Lone Simonsen, epidemiforsker ved Roskilde Universitet, er en af dem, der har været med til at uddanne danskerne til mini-epidemiologer gennem pandemien.

Men måske epidemien snart er slut, nu hvor den smitsomme Omikron har gjort sin entré og måske snarligt kan skabe flokimmunitet i Danmark.

Lone Simonsen er over 60 år, har fået tre vaccinestik og har ikke haft coronavirus. Men hvor hun tidligere har været meget påpasselig med ikke at få virussen, er hun ikke længere så nervøs.

- Jeg passer på, men så skal man heller ikke gå mere i panik over det her, siger hun.

Hun bruger mundbind og holder afstand, som retningslinjer og god praksis foreskriver det, men ”det er ikke helt dårligt at have bedre immunitet”, siger hun.

Og den bedste immunitet, super-immunitet, får man ved både at være vaccineret og smittet, påpeger hun.

- Det ender med en flokimmunitet, men på den fede måde uden overdødelighed, vurderer Lone Simonsen.

Øger så meget smitte i vores samfund ikke risikoen for, at der opstår nye varianter, der kan sætte os helt tilbage?

- Det kan ske hvor som helst i hele verden. Vi kan ikke gøre meget for at stoppe det. Så længe vi ikke har vaccineret verdens befolkning på en meningsfuld måde, kører epidemien rundt alligevel, indtil de når flokimmunitet med naturlig smitte i lande med lav vaccinerate. Vi gør ikke en speciel forskel i Danmark.

Hun understreger, at ingen skal opsøge smitten, og det gør hun heller ikke selv. Der er nemlig stadig risiko for at få et alvorligt forløb.

Vi kan slide igennem det

Omikron-varianten er hurtigt blevet dominerende i de danske smittetal.

Smittetallene har fra december sat daglige rekorder, der formentlig kan tage pusten fra alle, der glæder sig til, at verden ligner sig selv lidt mere. Især med tanke på, at vaccinerne kom for godt et år siden og skulle være vores billet ud af pandemien.

Men vaccinerne er ifølge Lone Simonsen også en af årsagerne til, hvorfor smitte ikke er at frygte i samme grad, da de i mange tilfælde afværger alvorlig sygdom og død.

På den måde holder vi os på den grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har trukket frem på flere pressemøder.

Gode ting ved Omikron

Omikron har ganske vist fået smittetallene til at skyde i vejret, og ni ud af ti smittetilfælde er nu med den nye variant.

Men Omikron er også gode nyheder i forhold til at kunne ænse slutningen på pandemien.

Indtil videre har eksperter over for TV 2 udpeget fire opløftende ting ved den nye variant:

Den giver mildere sygdomsforløb og dermed færre indlæggelser. Den rammer kroppen anderledes. Hvor hidtidige coronavarianter satte sig i lungerne, lader denne til at gå ud over halsen, luftrørene og næsen. Det giver et mindre alvorligt sygdomsforløb. Boosterstikket virker mod at holde sygdom for døren. Beskyttelsen falder dog efter en måned. Og sidstnævnte er flokimmuniteten, som den tyder på at kunne give.

Statens Serum Institut har også meldt ud, at vi kan have vores normale liv tilbage inden for to måneder.

Før epidemiens begyndelse var flokimmunitet et begreb, som de færreste havde begreb om.

Sidenhen er flokimmunitet blevet et omdiskuteret ord, som betegner, hvornår der er så stor immunitet i befolkningen, at en sygdom ikke længere kan sprede sig bredt i samfundet.

Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC

Og nu siger to af Danmarks førende matematiske epidemiologer til TV 2, at den målstreg kan nås indenfor ganske kort tid.

- Vi begynder at se slutningen om en måned, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på samme universitet, anser ligeledes flokimmunitet som aktuelt indenfor de kommende måneder.

Med de nuværende smittetal forventer de, at Danmark indenfor de næste 30 dage vil nå et punkt, hvor over halvdelen af alle danskere har været smittet med coronavirus.

En behagelig tilstand

Sammenholdt med den høje vaccinationsrate kan de så mange tidligere smittede bringe Danmark et sted hen, hvor der er så høj en immunitet i befolkningen, at covid-19 ikke længere kan presse sundhedsvæsenet betydeligt.

Selv ikke med et komplet åbent samfund.

- Vi kommer i en behagelig tilstand, hvor epidemien ikke kan sprede sig, og det derfor ikke betyder noget, hvis nogen fra udlandet kommer flyvende ind med coronavirus, siger Viggo Andreasen.

Og så er epidemien vel ovre, og ingen udover historikere behøver herefter at beskæftige sig med coronavirus?

Ikke helt, siger Viggo Andreasen.

- Det er ikke en tilstand, som holder ved, fordi den bygger på immuniteten fra vacciner og boostervacciner samt fra tidligere infektioner, og den immunitet forsvinder med tiden, uddyber han.

Coronavirus forsvinder ikke

Når efteråret 2022 gør sin entré, vil mange vaccinerede og tidligere smittede danskere nemlig have mistet en del af deres immunitet, og så er der atter grobund for, at coronavirus kan sprede sig en smule.

Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på

Lone Simonsen, professor i matematisk epidemiologi på RUC

Fremover skal vi derfor indstille os på at indgå i en naturlig – og langvarig – balancegang med den virus, der har martret verden i to år.

- Folk mister gradvist deres immunitet, og så bliver der udbredt lidt smitte i samfundet, hvilket vil give noget immunitet tilbage. Alternativt kan man vaccinere sig til immuniteten, siger Viggo Andreasen.

Ifølge ham står vi nu på tærsklen til, at coronavirus overgår fra at blive epidemisk til endemisk.

I stedet for at covid-19 er en sygdom, der vrider armen om på sundhedsvæsenet og leder os til nedlukninger og andre mere eller mindre drastiske tiltag, bliver det en sygdom, vi lever side om side med.

Når coronavirussen vender tilbage til efteråret, forventer Viggo Andreasen således, at bølgen vil blive markant mindre end de hidtidige. Og at de coronabølger, der følger efter denne, vil blive fortsat mindre, indtil der kun er tale om krusninger.

Ikke et fy-ord

Flokimmunitet har været et tilbagevendende ord i debatten om epidemiens endeligt siden epidemiens indtog i 2020.

Ordet har været omstridt og omdiskuteret, og daværende faglige direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak kom i offentlig klemme, da han i april 2020 udtalte til Politiken, at flokimmunitet på en kontrolleret måde skulle være epidemiens endestation.

Lone Simonsen er dog ikke enig i, at flokimmunitet skulle være et fy-ord.

- Det er, fordi du ikke er epidemiolog. Det er bare en fagterm, siger Lone Simonsen.

Hun har hele tiden betragtet flokimmunitet som slutmålet.

- Flokimmunitet er den eneste måde, epidemien kan ende på. Hvis du ser på historiske pandemier, så har alle antistoffer i blodet, når de er færdige. Det, regner vi også med, vil ske her, siger Lone Simonsen.

I Danmark har vi ifølge hende fået flokimmunitet ”på den fede måde” ved at holde epidemien under kontrol og derved undgå overdødelighed.

Altså nogenlunde det, som Kåre Mølbak kom i klemme for at sige.

Omikron er en hjælpende hånd

Men hvorfor når vi først denne milepæl efter to år med coronavirus og et helt år efter, at vi begyndte at vaccinere med effektive vacciner?

Det svar er et blandingsprodukt.

- Vi ser konsekvensen af den beslutning, politikerne traf i efteråret 2021, hvor de sagde, at vi ikke længere med al magt ville banke corona ned under gulvbrædderne, men i stedet ville lære at leve med den, siger Viggo Andreasen.

Således valgte Danmark at holde så mange dele af samfundet som muligt åbent med den betydning, at coronasmitte så også ville kunne brede sig. Smitten måtte bare ikke brede sig i en sådan hast, at sygehusene ikke kunne følge med.

Det har betydet, at så mange, som hospitalsvæsenet tillader, har fået immunitet fra smitte.

I og med at størstedelen af danskerne er vaccinerede mod coronavirus og dermed godt beskyttede mod alvorlig sygdom og død, kan de så blive endnu bedre beskyttede, hvis de bliver smittet og får den naturlige immunitet.

Og her har den nyankomne Omikron-variant ikke været så skidt, at den ikke har været godt for noget.

Mens den er mere smitsom end Delta-varianten, har Omikron nemlig givet mindre alvorlige sygdomsforløb, og det har bidraget til, at endnu flere kan blive smittet, uden at sygehusene kollapser.

Tyra Grove Krause, der er nuværende faglig direktør for Statens Serum Institut, har for nylig givet udtryk for det samme overfor DR.

- Heldigvis er vi beskyttet mod at blive alvorligt syge, og når så samtidig Omikron giver et mildere forløb, betyder det sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, lød det fra Tyra Grove Krause.

100.000 høns ved Stoholm i Midtjylland skal aflives, fordi besætningen er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det ser desværre ud til, at fugleinfluenzaen har godt fat i år, siger Jakob Munkhøj, der er kontorchef i styrelsen.

Alene i år er det tredje gang, at myndighederne rykker ud til en farm for at aflive fjerkræ.

Kort efter nytår blev 30.000 kalkuner aflivet på Lolland efter smitte, mens der torsdag blev aflivet yderligere 60.000 kalkuner på en farm ved Ruds-Vedby på Sydvestsjælland.

Truslen skal tages alvorlig

Sammen med Beredskabsstyrelsen går Fødevarestyrelsen i weekenden i gang med at aflive de tusindvis af høns, efter at prøver var Statens Serum Institut bekræftede mistanken om influenzaen.

500 høns fra besætningen ved Stoholm er døde i løbet af de seneste dage.

- Jeg vil gerne gentage vores vigtige budskab om, at både hobbyavlere og professionelle skal tage truslen om smitte fra de vilde fugle meget alvorligt, siger Jakob Munkhøj.

- Det handler dels om at ikke at få smittet sine egne dyr, dels om at holde smittetrykket nede, så vi får begrænset risikoen for smittespredning mellem farmene, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden november har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde fjerkræ inde eller overdækket for at afskærme for vilde fugle.

Fødevarestyrelsen anbefaler avlere om at kontakte en dyrlæge, hvis man har en mistanke om smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har oprettet en 10-kilometers overvågningszone rundt om den smittede besætning ved Stoholm, hvor det er forbudt at sælge og flytte æg, høns eller andre fugle, med mindre man har fået en særlig tilladelse.

Denne zone forventes tidligst at kunne blive ophævet, 30 dage efter at aflivningerne er blevet afsluttet.

Ikke siden før finanskrisen har så få danskere stået uden for arbejdsmarkedet.

Fredag viste tal fra Danmarks Statistik, at ledigheden i november var nede på historisk lave 2,8 procent – kun 0,4 procentpoint fra bundniveauet i 2008.

Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Men kan ledigheden komme derned igen? Spørger man cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, falder svaret prompte:

- Ja, så absolut. Og jeg tror egentlig også mere og mere på, at vi kan komme endnu længere ned, siger han til TV 2.

Bare fra oktober til november faldt ledigheden med 0,2 procentpoint af arbejdsstyrken.

Samtidig er den danske økonomi inde i et ”drønende opsving”. Derfor er der ifølge cheføkonomen ikke langt til rekorden.

- Det er en dansk økonomi på energidrik, proteinbarer og noget musik, så man virkelig kommer i stemning. Men er det sundt at komme derned? spørger Jeppe Juul Borre.

- Min opmærksomhed er skærpet

Ifølge Jeppe Juul Borre nærmer den danske økonomi sig grænserne for, hvad den kan holde til.

Selvom han indtil videre ikke tror på en reel overophedning af økonomien, er der nemlig grænser for, hvor meget farten kan sættes op.

- Min opmærksomhed på en eventuel overophedning er blevet skærpet, netop på baggrund af at vi ser ledigheden falde ganske kraftigt måned efter måned, siger han.

Derfor holder cheføkonomen lige nu øje med en lang række nøgletal for den danske økonomi.

Ikke mindst de stigende danske lønninger.

- Indtil videre er lønstigningerne ikke eskaleret voldsomt. Men med til den historie hører, at det er lidt gamle løntal fra august måned, siger Jeppe Juul Borre.

Der er stadig plads til lønstigninger

Hos Nykredit peger cheføkonom Palle Sørensen også på, at en overophedning er et stykke væk.

Bekymringen er dog, at for meget pres på arbejdsmarkedet leder til højere lønkrav, lyder det i en skriftlig kommentar.

Allerede nu har blandt andet stigende energipriser presset den danske inflation op på det højeste niveau i over 13 år.

Får det pressede arbejdsmarked danskerne til at kræve mere i løn, fører det normalt til nye prisstigninger, som igen vil få folk til at kræve mere i løn – og sådan fortsætter det.

Lidt forsimplet kan spiralen i værste fald dreje rundt og rundt, indtil kæden hopper af, og økonomien falder til jorden som en sten.

- Men der er faktisk plads til større lønstigninger, uden at det bliver til en overophedning. Danskerne har nemlig udvist meget stor tilbageholdenhed i lønforhandlingerne siden finanskrisen, siger Palle Sørensen.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra tredje kvartal sidste år steg lønningerne i det private med 2,4 procent sammenlignet med samme periode året før.

Og ifølge Nykredits cheføkonom kan den lave ledighed og manglen på hænder kun lige anes i lønningerne.

- Det er lidt højere lønstigninger, end vi har vænnet os til efter finanskrisen, men stadigvæk lavere end i årene op til finanskrisen, siger han.

Frygter tømmermændene

Alligevel understreger Jeppe Juul Borre, at det brandvarme arbejdsmarked har øget risikoen for en overophedning af den danske økonomi.

- Jeg er paradoksalt nok en smule mere bekymret nu, end jeg har været under store dele af coronakrisen, siger han.

På trods af pandemien har cheføkonomen nemlig været fortrøstningsfuld de seneste par år, fordi dansk økonomi trods alt stod stærkt.

Set med ”de store økonomiske briller” er coronakrisen dog slut nu, og økonomien bevæger sig igen efter velkendte taktslag.

Men bliver musikken ved med at spille højere og højere, frygter Jeppe Juul Borre for tømmermændene.

- Så vil vi stå i en klassisk krise i dansk økonomi. Det rammer andre erhverv end under coronakrisen, for eksempel industrien eller byggeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) anklager på Facebook Venstre for bevidst at skabe mistillid til myndighederne i politisk øjemed. Venstre kalder anklagen "fuldkommen langt ude".

Heunickes kritik sker på baggrund af en kampagne fra Venstre, der beskylder statsminister Mette Frederiksen (S) for at bruge "misvisende indlæggelsestal til at lukke landet ned".

- Så kører Venstre negativ kampagne imod både vores sundhedsmyndigheder og imod regeringen, skriver Magnus Heunicke og fortsætter:

- Jeg vil så nødig gøre håndteringen af epidemien til en politisk kampplads. Derfor er jeg nødt til at sætte foden ned for så negativ og mistillidsskabende en kampagne fra et stort politisk parti.

- Særligt, når den direkte går på at skabe mistro til tal fra vores sundhedsfaglige myndigheder.

Tvisten står i, at der for nylig er kommet tal for, hvor mange af de indlagte i de daglige coronatal, der er indlagt med anden sygdom og samtidig har corona, og hvor mange der er indlagt på grund af corona.

Det har skabt en diskussion om, hvorvidt de tidligere tal har været retvisende, når de er blevet brugt til at beskrive presset på sygehusvæsnet.

Magnus Heunicke gennemgår i Facebook-opslaget, hvordan tallene bliver opgjort, og hvordan der sker efterregistreringer. Han skriver at antallet af indlagte på grund af covid-19 i Region Hovedstaden steg 60 procent fra 1. til 28. december.

- Så det er ikke tilfældet, at vi, hverken regering eller myndigheder, på nogen måde overdriver stigningen eller har nogen som helst interesse i at bruge misvisende tal. Selvfølgelig ikke, skriver sundhedsministeren.

Venstre: Fuldkommen langt ude

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener ikke, at der er bund i kritikken.

- Jeg synes, det er fuldkomment langt ude. Oppositionen har i månedsvis efterspurgt mere nuancerede tal for de indlagte. Og det har man lovet os, men har ikke indfriet det løfte.

- Så jeg må melde helt hus forbi her. Det er ikke myndighederne, men regeringen vi kritiserer her, siger han.

Ordføreren vil ikke "gisne om" regeringens motiver.

- Men jeg må bare sige, at det ikke er første gang, vi ser, at regeringen træffer politiske beslutninger, der ikke bygger på klare anbefalinger fra myndighederne.

- Man lukkede landet ned, uden at det var på et sundhedsfagligt grundlag, og det samme gælder for minksagen, siger Martin Geertsen og afslutter:

- Så der er fortilfælde for, at man har truffet beslutninger efter politisk forgodtbefindende. Og det havde været relevant at få et nuanceret blik på indlæggelsestallene tidligere.

En formodet pirat var fredag i grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor det endte med, at sagens dommer varetægtsfængslede den sigtede i foreløbig 25 dage.

- Når jeg ser på alle de oplysninger, der er fremlagt, mener jeg, at der er begrundet mistanke for, at du er skyldig i anklagen, lyder det fra dommeren.

- Jeg har hørt din forsvarer, og jeg er enig i, at det er en usædvanlig sag, siger hun.

Den formodede pirat er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater. Han nægter sig skyldig.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb pirater 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd, i Guineabugten. Fire formodede pirater blev dræbt, og fire andre blev pågrebet, herunder den sigtede.

Specialanklager fra Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) Karen Moestrup Jensen er tilfreds med grundlovsforhørets udfald.

Hun oplyser, at efterforskningen fortsætter, og at det blandt andet gælder en række tekniske undersøgelser, der skal færdiggøres.

Nægter sig skyldig

Fredag formiddag blev den sigtede mand fra Nigeria rullet ind Københavns Byret i en kørestol, hvor han skulle fremstilles i grundlovsforhør. Han var iklædt en blå trøje og havde et stort fuldskæg.

Manden har fået amputeret det nederste af sit ene ben, som skete efter sammenstødet og den efterfølgende ildkamp mellem de formodede pirater og en del af besætningen fra Esbern Snare.

Den nigerianske mand nægtede sig skyldig og påstod i retten, at besætningen ombord på båden var sejlet ud for at finde et skib, som de skulle transportere til en flod ved fastlandet.

Han var med for at tjene penge til sin familie, lød det.

Anklageren fortalte i retten, at fregatten Esbern Snare sendte en helikopter ud for at undersøge et mistænkeligt fartøj.

Helikopteren udsendte ifølge anklageren mundtlige varsler og affyrede varselsskud for at bringe de formodede pirater til standsning. Det skete ikke.

Derefter skød de mod piraternes motorer, og herefter besvarede piraterne med skud mod helikopteren.

Ben ramte propel

Den forklaring stemmer ikke overens med den sigtede, der i retten oplyste, at helikopteren uden varsel affyrede adskillige skud mod båden.

Herefter måtte den sigtede efter eget udsagn springe i vandet, og det var her, at hans ene ben kom i kontakt med bådens propel, der skar det nederste af benet af.

I retten blev der flere gange citeret fra afhøringsrapporter fra det frømandskorps, der sejlede de formodede pirater i møde i en RIB-båd, hvilket førte til endnu en skudveksling, hvor fire personer omkom.

Her kom det frem, at det var de formodede pirater, der åbnede ild mod frømændene, som de herefter besvarede.

Tre andre løsladt

Den sigtede var i første omgang med de tre andre på den danske fregat Esbern Snare, men blev senere overført til et hospital i Ghana på grund af sine skader.

Det danske justitsministerium har tidligere oplyst, at det ikke mener, at det ville være helbredsmæssigt ansvarligt at løslade den sigtede, og han er derfor - i modsætning til de tre formodede pirater andre - sendt til Danmark for at blive retsforfulgt.

Den sigtedes forsvarer, Birgitte Skjødt, mener, at alle fire sigtede i sagen burde have fået samme behandling.

- De tre af de sigtede har fået et tiltalefrafald, hvilket betyder, at man stadig anser dem som skyldige, men man vil ikke retsforfølge dem og give dem en straf. Det skulle også have omfattet min klient, siger hun.

Samtidig oplyser hun, at hendes klient har smerter, der dog kan dækkes af medicin.

De tre andre formodede pirater blev fredag løsladt og sendt afsted fra Esbern Snare mod Nigerias kyst.

Der er det senest døgn registreret 18.261 smittede med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af smittede er dermed lidt lavere end de foregående dage, hvor der har været 25.000-28.000 daglige tilfælde.

De seneste smittetilfælde er fundet via 194.677 PCR-test, hvilket giver en positivprocent - andel af smittede - på 9,4. Det er det laveste i januar.

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn faldet med en til 755 patienter.

Omikron har presset tal i vejret

Fredagens lave smittetal kan betyde, der er mere ro og kontrol på epidemien efter jul og nytår.

Det mener Viggo Andreasen, som er professor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det er stadig et meget højt tal, men antallet af smittede er holdt op med at stige. Derfor er det et tegn på, at vi har nogenlunde styr på epidemien, siger han.

Den seneste måned er antallet af daglige smittetilfælde tre-firedoblet, i takt med at den mere smitsomme omikronvariant er blevet dominerende i Danmark.

Antallet af indlæggelser er i samme periode steget med 62 procent - altså slet ikke i samme omfang.

Da epidemien var på sit højeste sidste vinter, var der 964 indlagte med coronavirus.

Coronavirus komplicerer indlæggelser

Det hører med til historien, at ikke alle er indlagt på grund af covid-19.

SSI har anslået, at omkring hver fjerde coronasmittede patient i december var indlagt af andre årsager. Det ventes også at være billedet resten af vinteren.

Ifølge sundhedsvæsenet er de alligevel krævende at have indlagt, fordi de skal være isoleret, og læger og sygeplejersker skal bære værnemidler.

Der er det seneste døgn registreret ti nye coronarelaterede dødsfald. Dermed har Danmark rundet 3343 dødsfald siden marts 2020.

Der er akut mangel på personale på hospitalerne i Storbritanniens hovedstad, London.

Den yderst smitsomme coronavariant omikron er i omløb og betyder, at mange ansatte er syge og ude af stand til at arbejde. Derfor er militæret sat ind for at hjælpe.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Allerede i gang

200 personer fra det britiske militær skal frem til udgangen af måneden hjælpe til på Londons hospitaler. Af de 200 er 40 læger, som skal tage sig af patienter.

De resterende 160 har ingen medicinsk uddannelse. De skal hjælpe med at tage imod patienter og sørge for at holde styr på lagre. De vil også foretage "basistjek", oplyser forsvarsministeriet ifølge The Guardian.

De første hjælpere fra militæret er allerede påbegyndt arbejdet.

Udmeldingen kommer, to dage efter at premierminister Boris Johnson har sagt, at han håber, at England kan klare den nuværende coronabølge uden nye restriktioner.

Han erkendte i samme ombæring, at dele af det britiske sundhedssystem vil føle sig "midlertidigt overvældet" af omikron.

Store problemer med syge medarbejdere

Chris Hopson, chef for hospitalsgruppen NHS Providers, er glad for hjælpen fra militæret. Men han mener også, at det understreger den svære situation for sundhedssystemet.

- Det faktum, at vi er nødt til at bede om hjælp fra militærets læger og generelle personale understreger den store udfordring med arbejdskraft, som NHS (det britiske sundhedssystem, red.) oplever, siger han til The Guardian.

Han tilføjer, at også andre hospitaler i England kan få brug for hjælp fra militæret.

Militærpersonale har også tidligere under pandemien hjulpet på hospitaler i Storbritannien.

Over de seneste syv dage har Storbritannien registreret knap 1,3 millioner smittetilfælde. Det er en stigning på 29 procent sammenlignet med ugen forinden.

Det formodes, at smittetallet er langt højere. For det er ikke alle smittetilfælde, der bliver opdaget via test.