I en ny rapport skriver Sundhedsstyrelsen, at op mod hver anden dansker i løbet af sit liv bliver ramt af en psykisk lidelse.

Alligevel mener styrelsen, at området er blevet markant underprioritet. Et faktum, de vil rette op på gennem en ny 10-årsplan for psykiatrien i Danmark.

Lige nu er der da også ifølge rapporten cirka 580.000 danskere, der lever med en psykisk sygdom. En betegnelse, som dækker over alt fra angst til ADHD og depression.

Psykiske lidelser har altså mange forskellige ansigter. Her kan du møde fire af dem.

Lisbeth Vernsted-Fabricius, 31 år, tandklinikassistent

Det føltes som om, at jeg var i et bur med en tiger, men ikke kunne se den

Diagnose: Generaliseret angst, dødsangst og OCD med tvangshandlinger

Behandling: Medicin og metakognitiv terapi

Jeg fik først diagnoserne under min graviditet i 2019, men jeg har nok haft det hele mit liv.

Det overrasker ofte folk, at jeg lider af angst og OCD, fordi de udefra ser mig som en overskudsmor, der har helt styr på tingene. Men det er nu også meget rart ikke at gå rundt med et skilt i panden, hvor der står “syg”.

I dag mærker jeg ikke lige så meget til diagnoserne, selvom det tidligere fyldte enormt meget. Jeg var især præget af en stor angst for, at der skulle ske noget med mine kære. For at undgå det, var jeg nødt til at gøre bestemte ting. Lukke øjnene, når jeg rullede gardinerne ned. Kigge under sengen, før jeg sov. Spise al mad på min tallerken - eller lade noget bestemt ligge.

Det underlige var, at jeg udmærket godt vidste, at det var tvangstanker og ikke virkelighed. Men jeg turde bare ikke lade være.

Jeg følte, at jeg altid skulle være på vagt og altid skulle frygte noget. Som om jeg var i et bur med en tiger, men ikke kunne se den. Jeg mærker ofte angsten ved, at jeg får svært ved at trække vejret. Det begynder at snurre i hele min krop, indtil blodet helt forsvinder fra mit hoved. Den tilstand er svært at komme ud af. Nogle gange tager det en halv time, andre gange flere timer.

Heldigvis er det blevet bedre, efter jeg er begyndt i behandling. Det er som om, at al baggrundsstøjen og den konstante årvågenhed er blevet slukket.

Jeg er altid opmærksom på mine omgivelser og den respons, jeg får derfra

Diagnose: Bipolar lidelse

Behandling: Medicin og et sundt liv

Jeg vil ikke sige, at jeg lider af bipolar, selvom jeg har været indlagt flere gange. For jeg har lidelsen, men jeg har også lært at leve med den. Yderpunkterne ved diagnosen er mani og depression, og faktisk har jeg givet de forskellige tilstande navne.

"Giv den gas-Mads" er min maniske side, hvor jeg føler, at jeg kan gå på vandet. Jeg har en enorm energi og vil en masse ting, men jeg har ikke kontrol og har svært ved at konsekvensberegne. For eksempel hvis jeg drikker mig for fuld eller får sagt noget dumt til folk. Og så får jeg svært ved at sove, fordi mine tanker ikke kan stoppe.

"Kend din plads-Mads" er i modsætning dertil min depressive side. Her har jeg svært ved at stå ud af sengen. Og hvis den tager over, kommer jeg bare ingen vegne.

Og så er der "Lige tilpas-Mads". Det er der, jeg forsøger at befinde mig det meste af tiden. Et sted, hvor jeg ikke er i nogle af yderpunkterne, men har det godt.

Det kan sommetider være svært for mig selv at vurdere, hvor på skalaen, jeg ligger. Derfor er jeg altid opmærksom på mine omgivelser og den respons, jeg får derfra. Griner folk af mine jokes, eller skal jeg skrue ned? På den måde kalibrer jeg mig selv hele tiden - næsten uden at tænke over det.

Jeg har et voldsomt tankemylder, som slet ikke kan være i mit hoved

Diagnose: ADHD

Behandling: Samtaleterapi

Jeg fik konstateret ADHD for to år siden, så det er stadig nyt for mig at kunne sætte en diagnose på det. Men jeg har altid haft koncentrationsbesvær og været en rigtig energibombe - og ikke altid på den gode måde.

Min diagnose kommer især til udtryk gennem et voldsomt tankemylder, som slet ikke kan være i mit hoved. Det gør, at jeg næsten aldrig kan sove - og så har jeg intet overskud om dagen.

Både på grund af den manglende søvn og på grund af min diagnose har jeg svært ved at håndtere konflikter. Det kan være helt små ting, som trigger det. At bussen kører for næsen af mig, eller at der mangler noget, jeg skal bruge i min praktik som sosu-assistent.

Det kan vælte min dag og gøre mig ked af det, så det helt begynder at sitre i min krop. Det kan være enormt svært at komme ud af følelsen - og tidligere kunne jeg finde på at slå ind i en væg for eksempel.

I dag forsøger jeg at få afløb for det ved at tegne. Og så drømmer jeg om at blive ambulanceredder, så jeg kan bruge min energi til at hjælpe andre.

Jeg prøver at se diagnosen som en superkraft af idérighed - hvor der bare følger nogle konsekvenser med.

Lene Juul Fonnesbæk, 60 år, førtidspensionist og frivillig

Alt var faktisk bare gråt i gråt

Diagnose: Depression

Behandling: Medicin, samtaler og elektrochok

I 2013 blev jeg sygemeldt med stress, som udviklede sig til en svær depression. Det var som om, jeg røg ned i et dybt hul. Jeg havde ingen energi og ingen lyst til noget som helst. Alt var faktisk bare gråt i gråt.

Dengang blev jeg indlagt. Jeg var så langt nede, at jeg havde massive tanker om at tage livet af mig selv. På mine gåture kunne jeg fange mig selv i at tænke, hvad der mon ville ske, hvis jeg lige drejede til højre ud foran en bil. Det var forfærdeligt.

Faktisk overraskede det mig, at jeg fik diagnoserne. Både stress og depression. For jeg har aldrig set mig selv som den type. Derfor var det virkelig også svært for mig at gå fra et fuldtidsjob med ansvar til lige pludselig udelukkende at kunne ligge i sengen.

Jeg er stadig meget træt og har også grå dage. Men jeg har det bedre i dag, selvom jeg har været inde og ude af hospitalet et utal af gange.

Det gav mig en ro, da jeg fik tilkendt førtidspension. For det betyder, at jeg har mulighed for at være der for min familie. Det er her, jeg gerne vil bruge den energi, jeg har.

USA's Højesteret har torsdag blokeret præsident Joe Bidens krav om, at ansatte i store amerikanske virksomheder skal være vaccinerede mod coronavirus eller lade sig test ugentligt.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Højesteret har dog samtidig tilladt, at Bidens administration kan gå videre med et krav om, at sundhedsansatte skal være vaccineret.

Torsdagens afgørelse vil derfor formentlig blive mødt med blandede følelser hos den amerikanske præsident.

Højesteret har vurderet, at Bidens administration ikke har bemyndigelse til at kræve, at ansatte i virksomheder med mere end 100 ansatte bliver vaccineret mod coronavirus eller lader sig teste ugentligt.

Mere end 80 millioner mennesker ville have været underlagt kravet.

- Det er betragteligt indgreb i et stort antal ansattes liv og helbred, hedder det i torsdagens afgørelse fra Højesteret.

Alle seks konservative dommere stemte imod forslaget om et vaccine- eller testkrav til ansatte i store virksomheder. De tre liberale stemte for.

Fem ud af ni dommere stemte for, at Biden-administrationen kan gå videre med kravet om vaccine til sundhedsansatte.

Her tilsluttede den konservative højesteretspræsident, John Roberts, og den konservative dommer Brett Kavanaugh sig de tre liberale dommere.

USA er både det land i verden, der har registreret flest tilfælde af coronasmitte og flest coronarelaterede dødsfald.

Målt per indbygger ligger en række lande dog over USA.

Antallet af coronarelaterede dødsfald, der i USA lyder på cirka 868.000, er 19.-flest i verden målt per indbygger.

Det fremgår af tal fra statistikbanken Worldometer.

Flere østeuropæiske lande og Brasilien er blandt de lande, der relativt set har flere coronadødsfald. Flest af alle er Peru, der med over 200.000 coronadødsfald har over 6000 per en million indbyggere.

Det er ikke alle danskere, der er positive oven på onsdagens store nyhed om, at coronarestriktionerne så småt kan lempes.

Professor Allan Randrup Thomsen mener, at vi bør få "rettet lidt op på vores realitetsbillede" og forventer en øget smittestigning.

Coronasituationen i Danmark er igen-igen i centrum i dagens overblik - velkommen til.

Statens Serum Institut (SSI) kom torsdag med en opsigtsvækkende og positiv melding om coronasituationen herhjemme.

Den altdominerende Omikron-variant giver i øjeblikket heftige smittetal, men de mange smittede danskere medfører heldigvis ikke et tilsvarende antal indlagte med covid-19 på landets hospitaler.

Derfor siger faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, at vi som samfund bevæger os mod mildere tilstande, der kan sammenlignes med influenza.

Smittespredningen kan ikke forhindres, men de mest sårbare grupper i samfundet skal vi forsøge at beskytte bedst muligt, lyder det.

SSI overvejer blandt andet, om dette skal ske ved hjælp af et fjerde vaccinationsstik mod corona til ældre og beboere på plejehjem.

Vi fortsætter med coronavirus, men ændrer fokus til vinter og sne.

Kalenderen skriver medio januar, og det betyder, at mange skiglade danskere gør sig klar til at tage på skiferie. Men der er ét potentielt problem, hvis turen går til Østrig.

De østrigske myndigheder kræver nemlig, at personer fra 15 år og opefter har fået tre stik mod coronavirus. Herhjemme er det dog kun muligt for voksne fra 18 år at få det tredje vaccinestik - medmindre man er særligt udsat.

Det har ført til en decideret jagt på booster-stik til unge danskere mellem 15 og 17 år for familier, som ønsker, at skirejsen i år går til de østrigske alper.

Men det er imod myndighedernes anbefalinger, og Sundhedsstyrelsen advarer nu mod fænomenet og har indskærpet de gældende regler over for alle landets regioner.

På Christiansborg kom regeringen torsdag i mindretal i forbindelse med lempelsen af coronarestriktionerne fra søndag den 16. januar.

Det skete i forbindelse med spørgsmålet om antallet af personer til indendørs kulturarrangementer.

Regeringen ønskede et loft på 500 personer, men blå blok samt Radikale Venstre kunne samle et flertal om at tillade 1.500 personer - fordelt i tre sektioner med 500 i hver - den såkaldte superliga-model.

Og sådan bliver det. For regeringen retter sig selvfølgelig efter flertallet, siger Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, til TV 2.

Dermed bliver det fra på søndag muligt at samle næsten tre gange så mange personer indendørs til arrangementer i kulturlivet, som Epidemikommissionen oprindeligt havde lagt op til.

Kommissionen havde i sine anbefalinger fastsat et loft på 350 personer i alt.

I Storbritannien vakler taburetten under Boris Johnson.

Det sker, efter premierministeren har indrømmet og undskyldt for at have deltaget i en havefest med flere kolleger under den hårde britiske coronanedlukning i maj 2020.

Premierministeren troede, at der var tale om et arbejdsmøde, men den køber briterne ikke, og Johnson er upopulær som aldrig før.

64 procent af de britiske vælgere ønsker ifølge The Guardian, at Boris Johnson trækker sig fra posten som øverste leder.

Blandt de konservative parlamentsmedlemmer er der delte meninger om, hvorvidt Boris Johnson skal forlade premierministerposten.

Finansminister Rishi Sunak har udtrykt sin støtte til Johnson, men der er også utilfredshed i egne rækker. Parlamentsmedlem Douglas Ross siger til BBC, at han nærer mistillid til premierministeren.

I den kommende uge forventes der at lande en rapport, som har undersøgt forholdene omkring havefesten. Konklusionen af denne kan få stor betydning for, om Boris Johnson kan fortsætte i embedet.

Dagens overblik slutter af i sportens verden med fokus på klæbrige harpiksbolde.

Torsdag kastes EM i håndbold i gang, og det bliver med Danmark i en altoverskyggende hovedrolle. For Mikkel Hansen, Niklas Landin og de andre danske stjerner er nemlig på forhånd udråbt som gigantiske favoritter til at løfte EM-pokalen om godt to ugers tid.

Ifølge Danske Spil har der aldrig tidligere været en større favorit til at vinde en EM-slutrunde for herrer.

Odds-sætterne fra Danske Spil, der lever af at spå om fremtiden, giver odds 2,05 på, at Danmark vinder EM. Det svarer til, at 100 kroner i indskud kan blive forvandlet til 205 kroner på EM's sidste spilledag søndag 30. januar .

Første hurdle for Danmark er aftenens kamp mod Montenegro, som på forhånd ligner en overkommelige opgave for Nikolaj Jacobsens tropper.

Alle Danmarks kampe ved EM-slutrunden kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sverige har ikke tidligere været i nærheden af den spredning af coronasmitte, som landet oplever i disse dage.

Det siger statsepidemiolog Anders Tegnell torsdag.

- Vi er nået op på et niveau i forhold til antal tilfælde, som vi ikke har været i nærheden af tidligere, lyder det fra Anders Tegnell.

- Det betyder på ingen måde, at vaccinerne ikke virker. Mod indlæggelse og alvorlig sygdom har vaccinerne stadig en rigtig vigtig funktion i det overordnede billede, siger han ifølge svenske STV.

Udtalelsen falder, i sammenhæng med at den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, har fremlagt en prognose for smittesituationen.

Her vurderes der i to forskellige scenarier, at Sverige vil ramme mellem 47.000 og 69.000 daglige smittede, når smittespredningen topper.

Det er særligt coronavarianten Omikron, der står bag den udbredte smitte.

Det første scenarie er udregnet, efter at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 70 procents beskyttelse mod smitte med omikron.

I det andet scenarie regnes der med, at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 35 procents beskyttelse, viser prognosen.

Sverige har oplevet en stor stigning i antallet af smittede de seneste uger

Onsdag lød de seneste syv dages antal smittede i gennemsnit på lidt over 19.000 dagligt smittede. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Det er nogenlunde samme antal dagligt smittede som i Danmark. Sverige har under hele pandemien dog også testet betydeligt færre end Danmark.

I begyndelsen af januar gennemførte Danmark knap 10.000 ugentlige pcr-test per 100.000 indbyggere. I Sverige lød tallet på omkring 2000, viser tal fra coronasmitte.dk - en fælles hjemmeside for danske myndigheder.

I Sverige er 7.455.886 personer på 12 år eller mere blevet færdigvaccineret. Det svarer til 82,5 procent af befolkningen i den aldersgruppe.

Når en række restriktioner bortfalder på søndag, vil det betyde, at smitten kommer til at stige i Danmark.

Det er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen overbevist om.

Samtidig forventer han, at indlæggelsestallene vil stoppe med at falde, som de ellers har gjort i nogle regioner.

- Det er, som om vi har talt os ind i, at Omikron bare er en forkølelse. Men hvis vi kigger ud over Europa og ser, hvordan andre lande slås med Omikron, så tror jeg, at vi skulle få rettet lidt op på vores realitetsbillede, siger han til TV 2.

Ifølge Allan Randrup Thomsen får vi hele tiden at vide, at det går godt herhjemme, fordi vi har en høj vaccinationstilslutning i befolkning, og fordi Omikron-varianten er mindre alvorlig end tidligere varianter.

- Men vi glemmer bare, at vi har de her restriktioner, som efter min opfattelse i høj grad har været med til at afdæmpe epidemien. Dem fjerner vi så nu, samtidig med at vi også har åbnet skolerne. Så jeg forventer da en vis smittestigning, siger han.

Når restriktionerne bortfalder 16. januar betyder det blandt andet, at spillesteder, biografer og teatre kan åbne igen, dog med krav om blandt andet coronapas, mundbind og begrænset kapacitet.

Også højskoler, zoologiske haver og museer får lov til at åbne.

Allan Randrup Thomsen anfægter ikke, at Omikron-varianten ser ud til at være mildere end andre varianter, men han synes, at diskussionen er blevet for sort-hvid og maner derfor til besindighed.

Vi kommer ikke til at nå det værst tænkelige scenarie, som Statens Serum Institut fremlagde for 14 dage siden

Allan Randrup Thomsen nævner eksempelvis, at vi har problemer med udbredt coronasmitte på de danske plejehjem på trods af de restriktioner, der stadig gælder til på søndag.

- Når vi så fjerner nogle af restriktionerne, vil det være endnu mere sandsynligt, at vi får smitten bragt ind på plejehjemmene. Og når den først er indenfor, så kan den nemt sprede sig, for man er ikke indrettet på et plejehjem til at tage sig af inficerede og smitsomme patienter, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans kollega Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, er knap så bekymret.

Han vurderer, at den aftalte lempelse af flere restriktioner er "meget passende".

- Vi har jo set, at tallene begynder at plane ud, og vi kommer ikke til at nå det værst tænkelige scenarie, som Statens Serum Institut fremlagde for 14 dage siden med op til 55.000 dagligt smittede. Det tror jeg absolut ikke, siger han.

Samtidig hæfter han sig ved, at kurverne for indlagte begynder at stabilisere sig. Om det skyldes, at Omikron-varianten er mildere, eller at restriktionerne virker, er for tidligt at sige med sikkerhed.

Eskild Petersen er dog enig med Allan Randrup Thomsen i, at vi endnu ikke kender effekten af skolegenåbningen. Derfor er det den, vi først kommer til at kunne aflæse i smittetallene.

- De her nye tiltag kommer ikke rigtigt til at have den helt store betydning, for det er stadig skoleåbningen, som ligger en uge tilbage, der er det store spørgsmålstegn, siger Eskild Petersen.

Formiddagens møde i Folketingets epidemiudvalg har bekræftet, at der er et flertal i Folketinget for at indføre den såkaldte superligamodel for kultur- og sportsarrangementer.

Det er de blå partier samt Radikale Venstre, der vil tillade 1500 personer fordelt i 3 sektioner med 500 ved indendørs kulturarrangementer.

Regeringen følger derfor flertallet og går videre med at omsætte forslaget til en bekendtgørelse, der skal få effekt allerede fra på søndag 16. januar.

Det siger Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, til TV 2.

- Det er klart, at når der er et flertal i Folketingets epidemiudvalg, så retter vi os selvfølgelig efter det. Derfor arbejder vi også på, at den her sektionering, det man kalder superligamodellen, det kan træde i kraft fra på søndag, siger han.

- Det er jeg sådan set også ret tryg ved, at vores kulturliv, vores sportsklubber og vores idrætsliv derude også kan håndtere.

Dermed bliver forsamlingsloftet for indendørs kulturarrangementer hævet betragteligt mere, end regeringen har lagt op til.

Regeringen lagde op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer gældende fra 16. januar.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev på onsdagens pressemøde foreholdt, at der i Folketinget er flertal for at hæve loftet yderligere. Hertil svarede han, at man skal passe på med at gå for langt væk fra Epidemikommissionens indstillinger.

Samme tone lød fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund. Han har fuld forståelse for, at der er et udbredt ønske om at lempe coronarestriktionerne. Men det er ikke nok til, at man bør gå imod Epidemikommissionens indstilling, mener han.

- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden og politisk at begynde at opfinde sine egne løsninger, sagde han.

Regeringen retter sig selvfølgelig efter flertallet, siger Socialdemokratiets ordfører Kasper Sand Kjær selvom han hellere havde set, at Epidemikommissionens anbefalinger blev fulgt, eller at man endte med at lægge sig tæt op ad dem.

- Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at jeg tror stadig, man trygt kan tage afsted til håndbold eller til koncert eller til teater og ud at nyde vores kulturliv. Det er jo en kendt model, som kulturlivet og sportsklubber har brugt før. Derfor ved jeg også godt, at de kan håndtere det derude, og det er jeg meget tryg ved, siger han.

Så du mener ikke, at det er uansvarligt på nogen måde?

- Nej. Der er selvfølgelig en risiko i det. Det er jo derfor, Epidemikommissionen ikke har anbefalet det. Men det er en kendt model for vores kulturliv og vores sportsklubber, så derfor tror jeg også, de sagtens kan håndtere det på en forsvarlig måde, så man trygt kan tage afsted.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, er vældig tilfreds med, at regeringen har lyttet til flertallet og hævet forsamlingsloftet i kulturlivet.

- Jeg er meget tilfreds, men det vigtigste er, at kulturlivet er tilfreds. For det, som regeringen lagde op til, kunne ikke bruges til noget som helst, siger han.

Når der åbnes op for at lukke 1500 mennesker ind til kultur- og sportsarrangementer, bliver det i 3 sektioner a 500 personer. Hver sektion skal have egen indgang, egne toiletforhold og barfaciliteter.

Der er registreret yderligere 25.751 tilfælde af covid-19. Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det tredjestørste smittetal, der er registreret på én dag under pandemien.

Af dem er 1822 reinfektioner. Altså personer, der tidligere har været smittet.

Der er kommet svar på 211.603 PCR-prøver, hvor man podes i svælget, og af dem har 12,17 procent være positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten og er stort set på niveau med den generelle udvikling de seneste par uger.

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen mener, at smitten har stabiliseret sig på et højt niveau.

- Det ser på en måde meget stabilt ud. Det ser ud, som om vi har en situation, hvor epidemien kører, men ikke i et alt for hastigt tempo, siger han.

Onsdag i sidste uge genåbnede skolerne. Hvis det sætter yderligere fut under epidemien, vil der ifølge Viggo Andreasen gå yderligere nogle dage, før det kan aflæses i smittetallene.

Der er sket 194 nye indlæggelser af smittede med corona, men der er samtidig også sket udskrivelser.

I alt var der torsdag morgen 755 indlagte med covid-19 på de danske sygehuse. Det er fire flere end et døgn tidligere. Det er 12. dage i træk, at der er mellem 700 og 800 coronaindlagte i Danmark.

Antallet af indlagte dækker både over de personer, der er indlagt på grund af corona og indlagt med corona.

Af de 755 indlagte torsdag har 64 det så dårligt, at de er indlagt på intensiv, mens 38 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret. Det er henholdsvis ni og otte færre end et døgn tidligere.

Hver femte af de smittede på sygehusene - 153 personer - er indlagt på psykiatriske afdelinger. Det er 15 flere end et døgn før.

Der er sket endnu 20 dødsfald blandt smittede. Det bringer det samlede dødstal blandt personer med påvist covid-19 op på 3453 i Danmark.

Et politisk flertal har besluttet at lempe på restriktionerne, så eksempelvis teatre, biografer og zoologiske haver kan genåbne på søndag.

Det giver ifølge Viggo Andreasen god mening - selv om det alt andet lige vil betyde større risiko for, at smitten kan sprede sig.

- De restriktioner, vi ophæver på søndag, er forholdsvis begrænsede. Samtidig er der sket en opstramning af coronapas, så man har forkortet gyldigheden lidt for den gruppe, der kun har to stik. Det er en god ting, og for mig at se opvejer det effekten af de lempede restriktioner, siger han.

Der er givet yderligere cirka 41.000 vaccinestik i Danmark, hvoraf cirka tre ud af fire er revaccinationer. Altså folk, der har fået et boosterstik.

55,1 procent af den danske befolkning er nu blevet revaccineret, hvilket er med til at booste effekten af vaccinen, da virkningen aftager over tid.

Desperate forældre, som har bestilt skiferie, forsøger i disse dage at få deres børn under 18 år vaccineret med tredje stik.

Og det sker, selvom det er imod retningslinjerne fra både Sundhedsstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Som det er nu, er det nemlig kun personer fra 18 til 39 år, der kan få det tredje vaccinestik – medmindre man er særligt udsat.

Det har fået Sundhedsstyrelsen til at indskærpe over for alle landets regioner, at det er imod anbefalingerne.

Jeg fik min søn, der fylder 18 til juli, vaccineret uden tidsbestilling mandag aften

En af de regioner, der har udsendt et brev til de praktiserende læger og vaccinationssteder, er Region Midtjylland. I brevet står der blandt andet:

- Sundhedsstyrelsen er blevet opmærksomme på, at der på nogle steder vaccineres unge under 18 år med 3. stik mod COVID-19. Øjensynligt skulle anledningen i nogle tilfælde være vinterferierejse.

Region Midtjylland oplyser til TV 2, at regionens vaccinecentre oplever et "massivt pres" fra forældre, der ønsker deres børn vaccineret med tredje stik, og at det er et generelt billede for flere af regionens centre.

17. december ændrede Sundhedsstyrelsen reglerne for tredje stik, så man, selvom man er 17 år, bliver inviteret til vaccinering den første dag i den måned, hvor man fylder 18 år.

Alligevel deler folk på Facebook erfaringer med, at de har fået deres børn vaccineret, inden de er blevet indkaldt.

I Facebook-gruppen 'SKIferie - for alle os der elsker ski og ferie :)' bliver spørgsmålet om tredje stik lige nu debatteret heftigt.

I gruppen forsøger forældrene at få svar på ubesvarede spørgsmål, men de deler også deres erfaringer med at få deres børn under 18 år vaccineret med tredje stik.

Flere personer spørger specifikt ind til emnet, fordi de skal på skiferie, mens andre fortæller, at de har haft held med at tage deres børn med til en praktiserende læge eller et vaccinationscenter og få det tredje stik.

Nedenfor er gengivet nogle af kommentarerne:

- Jeg fik min søn, der fylder 18 til juli, vaccineret på Oluf Palmes Allé 35 (i Aarhus, red.) uden tidsbestilling mandag aften. Ingen problemer. Han havde fået det andet stik i sommer så det passede perfekt.

- Fik vaccineret vores søn på 17 år i Aarhus i dag :D

- Jeg har nu fra 2 læger/vaccinationscentre i dag hørt at de er er begyndt at "batche" de 17 årige (også dem som først fylder 18 senere på året).

En af de personer, der har skrevet i gruppen, er Brian Slot fra Bramming. Han og familien vil gerne på skiferie i Østrig i uge 7, men sønnen på 17 år har ikke fået tredje stik, som indrejse til Østrig kræver.

Han har dog – modsat mange andre i Facebook-gruppen – ikke haft held med at finde et vaccinationssted i Danmark, der vil vaccinere hans søn, så lørdag tager de til Tyskland og får ham vaccineret.

- Vi skal på skiferie i uge syv. Som reglerne er i Danmark, kan man først blive indkaldt fra den 1. i den måned, man fylder 18. For min søns vedkommende gælder det, at det først er i marts, siger Brian Slot.

I juni 2021 indgik regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) nemlig en aftale om, at vaccinationer i udenlandske praksisser fremover ville kunne blive registreret i Det Danske Vaccinationsregister.

TV SYD har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, som ikke ønsker at stille op til interview, men styrelsen har sendt følgende skriftlige svar:

- Det er meget simpelt. Vi anbefaler ikke at vaccinere børn og unge under 18 år med tredje stik. I Sundhedsstyrelsens vaccinations-styregruppe er man blevet opmærksom på, at det foregår nogen steder. Derfor har vi sendt et brev til regionerne om at bede deres ansatte om at minde dem om, at det ikke er Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lyder det fra Sundhedsstyrelsen

PLO opfordrer lægerne til at følge opfordringen.

- Alle praktiserende læger skal naturligvis overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer og alene vaccinere borgere under 18 år med 3. stik, hvis der er særlige helbredsmæssige årsager til det. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at det kan være en udfordring i relation til f.eks. familiers rejseaktivitet, men det er ikke et problem, som almen praksis må løse for borgerne, lyder det i et skriftligt svar fra formand for PLO Syddanmark Birgitte Ries Møller.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, der har mulighed for at sanktionere, vil det bero på en konkret vurdering af den enkelte sag.

- Som sundhedsperson skal man som udgangspunkt følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed får kendskab til, at en sundhedsperson ikke følger anbefalingerne, oplyser vi sagen for at vurdere, om der er bekymring for den fremadrettede patientsikkerhed. Hvorvidt det fører til en sanktion, beror altid på en konkret vurdering af den enkelte sag.