Den amerikanske skuespiller Sean Penn, 60, kræver nu, at hele holdet bag en ny tv-serie om Watergate-skandalen, 'Gaslit', er vaccinerede mod coronavirus, inden han vender tilbage til optagelserne af serien.

Det skriver blandt andet det amerikanske branchemagasin Variety, CNN og Deadline.com.

De amerikanske myndigheder gav forleden grønt lys for krav om obligatoriske vacciner i Hollywood. Og siden har tv-selskabet bag 'Gaslit', NBCUniversal, stillet krav om, at alle skuespillere og dem i nærheden af dem – det, NBCUniversal kalder Zone A – skal vaccineres. Men Sean Penn er alligevel ikke tilfreds.

Sean Penn mener, ifølge Deadline.com, at den del af tv-holdet der ikke er Zone A, sagtens kan risikere at komme tæt på skuespillerne, og dermed kan det bringe hele tv-produktionen i fare, hvis ikke alle er vaccinerede.

Penn er den første

Ifølge Deadline.com er Sean Penn den første, der udfordrer de nye coronarestriktioner i Hollywood ved at kræve dem yderligere skærpet på den produktion, han er en del af.

Sean Penn har tillbudt selv at sørge for at finansiere vaccinationerne af filmholdet gennem sin egen velgørenhedsorganisation Community Organized Relief Effort (CORE), der under pandemien har sørget for både test og vaccination i Californien og andre steder.

'Gaslit' er en politisk dramaserie, der handler om en række ufortalte historier fra Watergate-skandalen, som i 1970'erne fældede den daværende amerikanske præsident Richard Nixon. Sean Penn, der har en af hovedrollerne, spiller John Mitchell, justitsminister under Nixon.

Sean Penn havde et par ugers optagelser tilbage, inden han kunne afslutte sit arbejde i serien. Ifølge Deadline.com kan Penns fravær fra optagelserne betyde forsinkelser af optagelserne af 'Gaslit'.

Store anti-lockdown demonstrationer har ramt Sydney og andre storbyer i Australien.

Det sker i en tid, hvor smittetallene stiger over det meste af landet, og sundhedsmyndighederne advarer om et "fortsat og voksende problem". Det skriver The Guardian.

Jeg er bestemt en, der støtter folks ret til at protestere. Men netop nu har vi et voldsomt stigende smittetal

Brad Hazzard, sundhedsminister i delstaten New South Wales

Flere tusinde vrede mennesker marcherer lørdag eftermiddag gennem gaderne uden mundbind for at protestere over de nye coronarestriktioner.

Delstat efter delstat er den seneste måneds tid lukket ned, og siden onsdag har over halvdelen af den australske befolkning levet i det, der af delstatsregeringerne betegnes som nedlukninger, da der for eksempel er forbud mod at forlade hjemmet, medmindre det er for at handle, motionere eller søge lægehjælp.

Derudover skal man have mundbind på i kollektiv transport, på kontorer og i butikker, og de nedlukningsramte australiere opfordres til at arbejde hjemmefra og holde sig fra at besøge venner og familie.

Der er lørdag planlagt demonstrationer over hele verden af den tyske gruppe Freie Bürger Kassel, der står bag kampagnen World Wide Demonstration.

I Danmark sker det klokken 19.00 på Nytorv i København, viser et event på Facebook.

Bønfaldt borgere om at blive hjemme

Allerede lørdag morgen lokal tid, mens demonstranterne strømmede til protesten i Sydney, afslørede sundhedsministeren for delstaten New South Wales, hvor den australske storby har hjemme, et rekordhøjt smittetal:

163 nye smittede de seneste 24 timer sagde han og bønfaldt folk om at blive hjemme.

- Vi lever i et demokrati, og jeg er bestemt en, der støtter folks ret til at protestere. Men netop nu har vi et voldsomt stigende smittetal, og vi har folk, der mener, det er okay at tage afsted og muligvis komme i tæt kontakt med andre under en demonstration, sagde Brad Hazzard.

- Vi har virkelig brug for, at vores lokalsamfund (...) bliver hjemme, sagde Brad Hazzard.

Kaster med flasker og trodser afspærringer

Men det var en bøn, mange valgte at overhøre.

Vi har i dag set 3500 egoistiske fjolser, der ikke mener, loven gælder for dem

David Elliot, politiminister i delstaten News South Wales

Med kampråb for "frihed" og mod "regeringens kontrol" mødte tusindvis op i de større byer, og flere steder var det ved at ende i voldsomme sammenstød.

I Sydney var over 3500 mennesker på gaden, og mindst 57 demonstranter er blevet anholdt, efter de brød gennem afspærringer og blandt andet kastede flasker og maling efter politiet.

Der kan desuden stadig ske flere anholdelser, advarer politiet ifølge ABC Australia.

- Vi har i dag set 3500 egoistiske fjolser, der ikke mener, loven gælder for dem, siger delstaten News South Wales' politiminister, David Elliot, til den australske tv-station.

Lignende scener har man set i byer som Melbourne, Adelaide og Brisbane.

I Melbourne stod demonstranter med skilte som "det her handler ikke om en virus - det handler om regeringens totale kontrol med befolkningen".

Delstaterne har en nultolerance over for coronavirus, og deres mål er derfor at få antallet af smittede i samfundet så tæt på nul som overhovedet muligt.

Skarp kritik af sløvt vaccineprogram

Men smittetallene stiger trods nedlukninger, og imens stiger presset på delstatsregeringerne.

Specielt den langsomme udrulning af vaccineprogrammet er genstand for stor kritik. De seneste tal viser, at kun 12,4 procent af Australiens befolkning har fået et eller begge vaccinestik.

Problemet er, at vi har brug for flere vacciner. Vi har brug for mere Pfizer

Brad Hazzard, sundhedsminister i delstaten New South Wales

Grundstenen i det australske program er AstraZeneca-vaccinen.

Imens gives Pfizer-vaccinen hovedsageligt til personer over 40 år på grund af begrænsede forsyninger.

- Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne. Men problemet er, at vi har brug for flere vacciner. Vi har brug for mere Pfizer, sagde sundhedsminister i New South Wales, Brad Hazzard, på et pressemøde i onsdags.

Takket være hurtige nedlukninger, effektiv smitteopsporing og borgernes velvilje er det lykkedes Australien at slå lignende udbrud ned flere gange.

Derfor er landets coronatal under pandemien også relativt lave sammenlignet med andre lande.

Australien har et befolkningstal på godt 25,7 millioner mennesker og har registreret lige over 32.100 smittede samt 915 døde med coronavirus under pandemien.

USA har købt yderligere 200 millioner doser af Pfizer-BioNTechs vaccine mod coronavirus, der skal bruges til børn og et tredje stik til færdigvaccinerede.

Det oplyser Det Hvide Hus på et pressemøde fredag.

- Regeringen benytter sig af en mulighed i kontrakten med Pfizer (...) for at forberede sig på fremtidige vaccinationsbehov, herunder vacciner til børn under 12 år og potentielle boostervacciner, hvis undersøgelser viser, de er nødvendige, sagde Det Hvide Hus' pressesekretær, Jen Psaki.

Doserne leveres mellem efteråret 2021 og foråret 2022.

Det store indkøb af coronavacciner sker, selvom ingen af verdens coronavacciner endnu er godkendt til børn under 12 år. I Danmark er to vacciner nu godkendt til børn ned til 12 år. Det drejer sig om vaccinen fra Pfizer og vaccinen fra Moderna, der fredag fik det grønne lys af Sundhedsstyrelsen.

Advarer mod at købe boostervacciner

USA's køb af ekstra vacciner sker få uger efter, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrede lande til ikke at bestille vacciner hjem til et tredje stik i en tid, hvor fattigere lande fortsat mangler at vaccinere store dele af deres befolkning.

WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, mener, at der er en enorm ujævnhed og ulighed i hvor mange vacciner, der er tilgængelige for forskellige lande.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af boosterdoser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han ifølge Reuters for to uger siden.

Sender doser til andre lande

Den amerikanske regering har nu bestilt 500 millioner ud af de 600 millioner doser af Pfizer-vaccinen, som USA sikrede sig retten til i 2020. Der bor godt 330 millioner mennesker i USA.

Sammen med coronavacciner fra andre medicinalselskaber har USA dermed mere end nok forsyninger til at dække hele befolkningen. Alle amerikanere over 12 år kan modtage en vaccine mod coronavirus, og knap halvdelen af den samlede befolkning er nu fuldt vaccineret.

Men den amerikanske regering sender også vacciner ud over landegrænserne.

For eksempel har USA også bestilt 500 millioner doser Pfizer til levering til andre lande. Derudover sendes doser fra Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca afsted.

Alene i denne uge er der sendt 22 millioner doser til udlandet, oplyser Jen Psaki fra Det Hvide Hus.

En stigning i antallet af nye smittetilfælde betyder, at Island genindfører en række coronarestriktioner. Restriktionerne vil være gældende fra midnat søndag og frem til den 13. august.

Det skriver Iceland Review.

Blandt andet bliver et forsamlingsloft på 200 mennesker samt begrænsede åbningstider for barer og natklubber genindført.

Stigende smitte trods mange vaccinerede

Restriktionerne er baseret på anbefalinger fra chefepidemiolog Thorolfur Gudnason og blev besluttet på et regeringsmøde fredag.

På et pressemøde i Reykjavik torsdag fortalte chefepidemiologen, at antallet af nye covid-19-tilfælde stiger eksponentielt på trods af landets høje vaccinationsrate.

Island ophævede stort set alle coronaregler, herunder krav om afstand og mundbind og begrænsning på offentlige forsamlinger, den 26. juni.

Det skete, efter at landet havde indført restriktionerne i marts sidste år.

Men fra søndag vil der altså igen gælde begrænsninger. Ifølge nyhedsbureauet AFP genindføres en regel om at holde en meters afstand til andre, ligesom at barer og restauranter skal lukke tidligere.

Desuden bliver mundbind obligatorisk indenfor, og swimmingpools og indendørs idrætsanlæg skal begrænse sig til 75 procent af den normale kapacitet.

Deltavarianten driller Island

Selv om over 85 procent af befolkningen over 16 år har modtaget to vaccinedoser, har Island de seneste to uger oplevet, at smitten er blusset op. Det skyldes først og fremmest den mere smitsomme Delta-variant.

Island har for tiden 371 aktive smittetilfælde mod kun 60 for otte dage siden, skriver Iceland Review.

Island var et af de første lande i verden til at lempe coronarestriktioner for vaccinerede turister.

Således åbnede landet sine grænser karantænefrit den 1. juli for rejsende, der kunne fremvise bevis for vaccination eller tidligere smitte.

Fra midnat søndag skal færdigvaccinerede rejsende dog kunne fremvise en negativ test, som er højst 72 timer gammel, for at komme ind i landet.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Island registreret 7054 smittetilfælde under pandemien og 30 coronarelaterede dødsfald.

Der bor cirka 370.000 mennesker i Island.

Det har været en sommer fuld af sportsbegivenheder, og det er ikke slut endnu.

De første danske atleter har allerede været i aktion ved OL i Tokyo, og i denne weekend følger endnu flere.

Rent faktisk er der en chance for, at Danmark kan indkassere den første medalje enten lørdag eller søndag, hvor både mandlige og kvindelige cykelryttere dyster vest for hovedstaden. Få hele overblikket her.

Corona følger med hjem fra ferie

Selvom det overordnet set går fremad med den danske vaccinationsindsats, så er der stadig smitte med coronavirus i samfundet, og en del af den kommer med hjem i kufferten fra udlandsrejser.

Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser nemlig, at næsten hver femte af de smittede herhjemme har en formodning om at være blevet smittet uden for landets grænser. I sidste uge var det hver syvende, og ugen før var det hver niende.

Størstedelen af de danske turister, der tester positiv efter at have været på ferie, har været på ferie i Spanien. Den seneste uge gør det sig gældende for 1261 danskere.

Populære rejsemål bliver gule

Og apropos ferie ændrer flere populære rejsedestinationer for danskerne nu farve i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

For eksempel Frankrig og Belgien, der nu går fra grøn til gul, hvilket betyder, at danske rejsende skal være "ekstra forsigtige", hvis de sætter kurs mod netop de steder.

Også populære ferieøer i Grækenland som Korfu og Kreta farves gule. Du kan få hele overblikket her.

DF vil sætte mandefag i bero og belønne sygeplejersker

Sygeplejersker har i mere end en måned strejket, og det skyldes blandt andet tjenestemandsreformen fra 1969, der ifølge sygeplejerskerne har spændt ben for, at de gennem årenes løb har fået en passende løn.

Det er Dansk Folkeparti enige i, og her vil man hente en lønstigning til sygeplejerskerne hos de fag, der i 1969 blev prioriteret højere i tjenestemandsreformen. Og det var altså mandefagene, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til TV 2:

- Man skal lave en aftale om, at man over en årrække lader nogle stå lidt stille på lønskalaen, mens andre får et løft, så man ad åre når frem til noget, der faktisk er mere rimeligt, siger han. I Dansk Sygeplejeråd er man dog ikke overbevist om, at det er den oplagte løsning at tage fra de andre grupper.

Vejrskifte på vej

Og så skal vi til noget af en dukkert, for det milde sommervejr kommer ikke til at fortsætte alle steder i denne weekend.

Den seneste uges sommervejr kulminerer således lørdag, inden søndagen står på regn.

Målt på solskin bliver lørdagen ugens pæneste dag, hvor kun få skyer vil være at finde på himlen. Sidst på lørdagen trækker høje, tynde skyer dog ind over landet fra syd, hvilket er et forvarsel om vejrskiftet, som ifølge TV 2 Vejret giver meget regn i den kommende uge.

Kvinde stak sin venstre hånd over øde grænse og fik bøde på 8000 kroner

Så skal vi til en lidt speget sag fra vores nordiske naboer i Norge, hvor en kvinde for nyligt måtte sande, at man skal holde hænderne tæt ind til kroppen.

I et af de allerfjerneste hjørner af den skandinaviske halvø, hvor Rusland, Norge og Finland mødes, kom hun nemlig til at stikke sin venstre hånd – og ikke mere end det – over den russiske grænse. Og det koster hende nu en bøde på 8000 kroner.

Godt nok er den omtalte grænse ganske øde, men der er overvågningskameraer på stedet, og det er givetvis et af disse, der har afsløret kvinden, skriver VG. Dette har politiet imidlertid ikke ønsket at be- eller afkræfte. Kvinden har dog ikke tænkt sig at betale bøden.

**

Max Johansen er langt fra tilfreds med, at hans kæreste Anne-Marie Larsen for nyligt blev fyret fra sit arbejde som sygeplejerske i Region Sjælland.

- Jeg synes, det er særdeles utilstedeligt. Jeg synes, der er en total mangel på empati, siger han.

Min kone vil bare gerne være rask, og hun har ikke brug for at blive fyret

Max Johansen, kæreste til fyret sygeplejerske

Årsagen til fyringen var fravær på grund af længerevarende sygdom, som skyldes senfølger efter coronavirus, hvilket hun blev smittet med, efter hun blev flyttet til en af regionens corona-afdelinger under første bølge af pandemien.

Anne-Marie Larsen har ikke selv ønsket at stille op til et interview, da hun stadig er ansat og sygemeldt fra sit arbejde, men det har hendes kæreste Max Johansen til gengæld.

- To gange har hun forsøgt at komme tilbage og var nu på vej tilbage tredje gang på halv tid og havde en udsigt til at på en til to måneder, så var hun tilbage på fuld tid. Og så vælger man at fyre hende på grund af fravær, siger han.

Region Sjælland tilbød før fyringen Anne-Marie Larsen en 20-timers stilling, men det afslog hun, da det ville resultere i en lønnedgang.

Før fyringen fik hun en lægeerklæring på, at hun ikke var klar til at arbejde fuld tid, men lige lidt hjalp det.

Frygter at flere får samme behandling

Hverken kæresteparret eller Dansk Sygeplejeråd mener, at regionen har gjort noget juridisk forkert med fyringen.

Men sygeplejerådet frygter, at der kommer flere lignende eksempler og efterlyser politisk handling.

- Jeg synes, at arbejdsgiveren bør stå ved sit ansvar, og det kræver selvfølgelig noget lovgivning og nogle nye regler, så man ikke bare kan afskedige medarbejdere, som man har ødelagt på grund af en arbejdsskade, siger Ulla Birk Johansen, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Sjælland.

Liselott Blixt er medlem af sundhedsudvalget for Dansk Folkeparti og er enig i, at frontpersonale skal have mere jobsikkerhed.

- Jeg vil tage det op med ministeren. Jeg vil stille et spørgsmål til ministeren, om ministeren mener, at det er rimeligt, at det sundhedspersonale, der faktisk har stået i front og hjulpet de mange syge, faktisk risikerer at få en fyreseddel, fordi de er blevet smittede med corona på arbejdet og har fået senfølger, siger hun.

- Det handler ikke om erstatning

Lennart Damsbo-Andersen, der sidder i beskæftigelsesudvalget for Socialdemokratiet, mener ikke, det er nødvendigt at ændre lovgivningen.

- Uanset, hvad årsagen nu er, så har vi jo et arbejdsskadesystem og også ét i forhold til erstatning, hvis man overhovedet ikke kan arbejde mere. Det skal man jo så benytte sig af og få anmeldt de sygdomme og skader, som man har, og så få den erstatning, siger han.

Men for Max Johansen og Anne-Marie Larsen handler det ikke om penge. Det handler om at få muligheden for at vende tilbage på arbejde på trods af længerevarende senfølger.

- Det her det handler ikke om, at du har en mulighed for at søge en erstatning. Det er sådan set ligegyldigt i den her sammenhæng. Min kone vil bare gerne være rask, og hun har ikke brug for at blive fyret, siger Max Johansen.

Grundet ferie har Region Sjælland sendt til skriftligt svar til TV2 ØST, hvor de blandt andet skriver:

- Vi har opfordret medarbejdere, der under deres ansættelse er blevet smittet med COVID-19, til at anmelde det som en arbejdsskade. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervsstyrelse kan tage stilling til en eventuel erstatning.