Brasiliansk sangstjerne mister livet i flystyrt

Den brasilianske sangstjerne Marília Mendonca blev fredag dræbt, da et mindre privatfly, hun var om bord på, styrtede ned i delstaten Minas Gerais.

Det oplyser sangerindens pressekontor.

Ifølge pressekontoret blev Mendoncas manager og producer, en rådgiver samt flyets to piloter også dræbt i styrtet.

Brasilien er i chok

Ifølge nyhedsmediet G1 var flyet på vej fra den midtvestlige by Goiania med retning mod Caratinga, da det styrtede ned. 26-årige Mendonca skulle have givet en koncert i Caratinga senere samme dag.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned. Men ifølge det statslige energiselskab Cemig kolliderede flyet med et af selskabets højspændingsledninger, inden det ramte jorden.

Det oplyser Cemig i en meddelelse fredag.

Marília Mendonca er en af Brasiliens mest kendte sangere. Hendes karriere begyndte for alvor at tage fart, da hun ved Latin Grammy Awards i 2019 vandt prisen for årets bedste sertanejo-album, der er en særlig brasiliansk musikstil med rødder i countrygenren.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at hele landet er i chok over nyheden.

Sang for millioner under nedlukning

Han tilføjer, at Marília Mendonca var en af sin generations største kunstnere.

- Vi føler, at vi har mistet nogen, der stod os nær, skriver præsidenten blandt andet.

Mendoncas store popularitet kom også til udtryk, da pandemien sidste år hærgede i Brasilien og medførte nedlukninger i store dele af landet.

Således gav sangerinden en koncert på YouTube, der blev set af over 3,3 millioner mennesker på samme tid. Det var dengang og er stadig en rekord for streamingplatformen.

Marília Mendonça har knap 40 millioner følgere på Instagram. Hun efterlader sig en etårig søn.

Virolog kalder covid-19-epidemien samfundskritisk

Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, mener godt, at man allerede nu på ny kan kalde coronaepidemien samfundskritisk.

Han begrunder det blandt andet med Sundhedsstyrelsens risikovurdering, hvor styrelsen mener, at der er "stor risiko for at sygehusene bliver overbelastet i efteråret og vinteren".

- Det vil sige, at epidemien kommer til at ramme andre patientgrupper, og det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

Samfundskritisk trods vaccine

I oktober sidste år var Sundhedsstyrelsen endnu ikke begyndt at vaccinere danskerne mod covid-19.

Nu er tre ud af fire danskere færdigvaccinerede.

- Men det er vigtigt at bevare vores sundhedsvæsen. Vi er nødt til at gøre et eller andet, fordi det er svært at se, hvor kurven ellers skal stoppe, hvis vi ikke gør noget, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt.

Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut. Anbefaler coronapas skal genindføres

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Betegnes covid-19 igen som samfundskritisk, vil det give regeringen en række beføjelser til at indføre tiltag mod smittespredning med hjemmel i epidemiloven.

Det kan ske uden nødvendigvis at komme frem til et flertal i Folketinget. Hvis et flertal i Epidemiudvalget modsætter sig et tiltag, kan det dog ikke indføres.

Risiko for overbelastning

Sundhedsstyrelsen vurderer fredag, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Der er særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Blå partier skeptiske over opgradering af epidemi

Tre partier på højrefløjen er skeptiske over for, om covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom igen.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative.

Betegnelsen giver vide beføjelser

Sidstnævntes sundhedsordfører, Per Larsen, er også medlem af Folketingets Epidemiudvalg.

Han lægger vægt på, at betegnelsen giver regeringen vide beføjelser til at genindføre restriktioner som afstandskrav og krav om mundbind.

- Det ser jeg ikke behov for lige med det samme. Så skal tingene udvikle sig i en meget negativ retning, siger han til Berlingske.

Vil ikke "vise blind tillid"

Nye Borgerlige melder klart ud, at partiet ikke vil stemme for, at sygdommen betegnes som samfundskritisk.

- Vi vil i Nye Borgerlige ikke vise blind tillid til regeringen. Dette burde alle partier have lært af de seneste par år.

Det siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

I Dansk Folkeparti oplyser sundhedsordfører Liselott Blixt til Berlingske, at man "godt kunne finde på" at modsætte sig en opgradering af vurderingen af epidemien.

Hvilken status?

Debatten er for alvor startet, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad Epidemikommissionen vurdere, om man igen skulle betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Den status havde sygdommen fra 10. marts 2020 frem til 10. september 2021.

Opklassificeringen gør, at regeringen ikke behøver et flertal i Folketinget for at indføre restriktioner. Tiltag kan dog ikke indføres, hvis der er flertal imod det i Folketingets Epidemiudvalg.

Ifølge epidemiloven gælder betegnelsen sygdom, som "medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sagde fredag aften, at det er styrelsens vurdering, at danske sygehuse kan blive presset til et "kritisk" punkt i løbet af efteråret og vinteren.

Han sagde desuden, at andre patientgrupper bliver ramt af epidemien.

Virolog enig

Det gør samtidig, at Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, anbefaler, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom.

- Det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

De Radikale, SF og Enhedslisten siger alle til Berlingske, at de vil afvente Epidemikommissionens anbefalinger, før de afgør, om de vil stemme for en opklassificering af covid-19.

SF oplyser dog, at de er for at genindføre af krav om coronapas.

Østrig udelukker uvaccinerede fra caféer og frisører

Østrig skærper coronarestriktionerne fra mandag.

Det oplyser landets regering i en meddelelse fredag aften.

Folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, vil ikke kunne få adgang til caféer, restauranter og frisører, medmindre de tidligere har været smittet med virusset.

Overgangsperiode på fire uger

Også for hoteller og begivenheder med mere end 25 mennesker gælder tiltagene.

Dog kommer en overgangsperiode på fire uger.

Her vil et første stik med vaccinen i kombination med en negativ PCR-test kunne give samme adgang, som hvis man tidligere har været smittet eller er færdigvaccineret.

Samme niveau som sidste år

De seneste restriktioner kommer, mens landets smittetal nærmer sig samme niveau som for et år siden, hvor de hidtil højeste tal blev registreret.

Frem til fredag blev der på 24 timer registreret 9388 smittede i Østrig. Det hidtil højeste dagstal sidste år var 9568.

Generelt i Europa ses for tiden stigende smittetal.

WHO er bekymret

Europachef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Hans Kluge erklærede sig torsdag "dybt bekymret" for udviklingen på kontinentet.

WHO mener blandt andet, at den seneste stigning skyldes, at for få er blevet vaccineret.

Organisationen anser også slækkede restriktioner for at være en del af grunden til stigende smittetal. Derudover er der også sæsoneffekten.

Flere lande har indført eller meldt om nye restriktioner og tiltag de seneste dage. Det gælder blandt andet Tyskland og Holland.

Dagens overblik: Langt over 100 byrådsmedlemmer har skiftet parti siden sidste valg

Den første fredag i november har siden 2010 været udset til J-dag, hvilket vil sige, at bryggeriernes juleøl klokken 20:59 slippes fri på landets bodegaer, barer og diskoteker.

Rigspolitiet har dog en formodning om, at kombinationen af julebryg og svigtende dømmekraft vil kunne friste folk til at sætte sig bag rattet.

Derfor gennemfører politiet i weekenden en landsdækkende kampagne med fokus på spiritus- og narkotikakørsel.

Således oplyst og advaret. Og velkommen til dagens overblik.

173 byrådsmedlemmer har skiftet parti siden sidste valg

Den tidligere statsminister, socialdemokraten Jens Otto Krag, satte et retorisk aftryk for eftertiden med sit udsagn om, at "man har et standpunkt, til man tager et nyt".

Lettere omskrevet kan man sige, at man har et parti, til man finder et andet – eller vælger at blive løsgænger.

Det er i hvert fald, hvad 173 folkevalgte byrådsmedlemmer har gjort i den snart fireårige periode, de har været kommunalpolitikere.

I 69 kommuner har der været mindst én "partihopper" siden kommunalvalget i 2017.

Især politikere fra Dansk Folkeparti vælger at skifte politisk ham, idet 44 af deres byrådskandidater har skiftet parti, efter de blev valgt.

Sundhedsstyrelsen: Risiko for overbelastning af sygehusene

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Det helt afgørende redskab for at mindske belastningen på sygehusene er vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det indbefatter både den ordinære covid-19, revaccinationen for samme og influenzavaccinen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode for at skabe plads til de akutte indlæggelser.

Mærsk vil have alle ansatte vaccineret – men er et krav lovligt?

Vil man møde ind på A.P. Møller-Mærsks kontorer i Danmark, skal man være vaccineret mod coronavirus.

Mens der vil gælde andre regler på blandt andet havne og i varehuse, vil Mærsk inden for de næste tre måneder rulle "et krav ud om vaccination" for kontoransatte både i Danmark og resten af verden.

Ifølge eksperter med speciale i arbejdsret bevæger Mærsk sig på dybt vand. Og det samme siger fagforeningen HK.

I Danmark er udgangspunktet, at arbejdsgivere kun må opstille krav, der er vigtige for, at de kan passe deres arbejde, til ansatte.

Bagmandspolitiet kræver storfisker idømt bøde på 68 millioner

Storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen står til en bøde på mellem 67,5 og 68,5 millioner kroner for omfattende fusk med fiskekvoter.

Det siger Bagmandspolitiet, som mener, at en række selskaber har været kontrolleret og reelt ejet af Henning Kjeldsen i strid med lovgivningen.

Henning Kjeldsen anklages for gennem årene 2013 til 2019 at have overtrådt reglerne om fiskekvoter, der regulerer, hvor mange fisk en enkelt erhvervsfisker må fange.

Den jyske storfisker har sammen med de medtiltalte nægtet sig skyldig.

Russisk krigsskib ved Skagen var formentlig et digitalt spøgelse, siger ekspert

Spøgelsesskibe er noget, der mestendels optræder i skipperskrøner og den kulørte ende af litteraturen.

Men kan der findes digitale spøgelsesskibe?

Ja, det kan der, hvis man spørger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Han har fredag redegjort for det russiske spøgelsesskib, som pludselig optrådte digitalt, men reelt ikke var at finde i farvandet omkring Skagen.

Fænomenet opstår, fordi ukendte hackere placerer krigsskibe på kortet hos for eksempel registreringstjenesten Marine Traffic.

For at gøre forvirringen komplet blev det russiske forskningsskib Akademik Loffe tilbageholdt i Skagen. Men noget krigsskib var det altså ikke.

***