I tre af landets fem regioner har hver tredje mellem 12 og 15 år taget imod tilbuddet om at blive vaccineret.

De har enten allerede fået mindst et vaccinestik eller har bestilt tid til coronavaccinationen, viser tal fra regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark.

Der er samlet set 132.603 i aldersgruppen fordelt på de tre regioner, og heraf har 44.187 torsdag takket ja til tilbuddet. Det svarer til 33,3 procent af gruppen.

Tallene er alle trukket torsdag, men der kan være forskelle på, hvornår på dagen de er hentet. Ritzau forsøger at indhente tal fra de to resterende regioner, Sjælland og Hovedstaden.

Statens Serum Institut (SSI) vil endnu ikke oplyse et samlet tal for, hvor mange i aldersgruppen der er blevet vaccineret eller har bestilt tid.

Det er planen, at en samlet opgørelse inkluderes i instituttets daglige oversigt med status på vaccination for de enkelte aldersgrupper fra 5. august.

Skulle først vaccineres til september

Det var planen, at den danske vaccinegruppe 11 - de 12-15-årige - ville blive inviteret til vaccination fra engang i september, men fordi Danmark kunne købe vacciner fra Rumænien, som landet ikke fik brugt, blev der sat skub i vaccinationsprogrammet.

Og i midten af juli fik de børn, der fylder 12-15 år i 2021, en invitation til vaccination mod coronavirus.

Nogle forældre har været tøvende med at bestille en vaccinationstid til deres børn. Børnelægerne i Danmark er ikke enige med Sundhedsstyrelsen i, om børnene bør vaccineres mod covid-19.

Bolette Friderichsen, der er næstformand for børnelægernes selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, har tidligere sagt, at hun ikke kan bakke helhjertet op om vaccination af den samlede gruppe 12-15-årige.

- På den ene side ser det ud til, at børn sjældent får alvorlige bivirkninger af vaccinen, men omvendt så ved vi også, at de sjældent bliver alvorligt syge, hvis de smittet, sagde hun tidligere i juli til Ritzau.

Både europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder har godkendt vaccinen fra Pfizer/BioNTech til brug på børn i alderen 12-15 år.

Sundhedsstyrelsen har flere gange sagt, at den anbefaler vaccination af børnene.

Et interval på otte uger mellem første og anden vaccination med Pfizer/BioNTechs coronavaccine kan være ideelt for at beskytte mod Delta-varianten, viser ny britisk forskning.

Et længere interval mellem de to doser betyder, at kroppens immunsystem producerer flere antistoffer, viser det endnu ikke offentliggjorte studie, som BBC omtaler fredag.

Tidligere blev der anbefalet et interval på tre uger mellem første og anden vaccinedosis.

Undersøgelse blandt 503 ansatte

Briterne udvidede senere intervallet i op til 12 uger, fordi flere så kunne få første dosis tidligere. Men efter alle over 18 år har fået tilbudt første dosis i Storbritannien, har sundhedsmyndighederne opfordret folk til at få anden dosis efter otte uger.

Det nye studie, som er finansieret af regeringen, er endnu ikke vurderet af andre forskere.

I undersøgelserne, der ligger til grund for rapporten, blev immunreaktioner undersøgt hos 503 ansatte i sundhedssektoren, der havde fået to doser med forskellige intervaller sidst i 2020 og først i 2021. Det var da Alpha-varianten, som blev opdaget i Storbritannien første gang, spredte sig hurtigt.

Niveauet af antistoffer blev målt i deltagernes blod en måned efter, de havde fået anden dosis.

Betydningsfuldt for hele verden

Undersøgelserne viser, at både korte og lange intervaller mellem vaccinationer med Pfizer fører til stærkt immunforsvar. Et interval på tre uger resulterer i færre antistoffer end et interval på ti uger.

Den britiske vaccineminister, Nadhim Zahawi, kalder resultaterne af undersøgelsen betydningsfulde for Storbritannien og hele verden.

- De betyder, at vi bliver bedre i stand til at forstå mekanikken bag vores immunreaktioner på covid-19 og vigtigheden af at få begge vaccinedoser, siger Zahawi.

Et stigende antal danskere tager coronavirus med hjem fra ferie i udlandet.

Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at næsten hver femte (18,8 procent) af de smittede herhjemme har en formodning om at være blevet smittet uden for landets grænser.

I sidste uge var det hver syvende, og ugen før var det hver niende.

Tendensen kommer også til udtryk i testcentrene i Billund og Københavns Lufthavn, der begge ligger i toppen af listen over centre med højest positivprocent på tværs af landet.

Vender man blikket uden for landets grænser og ser på, hvor smitten kommer fra, er der særligt ét land, der stikker ud.

Størstedelen af de danske turister, der tester positiv efter at have været på ferie, har været på ferie i Spanien. Den seneste uge gør det sig gældende for 1261 danskere.

Smittet på trods af vacciner

En af de danskere, der har holdt ferie i Spanien med coronasmitte som konsekvens, er specialpædagog Kirsten Straarup Møller.

Hun befinder sig i øjeblikket i selvisolation med sin familie i Puerto Banus i Marbella.

- Jeg er fuldt vaccineret, så jeg er faktisk overrasket over at være blevet smittet, og at jeg i øvrigt har haft symptomer, siger hun.

Familien har isoleret sig i Spanien, men inden smitten brød ud, rejste et familiemedlem hjem til Danmark med en negativ test i bagagen.

Kort tid efter ankomst til København blev hun testet positiv, hvorefter resten af familien i Spanien kunne konstatere, at de også var blevet syge med Delta-varianten.

Kirsten Straarup Møller oplyser, at familien ellers har gjort, hvad de kunne for at undgå smitte.

- Vi er kørt herned i bil, og vi bor i vores eget hus. Vi har været gode til at holde afstand, og vi har kun været sammen med andre, der er fuldt vaccineret, ligesom både min mand og jeg er det, siger hun.

Familien har en formodning om, at smitten er opstået efter en kortvarig fejring på en lokal bar under en af de danske landsholdssejre ved EM.

Spanske ferieøer indfører krav om mundbind

De seneste tal fra de spanske sundhedsmyndigheder viser, at der i øjeblikket i gennemsnit er knap 25.000 dagligt nye smittede. Det tal lå på 4000 for en måned siden. Torsdag blev 29.535 personer testet positive.

Myndighederne genindfører nogle af de restriktioner, der tidligere har været i Spanien.

I Valenciaregionen og i Barcelona er der blandt andet blevet indført udgangsforbud om natten for at begrænse smitten blandt den yngre del af befolkningen.

Professor: Krav om test ikke nødvendigt endnu

Den stigende smitte blandt danskere, der har været en tur i udlandet, kommer ikke som en overraskelse for professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

- Vi rejser mere, og der er stadig masser af smitte ude i verden. Derfor er det logisk nok, at vi tager det med hjem igen, siger han.

Han påpeger, at det derfor er særligt vigtigt, at danskerne er ekstra opmærksomme på, at man skal lade sig teste jævnligt, når man kommer hjem fra ferie.

Det gør sig ifølge professoren gældende, uanset om man er rejst med fly, tog eller har været på bilferie.

- Hvis problemet vokser yderligere, kan det blive nødvendigt at indføre krav om test, når man kommer hjem fra ferie. Men på nuværende tidspunkt er det ikke nødvendigt, for danskerne er gode til at lade sig teste.

Slutteligt anbefaler Hans Jørn Kolmos, at danskerne sørger for at holde sig orienteret om forholdene og restriktionerne i de enkelte lande via Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Virksomheder i udvalgte sektorer i England får mulighed for at undtage grupper af ansatte for reglerne for isolation.

Det oplyste den britiske regering torsdag ifølge TheTelegraph.

Alene i sidste uge var over en million englændere sendt i selvisolation, hvoraf 600.000 af dem blev "pinget" af sundhedsmyndighedernes smittesporingsapp.

I Storbritannien skal man gå i isolation i ti dage, hvis man er nær kontakt, selv hvis man er færdigvaccineret.

"Pingdemien", som situationen bliver kaldt, har i særlig grad ramt fødevaresektoren.

Det har sat sine tydelige spor i supermarkederne, hvor englændere på jagt efter dagligvarer den seneste uge er mødt op til gabende tomme hylder.

Den kritiske situation har fået den britiske regering til at lempe reglerne for isolation for medarbejdere, der varetager kritiske funktioner i særligt udvalgte sektorer.

Supermarkeder, tankstationer, politiet og postvæsnet er bare nogle af de områder, som i øjeblikket er hårdest ramt.

Fødevaresektoren i fokus

Daglige coronatest skal tillade ansatte i Storbritanniens fødevaresektor at droppe isolationskrav og arbejde videre, hvis de bliver testet negative.

19. juli markerede den store genåbning i Storbritannien, hvor stort set alle restriktioner blev ophævet.

Siden er antallet af coronatilfælde steget til næsten 50.000 om dagen, og derfor er antallet af nære kontakter også røget i vejret, hvilket især har fået konsekvenser for de ansatte i supermarkederne.

Også leverandører til supermarkederne er pressede af mange hjemsendte medarbejdere, og det resulterer i tomme hylder.

I næste uge er målet at have 500 testklinikker sat op.

- Samtidig med at vi håndterer dette virus og gør alt, hvad vi kan, for at bryde smittekæder, skal daglige test af arbejdere i denne vitale sektor hjælpe med at minimere forstyrrelser forårsaget at et stigende antal smittede i de kommende uger, siger sundhedsminister Sajid Javid til på et pressemøde torsdag.

16 sektorer udvalgt

Regeringen har lavet en liste over 16 udvalgte sektorer, hvorfra ansatte kan sende en anmodning til myndighederne, hvis de vil undtages for isolationskrav.

Listen inkluderer blandt andet sektorerne inden for fødevarer, energi, telekommunikation, affald, vand, transport, grænsekontrol og medicin.

Flere af landets virksomheder har ifølge TheTelegraph haft et ønske om muligheden for at anmode om fritagelse på vegne af medarbejderne.

Men det bliver op til den enkelte medarbejder at skulle bevise overfor regeringen, at vedkommende varetager en kritisk funktion.

Johnson ændrer mening

Tidligere på ugen meddelte regeringen, at en meget lille gruppe af færdigvaccinerede personer i kritiske funktioner, for eksempel i sundhedssektoren, kan få lov at fortsætte i deres job, selvom de er nærkontakt.

Men premierminister Boris Johnson oplyste, at man ikke ville udvide ordningen for bredt, da isolation er afgørende for at bremse smitten.

Det har nu ændret sig, men ifølge regeringen vil "langt de fleste medarbejdere selv i de kritiske funktioner blive bedt om at isolere sig, hvis de har været i nær kontakt med en smittet".

Tusindvis af mennesker strømmede torsdag til musikfestivalen Latitude i det østlige England.

Festivalen er en af de største forsamlinger af mennesker i England, siden de fleste coronarestriktioner blev ophævet i landet mandag.

Den fire dage lange festival ventes at tiltrække omkring 40.000 mennesker. Den løber af stablen, samtidig med at antallet af smittetilfælde stiger over hele landet.

Ingen fysisk afstand eller mundbind

For at få adgang til festivalen skal gæsterne kunne fremvise bevis for, at de er blevet færdigvaccineret eller testet negativ for covid-19.

21-årige Katy McKenna fortæller, at mange af gæsterne, ligesom hende selv, har fået mindst en dosis vaccine og er klar til at "vende tilbage til livet".

- Hvis ikke nu, hvornår så?

- Alle musikere har været arbejdsløse det seneste år. De fortjener en festival, så de kan komme tilbage og optræde igen, siger hun.

Festivalen Latitude er en af den britiske regerings testbegivenheder. Det betyder, at gæster ikke behøver at holde fysisk afstand eller bære mundbind.

For at mindske risikoen for smitte har arrangørerne blandt andet designet mange af musikteltene uden sider og installeret luftrensere i udvalgte områder.

- Alle planer er lagt, og alle bands er på plads. Folk er desperate for at komme ud og lege og virkelig nyde livet igen, og det er vores mål, siger festivalgrundlægger Melvin Benn.

I øjeblikket registrerer Storbritannien omkring 50.000 nye smittede om dagen.

Johnson forsvarer genåbning

Trods de høje smittetal og advarsler fra forskere genåbnede den britiske regering det engelske samfund mandag.

Det betyder, at krav om mundbind, afstand og hjemmearbejde er ophævet, ligesom at natklubber, teatre og biografer er åbne igen.

Premierminister Boris Johnson har forsvaret genåbningen med, at to tredjedele af den voksne befolkning i Storbritannien er fuldt vaccineret.

Johnson håber at fremskynde et økonomisk opsving i England, der har været pålagt restriktioner siden marts 2020

New Zealand har fredag besluttet at droppe landets rejseboble med Australien, der i øjeblikket kæmper med et af landets hidtil værste coronaudbrud.

Det oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern.

Rejseboblen mellem de to lande begyndte 19. april. Den tillod australiere og newzealændere at rejse på kryds og tværs uden at skulle i karantæne ved ankomst.

En svær beslutning

Men Jacinda Ardern siger, at det igangværende udbrud med Delta-varianten i Australien har "ændret risikoen ved arrangementet betydeligt".

- Vi har altid sagt, at vores reaktion vil ændre sig i takt med, at virussen udvikler sig. Den her beslutning har ikke været nem at træffe, men det er den rette beslutning i forhold til at beskytte New Zealand, siger hun.

De seneste ugers virusudbrud i Australien er særligt koncentreret omkring storbyerne Sydney og Melbourne. Det har betydet, at delstaterne, hvor de to byer ligger, New South Wales og Victoria, i øjeblikket er lukket ned.

Onsdag blev delstaten South Australia også lukket ned efter flere tilfælde med den mere smitsomme Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien.

Værst står det til i Sydney. Her har myndighederne det seneste døgn registreret 136 nye smittetilfælde, hvilket er den højeste daglige smittestigning i Australien i år.

Vil gerne genoptage rejseboble

Jacinda Ardern siger, at grænsen mellem New Zealand og Australien bliver lukket fra midnat fredag. Den vil som udgangspunkt forblive lukket i otte uger.

- Vi ønsker, at rejseboblen bliver genoptaget. Det bestræber vi os stadig på, og da jeg talte med Scott Morrison (Australiens premierminister, red.) i morges, gav jeg udtryk for dette syn direkte. Men det skal ske på en sikker måde, siger hun.

New Zealand med cirka fem millioner indbyggere har under pandemien registreret 2499 smittede og 26 dødsfald med coronavirus.

Australien med godt 25 millioner indbyggere har registreret cirka 32.000 smittede og 915 dødsfald.

Cirka halvdelen af befolkningen lever i øjeblikket i nedlukkede delstater.

I et forsøg på at dæmme op for smittespredningen i Italien strammer landet sine coronaregler fra 6. august.

Fra den dato kræver det således, at man er vaccineret, tidligere har været smittet eller kan fremvise en negativ test, hvis man vil en tur i fitnesscenter, på restaurant eller på museum.

Det meddeler det italienske ministerråd torsdag aften.

Delta-varianten spreder sig hurtigt

Samtidig oplyser rådet, at den nuværende nødretstilstand i Italien som følge af pandemien vil blive forlænget til slutningen af året.

Udmeldingen kommer som reaktion på en hurtig stigning i antallet af smittetilfælde på det seneste, især blandt unge mennesker.

- Delta-varianten er truende, fordi den spreder sig hurtigt, siger premierminister Mario Draghi.

Imens opfordrer sundhedsminister Roberto Speranza folk til at blive vaccineret.

Over 50 procent er færdigvaccinerede

I august vil der desuden gælde nye regler for, hvordan Italien klassificerer sine risikozoner, der går fra hvid, gul og orange til rød.

I stedet for at basere sig på antallet af nye smittetilfælde skal risikovurderingen fremover baseres på antal indlagte på sygehuse og covid-19-afdelinger samt intensivafdelinger.

Torsdag registrerede de italienske sundhedsmyndigheder 5050 nye smittetilfælde og 15 coronarelaterede dødsfald.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Italien under pandemien registreret godt 4,3 millioner smittetilfælde og 127.920 coronarelaterede dødsfald.

Der bor godt 60 millioner mennesker i Italien.

Mere end 53 procent af befolkningen over 12 år er indtil videre blevet fuldt vaccineret.

Smitten i Spanien går i øjeblikket den forkerte vej, og de daglige smittetal på omkring 30.000 er noget, de mærker på landets hospitaler.

- Folk bliver yngre og yngre, og smittetallet stiger meget hurtigt, så vi anser det for at være meget alvorligt og foruroligende, fortæller Fina Martinez, der er intensivsygeplejerske.

- Vi har nu dobbelt så mange indlagte patienter som i sidste uge, og vi har også dobbelt så mange på intensiv, fortæller hospitalslægen Javier Santes.

Smittetallene betyder også, at ECDC (det Europæiske Center for Sygdomskontrol- og forebyggelse) torsdag har farvet flere regioner mørkerøde.

Det gælder blandt andet Valencia, Aragonien samt de Baleariske øer, som blandt andet er Ibiza, Mallorca og Menorca.

Indlæggelsestallene skal ikke blive værre

Det er især den unge del af befolkningen, særligt folk i tyverne, som fylder i smittetallene, fortæller TV 2s korrespondent Jeppe Krogager.

- Man holder meget øje med antallet af indlagte på hospitaler og intensivafdelinger, og her har man også set en stigning til et middelniveau nu. I nogle regioner skal indlæggelsestallene ikke blive værre, siger Jeppe Krogager.

- Men situationen nu er dog slet ikke som under tidligere bølger, hvor indlagte lå rundt på gangene.

Flere af Spaniens 17 regioner har indført nye restriktioner som konsekvens af den stigende smitte. I Catalonien, hvor Barcelona ligger, har man indført natligt udgangsforbud, og på Mallorca anbefales det at bruge mundbind udendørs.

Ifølge Jeppe Krogager har der ikke været snak om at skærpe restriktionerne overfor turister. Hvis man ankommer til Spanien som dansk turist, er der krav om, at man enten er færdigvaccineret eller kan fremvise en negativ test.

Ikke sandsynligt med rødt Europakort

Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed fra sidste uge viser, at otte procent at de sidste syv dages smittetilfælde i Danmark formodes at være fra personer, som har taget coronavirus med hjem fra Spanien.

På trods af den stigende smitte i Spanien regner Erik Brøgger Rasmussen, direktør hos Udenrigsministeriets Borgerservice, ikke med, at hverken Spanien eller resten af EU og Schengen farves rød.

- Det er ikke særlig sandsynligt. Det er bekymrende varianter, som styrer, om vi farver steder røde. Og det er jo ikke sådan, at vi ikke er bekymret for Delta-varianten, men vi kender den, siger han.

Der er virus alle steder

Erik Brøgger Rasmussen fortæller, at Udenrigsministeriet har én model for EU- og Schengenområdet og en anden for resten af verden.

Og for at EU- og Schengenlande bliver røde, skal der være en ny, bekymrende variant i spil.

Betyder det, at I slet ikke er bekymrede for danskere, der måtte blive smittet i Spanien?

- Vi er generelt bekymrede for alle, der bliver smittet, uanset om det er i Danmark eller Spanien. Og der er rigtig mange danskere, der tager til Spanien, ikke bliver smittet og har en fantastisk ferie. Den mulighed vil vi ikke tage fra folk. Og man skal huske, at der er virus alle steder.

- Der er også altid danskere, som kører galt på auto bahn (den tyske motorvej, red.), når de skal på bilferie. Men vi beder ikke folk om at lade være med at tage afsted af den grund, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.

Dem, der ved noget om sorg, fortæller ofte, at der er et før og et efter.

Sorgen forandrer noget i os, og den kan også forandre noget helt fundamentalt i et samfund.

I Norge er der definitivt et før og et efter. For ti år siden blev Norge øjeblikkeligt forandret, da højreekstremisten Anders Behring Breivik koldblodigt dræbte 77 mennesker i en nøje planlagt terrorhandling.

Ondskaben gik i land klokken 17.15

Mange af dem blev dræbt på den politiske sommerlejr på øen Utøya, hvor helt unge, aktive i det norske socialdemokratis ungdomsafdeling var samlet for at tale om politik, feste og grine med hinanden og måske håbe på at få deres første kys.

33 af de omkomne på øen var under 18 år.

Ingen havde set det komme. Ingen havde regnet med, at ondskab ville gå i land med den lille færge MS Thorbjørn, der lagde til med Breivik ombord klokken 17:15.

Som en på øen sagde, omtrent 45 minutter inden Breivik gik i land:

- Utøya er det sikreste sted at være i Norge lige nu.

Mor skriver brev til sin dræbte datter

Her ti år efter kæmper de efterladte stadig med at finde en form for mening i, at deres kære skulle skydes på klods hold.

For to dage siden var det ti år siden, at Unni Espeland Markussen krammede sin datter, Andrine Bakkene Espeland, for sidste gang. Hun har skrevet et brev til datteren, som kun blev 16 år gammel:

"Du var så levende og glad, og du var på vej til sommerens største eventyr sammen med alle dem, du følte et stort fællesskab med.

Sammen med dem, du kunne diskutere uretfærdighed, klasseskel og racisme med, tale om at tage vare på de, der trænger lidt ekstra, alt du brændte for. Dem, du kunne grine, danse, lave sjov og fjolle med. Måske også kigge lidt efter drengene. Du var engageret, du var i færd med at løsrive dig fra mig og blive en voksen kvinde. Jeg kunne se konturerne af hende, du ville blive. Det er jeg taknemmelig for, min kære pige."

Læs hele brevet her.

'Pingdemi' har ramt England

I England er Delta-varianten godt i gang med at skylle en tredje bølge af smitte ind over landet.

Titusindvis af briter sidder lige nu i selvisolation, hvilket medfører store problemer i vigtige brancher, fordi ansatte i hobetal må blive hjemme i selvisolation – selv hvis de er færdigvaccineret.

Supermarkeder, tankstationer, politiet og postvæsnet er bare nogle af de områder, som i øjeblikket er ramt. En stor del af dem er blevet "pinget" af sundhedsmyndighedernes smittesporingsapp, og derfor er situationen døbt en 'pingdemi' i den britiske presse.

Ny milepæl i dansk vaccineindsats

Herhjemme nåede man torsdag en ny milepæl i vaccineindsatsen, da flere end fire millioner borgere nu har fået første stik med en coronavaccine.

Helt præcist er der tale om 4.018.508 borgere, hvilket svarer til 68,67 procent af den danske befolkning.

Man skal dog have begge stik for at kunne kalde sig færdigvaccineret, og det er der indtil videre næsten 2,8 millioner borgere i Danmark, der kan kalde sig ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut. Det svarer til lidt over 47 procent af befolkningen.

To stik giver god Delta-beskyttelse

Derudover var der andre positive vaccinenyheder torsdag, da et stort studie nu bekræfter vigtigheden af det andet vaccinestik i forhold til at beskytte mod Delta-varianten.

I studiet er der set på data fra mere end 19.000 teenagere og voksne i Storbritannien.

Et af resultaterne viser, at to doser af Pfizer-vaccinen har en effektivitet på 88 procent i forhold til at forebygge sygdom med symptomer fra Delta-varianten. Med Alpha-varianten er effektiviteten 93,7 procent. To doser af AstraZeneca-vaccinen er 67 procent effektiv mod Delta-varianten.

***

En coronavaccine fra firmaet Johnson & Johnson kan i meget sjældne tilfælde betyde, at vaccinerede rammes af syndromet Guillain-Barré.

Det er en akut opstået nervebetændelse, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne

Det vil vaccinens produktinformation nu blive opdateret med. Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på sin hjemmeside.

Der er fundet 108 tilfælde af syndromet blandt 21 millioner vaccinerede i verden. Der er registreret et dødsfald blandt de tilfælde.

Søg straks læge

Ofte er de første symptomer en prikkende eller brændende fornemmelse i fødderne.

Der kan også tidligt i forløbet være smerter i ryggen eller mellem skulderbladene, men lammelser bliver hurtigt det dominerende symptom.

Hvis man oplever disse symptomer, opfordrer EMA til, at man straks søger læge.

Flere fordele end bivirkninger

Den minimale risiko for at blive ramt af syndromet har ikke medført ændringer i forhold til anbefalingen af vaccinen.

EMA vurderer fortsat, at fordelene ved vaccinen opvejer bivirkningerne.

For nylig blev vaccinen fra AstraZeneca også udstyret med en advarsel om, at der er risiko for, at vaccinerede i meget sjældne tilfælde kan blive ramt af syndromet.

Der har til gengæld ikke været rapporteret nogen tilfælde for personer, der er blevet vaccineret med Pfizer eller Moderna.

Kun i tilvalgsordning

Johnson & Johnson og AstraZeneca er ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram i Danmark, men er mulige at få i en tilvalgsordning.

I Danmark er 46.461 personer blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, mens 151.325 har fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf 1356 har fået begge stik med vaccinen.

AstraZeneca var frem til starten af marts en del af det offentlige vaccinationsprogram, men vaccinen blev taget ud, da der blev opdaget sjældne tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede.

Af samme årsag blev Johnson & Johnson-vaccinen ikke en del af det offentlige program, da den blev godkendt, men har kun været tilgængelig i tilvalgsordningen.