Den danske restaurant Alchemist blev sent tirsdag aften kåret til verdens femtebedste restaurant.

Det skete ved offentliggørelsen af ’Verdens 50 bedste restauranter 2023’, der fandt sted i Spanien.

Verdens bedste restaurant 2023 blev Central fra Lima i Peru, der vandt foran Disfrutar fra Barcelona.

Og med det velkommen til onsdagens overblik.

TV 2 fandt vigtig detalje ved Nord Stream 2

De ødelagte gasrørledninger på havbunden sydøst for Bornholm blev sandsynligvis saboteret med en relativt lille sprængladning.

Det viser helt nye undervandsoptagelser fra havet sydøst for Bornholm, der er blevet til i et samarbejde mellem den tyske tv-station RTL, den franske avis Libération, Ekstra Bladet og TV 2.

Billederne viser, at skaderne på Nord Stream 2 ser ganske anderledes ud end på de andre steder, hvor gassen boblede op fra Nord Stream-rørledningerne sidste år.

Ved bruddet på Nord Stream 2 nær Bornholm er rørene kun gået fra hinanden et enkelt sted, og rørene er blevet revet over med et næsten rent snit hele vejen rundt.

Modsat viser undervandsoptagelser fra Nord Stream 1 syd for Sverige, der blev foretaget i efteråret 2022, ødelagte rør, der er spredt ud over et større område.

Ny aftale vil stoppe PostNord-samarbejde

En politisk aftale om fremtidens postsektor er på trapperne.

Her lægger partierne blandt andet op til at ophæve den såkaldte befordringspligt. Det betyder med andre ord, at partierne vil sætte postmarkedet frit og dermed bryde båndet til PostNord.

Det erfarer TV 2 på baggrund af et udkast til en aftaletekst.

Udover at ophæve befordringspligten vil partierne ifølge udkastet fjerne retten til privatomdeling i sommerhusområder. De vil samtidig ophæve 50-meter reglen i landzoner.

I aftaleudkastet står, at udbuddet til ø-samfundene handler om at etablere "en fælles infrastruktur", der kan bestå af brevkasseindlæg, postkasser og pakke-/nærbokse på øerne, men også "aflåste bokse på fastlandet".

30.000 unge på skadestuen efter druk

Det er velkendt, at danske unge har europarekorden i druk. Nu afslører en ny undersøgelse nogle af de uheldige konsekvenser.

Fire procent af de 15-24-årige svarer således i en stor rundspørge, at de har været på skadestuen på grund af en alkoholrelateret skade inden for det seneste år. Det svarer til cirka 30.000 unge.

Den nye undersøgelse er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Kræftens Bekæmpelse, og den bygger på et spørgeskema, som 9198 unge har svaret på til rapporten Paragraf Alkohol.

Både Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og interesseorganisationen Alkohol & Samfund ønsker, at aldersgrænsen for, hvornår unge kan købe alle typer alkohol, bliver hævet til 18 år.

Ubåd med turister forsvundet ved Titanic

Tiden er ved at løbe ud for ubåden Titan, der søndag mistede al kontakt til omverdenen under et dyk til Titanics vrag.

Ubåden menes at have ilt til cirka klokken 12 dansk tid torsdag til de fem personer, som befinder sig om bord.

Ingen ved præcist, hvor ubåden befinder sig, men onsdag morgen blev der registreret bankelyde i det område, hvor der lige nu pågår en storstilet eftersøgning med skibe, ubåde og fly.

Redningsoperationen bliver styret fra Boston i Massachusetts. Franske fartøjer hjælper også til med eftersøgningen – blandt andet et fransk specialiseret skib med en undervandsdrone.

Sankthansbål har dårlige odds trods regn

En regndråbe her og en byge der. Flere steder i landet har en skyfri, blå himmel med en brændende sol fået selskab af regnbyger de seneste dage.

Spørgsmålet er, om det har regnet nok til, at det nuværende afbrændingsforbud droppes, så der kan sættes fut i de sankthansbål, som står klar rundt om i landet.

Håbet er lysegrønt, men det er vegetationen i Danmark ikke, lyder svaret fra Bjarne Nigaard, sekretariatschef ved Danske Beredskaber.

De ildsjæle, der stadig håber på at kunne riste snobrød over et bål fredag aften, står derfor til at blive skuffede – i hvert fald hvis man bor i en kommune vest for Storebælt.

Det er velkendt, at danske unge har europarekorden i druk. Men nu afslører en ny undersøgelse nogle af de uheldige konsekvenser.

4 procent af de 15- til 24-årige svarer således i en stor rundspørge, at de har været på skadestuen på grund af en alkoholrelateret skade inden for det seneste år. Det svarer til cirka 30.000 unge.

- Vi synes, at det er et meget højt tal. Det dækker over alt fra lette skader til meget alvorlige skader, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak.

Den nye undersøgelse er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Kræftens Bekæmpelse, og den bygger på et spørgeskema, som 9198 unge har svaret på til rapporten Paragraf Alkohol.

Kræftens Bekæmpelse er gået ind i debatten om alkohol, fordi alkohol er en risikofaktor for en lang række kræftformer.

- Desuden synes vi, at det er forfærdeligt, at unge kommer til skade på grund af alkohol. Så der har vi også et ansvar i forhold til at gøre opmærksom på problemet og kræve handling, siger Mette Lolk Hanak.

Ønsket om en ny aldersgrænse

Både Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner og interesseorganisationen Alkohol & Samfund ønsker, at aldersgrænsen for, hvornår unge kan købe alkohol, bliver hævet.

I dag må 16- til 18-årige købe alkohol med en alkoholprocent på op til 16,5 procent. Men organisationer og regioner ønsker, at alkoholforbuddet skal gælde for alle op til 18 år.

- En ny aldersgrænse er det vigtigste værktøj i værktøjskassen. Det er selvfølgelig også vigtigt, at aldersgrænsen overholdes. Og så ønsker vi også højere priser på alkohol, siger Mette Lolk Hanak.

Hun understreger sagens alvor ved at henvise til, at et ungt menneske dør hver eneste måned på grund af for meget alkohol. Det viser en tidligere undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Et højt alkoholforbrug er særligt problematisk for unge, pointerer direktør for Alkohol & Samfund, Ida Fabricius Bruun. For unge er mere risikovillige, og alkohol påvirker deres indlæringsevne og hukommelse.

- Hvis man sætter ind med klare lovgivningsmæssige rammer og samtidig giver de unge nogle fællesskaber med styrket foreningsliv og kulturelle tilbud, så hjælper man den nødvendige kulturforandring på vej, siger hun.

Unge siger nej

Det kommer ikke som et chok for de unge selv, at omkring 30.000 er kommet til skade som følge af alkoholindtag det seneste år.

- Men det er selvfølgelig et forfærdeligt tal, siger forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Madeleine Steenberg Williams.

Hun og andre ungdomspolitikere ser dog ikke en hævet aldersgrænse eller nye forbud som en løsning.

- Jeg oplever, at alkoholkulturen er blevet meget, meget bedre end tidligere, påpeger Madeleine Steenberg Williams.

Sundhedsstyrelsen bekræfter, at danske unge drikker mindre, end de gjorde for nogle år siden. Langt færre 11-årige har prøvet at drikke alkohol i dag sammenlignet med i 1998. Og blandt de 15-årige ses også et markant fald i brugen af alkohol.

Men sammenlignet med resten af Europa har Danmark stadig den højeste andel af 15-årige, der har erfaringer med at være fulde.

Formanden for Liberal Alliances Ungdom, Simon Fendinge Olsen, advarer imod, at organisationer og politikere blander sig for meget i de unges livsførelse.

- Selvom at jeg synes, at man skal passe på sig selv, så gælder der en god gammel regel om, at man også skal huske at leve, siger han.

En variation af den samme holdning findes i den modsatte ende af det politiske spektrum.

- Problemet er ikke 16-årige, der går ned og køber en sixpack. Problemet er 15- til 17-årige, der drikker en flaske vodka og laver et eller andet helt vildt. Og det må de ikke i forvejen, siger Alexander Blavnsfeldt, der er politisk leder i SF Ungdom.

Han mener, at den eksisterende lov skal håndhæves i højere grad, før det giver mening at se på nye tiltag.

- Faktum er lige nu, at unge allerede kan købe alkohol, som de ikke må. Det er der, hvor problemet er, siger han.

Berusede cyklister

En del alkoholrelaterede ulykker sker, når berusede unge – og ældre – finder cyklen frem.

Derfor bør politikerne også overveje en ny promillegrænse for cyklister, mener Harry Lahrmann, der er lektor ved Forskningsgruppen for Trafikforskning på Aalborg Universitet.

- Jeg er helt sikker på, at det vil nedsætte antallet af skadede cyklister efter alkoholindtag. Det er der ikke nogen tvivl om, siger han.

Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til nye initiativer, som kan nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har for nylig drøftet muligheden for at indføre en ny promillegrænse for cyklister, men der var ikke opbakning til anbefalingen.

Harry Lahrmann påpeger imidlertid, at der er et stort mørketal for alkoholrelaterede cykelulykker. Han så gerne, at mørketallet blev belyst bedre, og at vi får en bredere debat om emnet.

- Det er oplagt at lave en promillegrænse for cyklister, ligesom vi har for motorcykler, knallerter og løbehjul, siger han og tilføjer, at flere andre lande har en promillegrænse for cyklister.

Marianne Foldberg Steffensen, der er chef for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet, er enig i, at vi aldrig for alvor har haft en debat om, hvornår man er for fuld til at cykle.

Men spørgsmålet er også mere kompliceret end som så, lyder det.

- Vi cykler beruset af mange grunde – dels fordi vi ikke vil tage bilen hjem. Men også fordi det er mere trygt at tage cyklen hjem, end det måske er at tage S-toget, bussen eller at gå hele vejen hjem. Så den berusede cykeltur tjener flere formål end blot at komme hjem – og det skal vi også huske i den her snak, siger hun.

Sundhedsstyrelsen sendte for nylig en appel til landets gymnasier og erhvervsskoler om at indføre en mere sikker festkultur, hvor alkohol fylder mindre. Samtidig opfordres forældre til at bakke op om denne indsats.

Kunstig intelligens kan blive lige så dødbringende for menneskeheden som atomvåben og pandemier. Derfor bør den tages lige så alvorligt.

Sådan lød advarslen fra 350 topledere, forskere og ingeniører, der arbejder med kunstig intelligens, i en erklæring, der blev offentliggjort i maj.

Blandt underskriverne findes Sam Altman, der er administrerende direktør i OpenAI, som står bag ChatGPT.

Og der er god grund til at være bekymret.

Det mener Thomas Terney, der er ph.d. i kunstig intelligens, i torsdagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

- Jeg er da også bekymret for, at det her spinner ud af kontrol, siger han.

Her fortæller han om de tre årsager til, at selv de fremmeste eksperter på området frygter brugen af kunstig intelligens.

1. Våben vender sig mod mennesket

Én af de bekymringer, tech-eksperterne har i forhold til kunstig intelligens, er, at intelligente våbensystemer kan finde på at vende sig mod mennesket.

Det skal ikke forstås på den måde, at de intelligente våben kan udvikle egne ønsker og bevidst gå efter mennesker, siger Thomas Terney.

I stedet fremlægger han et hypotetisk scenarie:

En intelligent drone, hvis overordnede mål er at skyde fjendtlige missiler ned, kan få point alt efter, hvor mange missiler, den rammer.

Men før den skyder et missil ned, skal den have godkendelse fra et menneske.

- På et eller andet tidspunkt bliver mennesket en begrænsende faktor i forhold til, hvor mange point, den kan få ved at skyde missilerne ned. Hvis den skal opnå sit mål, bliver den nødt til at få mere kontrol. Det kan den få ved at tage mennesket ud af ligningen, forklarer Thomas Terney.

Ifølge ham er scenariet "på ingen måde urealistisk", eftersom mange lande allerede har intelligente våbensystemer i brug.

2. Vi risikerer at miste kontrollen

En anden udfordring ved brugen af kunstig intelligens er, at den ikke har en menneskelig referenceramme og et menneskeligt værdisæt.

Det betyder, at den kan opfinde måder at løse et givent problem på, som mennesker ikke kan forudse, at den vil tage i brug.

Thomas Terney illustrerer udfordringen med et eksempel.

- Hvis jeg beder en kunstig intelligens om at sørge for, at en baby holder op med at græde, så forestiller jeg mig selvfølgelig noget i retning af, at den sørger for at vugge babyen, siger han.

- Men hvordan koder vi et form for værdisæt, så den ikke bare tænker: "Okay, hvis baby skal være stille, hvorfor putter jeg den så ikke bare under vand?".

På den måde kommer vi mennesker ud af kontrol, når vi ikke kan overskue eller forudse, hvilke kreative problemløsningsmetoder, den kunstige intelligens tager i brug.

- Hele den referenceramme, vi har som mennesker, lægger en begrænsning for hvilke løsninger, vi tænker, er mulige. Det kan godt være, at vi synes, det er irriterende at få en parkeringsbøde. Men det gør jo ikke, at vi tænker: Okay, løsningen er, at jeg bare kører alle parkeringsvagter ned, forklarer Thomas Terney.

3. Misinformation

En tredje, meget almindelig kendt problematik i forhold til kunstig intelligens, er, hvor nemt den kan bruges til at sprede misinformation.

I slutningen af maj florerede et AI-genereret billede af Pentagon, der er blevet bombet, på Twitter.

Kort efter tog det amerikanske aktiemarked et mærkbart dyk, der dog kun varede få minutter.

Den slags falsk information er via kunstig intelligens "meget, meget nem at lave for almindelige mennesker", siger Thomas Terney.

- Udfordringen er, at vi har enormt svært ved som mennesker at skelne, om noget er rigtigt eller ej. Man kan hurtigt forestille sig nyhedsstrømme, der påvirker os, med nyheder, som aldrig har fundet sted, fortæller han.

Du kan høre Thomas Terney fortælle meget mere om udfordringerne med kunstig intelligens og de mulige løsninger i torsdagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Meta Platforms har fredag meddelt, at deres politik, der blev indført for at begrænse spredningen af COVID-19 misinformation på Facebook og Instagram, ikke længere ville være i kraft – globalt. Dette kommer efter, at sociale medieplatforme som Facebook og Twitter kom under et enormt pres for at tackle misinformation relateret til pandemien, herunder falske påstande […]

For mindre end en måned siden delte Statens Serum Institut en nyhed om, at antallet af TBE-tilfælde, der er en flåtbåren hjernebetændelse, stiger i Danmark.

Virusforsker og professor ved Statens Serum Institut vakte opsigt med følgende citat til TV 2:

"Der er nok ikke nogen af de børn, der bliver smittet og får symptomer på TBE, som får en studentereksamen”.

Den kontante udmelding har gjort, at der er i øjeblikket ekstraordinært mange bestillinger af vaccinationer, skriver SSI på deres hjemmeside.

Der er dog ikke, ifølge SSI, konstateret eneste tilfælde i Danmark i 2023.

Derfor vil Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler på SDU, gerne mane lidt til besindelse.

- De fleste bliver faktisk ikke syge. En lille del, en fjerdedel måske, får lidt influenzalignende symptomer. Af dem får halvdelen en ny sygdom efter nogle uger, fordi virus har spredt sig til hjernehinden. To tredjedele kommer sig helt uden mén, og så er der en lille gruppe, der får nogle eftervirkninger af det, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Hvor stor en trussel er TBE, mener du?

- Heldigvis ikke den helt store, fordi det er en meget, meget sjælden sygdom. Sidste år var topscorer, hvor vi var helt oppe på 14 tilfælde, lyder det fra Anton Pottegård.

Tallene bekræftes af SSI. De viser, at 5 af de 14 tilfælde var blevet smittet i Danmark.

Vaccine opfundet under 2. verdenskrig

TBE står for ’Tick Borne Encephalitis’ og er en flåtbåren hjernebetændelse, som få flåter bærer i skovområder i Nordsjælland og på Bornholm.

Virussen er ikke ny, og vaccinen blev opfundet under 2. verdenskrig, og i 1960’erne blev den brugt i Sovjetunionen og senere i andre lande, hvor sygdommen er mere udbredt, forklarer Anton Pottegård.

Det er vigtigt at sætte risikoen for TBE i perspektiv, når man for eksempel cykler en tur i skoven, som han stadig kraftigt opfordrer til, at man gør.

- Det er vigtigere at huske cykelhjelmen, end at tage vaccinen, lyder det fra Pottegård.

Sidste år blev 5000 danskere til sammenligning smittet med borrelia, og i cirka 180 tilfælde udviklede det sig til neuroborreliose, der også kan være alvorligt.

Anton Pottegård er ærgerlig over, at TBE har skabt så meget frygt i befolkningen, at det ifølge SSI lige nu er svært at få vacciner til for eksempel skovarbejdere, der kan have brug for vaccinen.

- Men skal vi bruge det til noget positivt, så er det, at vi kan få god flåthygiejne, og på den måde spare os alle sammen fra nogle borreliatilfælde, siger Anton Pottegård.

De bør overveje vaccinen

Anton Pottegård forklarer, at vaccinen mod TBE er både sikker og effektiv, og bivirkningerne ligner mange andre vacciners, men man er ikke 100 procent beskyttet.

Man skal vaccineres tre gange, hver vaccine koster 500 kroner, og så er man beskyttet i nogle år, forklarer han.

TV 2 har spurgt Anton Pottegård, hvem der bør overveje vaccinen mod TBE. Ud fra SSI’s anbefalinger er han kommet med følgende svar:

En familie skal ud at sove i telt i skoven i Nordsjælland og være lidt i skoven. Skal de så tage vaccinen?

- Nej, der ville man ikke anbefale det. Det er ikke nok, at man er i en skov i en weekend, en uge eller to. Vi anbefaler den til folk, der skal opholde sig i et højt TBE-område i måneder. Skovarbejdere på Bornholm eller sådan noget.

Hvad hvis det er en familie, der bor eller lejer et sommerhus i et TBE-område, og hvor de får flåter engang i mellem?

- Heller ikke der anbefaler man den. Selv hvis man bor tæt på de her områder, så kræver det også, at man bliver bidt af de her flåter i ny og næ. Hvis man ikke plejer at fjerne mange flåter på en sæson, så er risikoen for at få TBE så lav, at man heller ikke anbefaler den.

Hvad med svampesamleren eller orienteringsløberen, der ofte kommer hjem med flåter og opholder sig meget i skoven?

- Hvis det er en skov med TBE, så er det der, der ligger en anbefaling. Den anbefaling er fuldstændig uændret fra før hele den her diskussion. Der er anbefalingen, at man kan overveje at få den.

SSI har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 om udviklingen af TBE i Danmark. SSI oplyser dog, at der har været restordre på vaccinerne, men at det er lykkedes dem at skaffe flere vacciner, som forventes at være i normaliseret beholdning igen inden for en uge.

To topchefer i Region Midtjylland forlader nu deres poster i kølvandet på den omfattende kræftskandale.

Pernille Blach Hansen stopper som koncerndirektør og Helene Probst som vicedirektør. Det meddeler de begge på LinkedIn.

Region Midtjylland bekræfter opsigelserne på sin hjemmeside.

- Jeg er ked af begge opsigelser. Der er tale om to kompetente og vidende ledere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Han understreger overfor TV 2, at der ikke er tale om fyringer.

- De er på ingen måde blevet bedt om at gå, jeg ville gerne havde, de var blevet, siger han.

Alvorlige fejl

Sagen om lange ventetider for kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital blev afsløret af DR i marts.

I alt 313 patienter ventede for længe i perioden fra januar 2022 til og med februar i år.

I et opslag på LinkedIn nævner Helene Probst selv sagen som en del af begrundelsen for hendes opsigelse.

- Sagen om maksimale ventetider handler om alvorlige fejl. Men den handler også om et presset sundhedsvæsen. Den handler om, hvad der sker når økonomi, ressourcer og professionelt overskud ikke længere hænger sammen, lyder det blandt andet.

Helene Probst var tidligere vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og kom til Region Midtjylland i januar. I maj blev hun sygemeldt med symptomer på stress.

Kostet flere job

Sagen havde i forvejen kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet i maj.

Et år forinden var koncerndirektøren i Region Midtjylland også blevet fyret efter sagen om amputationer, der kunne være undgået.

En af de to afløsere for koncerndirektøren var Helene Probst, der altså nu også er fortid i regionen.

Billedet, der står tilbage, er en kræftskandale, der har haft store konsekvenser for patienterne, fyringer af hospitalsdirektører og nu to ud af fire regionsdirektører, der siger op. Hvad er det, der foregår i din region?

- Det er en meget alvorlig sag, og den har trukket dybe spor i organisationen. Der er blevet begået store fejl. Jeg er ked af det på patienternes vegne, og havde vi haft mulighed for at ungå det, ville vi gerne det, siger Anders Kühnau og fortsætter.

Hvad med dit eget ansvar. Hvor længe kan du blive på posten?

- Når man har et ansvar som mit, så er det vigtige, at man tager affære, når man hører om problemerne, det har jeg gjort. Dermed har vi levet op til det, vi skal, men det er klart, vi skal også sikre, at vi ikke har den her slags problemer i fremtiden.

Kigger frem

Regionsrådsformanden mener ikke, at det får negativ indflydelse på patienterne, at der igen skal skiftes ud i toppen af hospitalsledelsen.

- Patienterne behøver ikke være nervøse for, om de får den rigtige behandling i morgen, fordi de her to er stoppet, siger han til TV 2.

Han understreger, at Aarhus Universitetshospital ikke er et dårligt hospital, men at der er store rekrutteringsudfordringer, som tages "meget alvorligt".

Hver 14. arbejdsdag melder kommunalt ansatte i Danmark sig i gennemsnit syge.

Det viser en ny rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – på baggrund af tal fra 2022.

Rapporten viser, at det står værre til i Region Sjælland og Hovedstaden, end det gør i resten af landet.

En af de kommuner, der har siden 2019 har oplevet en stor stigning i sygefraværet, er Kalundborg.

I 2018 var en kommunalt ansat i Kalundborg gennemsnitligt syg hver tyvende dag.

Sidste år var antallet af sygedage steget så meget, at medarbejderne i snit meldte sig syg hver tolvte dag. Og dét tal er personalechef i Kalundborg Kommune Søren Fussing langt fra tilfreds med.

- Det er selvfølgelig stærkt bekymrende. Vi har kunnet se den bevægelse i kommunerne siden corona, og den er vi en del af, siger Søren Fussing til TV 2.

Personalechefen mener, at forklaringen dels skal findes i, at der er høj beskæftigelse og derfor kamp om arbejdskraften – en kamp, der både kæmpes mod andre kommuner og mod virksomheder i kommunen, der er i kraftig vækst.

- Det betyder, at vi har færre hænder til at løse en opgave, der er stigende, siger personalechefen og hentyder til, at der er kommet flere ældre og flere "komplicerede" borgere med brug for mere hjælp.

Og de manglende hænder presser de kommunalt ansatte.

- Medarbejderne skal løbe hurtigere. Det sætter organisationen og medarbejderne under pres. Det giver en uforudsigelig hverdag, og det er med til at slide medarbejderne, siger Søren Fussing.

Flere forklaringer

At det høje sygefravær landet over kan skyldes den høje beskæftigelse, er professor Kurt Houlberg enig i.

Han er en af forskerne bag den nye rapport. Og selvom analysen ikke har fokuseret på årsagerne til det stigende antal sygedage, så har han alligevel nogle bud på mulige forklaringer.

En af forklaringer kan ifølge eksperten være, at vi på grund af den høje beskæftigelse har fået flere folk, der har større sundhedsudfordringer end gennemsnittet, ind på arbejdsmarkedet.

Desuden er folk mindre bange for at miste deres job, når der er mangel på arbejdskraft, og kan derfor være mere tilbøjelige til at melde sig syge, når de føler sig sløje.

Han peger også på, at coronasmitte i især de første tre måneder af 2022 har haft betydning for tallene.

- Man kan også forestille sig, at det betyder noget, at der er flere, der oplever stigende arbejdspres. Der kan være flere stressbetingede sygemeldinger, siger Kurt Houlberg til TV 2.

Og så peger eksperten på, at der efter coronapandemien kan være sket en ændring i sygemeldingskulturen.

- Det vil sige normerne for, hvornår og hvad man sygemelder sig for, forklarer eksperten.

Kalder på arbejdsindsats

I Kalundborg er man ikke tilfredse med det høje antal sygedage blandt kommunens ansatte.

- Det er selvfølgelig noget, der kalder på en ret intensiv arbejdsindsats, siger personalechef Søren Fussing.

Arbejdsindsatsen indbefatter blandt andet, at det bliver "et centralt fokus". Kommunen vil lave lokale løsninger, hvor medarbejdere og ledelse inddrages sammen, så det bliver et fælles anliggende at få nedbragt sygefraværet.

Det har kommunen ifølge Søren Fussing tidligere hart succes med, da den tilbage i 2015 var plaget af højt sygefravær.

Mere konkret vil kommunen forsøge at møde de ansatte med mere fleksibilitet, "omsorg og nær ledelse", fortæller personalechefen.

Den nye rapport viser, at sygefraværet blandt de ansatte i landets kommuner i gennemsnit er 7,1 procent, svarende til en sygemelding hver 14. arbejdsdag.

Kalundborg er ifølge de nye tal den kommune i landet, der har den næsthøjeste sygefraværsprocent på 8,5 procent – kun overgået af Morsø kommune med 9,1 procent.