Den 23-årige mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i shoppingcenteret Fields i juli 2022, mødte gennem et halvt år 13 forskellige behandlere i psykiatrien.

Det skriver Politiken, der har talt med overlæge og professor Merete Nordentoft.

Hun er medlem af en taskforce under Region Hovedstaden, der blev oprettet som følge af skyderiet for at undersøge den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien, og hun har derfor haft adgang til den 23-åriges journal.

- Jeg har talt op, at 13 forskellige behandlere var involveret og talte med den unge mand gennem et halvt år. Det er alt, alt for mange. En patient bør have én fast kontaktperson med et par faste reserver, siger Merete Nordentoft til Politiken.

Overlægen kan ikke udtale sig yderligere om indholdet af journalen, da hun har tavshedspligt. Hun nævner antallet af behandlere, fordi hun mener, at det er afgørende for at forstå forløbet, og hvad der skal laves om, skriver Politiken.

Ikke usædvanligt

Forslaget om, at en patient i psykiatrien skal have en fast kontaktperson og et par få faste afløsere, møder opbakning fra foreningerne Sind, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.

Foreningerne fortæller også, at det ikke er usædvanligt, at man som patient taler med mange forskellige behandlere, skriver Politiken.

Landsformanden for Sind, Mia Kristina Hansen, problematiserer over for mediet også, at patienter kan møde mange forskellige behandlere i psykiatrien, fordi patienterne mangler tryghed og "ikke har lyst til at dele sine inderste tanker med en, de ikke kender".

Sag går i gang i juni

Skyderiet i Fields skete søndag 3. juli om eftermiddagen. Her åbnede en mand ild mod personer i shoppingcenteret.

Tre personer blev dræbt under skyderiet, mens fire andre blev alvorligt såret.

Derudover kom yderligere 23 personer til skade. 20 af dem pådrog sig mindre skader i forbindelse med evakueringen fra Fields. 3 blev behandlet for mulige skudstrejf.

En dengang 22-årig mand blev anholdt. Han er siden blevet tiltalt, og sagen mod ham går i gang senere i juni.

Danske behandlingscentre oplever en stigning i antallet af personer, der henvender sig med et kokainmisbrug.

Det fortæller Dansk MisbrugsBehandling og misbrugsbehandlingen Novavi til TV 2.

I 2017 fik Dansk MisbrugsBehandling omkring 750 henvendelser om kokainmisbrug. I 2022 var tallet steget til 1250 – en stigning på lidt over 65 procent.

Samtidig udgør henvendelser om kokain en stadig større del af behandlingscentrenes henvendelser. Omkring hver fjerde drejer sig i dag om kokain.

Langt mere udbredt

- Vi ser, at det dels er blevet markant billigere. Det er blevet stærkere, det er blevet mere tilgængeligt, og det er blevet mere acceptabelt, siger Søren Skensved, behandlingsleder ved Dansk MisbrugsBehandling:

- Kokain er noget, man finder på sociale medier, eller også ringer man efter det. Man kommer ikke i kontakt med det kriminelle miljø, som tidligere.

Hvor det tidligere var et jetsetfænomen at tage kokain, er det i dag langt mere allemandseje, fortæller Søren Skensved.

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning, siger, at unge helt ned til 18-19 år tager rusmidlet.

- Vi har set op igennem 2010'erne, at forbruget af kokain er steget. Omkring 1,5 procent i 2014 havde prøvet at tage kokain til 3 procent i 2019, så der er sket en klar stigning, hvor det er blevet mere populært, siger han.

23-årig: Det kan ødelægge mere, end man tror

Misbrug af kokain hænger i stor stil sammen med fester, fortæller Mads Uffe Pedersen, og det er ofte der, at afhængigheden begynder.

- Hvis man begynder at tage kokain for at holde en fest kørende, så udvikler man en afhængighed til stoffet, og så er en fest ikke noget værd, hvis man ikke tager det, siger han.

Det var tilfældet for 23-årige Sally Enemark Cruse, der til TV 2 fortæller, at hun sidste sommer blev hvirvlet ind i et kokainmisbrug.

Hun blev introduceret til stoffet gennem sin vennekreds, og i starten gav det en rar følelse og muligheden for at feste længere. En fødselsdagsfest blev et vendepunkt.

- Jeg kan huske, at jeg tog den og blev opkvikket, men så kan jeg ikke huske noget, indtil jeg vågnede op bag en politibil nogle timer efter, siger hun.

Efter ture på sygehuset og psykiatrisk skadestue har hun i dag lagt stoffet bag sig og har i stedet et opråb til andre.

- Det ikke er det værd. Du vil blive ramt af det ene eller det andet, spørgsmålet er bare hvornår. Det kan ødelægge mere, end man tror.

Andre stoffer er udbredt, siger forening

Det er imidlertid ikke kun kokain, der bliver benyttet af særligt unge.

I starten af året skrev mange medier om de unge i Greve. Ungemisbrugscenteret Omega fortalte, at seks ud af 20 i centret var i behandling for Dolol-afhængighed. Dolol er et opioid, som er et morfinlignende stof.

Misbrugscenteret sagde til TV 2 Kosmopol, at det frygtede en regulær epidemi.

Michael Lodberg Olsen, der er daglig leder og initiativtager til foreningen Antidote Danmark, som forebygger overdoser, mener at der er tale om en stigning – også inden for opioidstoffer.

- Da jeg var ung, var det sådan, at hvis der var en joint, var det vildt. Der er stoffer overalt nu i hele landet. Det er simpelthen så udbredt. Det er bare noget helt andet i dag, siger han.

Det billede genkendes imidlertid ikke af Sundhedsstyrelsen, som i februar oplyste, at forbruget af opioider er faldende, hvilket undrer Michael Lodberg Olsen.

- Vi skal have skabt en anden kultur. Jeg ved ikke, hvor mange år i træk, at vi er nummer ét i druk, og det har de unge jo lært af os. Det er vores kultur, som de har arvet, siger han.

Festgæster bliver kørt i kørestol

Michael Bossen er tidligere dørmand og stifter af Safe House Aalborg, der er en gruppe frivillige, som hjælper med at skabe trygge rammer i byens natteliv.

For en uge siden var der karneval i byens berømte Jomfru Ane Gade. Her var Safe House Aalborg med til at hjælpe gæster, der havde drukket for meget, men muligvis også indtaget andre ting.

Nogle gange er gæsterne så medtaget, at de frivillige i Safe House Aalborg må hente dem i kørestole.

- Det er blevet let tilgængeligt at få fat på forskellige slags stoffer, siger Michael Bossen.

Oplever I flere, der har taget stoffer?

- Ja, det gør vi helt sikkert. Vi er nødt til at få sandheden ud af folk, når de kommer ned til os. Det sker for ofte. Det er ikke længere sådan, at man kan se, at ham med tatoveringer tager stoffer, og ham uden gør ikke. Det kan lige så godt være ham den stille, der får gode karakterer i skolen, siger han.

Politi og brandvæsen er lørdag til stede på Thisted Sygehus i forbindelse med brand i et lokale på sygehuset.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

En afdeling med patienter er blevet evakueret til en anden afdeling på sygehuset.

Politiet oplyser til TV 2, at branden opstod på et toilet, men at den var hurtigt slukket.

- Selve branden er ikke så omfattende, men det har givet noget røg, derfor valgte vi at evakuere, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Efterfølgende skriver politiet på Twitter, at flere ansatte på sygehuset har været udsat for kraftig røg.

Det gælder også flere patienter. For til Ritzau siger politiet, at otte patienter og tre ansatte får behandling for mulige røgskader.

Politiet mener, at branden er påsat, og har derfor anholdt en person.

Vedkommende "sættes i forbindelse med ildspåsættelsen". Andet kan vagtchefen ikke oplyse til TV 2 på nuværende tidspunkt. Heller ikke om personen var patient på sygehuset.

Hun havde glædet sig til at fokusere mere på den kunst, der altid havde været en stor del af hendes liv. Efter mere end 30 elskede år i lærergerningen skulle Anette Bøtter nyde sit otium.

Men da en affære resulterede i en skilsmisse, blev det startskuddet til den nedadgående spiral, der kulminerede med, at hun kastede sig ud fra Svendborgsundbroen.

Det er snart tre måneder siden, at 68-årige Anette Bøtter tog sit eget liv, mens hun var i behandling i psykiatrien.

Radiovært Anders Bøtter og hans to søskende har valgt at dele deres mors historie.

- Det er halvandet år siden, at min mor var livsglad og sprudlende, og jeg er 100 procent sikker på, at hendes selvmord og nogle af de 600 andre selvmord, der bliver begået i Danmark, kan undgås, siger 42-årige Anders Bøtter.

Et eksempel ud af mange

I et opråb på Facebook beder de tre søskende om folks opmærksomhed.

De har fortalt deres mors historie til Fyns Amts Avis. En historie om, hvordan svigt og fejl på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg resulterede i, at en tydeligt selvmordstruet mor til tre blev udskrevet – med fatal udgang til følge.

- Det er bare et eksempel ud af mange, hvor man kan mærke, at den her psykiatri er presset helt i bund, siger Anders Bøtter til TV 2.

En ny rapport fra Statsrevisionen understøtter, at familien langtfra er alene med oplevelsen.

Utidige udskrivelser

Undersøgelsen viser, hvordan både regioner, kommuner og ministerier svigter de allermest sårbare borgere, der udskrives fra psykiatrien uden at få den opfølgende hjælp og støtte, som de har behov for og lovpligtigt krav på.

I 73 procent af de 4483 undersøgte sager har regionerne ikke overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en såkaldt udskrivningsaftale om et opfølgende behandlingsforløb.

Formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, mener, at der i psykiatrien foregår en form for roulette, hvor man udskriver dem, der er mindst syge, for at gøre plads til nogle, som er mere syge.

- Desværre er det alt for ofte sådan, at når man bliver udskrevet fra psykiatrien, så er man faktisk slet ikke rask og slet, slet ikke klar til at kunne tage vare på sig selv uden støtte, siger Eva Secher Mathiasen til TV 2.

Den oplevelse bakkes op af formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, Mia Kristina Hansen, der fortæller, at patienter ofte udskrives uden at vide, hvornår eller om de bliver kontaktet for videre hjælp.

Og det kan få alvorlige konsekvenser. Det gjorde det for de tre Bøtter-søskendes mor.

Forsvandt langsomt

Hun var indlagt på psykriatisk afdeling ad flere omgange.

- Hun forsvandt langsomt. Jeg sagde til mine veninder, at jeg følte, at jeg havde mistet hende, inden hun var død. Der var ikke noget tilbage af det menneske, jeg kendte, mindes 26-årige Mette Bøtter om det sidste af morens liv.

Trods en mistanke om, at Anette Bøtter var bipolar, blev hun aldrig diagnosticeret. Personalet, der var ansvarlig for hende, skiftede konstant i en strøm af vikarer.

- Når jeg ringede, snakkede jeg altid med en ny person hver gang, fortæller Anders Bøtter, der havde fornemmelsen af, at ingen havde det store overblik.

Familien sendte flere bekymringsbreve til psykiatrien. Og en dag, mens moren var indlagt, fandt man et afskedsbrev, hun havde skrevet.

Forsvundet afskedsbrev

Et familiemedlem afleverede afskedsbrevet til psykiatrien i håbet om, at det ville få personalet til at forstå alvoren af hendes tilstand.

Men brevet blev aldrig journaliseret, selvom personalet har pligt til det. En fejl, de pårørende mener, at der er under al kritik.

Ledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg anerkender, at den manglende journalisering af afskedsbrevet er en fejl.

- Det burde ikke kunne ske. Sådan nogle ting er noget, der normalt bliver scannet ind i en journal. Det kan vi ikke forklare, hvorfor det ikke er blevet, siger Carsten Blus-Pedersen, cheflæge ved Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, til Fyens Amts Avis.

Derfor ved børnene i dag ikke, hvad der stod i deres mors sidste ord til dem.

- Der er et tidligere hint til, at hun kunne finde på at tage sit eget liv. Hvordan kan man udskrive sådan et menneske fra psykriatisk afdeling? spørger Anders Bøtter.

Anerkender medansvar

Anette Bøtters historie illustrerer problemerne i Region Syddanmarks psykiatri. Et område, der ifølge Fyns Amts Avis er så dybt i knæ, at selv direktionen har udtrykt, at den ikke længere ved, hvordan enderne skal nå sammen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, men det har ikke været muligt.

Over for Fyns Amts Avis har afdelingsledelsen dog erkendt, at de har et medansvar.

Af hensyn til personfølsomme oplysninger vil de ikke udtale sig om de konkrete ting i sagen. Derfor svarer de ikke på, hvorfor Anette Bøtter blev udskrevet, og om der har været fejl i forløbet.

Dog anerkender de familiens opfattelse af, at afdelingen bærer et ansvar for Anette Bøtters død.

- Vi har et ansvar. Det er også derfor, at det er tungt for os, når en patient tager sit eget liv – fordi vi netop har et ansvar. Det er slet ikke det, vi ønsker. Så det har vi, siger chefsygeplejerske Birgitte Kibenich til Fyns Amts Avis.

Ledelsen oplyser desuden, at en patients selvmord udløser en procedure, hvor forløbet bliver nøje gennemgået for at se, om der er noget, der kan give anledning til ændringer i procedurer og arbejdsgange.

Psykologhjælp på sundhedskortet

Region Syddanmark står ikke alene med problemerne. Der er stor politisk opmærksomhed på, at der skal tilføjes flere midler til hele psykiatriområdet.

Men ifølge Anders Bøtter kommer man ikke problemerne til livs ved blot at kaste flere penge efter psykiatrien.

- Jeg tror, at vi skal have et paradigmeskifte i det her land. Jeg ser meget gerne, at inden jeg tager herfra om forhåbentligt mange, mange år, der kan man få psykologhjælp og psykiatrisk hjælp på sundhedskortet, siger Anders Bøtter.

Selvom det i forvejen kan lade sig gøre via en henvisning fra egen læge, mener Anders Bøtter, at det skal kunne lade sig gøre at få hjælp uden de flere måneder lange ventetider, der lige nu præger psykiatrien.

- Hvorfor er det anderledes, at jeg brækker min lårknogle, end at jeg brækker mit indre? Folk dør af det her.

Se hele interviewet med Anders og Mette Bøtter i 'Go' aften LIVE' på TV 2 Play

Nana Ritz Krarup er ved at knibe en tåre.

- Det er så rørende, siger hun.

Det har været en overvældende tid for familien Ritz Krarup, siden de delte deres historie med datteren Hailey, som lider af venøs malformation, der gør, at hendes kind vokser.

Den toårige piges blodårer vokser klumpet sammen som et garnnøgle i stedet for at sidde lige og regelmæssigt.

Oven på omtalen af familiens historie ringede en anden familie til TV2 Østjyllands redaktion.

Deres søn havde fået hjælp af en læge i USA, og den samme læge kan nu hjælpe Hailey.

- Vi er gået fra at få at vide, vi ikke kan gøre noget, til en, der siger, at han kan gøre vores datter rask. Han kan få hende til at se ud som andre børn. Det har været lidt surrealistisk og overvældende, siger Haileys mor, Nana Ritz Krarup.

- Jeg tror ikke rigtigt, jeg ved, hvilket ben vi skal stå på.

Flere behandlinger i New York

Behandlingen skal gennemføres på Manhattan i New York ad tre omgange med seks-otte ugers mellemrum, så det bliver en bekostelig affære for familien, der består af forældrene Nana og Frederik og deres tre børn, Emily, Hailey og Pilou.

Den seneste tid har familien derfor brugt på at stable en indsamling på benene, som skal hjælpe med at finansiere behandlingen, som der kræves endnu en af igen om et til to år.

Fredag var alle godkendelser på plads, og indsamlingen blev godkendt. På den korte tid er der indsamlet 92.000 kroner, men det er ikke uden omkostninger.

- Man skal oprette virksomhed, virksomhedskonto, godkende til indsamling af Indsamlingsnævnet, godkendelse af Mobilepay.

- Folk har virkelig været gode til at handle, og de har gjort alt for at gøre det hurtigt. De er også blevet meget rørt af vores historie, siger Nana Ritz Krarup.

Sat i verden for at hjælpe

Parret havde konsultation med den amerikanske læge Dr. Waner torsdag.

- Vi kan tage os af jeres datter. Vi kan få hende til at ligne alle andre børn, det kan vi, forsikrede den amerikanske læge under konsultationen.

Familien drog et lettelsens suk, og med fredagens godkendelse af indsamlingen er turen til USA allerede til juli rykket et skridt nærmere.

- Vi har fuld tiltro til ham. Jeg tror, han er sat i verden for at hjælpe, konstaterer Nana Ritz Krarup.

Dr. Waner vil gerne i gang med behandlingen så hurtigt som muligt, da en del af Haileys malformation sidder i halsen og risikerer at vokse sig så stor, at den lukker for luftvejene.

Lægen er lige nu ved at udregne den samlede pris for familiens behandlinger.

- Vi følger vores mavefornemmelse, og den siger, at vi skal afsted. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får den rigtige hjælp.

Da de ikke er amerikanske statborgere, koster det fuld pris i det amerikanske system, og der er ikke støtte fra Danmark, da der findes en behandling.

Det er dog ifølge Nana Ritz Krarup ikke den samme behandling, og lægerne i Danmark ville aldrig kunne fjerne klumpen helt. Det kan de i USA.

Hjælp fra alle sider

Nana Ritz Krarup fortæller, at de er blevet tilbudt hjælp fra nær og fjern.

- Vi bliver mødt med åbne arme. Mange skriver, at de selv har børn og kan se sig selv i samme situation. Så jeg tror, det rammer rigtig mange, siger hun.

Der er blandt andet en konditor, der har tilbudt at donere en kage, en frisør vil donere en dags omsætning, venindens datter vil fabrikere og sælge armbånd, og de har fået doneret en stand på et børneloppemarked.

- Det er så rørende, at der er så mange, der vil hjælpe.

Flåter med den farlige TBE-virus –Tick Borne Encephalitis – der giver hjernebetændelse, breder sig i Danmark. Det betyder, at der nu ikke længere kun er risiko for at blive smittet på Bornholm eller Tisvilde Hegn i Nordsjælland.

For hvor der de seneste år kun har været et enkelt tilfælde på Bornholm om året, er der begyndt at være flere tilfælde i Nordsjælland, hvor flåter med TBE-virus som gæst på hjorte bevæger sig sydpå.

Det fortæller virusforsker og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard til TV 2.

- Flåter med virussen har altså de seneste to år spredt sig i det sammenhængende skovområde fra Tisvilde Hegn helt ned til Hareskoven og Hørsholm, siger han.

Professoren er netop vendt hjem fra et internationalt møde, hvor spredningen af blandt andet flåtbårne virusser er blevet diskuteret.

Du kan på kortet se, hvor danskere de seneste to år er blevet smittet med TBE-virussen fra flåter.

Det starter med influenzalignende symptomer om sommeren

I 2021 og 2022 har der samlet været ni tilfælde i Danmark. Det lyder ikke af mange, og risikoen for smitte er fortsat lille. Men virussen er så invaliderende, at ethvert tilfælde ifølge Anders Fomsgaard er ét for meget.

- Det er en alvorlig hjernebetændelse, som kræver indlæggelse, og som efterlader mentale og neurologiske bivirkninger og lammelser i arme og ben. Man bliver ikke sig selv igen – det er en alvorlig sygdom, siger Anders Fomsgaard.

Samtidig er det kun toppen af isbjerget, der bliver opdaget. For ud af dem, der bliver smittet, vil omkring en fjerdedel opleve at få en sommerinfluenza, mens resten af tilfældene ikke bliver opdaget.

- Hvis man får influenzalignende symptomer om sommeren, skal man altid reagere, for der er ikke influenza om sommeren, siger professoren.

Ud af dem, der får influenzalignende symptomer, vil cirka to tredjedele efter dét, som Anders Fomsgaard kalder ”et par lumske dage uden symptomer," blive indlagt på sygehuset med hjernebetændelse.

- Det er ikke lige så tit som voksne og ældre, at børn bliver indlagt, men det betyder ikke, at de går fri. Der er nok ikke nogen af de børn, der bliver smittet og får symptomer på TBE, som får en studentereksamen, siger han.

Af samme grund gælder det om at få fjernet flåter i en fart, hvis man opdager det lille ottebenede dyr på kroppen. For i modsætning til for eksempel borrelia, der også er en flåtbåren sygdom, smitter flåter med TBE med det samme.

Få bæstet væk hurtigst muligt

Ved borrelia smitter flåten først 24 timer efter, at den har sat sig fast. Det skyldes kort fortalt, at det varme blod fra mennesket først skal varme bakterien, der sidder i flåtens bagdel, op. Derefter begynder bakterien at formere sig og sprede sig til flåtens spytkirtler.

Men med TBE er det anderledes, for virussen sidder klar i flåtens spytkirtler – og jo længere, den får lov at sidde, jo mere virus vil der blive overført i takt med, at den suger blod.

- Man er dog ikke fortabt, hvis man ikke kan få den af med det samme, men det er vigtigt at få bæstet væk hurtigt, i stedet for at vente til man for eksempel er i nærheden af en pincet, siger Anders Fomsgaard.

Brug derfor neglene eller nuller flåten væk på stedet – det betyder ikke noget, hvis dele af flåtens munddel sidder tilbage, forklarer professoren.

Kraftig stigning i Sverige – også i Skåne

TBE bliver ikke kun båret rundt af flåter i Danmark. Også Sverige har de seneste to år oplevet en kraftig stigning – både i antal af tilfælde og i geografisk spredning.

Det oplyser den svenske sundhedsstyrelse i en pressemeddelelse. Ifølge Anders Fomsgaard er der sket en fordobling på ti år, til trods for at svenskerne har intensiveret vaccinationsindsatsen mod TBE.

Derudover er flåter med TBE nu geografisk i hele Sverige. Også Skåne er farvet rødt.

- Set fra et dansk synspunkt er det jo interessant, fordi mange danskere rejser til Sverige hver sommer, og fordi mange har sommerhus der, siger professoren.

Hvert år er der da også danskere, der bliver indlagt efter at være blevet smittet i Sverige. Det gælder også danskere, der har rejst i Baltikum og centraleuropæiske lande som Østrig.

Samtidig breder flåter med TBE sig med trækfuglene.

- Så vi må regne med, at det er en ny ting, der er kommet for at genere os.

Så hvad kan man gøre?

Der er flere gode råd at følge, hvis man bevæger sig væk fra stier i skovområder eller går i højt græs eller krat.

Det er de samme råd, der gælder generelt i forhold til at undgå flåter.

Tag gummistøvler på – sokker sætter flåterne sig særlig godt fast i og kan kravle videre derfra.Tjek altid dig selv og børn efter for flåter – bag ørerne og på varme og fugtige områder. Flåter lader sig nogle gange stoppe af elastikken i underbukserne, så tjek også her.Brug myggespray med DEET, som kan hjælpe.Hvis man har hund, kan den få et flåtmiddel, Permetrin, så flåterne ikke sætter sig fast. På den måde kan man undgå, at hunden bærer flåterne med ind i sofaen eller sengen. Hunde kan i øvrigt også få hjernebetændelse.

Der også en vaccine, som i Danmark lige nu kun bliver anbefalet for Bornholm – og kun for folk, der færdes jævnligt i skov og krat udenfor stier.

Skal man til at overveje en vaccine, hvis man for eksempel færdes jævnligt udenfor stiområderne i skovene i Nordsjælland eller har et sommerhus i skovområder i Sverige?

- Jævnligt er, hvis man hver dag går tur i skoven udenfor stisystemerne, har et sommerhus i Sverige eller bor i hus, der støder op til for eksempel Tisvilde Hegn. Jeg har sommerhus i Småland, og jeg er vaccineret, siger Anders Fomsgaard.

Højsæsonen for flåter er maj til oktober – fordi det oftest er her, mennesker færdes i skoven. Ifølge Anders Fomsgaard er der også flåter om vinteren. Også når det sner.