Moderna tror nu på et endnu større vaccinesalg i år. Selskabet forventer nu at sælge vacciner for 19,2 milliarder dollar - eller 118,9 milliarder kroner.

Det er 4,3 procent mere end forventningen var i februar, viser selskabets regnskab torsdag. Her blev spået et salg i år på 18,4 milliarder dollar.

Selv om det er et stort tal, er det mindre, end hvad Pfizer forventer at sælge for af sin vaccine. Her ventes et salg på 26 milliarder dollar i år.

Moderna solgte i første kvartal vacciner for 1,7 milliarder dollar, hvilket gav et overskud på 1,2 milliarder dollar - eller 7,4 milliarder kroner.

Selskabet leverede 102 millioner doser af sin vaccine i første kvartal, og det ventes at stige til mellem 200 og 250 millioner doser i andet kvartal.

Moderna forventer i alt at kunne levere mellem 800 millioner og 1 milliard doser af sin coronavaccine i år. Og næste år skal der produceres endnu flere.

Selskabet investerer, så der til næste år kan produceres op mod tre millioner doser af vaccinen, der kræver to stik, før man er færdigvaccineret.

I fremtiden kan det dog være, at der ikke skal lige så mange stik til. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om genvaccinering af personer.

Vaccinen er en af de to, der i øjeblikket bruges i Danmark. Der er lagt billet ind på at kunne købe op mod 10,8 millioner vaccinedoser fra producenten.

Den anden, der bruges i Danmark, er fra Pfizer/BioNTech. Yderligere to vacciner er også godkendt til brug, men de bruges i øjeblikket ikke i Danmark.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson blev droppet efter få tilfælde af særlige blodpropper blandt vaccinerede. De kan dog vende tilbage.

Der er i hvert fald blevet åbnet op for, at der kan komme en model, hvor man selv kan vælge, om man ønsker at blive vaccineret med en af de to.

Canada har som det første land i verden godkendt Pfizer/BioNTech-vaccinen til 12-15-årige børn.

Det skriver BBC.

Det canadiske sundhedsministerium har godkendt vaccinen på baggrund af fase tre af de kliniske test på børn i aldersgruppen.

- Det er den første vaccine tilladt i Canada mod covid-19 hos børn og en vigtig milepæl i Canadas kamp mod pandemien. Vi modtog Pfizer/BioNTechs ansøgning til udvidet brug 16. april. Efter en uvildig analyse af beviserne har vaccinen vist sig sikker og effektiv, siger Supriya Sharma, chefrådgiver i Canadas sundhedsstyrelse.

Vaccinen har i forsøg vist en effekt på 100 procent, i forhold til at beskytte børn mellem 12 og 15 år mod coronavirus.

I staten Alberta, der har det højeste smittetryk i landet, vil de allerede begynde at vaccine børn på mandag.

Canada har registreret over 1,2 mio. smittede. Hver femte smittede er under 19 år.

De amerikanske sundhedsmyndigheder ventes allerede i næste uge at følge i Canadas fodspor og godkende Pfizer/BioNTech-vaccinen til 12-15-årige børn.

Det skriver New York Times.

Godkendes vaccinen i USA, betyder det, at millioner af unge amerikanere vil blive rykket frem i den amerikanske vaccinationskalender.

Pfizer/BioNTech ansøgte i april sundhedsmyndighederne i USA om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år. Indtil videre er coronavaccinen godkendt til brug til amerikanere fra 16 år og op.

Ifølge BioNTechs administrerende direktør, Ugur Sahin, åbner en udvidet godkendelse i USA muligheden for, at vaccinen kan være klar til brug hos børn i andre lande i løbet af juni – herunder også Danmark.

I øjeblikket er børn under 16 år ikke en del af det danske vaccinationsprogram.

Det kan dog blive en realitet, at børn kan tilbydes en vaccine, skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside. Det er dog uvist hvornår.

- Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge, skriver instituttet.

Og det giver god mening at vaccinere børn, har Ole Frilev Olesen, som er ph.d. og direktør i European Vaccine Initiative, tidligere sagt til TV 2.

- For det første for børnene og de unges egen skyld, for selvom de variationer af covid-19, vi ser cirkulere i samfundet lige nu, har vist sig at være forholdsvist risikofrie og milde over for børn og unge mennesker, er det bestemt ikke nogen garanti for, at det vil fortsætte i fremtiden.

- Den anden grund til, at vi skal gøre det, er, at vi skal opbygge flokimmunitet. For at opnå flokimmunitet skal mellem 70 og 90 procent af befolkningen være vaccineret eller immune over for coronavirus, sagde Ole Frilev Olesen i marts.

USA støtter en plan om at ophæve patenter på coronavacciner under pandemien.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Katherine Tai, onsdag aften dansk tid på Twitter.

- Det her er en global sundhedskrise, og coronapandemiens ekstraordinære omstændigheder kræver ekstraordinære indgreb, skriver hun i en erklæring.

Hvis patentbeskyttelsen af coronavacciner bliver ophævet, er det et potentielt gennembrud for produktionen af flere vacciner globalt. Reglerne, som de er nu, forhindrer udviklingslande i selv at producere vaccinerne.

En gruppe af udviklingslande ledet af Indien og Sydafrika har skubbet på for at få ændret reglerne.

Katherine Tai understreger i erklæringen, at USA støtter beskyttelsen af intellektuelle rettigheder. Men de rettigheder bør frafalde under pandemien, mener USA.

Derfor vil landet arbejde i Verdenshandelsorganisation (WTO) for at få reglerne ændret midlertidigt.

- Disse forhandlinger vil tage tid med tanke på institutionens konsensusbaserede natur og kompleksiteten af emnet, hedder det i erklæringen.

Ifølge erklæringen er præsident Joe Biden og hans administrations mål at få så mange "sikre og effektive vacciner ud til så mange personer som muligt hurtigst muligt".

Medicinalgiganter er imod tiltaget. De mener ikke, at patenter er i vejen for at opskalere produktionen globalt. Og de advarer mod, at det vil kunne hæmme innovationen, hvis det bliver vedtaget.

WTO-chef Ngozi Okonjo-Iweala har presset på for en international aftale om midlertidigt at ophæve patentbeskyttelsen af vaccinerne.

Hun beskrev tidligere onsdag ifølge Reuters lige adgang til værktøjer til at bekæmpe pandemien som "vor tids moralske og økonomiske spørgsmål".

WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har gentagne gange opfordret lande til at bakke op om Sydafrikas og Indiens forslag.

Han kalder USA's opbakning et "historisk" skridt mod mere "retfærdighed" i fordelingen af vacciner.

- Dette er et afgørende øjeblik i kampen mod covid-19, skriver han på Twitter og roser det "amerikanske lederskab i forhold til at håndtere internationale sundhedsudfordringer".

Herhjemme opfordrer Enhedslisten den danske regering til også at bakke op om præsident Bidens linje.

- Enhedslisten har tidligere presset på for at få regeringen til at støtte Indiens og Sydafrikas ønske om en midlertidig suspension af patenterne for at sikre adgang til vacciner til lavindkomst lande.

- Det har regeringen afvist, skriver partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, i en mail til Ritzau.

Peder Hvelplund mener, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man sætter folkesundhed over medicinalindustriens interesser.

Der er en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer blodpropper i hjernen og en generelt øget forekomst af blodpropper i blodårene for dem, der får AstraZeneca-vaccinen.

Omsat til tal betyder det, at en ud af 40.000 vaccinerede risikerer at få en blodprop i hjernen.

Det viser et nyt studie, der netop har offentliggjort sine resultater, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Studiet er ifølge forskerne bag ”generelt betryggende”, da der ikke er en større risiko for de fleste af de undersøgte bivirkninger.

De understreger, at risikoen for overhovedet at få en bivirkning fortsat er meget lav for den enkelte. Og hvis et land har øget smitte, og der ikke er andre vacciner til rådighed, opvejer fordelene ulemperne, siger Anton Pottegård, professor på Syddansk Universitet og en af forfatterne til studiet, i pressemeddelelsen.

Det er det første studie, hvor man systematisk har undersøgt mulige bivirkninger hos alle modtagere af vaccinen fremfor kun de indberettede bivirkninger, som tidligere studier har fokuseret på.

Man har kigget på 280.000 personer i alderen 18-65 år, der har fået vaccinen, ved at udnytte ”de unikke danske og norske sundhedsregistre”, lyder det.

- På denne måde sikrer vi, at vi får et samlet, retvisende billede af bivirkningerne. Indtil nu har man været afhængig af spontane indberetninger på de enkelte patienter, og det betyder en risiko for underrapportering af bivirkningerne, siger han i pressemeddelelsen.

De blodpropper, som forskerne peger på som en sjælden bivirkning, i kombination med et lavt antal blodplader er det, der kaldes VITT-syndrom. Og netop det syndrom har været grund til, at Danmark har besluttet at pille AstraZenecas vaccine ud af vaccinationsprogrammet.

Det samme gælder i Norge.

Men selvom de danske sundhedsmyndigheder har skrottet AstraZeneca og i begyndelsen af ugen også tog Johnson & Johnson-vaccinen ud af vaccineprogrammet, er der stadig mulighed for at få fingrene i en dose.

Mandag blev et flertal på Christiansborg nemlig enig om, at det skal være frivilligt, om man vil have en af de to vacciner.

Der er dog en række ting, som praktiserende læger opfordrer til, at man overvejer, før man skriver sig op. Og det bør ske i samarbejde med egen læge, lyder det.

Faktorer som sygdomshistorik, mentalt helbred i forhold til at vente på sin tur, køn og alder bør indgå.

Risikoen for sjældne blodpropper for Johnson & Johnson lød i første omgang på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

Foråret går på hæld. Det samme gør en række hjælpepakker med udgangen af juni.

Men regeringen er klar med en såkaldt sommerhjælpepakke, der skal stimulere dele af dansk økonomi.

Det erfarer TV 2 forud for regeringens udspil bliver præsenteret på et pressemøde torsdag, hvor fire ministre forventes at deltage.

- Så vidt vi erfarer, drejer det sig om en sommerpakke til en samlet værdi af omkring 1,6 milliarder kroner, som så skal forhandles på plads blandt Folketingets partier, fortæller TV 2s finanskommentator Ole Krohn.

I slutningen af marts måned nåede Folketingets partier til enighed om at udstikke rammerne for en sommerpakke målrettet kultur- og oplevelsesøkonomi. Og det er også det område, man sigter imod med planerne for den sommerpakke, der nu er på trapperne.

Fra juli skal hjælpepakkerne designes på en ny måde, så de bliver udfaset, i takt med at samfundet genåbnes, fremgår det af aftaleteksten.

- Man vil gå efter efter at støtte udsatte brancher som hotel, restaurant og de dele af oplevelsesindustrien, som stadig er underlagt restriktioner, siger Ole Krohn.

Det er finansminister Nicolai Wammen, som har inviteret til pressemøde i Rentekammersalen i Finansministeriet torsdag. Han vil ifølge TV 2s oplysninger blive flankeret af skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup, samt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

I den pakke, regeringen går til forhandlingsbordet med, er pengene tænkt fordelt på en række områder, som også gerne må lokke danskerne til at holde ferie i Danmark.

- Den største post vil gå til hoteller og restauranter, der vil få mulighed for at markedsføre fælles initiativer for cirka 400 millioner kroner. Museer og andre dele af kulturlivet får omkring 300 millioner til nedsat eller gratis entre, mens billig indenrigstransport i form af Orange togbilletter og nedsatte færgepriser som udgangspunkt vil få i nærheden 200 millioner kroner, siger Ole Krohn.

Sommerpakken kommer ikke mindst til at hjælpe København, som i snart halvandet år har været ramt af vigende milliardindtægter fra den den pandemi-ramte masseturisme.

Og da statsminister Mette Frederiksen holdt tale 1. maj gav hun da også offentligheden et vink om, at der kunne være hjælp på vej med adresse til landets hovedstad.

- Som mange andre kriser har corona ramt skævt. Geografisk. København er bare ikke det samme uden turister. Og særligt nogle brancher er udsatte. Derfor vil regeringen i næste uge præsentere en indsats, der er målrettet jer.