En kæde på en sti i et skovområde ved Timring nær Vildbjerg har kostet en motionscyklist brækkede knogler, mens en anden nær havde mistet førligheden.

Det har fået den ene af de to, motionscyklist og mountainbikekører Preben Sørensen fra Gullestrup ved Herning, til at politianmelde skovejeren.

Det har han tidligere fortalt til Herning Folkeblad.

- Jeg mener, at der er god grund til at få afklaret, om den kæde er i orden. Når ingen andre myndigheder vil gå ind i sagen, så må det jo være politiet, sagde han til avisen.

Mødet med kæden for enden af en bakke kostede ham i februar flere brækkede knogler.

- Da jeg ser kæden, er det for sent, siger han til TV MIDTVEST.

Fredag var han atter på ulykkesstedet, hvor det viste sig, at kæden stadig er på stien. Den var dog ikke længere spændt ud, som det ifølge ham var tilfældet i februar.

- Det er trist at se, at den ikke er hevet væk for lang tid siden. Det er ikke godt nok. Den skal slet ikke være her, siger han.

Kæden er denne dag lagt ned på jorden på tværs af stien, men det var ikke tilfældet, da Thomas Sørensen fra Videbæk i april – to måneder efter Preben Jørgensens styrt – var ude at cykle i skoven ved Timring.

Han ramte også kæden, fløj – vurderer han selv – tre til fire meter op i luften og landede på sin cykel.

- Jeg lå bare der, og det gjorde nas, for jeg landede på hovedet, siger Thomas Sørensen til TV MIDTVEST.

Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, så han rejste sig op og trak cyklen ud til vejen, hvor han fik hjælp til at slå alarm.

Herefter blev han bragt til Regionshospital Gødstrup, hvor det blev konstateret, at han havde knækket noget af en nakkehvirvel, fortæller han.

- De sagde, at det var millimeter fra, at bruddet var så voldsomt, at jeg kunne være blevet lam fra halsen og ned. Jeg var heldig, siger Thomas Sørensen.

Herefter fulgte to måneder med halskrave.

Han har cyklet i 30 år og er aldrig tidligere kommet så galt afsted.

- Vi tager ikke ud og cykler i et pensionisttempo, og især ikke når det går ned ad bakke. Jeg cyklede nok 35 til 36 kilometer i timen, og lige pludselig stod kæden en meter foran mig, siger han.

Kunne der ikke også have ligget et træ?

- Jo, men det ville jeg have set. Når man cykler mountainbike, kigger man ikke fremad, man kigger ned for at undgå at ramme en sten eller et hul. Det er det værste, der kan ske. En kæde eksisterer ikke i vores optik, siger han.

Spørgsmålet er så, om man som skovejer må spænde en kæde op hen over en sti. Det arbejder Midt- og Vestjyllands Politi nu på at besvare.

- Vi har været ude at se på stedet og taget billeder af de forhold, der er på stedet med skiltning, kæder og vejforløb, og så er det op til vores jurister at vurdere, hvad der er op og ned, og om der er nogen, der skal stilles til ansvar for det, eller om det er, som det skal være, siger Erik Kristensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Herning.

Svaret på, hvorvidt den udspændte kæde er ulovlig, ligger ikke umiddelbart lige for – der kan være tale om en gråzone – og derfor skal sagen kigges grundigt igennem.

- Det er juristeri. Vi er nødt til at kende det retsgrundlag, tingene bygger på, og da det er en privat skov, er der noget med størrelsesforhold og så videre. Derfor er vi nødt til at have nogle til at kigge på, om tingene er, som de skal være. Det kan man ikke lige umiddelbart sige, siger han.

Ejeren af skoven har ikke ønsket at stille op til interview med TV MIDTVEST.

Læger i Danmark tør ikke operere hende. Hendes forældre tør ikke lade være.

Nana og Frederik Ritz Krarup fra Skæring ved Aarhus har vidst, at der var noget galt med deres datter, siden hun blev født.

Hendes ene kind var fra lige fra fødslen blå og voksede hurtigt til unormal størrelse.

Efter en lang række undersøgelser diagnosticerede lægerne hende med venøs malformation, der gør, at hendes kind vokser.

Men malformationen går også ned i hendes luftrør, og Nana og Frederik Ritz Krarup er bange for, hvad der sker, når malformationen vokser. For det gør den.

- Vokser den for meget, blokerer den for hendes luftveje, siger Nana Ritz Krarup.

De danske læger tør ikke operere hende, fordi de ikke er eksperter. De vil se tiden an, men den chance tør Haileys mor og far ikke tage.

Derfor stod de frem med deres historie her på TV2 ØSTJYLLAND i maj i år.

Efterfølgende fik de kontakt til et dansk forældrepar, der havde fået deres søn opereret. Men operationen var ikke foretaget i Danmark.

Forældrene havde fundet en læge i USA, Milton Waner, med speciale i den slags operationer, og han ville også gerne se på Hailey. Efter flere konsultationer online lød dommen:

- Han er sikker på, at han kan få Hailey til at se normal ud og give hende et almindeligt liv, siger Nana Ritz Krarup.

Men operationer i USA koster penge. Mange penge. Milton Waner har hjulpet familien med at presse prisen ned, men Nana og Frederik Ritz Krarup skal finde 1,2 millioner kroner for to operationer af Hailey.

Det fik familien til at starte en indsamling i begyndelsen af juni, og på seks uger har familien indsamlet 700.000 kroner.

Pengene kommer fra familie og fremmede, der har doneret penge, men familien har også solgt mange af deres ting for at skrabe penge sammen.

- Det var vigtigt for os, at vi ikke bare satte en indsamling i gang og så satte os ned og ventede. Så vi har solgt ud af vores ting, og nogle af vores veninder har kontaktet virksomheder for at høre, om vi kan få nogle ting, som vi kan lave auktioner over for at rejse penge til operationen, siger Nana Ritz Krarup.

Nu mangler de 500.000 kroner for at nå i mål – og tiden tæller.

Torsdag i denne uge fik familien en dato for operationen af den amerikanske læge. Hailey skal opereres i uge 32 i New York.

- Det har været rigtig hårdt psykisk at gå og vente på en dato. Skuldrene sank lidt, men alligevel ikke helt, siger Nana Ritz Krarup.

Først skal pengene rejses via indsamlingen, og så begynder det bureaukratiske arbejde med at få indrejsetilladelse i USA. Familien skal bevise, at de har penge til operationen, før de får lov til at rejse ind.

Nana Ritz Krarup siger, at de vil finde pengene til Haileys operation. Uanset hvad.

- Vi har et hus, vi kan sælge. Det vil vi gerne undgå, så vi har en base for vores familie efter operationen, men vi skal nok finde pengene, siger hun.

Familien har kun mødt Milton Waner via online konsultationer, men både Nana og Frederik Ritz Krarup føler sig trygge ved, at det er ham, der skal operere deres datter.

- Både Frederik og jeg er virkelig trygge ved ham her lægen. Den måde, han fortæller tingene til os på. Han gør os meget trygge. Han gør det ikke for pengenes skyld, siger hun.

For at holde prisen nede har lægen opfordret dem til at flytte på et hotel tæt på hospitalet. På den måde kan de nøjes med at være indlagt mindre end et døgn efter operationen.

Prisen for at være indlagt i mere end 24 timer er 30.000 dollars per døgn, mens prisen er markant lavere, hvis man er indlagt i mindre end et døgn.

- Så vil han holde øje med hende i dagene efter på hotellet, siger Nana Ritz Krarup.

Familien på fem rejser samlet til USA i august. Toårige Hailey ved, at hun skal til USA og opereres. Men det er ikke det eneste, der fylder for hende.

- Hun glæder sig også til at skulle i Disney-butikken i New York, siger Nana Ritz Krarup.

Når busser og tog afgår fra de danske stationer og perroner, er der fortsat færre passagerer med i forhold til før coronapandemien.

Omvendt fortsætter danskerne med at anskaffe sig flere biler, og det kan på sigt give store problemer for den offentlige transport, vurderer en ekspert.

Når først bilen er købt, er det nemlig svært at få danskerne til at tage offentlig tranport.

- De færre passagerer efterlader den kollektive trafik med et stort problem, fordi indtægterne falder, og det kan betyde, at det bliver nødvendigt med nedskæringer i den offentlige transport, siger Hjalmar Christiansen, chefkonsulent hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Selvom passagertallene i busserne og togene er steget igen efter nedlukningerne i 2020 og 2021, er det hverken lykkedes DSB eller de seks regionale trafikselskaber at få alle passagerer tilbage.

Hos DSB lå antallet af foretagne rejser sidste år 13 procent under niveauet for 2019 – året før corona ramte Danmark.

Og antallet af rejser de første tre måneder af 2023 ligger også fortsat knap 15 procent under niveauet for samme periode i 2019, viser DSB’s egne opgørelser.

- Blandt andet corona har skabt forandrede levemønstre. Det er ikke alle, der tager på arbejde hver dag på samme måde som før corona, og det kan vi mærke på passagertallene på de kortere pendlerstrækninger, hvor vi især mangler kunder, lyder forklaringen fra DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker.

Ifølge kommunikationschefen rejser lige så mange danskere som tidligere med toget. De bruger bare ikke togene lige så meget.

Danskerne er heller ikke i lige så høj grad vendt tilbage til busserne.

De seks regionale trafikselskaber oplyser alle til TV 2, at der er færre passagerer nu end i 2019.

Mens alle buspassagerer næsten er vendt tilbage på Bornholm, oplever trafikselskaber som Fynbus, Sydtrafik og Movia et passagerfald på op til 20 procent i forhold til 2019.

Flere af selskaberne forklarer ligesom DSB tilbagegangen med, at folk blandt andet arbejder mere hjemmefra.

Derudover peger de på, at danskerne har købt flere biler og har fået nye vaner under coronakrisen, hvor den offentlige transport i perioder blev frarådet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den danske bilpark vokset med 224.000 siden januar 2019, så der i dag er lidt over 2,8 millioner biler på de danske veje.

Ifølge Hjalmar Christiansen, chefkonsulent hos DTU, er corona dog ikke hele forklaringen på tilbagegangen.

Han er projektleder på projektet Transportvaneundersøgelsen, hvor der hvert år gennemføres interviews med flere end 10.000 danskere for at kortlægge vores trafikvaner.

Her har han kunnet se, at den offentlige transport løbende stod for en mindre andel af danskernes transport i årene op til coronapandemiens start.

Han vurderer derfor, at følgerne af pandemien spiller en mindre rolle i den offentlige transports tilbagegang.

- Corona har bare accelereret en allerede igangværende udvikling. Men tilbagegangen startede længe før corona, siger han.

Han vurderer, at der gennem årene før corona skete en forringelse for nogle af de passagerer, der normalt tog den offentlige transport, som kan forklare de faldende passagertal.

Samlet set er det blevet mindre fleksibelt på flere områder, lyder det.

- Der er sket en masse ændringer i rejsevilkårene. Grupperabatter er eksempelvis forsvundet, hvilket har stor betydning for fritidstrafikken. Hvis du eksempelvis har pendlerkort i dag, så kommer du af med et stort gebyr, hvis du skifter strækningen ud, fordi du eksempelvis har skiftende arbejdspladser eller er freelancer, siger han.

Selvom det ifølge Hjalmar Christiansen ikke samlet set er blevet nævneværdigt dyrere at tage bussen eller toget, kan mange danskere opfatte det som dyrere end at tage bilen.

- Med rejsekortet betaler hver person hver for sig, og der er en konkret pris for hver enkelt rejse. Når man betaler for hver enkelt tur, sammenligner folk det med benzinpriserne, og så kan det virke dyrere at tage toget eller bussen. Men de glemmer så, at der er flere udgifter end benzinen, fortæller chefkonsulenten.

Tælles alle udgifter med, er det ifølge Hjalmar Christiansen oftest billigere at tage offentlig transport frem for egen bil.

Han forudser, at den offentlige transport fortsat vil miste passagerer i fremtiden, medmindre der sker helt nye initiativer, der gør det mere attraktivt at tage bus eller tog.

- Medmindre man får lavet lavet helt grundlæggende om på prisstrukturen og ændrer et par andre ting i den offentlige transport, så kommer tilbagegangen til at fortsætte. Men måske i et lidt afsvækket tempo, siger han.

Hos DSB tror man omvendt ikke på, at passagertallene vil falde. Her forventer man tværtimod et stigende antal rejser i fremtiden.

Kommunikationschef Niels-Otte Fisker anerkender dog samtidig, at corona nødvendigvis ikke er hele forklaringen på tilbagegangen.

DSB’s årsrapporter viser således også, at der allerede i 2019 blev foretaget færre rejser end i 2017 og 2016.

- Men vi kan bare se, at det er en stor del af årsagen, da antallet af kunder er tilbage. Men de rejser mindre. Så vores opgave er at skaffe nye kunder, siger han.

Han fremhæver, at det i år eksempelvis er lykkedes DSB at skaffe flere kunder, der tager toget over Storebælt.

- Jeg hæfter mig ved, at vi har strækninger, hvor vi skaber vækst og får flere passagerer. Det viser, at hvis vi har det rigtige tilbud, den rigtige rejsetid og den rigtige frekvens, så er toget et attraktivt tilbud, siger han.

Han fortæller, at DSB nu sætter flere tiltag i søen for at skaffe flere rejsende på de strækninger, hvor passagererne ikke er vendt tilbage efter corona. Blandt andet vil man i højere grad lokalt markedsføre de billigere Orange-billetter.

- Man kan aldrig være tilfreds, når der er tilbagegang. Men vi er glade for, at der er fremgang på en række vigtige områder. Og det viser os, at vi kan skabe fremgang de andre steder også, siger Niels-Otto Fisker.

160.000 skuespillere inklusive Hollywoods helt store stjerner gik fredag morgen dansk tid i strejke.

Det skete, efter at skuespillernes fagforening, Sag-Aftra, enstemmigt blev enig om at nedlægge arbejdet efter flere ugers ufrugtbare forhandlinger.

Strejken får massive konsekvenser – og ikke blot for de mange film og serier, der nu ikke kan produceres, for ringene i vandet breder sig længere ud. Det fortæller filmekspert og anmelder Ann Lind Andersen.

Stridens kerne er blandt andet lønforhold og jobsikkerhed, men også kunstig intelligens og dens betydning for skuespillernes fremtid og rettigheder.

Fagforeningen Sag-Aftra repræsenterer alt fra statister til de helt store filmstjerner. Det er første gang siden 1980, at fagforeningens medlemmer nedlægger arbejdet, og første gang siden 1960, at både manuskriptforfatterne og skuespillerne strejker på samme tid.

Og selvom alle de store stjerner som Meryl Streep, Matt Damon og Glenn Close er med, så handler det ikke om dem.

- Den her strejke er sat i værk for at tage hånd om hele rugbrødsmassen af skuespillere, der ikke engang tjener en minimumsløn på det, der svarer til 14.500 danske kroner om måneden, fortæller Ann Lind Andersen og uddyber, at det eksempelvis drejer sig om statister og folk med en enkelt eller få replikker.

Den anerkendte skuespiller Matt Damon har blandt andet været ude at sige, at man kæmper for, at medlemmerne i hvert fald skal have mindstelønnen på 26.000 dollar om året svarende til 173.000 kroner – en løn, der vil sikre dem sygesikring, som mange af medlemmerne i øjeblikket ikke har.

- Det er jo sat i relief til, at for direktørerne i de store studios, for eksempel Bob Iger fra Disney, er gennemsnitslønnen lige nu 27-28 millioner dollar om året, fortæller Ann Lind Andersen.

Sag-Aftra har netop udsendt en liste med, hvad deres skuespillere ikke må under strejken. Og en af tingene på listen er, at de heller ikke må lave nogen form for promovering af deres egne film eller deltage i filmfestivaler.

- Det betyder, at alverdens festivaler, ikke kun i USA, nærmest bliver lagt ned i hvert fald de næste måneder, siger Ann Lind Andersen og fremhæver både Venedig og Toronto som et par af de byer, der snart skal beværte store festivaler.

Ud over festivalerne er vi også på vej ind i sæsonen for de store filmprisuddelinger. Også de er i fare for at blive udskudt, vurderer Ann Lind Andersen.

For de film, der er i spil til for eksempel den prestigefyldte Oscar-uddeling, bliver normalt sendt ud omkring nu, og producenterne vil næppe sende filmene ud, når skuespillerne ikke vil lave promoveringsarbejde for dem.

Men også alle bierhvervene, som har en tilknytning til branchen, bliver ramt, fortæller Ann Lind Andersen og nævner både transport, catering, restaurant og security som eksempler.

- Det får vidtrækkende konsekvenser – også langt uden for filmbranchen, siger filmeksperten til TV 2.

Sidst forfatterne holdt strejke, kostede det byen Los Angeles to milliarder dollar. Lige nu har Forbes estimeret, at strejken koster 30 millioner dollar om dagen.

Manuskriptforfatternes strejke har allerede forsinket produktionerne på en række serier og film, og nu, hvor skuespillerne har tilsluttet sig dem, kan pausen strække sig over sommeren og måske endda vare året ud, skriver CNN.

Den nye strejke betyder, at alle film og tv-serier i USA vil blive ramt med undtagelse af uafhængige produktioner, som ikke er dækket af overenskomster med fagforeninger.

Drama- og komedieproduktionen er allerede lammet i Los Angeles, lyder det fra FilmLA, som udsteder filmtilladelser.

Optagelserne til hitserier som 'Stranger Things' og 'The Handmaid's Tale' er blevet lukket ned, ligesom serier som 'Emily In Paris' og 'The Mandalorian' er nogle af de projekter, der er blevet udskudt.

Derudover er den næste 'Avatar'-film og en række Marvel-projekter berørt.

Nye sæsoner af komedier og dramaer, der typisk begynder deres optagelser i september, vil sandsynligvis også blive forsinket.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) opfordrer torsdag til, at hunde- og katteejere undgår at eksponere deres kæledyr for døde eller syge dyr, og især fugle, i de områder, hvor der er rapporteret om fugleinfluenza.

Det sker, efter at agenturet torsdag har offentliggjort en rapport, der viser, at der fortsat cirkulerer fugleinfluenza (HPAI-virus) blandt havfugle i Europa.

Flere af disse fugle er nu fundet inde i landet, i modsætning til året før, hvor langt de fleste tilfælde blev rapporteret langs kysten. Og derfor skal hunde- og katteejere være ekstra opmærksomme i særlige områder.

Det samme gælder for ejere af andre typer kæledyr, der er kødædende.

En af måderne at gøre dette er ifølge agenturet at holde sine kæledyr i snor eller indendørs.

Ifølge rapporten er der i perioden april til juni fundet flere tilfælde af fugleinfluenza H5N1 blandt pattedyr.

I Polen er 24 huskatte og en ørkenlos i fangenskab testet positive. Blandt dem udviklede nogle af dyrene alvorlige symptomer, der i de værste tilfælde havde en dødelig udgang.

På en italiensk gård, der var ramt af fugleinfluenza blandt fjerkræ, er der fundet antistoffer hos fem hunde og en kat. Ingen af de dyr viste dog tegn på symptomer.

Udover at holde et ekstra øje med sine kæledyr anbefaler rapporten, at man afholder sig fra at fodre sine dyr med indmad og råt kød fra vilde eller opdrættede fugle i områder, hvor der er tilfælde af inficerede dyr.

Indtil videre er det ikke fastslået præcis, hvordan dyrene er blevet smittet, men de foreløbige data tyder på, at smitten kan komme fra fodring med råt fjerkrækød.

I Danmark er de eneste tilfælde af fugleinfluenza blandt pattedyr fundet hos spættede sæler og den røde ræv.

Der er ifølge rapporten endnu ikke observeret nogle tilfælde, hvor det kan påvises, at en kat har smittet en anden kat, eller at en kat har smittet et menneske.

Ifølge professor og epidemiolog Lone Simonsen er det en afgørende detalje. Det siger hun til Jyllands-Posten.

- Det minder om de H5N1-udbrud, vi i de sidste årtier har set hos mennesker, der for eksempel har spist kontamineret andeblodssuppe. Jeg er stadig mere alarmeret over ubruddet i Spanien i oktober, siger hun til avisen.

Her var det første gang, at der blev observeret smitte med fugleinfluenza mellem pattedyr.

Derfor er de nye tilfælde af fugleinfluenza blandt kæledyr heller ikke noget, der rykker ved risikovurderingen for mennesker hos EFSA.

De vurderer, at risikoen for smitte med fugleinfluenza blandt mennesker i den brede befolkning fortsat er lav. Blandt mennesker, der igennem arbejde eller på anden vis kan risikere at komme i kontakt med inficerede fugle eller pattedyr, er risikoen lav til moderat.

Siden 2004 har der på verdensplan været rapporteret 876 tilfælde af fugleinfluenza H5N1 blandt mennesker. 458 af de smittede er døde.

TV2 Øst har torsdag afdækket, hvordan fugletæller Ulf M. Berthelsen 11. juli fandt over 120 døde fugle spredt langs bredden ved Tystrup Sø.

Opdagelsen af de døde fugle blev straks indrapporteret til Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, der vurderer, at fugleinfluenzaen H5N1 har taget livet af fuglene.

- Meget tyder på, at hættemågerne har bragt fugleinfluenza med til kolonien og spredt den til andre voksne og deres unger, der bagefter har spredt den videre til fjordternerne, som desværre er følsomme over for denne variant af fugleinfluenzaen, siger han til TV2 Øst.

Ifølge seniorforskeren er det første gang, at der er udbrudt fugleinfluenza blandt ynglende fjordterner i Danmark.

I marts og april kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om en unavngiven mand, der svindlede folk under falsk navn, billede og profil på de sociale medier.

Manden påstår, at han bor på Samsø. Derfor fik han navnet 'Samsø-svindleren'.

Men dækningen har ikke fået ham til at stoppe med at snyde folk for penge. Det måtte 19-årige Maria Kjær sande fredag.

Hun ledte efter en ny iPhone på Facebook Marketplace, og her faldt hun over en annonce for en iPhone 14 Pro Max med 256 gigabyte hukommelse til 5500 kroner. Telefonen er i uåbnet emballage, fremgår det af i annoncen.

Sælgeren hedder Mikkel Christensen og skriver, at han bor på Samsø.

Samme oplysninger, som 'Samsø-svindleren' bruger.

Han bruger desuden et stjålet profilbillede, som i virkeligheden tilhører en Simon Plaugborg, der intet har med svindlen at gøre, som TV2 ØSTJYLLAND beskrev i foråret.

Men det vidste Maria Kjær ikke, da hun reagerede på annoncen fredag.

- Det tager ham lang tid at svare, men da han først har svaret på det, går det hurtigt med at svare, siger den 19-årige Maria Kjær, der er tømrerlærling fra Faaborg.

Hun bliver hurtigt enig med sælgeren om en pris på 5000 kroner, som hun skal overføre på en straksoverførsel via netbank, da han ikke længere har Mobilepay.

Hun foreslår, at han kan tage færgen til Aarhus, hvor de kan mødes og overdrage telefonen, men det har han ikke mulighed for, svarer han.

De aftaler, at han næste morgen sender pakken med Postnord med forsikring. Som bevis på, at han er den, han udgiver sig for, sender han et billede af sit sygesikringsbevis med en adresse på Samsø.

Han sender desuden en kvittering fra Expert for køb af telefonen.

TV2 ØSTJYLLAND har set beskederne mellem de to.

Da Maria Kjær senere skriver til ham igen for at høre, om han har modtaget de 5000 kroner, som hun har overført, opdager hun, at han har blokeret hende, så hun ikke kan skrive til ham.

Her går det op for hende, at hun er blevet svindlet.

- Jeg sidder med en skuffet følelse, og jeg føler mig også lidt dum. Skulle jeg ikke have set det komme? siger Maria Kjær.

Prisen på 5000 er langt under nyprisen på den telefon, hun forsøgte at købe. Men Maria Kjær skrev samtidig med en anden sælger, der ville sælge hende en næsten tilsvarende telefon for samme beløb.

Burde du ikke have opdaget, at det var for godt til at være sandt?

- Det synes jeg ikke umiddelbart. Den anden, jeg havde skrevet på, var en iPhone 14 Pro med samme antal gigabyte, siger Maria Kjær.

Mandag og tirsdag har Maria Kjær og hendes kæreste været i kontakt med hans bank, Danske Bank, hvorfra pengene er overført. Banken oplyste tirsdag over middag, at den har forsøgt at få pengene retur fra Lunar Bank, hvor de 5000 kroner er overført til. Men uden held.

Maria Kjær har også været i kontakt med Lunar Bank, der oplyser, at ejeren af kontoen har 48 timer til at give sin version af sagen, inden de gør yderligere i forhold til at tilbagebetale pengene.

Indtil da kan hun bare vente.

- Det har jeg det ikke særlig godt med. Jeg er ikke den med flest penge. Jeg går på skole og er på elevløn, siger hun.

Danske Bank oplyser, at de ikke kan gøre yderligere. De anbefaler hende at politianmelde forholdet, skriver de i en besked, som TV2 ØSTJYLLAND har set.

Her kan den 19-årige stille sig op i en lang række af anmeldere, der er blevet ofre for netop den type svindel, som kostede Maria Kjær 5000 kroner. Det fortæller vicepolitiinspektør Thomas Schouby.

- Bedrageri ved samhandel – hvor borgere handler privat med hinanden på nettet – er desværre meget udbredt i hele landet, og det er den type af it-relateret kriminalitet, der kommer allerflest anmeldelser på. Et meget klassisk svindelnummer er at sætte en vare til salg under falsk navn, og så lokke køberen til at lave en hurtig overførsel, hvorefter al kontakt afbrydes, og køberen aldrig får sin vare, siger han.

Thomas Schouby opfordrer til, at man er kritisk, når man handler på internettet.

- Undersøg gerne sælgerens profil nærmere, inden du handler, og hvis du har mulighed for det, så mød personen, du handler med, ansigt til ansigt, siger han.

I 2022 modtog politiet 10.575 anmeldelser om svindel i forbindelse med samhandel.

Du kan læse mere om svindleren fra Samsø her. TV2 ØSTJYLLAND har tidligere forsøgt at få kontakt til personen bag profilen, der svindler folk på stribe. Det er ikke lykkedes.

Vi har i forbindelse med denne artikel igen kontaktet profilen, men personen bag er ikke vendt tilbage.