lig med at spise sundere og at melde sig ind i et træningscenter (som man måske aldrig rigtig får besøgt...). En slags bodsgang efter decembers strabadser med fed julemad.

Flere danskere har også gjort januar ’hvid’ – altså drikker de ikke alkohol i løbet af måneden.

Men det gør ifølge eksperter ikke rigtig nogen forskel for dit helbred, hvis du vender tilbage til fadøllen og rødvinen, så snart kalenderen siger februar.

Velkommen til dagens overblik.

Boris Johnsons kollegaer er skeptiske

Apropos alkohol: Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er i den grad under pres. Det, der startede med en fest i Downing Street 10, hvor gæsterne skulle medbringe egen sprut under en streng lockdown af landet, har udviklet sig til en stor sag, der måske kan koste Johnson premierministerposten.

I dag sad han i parlamentet til den ugentlige spørgetime, og det gik ikke stille for sig. Journalist og forfatter Lone Theils fortæller efterfølgende, at hun ikke har set så heftig en stemning i parlamentet siden de mest voldsomme Brexit-debatter. Hun siger også, at Johnson er mere vingeskudt nu, end da spørgetimen begyndte.

Samtidig er op mod 20 partifæller klar til at erklære mistillid til Johnson ifølge britiske medier. Det er vist det, man kalder en vaskeægte shitstorm.

Antony Blinken i Ukraine

Vi bliver i udlandssporet, hvor situationen i Ukraine fortsat er intens. Så intens, at den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er rejst dertil.

Besøget kommer, mens mange – blandt andre amerikanerne – frygter en russisk invasion af landet.

Anthony Blinken skal onsdag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, for at vise USA's støtte til Ukraine.

Flere vil forkorte isolationsregler

Nok har vi igen i dag sat rekord med smittetal på 38.759, men de blå partier vil lempe isolationskrav. De mangler nemlig medarbejdere ude på arbejdspladserne. Og de står ikke alene med den holdning.

Flere eksperter bakker op. En god idé kunne være at forkorte isolationsperioden til fem eller tre dage, hvis man ikke har symptomer, mener en professor.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og en efterhånden velkendt coronaekspert, mener dog, at det er for tidligt. Vi går nemlig en tid i møde med rigtig mange smittede og dermed endnu flere hjemsendte, hvis vi bare lemper restriktionerne.

Anholdt i lufthavn efter skuddrab

En 28-årig mand er blevet anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Han mistænkes være involveret i sagen om et skyderi i en frisørsalon i Rødovre i december, hvor en 17-årig bulgarsk statsborger mistede livet. To andre blev også ramt af skud.

Han er den tredje, der er blevet anholdt i sagen.

Skyderiet i Rødovre fandt sted dagen efter, at en mand blev skudt og dræbt på Nørrebro i København. Politiet har oplyst, at man arbejder ud fra tesen om, at de to sager hænger sammen og kan kædes til konflikter i bandemiljøet.

Efter skuddrabene i henholdsvis Rødovre og Nørrebro har der også været skudepisoder ved en vandpibecafe på Frederiksberg og i Herlev.

De mest populære navne

Listen over de mest populære navne sidste år er kommet.

Og hvis man hedder Emma, som jeg gør, er man vant til at se sit navn gå igen og igen på popularitetslisterne. Ikke for at det hele skal handle om mig, men jeg kan fortælle, at jeg deler navn med næsten 21.000 andre, der er født efter 1985. Emma er i øvrigt det mest udbredte navn for pigebørn mellem et og ni år. William er det for drengene.

Hvad med dit navn – er det vildt sjældent eller overdrevet udbredt? Tjek både fornavn og efternavn her.

***

Og til sidst lidt datojournalistik: Joe Biden har resideret i det Hvide Hus i et år i morgen. Klokken 22 dansk tid holder han pressemøde, som kan ses på TV 2 NEWS.

Det er det første pressemøde, præsidenten har holdt siden klimatopmødet i Glasgow i starten af november.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger i parlamentet, at de fleste restriktioner mod covid-19 vil blive ophævet i England. Det sker i næste uge.

Det betyder, at folk ikke længere skal bruge mundbind de fleste steder, hvor det har været påkrævet. Folk behøver ikke længere at arbejde hjemme, og man dropper coronapas. Det rapporterer BBC og AFP.

Boris Johnson henviser til, at smitten med varianten Omikron har toppet.

- På grund af den ekstraordinære kampagne med et ekstra stik, kan vi vende tilbage til plan A i England og tillade, at reglerne for plan B udløber, siger han i parlamentet.

Strenge restriktioner

I sidste måned gik England over til Plan B. Dengang var det ifølge Johnson for at kunne stå imod en "flodbølge" af smitte med Omikron-varianten.

De lettelser, som premierministeren har bebudet, ses som en indrømmelse over for hans kritikere.

De er vrede, efter at en serie af afsløringer har vist, at der i Johnsons embedsbolig i Downing Street blev holdt fester, mens resten af England var underlagt strenge coronakrav. Nemlig at undgå kontakt med andre mennesker.

Under spørgetimen i parlamentet onsdag opfordrer oppositionen og et prominent medlem af de konservative, David Davis, Johnson til at træde tilbage.

I en erklæring før mødet i parlamentet bekræftede Johnson, at obligatorisk visning af coronapas i natklubber og ved store arrangementer vil blive ophævet. Men arrangører kan - hvis de ønsker det - forsat kræve at se coronapas.

Skoleelver kan smide mundbind

Fra torsdag skal skoleelever i de ældre klasser heller ikke længere bære mundbind i klasseværelserne.

Johnson siger, at regeringen agter at fjerne kravet til folk om at isolere sig, efter at de er testet positive for covid-19.

132.664 er siden pandemiens start for knap to år siden døde i England med covid-19. Det opgør Johns Hopkins universitet i USA.

Skotland, Wales og Nordirland er omfattet af deres egne coronaregler.