Et større antal sygeplejersker nedlagde onsdag morgen arbejdet i en time på flere af landets hospitaler.

Sygeplejerskerne er blandt andet utilfredse med et stort arbejdspres og mangel på kollegaer. Det er ovenpå en ti uger lang sygeplejestrejke, der først fandt sin afslutning, da regeringen greb ind.

Utilfredsheden står de ikke alene med. Også lægerne på sygehusene oplever, at sygehusvæsenet er presset, lyder det efter onsdagens aktion.

- Det er helt åbenlyst, at vi har et system, som er nødlidende lige nu, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen, til TV 2.

Nu har sygeplejerskerne i både Region Midtjylland og Region Hovedstaden også opsagt aftaler med regionerne om frivilligt ekstraarbejde med et højt tillæg, de såkaldte FEA-aftaler.

Det vil få store konsekvenser ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Dels fordi sygeplejerskernes ekstraarbejde indgår i den ordinære drift. Dels fordi der er ophobet en stor pukkel af udskudte operationer og behandlinger fra sommerens lange strejke. Og endelig fordi sygehusene til vinter forventes at blive presset af mange luftvejsinfektioner.

- Så det kommer til at betyde rigtig meget. Og det bliver også dyrt, fordi overtidsbetaling bliver meget dyrere, siger Jes Søgaard til TV 2.

Lisbeth Lintz mener dog ikke, at det nødvendigvis gør hverdagen væsentligt anderledes, at der bliver opsagt konkrete aftaler om særlig honorering.

Det afhænger af, om manglen på hænder bliver afhjulpet på andre måder.

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi ender med en udvikling, der betyder, at færre møder på arbejde i hverdagen, så vil det have en negativ effekt. Og så vil man formentlig også opleve flere grelle problemer, siger formanden for Overlægeforeningen.

Der hænder nogle fejl, som vi ikke havde set i samme omfang, hvis vi havde været tilstrækkeligt personale til at varetage alle opgaverne

I forvejen løber alle faggrupper på sygehusene så hurtigt, de kan, siger hun. Og det mærker patienterne også i hverdagen.

- Der er nogle ting, der bliver forsinket. Der er nogle ting, der ikke bliver gjort. Og der hænder nogle fejl, som vi ikke havde set i samme omfang, hvis vi havde været tilstrækkeligt personale til at varetage alle opgaverne, siger Lisbeth Lintz.

Det kan for eksempel være, at medicin gives for sent eller forkert. Konsekvensen af det kan ifølge Lisbeth Lintz blive, at sygdoms- og indlæggelsesforløb forlænges og ultimativt, at patienter ikke får den behandling, som de ellers ville have fået.

- Og det er selvfølgelig uacceptabelt, siger overlægeformanden.

I en rundspørge, TV 2 har lavet blandt 1745 overlæger, svarede 46,7 procent, at de det seneste år har oplevet situationer, hvor travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

5,7 procent af overlægerne i samme rundspørge har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patient er afgået ved døden.

Men ifølge Lisbeth Lintz er problemerne ikke løst alene ved, at der bliver fundet en løsning på sygeplejerskernes konflikt. For de andre faggrupper på hospitalerne er også underbemandede. Der mangler ”hoveder og hænder på alle hylder”, som hun udtrykker det.

- Derfor bliver man også, set med mine øjne, nødt til at se på en samlet løsning for, hvordan man får sygehusvæsenet til rent faktisk at være et sted, hvor enderne kan nå hinanden. For det kan de ikke, som det ser ud nu, siger hun.

Lisbeth Lintz støtter dog ikke onsdagens overenskomststridige arbejdsnedlægge, da Overlægeforeningen mener, at problemer skal løses "inden for de regler, som er aftalt i den danske model.”

Forud for onsdagens aktion foran hospitalerne havde sygeplejerskernes faglige organisation, Dansk Sygeplejeråd, også taget skarp afstand fra arbejdsnedlæggelsen.

Det var Rigshospitalets repræsentanter fra Den Landsdækkende Styregruppe for Arbejdsnedlæggelser, som havde indkaldt til strejken.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har stået på siden 30. august.

Med et varsomt smil klamrer den lille pige sig til politimanden, som lige har reddet hende ud af hendes fangenskab.

En anden betjent i jakkesæt kommer op til pigen og spørger, hvordan hun har det. Om hun er okay.

- Vi tager dig hen til dine forældre nu… Er det fint, spørger betjenten.

Pigen nikker forsigtigt, mens hendes blik flakker konfust i mørket.

Australske medier har onsdag offentliggjort en opsigtsvækkende politivideo, der viser sekunderne efter den fireårige australske pige Cleo Smiths befrielse.

Hun forsvandt for 18 dage siden fra sin familie på en campingtur i det vestlige Australien, men blev tirsdag aften dansk tid fundet "i live og ved godt helbred".

Det skriver flere australske medier – heriblandt 9News.

Cleo Smith blev befriet fra et hus i kystbyen Carnarvon – ikke langt fra det sted hun sidst blev set 16. oktober.

Befrielsesaktionen tirsdag blev iværksat så hurtigt, at politiet ikke forinden havde informeret den lille piges forældre.

Da det stod klart, at aktionen var en succes, ringede kriminalkommissær Hutchinson fra Western Australia Police til forældrene.

- Vi har en her, som gerne vil tale med jer, lød den glædelige besked.

Ifølge politiet var forældrene ”absolut overraskede og i ekstase”, da de hørte deres datters stemme i telefonen.

Efter befrielsen blev Cleo Smith tilset på hospitalet, og hun er formentlig sluppet fra bortførelsen uden fysiske mén.

Western Australia Police har anholdt og sigtet en 36-årig mand, som bor i det hus i Carnarvon, hvor Cleo Smith blev fundet. Ifølge de foreløbige oplysninger samarbejder manden med politiet.

Manden, som ikke har nogen forbindelse til Cleo Smiths familie, er kendt af politiet fra tidligere forhold. Det skriver 9News.

Cleo Smiths mor, Ellie Smith, har tidligere fortalt, at hun vågnede omkring klokken seks om morgenen 16. oktober. Her fandt hun familiens telt lynet op, og hendes ældste datter, Cleo, var væk.

Politiet i det vestlige Australien udlovede i oktober en dusør på en million australske dollar - cirka 4,8 millioner kroner - for oplysninger, der kunne føre til Cleo Smith.

Hendes forsvinden har fået stor medieopmærksomhed kloden rundt, hvor millioner af mennesker har fulgt med i den lille piges skæbne.

Cleo Smith er onsdag blevet genforenet med sin familie, oplyser politiet.

Det seneste døgn er der registreret 1978 nye smittede med coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, mener, at de høje smittetal bør være en opfordring til, at de sidste lader sig vaccinere.

- De her tal stiger og kan blive ved med at stige. Derfor vil jeg opfordre til, at man lader sig vaccinere.

- Det handler om, at vi skal have beskyttet dem, som har et nedsat immunforsvar, siger hun.

De positive prøver er fundet blandt 114.365 PCR-test, hvilket er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver svarer til, at 1,73 procent af det seneste døgns prøver har vist et positivt resultat for coronavirus.

Der er onsdag 264 coronapatienter indlagt på de danske hospitaler. Det er ni flere end tirsdag og fjerde dag i træk med et stigende antal indlagte.

I marts lå indlæggelsestallet også omkring 200, men man skal tilbage til midten af februar for at finde et antal på størrelse med onsdagens.

Det høje antal smittede kan tydeligt mærkes på hospitalerne, mener Åse Bengård Andersen.

- Rundt om på de forskellige hospitaler i Region Hovedstaden kan vi godt mærke, at der er flere patienter, fordi det kræver mere at have en coronapatient end en almindelig patient, siger hun.

Af de 264 indlagte er 30 på intensivafdeling. Halvdelen af dem er så syge, at de har brug for en respirator til at trække vejret.

Der er onsdag registreret et nyt coronarelateret dødsfald.

Det kan være svært at mindske antallet af indlagte, hvis den øvrige befolkning ikke overvejer at blive vaccineret og følger retningslinjerne, mener den ledende overlæge.

- Det er i høj grad personer fra risikogrupperne, som er indlagt på hospitalet. Derfor er det vigtigt, at man tænker over at overholde retningslinjerne og lade sige blive vaccineret, siger Åse Bengård Andersen.

Tirsdag vurderede en ekspertgruppe for matematisk modellering, at Danmark kan forvente at opleve en stigning i antallet af nye smittede og indlagte med coronavirus over de næste fem uger.

Ekspertgruppen, som SSI står i spidsen for, estimerer, at der i begyndelsen af december vil blive registreret mellem 2000 og 4500 nye smittede dagligt, hvis aktiviteten i samfundet fortsætter som nu.

Det vil i så fald være det højeste niveau under epidemien. 18. december sidste år blev der registreret 4508 smittede, som er det hidtil højeste på et døgn.

Derudover vil der være mellem 60 og 160 daglige nyindlæggelser blandt personer, der er blevet smittet med coronavirus.

I takt med at antallet af smittede stiger, bliver flere og flere borgere bekymrede for corona.

Ikke siden januar har bekymringen for sygdommen været så stor.

Det viser en ugentlig undersøgelse lavet af Hope-projektet, som følger danskernes coronaholdninger og -adfærd.

I undersøgelsen fremgår det, at det er antallet af smittede og indlagte som betyder, at flere er bekymrede for corona.

Antallet af smittede var tirsdag på 1981, mens der samme dag var 255 personer indlagt på landets hospitaler. Det højeste siden februar.

Og af samme årsag mener flere danskere, at de nuværende sundhedsfaglige råd om vaccine, afstand og afspritning er utilstrækkelige.

I undersøgelsen fremgår det også, at flere igen er blevet opmærksomme på at holde afstand både i det offentlige rum, og når det kommer til at mindske den fysiske kontakt med andre mennesker.

Dog har den øgede bekymring for sygdommen ikke betydet, at danskerne har mindsket deres omgangskreds.

Hverken når det kommer til familie og nære venner eller kolleger og bekendte.

Næsten 90 procent af den voksne befolkning har enten påbegyndt vaccination eller er færdigvaccinerede.

Dog viser Hope-projektets undersøgelse, at der er en gruppe personer, som fortsat tvivler på vaccinen. Personerne, som fortsat tvivler på vaccinen er primært yngre personer og personer med en kort uddannelse.

Novo Nordisk har haft stor fremgang i de økonomiske resultater i årets første ni måneder, hvor salget af nye typer af diabetesmidler og fedmemedicin trækker op.

Medicinalkæmpens salg er i årets første ni måneder øget med 8 procent til 102,5 milliarder kroner.

Samtidig er overskuddet steget med 12 procent til 36,9 milliarder kroner. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort onsdag morgen.

Det er Novo Nordisks nyeste midler inden for behandling til sukkersyge – eller diabetes – som er en af årsagerne til fremgangen i resultaterne.

Det gælder diabetespillen Rybelsus og midlet Ozempic, der tages med et stik under huden.

De to midler udmærker sig ved, at de modsat ældre behandlingstyper kun skal tages én gang ugentligt og ikke på daglig basis.

De er derfor nemmere at tage for diabetikere. Salget af de to midler er steget henholdsvis 190 procent og 53 procent i år sammenlignet med sidste år.

Novo Nordisk fremhæver i regnskabet desuden en fremgang på 41 procent i salget af medicin inden for fedmebehandling.

Det gælder blandt andet det nyeste middel Wegovy, der har påvist vægttab på 15-18 procent og i starten af året blev godkendt til at komme på markedet.

Administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen siger, at salget er gået meget bedre end forventet.

- I USA har den indledende efterspørgsel for Wegovy markant overgået vores forventninger. Det understreger det udækkede behov (for behandling, red.), der er for mennesker med overvægt, siger han i en kommentar til regnskabet.

Novo havde allerede i sidste uge flaget for, at resultaterne var bedre end ventet, da selskabet opjusterede sine finansielle forventninger til 2021.

Novo Nordisk venter for hele året en vækst på 9-12 procent i omsætningen sammenlignet med 2020.

Hvis det holder stik, vil den danske medicinalkæmpe for hele året ende med et salg mellem 138 og 142 milliarder kroner.

USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC) har officielt givet grønt lys til, at USA kan begynde at give covid-19-vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn mellem 5 og 11 år.

Det oplyser CDC selv tirsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at rådgivere for CDC tidligere på dagen enstemmigt stemte for at anbefale Pfizer-vaccinen til børn i den aldersgruppe.

Dermed kan op mod 28 millioner amerikanske børn mellem 5 og 11 år nu få tilbud om at blive vaccineret mod coronavirus.

Ifølge CDC vejer fordelene ved at give børn vaccinen tungere end ulemperne.

USA's præsident, Joe Biden, kalder godkendelsen af vaccinen til yngre børn "et vendepunkt" i kampen mod pandemien.

Vaccinationen "kan stoppe måneders bekymringer blandt forældre og mindske det omfang, som børn spreder virusset til andre", siger Biden i en erklæring fra Det Hvide Hus ifølge AFP.

- Dette er et kæmpe skridt fremad for vores land i vores kamp for at besejre virusset, tilføjer han.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtaler Joe Biden videre, at vaccinationen af de yngre børn vil gå i gang i de kommende dage og vil være fuldt oppe at køre i næste uge.

Fredag i sidste uge godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) Pfizer-vaccinen til nødbrug til børn mellem 5 og 11 år.

FDA slog for nylig fast, at vaccinen er yderst effektiv mod coronavirus. Det skete, kort tid efter at Pfizer selv meddelte, at vaccinen har en effektivitet på omkring 91 procent hos yngre børn.

Vaccinedosen til børn er væsentligt mindre, end den er til voksne.

FDA har således godkendt en dosis på ti mikrogram af Pfizers vaccine til små børn. Dosen til dem over 12 år er normalt på 30 mikrogram.

Ifølge CDC-direktør Rochelle Walensky er antallet af hospitalsindlæggelser blandt børn steget under den seneste smittebølge med Delta-varianten i USA.

Hun siger, at risikoen forbundet med covid-19 er "langt højere sammenlignet med mange andre sygdomme, som vi vaccinerer børn mod".

Rochelle Walensky siger videre, at skolelukninger har haft skadelige sociale og mentale sundhedsindvirkninger på børn.

- Børnevaccinationer har magten til at hjælpe os med at ændre alt dette, siger hun.

Kun få andre lande i verden, herunder Kina, Cuba og De Forenede Arabiske Emirater, har indtil videre godkendt covid-19-vacciner til små børn.

I øjeblikket er Pfizer-vaccinen kun godkendt til brug til børn ned til 12 år i Danmark.

I disse dage er det umuligt at undgå de mange valgplakater, der hænger i lygtepæle og træer rundt omkring i landet frem mod kommunal- og regionsrådsvalget 16. november. Men nogle har tænkt mere kreativt for at skille sig ud. En brandingekspert har fundet de mest opsigtsvækkende.

Velkommen til dagens overblik.

Vi begynder med debatten om jobcentre, der har fyldt i den seneste tid. Da Berlingske for en måned siden skrev, at de københavnske jobcentre ikke havde henvist nogen personer til job på to år, skabte det kritik og førte til en fyring af chefen for jobcenteret.

Men i Aalborg har de henvist nul personer til job i tre år. Alligevel har jobcenteret i Nordjylland faktisk fået 1200 personer i arbejde på et år. Det er sket ved, at jobcenteret i modsætning til at "henvise" har "formidlet" stillingerne, skriver Nordjyske.

Forskellen på en henvisning og en formidling er, at en jobparat, der bliver henvist til et job, har pligt til at takke ja.

Folketingsvalget i 2019 blev døbt klimavalget, fordi klima var den store dagsorden, og det tyder det på, at det også bliver i kommunalvalget.

Fire ud af ti danskere mener, at kommunerne gør enten for lidt eller alt for lidt for den grønne omstilling, viser en Megafon-måling lavet for TV 2 i forbindelse med valget.

Her fremgår det, at særligt at få busser og kommunale biler til at køre på el, flere ladestandere og p-pladser til el-biler samt plantning af ny skov er vigtigt for omkring halvdelen af de adspurgte danskere. Ifølge forsker kan det skyldes, at klimadagsordenen har sat sig i folks bevidsthed.

På sociale medier sår en række spidskandidater fra Nye Borgerlige i hovedstadsområdet tvivl om vacciner på de sociale medier.

Det viser en gennemgang af spidskandidaternes offentlige sider på Facebook, som TV 2 Lorry har foretaget.

Her kan man møde budskaber om, at sundhedsmyndighedernes strategier ikke er baseret på videnskaben, at mundbind ikke har en effekt, ligesom der bliver delt links til konspiratorisk indhold om coronavirus.

Noget, som professor i virologi Allan Randrup Thomsen fremhæver kan have en negativ udvikling for pandemiens udvikling.

Hvis du ejer en bolig i en af de større byer, er du mere udsat, hvis renten stiger.

Det viser en ny analyse, et såkaldt working paper, fra Nationalbanken, der har undersøgt, hvilke konsekvenser det har, hvis boligrenten stiger.

Konkret har de undersøgt, hvad det vil betyde på den korte bane, hvis renten stiger med ét procentpoint. Og her er det ikke overraskende de højest belånte boligejere, der samtidig har en variabel rente og afdragsfrie lån, der vil blive ramt. Men også særligt boligejere i de større byer skal have udviklingen for øje.

Videre til historien om, at en del nyuddannede lærere vælger at forlade folkeskolen efter relativt kort tid. Det viser en opgørelse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Cirka to tredjedele af de nyuddannede lærere har beskæftigelse i folkeskolen i deres første år på arbejdsmarkedet. Men analysen viser samtidig, at de forlader den hurtigt igen.

Således har fire ud af ti lærere i dag valgt at arbejde uden for folkeskolen. Godt 14 procent arbejder i private grundskoler, knap 24 procent helt uden for grundskolen. Og det får både formanden for Danmarks Lærerforening og formanden for Skoler og Forældre til at udtrykke bekymring for, at det i sidste ende er eleverne, som betaler prisen.

***

I disse dage samles verdensledere i Glasgow i Skotland til klimatopmødet COP26. Men du behøver slet ikke at rejse til Glasgow for at komme tæt på debatten om klimakrisen - eller rejse dig fra sofaen. TV 2 har nemlig samlet syv film, der gør dig klogere på klimaet.

Det var alt for i dag. Vi læses ved i morgen.

Onsdag er det præcis et år siden, befolkningen i USA gik til valgstederne for at sætte kryds ved enten den daværende præsident Donald Trump eller demokraten Joe Biden.

Det blev som bekendt Biden, der løb med sejren.

Men nu, et år senere, er der langt mellem succeserne for den 78-årige Biden - og tirsdag kan et simpelt guvernørvalg blive afgørende for hans og demokraternes fremtid.

Spørger man amerikanerne selv, er det bemærkelsesværdigt få, der lidt mere end ni måneder efter indsættelsen er tilfredse med deres nye præsident.

I oktober gav kun 42 procent af dem udtryk for, at de er tilfredse med Joe Biden. Det viser en måling fra Gallup.

Kun én præsident har tidligere formået at have så lave approval ratings på dette tidspunkt i sit embede - nemlig Donald Trump.

Biden ligner efterhånden en præsident i krise

Og selvom Joe Biden selv giver udtryk for, at han er fortrøstningsfuld på trods af de dårlige nyheder, så er der alligevel grund til alvorlig bekymring hos demokraterne.

Det fortæller TV 2's USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

En af demokraternes bekymringer omhandler et guvernørvalg i delstaten Virginia tirsdag.

Et enkelt guvernørvalg kan måske synes uden betydning for Bidens Hvide Hus i Washington D.C., men det kunne ikke være længere fra sandheden. Og der er lagt op til det helt store drama, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Demokraterne vandt Virginia stort ved præsidentvalget i 2020.

I dag anses staten som den første markør af styrkeforholdet mellem republikanerne og demokraterne efter et præsidentvalg - og lige nu er der dødt løb i meningsmålinger mellem de to guvernørkandidater, den demokratiske Terry McAuliffe og republikaneren Glenn Youngkin.

- Vinder republikaneren Youngkin i Virginia, vil det opfattes som den første syngende vælgerlussing til demokraterne inden midtvejsvalget næste år, siger Mirco Reimer-Elster og fortsætter:

- Og så forstærker det desuden helhedsindtrykket af, at Biden efterhånden ligner en præsident i krise.

Men foruden et tæt guvernørvalg i Virginia, hvor er det så gået galt for Biden siden præsidentvalget?

2021 har ikke været noget let år for Joe Biden.

Faktisk har det været præget af den ene dårlige historie efter den anden, fortæller Mirco Reimer-Elster.

En mildest talt katastrofal tilbagetrækning fra Afghanistan, en pandemi, der simrer under overfladen og flere mislykkede forsøg på at få sin politik igennem Kongressen er alt sammen ting, der nu afspejler sig i præsidentens lave opbakning.

Og som om det ikke var nok, er det også blevet markant dyrere at være amerikaner.

Inflationsraten i landet stiger nemlig med en fart, der ikke er set lignende i tre årtier. Dermed er priserne steget knap 4,5 procent i USA i løbet af året, viser myndighedernes egne data.

Og det rammer hårdt i budgettet hos en amerikansk gennemsnitsfamilie, fortæller Mirco Reimer-Elster:

- Uanset hvordan du vender og drejer det, så er inflation jo groft sagt en skattestigning. Og det er virkelig mærkbart for den gennemsnitlige amerikaner, om benzinprisen for eksempel stiger 2-3 kroner per liter.

Ifølge analytikeren er der ingen tvivl om, at de tårnhøje prisstigninger har betydet noget for befolkningens opbakning til Joe Biden.

Faktisk er det ifølge målinger knap 60 procent af vælgerne, der giver Biden skylden for den stigende inflation:

- Hvis det går godt, får du tilskrevet æren, ligegyldig om du er ansvarlig eller ej, og hvis det går dårligt, har folk en naturlig trang til at se på lederen og sige: "Fiks det her", fortæller Mirco Reimer-Elster.

Et af Joe Bidens helt store løfter i valgkampen i 2020 var, at han ville "få coronapandemien under kontrol", hvis han blev USA's nye præsident.

Coronahåndtering blev dermed et af Bidens vigtigste politiske kort på hånden. Men der er lang vej endnu.

I sommer i år var antallet af nysmittede i USA således på sit højeste siden sidste vinter, og dødstallet fortsatte med at stige.

Selvom kurven nu ser ud til at være knækket, er det ifølge Mirco Reimer-Elster langt fra ensbetydende med, at coronahåndteringen går godt for Biden, og spørgsmålet fortsætter da også med at splitte landet i to.

Sidst, men ikke mindst, er der Bidens andet vigtige kort på hånden: Klimapolitikken.

Men også her løber præsidenten ind i problemer. Mandag ved det igangværende FN-klimatopmøde COP26 i Glasgow flød sociale medier over med billeder af Joe Biden, der eftersigende var faldet i søvn på tilskuerrækkerne.

- Hvis du bogstaveligt talt bliver til Sleepy Joe (Donald Trumps øgenavn til Biden, red.), når du beskæftiger dig med noget, dine vælgere vægter meget højt, er det mildest talt ikke så godt, siger Mirco Reimer-Elster.

Desuden er det ifølge analytikeren "så småt ved at gå op for amerikanerne, at Biden er gammel".

Joe Biden er den ældste præsident, der nogensinde er valgt i USA.

- Man skal jo være blind for ikke at kunne se, at en mand, der snart bliver 80 år, synes, det er lidt tough, siger Mirco Reimer-Elster.

Valgstederne i Virginia lukker til midnat, dansk tid.