Fredag blev tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby stukket med kniv, hvoraf en mistede livet.

Det sker, efter at TV 2 Kosmopol i juni på baggrund af en aktindsigt skrev, at netop Psykiatrisk Center Glostrup i den seneste rapport fra Arbejdstilsynet har fået påbud.

Påbuddet blev givet, fordi "der er risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på grund af for stort arbejdspres og arbejdsmængde", står der i rapporten.

Og det er "meget almindeligt", mener man hos foreningen Bedre Psykiatri – der arbejder aktivt for at forbedre forholdene inden for psykiatrien – at det ikke kan lade sig gøre at leve op til arbejdslovgivningen, ganske enkelt på grund af manglende tid og ressourcer.

Det fortæller generalsekretær Jane Alrø Sørensen til TV 2.

Ifølge generalsekretæren kender man i foreningen til vagter på både lukkede og almindelige psykiatriske afsnit, hvor en eller to medarbejdere er tilknyttet 16 patienter på samme tid.

- Det betyder, at bliver en patient bange, angst eller udadreagerende og har brug for særlig hjælp eller motivation til at tage sin medicin, så er der ét menneske tilbage til at drage omsorg for resten af patienterne, siger hun.

- Og i sådan en situation skal der faktisk ikke meget til, for at situationen kan blive farlig for både patienterne og for personalet.

"Massive problemer" i psykiatrien

Den 41-årige gerningsmand har i et grundlovsforhør lørdag formiddag erkendt drab og og grov vold.

Anklageren forklarede ved retsmødet, at den dræbte var den 41-åriges behandler og læge ved Retspsykiatrisk Ambulatorium ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Gerningsmanden fortalte under grundlovsforhøret, at han specifikt ønskede at slå lægen ihjel, mens to andre ansatte ifølge manden kom i vejen og derved blev sårede.

Manden gav i retten gentagne gange udtryk for, at han var utilfreds med sin læge, hvorfor han havde taget en kniv med på afdelingen i tilfælde af, at mødet med behandleren skulle gå dårligt.

Ifølge anklageren blev den 41-årige mand dømt til psykiatrisk behandling for et røveri i 2014. I juli i år blev manden desuden sigtet for en række forhold om vold og hærværk og skulle i den forbindelse modtage yderligere behandling som følge af den tidligere dom.

Jane Alrø Sørensen kalder sagen en tragedie, der understreger, at der er "massive problemer" i psykiatrien.

Problemerne er ifølge hende, at patienterne ikke får den fornødne behandling, ligesom personalet ikke kan gå trygge på arbejde.

- Det er en fuldstændig uholdbar situation, og jeg håber virkelig, at politikerne på Christiansborg lytter med nu og mødes til forhandlinger om at få udmøntet tiårsplanen for psykiatrien ganske hurtigt, siger hun til TV 2.

Fredagens knivdrab taler ind i en tendens, der kommer af en "fuldstændig uproportionel stigning" i mængden af patienter i Danmark, der har behov for hjælp og behandling i psykiatrien og samtidig udviklingen af tilgængeligt personale, mener Jane Alrø Sørensen:

- Der er ikke ordentlig tid til, at personalet kan gøre deres arbejde sådan som de ved, det skal gøres. Der opstår konflikter, der opstår problemer, og der opstår farlige situationer for personalet.

Drab i psykiatrien

Siden 2012 har en række medarbejdere, som håndterer psykiatriske patienter, mistet livet på arbejdet.

Alene i de seneste tre år er foruden den ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup også en 29-årig mandlig pædagog på bostedet Ørbækskilde og en 64-årig mandlig læge på hjemmebesøg blevet dræbt.

Her kan du få det fulde overblik over dragssager i psykiatrien siden 2012.

I efteråret blev et bredt flertal i Folketinget enige om en længe ventet tiårsplan for psykiatrien, der blandt andet skal sikre færre genindlæggelser og bedre forebyggelse.

Aftalen om psykiatrien skal dog løbende ses igennem med en årlig status samt en faglig vurdering hvert andet år.

Fredag blev tre ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby udsat for knivstikkeri begået af en 41-årig mand.

En af de ansatte mistede livet, mens en anden fortsat er indlagt med alvorlige læsioner.

Fra cheflæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Darius Mardosas, lyder det i et svar til TV 2:

- Jeg er berørt. Det har været den værste arbejdsdag i vores liv. Vi kan ikke udtale os videre om sagen lige nu.

- Så skete det igen

Københavns Vestegns Politi rykkede fredag omkring ved middagstid ud til Psykiatrisk Center Glostrup efter en anmeldelse om knivstikkeri.

I første omgang slap den formodede gerningsmand væk, men han blev omkring klokken 12.45 fanget og anholdt af en patrulje et stykke fra centeret.

Det vides som beskrevet ikke, om manden har nogen tilknytning til stedet eller ej.

Men for Mia Kristina Hansen, formand i landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, vækker sagen uhyggelige lignelser.

I 2016 var hun nemlig ansat på bostedet Lindegaarden i Roskilde, hvor en ansat også blev knivdræbt, og derfor gik hun fredag aften til tasterne på sin Facebook-profil.

- Så skete det igen. Jeg har slet ikke ord, der kan beskrive mine følelser lige nu, skrev hun.

Dengang blev drabet begået af en psykisk syg beboer, og selvom der endnu ikke foreligger nogen oplysninger om den 41-årige formodede gerningsmand, og hvorvidt han har forbindelse til Psykiatrisk Center Glostrup, så blev SIND-formanden instinktivt nervøs for, om der kan være sket noget lignende denne gang.

Det fortæller hun til TV 2:

- Det sidder i min krop, fordi jeg har oplevet min kollega blive slået ihjel. Derfor blev jeg med det samme bange for, at der er tale om noget, der minder om de ting, der er sket før.

Med livet som indsats

Da Mia Kristina Hansens kollega blev knivdræbt på Lindegaarden, var der tale om en 30-årig gerningsmand, der var dybt psykotisk.

- Og det er her vigtigt at understrege, at det ikke er, fordi psykisk syge mennesker er farlige mennesker, for det er de ikke, men der opstår situationer, hvor mennesker er til fare for dem selv eller andre, siger Mia Kristina Hansen.

SIND-formanden understreger desuden, at det er på tide, at der bliver taget bedre hånd om arbejdsvilkårerne på bosteder og psykiatriske afdelinger:

- Jeg oplever, at der er nogle arbejdsvilkår i psykiatrien, der gør, at man som ansat går på arbejde med livet som indsats. Og det er det, jeg er nervøs for, at der er sket i det her tilfælde.

Spørger man Mia Kristina Hansen, ville det først og fremmest være en uvurderlig hjælp, hvis der var flere ansatte og flere sengepladser i psykiatrien.

- Så man ikke har travlt og har tiden til patienterne. Men også så patienterne kan være indlagt i den tid, de har brug for.

Du taler igen om patienterne, men er der noget, du i det daglige savner af forholdsregler og sikkerhedshensyn?

- Ja, det er der faktisk. At ledelsen – ikke bare ens nærmeste leder, men den øverste ledelse – sørger for, at der er nogle bedre arbejdsvilkår. At de lytter til medarbejderne, når de giver udtryk for, at de er utrygge og nervøse, siger hun og uddyber:

- Man bliver ikke altid taget alvorligt af ledelsen. Man får at vide, at det er arbejdsvilkårene, og sådan er det bare.

Den 41-årige formodede gerningsmand bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Mindst 70 spædbørn i Gambia døde sidste år, efter at de havde indtaget hostesaft importeret fra Indien.

Det oplyser en undersøgelseskommission, som den gambiske regering har nedsat.

Efter at have indtaget medicinen, fik børnene nyresvigt.

Ifølge Gambias sundhedsminister, Ahmadou Lamin Samateh, er der sket fejl i kontrollen af medicinen, da den blev importeret til Gambia.

Fire forskellige slags

Desuden er den ikke blevet registreret korrekt hos Gambias lægemiddelstyrelse. Det har ført til, at direktøren for styrelsen er blevet fyret.

Der er tale om fire forskellige typer hostesaft.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har laboratorietest påvist "uacceptable niveauer" af diætylenglykol og ætylenglykol i hostemedicinen.

De to stoffer bruges blandt andet i kølervæske og kan være dødelige, hvis de indtages. Ifølge WHO kan stofferne føre til akut nyresvigt.

Det er det indiske firma Maiden Pharmaceuticals, der står bag produkterne.

Anbefaler uddannelse

Undersøgelseskommissionen, der har kulegravet sagen, understreger, at der er brug for at etablere et laboratorie, som kan lave kvalitetskontrol på al medicin, der bliver importeret. Det vil WHO hjælpe med.

Sundhedsministeren i Gambia anbefaler, at der desuden oprettes en uddannelse inden for farmaci, som beskæftiger sig med fremstilling af lægemidler. Derudover undersøger regeringen, hvilke muligheder der er for at retsforfølge den indiske medicinalvirksomhed.

Det er ikke første gang, at hostesaft har vist sig at være livsfarligt. Blandt andet døde mindst 200 børn i Indonesien sidste år, efter at de havde indtaget hostesaft.

Dengang blev der også registreret flere dødsfald i Gambia og Usbekistan på grund af giftig hostesaft.

Sagerne fik WHO til at udsende en advarsel om, at seks typer hostemedicin produceret i Indien og Indonesien kunne være sundhedsskadelige.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at alle otte dræbte medarbejdere var ansat i psykiatrien. Dette er ikke korrekt, da flere har været ansat i andre dele af behandlingssystemet.

Fredag er en ansat på Psykiatrisk Center på Glostrup blevet dræbt af knivstik. En 41-årig mand er efterfølgende blevet anholdt.

Det er langtfra første gang, at en ansat, der arbejder med psykiatriske patienter, bliver dræbt.

Her følger et overblik over sager siden 2012:

7. februar 2012 bliver en 46-årig kvindelig pædagog fra bosted et Blåkærgård i Viborg på en tur til Hald Sø voldtaget og dræbt af en 39-årig psykisk syg beboer, som hun var kontaktperson for.2. december 2013 dræber en skizofren 72-årig mand en 37-årig sosu-assistent på bostedet Ringbo i Bagsværd. Sosu-assistenten blev overfaldet klokken 8 og døde en halv time senere af skaderne. Den 72-årige nægtede op til drabet at tage sin medicin.7. maj 2014 bliver en 69-årig læge og en 40-årig socialrådgiver dræbt med en brødkniv af en 28-årig psykotisk beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing.25. marts 2016 stikker en 30-årig mandlig beboer på bostedet Lindegården i Roskilde en 57-årig sosu-assistent med en 23 centimeter lang kniv. Den 30-årige forklarede under retssagen, at han hørte stemmer, der befalede ham at slå sosu-assistenten ihjel. Han havde dagen inden drabet nægtet at tage sin medicin.Natten til 30. april 2019 bliver en kvindelig læge dræbt i sit hjem i Tisvildeleje af en 56-årig mand. Hun havde tidligere været del af den lægestab, der var med til at få manden tvangsindlagt og medicineret efter et færdselsuheld, hvor han var blevet beskrevet som aggressiv og voldelig.30. december 2020 dør en 29-årig mandlig pædagog, efter at en 19-årig beboer på bostedet Ørbækskilde i Fårevejle stak ham flere gange med en kniv. Den 19-årige var på bostedet på grund af psykiske problemer.I juni 2022 bliver en 64-årig mandlig læge bliver stukket ned og dør, efter at han har været på et hjemmebesøg hos en 30-årig mandlig patient i Holmsbladsgade i København. Gerningsmandens mor har senere forklaret, at sønnen lider af skizofreni.21. juli 2023 klokken 12.10 får Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et knivstikkeri på Psykiatrisk Center Glostrup. Tre personer er blevet stukket med kniv. To har fået alvorlige knivlæsioner, mens den tredje har overfladiske skader. Klokken 12.45 bliver en 41-årig mand anholdt. Den ene af de ansatte dør af sine skader i løbet af eftermiddagen.

Kilder: TV 2 Kosmopol, Jyllands-Posten, Københavns Vestegns Politi og Ritzau.

En person er død og en anden har fået alvorlige læsioner efter et knivstik fredag eftermiddag ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby.

En tredje person er sluppet med overfladiske læsioner og er udskrevet fra hospitalet.

Alle tre er medarbejdere på det psykiatriske center.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelselse.

- Vi står med en meget alvorlig forbrydelse, som vi indtil videre efterforsker som drab, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby.

De pårørende er underrettet.

Samtidig er en 41-årig mand anholdt, og han fremstilles i grundlovsforhør lørdag. Manden er sigtet for drab og drabsforsøg, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2.

Gerningsmanden var væk

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 12.10 og rykkede talstærkt ud til det psykiatriske center på Brøndbyøstervej 160.

Her fandt politiet de tre ofre, som hurtigt blev fragtet til hospitalet for at få behandling.

Gerningsmanden var imidlertid sluppet væk, men blev fanget og anholdt af en patrulje et stykke derfra cirka klokken 12.45. Anholdelsen foregik ifølge politiet "fuldstændig stille og roligt".

Ifølge Charlotte Skovby er det for tidligt at udtale sig om den 41-åriges motiv.

- Sagen er i sin indledende fase, så det kan jeg ikke sige noget om. Vi efterforsker med alt, hvad vi har, og der er mange mennesker, der skal afhøres, siger Charlotte Skovby til TV 2.

Fredag aften er det derudover begrænset, hvor meget vicepolitiinspektøren vil dele i det, hun kalder "en rigtig alvorlig og uhyggelig sag".

- Vi er dybt berørte

Vicepolitiinspektøren vil heller ikke komme nærmere ind på de tre ofres alder, køn eller ansættelsesforhold.

Charlotte Skovby gentager blot, at de alle var ansatte ved Psykiatrisk Center Glostrup.

I en skriftlig udtalelse til Ritzau bekræfter Region Hovedstaden hændelsen.

- Vi er dybt berørte af situationen, og lige nu er vores førsteprioritet at tage hånd om patienter og medarbejdere på stedet. Der vil blive lavet en grundig analyse af hændelsen for at klarlægge forløbet, skriver regionen.

Arbejdede mange timer

Billeder fra stedet viser, hvordan kriminalteknikere dagen igennem har arbejdet både ude og inde i centeret.

Ifølge TV 2s journalist på stedet stoppede politiet deres arbejde foran Psykiatrisk Center Glostrup cirka klokken 18.

Flere lignende overfald

Det er langtfra første gang, at ansatte, der arbejder med psykiatriske patienter, bliver dræbt.

Eksempelvis blev en 29-årig mandlig pædagog stukket ihjel med kniv af en 19-årig beboer på bostedet Ørbækskilde i Fårevejle i december 2020.

Og i juni 2022 blev en 64-årig mandlig læge stukket ned efter hjemmebesøg hos en 30-årig mandlig patient i Holmsbladsgade i København. Gerningsmandens mor har senere forklaret, at sønnen lider af skizofreni.

Her kan du få et samlet overblik over sager de sidste ti år.

Weekenden står for døren, og selvom den ikke byder på de store chancer for solskin, kan det blive en weekend i de gule farvers tegn, når Tour de France slutter på søndag.

Alt tyder nemlig på, at det bliver danske Jonas Vingegaard, der kører over målstregen på Champs-Elysees i den gule trøje.

I Glyngøre er forberedelserne til Tour-festen allerede i gang, mens flere danskere sætter kursen mod Paris.

Velkommen til ugens sidste overblik.

Ansat dræbt med kniv på psykiatrisk center

En person er død og en anden har fået alvorlige læsioner efter et knivstik fredag eftermiddag ved Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndby.

En tredje person er sluppet med overfladiske læsioner og er udskrevet fra hospitalet. Alle tre er medarbejdere på det psykiatriske center.

Politiet efterforsker sagen som drab, og en 41-årig mand er anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag.

Tyrkiet fordømmer koranafbrænding og udsteder arrestordre på Paludan

Den diplomatiske krise mellem Irak og Sverige fortsætter. Fredag har også Tyrkiet blandet sig i konflikten, der er antændt af koranafbrændinger foran den irakiske ambassade i Stockholm.

Tyrkiet fordømmer de gentagne forsøg på at sætte ild til koranen og kalder det et afskyeligt angreb.

I samme åndedrag har den offentlige anklage i hovedstaden Ankara udstedt en arrestordre på den dansk-svenske partistifter Rasmus Paludan, der i januar indledte koranafbrændingerne i Sverige.

Forsvunden løve mistænkes for at være et vildsvin

I torsdagens overblik kunne man læse, hvordan en løve på fri fod nær Berlin havde sat Tyskland på den anden ende.

Hundredvis af politifolk, jægere og dyrlæger har således søgt efter en undsluppen hunløve det seneste døgn.

Men nu viser det sig, at den forsvundne løve måske slet ikke er en løve alligevel. I stedet peger beviser – særligt dyrets silhuet – på, at der måske er tale om et vildsvin.

Butikker forventer prisfald de kommende måneder

Forventningerne om faldende salgspriser i detailhandlen tager til blandt virksomhederne.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik offentliggjort fredag.

I juli lyder det fra 54 procent af virksomheder i detailhandlen med fødevarer samt drikke- og tobaksvarer, at de over de kommende tre måneder forventer faldende priser.

Brandvarm Chicken McNugget udløser millionerstatning

Da et amerikansk ægtepar i 2019 bestilte et Happy Meal på McDonalds med seks kyllingenuggets til deres fireårige datter, vidste de næppe, hvad der ventede dem.

For her fire år senere har parret netop fået udbetalt en erstatning på 800.000 dollar – svarende til 5,3 millioner kroner – af fastfoodgiganten.

Det skyldes, at datteren tabte en af de varme nuggets på sit lår og fik en andengradsforbrænding. Parret havde i den forbindelse sagsøgt restaurantkæden for 15 millioner dollar, men var alligevel godt tilfredse med resultatet, skriver avisen The New York Times.

Tre personer er blevet stukket med kniv ved Region Hovedstadens Psykiatri i Brøndby.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for TV 2.

En 41-årig mand er anholdt.

Politiet vil ikke sige yderligere lige nu, men fortæller dog, at der vil blive meldt mere ud senere.

Det vides ikke, om de tre knivofre har en tilknytning til det psykiatriske center, eksempelvis som patienter eller medarbejdere.

Ofrene er bragt på hospitalet, men det er uklart, hvilken tilstand de er i.

Den 41-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag, skriver politiet på Twitter.

Mange timers arbejde forude

Fredag omkring klokken 17 er politiet ikke længere til stede foran Region Hovedstadens psykiatriske afdeling.

Tidligere på dagen viste billeder et stort politiopbud ved adressen på Brøndbyøstervej.

TV 2s journalist på stedet så også flere kriminalteknikere i blå dragter arbejde på stedet.

Flere lignende overfald

Det er langt fra første gang, at personer bliver stukket med kniv på pyskiatriske centre, bosteder eller lignende.

Eksempelvis blev en kvindelig ansat sidste år stukket i ryggen med kniv af en elev på et udviklingscenter i Faxe.

Også i 2018 blev en kvindelig ansat stukket i ryggen med kniv på et bosted.

Det vises endnu ikke, om de tre ofre i sagen fra Brøndby er ansatte.

Nadja Engsig tæller ned.

Hun er gravid i ottende måned og kan gå i fødsel, hvert øjeblik det skal være. Men for hende har de lykkelige omstændigheder også været bittersøde. Hendes krop ser anderledes ud end de gravide kvinder, som hun ofte støder på, når hun scroller igennem sociale medier.

En gennemsnitlig gravid kvinde tager mellem 10 og 15 kilo på under graviditeten, men Nadja bærer rundt på mange flere kilo, og hendes krop bærer præg af en lang kamp med overspisning og en gastrisk bypass operation.

- Jeg ser mange, der ser superflotte ud, maven er skarp, og man er slet ikke i tvivl om, at de er gravide, hvor jeg nogle gange har kigget på mig selv og tænkt, om jeg er ekstra tyk, eller er jeg faktisk gravid, siger Nadja Engsig.

Fællesskab med andre gravide

Hun oplever, at der ikke er nogen gravide, der ser ud som hende på de sociale medier, og hun mangler nogen at spejle sig i. Derfor er hun selv begyndt at dele ud af sit liv som overvægtig gravid.

- Jeg vil gerne dele ud, fordi det er min sandhed og hverdag. Det er altid rart at kunne spejle sig i nogen, og når jeg ikke kan det, så kan jeg lægge et billede op, og så er der forhåbentlig nogen, der kan spejle sig i mig, siger Nadja Engsig.

For hende er de sociale medier et frirum. Hun deler ud af tabubelagte emner og viser sin gravide krop frem, som den er.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at stoppe, at nogen føler sig alene og forkert, fordi man ikke ligner de andre gravide kvinder, siger Nadja Engsig.

Gennem delingen af hendes krops udvikling har hun oplevet det som en helingsproces og har i højere grad forliget sig med sin krops udseende.

- Hver gang jeg deler noget, bliver rygsækken en tand mindre. Jeg ville ikke kunne undvære sociale medier på den måde, som jeg bruger det i dag, siger Nadja Engsig.

Der er nogle dokumenterede sundhedsrisici ved din vægt. Er det noget, der fylder hos dig?

- Jeg er virkelig røget ind i en boks, fordi mit bmi er højt, men man skal se på den enkeltes graviditet i stedet for at skære alle over en kam. I stedet for at spørge mig om jeg dyrker motion, så er der en formodning om, at jeg ikke bevæger mig, og den bokstænkning er ikke optimal, siger Nadja Engsig.

Nadja Engsig har flere gange oplevet, at folk på Instagram har skrevet hadefulde beskeder til hende, når hun har delt ud af sine tanker.

- Det er op ad bakke, fordi jeg oplever, at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. Jeg er allerede dømt forkert, mit barn er allerede dømt forkert, længe inden at det er kommet ud. Der er bare en forudindtagethed om, at det ikke kommer til at gå, fordi jeg er tyk, siger Nadja Engsig.

Hun håber, at hun kan være med til at nedbryde et tabu ved at dele ud af sit liv.

- Jeg håber, at vi kan få et mere nuanceret blik på den tykke krop, at det ikke bare er selvforskyldt, og fordi man er dum og doven, men en tyk krop er nogle gange bare tyk, siger Nadja Engsig.

Mange aarhusianere er i disse dage plaget af larm fra sølvmåger. For nogle i en sådan grad at nattesøvnen bliver fuldstændig spoleret.

En af dem, der er godt træt af de store måger, er Vibeke Haldrup.

- Det begynder omkring klokken 4 eller 4.30. De skriger og skriger og skriger. Og jeg kan simpelthen ikke sove for larmen, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun bor i en lejlighed på 4. sal på Kystvejen i Aarhus, og om sommeren åbner hun vinduet i soveværelset for at holde temperaturen tålelig. Problemet er bare, at hun hver nat kan se frem til at blive vækket af et skrigende mågekor.

- Jeg får typisk kun fem timers søvn på grund af mågerne, og det er simpelthen for lidt for mig, når jeg skal op på arbejde og præstere en hel dag. Jeg har prøvet alt muligt men aner ikke, hvad jeg skal gøre ved problemet, siger 57-årige Vibeke Haldrup.

Hun har forsøgt sig med alverdens forskellige slags ørepropper, men hun har endnu ikke fundet en god løsning. Da hun flyttede til byen i sommeren 2018 var hun så presset over den manglende søvn, at hun ringede rundt til hoteller i byen for at høre, om der var ledige værelser med aircondition.

- Jeg var ved at få stress, fordi jeg ikke fik sovet nok. Jeg havde et lederjob og havde sådan brug for at få sovet, og det kunne jeg bare ikke på grund af mågerne, siger hun.

Hun har netop købt en ny lejlighed. Men inden hun skrev under på en købsaftale, brugte hun to tidlige morgener på at sidde i området og lytte efter, hvor mange sølvmåger der var.

- Det er måske svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv døjer med det. Men den der konstante morgenlarm har virkelig stor betydning, siger hun.

Hun efterlyser mere og bedre regulering af mågerne.

- Det er en invasion

I Øgaderne er der også problemer med larm fra sølvmåger. Det fortæller Martin Solibakke, der bor på Samsøgade.

- Det er sindssygt træls. Der er larm hele dagen, og om natten er det slemt. Der bliver virkelig skreget igennem. Jeg har boet i Aarhus i fem år, og jeg synes aldrig, at det har været værre end nu. Det er helt vildt, siger Martin Solibakke.

Han har investeret i særlige, støjdæmpende ørepropper men døjer stadig med larm fra mågeskrig.

- Vi er mange her i området, der synes, at det er temmelig træls med den her invasion af måger. Selv med lukkede vinduer er der skrig. Jeg synes, at der skal ske noget, og at Aarhus Kommune må komme på banen og undersøge mulige løsninger på det her, siger han.

Stjæler mad

Vibeke Haldrup er klart mest generet af larmen. Men hun er også irriteret over, at mågerne er meget nærgående på hendes altan. Hun har forsøgt sig med hjemmelavede pigge på gelænderet ved at sætte en masse plastikstrips fast. Men mågerne bliver ved med at cirkulere.

- Hvis jeg har mad med heroppe, skal jeg virkelig vogte over det. Mågerne kommer med det samme, og de kommer meget, meget tæt på, siger hun.

Problemerne med sultne måger er også noget, flere restauratører langs Aarhus Å kan genkende.

Hos Cafe Lava er der problemer med, at mågerne smadrer glas og andet service, når de dykker efter madrester på tallerkenerne.

Og sidste år var Café Faust nødt til at ansætte en såkaldt "mågeklapper", hvis eneste job er at holde mågerne væk fra gæsterne.

- Om de så bliver slået væk, så kommer de bare tilbage. De er ikke bange for mennesker mere, har ejer Jesper Minke tidligere sagt til TV2 Østjylland om mågeproblemet, som, han mener, er blevet værre over de seneste 20 år.

Regulering

Sølvmåger må gerne reguleres. Men det kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen. Den slags ansøgninger behandler vildtkonsulent Lars Bruun Hansen.

- Når ungerne bliver så store, at de flyver fra reden, begynder de for alvor at kommunikere med hinanden. Det er det, der er mågeskrig. Eller fuglesang, som det jo sådan set er. Men der er nogle, der bliver meget generet af larmen, og det kan man sådan set godt forstå. Det kan være til gene for menneskers helbred. Lige nu er der dog ikke noget at gøre ved det, fortæller Lars Bruun Hansen.

Vil man have lov til at skyde en voksen måge eller fjerne en rede med mågeæg, skal det nemlig klares i foråret – senest 10. april. Man kan kun få en tilladelse til at regulere på det hustag, man selv ejer.

Det betyder også, at man ikke må skyde en måge, hvis den flyver over på naboens tagryg.

- Man kan ikke forpligte andre til at gøre noget. Heller ikke kommunen eller staten. Det er ene og alene op til ejeren selv at vurdere, om der ønskes at søge om tilladelse til regulering, siger han.

Han fortæller dog, at den værste periode med larm snart er ovre. Formentlig begynder ungerne at forlade rederne om en uges tid.

Vildtkonsulent anbefaler jægerudklædning

Lars Bruun Hansen fortæller også, at sølvmåger er intelligente dyr, og at det sjældent rykker så meget at skyde en enkelt eller to.

- Mågerne kan hurtigt spotte, hvem jægeren er, og så flytter de sig kun, når jægeren dukker op. Hvis jægeren har en orange vest på, er det mere effektivt, hvis alle beboere i en ejendom iklæder sig orange veste i den periode, jægeren kommer forbi og regulerer, siger han.

På den måde bliver der sat lighedstegn mellem orange veste og fare på færde, og det stresser mågerne, hvis de konstant ser orange veste. Den stress kan få dem til at fortrække og finde et nyt sted at slå sig ned.

På landsplan bliver der årligt givet omkring 650 tilladelser til regulering, og det tal har ligget nogenlunde stabilt de senere år.