Skolelukninger i skoleåret 2020 til 2021 havde ingen afgørende effekt på smittespredningen af covid-19 i de nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Det viser en analyse foretaget af de svenske sundhedsmyndigheder. Analysen bygger blandt andet på dansk data.

I en pressemeddelelse fra 17. maj fremgår det således, at en fælles analyse af de nordiske lande har gjort det muligt at ”påvise fraværet af en generel smitteforebyggende effekt med skolelukninger”.

- Børn og unges mulighed for at gå i skole og få en uddannelse er en central faktor for sundheden, og det her er derfor vigtig læring for fremtiden, oplyser direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen fremhæver også Annika Ersson – infektionslæge og forsker ved den den svenske sundhedsstyrelse – de negative konsekvenser af skolelukningerne som for eksempel mistrivsel.

Ingen danske sundhedsmyndigheder har kommentar til svensk analyse

Analysen er ikke offentliggjort af de danske sundhedsmyndigheder. TV 2 har derfor forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, der – ligesom de norske og finske sundhedsstyrelser – har leveret data til den svenske analyse.

Statens Serum Institut henviser til Sundhedsstyrelsen men oplyser, at instituttet er i gang med sin egen analyse gældende kun for Danmark. Det arbejde er endnu ikke færdigt.

Sundhedsstyrelsen henviser til Sundhedsministeriet for en kommentar, mens Sundhedsministeriet henviser tilbage til Statens Serum Institut.

Det har derfor ikke være muligt for TV 2 har få en kommentar fra nogle af de tre danske sundhedsmyndigheder i forhold til den svenske analyse og dens konklusioner.

I forhold til de resterende nordiske lande var Danmark ellers dét land med de mest omfangsrige skolelukninger, hvilket også fremgår af den svenske analyse.

Alfa spredte sig i skoleåret 2020 til 2021

Lad os skrue tiden tilbage til august 2020, hvor et nyt skoleår startede.

Forud var alle danske skoleelever blevet hjemsendt til nødundervisning i februar 2020, fordi den verdensomspændende smittespredning med en ny virus ifølge de danske myndigheder risikerede at overbelaste det danske sundhedsvæsen.

På et pressemøde 11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) derfor landet ned.

Anden nationale skolelukning i Danmark skete i skoleåret 2020 til 2021, hvor en ny variant – Alfa – begyndte at sende smittetallene i vejret.

Det er denne periode, som den nordiske analyse omhandler – og hvor skolelukninger ifølge analysen altså ikke havde den store effekt på det, som lukningerne skulle forhindre: smittespredning med covid-19.

De ældste var hjemsendt i mindst 89 dage i ét skoleår

Smittespredningen med Alfa betød, at danske skoleelever i 5. til 10. klasse fra 16. december blev sendt hjem til nødundervisning uden fysisk fremmøde. Dagen efter gjaldt det studerende på ungdomsuddannelserne, og kort før juleferien – 21. december – fulgte 0. til 4. klasse efter.

Af tal, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til TV 2, fremgår det, at danske elever i folkeskolen var hjemsendt i mindst 49 dage, når det gælder de mindste klassetrin og mindst 89 dage for klassetrinnene efter 4. klasse.

Der er tale om mindst, fordi antallet af skoledage med nødundervisning for nogle skoler ifølge Undervisningsministeriet har været "betydeligt højere".

Det skyldes, at der lokalt og regionalt har været skolelukninger og gradvise genåbninger på grund af den automatiske nedlukning.

Danmark greb skolelukninger anderledes an

Blandt de fire nordiske lande er der forskelle i, hvordan skolelukninger blev grebet an under coronapandemien.

Af den svenske analyse fremgår det, at nationale skolelukninger i Sverige kun gjaldt de ældeste elever i gymnasiet, mens børn i indskolingen og mellemtrinnet fortsat kunne møde i skole.

I Norge og Finland var skolelukningerne ifølge den svenske analyse lokale udfra forudbestemte epidemiologiske kritierier.

I Danmark var der tale om mere omfattende skolelukninger, der omfattede både nationale skolelukninger for alle årgange og for flere uddannelser, ligesom at der også var lokale og regionale nedlukninger.

Nøje afvejning med negative konsekvenser er vigtigt

Uanset strategi viser den svenske analyse imidlertid, at smittespredningen blandt børn og unge hovedsageligt fulgte spredningen i den voksne befolkning.

Af analysen fremgår det nemlig blandt andet, at de 16- til 18-årige i Danmark, Norge og Sverige var den aldersgruppe med det højeste antal smittetilfælde – på trods af at de i højere grad end de yngre elever var omfattede af skolelukninger.

- Skolelukning er en meget forstyrrende foranstaltning med ukendte langsigtede effekter på børns fysiske og mentale sundhed. Andre tiltag bør altid implementeres, før skolernes normale funktion begrænses, står der i analysen.

Videre står der:

- Det er tvivlsomt, om begrænsninger rettet mod børns mulighed for uddannelse og normale aktiviteter ansigt til ansigt bør implementeres med det formål at beskytte andre grupper i samfundet.

Også direktøren for den svenske sundhedsstyrelse, Karin Tegmark Wisell, understreger vigtigheden af at afveje de negative helbredsmæssige konsekevenser af skolelukninger mod eventuelle positive effekter på at reducere smittespredningen.

Analysen går på nationale data og ikke fra enkelte smittekæder, som i visse tilfælde kan have haft direkte kobling til skoler.

Den svenske sundhedsdirektør fremhæver desuden, at analysen ikke kan anvendes i forbindelse med andre lignende infektionssygdomme eller i konteksten af andre lande.

USA's præsident, Joe Biden, snublede og faldt på scenen, da han havde lykønsket nye kadetter på det amerikanske luftvåbens akademi, Air Force Academy, torsdag.

Det viser en video fra Colorado Springs, hvor afgangsceremonien blev holdt.

Biden blev hjulpet op af sikkerhedsvagter, mens han pegede bagud mod den genstand, der øjensynligt var skyld i faldet.

- Han har det fint. Der var en sandsæk på scenen, mens han trykkede hænder, skriver Det Hvide Hus' kommunikationsdirektør, Ben LaBolt, i en kort melding på Twitter.

Hvis det blæser, bliver sandsække ind imellem brugt til at holde mikrofoner og andet udstyr på plads.

Den 80-årige præsident kunne selv gå tilbage til sin stol.

Bidens politiske modstandere peger ofte på, at han er den ældste person, der nogensinde har siddet i præsidentembedet.

Særligt republikanske modstandere som Donald Trump forsøger at så tvivl om, hvorvidt Biden stadig kan klare opgaven.

Fysisk klar

Tidligere i år offentliggjorde Det Hvide Hus resultatet af en af de grundige fysiske lægeundersøgelser, præsidenten jævnligt får.

Meldingen fra Bidens læge lød, at han er fysisk i stand til at klare sit job.

Præsidenten motionerer også regelmæssigt.

I den tale, Biden torsdag holdt til kadetterne, advarede han blandt andet om, at de nu skal gøre tjeneste i en verden, der i stigende grad er ustabil.

Han nævnte blandt andet de udfordringer, USA og den øvrige vestlige verden står over for fra Ruslands og Kinas side, skriver Reuters.

Det canadiske sundhedsministerium siger onsdag, at advarsler om risikoen ved rygning fremover vil være printet på selve cigaretterne i stedet for på pakkerne.

Canadiske rygere vil derfor fremover kunne læse advarsler som "cigaretter forårsager kræft" og "gift i hvert eneste sug" lige under deres næser, hver gang de tager et drag af en cigaret.

Det skriver det canadiske medie Canadian Broadcasting Corporation (CBC).

Canada vil dermed være det første land i verden til at indføre advarsler på enkelte cigaretter.

Man vil fremover også kunne læse advarsler som "cigaretter skader dine organer" og "tobaksrøg skader børn", når den føderale lov træder i kraft i august.

Cigaretfabrikanter har frem til 31. juli 2024 til at få printet advarsler på hver enkelt cigaret.

Canadas minister for sundhed, mental sundhed og afhængighed, Carolyn Bennett, siger onsdag, at individuelle advarsler på cigaretter kombineret med "opdaterede livagtige billeder" på cigaretpakker markerer en ny, skrap tilgang til at redde liv.

- Tobaksforbrug dræber fortsat 48.000 canadiere hvert år, siger Bennett.

- Vi handler ved at være det første land i verden, der mærker hvert enkelt cigaret med sundhedsadvarsler.

Ros til regeringens indsats

Direktøren for Heart and Stroke Foundation Canada, Doug Roth, roser regeringens indsats for at advare rygere mod risikoen.

- Tobak er fortsat den største årsag til undgåelig sygdom og død i Canada, og disse vigtige nye tiltag vil beskytte ungdommen og støtte nuværende rygere i deres forsøg på at stoppe, siger han.

Canada håber, at få andelen af rygere under fem procent i 2035. Nu ryger 13 procent af canadierne ifølge CBC.

En antirygningsforkæmper siger til CBC, at hun også mener, at der skal ske ændringer i pakker på de såkaldte vapes eller puff bars. Et nyt canadisk studie viser, at teenagere i Canada er blandt dem i verden, hvor flest bruger vapes.

Salling Group, der ejer dagligvarekæderne Føtex, Bilka og Netto, vil fra omkring midten af juni påbegynde at sælge læskedrikken Prime.

Det oplyser Salling Groups pressechef, Jacob Nielsen, til Ritzau.

Fødevarestyrelsen meldte i starten af maj, at der var opstået et ulovligt salg af flere produkter fra Prime i Danmark.

Produkterne, der kunne være tilsat stoffer, som ikke var forhåndsgodkendt, var ikke blevet sundhedsfagligt godkendt til at kunne sælges.

Men Jacob Nielsen forsikrer, at Salling Group nu har "alting på det rene".

- Vi kommer ikke til at sælge de energidrikke, der har været en masse palaver omkring, siger Jacob Nielsen.

- Vi kunne aldrig drømme om at entrere med noget, som ikke er blåstemplet og godkendt af myndighederne.

De fire smagsvarianter, der kommer i udbud, vil hverken indeholde A-vitamin eller koffein. Af den grund vil det være en "hydreringsdrik", lyder det.

- Vi sender altid ingredienslister for nye produkter forbi Fødevarestyrelsen, siger Jacob Nielsen

- Såfremt styrelsen finder, at produktet indeholder ingredienser, der overskrider den lovlige grænseværdi, vil de række ud til os. Det er ikke sket.

Læskedrikken kommer også til salg i Circle K's butikker fra midten af juni, skriver tankstationskæden i en pressemeddelelse.

Kører man en tur langs markerne i Jylland, er det svært ikke at spotte en vandingsmaskine.

Tørken har gjort sit indtog i den danske natur, som ikke har mærket til regnen den sidste uges tid. På landsplan ligger tørkeindekset på 8,8, som er det højeste indtil videre i 2023.

Der er ikke meget hjælp at hente fra vejret, som fortsat ser tørt ud i prognoserne.

Torsdag er store dele af landet oppe på det meget høje niveau i forhold til brandfare.

Velkommen til dagens overblik.

Efter TV 2-dokumentar ændrer hospital praksis

Aalborg Universitetshospital modtager flere af de ofre, som TV 2 Echo har talt med i forbindelse med dokumentaren 'Drugged i nattelivet'. Blandt andet to kvinder, der ikke fik taget en blodprøve, selvom politiet efterspurgte en.

Men nu laver Aalborg Universitetshospital om på sin praksis. Det vil lave en aftale med politiet, hvor det får en forhåndsgodkendelse af, at det på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.

Hidtil har politiet skullet give tilsagn om en blodprøve af en patient, hvis de mistænker, at der er tale om drugging. Men med en forhåndsgodkendelse er det ikke længere nødvendigt.

En cheflæge på Regionshospitalet Randers siger, at de ikke vil ændre praksis, fordi det er politiets arbejde.

Tidligere drabschef frifundet for brud på tavshedspligten

Østre Landsret har onsdag frifundet tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi Jens Møller for alle anklager om brud på tavshedspligten og ulovlige opslag i sagssystem.

Jens Møller, der blev landskendt i forbindelse med efterforskningen af sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall, forklarer over for TV 2, at han er glad og lettet efter dagens dom.

Sagens omdrejningspunkt er bogen 'Opklaret' – drabschefens erindringer, som udkom i efteråret 2018. Efter anklagemyndighedens opfattelse brød Jens Møller sin tavshedspligt i forbindelse med ni passager i bogen.

Rekordhøjt antal tilfælde med virus

I Danmark blev der i 2022 konstateret et usædvanlig højt antal tilfælde med enterovirus, der kan give både milde og alvorlige infektioner hos mennesker.

Faktisk er der for en gruppe af de typer, der kan forårsage alvorlige infektioner, tale om det højeste antal i 17 år. Det fremgår af tal, som TV 2 har fået af Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er det uklart, hvad der præcis ligger bag stigningen – og hvorvidt der er tale om en reel stigning, eller om årsagen er mere testning.

De fleste infektioner med enterovirus er uden symptomer eller med mild feber. Nogle typer af virussen kan dog også forårsage alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse eller akut betændelse i hjertemusklen.

Danmark giver millioner til at redde hav fra miljøkatastrofe

En international FN-operation går nu i gang for at forhindre en potentielt ødelæggende miljøkatastrofe i Det Røde Hav.

Tankskibet FSO Safer, fyldt med mere end en million tønder råolie, har ligget forladt ved Yemens kyst siden 2015 og kan når som helst begynde at lække olie.

Udenrigsministeriet meddelte onsdag, at Danmark donerer yderligere syv en halv million kroner til redningsaktionen, da situationen ellers kan udvikle sig til en ”miljømæssig superkatastrofe” med ”massive” konsekvenser.

FN-redningsaktionen har lidt under mangel på penge, men bidrag fra en række lande, private selskaber og enkeltpersoner har nu næsten skrabet de budgetterede 129 millioner dollars sammen. Med det seneste bidrag har Danmark givet i alt 14,5 millioner kroner til aktionen.

Kinesisk jagerfly i "aggressiv" manøvre tæt på amerikansk militærfly

Et kinesisk jagerfly udførte fredag i sidste uge en "unødvendigt aggressiv" manøvre nær et amerikansk militærfly over Det Sydkinesiske Hav.

USA's militærkommando oplyser, at et kinesisk J-16-jagerfly fløj ind foran et amerikansk overvågningsfly, som dermed blev ramt af turbulens fra den kinesiske jetmotor.

Pentagon har efterfølgende frigivet en video af hændelsen, som fandt sted i internationalt luftrum. På billederne fra cockpittet ses det, at det amerikanske fly bliver påvirket af rystelserne fra det kinesiske jagerfly, der ændrer kurs i luften og passerer tæt forbi.

På trods af hændelsen vil amerikanske fly ikke opgive at operere i luftrummet omkring Kina.

Mejerikoncernen Arla varsler, at mælkeafregningen til landmændene reduceres på ny.

Det viser en opdatering fra mejerikoncernen onsdag.

Fra torsdag sænkes landmændenes – eller Arlas andelshaveres – pris for en liter mælk med yderligere 15 øre.

Ifølge mediet Finans falder prisen for sjette måned i træk, og der er nu tale om et fald på 33 procent siden årsskiftet.

Højere mælkeudbud

Det er blandt andet et højere mælkeudbud på globalt plan, som er med til at drive prisen ned, skriver Arla i opdateringen.

Derudover har stigende forbrugerpriser også fået salget af mejeriprodukter til at falde stort i detailhandlen.

Arla har derfor været nødt til at afsætte en stor del af sine varer til industrimarkederne, hvor indtjeningen ikke er lige så høj.

Det siger Thomas Christensen, direktør for råvarehandel hos Arla, til Finans.

- Salget i detailhandlen er stadig under pres, fordi den høje inflation har fået forbrugerne til at spænde livremmen ind og købe mindre mængder.

- På tværs af Europa ser vi salget af mejerivarer i detailhandlen falde med 5-10 procent målt i mængder. Samtidig flytter en større del af salget fra mærkevarer til private labels (detailkædernes egne varemærker, red.).

Højere energipriser

Mejeriprodukter er – ligesom mange andre fødevarer – steget voldsomt i pris siden begyndelsen af sidste år.

Her begyndte energipriserne deres himmelflugt, og derfor blev det dyrere at producere råvarer.

Efterfølgende begyndte mange producenter at hæve priserne for at kunne følge med de højere udgifter til eksempelvis energi, og det har givet udslag i fødevarepriserne i supermarkederne.