På østaten Seychellerne, der ligger øst for Afrika i det Indiske Ocean, har hele 61,4 procent af befolkningen fået coronavaccinen. Men det har ikke bremset spredningen af virussen.

Landet har 98.000 indbyggere, og tal fra torsdag viser, at der var mindst 2700 aktive smittetilfælde i landet. Det er det klart højeste antal under hele pandemien. Og den store stigning sker, selvom landet er et af de lande i verden, der har vaccineret flest.

Det skriver CNN.

Af de 2700 var en tredjedel fuldt vaccinerede, oplyser landets sundhedsministerium.

Ifølge lokale myndigheder og eksperter er de høje smittetal dog ikke et udtryk for, at vaccinen ikke virker. Tværtimod.

De smittede bliver nemlig ikke så syge som tidligere.

- Over de sidste par måneder har man set, at mange smittede ikke bliver alvorligt syge, ingen dør, ingen får særlig mange komplikationer, siger Sylvestre Radegonde, der er landets udenrigs- og turismeminister.

Landet genindførte dog alligevel i starten af måneden en række restriktioner for at komme den stigende smitte til livs.

Ville have turisterne tilbage

Det skete, efter at Seychellerne for en måneds tid siden åbnede deres grænser for stort set alle turister og droppede krav om karantæne. Det eneste, turisterne skulle have med, var en negativ PCR-test, der var maksimalt 72 timer gammel.

Og netop turisme er en hjørnesten i østatens BNP. 72 procent af landets BNP kan tilskrives turisme, og 30 procent af befolkningen arbejder i sektoren.

Ifølge Sylvestre Radegonde er det ikke klarlagt, hvad der er skyld i den stigende smitte.

Han har udtalt ifølge CNN, at det er sandsynligt, at smitten har været til stede i landet hele tiden, og at ophævelsen af restriktioner og en tiltagende social kontakt har gjort, at den har spredt sig.

- Folk har sænket deres parader, siger Sylvestre Radegonde.

Seychellerne vaccinerer med kinesiske Sinopharm og Covishield, der er en indisk produceret udgave af AstraZeneca. 57 procent af de vaccinerede har fået Sinopharm, og 43 procent har fået Covishield. Men landet offentliggør ifølge CNN ikke tallene for, hvilke vacciner de smittede har fået.

Ingen af vaccinerne dækker 100 procent mod covid-19. Sinopharm har en effektivitetsrate mod alvorlige tilfælde og indlæggelser på 79 procent, mens AstraZenecas vaccine giver en beskyttelse mod sygdommen på 76 procent og – ifølge selskabet selv –100 procent beskyttelse mod alvorlige og kritiske forløb.

Kræver at alle er vaccinerede

Hos Verdenssundhedsorganisationen WHO er svaret på, hvorfor der fortsat ses spredning af virussen på Seychellerne, at det først er, når alle er vaccinerede, at virussen holder op med at inficere.

Det siger Richard Mihigo, der sidder i WHO's Afrikaafdeling og blandt andet koordinerer vacciner. Også han hæfter sig ved, at data fra Seychellerne viser, at vaccinerne er effektive i forhold til at forebygge alvorlige tilfælde og indlæggelser.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er 61,4 procent ikke godt nok, når man taler om flokimmunitet.

- Der skal vi højere op. Men den afhænger også af, hvilken variant man er smittet med. Er det en særlig smitsom variant som for eksempel den indiske, skal man måske op på over 80 procent for at opnå flokimmunitet, siger han.

Han peger på mæslinger som eksempel på en særligt smitsom sygdom. Der skal man have 90 procent vaccinerede i en befolkning, før der er tale om flokimmunitet.

Hans Jørn Kolmos' umiddelbare bud for flokimmunitet for coronavirus i Danmark er, at det kræver, at der er over 70 procent vaccinerede i befolkningen.

Den indiske variant af coronavirus smitter mere end den britiske. Netop den britiske er ellers markant mere smitsom end de oprindelige varianter af virusset.

Det meddeler den britiske regerings medicinske toprådgiver, Chris Whitty, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Nu bliver spørgsmålet over de næste to til tre uger, om den er en lille smule mere smitsom eller meget mere smitsom, siger han.

Chris Whitty forventer, at den indiske variant med tiden vil få overtaget og blive den dominerende variant i Storbritannien.

Han understreger, at der endnu ikke er noget, der tyder på, at denne variant er mere modstandsdygtig over for vacciner end den britiske.

Svære valg

Indien er i øjeblikket hårdt ramt af coronavirus og registrerer dagligt tusindvis af coronarelaterede dødsfald.

Den øgede smitsomhed kan medføre nogle "svære valg" for Storbritannien.

Det siger den britiske premierminister, Boris Johnson.

Han peger på, at man kan blive nødt til at stramme restriktionerne for at sikre, at sundhedsvæsenet ikke bliver overvældet.

Den øgede smittefare betyder, at Storbritannien hurtigere vil færdigvaccinere folk over 50 år.

- Det er vigtigere end nogensinde, at folk får den ekstra beskyttelse, som stik nummer to giver, siger Boris Johnson.

74 tilfælde i Danmark

Storbritannien bevæger sig mandag ind i fase 3 af landets genåbningsplan.

Det bliver der ikke ændret på, understreger Boris Johnson. Men smittespredningen kan skabe usikkerhed om planens fase 4, der skal begynde i juni.

- Jeg må være ærlig og sige, at denne nye variant kan udgøre en alvorlig forstyrrelse af vores fremskridt og gøre det sværere at komme videre til fase 4 i juni, siger han.

Den britiske variant blev dominerende i Danmark i februar. Statens Serum Institut (SSI) har indtil videre fundet 74 tilfælde af den indiske variant.

SSI er ikke bekymret over den indiske virusvariant. Seruminstituttet mener heller ikke, at den bør betragtes som en trussel mod genåbningen af det danske samfund.

Selv om mange lande i Europa lemper på coronarestriktioner og ser frem til at kunne byde turister velkommen igen, har pandemien ikke sluppet sit greb om verden.

I 2021 kan coronavirus koste flere liv end i 2020, advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

- Som det ser ud nu, vil andet år af denne pandemi blive langt mere dødelig end første år, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Siden coronavirusset begyndte at brede sig i verden for knap halvandet år siden, er 3,3 millioner smittede døde med virusset. Det viser de officielle opgørelser. I realiteten menes dødstallet at være højere.

Et af de lande, hvor udsigterne umiddelbart er dystre, er Japan. Her er der netop erklæret nødretstilstand i tre regioner. Det kommer kun ti uger inden, at landet efter planen skal afholde De Olympiske Lege.

Nødretstilstanden skal forhindre, at fjerde bølge rammer Japan, hvor sundhedsvæsnet er under pres.

Imens er der folkelig modstand mod at holde OL denne sommer. Over 350.000 har skrevet under på, at legene bør aflyses.

Også i Taiwan er der dårligt nyt. I hovedstaden, Taipei, er blandt andet barer, restauranter, biblioteker og sportscentre lukket ned for at bremse et nyt udbrud.

Over en kvart million indere er døde

I Indien, som er hårdt ramt af pandemien, bliver der registreret rundt regnet det samme antal smittetilfælde dagligt som i resten af verden tilsammen. Det hører dog med til historien, at Indien har verdens næststørste befolkning med knap 1,4 milliarder indbyggere.

Her er myndighederne nu gået i gang med at vaccinere folk med den russiske Sputnik-vaccine.

De officielle tal viser, at over en kvart million indere er døde med coronavirus. Også her menes det reelle antal at være højere.

Flere af de mest udviklede lande i verden er nu gået i gang med at vaccinere børn med overskydende vacciner.

Det har fredag fået WHO-chefen til at kritisere de lande for, at de ikke donerer de overskydende doser til udviklingslandene.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle lande vil vaccinere deres børn og teenagere, men lige nu vil jeg bede dem genoverveje det og i stedet donere vaccinerne til Covax, siger Tedros med henvisning til WHO's globale vaccinesamarbejde.

Mange fattige lande i blandt andet det sydlige Afrika er slet ikke begyndt at vaccinere deres mest udsatte grupper endnu.

I USA har de haft mindre end 2000 bekræftede influenzasmittede i denne sæson. Til sammenligning plejer de at have mere end 200.000 tilfælde på denne tid af året.

I Danmark strækker influenzasæsonen sig fra oktober til midten af maj, og konklusionen herhjemme er den samme som i USA.

Takket være de smitteforebyggende tiltag og nedlukningerne i forbindelse med covid-19-pandemien er den så godt som udeblevet.

- Vi så det også sidste år, hvor influenzasmitten blev bremset af coronarestriktioner, så vi har faktisk de seneste to influenzasæsoner haft meget få smittede sammenlignet med tidligere, siger Tyra Grove Krause, der er afdelingschef i infektionsberedskabet hos Statens Serum Institut, til TV 2.

Lav smitte er årsag til bekymring

I forrige influenzasæson, der også var i den milde ende, særligt efter nedlukningen i marts, blev 52.000 danskere undersøgt eller behandlet, og blandt dem blev der fundet 6566 smittede.

I den seneste sæson, fra oktober sidste år, er mere end 60.000 danskere blevet behandlet eller undersøgt for influenza. Af dem var der ifølge Statens Serum Institut kun 40 smittede. Et massivt fald.

Men når vi har haft så relativt lidt influenza i næsten to år, så er der en risiko for befolkningen. Det forklarer Tyra Grove Krause.

- Det er klart, at vi har en bekymring for, at næste sæson kan blive hård. Normalt plejer man at få en smule immunitet, når nogen bliver smittet, men hvis der pludselig kommer en type, der har ændret sig meget fra tidligere, så kan det ramme hårdere, siger hun.

Ny sæson, ny vaccine

Som med coronavirus ændrer influenzavirus sig også. Og hvert eneste år udvælger Verdenssundhedsorganisationen WHO de virusstrenge, der skal bruges i årets vaccine.

Det sker i februar, og beslutningen træffes på baggrund de influenzavirus-varianter, der har været dominerende. Men da vi i år nærmest ikke har haft influenza, ikke bare i Danmark, men på verdensplan, så er der en risiko for, at årets vaccine ikke vil have samme effekt som tidligere års.

- Vi er fint forberedte, og der er påvist tilstrækkeligt med influenzainfektioner til, at WHO har kunne lave anbefalinger for, hvilke influenzavirus denne sæsons vaccine skal dække, siger Tyra Grove Krause.

Selv hvis den ikke er helt så god som tidligere år, så handler det ifølge afdelingschefen om at opnå en høj tilslutning til vaccinationsprogrammet. Hvis det sker, bør vi ikke få de store problemer.

- Sidste år opnåede vi en højere vaccinedækning i befolkningen end nogensinde tidligere, og ambitionen er selvfølgelig at gentage det i år. På den måde kan vi også sikre de sårbare borgere bedre, siger hun.

Ifølge Statens Serum Institut dør der i gennemsnit mellem 1000 og 2000 danskere hvert år af komplikationer som følge af influenza.

Der er ingen grund til panik, lød det torsdag fra Joe Biden. Ingen grund til at hamstre benzin, formanede den amerikanske præsident.

Men mange amerikanske bilister var allerede gået i panik.

Over store dele af østkysten har de i denne uge holdt i lange køer til tankstationerne. De har fyldt ekstra dunke med benzin. Og de har tørlagt over 17.000 tankstationer ifølge Washington Post.

Årsagen er et hackerangreb på energiselskabet Colonial Pipeline. Angrebet lammede for en uge siden selskabets 9000 kilometer lange rørledning, der forsyner store dele af den amerikanske østkyst med brændstof.

Rørledningen går fra Texas til New Jersey og dækker 45 procent af østkystens forbrug. Da brændstoffet ikke længere flød, udløste det en krise.

Benzinpriserne steg, bilister hamstrede, og nogle flyselskaber var ifølge New York Times nødt til at foretage mellemlandinger på langtursflyvninger for at tanke.

Colonial Pipelines computersystemer blev angrebet fredag i sidste uge, og virksomheden besluttede derefter at lukke for forsyningen. Først torsdag åbnede selskabet igen for rørledningssystemet, men det tager nogle dage, før det når oppe på fuld styrke.

- Vi kommer ikke til at mærke effekten i benzinpumperne med det samme. Det er ikke som at tænde på en kontakt, siger Joe Biden.

Medier: Betalte stor løsesum

Ifølge flere amerikanske medier blev krisen først afværget, da Colonial Pipeline betalte en løsesum til hackerne. Det er ikke bekræftet fra virksomheds side, men den måtte betale 75 bitcoin, erfarer blandt andre Bloomberg, New York Times og CNN. Det svarer i rede penge til fem millioner dollars eller godt 30 millioner danske kroner.

Hackerne havde ramt Colonial Pipeline med et ransomware-angreb. Det betyder, at hackere krypterer offerets filer, indtil det betaler en løsesum. Og det er ”klart realistisk”, at det amerikanske energiselskab har betalt hackerne, vurderer Søren Debois, der er lektor og it-sikkerhedsforsker på IT-Universitetet i København.

- Det er et stort beløb, men det er også et stort selskab. Så hvis de har følt sig presset nok, så er det realistisk, at de har betalt de penge, siger han til TV 2.

It-eksperter fraråder ganske vist, at man betaler løsesum til ransomware-kriminelle. Dels fordi man på den måde er med til at holde industrien i live, men også fordi pengeafpressere ofte kommer tilbage efter flere penge, hvis man først har betalt dem.

Alligevel ender mange med at betale. Ifølge en undersøgelse fra Kaspersky, der er en international leverandør af it-sikkerhedsløsninger og antivirussoftware, betalte over halvdelen af ofrene for ransomware sidste år løsesum.

Min fornemmelse er, at det stiger, og det stiger voldsomt

Søren Debois, lektor, ITU

Det er dog langt fra alle virksomheder, der vil ud med, om de har betalt løsesum til it-kriminelle. Men sikkert er det, at ransomware er i hastig vækst. Det ser vi også i Danmark.

- Min fornemmelse er, at det stiger, og det stiger voldsomt. Hvis jeg tager ud og taler med en dansk virksomhed, er der rimelige gode odds for, at de har været udsat for ransomware eller forsøgt udsat for det, siger Søren Debois.

Stigende trussel mod danske virksomheder

I den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, lyder vurderingen også, at truslen fra cyberkriminalitet er meget høj, og at der er en stigende trussel fra målrettede ransomware-angreb mod danske myndigheder og virksomheder.

Og det er ikke kun på papiret. Angreb sker nu ”relativt hyppigt”, fremgår det af trusselsvurderingen. Det er der også flere kendte eksempler på.

I 2017 blev A.P. Møller-Mærsk eksempelvis ramt i et verdensomspændende angreb, som ifølge den danske virksomhed kostede den et tab på 1,6 til 1,9 milliarder kroner.

For den danske høreapparatproducent Demant kostede det i 2019 et tab på op mod 650 millioner kroner, da den blev udsat for ransomware. Også Danish Agro, den danske afdeling af ISS og nyhedsbureauet Ritzau har været ramt.

En væsentlig årsag til stigningen både i Danmark og i verden er, at det er forholdsvis nemt, og der er penge at tjene, lyder det fra Søren Debois.

Spørgsmålet er så, om vi i Danmark skal regne med at se ransomware-angreb, der lammer kritisk infrastruktur?

- Personligt er jeg ikke nervøs for, at vi i en overskuelig fremtid pludselig ikke har vand, varme, strøm eller benzin i Danmark på grund af ransomware. Men det hviler også på en vis tillid til, at efterretningstjenesterne og vores institutioner kan finde ud af at passe på sig sig selv, siger Søren Debois.

Ifølge trusselsvurderingen fra Center for Cybersikkerhed kan målrettede cyberangreb få alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.

Vores mål er at tjene penge, ikke at skabe problemer for samfundet

DarkSide, hackergruppe

Det har man blandt andet set i Storbritannien og USA, hvor patienter har fået aflyst aftaler efter ransomware-angreb mod administrative systemer i sundhedssektoren.

Herhjemme har ransomware også ramt sundhedssektoren, da Amgros, som er leverandør til danske sygehusapoteker, blev udsat for et angreb i maj sidste år. Det førte ikke til mangel på lægemidler på offentlige hospitaler, men i nogle dage kunne Amgros ikke købe og sælge lægemidler via sit forretningssystem.

Som hovedregel laver it-kriminelle dog sjældent ransomware-angreb af destruktive eller aktivistiske årsager, fremgår det af trusselsvurderingen.

Ifølge Søren Debois er den slags it-kriminelle motiveret af en økonomisk gevinst. Af samme årsag kan det heller ikke udelukkes, at de kan finde på at angribe sundheds- eller forsyningssektoren.

- Der er ikke grund til at tro, at de it-kriminelle vil gå særskilt efter samfundskritiske infrastruktur og gå efter at afpresse for eksempel den danske stat. Men der er heller ikke nogen grund til at tro, de vil holde sig væk, hvis der var en mulighed for økonomisk gevinst, siger han.

Hackere: Vi vil ikke skabe problemer

Så sent som i dag, fredag, blev det irske sundhedssystem ramt af et betydelig ransomware-angreb og måtte lukke alle sine it-systemer.

I den forbindelse sagde den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), at ”denne trussel er vokset massivt”.

- Det er et faktum, at danske virksomheder og myndigheder dagligt udsættes for enten angreb eller forsøg på angreb, sagde hun til Ritzau.

Men it-kriminelle går også op i deres omdømme. Det er den østeuropæiske hackergruppe DarkSide et eksempel på. Og så er vi tilbage ved hackerangrebet, der udløste benzinkrisen i USA.

For ifølge en kort meddelelse fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, var det DarkSide, der stod bag angrebet på Colonial Pipeline.

Ifølge gruppens eget ’presserum’ på det mørke internet er gruppen ikke politisk motiveret.

- Vores mål er at tjene penge og ikke at skabe problemer for samfundet, skrev gruppen tidligere på ugen ifølge Forbes.

Politiet udsat for angreb

Tidligere har DarkSide også forsøgt at promovere sig som en slags moderne Robin Hood ved at give en del af sine stjålne penge til velgørende organisationer.

Gruppen har ifølge Forbes også lovet ikke at angribe visse sektorer som for eksempel hospitaler, bedemænd og skoler.

Det har andre grupper færre skrupler ved. I løbet af de senere år har lokale myndigheder i USA været hyppige mål for ransomware-angreb, noget der ofte er gået ud over skoler og skoledistrikter.

For blot et par uger siden var det politiet i Washington D.C., der blev ramt.

En gruppe, der kalder sig Babuk, tog skylden for angrebet, og truede med at offentliggøre en stor mængde data, hvis ikke politiet betalte en løsesum på fire millioner dollars, skriver Forbes.

Da politiet ikke betalte, begyndte hackergruppen mandag at offentliggøre data, blandt andet personlige oplysninger om flere betjente. Gruppen offentliggjorde endda en samtale med politiet, som tilsyneladende tilbød 100.000 dollars i løsesum.

Ifølge New York Times er det tredje gang på seks uger, at et amerikansk politidistrikt er blevet mål for it-kriminelle.

Torsdag blev der skrevet intet mindre end vejrhistorie i Finland, efter flere vejrstationer målte over 25 graders varme, mens der stadig lå sne på jorden.

I Danmark regnes det som en meteorologisk sommerdag, når der bare ét sted i landet måles over 25 grader – og i Finland blev der målt op til 28,7. Vi skal helt til Spanien for at finde lignende temperaturer.

Og det er lige præcis, hvor vi starter. Velkommen til dagens overblik.

Rejsevejledninger lempes

Med sommerferien lige rundt om hjørnet efter et års tid, hvor vi nærmest ikke har været uden for matriklen, så er der nok mange danskere, der drømmer om at komme ud at rejse. Og nu blev det lidt nemmere.

Udenrigsministeriet har nemlig opdateret sit verdenskort med rejsevejledninger, og der er godt nyt til de rejselystne, for myndighederne fraråder ikke længere alle ikke-nødvendige rejser til hele verden.

Men kan du så komme til Mallorca eller Tenerife, tænker du måske? Det kan du se lige her, hvor TV 2 har undersøgt reglerne for nogle af danskernes mest populære feriedestinationer.

Missilregn

Natten til fredag blev der affyret 450 missiler fra israelske fly mod mål i Gaza, der kontrolleres af den militante palæstinensiske gruppe Hamas, der er på EU's terrorliste. Samtidigt er israelerne også begyndt at affyre artilleri.

På den anden side har Hamas siden mandag affyret omkring 2000 raketter. Israelske myndigheder vurderer dog, at deres missilskjold, Jernkuplen, forhindrer op mod 90 procent af alle angreb.

De igangværende kampe er de værste i området i syv år.

Denne gang startede det på grund af en sag i den israelske højesteret, der kan resultere i, at palæstinensere i Østjerusalem må gå fra hus og hjem. Indtil videre har mindst 122 palæstinensere mistet livet. Blandt dem er 31 børn. Derudover er også otte israelere omkommet i konflikten.

Desinformations-dusinet

En gruppe bestående af kun 12 personer står bag 65 procent af al desinformation om covid-19-vacciner, der florerer på sociale medier i USA. Det fastslår et nyt studie.

Desinformation er falske oplysninger, der bevidst er opdigtet med det formål at forvolde skade. Det adskiller sig fra misinformation, hvor de falske oplysninger er frembragt og spredt utilsigtet.

Bekymringen er, at desinformationen kan være med til at afskrække borgere fra at blive vaccineret, og flere kongresmedlemmer opfordrer nu Facebook, Twitter og Instagram til at bandlyse de 12 navngivne personer.

18 døde elefanter

I Indien undersøger myndighederne, om lynnedslag er skyld i, at 18 vilde elefanter er døde i den nordøstlige delstat Assam.

Selvom en foreløbig rapport indikerer, at det er lyn, der er dødsårsagen, så er det ikke alle, der køber den forklaring, og miljøaktivister mistænker noget mere alvorligt. Forgiftning.

I takt med at mennesker trænger længere og længere ind i skovområderne, har der nemlig været flere hændelser, hvor lokale har dræbt elefanterne – eller omvendt.

USA's udenrigsminister på besøg

I forbindelse med, at den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, skal deltage i et Arktisk Råd-møde i Island, kommer han også forbi Danmark og Grønland.

Det sker mellem 16. maj og 20. maj. Mødet på Island er 19. og 20. maj.

Arktis har fået stigende interesse fra amerikanerne de seneste år. Det udmøntede sig blandt andet i et besøg fra den tidligere udenrigsminister Mike Pompeo i København sidste år og et købstilbud på Grønland fra Donald Trump i 2019.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor muldvarpeskindet for alvor kom frem på en auktion i New York. Her var Pablo Picasso maleriet ”Kvinde siddende nær et vindue" til salg, og da hammer ramte for tredje gang, lød prisen på 554 millioner kroner. Maleriet forestiller for øvrigt Marie-Thérèse, der var Picassos ungdomskæreste.

Vi læses først ved på mandag. Rigtig god weekend.

"Covid-19 kan ikke længere betragtes som farligere end influenza – snarere tværtimod".

Sådan lyder overskriften på et indlæg i Politiken, som debattør og biologiprofessor Morten Petersen står bag.

Han mener kort sagt, at mere effektive vacciner, et større antal vaccinerede og deraf færre personer i risikogruppen betyder, at coronaepidemien herhjemme er nået til et sted, hvor den er mindre farlig, end en hård influenzaepidemi ville være.

- Vi accepterer, at folk dør, når de bliver ramt af andre sygdomme. Og på et tidspunkt bliver vi nødt til at gøre det samme med covid-19. Jeg er ikke modstander af restriktioner, og det gav mening, da vi lukkede ned sidste år. Men nu har regnskabet tippet for længe – især på de unges bekostning, uddyber professoren med speciale i geners funktion over for TV 2.

Hvis vi slipper alle restriktioner for tidligt, så ender vi med en katastrofe

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

Biologen peger på, at influenzaepidemier i 90’erne betød mange dødsfald, uden at det medførte restriktioner. Og han mener, at Danmark med udrulningen af vaccinationsprogrammet nu er kommet så langt, at det bliver nødt til at medføre en fuldstændig genåbning hen imod sommeren.

- Vi skaber en idé om, at vi kan redde alle hele tiden. Men problemet er løst. De rigtige er vaccineret. Lad os nu få åbnet op igen, mener han.

Sammenligning er oversimplificeret, siger professor

Professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan siger, at han i princippet er enig i betragtningen om, at covid-19 efterhånden kan sammenlignes med influenza i takt med, at flere vaccineres.

- Jeg ved ikke, om jeg synes, det er en diskussionen, der skal tages nu. Men vi skal begynde at bevæge os imod et sted, hvor SARS-CoV2 er i kategori med influenza. Altså at vi har to virusinfektioner, hvor der for begge er høj grad af immunitet i samfundet.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup mener også, at Morten Petersen har en pointe i, at epidemistrategien måske bør reevalueres, nu hvor antallet af dødsfald er faldet. Men her hører enigheden op.

- Det er oversimplificeret, for der er konsekvenser ved covid-19, vi ikke ser ved influenza. Og når man sammenligner tidligere dødstal af influenza med covid-19, så glemmer man historikken. Vi er i dag mindre villige til at acceptere dødelighed ved sygdomme generelt set, end vi var for 20 år siden.

Samtidig peger han på, at senfølger og mutationer af den oprindelige coronavirus skal tages med i betragtning, når det kommer til fremtidig strategi og restriktioner.

Professor: - En katastrofe hvis vi giver slip nu

Senfølger og mutationer er også elementer, som professor Lone Simonsen og speciallæge Christian Wejse begge nævner i forlængelse af debatindlægget, som de erklærer sig lodret uenige i.

- Det er forkert, at covid-19 ikke er mere farlig end influenza. Hvis vi slipper alle restriktioner for tidligt, så ender vi med en katastrofe, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Hun giver debattøren ret i, at det ikke længere er antallet af døde, der udgør det største problem. Men hun vurderer, at det vil ende med et hidtil uset antal coronaindlæggelser, der vil sætte sundhedssystemet under et massivt pres, hvis restriktionerne droppes, før alle personer over 40-50 år har modtaget deres vaccination.

- Lige nu står vi i et våbenkapløb, og det er et dårligt tidspunkt at åbne mere op. Vi skal over på den anden side, hvis det ikke skal gå galt, advarer hun.

Flere bliver alvorligt syge med corona, siger professor

Christian Wejse er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og speciallæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han går selv stuegang på afdelinger, hvor svært syge covid-19-patienter er indlagt. Uvaccinerede indlagte, som er i 40’erne og 50’erne. Men også vaccinerede i 70’erne, som grundet immunsvækkelse ikke er blevet fuldt dækket af deres stik.

Han frygter ligeledes situationen på hospitalerne, hvis restriktionerne slækkes for tidligt.

- Covid-19 er langt farligere end influenza. Det er rigtigt, at vi er bedre stillet i pandemien i forhold til tidligere. Men man kan stadig ikke sammenligne med en influenzaepidemi. Befolkningen har en langt større immunitet ved influenza, og andelen af alvorligt syge er mindre, siger han.

Han er samtidig bekymret for, at en tiltagende smittespredning vil danne grobund for varianter af coronavirus, der kan vise sig vaccineresistente.

Covid-19 kan ende i kategori med influenza

Både Randrup, Simonsen og Wejse er enige i, at covid-19 vil kunne sammenlignes med influenza – på et tidspunkt. Men ikke endnu.

- Hvis vi når dertil, hvor alle voksne er tilbudt en vaccine, og vi samtidig har et lavt antal smittede, så kan det sammenlignes med influenza. Men lige nu er det for tidligt at fejre en sejr over covid. Det er for risikabelt, mener Christian Wejse.

Over 1.606.000 personer har modtaget deres første stik af en covid-19-vaccine. Over 975.000 personer er fuldt vaccinerede. Vaccinationsprogrammet er nået til gruppen af 60-64-årige, som i øjeblikket modtager deres første stik.