Det er lørdag tidlig aften, og Allan og Dorte Hansen har sat sig på et par spartanske stole foran lufthavnen i den græske by Chania og åbnet en flaske rødvin.

Nu skal det fejres. Endelig er de tilbage på Kreta, og endelig kan de igen holde ferie i deres sommerhus.

Efter mange måneders venten har de denne lørdag kunnet sætte sig på et direkte fly fra Københavns Lufthavn til den græske ø.

Det gjorde også 113 andre passagerer, og det sker dagen efter, at Grækenland har lempet flere restriktioner og for alvor er begyndt at bejle til turisterne.

I Grækenland må man nu gå på bar til klokken 00.30, ligesom du også kan shoppe igen, gå en tur eller tage til lægen, præcis som du har lyst.

Tidligere skulle man først sende en sms med navn og adresse for derefter at modtage et tidsrum at agere indenfor.

Derudover er strandene, museerne og restauranternes udeservering genåbnet.

- Med det samme muligheden kom, købte jeg billetter, siger Allan Hansen.

Når rejsemulighederne ikke er bremset af en verdensomspændende virus, nyder ægteparret gerne deres sommerhus 5-6 gange årligt. Og Allan Hansen og hans kone nærmest snubler over ordene, da de opremser, hvad de glæder sig til på deres 14 dages ferie.

De nævner det gode vejr, den dejlige mad og de ”utroligt hjertelige” lokale.

- Alt det bedste i verden er jo lige her, siger Dorte Hansen.

Ligesom Allan og Dorte Hansen er der mange af flyets passagerer, der sætter kursen mod savnede sommerhuse. Men brødrene Jan og Per Vium skal sammen med deres ven Henrik Nilsson på hotel.

Per Vium åbner munden og blotter gebisset. De tre har taget turen til Kreta, fordi de alle tre skal til tandlæge. Det er så meget billigere end i Danmark, som han siger.

Men mellem mundrens og tandfyldninger bliver der forhåbentligt også plads til at holde ferie og nyde den græske sol, der i disse dage giver en temperatur på omkring 25-30 grader.

Henrik Nilsson glæder sig til at se, om de velkendte lokale ansigter fra tidligere rejser stadig byder velkommen. Hans seneste besøg på Kreta var for fem år siden, og der endte han pludselig med at spise middag sammen med en restaurantejer og hele hans familie.

- Jeg fik en pragtfuld fiskesuppe og dejlig ouzo. Da jeg var færdig og skulle til at hive pungen op af lommen, var det, som om jeg havde fornærmet ham, husker Henrik Nilsson.

- Det er sådan nogle oplevelser, jeg glæder mig til. Og selvfølgelig en dejlig, kold øl.

Lørdag klokken 16 trådte nye rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet i kraft. Det betyder blandt andet, at grænsen er blevet lempet for, hvornår lande og regioner er gule og orange.

Når et land er orange, fraråder de danske myndigheder alle unødvendige rejser, mens man ved rejser til et gult land blot skal være ekstra opmærksom.

Fremover er lande gule, hvis antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere - incidenstallet - er under 60 per uge.

Er der 60 eller flere nye smittede per 100.000 indbyggere om ugen, bliver landet kategoriseret som orange. Og hvis et land først er blevet farvet orange, skal incidenstallet ned under 50 per uge, før det kan blive gult igen.

Grækenland er stadig orange, og det betyder, at man skal gå i isolation ved hjemkomst til Danmark, med mindre man er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Rejsevejledningerne bliver opdateret løbende, og de fem danskere håber på, at Grækenland i løbet af deres ophold skifter farve til gul.

Allan Hansen er færdigvaccineret, og hustruen Dorte har fået første stik, og ægteparret fortæller, at de vil forsøge at leve forholdsvist isoleret på deres rejse.

- Vi holder os væk fra de mest turistede områder, lyder det fra Allan Hansen.

Hos frisøren, på restauranten og i biografen.

Det er blot nogle af de steder, hvor man i dag aktivt skal vise en negativ test frem i sit coronapas for at gøre sig forhåbninger om at få adgang, og i dag er det virksomhedernes ansvar at tjekke kundens coronapas.

Men fra mandag ændres vilkårene i coronapasset, når Folketingets partiledere skal forhandle om den næste fase af genåbningen.

Det forventer TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

- Jeg tror, at vi vil se, at coronapasset blive lempet, så det fremover kommer til at fungere efter en kørekortmodel. Så det er op til den enkelte fremover, at sikre at man har en negativ test, og ikke længere en opgave for virksomhederne, siger han.

Ifølge Vestergren er det særligt blå blok og Enhedslistens ønske at ændre på coronapasordningen.

Udover en justering i regelsættet om det adgangsgivende coronapas forventer Jesper Vestergren, at partilederne bliver enige om, hvordan flere kan komme fysisk tilbage på arbejde, og hvordan de unge kan komme fuldt og helt tilbage på uddannelsesinstitutionerne i tråd med den aftale om udmøntningen af genåbningen, der blev indgået 6. maj.

Forud for forhandlingerne mandag har De Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, forsøgt at lægge pres på regeringen med et ønske om, at alle restriktioner bør genovervejes.

- Der findes ikke noget menneske, der kan redegøre for, hvilke restriktioner der er på hvilke områder. Hvis danskerne skal blive ved med at acceptere det her, skal det være meningsfyldt. Nu skal vi passe på, at medicinen ikke er værre end sygdommen, siger Søren Pape Poulsen.

Han henviser til et lavt indlæggelsestal på 163, og at en stor del af befolkningen er vaccineret.

27,8 procent af danskerne har fået mindst ét stik.

Fra 21. maj må man forsamles 50 personer indendørs og 100 udendørs.

Ifølge planen åbner resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i de forrige faser, med coronapas.

Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

En række eksperter har tidligere udtrykt skepsis over for genåbningen. Måske den har været for stor, lød det.

En af dem er Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Problemet er, at hvis vi presser det over grænsen, ser vi det først, når smitten begynder at sprede sig. Og så er vi nødt til at gå et skridt tilbage, sagde Jan Pravsgaard Christensen sidste uge.

Efter AstraZeneca-vaccinen i midten af april blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, fik de knap 150.000 danskere, som havde fået første stik med vaccinen, tilbudt at få andet stik med Pfizer eller Moderna.

Det betyder, at der i 150.000 danskeres coronapas vil stå, at de har fået en såkaldt "krydsvaccination" – altså at de er vaccineret med to forskellige vacciner.

Men krydsvaccinationer kan skabe problemer for de mange danskere, hvis de vil bruge deres coronapas, når de skal rejse.

Årsagen er, at det er op til hvert enkelt land at vurdere, om de vil godtage en "krydset" vaccination. Det bekræfter Udenrigsministeriets pressevagt i et skriftligt svar til TV 2.

- Reglerne herfor varierer fra land til land. Man bør derfor orientere sig om reglerne specifikt for det rejsemål, som man er interesseret i, på den enkelte ambassades hjemmeside, lyder det i mailen.

Ministeriet oplyser ikke, hvilke lande der godtager "krydsvaccinationer", og hvilke der ikke gør.

Men pressevagten oplyser, at det danske coronapas anerkendes som dokumentation for covid-19-vaccination i flere lande.

- Og regeringen arbejder for, at anerkendelsen udbredes til endnu flere lande, lyder det.

I skrivende stund gælder der forskellige regler for danskernes mest populære feriedestinationer, hvis man som dansk turist vil ind i landene.

Eksempelvis kan man som dansker rejse ind i Grækenland, hvis man er vaccineret, mens man skal vise en negativ coronatest for at blive lukket ind i Spanien.

Planen er, at et fælles EU-coronapas skal gøre det lettere for turister at rejse rundt i EU inden sommerferien. Det er lige nu under forhandling mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Det er hovedsageligt danskere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen.

De danske sundhedsmyndigheder skrottede vaccinen i april, efter der var fundet en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige, sjældne bivirkninger blandt vaccinerede.

På daværende tidspunkt var Danmark det eneste land i verden, som droppede vaccinen. Efterfølgende har blandt andet Norge fulgt trop.

Fra 20. maj er det muligt for danskerne at tilslutte sig en ordning, hvor man alligevel kan få AstraZeneca-vaccinen samt vaccinen fra Johnson & Johnson, selvom begge vacciner er blevet skrottet.

Coronapasset er efterhånden blevet en lige så fast følgesvend som mundbindet for danskerne, når de skal på restaurant, i fitnesscenteret eller på biblioteket.

Men det går ikke altid gnidningsfrit, når medarbejderne på landets biblioteker skal bede om at se coronapasset.

I Næstved Kommune har der været tre alvorlige episoder de seneste uger, hvor personale blev overfuset, skriver TV 2 ØST.

- Vi har oplevet, at der er en lille procentdel af borgerne, som bliver meget fortørnede over, at de skal vise coronapas og ID for at komme ind. Det handler ikke altid om, at de ikke har passet, siger bibliotekschef i Næstved Kommune Karen Delf.

- De mener, at det er deres grundlovssikrede ret, der bliver krænket, når de ikke kan komme ind uden at blive kontrolleret.

Fra Danmarks Biblioteksforening lyder det, at det også sker andre steder i landet.

Lene Holst Schmidt er børnekulturformidler på Næstved Kommunes biblioteker. Når hun er på arbejde nu, bruger hun halvdelen af sin dag som vagt i døren, hvor hun tjekker coronapas, siger hun.

Men efter de voldsomme episoder er det ikke noget, hun ser frem til.

- Man har ondt i maven, når man går hjem, og man har også ondt i maven, næste gang man skal stå i døren. Vi er aldrig klar over, når vi åbner døren for den næste borger, om det er sådan en situation, vi ender i igen, forklarer hun til TV 2 ØST.

Hun vil gerne minde om, at det ikke er personalet på bibliotekerne, der bestemmer, hvordan man skal forhindre smittespredning. Derfor mener hun heller ikke, at det bør være dem, som vreden bliver rettet mod.

- Jeg synes, det er enormt ærgerligt og lidt mærkeligt, at det er os, de bliver sure på. Vi har jo ikke lavet de her regler. Det er nogle, vi følger, og det er vi nødt til, siger Lene Holst Schmidt til mediet.

Bibliotekerne står til at modtage bøder, hvis ikke coronarestriktionerne bliver overholdt

Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, siger, at det også opleves andre steder i landet.

I foreningen diskuterer man, hvad man bedst kan gøre, hvis man står i en situation som den, der giver Lene Holst Schmidt ondt i maven.

- Vi har snakket om, at man simpelthen spørger, om en udadreagerende person er fritaget. Hvis vedkommende siger ja, så står man ikke og insisterer på, at man skal se et coronapas. Også selvom det måtte være en hvid løgn, siger Steen Bording Andersen.

Han peger på, at det typisk er borgere, ”der er udfordrede på en eller anden måde”, der kan volde problemer. Han siger også samtidig, at det ikke er noget, der er et massivt problem på landsplan.

Løsningen er dog ikke at stoppe brugen af coronapas helt, mener formanden.

- Rigtig mange biblioteksbrugere og bibliotekarer er glade for coronapas, fordi det beskytter dem mod sygdomme. Men jeg tænker, at vi har en måned eller to mere med coronapas, og så er der så mange vaccinerede, at coronapas skal være fortid på bibliotekerne, siger Steen Bording Andersen.

Nationalbankens vurdering var klar, da den nyeste analyse af den danske økonomi blev præsenteret i marts.

Boligpriserne vil i 2021 stige med 9,7 procent, og der var ikke udsigt til nogen boligboble, understregede nationalbankdirektør Lars Rohde.

Måneden efter stod det klart, at boligpriserne i marts var steget 12 procent mere end samme tidspunkt sidste år.

Men det er ikke kun i Danmark, at prisen på mursten og kvadratmeter er på himmelflugt.

Blandt de 37 OECD-lande, der er en organisation af verdens rigeste lande, satte boligpriserne rekord i fjerde kvartal fra 2019 til 2020 med en gennemsnitlig stigning på 6,7 procent.

Det er den største stigning på et år i to årtier, skriver CNN.

OECD's oversigt viser, at priserne i sidste kvartal fra 2019-2020 steg mest i lande som New Zealand, Ungarn, Luxembourg, Portugal og Island.

I New Zealand er medianprisen på et hus på et år steget med hele 24 procent.

- At have råd til at købe et hus er blevet en af de store udfordringer for newzealændere, siger Wendy Alexander, chef for New Zealands nationale boliginstitut.

Landets premierminister, Jacinda Ardern, har derfor annonceret lovgivning, der skal dæmme op for det glødende marked og har samtidig lovet at bygge mere i landets store byer.

I Storbritannien steg huspriserne med 8,5 procent i 2020.

Prisstigningerne har været højst i London og forstæderne med op til en times afstand fra den britiske hovedstad.

- Alt inden for en times togtur fra London sælges for 10 procent over markedsværdien, siger Daniel Harrington, chef for den britiske ejendomsmægler Fine & County.

Boligpriserne stiger dog også i resten af landet.

I badebyen Ilfracombe i det sydvestlige England har ejendomsmægler Lee Hussell solgt to ejendomme for en million kroner mere, end de var udbudt til.

Ifølge den britiske ejendomsmægler og boligekspert Henry Pryor panikshoppes der ejendomme i Storbritannien.

- I mine 38 år som ejendomsmægler har jeg aldrig set et marked som dette. For 12 måneder siden panikkøbte folk toiletpapir. I dag har jeg følelsen af, at det samme gælder ejendomme, siger han.

Man skal vare sig med at give generelle svar på den globale prisstigning på boliger, siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

Han drister sig alligevel til at vurdere, at coronapandemien er en af hovedårsagerne blandt OECD-landene.

- Der har været et skift i befolkningens præferencer under pandemien, og der har man valgt at bruge flere penge på det trygge og sikre, som en bolig er. Det er særligt huse mere end lejligheder, der er steget globalt, og i lande som Sverige og Storbritannien er det i overvejende grad i forstæderne frem for i selve byerne, at prisstigningerne er sket, siger Liliegreen.

Han tror ikke, at boligmarkedet nationalt eller globalt dæmpes, før pandemien er ovre.

- Så længe vi har en pandemi, der risikerer at blive forlænget af nye coronavarianter som senest den indiske, vil interessen for at lægge pengene over i boligen stadig være der, frem for at man satser på en ferie, man ikke ved om kan afholdes, siger Liliegreen.

Tilbage i Danmark forventer Nationalbanken, at prisfesten vil blive mere moderat i 2022 og 2023. Her regner banken med, at boligpriserne 'blot' vil stige henholdsvis 3 og 2,3 procent.

Der er det seneste døgn registreret 1074 smittede med coronavirus, viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Dermed er der igen registreret over 1000 smittede på et døgn. Det er femte gang i maj, at det sker.

I flere måneder har det daglige smittetal ellers holdt sig under 1000.

Tallene fra SSI viser desuden, at det samlede antal indlagte er faldet med én. Det betyder, at 162 personer er indlagt med coronavirus på et af landets hospitaler.

33 personer er indlagt på en intensivafdeling. 20 af dem er tilkoblet en respirator.

Yderligere tre personer er i det seneste døgn døde med coronavirus ifølge opgørelsen.

Vi kan meget vel stå foran en tredje bølge i coronaudbruddet i Danmark.

Det vurderer Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- Det er et meget smitsomt virus, som findes iblandt os, og vi har mange smitsomme personer i samfundet.

- Det er stadig knap 75 procent af den voksne del af befolkningen, der ikke er vaccineret endnu, og derfor er de modtagelige over for coronavirus. Det giver et stort potentiale for en betydelig smittespredning, siger han.

Italiens fødselsrate er stadig i frit fald, og situationen er forværret på grund af coronapandemien. Sidste år faldt landets befolkningstal med næsten 400.000 til 59,3 millioner indbyggere. Det er et fald, som svarer til hele byen Firenzes indbyggertal.

Myndighederne har i rapporter fra blandt andet Italiens Nationale Statistiske Institut, Istat, oplyst, at det stadigt faldende fødselstal og pandemien har ført til et markant fald i befolkningstallet.

I hele 2020 blev der født 404.104 babyer i Italien, hvilket var 16.000 færre end i 2019. Det er det laveste antal fødsler i Italiens nyere historie.

- Da Daniela Vicino blev lærer på Sicilien for 30 år siden, havde hun 30 elever i hver klasse. Med en stærkt faldende italiensk fødselsrate i er tallet af elever i dag næsten halveret.

- I dag er der for det meste mellem 18 og 20 elever i hver klasse – ofte kun 15-16, siger Vicino, som underviser børn i de lavere klasser i byen Caltagirone på Sicilien, til nyhedsbureauet AP.

- Gennemsnitsalderen i Italien er i dag på 47 år – den højeste i Europa, sagde den italienske premierminister, Mario Draghi, som fredag omtalte den stadigt faldende fødselsrate som et af sit lands største problemer.

- Et Italien uden børn er et land, som ikke har nogen tro og nogen planer, sagde han på konferencen om det lave fødselstal og den aldrende befolkning ifølge mediet Italy 24 News.

- Vi står med et Italien, som synes bestemt for at ældes og forsvinde. Det demografiske spørgsmål er essentielt, sagde Draghi.

Eksperter pointerer, at færre børn betyder færre skatteindtægter i fremtiden. Dette fører til lavere produktivitet i landet, som igen bliver dårligere og dårligere til at tage sig af landets aldrende befolkning.

De fleste vestlige lande har for lave fødselstal, men truslen er specielt stor i Italien, som allerede har den laveste vækst blandt de store industrilande i G7.

Står det til Det Konservative Folkeparti, bør samtlige restriktioner genovervejes, når partierne mødes til forhandlinger om næste skridt i genåbningen af samfundet på mandag.

Det fortæller Søren Pape Poulsen, formand for de konservative, til TV 2.

- Der findes ikke noget menneske, der kan redegøre for, hvilke restriktioner der er på hvilke områder.

Med et indlæggelsestal på 163 og med 27,5 procent af befolkningen, der har fået mindst ét stik, mener Søren Pape ikke, at det længere giver mening med eksempelvis arealkrav på restauranter og begrænsninger på antallet af tilskuere til indendørs idræt.

- Hvis danskerne skal blive ved med at acceptere det her, skal det være meningsfyldt. Nu skal vi passe på, at medicinen ikke er værre end sygdommen.

Formanden ønsker at gå ind til forhandlingerne med tavlen visket helt ren. Han mener nemlig ikke, at det er rimeligt over for borgerne og landets foreninger med de mange restriktioner.

- Vis mig den politiker, der kan redegøre for alle de regler, vi har. Så lad os starte på et blankt papir og sige, at alt er åbent, med mindre vi skriver det ned, siger Søren Pape Poulsen.

Det ville betyde, at flere unge formentlig blev smittet, og nogle måske får senfølger. Er det en pris, vi er klar til at betale?

- Sådan kan vi jo blive ved. Så skal vi bare lukke alle mennesker inde i hver deres hus, indtil virussen ikke er her længere. Vi står et rigtig godt sted, og nu skal vi simpelthen videre.

Der er dog stadig restriktioner, der bør håndhæves.

- Det, der ikke er brug for nu, er, at man danser meget tæt på hinanden klokken tre om natten beruset på et diskotek, siger han.

Mai Villadsen, politisk ordfører i Enhedslisten, kan godt forstå, at Søren Pape Poulsen siger, som han siger.

- Men jeg vil dog advare mod det (en stor genåbning, red.) alligevel, fordi det er mod, hvad myndighederne har anbefalet. Derfor ville jeg være bange for, at vi så på trods af mange vaccinerede begyndte at se, at smitten stikker af, siger hun.

Hun siger, at vi stadig bør holde smittetallene nede, fordi vaccinen ikke bremser al smitte, men der er fortsat en lille risiko. Samtidig ser man i udlandet flere unge, der bliver smittede og får senfølger, siger hun.

Indendørs idræt og kontaktsport samt udfasning af coronapasset står øverst på Enhedslistens ønskeseddel, når de går ind i forhandlingslokalet.

Fra 21. maj må man være 50 personer indendørs og 100 udendørs.

Ifølge planen åbnes her resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i de forrige faser, med coronapas.

Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

En række eksperter har tidligere udtrykt skepsis over for genåbningen. Måske den har været for stor, lød det.

En af dem var Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Problemet er, at hvis vi presser det over grænsen, ser vi det først, når smitten begynder at sprede sig. Og så er vi nødt til at gå et skridt tilbage, sagde Jan Pravsgaard Christensen sidste uge.