Et flertal i Folketinget ønsker ifølge Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at indføre den såkaldte superliga-model for kultur- og sportsarrangementer.

Således ønsker de blå partier samt Radikale Venstre at tillade 1.500 personer - fordelt i 3 sektioner af 500 - ved indendørs kulturarrangementer.

Det er en væsentlig forøgelse af det loft, regeringen havde lagt op til. Her lagde man op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer indført gældende fra 16. januar.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev på onsdagens pressemøde foreholdt, at der i Folketinget er flertal for at hæve loftet yderligere.

- Jeg synes, at vi skal lytte til branchen og sektorerne, men vi skal samtidig sørge for, at de praktiske løsninger, der laves skal lægge så tæt op af indstillingerne fra eksperterne som muligt, svarede han.

Han oplyste samtidig, at han er villig til at fremlægge forslaget for eksperterne for at få en vurdering af det, men at man skal passe på med at gå for langt væk fra epidemikommissionens indstillinger.

- Der er mange danskere, der føler, at man er blevet epidemiologi, men det er der nogen mennesker, der er uddannet som, så lad os lytte til dem.

Venstres Jan E. Jørgensen, der sidder i Epidemiudvalget, oplyser til TV 2, der skal stemmes om en ny beretning allerede torsdag.

- Processen er, at vi har lavet en beretning, der skal stemmes om, og der er frist allerede i morgen.

Epidemiudvalget har onsdag taget stilling til regeringens indstilling om et loft på 500 gæster i alt ved et kultur- eller sportsarrangement. Den var der ikke flertal imod, og derfor bliver den indført fra 16. januar.

Flertallet bestående af oppositionen og De Radikale vil altså nu lave en beretning, som medlemmerne i Epidemiudvalget senest i morgen skal tage stilling til.

Den beretning vil ifølge Jan E. Jørgensen pålægge regeringen at indstille en model med mulighed for op til tre sektioner med 500 gæster i hver.

- Det vil i sidste ende betyde, at det nye loft på op til 1500 træder i kraft søndag 16. januar.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, har fuld forståelse for, at der er et udbredt ønske blandt partierne i Folketinget om at lempe coronarestriktionerne.

Men han mener ikke, at det er nok til, at man bør gå imod Epidemikommissionens indstilling.

- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden, og politisk at begynde at opfinde sine egne løsninger. Det hjælper heller ikke på tilliden til det system, politikerne repræsenterer, siger Peder Hvelplund til TV 2.

Han mener, at den vigtigste opgave lige nu er at sikre en balance i restriktionerne, der gør, at hospitalerne ikke bliver overbelastet.

På onsdagens pressemøde om lempelse af en række coronarestriktioner i Danmark oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at epidemien er aftagende.

- Vi har endnu engang fået den her epidemi under kontrol. Det er en kraftpræstation af et helt samfund, lød det.

Ifølge Magnus Heunicke er situationen i Danmark et resultat af den "store og ambitiøse" vaccineudrulning med tredje stik.

- Der skal lyde en kæmpe tak til alle. Det gælder både institutioner, styrelser og ikke mindst befolkningen.

Omikron-varianten står i øjeblikket for 96 procent af epidemien.

Men på trods af fortsat høje daglige smittetal, oplyser ministeren, at kurverne for indlagte og særligt indlagte på intensiv er begyndt at flade ud.

Magnus Heunicke slår samtidig fast, at den nuværende situation i Danmark står i skarp kontrast til situationen i mange andre lande.

Det er på den baggrund, at danskerne fra og med søndag kan se frem til et mere normaliseret samfund særligt på kulturområdet.

Den positive udvikling skyldes ifølge Magnus Heunicke blandt andet, at danskerne tager restriktionerne seriøst og støtter op om myndighedernes retningslinjer.

- Vi kan se i undersøgelserne fra HOPE--instituttet, at der er hele samfundet, der tager de gode råd og restriktionerne til sig og opfører sig ansvarligt. Det er helt afgørende for, at vi er, hvor vi er i dag, siger Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren bakkes op af direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

- Vi handlede rettidigt i december. Jeg mener ikke, at vi gjorde for meget. Der er ingen tvivl om, at den dæmpning af samfundsaktiviteten, vi fik sat ind i den julemåned som er travl, at det har taget toppen af smittespredningen, siger han.

Søren Brostrøm oplyser samtidig, at man i Danmark er et "meget bedre sted, end vi havde frygtet".

- Vi er kun på det halve niveau af indlagte på intensivafdeling sammenlignet med sidste vinter, og det er godt, siger han.

En af de store grunde til, at Danmark nu i højere grad kan åbne, det er vaccinerne, lyder det.

- Vi har en tårnhøj vaccinedækning i Danmark. Alle over 40 har en tårnhøjdækning, siger Søren Brostrøm.

Konkret betyder de positive takter, at dele af kulturlivet kan genåbne søndag.

Fra og med søndag kan blandt andet højskoler, tivolier, biografer, teatre, kulturhuse og indendørs idrætsarrangementer, hvor tilskuere har billetter, genåbne.

Derudover bekræftede Magnus Heunicke på pressemødet, at coronapassets gyldighed forkortes til fem måneder.

Sundhedsmyndighederne vil tilbyde et fjerde vaccinestik til særligt sårbare grupper, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Heunicke understreger, at selv om Omikron-varianten ser ud til at være mindre farlig end den tidligere dominerende Delta-variant, så er den ikke ufarlig. Især ikke, hvis den breder sig.

Og derfor lægger myndighederne nu op til, at de, der dårligst tåler smitte, vil blive tilbudt fjerde stik.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er der i første omgang tale om personer, der fik tilbudt tredje stik "tidligt på efteråret".

Det kan for eksempel være immunsvækkede personer, kræftpatienter og gigtpatienter.

Søren Brostrøm fortæller, at det "overvejes kraftigt", om fjerde stik også skal udrulles til plejehjemsbeboere og samfundets ældste. Men det er endnu ikke besluttet, og indtil videre tyder alt ifølge Søren Brostrøm på, at den gruppe er "godt beskyttet af det tredje stik."

Indtil videre har kun en meget lille gruppe danskere fået tilbudt fjerde stik.

Det drejer sig om 75 mennesker, blandt andet gigtpatienter, som har fået tilbuddet om endnu en vaccinedosis i forsøget på at styrke deres svækkede immunforsvar over for coronasmitten, der er steget en del med Omikron-variantens indtog.

Lige nu er det dog det tredje boosterstik, som er relevant for størstedelen af danskerne.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har næsten 95 procent af danskerne over 18 år modtaget en invitation til revaccination, og tilslutningen til vaccinationsprogrammet stiger med omkring 10 procentpoint om ugen. I alt har 3,2 millioner personer herhjemme har fået det tredje stik - det svarer til 53,1 procent af befolkningen.

Udrulningen af tredje dosis blev af Statens Serum Instituts Henrik Ullum fremhævet som en af hovedårsagerne til, at der er kontrol med indlæggelsestallene for Omikron-varianten.

- Vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom, og det er den primære grund til, at kurven over indlagte ikke er steget så meget, lyder det fra Henrik Ullum.

Israel, der gennem hele vaccineudrulningen har været frontløber, har allerede bredt stik nummer fire ud til visse grupper af befolkningen.

Det er blandt andet israelere med et særligt svækket immunsystem - for eksempel patienter, der har fået udført hjertetransplantationer - folk over 60 år og ansatte i sundhedsvæsnet, der er blevet vaccineret med en fjerde dosis af Pfizer-vaccinen.

Indtil videre har mere end en kvart million israelere fået fjerde dosis.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, nævnte også på pressemødet, at de danske myndigheder vil være meget opmærksomme på resultaterne fra Israel - blandt andet i forhold til gruppen af ældre og plejehjemsbeboere.

- Hvis vi ser noget, som gør, at vi synes, at vi skal handle, så gør vi det, sagde Søren Brostrøm.

Også i Grækenland blev det for nyligt meldt ud, at myndighederne vil tilbyde såkaldte immunkompromitterede personer et fjerde stik tre måneder efter det tredje.

Der er altså kun eksempler på, at fjerde dosis - ligesom det er planen herhjemme - bliver tilbudt mindre, sårbare grupper.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, udtrykte tirsdag tvivl om, hvorvidt det er fornuftigt at tilbyde en fjerde vaccinedosis til den bredere befolkning. Blandt andet fordi man endnu ikke har videnskabeligt belæg for at konkludere, at gentagende boostere til alle voksne er en holdbar løsning.

- Selvom brugen af yderligere boostere kan være en del af beredskabsplaner, vil gentagne vaccinationer inden for korte intervaller ikke være en bæredygtig, langsigtet strategi, sagde EMAs chef for vaccinestrategi, Marco Cavaleri.

Han pegede også på, at man stadig er ved at indsamle data på Omikrons betydning for smitte og indvirkning på vaccineimmunitet.

Derudover fremhævede EMA data fra Sydafrika, hvor Omikron-varianten først blev opdaget, som viser, at folk, der er blevet vaccineret to gange, har op til 70 procents beskyttelse mod indlæggelse. Samtidig viser data fra Storbritannien, at selv om beskyttelsen fra to doser aftager over tid, så kan et tredje stik hæve den til 90 procent.

Folketingets Epidemiudvalg giver grønt lys til at forkorte coronapassets gyldighed til fem måneder efter andet stik.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2 News.

Epidemiudvalget sidder i møde onsdag eftermiddag. Her er coronarestriktioner også på dagsordenen.

De nuværende restriktioner har været gældende siden 19. december.

Forud for mødet i udvalget har Epidemikommissionen, der rådgiver regeringen og Folketinget, anbefalet, at restriktionerne lempes på flere områder.

Der lægges eksempelvis op til, at biografer, koncertsteder, teatre og kulturhuse kan genåbne i et vist omfang. Det vil imidlertid være med krav om coronapas, mundbind og deltagerbegrænsning.

Omvendt er det anbefalingen, at nattelivet fortsat skal være lukket. Og at serveringssteder fortsat skal stoppe for udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23.

Et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 22 til 5 bør også stadig gælde, hvis det står til kommissionen.

Det er en politisk beslutning, om man vil følge Epidemikommissionens anbefalinger.

Hvis det er mere end fem måneder siden, at man fik sit andet stik med en coronavaccine udløber ens coronapas ikke i aften.

Ændringen vil først træde i kraft søndag den 16. januar, har Sundhedsministeriet tidligere meldt ud.

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas.

Bliver du revaccineret lægger Sundhedsministeriet op til, at coronapasset skal være gyldigt igen, umiddelbart efter at man er vaccineret.

I mandags udsendte Sundhedsministeriet en pressemeddelelse, hvor der stod, at der ikke var taget stilling til udløb af coronapas efter tredje stik endnu. Dermed har coronapas efter tredje stik ikke en udløbsdato på nuværende tidspunkt.

Onsdag aften er der indkaldt til pressemøde om restriktioner og coronapas, hvor blandt andet sundhedsministeren og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) deltager.

Ankelpatienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har over en længere årrække uvidende fået lavet et indgreb, som ifølge eksperter havde karakter af forsøg og eksperiment.

Det kan TV 2 og Radio 4 nu afdække.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på de to hospitaler har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

- Der er for mig at se ikke tvivl om, at der her er udført forsøgsbehandling, lyder det fra Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet.

Et ukendt antal af patienterne blev påført invaliderende skader, som kan være livsvarige, og ledelsen på Bispebjerg Hospital beklager i dag over for patienterne. Den ansvarlige kirurg afviser kritikken.

Sygehusledelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har gennem mere end tre år arbejdet på at få overblik over den omfattende sag. I november blev der sendt breve ud til de sidste af de 502 patienter, som har fået operationen fra 2010 og frem til 2018.

Den 30-årige Katrine Bro-Rasmussen er én af de patienter. På en ferie for mere end fire år siden vrikkede hun om på foden, da to drenge på en scooter forsøgte at snuppe hendes taske. Hun endte senere på Bispebjerg Hospital, hvor hun fik den kontroversielle operation. I dag har hun nedsat bevægelighed og konstante smerter i anklen.

- Jeg er blevet rigtig god til at gå på krykker. De er blevet en fast følgesvend for mig. Der ligger nogle heroppe i lejligheden og én i bilen, så jeg har altid en krykke, uanset hvilken situation jeg står i, fortæller hun med afmagt i stemmen.

I årene siden den første operation har hun fået flere reoperationer, og Patienterstatningen har tilkendt hende cirka 100.000 kroner i erstatning. Vurderingen var, at hun slet ikke havde brug for operationen. Og Katrines sag er ikke enestående.

Indtil videre har Patienterstatningen modtaget 63 klagesager omhandlende kirurgen og ankeloperationen. 40 patienter har fået medhold i klagen, og der er udbetalt 9,4 millioner kroner i erstatning.

- Det er ekstraordinært. Det er en høj anerkendelsesprocent. Og det er primært sager, hvor vi vurderer, at behandlingen slet ikke skulle have været udført, siger Martin Ericksen, vicedirektør i Patienterstatningen.

Hovedpersonen i sagen er den tidligere overlæge og ortopædkirurg, Kenth Esbensen. Han mente, at ledbåndene på indersiden af anklen i mange tilfælde var revet over eller beskadiget. Hans løsning var en operation, hvor han erstattede de – angiveligt – manglende eller beskadigede ledbånd med wirer, som blev fæstnet til knoglerne.

Esbensen stod bag operationerne og udførte selv anslået tre fjerdedele af de 502 operationer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra 2010-2018. Det er omfanget af operationer, som for alvor skaber hovedbrud for ledelsen på Bispebjerg Hospital.

For tallet står i skærende kontrast til de svar, som TV 2 og Radio 4 har indhentet fra flere andre ankelkirurger rundt omkring i landet. Her svarer alle, at en operation i forbindelse med et ledbånd på indersiden af anklen er ekstremt sjælden. Flere steder er det maksimalt én gang om året, at det sker. Til sammenligning lavede Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 117 operationer alene i 2015.

Henrik Palm, ledende overlæge og ansvarlig for undersøgelsen af sagen, siger, at den store forskel på antallet af operationer på Bispebjerg Hospital samt Frederiksberg Hospital og resten af landets hospitaler tyder på, at der måske ikke i alle tilfælde var grundlag for at operere.

- Hvis to-tre kirurger har udført 500 operationer over ti år, hvor man andre steder opererer måske fem til ti i hele sin karriere, så er det naturligt at stille spørgsmål ved, om indikationen (grundlaget for operationen, red.) har været i orden, Jeg kan ikke være tilfreds med, at det er foregået her – og det er ikke den måde, vi driver hospital på normalt, siger han.

Kritikken mod Kenth Esbensen går i høj grad på, at indgrebet, som han foretog i hundredevis, var sjældent og blev brugt til noget andet, end det reelt var beregnet til.

Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Cochrane Danmark, et forskningsnetværk tilknyttet Syddansk Universitet, mener, at patienterne har været udsat for en behandling, som var et eksperiment, der burde være godkendt på forhånd.

- De har jo fået en eksperimentel behandling, fordi man ikke har kendt den gavnlige effekt. Og det har de fået, uden at de ved det. Det er etisk problematisk, fordi man udsætter folk for en risiko, som man reelt ikke kender.

Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet, kalder også operationerne for ”et forsøg”.

- Man har valgt at lave et forsøg på nogle patienter, hvor Patienterstatningen sidenhen har fastslået, at der i flere tilfælde ikke har været indikation for indgrebet. Det vil sige, man har lavet helt unødvendige indgreb på patienterne, siger Thomas Ploug.

Medicinske forsøg skal godkendes af en videnskabsetisk komite og gennemføres efter bestemte regler. Det skete ikke med ankeloperationerne på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital.

- Jeg kan ikke være tilfreds med at vi her har opereret flere patienter uden at have informeret patienterne fra starten om, at vi ikke havde fuld viden og forskning på området til at kunne fortælle om konsekvensen. Jeg forstår godt, hvis der er patienter, som oplever, at de har været med i et eksperiment, siger Henrik Palm, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.

Palm stoppede Esbensens brug af indgrebet kort efter, at han tiltrådte som ledende overlæge i 2018.

Den i dag 65-årige kirurg, der som overlæge stod i spidsen for operationerne, Kenth Esbensen, har ikke længere lov at virke som læge. Han er gået på efterløn, og Styrelsen for Patientsikkerhed suspenderede i juli 2020 hans autorisation. Begrundelsen er fjernet i den version af afgørelsen, som Radio4 og TV 2 har fået aktindsigt i.

Esbensen afviser, at der var tale om forsøg, som skulle anmeldes og gennemføres efter reglerne om medicinske eksperimenter.

- Der er tale om en fuldstændig anerkendt behandling af en lidelse, som, man burde vide, kan behandles. Men, som mange ikke ved, kan behandles, siger Kenth Esbensen som forklaring på, at ingen andre kirurger har brugt operationen tilnærmelsesvis så meget, som han gjorde, indtil han blev stoppet.

Kenth Esbensen siger, at alle patienterne var orienteret enten skriftligt eller mundtligt om, at der ”kunne være problemer” efter operationen.

- Vi vidste, at der var nogle få, som ikke fik det resultat ud af det, som vi gerne ville have. Så måtte vi rette op på det. Sådan er det. Og sådan vil det altid være.

Patienterstatningen har også udbetalt næsten ti millioner kroner i erstatning på baggrund af den type operationer, som han stod i spidsen for. Det er sager, hvor andre ankelspecialister har vurderet, at hans operationer ikke var nødvendige. Det er dog ikke noget, der holder den tidligere kirurg oppe om natten.

- De (Patienterstatningens eksperter, red.) har ikke forstået en skid. Rent ud sagt. De har ikke forstået noget, lyder svaret fra Kenth Esbensen, der kalder de mange operationer for hans vigtigste bidrag til ortopædkirurgien.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det mener du simpelthen på trods af kritikken?

- Ja. Fordi kritikken, den er grundløs.

Til gengæld er afgørelsen fra Patienterstatningen ét af de få plastre på såret til Katrine Bro-Rasmussen. Men hverdagen bliver ikke bedre af den grund.

- Det er ingen trøst. Jeg ville for alt i verden bytte de 100.000 kroner, hvis bare jeg kunne få min fod igen. Jeg bliver jo bare tildelt et hospital ud fra min adresse. Så lander jeg på hans stue og ender med at være at handicappet i dag. Jeg kan hverken gå frit eller føre min egen bil.

- Så jeg håber, at der bliver kigget på, hvordan vi har fået et sundhedsvæsen med arbejdsgange, der tillader kirurger at gemme sig i mørke afkroge og gøre, hvad der passer dem, siger den 30-årige kvinde.

Det har ikke været muligt at interviewe den ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, mens de mange hundrede operationer blev udført, da vedkommende er afgået ved døden.

Historien bliver også fortalt i programmet 'Radio4 undersøger'. Du kan høre hele første afsnit her.