Stå sammen - også om uenighed. Sådan lyder budskabet fra Sundhedsstyrelsen i en ny kampagne, som sætter fokus på uenigheder mellem mennesker, der opstår som følge af coronaepidemien.

Corona-træthed kalder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det, der er kilden til problemerne.

Men ifølge direktøren må trætheden ikke sætte sig og blive til manglende forståelse mellem mennesker.

- Vi håndterer alle vores corona-træthed forskelligt, men vi må ikke lade uenigheder komme imellem os, siger Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

- Der kan være gode grunde til, at nogle er mere forsigtige end andre og for eksempel holder sig lidt længere væk. Det skal vi have respekt for, og vi skal tage lidt ekstra hensyn til ham eller hende, der står foran i køen og ved siden af os i bussen. For det er sådan, vi kommer igennem den her vinter sammen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en stigende grad af uenighed om afstandskrav, mundbind og vaccination i samfundet, som er baggrunden for kampagnen.

I sin pressemeddelelse henviser Sundhedsstyrelsen til Hope-projektet, som har fulgt - og stadig følger - borgernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

Her viser undersøgelser blandt andet ifølge styrelsen, at danskernes tålmodighed og rummelighed over for folk med andre holdninger kan være lille.

Søren Brostrøm påpeger, at det er vigtigt at huske på, at vi skal kunne leve med hinanden "både i og efter denne epidemi".

- Det er fint at gøre opmærksom på, hvis man er bekymret for at blive smittet og gerne vil have andre til ikke at komme for tæt på.

- Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vi skal kunne leve med hinanden både i og efter denne epidemi. Derfor skal vi have øje for, at vi holder hinandens liv og trivsel i vores hænder - også i denne epidemi, siger han.

Statens Serum Institut (SSI) efterforsker i øjeblikket et udbrud med en diarréfremkaldende E. coli-bakterie (STEC).

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Siden 3. december er 13 personer blevet forbundet med udbruddet. Blandt dem har tre børn udviklet akut nyresvigt, hvilket ifølge SSI kan være en alvorlig følge af infektion.

Der er tale om "et alvorligt udbrud", udtaler epidemiolog Luise Müller fra SSI i pressemeddelelsen.

- Vi er specielt opmærksomme, da der her i december blev rapporteret tre børn med akut nyresvigt.

- Patienter med alvorlig diarré, især blodig diarré, bør søge læge for at få en korrekt diagnose, lyder det.

De 13 patienter er fire mænd og ni kvinder mellem 2 og 90 år fra alle regioner i landet med undtagelse af Region Nordjylland.

De syge har ikke været ude at rejse og har ikke deltaget i fælles begivenheder i tiden op til, at de blev syge.

- Da vi endnu ikke kender smittekilden til dette udbrud, er det bedste råd, vi kan give, at man skal huske at gennemstege hakket kød og skylle frugt og grønt grundigt, inden man spiser det, lyder det fra Luise Müller.

SSI efterforsker udbruddet sammen med Fødevarestyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Seruminstituttet skriver, at netop denne type E. coli-bakterie "er en af de mest aggressive typer, der meget ofte er forbundet med hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)".

HUS kendes også som akut nyresvigt og kan altså udvikle sig efter infektion med denne type bakterie.

SSI skriver, at et lignende udbrud sås i 2012. Her blev der rapporteret 13 STEC-tilfælde over en periode på seks uger.

En "usædvanlig stor andel" udviklede HUS, og opklaringen pegede på hakket oksekød som årsag til udbruddet.

Smitte med STEC sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere som kvæg, får og geder.

Ifølge SSI er det vigtigste for patienter med diarré at undgå dehydrering. De skal derfor have masser af væske, mens behandling med antibiotika eller stoppende midler som Imodium bør undgås.

Varigheden af coronapasset bør reduceres til fem måneder efter andet stik med en coronavaccine, mener regeringen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastholder den indstilling fra myndighederne, selvom myndighederne samtidig siger, at effekten af vacciner mod Omikron-varianter falder markant allerede efter et par måneder.

- Det er myndighedernes indstilling at sige fem måneder, og de har selvfølgelig opvejet forskellige ting imod hinanden. Jeg synes, at vi skal følge denne indstilling, siger Heunicke efter et møde mandag i Epidemiudvalget.

Han lægger hovedvægt på, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Hvilket altså ikke har noget med at holde smitten i samfundet nede, som tidligere var en begrundelse for at indføre coronapasset.

- Når det gælder Omikron, er der en dalende effekt, når det drejer sig om at blive smittet, mens der faktisk stadig er en stærk effekt af ikke at blive alvorligt syg. Så vaccinerne er stadig et meget vigtigt våben, siger han.

Epidemiudvalget fik mandag en teknisk gennemgang af eksperter. Der ventes en beslutning om spørgsmålet onsdag.

Enhedslisten kommer til at støtte forslaget, fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund. Også selvom effekten af vaccinerne falder hurtigere.

- Man skal se coronapasset ikke som en sikkerhed for, at man ikke er smittet, men som en klar indikation på, at sandsynligheden ikke er stor, siger han.

Han peger på, at der i forvejen er usikkerhedsmomenter, eksempelvis efter en kviktest.

Venstre har ikke endnu taget stilling til spørgsmålet. Det siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) efter mødet i Folketinget.

Sundhedsministeren lægger samtidig op til - på baggrund af myndighedernes anbefaling - at lempe reglerne for coronapasset efter smitte, så man hurtigere får det igen, når man har været smittet.

I dag er perioden 14 dage. Det skal reduceres til 11 dage. Det samme har andre lande ifølge Heunicke gjort.

Hos Dansk Industri er det forslag ikke tilstrækkeligt, hvor man mener, at det bør reduceres til syv dage.

- Det giver ikke mening, at du bliver betragtet som smittefri efter syv dages isolation uden symptomer og kan tage ud at handle og besøge venner og familie, men alligevel ikke kan forevise et gyldigt coronapas på dit arbejde, hvis din arbejdsgiver beder om det, siger politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær i en skriftlig udtalelse.

Hvorfor skal det tage længere tid at få sit coronpas, når man betragtes som smittefri efter syv dage?

- Vi har en situation, hvor coronapasset er noget på telefonen, som man viser frem for at komme ind. Man skal ikke ud i at diskutere med dørmanden, vagtmanden eller tjeneren, om man sidst havde symptomer for to eller tre dage siden, siger Heunicke.

Ministeren henviser desuden til, at nogle har et alvorligt sygdomsforløb, andre et meget mildt. Derfor må man have regler, der dækker bedst muligt.

Der er det seneste døgn registreret 14.414 nye smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut mandag.

De positive prøver er fundet blandt 133.746 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 10,78.

Denne værdi er steget siden seneste opdatering søndag, hvor den lå på 9,14 procent.

Antallet af indlagte stiger med 54 til i alt 777 personer.

Heraf ligger 74 på intensiv, mens 47 personer får hjælp til at trække vejret af en respirator.

De seneste ugers "meget høje smittetal" har dog ikke givet anledning til en eksplosion i antallet af indlagte patienter på intensivafdelinger i Danmark. Det fortæller Christian Wamberg, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals intensivafdeling.

- På trods af de høje smittetal er kurven kun langsomt stigende, og det taler da for, at vi ikke kommer ud i et skrækscenarie, siger han til Ritzau.

På hospitalets intensivafdeling er der ifølge overlægen heller ikke problemer med at følge med.

- Vi kan sagtens behandle de patienter, vi har, og også på den måde vi har lyst, siger han.

Yderligere 9 er døde med coronavirus i kroppen. Det betyder, at det samlede antal dødsfald under epidemien nu er 3394.

Siden i går er der blevet givet 32.297 doser med en coronavaccine i Danmark.

79,4 procent af befolkningen er fuldt vaccineret - det svarer til 4.662.008 danskere.

Smitten stiger i Sverige, og derfor er der mandag blevet indført skærpede restriktioner.

- Det, vi har set, er, at smittespredningen er steget fra sidste efterår, siger statsminister Magdalena Andersson på et pressemøde.

Hun tilføjer, at smittespredningen i Sverige er på et historisk højt niveau, og at udbredelsen af smitte derfor skal nedbringes.

- Vi befinder os i en situation med rekordstor smittespredning. Belastningen på sundhedssektoren er stor, sagde Anderson på et pressemøde om pandemien mandag formiddag.

På pressemødet løftede regeringen sløret for, hvad de nye restriktioner byder på.

Blandt andet skal restauranter og barer holde lukket fra klokken 23.00. Samtidig skal alle, der har mulighed for det, arbejde hjemmefra.

En del af restriktionerne bliver indført fra onsdag 12. januar, skriver SVT.

Presset på det svenske sundhedsvæsen har været medvirkende til, at de nye tiltag er kommet på bordet.

For nuværende ligger der 108 på intensive afdelinger på de svenske sygehuse. I Danmark er det tilsvarende tal 77.

Statsministeren anerkender, at restriktionerne er “indgribende i folks hverdag”, men understreger samtidig, at der er behov for at handle nu.

- Jeg vil gerne understrege, at de (restriktionerne, red.) er midlertidige, og at både regeringen og myndighederne vil vurdere behovet for tiltagene løbende, siger Magdalena Andersson.

Her er nogle af de nye restriktioner:

Alle, der kan, bør arbejde hjemmefra

Restauranter og barer skal lukke senest klokken 23, og der indføres en begrænsning på højst 8 personer per selskab

Krav om siddende servering

Ved almindelige sammenkomster og offentlige arrangementer indføres et loft på 50 personer, hvis der ikke findes vaccinationsbevis

Der indføres et generelt råd om, at voksne bør begrænse deres nære kontakter indendørs

Fjernundervisning kan anvendes på universiteter og gymnasier

Samtidig forlænges tidligere restriktioner. De handler blandt andet om at undgå længere ture i offentlig transport og at bruge mundbind, når mange rejser sammen

Der er også blevet fremlagt nye tiltag, der kræver regelændringer i landet. Derfor vil de ifølge SVT træde i kraft senere end onsdag.

Det gælder blandt andet, at der på messer indføres vaccinationsbevis, hvis antallet af deltagere overskrider 50 personer, og at der indføres et loft på 500 personer til offentlige forsamlinger og arrangementer.

Kilde: SVT

Grønland registrerede lørdag det højeste antal nye coronatilfælde på et døgn under hele coronaepidemien, hvor 504 personer var testet positive for coronavirus.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Fredag blev der registreret 591 nye tilfælde, men det tal dækkede over to døgn.

- Der er således fortsat omfattende smittespredning, særligt i de større byer, men der ses nu også tiltagende smitte i flere byer og bygder, lød det fra Landslægeembedet i forbindelse med den nye smitteopgørelse ifølge Sermitsiaq.

På de grønlandske sygehuse er otte personer indlagt med coronavirus, hvoraf én er på intensivafdelingen.

Smitten er mest udbredt i Grønlands største by, Nuuk, hvor 307 af 504 tilfælde blev opdaget. I Nuuk befinder seks af de otte indlagte sig også.

De stigende coronatal har gjort, at der i løbet af januar er blevet indført flere restriktioner i Grønland.

5. januar blev det et krav, at alle borgere over 12 år skal vise coronapas, når de vil ind et sted, hvor der er offentlig adgang. Her er der ligeledes krav om mundbind, hvilket også gælder i den offentlige transport.

I offentlige lokaler må der også kun være halvdelen af det antal personer, som brandmyndigheder har godkendt lokalet til.

Restriktionerne gælder lige nu i 15 byer og bygder.

Coronavirus blev første gang registreret i Grønland 16. marts i 2020. Siden har i alt 4499 personer været smittet.

Kort inden årsskiftet til 2022 lød det fra Grønlands landslæge, Henrik L. Hansen, at "der ikke er nogen tvivl om, at den nye omikronvariant er kommet til Grønland".

Det fortalte han til mediet KNR og henviste til, at måden, smitten spredte sig på, viste "meget tydeligt, at vi har at gøre med noget, som er noget mere smitsomt end det, vi har set tidligere".

Hen over julen 2021 blev der registreret 114 nye coronatilfælde, og tallene er dermed kun steget siden.

Af de 56.588 personer, der bor i Grønland, er 67 procent færdigvaccineret med to vaccinestik.

Coronasmitte skyller ind over samfundet og medfører højt sygefravær blandt flere faggrupper.

Det gælder blandt andet pædagoger i daginstitutionerne. Det gør det svært for kommunerne at opretholde den normale service.

Og det skaber frustrationer blandt det tilbageværende pædagogiske personale.

På den baggrund har Hillerød Kommune henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet for at efterspørge muligheder for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen.

Og henvendelsen har givet resultat.

Der kan være "helt ekstraordinære situationer", hvor en kommune ikke kan opfylde pasningsgarantien, skriver Børne- og Undervisningsministeriet på dets hjemmeside.

Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte medarbejdere om morgenen, at det er "uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt".

Kommunen skal dog først have "afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft", skriver ministeriet.

Meldingen vækker tilfredshed hos formand for udvalget for børn, familie og unge i Hillerød Kommune Lars Elbrandt (SF).

- Det er ikke for sjov skyld, at vi har efterspurgt den her mulighed. Det handler om, at coronaen slår til med fuld kraft i øjeblikket blandt pædagogerne og i resten af samfundet.

Han understreger, at kommunen ikke lige nu har tænkt sig at gøre brug af muligheden. Men situationen med sygemeldinger udvikler sig hele tiden og kan forandre sig på kort tid.

- Når vi har forespurgt om muligheden for at gøre det, er det selvfølgelig, fordi vi kan komme i en situation, hvor vi vil gøre brug af det, siger Lars Elbrandt.

Meldingen om, at pasningsgarantien i særlige situationer kan indskrænkes, vil næppe vække begejstring hos forældrene. Det er udvalgsformanden helt klar over.

- Jeg ved godt, at der er forældre, der synes, det er helt urimeligt, at de skal hente eller aflevere på andre tidspunkter, end de plejer. Og der er intet, vi hellere ville, end at skaffe andre hænder til at hjælpe med opgaven.

- Men der er også sygdom blandt vikarerne. Og vi kan jo heller ikke bare bede hvilken som helst anden faggruppe om at træde til. Det at passe børn skal foregå på en forsvarlig måde, siger Lars Elbrandt.

For langt de fleste har coronavirus heldigvis kunnet klares på en uge med en masse hvile, lommetørklæder og hovedpinepiller.

Men for nogle har det krævet hospitalsindlæggelse. Og for den gruppe døjer flertallet med mindst en senfølge fire måneder efter.

Det viser et nyt studie, som Ejvind Frausing Hansen, der er overlæge på Amager-Hvidovre Hospital, står bag.

Han har set på nogle af de første, der var indlagt med covid-19 i foråret, sommeren og efteråret 2020. Efter fire måneder har han undersøgt, om de havde senfølger. Og det havde mange.

- Det mest hyppige er, at man døjer med en svær udmattelse, der kræver mange pauser selv efter minimale fysiske indsatser. Hoste, slim og åndenød er også en hyppig senfølge, og andre har kognitive problemer med koncentration og hukommelse det, siger Ejvind Frausing Hansen.

De 128 patienter, der er blevet undersøgt, har gennemsnitligt været indlagt i fem dage. Fire af dem har undervejs været tilkoblet en respirator. Af de 128 patienter oplevede 85 procent mindst en senfølge fire måneder efter udskrivelse. Halvdelen døjede med to eller flere senfølger

En af de senfølger, som Ejvind Frausing Hansen også har set, er en nedsat evne til at transportere ilt fra lungerne og ud i blodet. Det skyldes dannelse af arvæv i lungerne.

Og jo sværere sygdomsforløbet har været, jo dårligere er evnen til at transportere ilten, fortæller overlægen.

Men særligt sygdommens effekt på hukommelse og koncentration kan være en udfordring, når patienterne er tilbage på arbejde efter overstået sygdom. Det har ramt mellem 20 og 30 procent af dem, der er blevet undersøgt.

- Det er påvist flere gange, at corona går i hjernen, så det er formentlig det, der er forklaringen på det, siger Ejvind Frausing Hansen.

Selvom patienterne ifølge overlægen godt kan leve med senfølgerne, påvirker det deres evne til at klare dagligdagens gøremål.

Studiet er det første i en serie af tre studier. Man har nemlig også undersøgt patientgruppen seks-syv måneder efter indlæggelse og igen efter ét år. Men de data er endnu ikke behandlet. Senere vil der også komme en undersøgelse af patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet som følge af senfølger.

- Fra internationale undersøgelser har vi en idé om, at senfølgerne aftager, men ikke helt forsvinder efter 12 måneder, siger Ejvind Frausing Hansen.