Det har været en sommer fuld af sportsbegivenheder, og det er ikke slut endnu.

De første danske atleter har allerede været i aktion ved OL i Tokyo, og i denne weekend følger endnu flere.

Rent faktisk er der en chance for, at Danmark kan indkassere den første medalje enten lørdag eller søndag, hvor både mandlige og kvindelige cykelryttere dyster vest for hovedstaden. Få hele overblikket her.

Corona følger med hjem fra ferie

Selvom det overordnet set går fremad med den danske vaccinationsindsats, så er der stadig smitte med coronavirus i samfundet, og en del af den kommer med hjem i kufferten fra udlandsrejser.

Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser nemlig, at næsten hver femte af de smittede herhjemme har en formodning om at være blevet smittet uden for landets grænser. I sidste uge var det hver syvende, og ugen før var det hver niende.

Størstedelen af de danske turister, der tester positiv efter at have været på ferie, har været på ferie i Spanien. Den seneste uge gør det sig gældende for 1261 danskere.

Populære rejsemål bliver gule

Og apropos ferie ændrer flere populære rejsedestinationer for danskerne nu farve i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

For eksempel Frankrig og Belgien, der nu går fra grøn til gul, hvilket betyder, at danske rejsende skal være "ekstra forsigtige", hvis de sætter kurs mod netop de steder.

Også populære ferieøer i Grækenland som Korfu og Kreta farves gule. Du kan få hele overblikket her.

DF vil sætte mandefag i bero og belønne sygeplejersker

Sygeplejersker har i mere end en måned strejket, og det skyldes blandt andet tjenestemandsreformen fra 1969, der ifølge sygeplejerskerne har spændt ben for, at de gennem årenes løb har fået en passende løn.

Det er Dansk Folkeparti enige i, og her vil man hente en lønstigning til sygeplejerskerne hos de fag, der i 1969 blev prioriteret højere i tjenestemandsreformen. Og det var altså mandefagene, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til TV 2:

- Man skal lave en aftale om, at man over en årrække lader nogle stå lidt stille på lønskalaen, mens andre får et løft, så man ad åre når frem til noget, der faktisk er mere rimeligt, siger han. I Dansk Sygeplejeråd er man dog ikke overbevist om, at det er den oplagte løsning at tage fra de andre grupper.

Vejrskifte på vej

Og så skal vi til noget af en dukkert, for det milde sommervejr kommer ikke til at fortsætte alle steder i denne weekend.

Den seneste uges sommervejr kulminerer således lørdag, inden søndagen står på regn.

Målt på solskin bliver lørdagen ugens pæneste dag, hvor kun få skyer vil være at finde på himlen. Sidst på lørdagen trækker høje, tynde skyer dog ind over landet fra syd, hvilket er et forvarsel om vejrskiftet, som ifølge TV 2 Vejret giver meget regn i den kommende uge.

Kvinde stak sin venstre hånd over øde grænse og fik bøde på 8000 kroner

Så skal vi til en lidt speget sag fra vores nordiske naboer i Norge, hvor en kvinde for nyligt måtte sande, at man skal holde hænderne tæt ind til kroppen.

I et af de allerfjerneste hjørner af den skandinaviske halvø, hvor Rusland, Norge og Finland mødes, kom hun nemlig til at stikke sin venstre hånd – og ikke mere end det – over den russiske grænse. Og det koster hende nu en bøde på 8000 kroner.

Godt nok er den omtalte grænse ganske øde, men der er overvågningskameraer på stedet, og det er givetvis et af disse, der har afsløret kvinden, skriver VG. Dette har politiet imidlertid ikke ønsket at be- eller afkræfte. Kvinden har dog ikke tænkt sig at betale bøden.

**

Max Johansen er langt fra tilfreds med, at hans kæreste Anne-Marie Larsen for nyligt blev fyret fra sit arbejde som sygeplejerske i Region Sjælland.

- Jeg synes, det er særdeles utilstedeligt. Jeg synes, der er en total mangel på empati, siger han.

Min kone vil bare gerne være rask, og hun har ikke brug for at blive fyret

Max Johansen, kæreste til fyret sygeplejerske

Årsagen til fyringen var fravær på grund af længerevarende sygdom, som skyldes senfølger efter coronavirus, hvilket hun blev smittet med, efter hun blev flyttet til en af regionens corona-afdelinger under første bølge af pandemien.

Anne-Marie Larsen har ikke selv ønsket at stille op til et interview, da hun stadig er ansat og sygemeldt fra sit arbejde, men det har hendes kæreste Max Johansen til gengæld.

- To gange har hun forsøgt at komme tilbage og var nu på vej tilbage tredje gang på halv tid og havde en udsigt til at på en til to måneder, så var hun tilbage på fuld tid. Og så vælger man at fyre hende på grund af fravær, siger han.

Region Sjælland tilbød før fyringen Anne-Marie Larsen en 20-timers stilling, men det afslog hun, da det ville resultere i en lønnedgang.

Før fyringen fik hun en lægeerklæring på, at hun ikke var klar til at arbejde fuld tid, men lige lidt hjalp det.

Frygter at flere får samme behandling

Hverken kæresteparret eller Dansk Sygeplejeråd mener, at regionen har gjort noget juridisk forkert med fyringen.

Men sygeplejerådet frygter, at der kommer flere lignende eksempler og efterlyser politisk handling.

- Jeg synes, at arbejdsgiveren bør stå ved sit ansvar, og det kræver selvfølgelig noget lovgivning og nogle nye regler, så man ikke bare kan afskedige medarbejdere, som man har ødelagt på grund af en arbejdsskade, siger Ulla Birk Johansen, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland.

Liselott Blixt er medlem af sundhedsudvalget for Dansk Folkeparti og er enig i, at frontpersonale skal have mere jobsikkerhed.

- Jeg vil tage det op med ministeren. Jeg vil stille et spørgsmål til ministeren, om ministeren mener, at det er rimeligt, at det sundhedspersonale, der faktisk har stået i front og hjulpet de mange syge, faktisk risikerer at få en fyreseddel, fordi de er blevet smittede med corona på arbejdet og har fået senfølger, siger hun.

- Det handler ikke om erstatning

Lennart Damsbo-Andersen, der sidder i beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, mener ikke, det er nødvendigt at ændre lovgivningen.

- Uanset, hvad årsagen nu er, så har vi jo et arbejdsskadesystem og også ét i forhold til erstatning, hvis man overhovedet ikke kan arbejde mere. Det skal man jo så benytte sig af og få anmeldt de sygdomme og skader, som man har, og så få den erstatning, siger han.

Men for Max Johansen og Anne-Marie Larsen handler det ikke om penge. Det handler om at få muligheden for at vende tilbage på arbejde på trods af længerevarende senfølger.

- Det her det handler ikke om, at du har en mulighed for at søge en erstatning. Det er sådan set ligegyldigt i den her sammenhæng. Min kone vil bare gerne være rask, og hun har ikke brug for at blive fyret, siger Max Johansen.

Grundet ferie har Region Sjælland sendt til skriftligt svar til TV2 ØST, hvor de blandt andet skriver:

- Vi har opfordret medarbejdere, der under deres ansættelse er blevet smittet med COVID-19, til at anmelde det som en arbejdsskade. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervsstyrelse kan tage stilling til en eventuel erstatning.

Tidligere fredag ændrede Udenrigsministeriet rejsevejledningen for Finland fra skraveret orange til grøn. Få timer senere blev det dog ændret tilbage, da Finland ikke som forventet lempede sine indrejserestriktioner for alle danske rejsende.

Smitten er stigende i dele af Frankrig og Belgien, og derfor ændrer landene nu farve i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Landene går fra grøn til gul, hvilket betyder, at rejsende skal være "ekstra forsigtige", hvis de vælger at sætte kurs mod netop de dele af Europa.

Personer, som hverken er vaccinerede eller tidligere smittet, vil samtidig blive afkrævet en test, når de vender tilbage til Danmark.

- Man kan ikke tage på ferie og tro, at man er immun, blot fordi man er på ferie i udlandet, siger Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, til TV 2.

Enkelte regioner i de to lande forbliver dog grønne. Det gælder Vallonien i Belgien samt følgende ni i Frankrig:

Centre-Val de Loire Bourgogne-Franche-Comté Normandie Hauts-de-France Grand Est Pays de la Loire Bretagne Nouvelle-Aquitaine Auvergne-Rhône-Alpes Sydeuropæiske regioner farves gule

I det sydeuropæiske, som formentlig indgår i mange danskeres sommerferieplaner, bliver en række regioner farvet gule.

Det gælder den spanske region Ceuta samt følgende fem græske regioner:

Centralmakedonien Vestmakedonien De Ioniske Øer (her ligger blandt andet de populære ferieøer Korfu og Zákynthos) Vestgrækenland Centralgrækenland Peloponnes

I 2020 var Spanien, Frankrig, Grækenland og Italien alle på topsyv over danskernes favoritrejsemål.

Fremgang i Finland

Det går dog også den rigtige vej hos nogle af vores relativt nære naboer.

I Finland bliver indrejserestriktioner for danske rejsende, der er er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, ophævet fra og med mandag 26. juli, skriver Udenrigsministeriet.

Men fordi landets indrejserestriktioner fortsat gælder for alle andre, forbliver landet skraveret orange i de danske vejledninger.

Rejs ikke til Saudi Arabien

Uden for Europas grænser sker der en lille ændring, da Saudi Arabien "skraveres" orange på grund af "betydelige indrejserestriktioner for danske rejsende".

Det betyder konkret, at landets borgere kan rejse til Danmark, men at danskere frarådes at rejse den anden vej.

Ifølge Erik Brøgger Rasmussen vil lande og regioner inden for Europas grænser ikke blive malet hverken orange eller røde, så længe der er tale om velkendte varianter.

Du kan se de samlede rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

Vaccinen fra Moderna kan nu gives til danske børn helt ned til 12 år.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse fredag. Tidligere har vaccinen fra Pfizer været den eneste, der var godkendt til personer under 18 år.

- Vi anbefaler begge vacciner ligeværdigt og uden forbehold til alle målgrupper i det generelle vaccinationsprogram, herunder også børn og unge, samt kvinder der er gravide eller ammer, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i pressemeddelesen.

Anbefalingen sker, efter Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse fredag også godkendte Moderna-vaccinen mod covid-19 til børn mellem 12 og 17 år.

Er blevet undersøgt på knap 3700 børn

EMA's komité for medicin for mennesker har truffet beslutningen, efter vaccinen er blevet undersøgt på 3732 børn i alderen 12 til 17 år.

Undersøgelsen har vist, at bivirkningerne hos de 12-17-årige, der fik vaccinen, er de samme som hos personer over 18 år.

Undersøgelsen viser også, at de børn, der modtog Moderna-vaccinen - også kaldet Spikevax - reagerede på omtrent samme måde, når det kommer til at udvikle antistoffer.

Vaccinen til de 12-17-årige skal ifølge pressemeddelelsen gives på samme måde, som den gives til dem over 18. Altså med to stik i overarmen med fire ugers mellemrum.

Moderna-vaccinen blev godkendt til personer over 18 år i starten af januar 2021.

Coronavaccinen fra AstraZeneca bliver gradvist udfaset i Sverige.

De svenske sundhedsmyndigheder siger fredag, at 89 procent af de personer, der er over 65 år - den befolkningsgruppe, som overvejende har modtaget vaccinen i Sverige - nu er fuldt vaccineret.

- Af denne grund har sundhedsmyndighederne besluttet at indstille distribueringen af vaccinen til de enkelte regioner, så brugen af vaccinen udfases, hedder det.

Regionerne har stadig lagre af AstraZeneca, og de kan derfor bruge enten den eller vaccinerne fra BioNTech/Pfizer og Moderna.

En del af de tilbageværende AstraZeneca doser vil blive doneret væk.

Ældre kan nu vælge deres vaccine

I region Stockholm siger myndighederne, at personer, som er over 65 år, snart kan vælge, om de vil have AstraZenecas vaccine eller mRNA-vaccinerne Pfizer/Biontech og Moderna.

- Tidligere var vi nødsaget til at give AstraZenecas vaccine til den aldersgruppe, som kunne få den, for at kunne vaccinere andre grupper så hurtigt som muligt, siger Elda Sparrelid, cheflæge i regionen.

Det er nu håbet, at flere ældre vil blive fuldt vaccineret, fordi de får valgmuligheden.

- Vi har konstateret, at graden af vaccinationer er noget lavere i aldersgruppen 65 til 69 sammenholdt med både ældre og noget yngre grupper, påpeger Elda Sparrelid.

Hun pointerer samtidig, at det er vigtigt at arbejde på to fronter: Yngre skal vaccineres for at mindske smitteudbredelse, og ældre skal vaccineres for at være beskyttet, da de oftest har brug for hospitalerne.

I Danmark nærmer vi os tre millioner færdigvaccinerede, og over fire millioner har fået første stik. Dermed behøver mange ikke få en vatpind i næsen eller halsen, før de skal på restaurant eller stadion.

Sundhedsstyrelsens anbefaling er nemlig, at færdigvaccinerede ikke behøver at blive testet regelmæssigt. En udmelding flere forskere torsdag bakkede op om.

Men hvordan forholder den enkelte sig til test efter sidste stik?

TV 2 har spurgt fem personer i køerne til coronavaccine og -test ved Øksnehallen i København.

Trine Riis, konsulent, færdigvaccineret

- Først vil jeg nok ikke blive testet for meget, men hvis man kan se, at der er et udbrud af et eller andet, eller man skal til et større arrangement, så kunne jeg godt finde på det.

Kunne du ønske dig konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, hvor ofte færdigvaccinerede bør teste sig?

- På den ene side kan jeg godt forstå, at de ikke vil være for formynderiske og heller ikke være for uklare. Jeg synes, det er fint, som det er nu. Det er ikke for uklart.

Tina Jøhl, skolelærer, mangler sidste stik

- Jeg forestiller mig, at når jeg er færdigvaccineret, så er det det. Jeg ved godt, at der er noget andet, der spøger i baggrunden. Men jeg har slet ikke tænkt, at jeg skal testes efter.

Kunne du ønske dig konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, hvor ofte færdigvaccinerede bør teste sig?

- Som skolelærere har vi stået midt i hvepsereden i meget lang tid. Der følger vi retningslinjerne til punkt og prikke. Så hvis der kommer nogle meldinger om, at vi skal lade os teste, så gør vi selvfølgelig det. Ellers tænker jeg, at det ikke er nødvendigt. Det kan godt være, at jeg er super naiv. Men jeg er lidt træt af det hele nu.

Jeppe Winkler, enhedschef, færdigvaccineret

- Jeg har ikke tænkt mig at blive testet ofte. Hvis det bliver påkrævet, gør jeg det så ofte, det er nødvendigt.

- Før større arrangementer kunne jeg godt finde på det. Jeg er fodboldtræner, så der kan også være tilfælde, hvor jeg bliver testet i forbindelse med det.

- Men jeg synes, det er op til den enkelte.

Rikke Bergquist, journalist, færdigvaccineret

- Qua mit arbejde, hvor jeg tager ud og taler med folk, vil jeg nok lade mig blive testet en gang imellem. For man kan jo stadig blive smittet. Det afhænger også af mit arbejde, hvilken frekvens det bliver i. Måske hver 14. dag eller noget i den retning.

- Det er meget ansvarligt, når man står over for nogen, man potentielt kan bære smitten videre til.

Kunne du ønske dig konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, hvor ofte færdigvaccinerede bør teste sig?

- Jeg kunne godt savne nogle klarere linjer for det. Men på den anden side kan det også være svært, for det afhænger jo af, hvor meget man er i kontakt med andre mennesker. Så jeg kan også godt forstå, at det er svært at rådgive om.

Astrid Olesen, ansat i Udenrigsministeriet, mangler andet stik

- Jeg har tænkt, at coronapasset gør, at man ikke kommer til at behøve det, og at man mest bliver testet, hvis der er behov for det.

- Det kan godt være, at jeg vil blive testet for at være på den sikre side. Man ved ikke med varianterne, og hvor meget vaccinen overhovedet dækker.

- Før og efter større arrangementer kunne jeg godt finde på det for at sikre, at man ikke har fået det.

Kunne du ønske dig konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, hvor ofte færdigvaccinerede bør teste sig?

- Jeg synes, det er okay. Der er ikke så klare linjer, fordi man ikke ved det. Når der ikke er mere, der er sikkert på området, er det fint med løsere linjer. Så må det være op til folk selv.