Torsdag godkendte det europæiske lægemiddelagentur, EMA, Pfizer-vaccinen mod covid-19 til brug på børn i alderen 5-11 år.

Og fredag gik Sundhedsstyrelsen i Danmark ud med anbefalingen om, at forældre lader deres børn få stikket.

- Jeg ville blive glad, hvis vi kunne nå op omkring 70 procent i den her gruppe. Det ville være flot, lød forhåbningen fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, ved et pressemøde fredag.

Tilstede ved pressemødet var også direktør i Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen. Han understregede, at vaccinen er "lige så effektiv hos de 5 til 11-årige som hos de andre grupper".

Han understregede også, at vaccinen er gennemtestet.

- Vi regner ikke med, at børnene vil adskille sig fra resten af befolkningen med hensyn til bivirkningsprofilen, lød det fra Lars Bo Nielsen.

En ny rapport fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at smitten i aldersgruppen 6-11 år er høj.

- Smitten blandt de 6-11-årige er med til at drive epidemien lige nu, og der rapporteres forsat om mange og store udbrud på skolerne. Det gælder særligt i indskolingen og på mellemtrinet, lød det torsdag i en skriftlig udtalelse fra afdelingslæge Rebecca Legarth fra SSI.

Det er en af grundene til, at sundhedsmyndighederne nu anbefaler vaccination af børn.

- Den væsentligste grund til, at børnene skal vaccineres, er, at vi kan få mere immunitet i befolkningen og dermed mere kontrol med epidemien i Danmark, lød det fra Helene Probst på pressemødet.

Fra hende lød der også et klart budskab om, at forældre ikke bør være nervøse for at vaccinere deres børn.

- Personligt ville jeg ikke stå her og anbefale vaccinen til raske børn, hvis det ikke var en, jeg var tryg ved, sagde Helene Probst.

Hun understregede dog, at det er op til de enkelte forældre.

- Vi skal respektere både dem, der vælger vaccinen til, og dem, der vælger den fra, sagde Helene Probst.

TV 2 forsøger herunder at give svar på de største spørgsmål om vaccination af børn. Svarene stammer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut .

En belgisk kvinde er konstateret smittet med den nye variant af coronavirus, B.1.1.529., der har fået navnet Omikron, men ifølge en ekspert var det et spørgsmål om tid, før den nye variant ville komme til Europa.

- Vi kan ikke undgå at B.1.1.529 også kommer til Europa på et tidspunkt. Det viser erfaringerne med de andre varianter af coronavirus, vi har haft, siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Biokemi på Aalborg Universitet og medlem af Statens Serum Instiuts (SSI) risikovariantgruppe.

Det er på nuværende tidspunkt sparsomt med information om den nye variant.

Det ligger dog fast, at den indeholder et meget højt antal mutationer i spike-proteinet, der i værste fald kan betyde øget smitte eller resistens over for vacciner.

Den smittede belgier er en ung, voksen kvinde, der kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november, fortæller den belgiske regering.

Ifølge The Guardian fik kvinden milde influenzasymptomer efter en 11 dages rejse fra Egypten via Tyrkiet.

Hun har ikke rapporteret nogle forbindelser med Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika. Ingen af ​​hendes familiemedlemmer har udviklet symptomer.

Den belgiske kvinde er det første kendte tilfælde af den nye variant i Europa, og heller ikke i de to lande, hun rejste kommer i, Egypten og Tyrkiet, er der indtil nu konstateret smittede med den nye variant.

Men Mads Albertsen mener ikke, det er nødvendigt at indføre restriktioner for rejsende fra Belgien, Tyrkiet eller Egypten.

- Nej, nu drejer det sig om at få inddæmmet smitten i det sydlige Afrika, og så i løbet af de kommende 14 dage få flere informationer om den her variant, som vi endnu ikke kender ret meget til, siger Mads Albertsen.

Han siger, at den nye variant vil blive overvåget nøje i den kommende tid, men at man i Danmark hidtil har været på forkant i forhold til at stoppe smittespredning med nye varianter af coronavirus.

- Erfaringerne fra de andre varianter viser, at vi er ret gode til smitteopsporing her i Danmark og til at stoppe smittekæderne, siger Mads Albertsen.

Tidligere fredag kom det frem på et pressemøde, at Danmark allerede fra midnat skærper rejserestriktionerne for en række lande i det sydlige Afrika.

- Vi har indstillet til, at vi skærper rejserestriktioner til syv lande. Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika. Det er blevet besluttet at indføre rejserestriktioner til de her lande gældende allerede fra midnat, siger Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut

Dermed skal man isoleres i ti dage, hvis man rejser til et af landene. Dem, der har været i et af landene inden for de sidste ti dage, opfordres til at lade sig PCR-teste, når de kommer hjem. Også hvis man ikke har symptomer.

Flere andre lande både i EU og resten af verden har indført lignende rejserestriktioner i forhold til det sydlige Afrika.

Storbritannien og Israel har ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

Israel har indført restriktioner, der forhindrer rejser til det sydlige Afrika og indrejse fra regionen, skriver The Guardian. Og Sydafrika, Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini er nu ændret til røde lande i Israels rejsevejledninger.

Også Storbritannien har sat seks afrikanske lande, blandt dem Sydafrika, på landets liste over røde lande.

Det skete torsdag, og fredag fulgte Tyskland efter og indførte lignende rejserestriktioner for det sydlige Afrika.

Desuden har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret EU's medlemslande til at indstille flyrejser til de lande, hvor den nye variant er opdaget, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør, siger hun i en udtalelse i Bruxelles fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters

På sygehuse flere steder i landet står der senge, der ikke har ligget nogle patienter i, i et stykke tid.

Samtidig er der flere historier om operationer, der bliver aflyst.

Personalemangel er en stor del af grunden til puklen. Og konsekvensen er, at ikke alle senge kan besættes, fordi der ikke er hænder til behandlingerne.

- Det har den betydning, at vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan behandle, og hvad vi ikke kan behandle, siger Susanne Wammen, der er næstformand i Overlægeforeningen og overlæge på Rigshospitalet.

Grundlæggende er det akutte tilfælde og kræftpakkeforløb, der fortsat bliver behandlet på hospitalerne, fortæller overlægen.

Det betyder, at det er kirurgiske afdelinger, der nedprioriteres.

Det er eksempelvis ortopædkirurgisk, mave-tarmkirurgisk, brystkirurgisk og urinvejskirurgisk afdeling, hvor de tilknyttede patienter risikerer at få et ærgerligt opkald om en udskudt operation.

Det kan også være på plastikkirurgisk afdeling. Her kan patienter, som for eksempel har gennemgået et forløb med brystkræft og skal have en rekonstruktion af brystet, risikere at få at vide, at der går lidt længere, før deres operation kan gennemføres.

- Det ændrer ikke på noget helbredsmæssigt, men i høj grad for deres livskvalitet, fortæller Susanne Wammen.

Bliver der gjort nok for at løse det her problem?

- Vi har i Overlægeforeningen påpeget i lang tid, at der mangler personale. Ikke kun læger og sygeplejersker, men også sosu’er og lægesekretærer, siger hun og tilføjer:

- Vi kan se, at der er begrænset søgetal eller ingen ansøgere til stillingerne. Det er bekymrende. Rigtig bekymrende.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra tredje kvartal viser, at knap fire ud af ti jobopslag, hvor der søges en sygeplejerske, bliver slået op forgæves.

Det er en tredobling på godt to år.

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden har alle lukkede sengepladser på hospitalerne.

Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra alle regionerne, men den seneste melding fra hospitalerne i Region Hovedstaden viser, at der per 18. november i alt er 263 lukkede senge på grund af personalemangel. 200 af dem skyldes ubesatte stillinger, mens resten er lukket på grund afvikling af ferie og sygdom.

Det svarer i alt til cirka fire til fem procent af de somatiske senge – altså senge til fysisk syge patienter - i regionen.

- Det er jo simpelthen mangel på sygeplejersker, det hele handler om. Det er et meget stort problem, men jeg vil gerne understrege, at det ikke har noget med covid-19 at gøre, siger Jacob Rosenberg, som er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt regionsrådsmedlem for Konservative i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har lavet en opgørelse over, hvilke sengeafsnit på hospitalerne, der er lukkede. Og det er blandt andet de afdelinger, som Susanne Wammen har nævnt.

Det viser den prioritering, som lægerne er nødt til at lave dagligt.

- Vi er nødt til at tage os af det akutte tilfælde, kræftpakkeforløb og andre alvorlige lidelser, der kræver behandling her og nu med en kort tidsfrist. Det sker en vurdering hver evig eneste dag, siger Susanne Wammen.

Det har indtil nu været meget begrænset, hvad offentligheden har vidst om det cirka halvanden time lange møde 3. november, hvor regeringen besluttede at slå alle mink ihjel.

Men så sent som i tirsdags og igen fredag morgen modtog Minkkommissionen en stak håndskrevne noter, som fredag blev fremlagt i retten.

Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder

Det skete, da noternes ejermand, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), blev afhørt.

- Jeg har skrevet de ting, jeg har nået at skrive. Det vil være unfair at sige, at ordene faldt sådan her, forklarede Heunicke indledningsvist og tog hul på oplæsningen af de 13 siders noter, han tog, da medlemmerne af regeringens Koordinationsudvalg traf beslutningen.

Magnus Heunicke er ikke selv medlem af Koordinationsudvalget, men deltog specifikt 3. november, fordi det havde at gøre med covid-19, der hører under sundhedsområdet.

Mødet, der blev afholdt ud på aftenen, startede ifølge sundhedsministerens håndskrevne noter med, at Mette Frederiksen kaldte det utilfredsstillende, at det forberedende materiale først var blevet givet til ministrene få minutter forinden.

Af den grund blev de nødt til at lægge til grund, at ingen havde nået at læse bilagene, lød det ifølge Heunicke fra statsministeren.

Efter en redegørelse fra Heunicke om situationen, tog departementschef Johan Kristian Legarth ordet på vegne af justitsminister Nick Hækkerup og konkluderede, at alle mink skulle slås ned.

Finansminister Nicolai Wammen spurgte ifølge noterne, hvor hurtigt det kunne ske.

Ifølge Heunicke kaldte Wammen det et "kritisk øjeblik", mens erhvervsminister Simon Kollerup opfattede SSI's risikovurdering som "flammeskrift" og sagde:

- Verdens spotlys er på os.

Heunickes håndskrevne noter viser også, at statsminister Mette Frederiksen under mødet italesatte, at Danmark havde en forpligtelse til at oplyse om minkmutationerne til WHO.

Hvis Kina havde gjort det samme, ville verden have stået i færre problemer, fortsatte hun ifølge Heunickes noter.

Forsvarsminister Trine Bramsen sagde ifølge noterne, at hun "relativt hurtigt" ville kunne sætte Beredskabsstyrelsen og Forsvaret ind, mens Wammen spurgte, hvor hurtigt det kunne gøres "af frivillighedens vej".

Den første delkonklusion fra statsminister Mette Frederiksen er ifølge Heunickes noter, at alle mink slås ned, og Nicolai Wammen anslår, at det vil koste cirka 11 milliarder kroner.

- Forsvaret slår ned, minkavlerne får en gulerod, læser Heunicke op fra sine noter og tilføjer om "den kommunikative linje":

- Vigtigt, at vi lægger vægt på påvirkning af vaccine.

Mette Frederiksen spurgte ifølge noterne for tredje gang, om beslutningen er for vidtgående. Til det svarede Heunicke, at risikovurderingen var klar.

- I hvor høj grad kan vi forsvare geografisk nedlukning?, spurgte Mette Frederiksen og gentog ifølge Heunickes noter sin bekymring om, at de gik for vidt.

Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, svarede:

- Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder.

Det er ifølge den røde notesbog, som Heunicke læste op fra fredag, var det statsminister Mette Frederiksens forslag, at der allerede dagen efter mødet, altså 4. november, blev afholdt et pressemøde om beslutningen.

Det nikkede hendes rådgiver, Martin Justesen, til, mens erhvervsministeren bød ind og sagde, at det ville blive svært for Venstre-borgmestre landet over at sluge.

Mette Frederiksen tilbød at hive fat i Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, samt formanden for Landbrug & Fødevarer, mens andre ministre blev bedt om at orientere støttepartierne.

Flere ministre har tidligere forklaret, at de først få minutter før mødet 3. november, hvor beslutningen om aflivning af alle landets mink blev truffet, fik tilsendt de faktuelle papirer.

Her stod blandt andet, at der hverken var hjemmel til at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale.

Den advarsel om manglende lovhjemmel var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke opmærksom på, understregede han under afhøringen i Minkkommissionen fredag. Han blev først bekendt med manglende lovhjemmel 8. november, har han flere gange tidligere fortalt.

Fredag forklarede sundhedsministeren tilmed, at han først fik materialet i hånden af en sekretær, da mødet i Koordinationsudvalget 3. november var gået i gang. På det tidspunkt forsøgte han at skimme det, men fik det aldrig nærlæst.

Er der ingen på mødet, der lige foreslår, at man tager ti minutter til at læse det materiale, I fik tilsendt forud for mødet?

- Nej, lød det kortfattede svar fra Magnus Heunicke fredag.

Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke varede intet mindre end fem timer. Da klokken havde passeret 18, måtte kommissionen runde af, selvom der stadig var mange ubesvarede spørgsmål.

Sundhedsministeren vil blive indkaldt til en genafhøring engang efter nytår.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrer nu medlemslandene til at indstille flyrejser til alle lande, hvor den nye coronavariant, B.1.1.529, er fundet.

- Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, til vi har en klarere forståelse af de farer, denne nye variant udgør, sagde hun fredag i Bruxelles ifølge Ritzau.

Indtil videre er varianten fundet hos få personer i Afrika og Asien, og fredag eftermiddag fortalte de belgiske myndigheder på et pressemøde, at de har fundet et tilfælde hos en uvaccineret kvinde i Belgien.

Kvinden kom fra udlandet og blev testet positiv 22. november. Hun fik ifølge The Guardian milde influenzasymptomer, 11 dage efter hun havde rejst fra Egypten via Tyrkiet.

Kvinden har ikke rapporteret nogen forbindelser til Sydafrika eller andre lande i det sydlige Afrika, hvor varianten først blev fundet.

- Nu er det vigtigt, at alle os i Europa handler hurtigt, beslutsomt og samlet, siger Ursula von der Leyen.

Tidligere fredag sagde formanden, at EU-Kommissionen vil stoppe al flytrafik fra Sydafrika og andre lande i det sydlige Afrika efter fundet af varianten.

Men på daværende tidspunkt var det endnu ikke meldt ud, at B.1.1.529 allerede var fundet i Europa.

Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med

Coronavarianten vækker bekymring, fordi det er en variant med usædvanligt mange mutationer, og nogle af mutationerne hænger ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, normalt sammen med "dårlige egenskaber".

Det kan eksempelvis være kraftigere spredning og nedsat følsomhed over for vaccinerne.

Overlæge og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard siger til TV 2, at man holder nøje øje med den nye variant, som har spredt sig eksplosivt i Sydafrika.

- Det ser ud, som om antallet af smittede i Sydafrika er steget fra 200 til 1200 på en uge. Det er en voldsom stigning, som vi holder øje med, siger han.

Flere eksperter påpeger, at det endnu er sparsomt med viden om den nye variant, og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren siger, at der skal mere videnskab til, før man kan vurdere, hvordan den udvikler sig.

Hvis varianten begynder at sprede sig, og den truer vaccinerne, kan der opstå et behov for at ændre sammensætningen i vaccinerne.

Det kan man ifølge eksperter relativt hurtigt gøre, men Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør for Statens Serum Institut, påpeger, at det kan tage flere måneder at få godkendt dem.

- Den skal afprøves på mennesker og godkendes, og det kan godt tage fire måneder eller længere, siger han.

Også Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, fik under et pressemøde fredag understreget situationens alvor.

- Det, der giver bekymringer, er, at den (varianten, red.) har 35 mutationer i spikeproteinet. Det er flere sammenlignet med de øvrige variationer, for eksempel har deltavarianten 10-15, forklarede Tyra Grove Krause.

Ved pressemødet oplyste hun, at der indføres rejserestriktioner for rejsende fra Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika. Der er tale om Lesotho, Swaziland, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia.

Det betyder, at man ved hjemkomst skal isolere sig i ti dage, hvis man rejser til et af de syv afrikanske lande.

Verdenssundhedsorganisationen WHO holder fredag et møde, hvor den nye variant skal drøftes.

B.1.1.529 har på kort tid vakt bekymring rundt omkring i verden, og både Storbritannien og Israel har ændret deres rejsevejledninger, så en række lande i det sydlige Afrika er røde.

I Storbritanniens rejsevejledninger er seks afrikanske lande - heriblandt Sydafrika - nu farvet røde.