Ansatte i detailhandlen kan slippe for at bruge mundbind, hvis virksomhederne stiller krav om, at de viser coronapas.

Det har Folketingets Epidemiudvalg bakket op om, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer 1,3 millioner medlemmer, der har efterspurgt en mere fleksibel ordning for ansatte i detailhandlen.

Og Dansk Industri (DI) kalder det enormt glædeligt, at de ansatte i detailhandlen kan slippe for mundbind.

- Man skal huske på, at mange ansatte i detailhandlen er på arbejde i mange timer ad gangen, ligesom det er væsentligt sværere at yde en god service og kundekontakt, når man har mundbind på.

- Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, i en skriftlig kommentar.

Samfundet er stadig åbent

Dermed kan man fra mandag 29. november, hvor kravet træder i kraft, opleve, at man i en dagligvarebutik kan se butiksansatte med mundbind, mens de ansatte i dagligvarebutikken ved siden af går rundt uden, fordi de i så fald har vist et gyldigt coronapas.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger i pressemeddelelsen, at samfundet stadig er åbent, selvom man skal vise coronapas eller bruge mundbind oftere end før.

- Vi kan altså blive ved med at gå på restaurant, i biografen eller tage til koncert og nyde de mange muligheder, som erhvervsdrivende landet over har at byde på. Men der er selvfølgelig fortsat hjælp til dem, der er hårdest ramt.

Virksomheder, der har et fald i omsætningen på mindst 45 procent, kan frem til årsskiftet søge om kompensation for faste omkostninger.

Gyldigt coronapas på tre måder

Muligheden, for at virksomheder kan erstatte kravet om mundbind eller visir med et gyldigt coronapas, gælder for dagligvarebutikker, indendørs markeder, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader og takeawaysteder.

Man kan få et gyldigt coronapas på tre måder. Den første er, at man er blevet færdigvaccineret mod coronavirus inden for det seneste år. Den næste er, at man inden for det seneste halve år har været bekræftet smittet med coronavirus.

Den sidste er, at man har fået foretaget en negativ PCR-test inden for de seneste 72 timer eller har fået en negativ lyntest inden for de seneste 48 timer.

For få uger siden brød 22-årige sygeplejestuderende Anders Heggset grædende sammen på sit praktiksted. Men hans kollegaer havde så travlt, at de ikke havde tid til at spørge ham, hvad der var galt.

- De kunne se, at jeg havde grædt, men de kunne ikke gøre noget, siger han.

Jeg kan ikke se mig selv i det længere. Ikke med de arbejdsvilkår

Anders Heggset, sygeplejestuderende

Sammenbruddet skyldtes netop travlheden, som arbejdet som sygeplejerske byder på. For han følte ikke, at han have tid nok til at løfte det ansvar, han fik.

- Det er det med ikke at føle sig kompetent og ikke at kunne få den hjælp, jeg har brug for, så jeg kan udføre mit arbejde. Jeg vil jo gerne gøre det godt, siger han.

Og Anders Heggset er ikke alene.

"Jeg kan ikke se mig selv i det længere"

Da TV 2 besøger ham og hans studiegruppe på Københavns Professionshøjskole, er meldingen klar.

Efter to et halvt års studietid vil tre ud af de fire i gruppen ikke længere arbejde som sygeplejerske på et hospital efter studietiden. Den sidste er i tvivl.

At lande et job på en af de travle sengeafdelinger var ellers en drøm, de delte, da de startede på studiet i 2019.

- Men jeg kan ikke se mig selv i det længere. Ikke med de arbejdsvilkår, siger Anders Heggset.

Der er brug for dem

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal i år viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor man søger en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Samtidig viser en opgørelse fra hospitalerne i Region Hovedstaden, at der 18. november 2021 var 263 sengepladser, der var nedlagt på grund af personalemangel. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Jeg glæder mig til at være nogle af de hænder, man mangler ude på hospitalerne

Sarah Emilie Hansen, sygeplejestuderende

De fire studerende ved godt, at der er hårdt brug for folk som dem, men de mener hverken, at de kan eller skal løfte det ansvar.

- Vi brænder jo allesammen rigtigt, rigtigt meget for faget. Det er det, vi vil. Vi er stolte af det fag, vi er. Men det er omstændighederne lige nu, der gør, at det er svært at være i, siger Anders Heggset

Turbulent tid

Ordene falder oven på en turbulent tid i faget.

Først med coronapandemien, der det sidste halvandet år har rystet sundhedsvæsenet. Dernæst en landsomspændende sygeplejerskestrejke i sommer, som regeringen stoppede med et lovindgreb, der ikke imødekom sygeplejerskernes krav om bedre løn.

Men det er hverken coronapresset, sommerens konflikt eller lønniveauet, der har fået de fire studerende til at genoverveje deres karriere.

De fortæller alle, at de kendte lønniveauet, da de søgte ind på studiet, og at de også var klar over, at det ville blive travlt.

Men hvad travlheden medfører, er kommet som et chok for alle fire.

- Lige nu handler det om arbejdsvilkår ude på afdelingerne, og dem har vi ikke kunnet forudsige, siger Anders Heggset.

Grelle eksempler

En af de oplevelser, der sidder i ham, skete tidligere i år, hvor han var i praktik på en afdeling med coronapatienter. På grund af travlhed endte han alene på en isolationsstue med en kritisk syg patient. Pludselig faldt patientens iltniveau i blodet til et kritisk niveau.

- Som studerende er jeg ikke kvalificeret til at håndtere den situation. Der skal jeg kalde på hjælp, men der var personalemangel på afdelingen, så det tog ti minutter, før der kom nogen. Sådan en situation kan potentielt koste liv, siger han.

Problemet kommer af, at forholdene har været dårlige længe

Johanna Egeris, sygeplejestuderende

De andre fra studiegruppen nikker. En af kvinderne, Johanna Egeris, byder ind.

Hun har stået i lignende situationer flere gange. Hun fortæller, at der den seneste tid har været sygeplejersker, der græd på hver vagt, og at der har været så travlt, at hun ikke engang har haft tid til at holde døende patienter i hånden.

- Man vil gerne have tid til at være der og berolige, når patienten dør eller ikke er der mere, siger hun.

Hjælper ikke at uddanne flere

De fire studerende er enige om, at det er den type oplevelser, der gør, at de har svært ved at se sig selv i faget på sigt.

Det er ellers folk som dem, der ofte bliver fremhævet som løsningen, når man taler om mangel på sygeplejersker. Allerede i januar 2020 indgik regeringen en aftale med Danske Regioner, der skulle uddanne 1000 ekstra sygeplejersker i 2020 og 2021.

Men det er ikke løsningen, lyder det fra de fire studerende. For problemet handler om arbejdsvilkår, som ifølge dem ikke løses med flere nyuddannede.

- Problemet kommer af, at forholdene har været dårlige længe. Det løser man ikke ved at uddanne flere, men ved at forbedre forholdene, så folk ikke flygter fra faget, siger Johanna Egeris.

Men er det ikke lige præcis nu, der er så hårdt brug for jer?

- Det tror jeg bestemt, men det er meget at lægge over på os. Problemet er så meget større end os og stikker så mange år tilbage, så det er farligt at regne med, at vi lige løser det, siger Johanna Egeris.

Anders Heggset nikker. Han er klar på at arbejde hårdt, men ikke på at bryde sammen i afmagt, mens han er på arbejde.

- Jeg ved nu efter to et halvt år, at jeg ikke søger ind på en sengeafdeling, uanset hvor hårdt der er brug for det. For jeg vil ikke være et sted, hvor vi er så pressede, at det potentielt kan koste et liv, hvis vi begår en fejl, siger han.

Andre glæder sig

Men ikke alle sygeplejestuderende er blevet afskrækket. Foran sygeplejeskolen møder TV 2 Laura Emborg og Sarah Emilie Hansen.

- Jeg glæder mig til at komme ud og gøre en forskel og være nogle af de hænder, man mangler ude på hospitalerne lige nu, siger Sarah Emilie Hansen.

Hun har været ude i flere praktikophold, og de har været en positiv oplevelse, lyder det.

- Jeg har haft nogle virkeligt gode praktikforløb, og jeg synes, at jeg er blevet taget rigtigt godt imod. Man kan godt mærke, at der mangler hænder derude, men jeg har ikke oplevet det helt kritiske endnu.

Også Laura Emborg er tilfreds med sine praktikforløb.

- Det synes jeg, var ekstremt spændende. Det får mig kun til at glæde mig endnu mere til at komme ud og få hænderne ned i faget.

De stemte dog begge nej til den overenskomst, som regeringen siden mere eller mindre uforandret gennemtvang. De to studerende tror nemlig, at det ville gavne mulighederne for rekruttering af flere sygeplejere, hvis lønnen var højere.

Men den tabte lønkamp påvirker ikke Laura Emborgs appetit på faget.

- Jeg har valgt den her sygeplejeruddannelse, ikke på grund af lønnen, men fordi det giver mig noget at hjælpe andre. At lønnen ikke er høj, det er sådan, det er, og det sagde man på en måde også ja til, da man tog uddannelsen.

Patentrettigheder på vacciner mod coronavirus bør ophæves, således at flere lande kan producere vacciner.

Det mener USA's præsident, Joe Biden.

Han opfordrer således de lande, der i næste uge skulle have mødtes i Verdenshandelsorganisationen (WTO), til at droppe patentrettigheder på covid-19-vacciner, efter at en ny variant af virusset – Omikron-varianten – er blevet opdaget i Sydafrika.

- Nyheden om denne nye variant bør gøre det tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer, udtaler Biden i en erklæring.

- Dagens nyhed understreger nok en gang vigtigheden af at ophæve patentrettighederne hurtigst muligt, tilføjer han.

USA har ikke gjort nok, mener flere eksperter

Kort tid efter Joe Bidens opfordring blev næste uges møde i WTO udskudt netop som følge af bekymringer over den nye Omikron-variant.

Dermed kan der være udsigt til en endnu mere langsommelig og usikker proces i forhold til at give afkald på vaccinepatentrettighederne.

Flere sundhedseksperter kritiserer, at USA ikke har gjort nok for at sikre, at verdens fattigste har fået deres første stik med en coronavaccine. Særligt set i lyset af, at USA allerede er i gang med at give sin egen befolkning et tredje såkaldt boosterstik.

Tidligere fredag fortalte præsident Joe Bidens førende rådgiver på området, smitteekspert Anthony Fauci, at USA er i fuld gang med at indsamle data om den nye covid-19-variant.

Ny variant er mere smitsom

Det kan dog tage forskere flere uger at forstå Omikron-variantens mutationer.

Sundhedsmyndigheder forsøger blandt andet at finde ud af, om den nye variant er mere smitsom end andre varianter, og om de nuværende vacciner beskytter mod den.

Den nye Omikron-variant blev først opdaget i Sydafrika og er desuden fundet i Israel og Botswana samt Belgien som det hidtil eneste EU-land.

Fredag meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at Omikron-varianten giver grund til bekymring.

Der er "høj til meget høj" risiko for, at den nye coronavariant Omikron spreder sig til Europa.

Sådan lyder det nu fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Samtidig er der fortsat en stor usikkerhed i forhold til, hvor meget den nye variant smitter, effekten af vaccinerne, samt risikoen for reinfektioner ved varianten, lyder vurderingen fra ECDC.

Men på grund af den fortsatte usikkerhed om virussens egenskaber, og at den potentielt er mere smitsom end deltavarianten, er der "høj risiko" for spredning i de europæiske samfund.

Og i tilfælde af at deltavarianten samtidig genopstår i Europa, kan indvirkningen af Omikron-varianten være "meget høj", oplyser ECDC.

Højt antal mutationer

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fredag klassificeret Omikron som en VOC - Variant of Concern (en bekymrende variant).

Det skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

Virusvarianter kan også få betegnelsen VOI, Variant of Interest, som er et mildere prædikat for en variant, der bliver holdt øje med.

I Europa er den indtil videre fundet i Belgien. Og ifølge Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instiuts (SSI) risikovariantgruppevar, var det et spørgsmål om tid, før den nye variant ville komme til Europa.

- Vi kan ikke undgå at B.1.1.529 også kommer til Europa på et tidspunkt. Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, sagde han fredag til TV 2.

Rejser til afrikanske lande frarådes

For at forhindre at Omikron spreder sig herhjemme, har de danske myndigheder fredag indført rejserestriktioner til syv afrikanske lande.

Der er tale om Sydafrika og de seks tilstødende lande Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Restriktionerne betyder, at rejser til landene frarådes, og hvis man rejser dertil, skal man tage en PCR-test indenfor 24 timer samt isolere sig i ti dage, når man vender hjem.

Desuden har Israel indført restriktioner, som forhindrer rejser til det sydlige Afrika, og også Storbritannien og USA har sat flere afrikanske lande på deres liste over røde lande.

Virker vaccinerne mod den nye, smitsomme Omikron-variant?

Det er spørgsmålet, mange stiller sig selv, og om to uger kender vi svaret for vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Sådan lyder det i en udtalelse fra BioNTech. Det skriver The Guardian.

Selskabet udtaler samtidig, at de vil være i stand til at tilpasse vaccinen i løbet af 100 dage, hvis det viser sig, at den ikke er effektiv mod Omikron.

- Pfizer og BioNTech har truffet foranstaltninger for nogle måneder siden for at være i stand til at tilpasse mRNA-vaccinen indenfor seks uger og sende de første batches indenfor 100 dage i tilfælde af en flugtvariant (en variant, som vaccinerne ikke virker mod, red.), lyder det fra BioNTech.

Selskabet er allerede i fuld gang med at undersøge, om vaccinen virker mod den nye variant.

Kan være mindre følsom overfor vacciner

WHO har fredag kategoriseret Omikron som en "bekymrende variant". Den er indtil videre fundet i Afrika, Asien og et enkelt sted i Europa, hvor en belgisk uvaccineret kvinde er konstateret smittet.

Klassificeringen som "en bekymrende variant" skyldes, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende.

Desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive geninficeret med coronavirus med varianten sammenlignet med andre bekymrende varianter eller VOC'er (Variants of Concern).

I værste fald kan det høje antal mutationer betyde, at Omikron smitter mere eller er mindre følsom over for vacciner.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, fastslår, at det endnu er for tidligt at sige, om der er brug for at udvikle nye vacciner eller opdatere de allerede eksisterende.

- Den nuværende information er utilstrækkelig til at fastslå, om denne variant vil sprede sig betydeligt, og i hvilket omfang den vil kunne undvige den immunitet, vaccinerne giver, meddeler EMA til nyhedsbureauet AFP.

Kan hurtigt tilpasse vacciner

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, forklarer imidlertid, at det vil være muligt at modellere de nuværende vacciner mod Omikron.

Det bakker Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, op om.

- Man kan relativt hurtigt tilpasse mRNA-vaccinerne til nye varianter. Man skifter simpelthen koderne i vaccinerne, så de er tilpasset den nye variant, siger hun til Ritzau.

Hurtigt produktion

Skal vaccinerne tilpasses den nye variant, kan det dog tage flere måneder at få godkendt dem efterfølgende, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.

Nils Strandberg Pedersen påpeger, at produktionen allerede er på plads, og at det derfor ikke vil være et problem at få modellerede vacciner masseproduceret hurtigt.

Ifølge The Guardian har andre vaccinefabrikanter som Johnson&Johnson og AstraZeneca også sagt fredag, at de i øjeblikket tester deres vacciners effektivitet mod Omikron.

Ingen af de to vacciner er imidlertid en del af det danske vaccinationsprogram.

- Jeg vil godt have den, ja.

11-årige Zelina Hoffmann, som TV 2 møder i København fredag, er blandt de 5-11-årige børn, der fra på søndag får invitation til at blive vaccineret mod covid-19. Fredag kom det på et pressemøde frem, at de 5-11 årige børn nu bliver tilbudt vaccination mod coronavirus.

Mens Zelina gerne vil vaccineres, er hendes mor, Monica Hoffmann, lidt mere tøvende i forhold til at lade sin datter vaccinere.

- Uh, det ved jeg ikke. Jeg synes, det er ømt, når det er ens børn, og det er ikke prøvet så meget af på børn. Jeg synes, man bliver lidt usikker, siger Monica Hoffmann.

Børn driver smitte

Lørdag bliver invitationerne til at blive vaccineret sendt ud til de 10-11 årige og deres forældre, og i de kommende uger bliver der også sendt invitationer til de 7-9 årige og til sidst til de 5-6 årige.

Baggrunden for, at børnene nu også skal vaccineres, er, at det især er børnene, der driver stigningen i smitten med coronavirus.

- Jeg er rigtigt glad for, at vi nu har fået godkendt en vaccine til børn mellem 5 og 11 år. Det har vi brug for. Vi har brug for mere immunitet i befolkningen. Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene, sagde Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, fredag på pressemødet i København.

Har analyseret data fra 3000 børn

På pressemødet forsikrede Lægemiddelstyrelsens direktør, at vaccinen til børnene er ordentligt testet - og at den ikke giver voldsomme bivirkninger.

- I alt har den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) analyseret data fra 3000 børn for at se på bivirkningsprofilen. Og der er ikke set andre bivirkninger end dem, vi kender, siger Lars Bo Nielsen, direktør for Lægemiddelstyrelsen.

Nogle af de kendte bivirkninger ved vaccinen er ømhed og let feber.

I Sundhedsstyrelsen håber vicedirektør Helene Probst på, at 70 procent af de 5-11 årige børn bliver vaccineret.

Forældreorganisation bakker op - men anerkender uenighed

I Forældrenes Landsorganisation (FOLA) har man man valgt at bakke op om myndighederne, men man anerkender, at der er delte meninger blandt forældrene.

- Vi har valgt at sige, at vi stoler på sundhedsmyndighederne. Men vi er med på, at forældrene i Danmark er vildt splittede i det her spørgsmål, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.

Hun opfordrer til, at forældrene ikke bidrager til at skabe stridigheder blandt børnene, når de for eksempel kommer hjem og fortæller, at en klassekammerat ikke er vaccineret, mens de selv skulle vaccineres.

- Vi skal være med til at sørge for, at de samtaler ikke skaber splid mellem børnene. Bak op om det, du selv står for, men lad være med at dømme andre for det, de gør, lyder Signe Nielsens opfordring til de forældrene.

Du kan få svar på en række grundlæggende spørgsmål om vaccination af børn i artiklen herunder.

Hvis man er en af dem, der stædigt holder fast i, at kravlenisser og julemusik kun hører til i december, kan man snart begynde at finde pynten frem, for i næste uge skriver kalenderen 1. december.

Men juletiden betyder også ofte levende lys. Og derfor har Danske Beredskaber udsendt en påmindelse til danskerne.

Levende lys går nemlig ikke særligt godt i spænd med håndsprit, som stadig bruges flittigt, og derfor lyder påmindelsen på at være ekstra forsigtig i år.

Og på den servicemeddelelse kan jeg byde velkommen til dagens overblik.

Belgien bekræfter første tilfælde af ny coronavariant i Europa

Jeg ved det godt – ingen af os orker det – men Belgien bekræfter nu det første tilfælde af den ny coronavariant, B.1.1.529, der er opdaget i Sydafrika.

Den smittede i Belgien er en ikkevaccineret person, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering fredag.

B.1.1.529, der også er set i Botswana og Hongkong, har spredt sig meget kraftigt og meget hurtigt, og ifølge Anders Fomsgaard, overlæge på Statens Serum Institut, har den karakteristika, som kan give konsekvenser i form af øget spredning og nedsat følsomhed over for coronavaccinerne.

Danmark indfører rejserestriktioner på grund af ny coronavariant

Af samme grund indfører Danmark nu rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks andre lande, som grænser op til Sydafrika.

Det fortalte Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, ved et pressemøde fredag. Rejserestriktionerne betyder, at man skal isoleres i ti dage, hvis man vender hjem fra et af landene.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fredag meldt ud, at EU vil stoppe al flytrafik fra Sydafrika.

Hundredvis af hospitalssenge nedlægges

Nu til noget lidt andet, men alligevel lidt i samme boldgade. For mens antallet af patienter på danske hospitaler vokser, bliver sengepladserne færre, og årsagen er, at der mangler hænder.

Tal fra Region Hovedstaden viser, at der per 18. november er lukket samlet 263 senge på grund af personalemangel. Af dem skyldes 200 ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund af ferie og sygdom.

Formand for Lungeforeningen Torben Mogensen og direktør hos Danske Patienter Morten Freil er enige om, at der er behov for at uddanne flere sygeplejersker. Samtidig er der ifølge Morten Freil behov for en langsigtet rekrutteringsplan, som kan trække sundhedspersonalet tilbage til hospitalerne.

Ny aftale skal sikre flere billige boliger

Der skal være bedre mulighed for at bo i de store byer også med en almindelig lønindtægt. Derfor har regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået en ny aftale om almene boliger.

Med aftalen bliver der afsat ti milliarder kroner til at bygge almene boliger eller omdanne private udlejningsboliger til almene boliger, og det skal blandt andet ske på Christiania, som fremover skal huse minimum 15.000 kvadratmeter almene boliger.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccine til børn mellem 5 og 11 år

Vi slutter, hvor vi startede: ved coronavirus.

For Sundhedsstyrelsen oplyste på et pressemøde fredag, at de nu anbefaler at vaccinere børn mellem 5 og 11 år mod coronavirus. Årsagen er blandt andet den stigende smitte blandt børn og en risiko for, at børnene smitter deres forældre eller bedsteforældre, som kan blive alvorligt syge.

Baggrunden for beslutningen er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, torsdag anbefalede at bruge coronavaccinen fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år. Den version af vaccinen, som er blevet blåstemplet til de 5-11-årige, indeholder en lavere dosis end den, der er godkendt til de ældre – 10 mikrogram sammenlignet med 30 mikrogram.

***

Det var måske en lidt coronatung omgang, så lad os slutte på noget mere opløftende: I aften er der finale i 'Vild med dans', og der er lagt i ovnen til det helt store brag, når parrene skal danse tre forskellige freestyles.

Rigtig god fornøjelse – og rigtig god weekend.

Dagen efter, at verden første gang fik kendskab til en ny, bekymrende virusvariant, navngiver WHO varianten 'Omikron'. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

De klassificerer den samtidig som "bekymrende" eller VOC, som står for Variant of Concern (bekymrende variant).

Omikron, der indtil nu har været omtalt som den mindre mundrette B.1.1.529, har frem til fredag aften været en VOI, Variant of Interest (interessant variant). Hidtil er fire varianter blevet kategoriseret som bekymrende.

Antallet af smittetilfælde ser ud til at være stigende i næsten alle provinser i Sydafrika

WHO

De andre bekymrende varianter er Alpha, Beta, Gamma og Delta, hvoraf sidstnævnte er den mest udbredte herhjemme.

Omikron blev fundet første gang i Sydafrika, og Verdenssundhedsorganisationen fik kendskab til den torsdag.

Den første kendte bekræftede Omikron-infektion blev fundet i en prøve 9. november.

Er stigende i næsten alle provinser i Sydafrika

At Omikron nu bliver en VOC, skyldes ifølge WHO, at den indeholder et højt antal mutationer, hvoraf nogle er bekymrende, og desuden tyder foreløbige beviser på, at der er en øget risiko for at blive smittet flere gange med varianten sammenlignet med andre VOC'er.

I værste fald kan det høje antal mutationer betyde, at Omikron smitter mere eller er mindre følsom over for vacciner.

- Antallet af smittetilfælde ser ud til at være stigende i næsten alle provinser i Sydafrika, lyder det i pressemeddelelsen fra WHO.

Omikron har 35 spike-protein-mutationer, og til sammenligning har deltavarianten 10-15, fortalte Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, ved et pressemøde fredag.

De mange mutationer hænger ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, normalt sammen med "dårlige egenskaber". Det kan eksempelvis være kraftigere spredning og nedsat følsomhed over for vacciner.

Bare et spørgsmål om tid

Varianten er indtil videre fundet i Afrika, Asien og Europa. Som det første europæiske land kunne de belgiske myndigheder fredag på et pressemøde fortælle, at en uvaccineret belgisk kvinde, der er vendt hjem fra en rejse til udlandet, er smittet med Omikron.

Kvinden blev testet positiv 22. november, og ifølge The Guardian fik hun milde influenzasymptomer, 11 dage efter hun havde rejst fra Egypten via Tyrkiet.

Hun har ikke rapporteret nogen forbindelser til Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika.

Mads Albertsen er professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instituts risikovariantgruppe. Og ifølge ham var det bare et spørgsmål om tid, før varianten blev fundet i Europa.

- Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, siger han til TV 2.

Rejser til afrikanske lande frarådes

For at forhindre at Omikron spreder sig yderligere herhjemme, har de danske myndigheder fredag indført rejserestriktioner til syv afrikanske lande. Der er tale om Sydafrika og de seks tilstødende lande Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Restriktionerne betyder, at rejser til landene frarådes, og hvis man rejser dertil, skal man tage en PCR-test indenfor 24 timer samt isolere sig i ti dage, når man vender hjem.

Desuden har Israel indført restriktioner, som forhindrer rejser til det sydlige Afrika, og også Storbritannien og USA har sat flere afrikanske lande på deres liste over røde lande.