Alle borgere på Læsø kan nu blive vaccineret mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har givet dispensation til at rykke Læsø-borgerne frem i køen. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Det er cirka 700 personer mellem 16 og 64 år, der mangler at blive vaccineret på øen, og dispensationen vil spare tid og logistik, da alternativet er, at vaccinationerne sker i små klumper.

Alle over 50 år er allerede inviteret til at blive vaccineret, og nu vil de sidste 350 mellem 16-49 år også blive inviteret. Det besluttede Region Nordjylland mandag aften.

I Region Nordjylland fortæller regionrådsformand Ulla Astman (S), at det ikke kommer til at få betydning for vaccinationsudrulningen i resten af regionen, at Læsø-borgerne kommer frem i køen.

- Det giver rigtig god mening, at vi kan tilbyde vaccination til den del af Læsøs befolkning, som endnu ikke er vaccineret. Dels sparer vi kostbar tid på transport af personale og udstyr frem og tilbage.

- Samtidig drejer det sig om så lille en mængde vacciner, at det ikke kommer til at påvirke vaccinationsudrulningen i resten af regionen, siger Ulla Astman i en pressemeddelelse.

Der er planlagt vaccinationsdage 6. maj og 11. maj for de resterende borgere på Læsø, der mangler at blive vaccineret.

Samtidig er der planlagt andet stik sidst i juni, hvor Læsø-borgerne altså er færdigvaccineret.

Hos Læsø Kommune er borgmester Karsten Nielsen (DF) glad for, at Læsø-borgerne bliver rykket frem i køen, og at øen bliver det første område i Danmark med flokimmunitet - ikke mindst forud for sommerferien.

- Vi er 1800 borgere til dagligt, men når sommersæsonen er på sit højeste, er vi over 20.000 på øen, og derfor er det rigtig godt, at der er nogle, der kan bevæge sig frit og ekspedere for alle turisterne, som i hvert fald ikke bliver smittet af Læsø-boerne, siger Karsten Nielsen.

Læsø-borgerne ser ud til at være færdigvaccineret mindst to måneder tidligere end resten af landet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ventes Danmark først at opnå den milepæl i slutningen af august. Det er en prognose, som flere eksperter har kaldt overoptimistisk.

Karsten Nielsen kan godt forstå, hvis andre dele af landet er utilfredse med, at Læsø kommer foran i køen, men peger på, at man både skal se på pengene, og at der er tale om en mindre gruppe borgere.

- Det er den beslutning, der er taget, og hvis man kan spare ressourcer og mandskab, der kan sættes ind andre steder, så giver det mening, siger Karsten Nielsen.

Læsø er i forvejen den kommune, som er længst fremme med vaccinationer i Danmark, da næsten halvdelen har fået første stik, og hver fjerde er færdigvaccineret.

Tirsdag aften holdt kronprins Frederik tale ved den årlige lysfest på Haderslev Kaserne.

Lysfesten markerer Danmarks befrielse 4. maj 1945 under Anden Verdenskrig. Den er blevet afholdt hvert år siden 1950.

Kronprinsen indledte med at sige, at han havde set frem til aftenen på Haderslev Kaserne, der normalt afholdes foran tusindvis af mennesker foran og indenfor kasernen.

- Sådan er det ikke i år. Men pandemien gør ikke danskernes fejring af Danmarks Befrielse mindre vigtig, sagde han.

- Frihedsbudskabet fremstår nok som en mere og mere fjern og abstrakt størrelse for de yngre generationer. Men det er fortsat relevant. Pandemien har ikke udslettet verdens aktuelle konflikter og krige. Den har blot fjernet fokus fra dem.

Ifølge TV Syd er det kun anden gang, at et medlem af kongefamilien har indtaget talerstolen ved begivenheden. Det skete første gang i 2016 med prins Joachim på talerstolen.

Lysfesten blev traditionen tro holdt fra klokken 22 til 22.30. Og som følge af corona-pandemien, blev det i år afholdt som et lukket arrangement.

- Min oldefar Kong Christian 10. var konge under besættelsen og befrielsen. Min morfar og mormor Frederik 9. og Dronning Ingrid grundlagde deres familie under besættelsen.

- Så allerede som barn fik jeg fortalt om kampene, besættelsen og frihedsbudskabets betydning, lød det fra kronprins Frederik.

Chefen for Slesvigske Fodregiment, oberst Lars Mouritsen, kalder kronprinsens deltagelse for "en stor ære".

- Det er helt unikt og tilfører en særlig dimension til dette års transmitterede lysfest, hvor publikum sidder derhjemme i stuerne og ikke er fysisk til stede på kasernen, lyder det i en meddelelse.

Lysfesten arrangeres af Slesvigske Fodregiment og Haderslev Kommune.

Det var 4. maj 1945 om aftenen, at de tyske tropper kapitulerede og Danmarks befrielse blev bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Midt i aftenens udsendelse kunne nyhedsoplæser Johannes G. Sørensen overbringe sætningen, som gik over i historien:

- Her er London, BBC sender til Danmark. I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, lød det.

Også sidste år, som var 75-året for Befrielsen, ramte coronarestriktionerne en række officielle markeringer og arrangementer.

Det er en af de større genåbninger, som partilederne blev enige om i nat, og som træder i kraft på torsdag.

Måske også for stor.

Det er i hvert fald bekymringen hos både en professor i immunologi, en professor i eksperimentel virologi og en matematik-epidemiolog, når de skal vurdere, hvilken risiko genåbningen fører med sig.

På torsdag kan alle elever i grundskolen komme tilbage på fuld tid. Fitnesscentrene, biografer og spillesteder åbner, og forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Det er blot nogle af de lempelser af restriktionerne, der træder i kraft, og det kan måske vise sig at være ”for stor en klods”, som Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet, siger.

- Jeg havde gerne set, at den her aftale var blevet brudt ned i to segmenter, så vi ikke får det hele på torsdag. Vi åbner så mange ting på én gang, at den sociale boble bliver udvidet ganske betragteligt. Der bliver omrøring i befolkningen, siger han.

Da sundhedsminister Magnus Heunicke sammen med partilederne kom ud fra forhandlingerne natten til tirsdag, sagde han, at ”smittetallene er gode, indlæggelsestallene er lave, og det giver rum til en ansvarlig, men betragtelig genåbning".

Men selvom det går godt, og at der ikke har været så få indlagte siden november, er Jan Pravsgaard Christensen betænkelig ved genåbningsplanerne.

Har vi ikke set, at politikerne har valgt at gøre mere, end eksperterne har lagt op til, og så er det gået alligevel?

- Jo, og det er også kunsten at presse det lige til grænsen. Problemet er, at hvis vi presser det over grænsen, ser vi det først, når smitten begynder at sprede sig. Og så er vi nødt til at gå et skridt tilbage, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Det er også den øgede aktivitet i samfundet i forbindelse med genåbningen, der foruroliger professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Jeg er for første gang for alvor bekymret, siger han.

De tidligere genåbninger har været mere afbalanceret, mener Allan Randrup Thomsen, der vurderer, at den her kommer for tidligt, og at den er for omfattende.

- Der er simpelthen for meget aktivitet. Folk kan gå fra den ene aktivitet til den næste, til den næste, og en smittet kan på den måde sprede meget smitte, siger han.

Et eksempel på, at det nu bliver lettere at bevæge sig rundt, er, at den omstridte 30-minuttersregel om booking af bord på barer og restauranter helt som planlagt udfases fra torsdag.

Det er en regel, der har gjaldt, siden restauranter, caféer og barer igen kunne åbne for siddende gæster for knap to uger siden, da den seneste genåbning trådte i kraft.

Og spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er den korte afstand til den seneste genåbning noget, han undrer sig over. Han ville gerne først have set, hvordan den seneste lempelse af restriktioner påvirker smittetallene.

- Men der er så meget fart på med at genåbne, at vi ikke når at se den fulde effekt af den forrige genåbning, siger Viggo Andreasen.

Han kan godt se det fornuftige i at åbne mere i samfundet, men denne omgang er ”meget stor”, mener han. Han pointerer, at der er blevet konstateret en stigning i smitten hver gang, der er blevet åbnet flere dele af samfundet.

- Denne genåbning er forbundet med en større grad af usikkerhed i forhold til, om det går godt, og om vi i sidste ende må lukke noget ned igen. Vi er i forvejen lige der, hvor epidemien ligger og truer, så der er en reel mulighed for, at vi vil opleve flere lokale nedlukninger. Forhåbentlig vil vores store test-aktivitet give os en tidlig advarsel, hvis epidemien for alvor skulle gå i gang, siger Viggo Andreasen.

Mandag vedtog et bredt politisk flertal, at danskerne frit skal kunne vælge, om de vil modtage stik med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson, som er blevet taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

- Det er afgørende, at danskerne kan tilvælge vaccinen, hvis de gerne vil frem i køen, lød det blandt andet fra Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Selv er hun dog på ingen måde interesseret i at modtage en af de droppede vacciner, oplyser hun tirsdag til TV 2.

Samme svar giver de fleste af partiernes sundhedsordførere.

Kun Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance er positivt stemt.

For de seks sundhedsordførere, der svarer klart nej til at blive vaccineret med AstraZeneca eller Johnson & Johnson, handler det primært om, at de sagtens føler, de kan vente på en af de godkendte vacciner.

- Jeg har ikke travlt, og derfor ser jeg ikke nogen grund til, at jeg skulle tage den risiko, siger socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Langhoff.

Samme melding giver Liselott Blixt.

- Jeg kan sagtens vente et par måneder ekstra, hvis det er det, det kræver, siger hun.

Efter Johnson & Johnson-vaccinen mandag blev pillet ud af vaccinationsprogrammet rykkede vaccinekalenderen sig cirka fire uger. Det betyder, at de sidste danskere, der ønsker en vaccine, vil få den tilbudt i midten af august.

Det er kun to af Folketingets ti sundhedsordførere, som vil vælge en af de droppede vacciner. De er til gengæld meget positivt stemt.

- Jeg er da helt tryg ved at lade mig vaccinere med Johnson & Johnson og lægger gerne arm til. Den er godkendt af de amerikanske myndigheder, som er nogle af de mest restriktive i hele verden, siger Per Larsen (K) til TV 2.

Også Henrik Dahl (LA) føler sig tryg ved at modtage en af vaccinerne, fordi fordelene, ifølge ham, opvejer den minimale risiko, der er dokumenteret.

AstraZeneca og Johnson & Johnson er begge pillet ud af det officielle vaccinationsprogram, fordi de kan forbindes med sjældne tilfælde af blodpropper.

Danmark har lige nu 462.800 doser af AstraZenecas vaccine og 74.400 doser fra Johnson & Johnson på lager.

Det oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

Antallet svarer til, at i alt 305.800 danskere kunne blive vaccineret i morgen, hvis vaccinerne fra de to producenter ikke var taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Mens lagrene er godt fyldte, forsætter doser af de skrottede vacciner med at ankomme. I sidste uge modtog Danmark således 149.269 doser af AstraZenecas vaccine, fremgår det af oversigten over vaccineleverancer på SSI’s hjemmeside.

Samtidig har Danmark forudbestilt syv millioner doser af vaccinen fra Johnson & Johnson. 5,7 millioner doser af dem er bindende aftaler, men hvornår vaccinerne helt præcis bliver leveret, er endnu uvist.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at regeringen nu er i gang med at se på, hvad der skal ske med vaccinerne fra Johnson & Johnson, efter Sundhedsstyrelsen mandag besluttede at droppe vaccinen på grund af flere tilfælde af sjældne blodpropper blandt vaccinerede.

Alle vacciner skal dog udnyttes til at bekæmpe pandemien - det gælder også de overskydende danske Johnson & Johnson-vacciner, lyder det.

Regeringen ser på flere muligheder, herunder blandt andet donation, udlån og bytte, oplyser ministeriet.

Samtidig har et flertal af folketingets partier besluttet, at der skal laves en frivillig ordning, hvor danskere kan vælge at blive vaccineret med for eksempel Johnson & Johnsons vaccine, før det er deres tur i vaccinationsprogrammet med vaccinen fra Pfizer og Moderna.

Der bliver dog ikke tale om, at alle de forudbestilte vacciner bliver en del af den frivillige ordning, oplyser ministeriet.

Sommerens mange aflyste festivaler og store koncerter sender dønninger af aflyste ordrer ud i landet til de mange virksomheder, der normalt ernærer sig som leverandører til festivaler og koncerter.

Det drejer sig om alt fra telte, scener, hegn til teknik og lyd, herunder hele produktionen af lyd, der følger med til de store koncerter på festivalerne.

Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget

Anders Stadelund er indehaver af Lydfabrikken i Ringsted. I et normalt corona-frit år henter han 50 procent af omsætningen fra turnerende orkestre i sommerhalvåret:

- På nuværende tidspunkt ville vi have ti turne-produktioner kørende, som i snit spiller 25-35 jobs hver – fortrinsvist på festivalerne. Dem er der ikke nogen af i år, siger Anders Stadelund.

Dagens nyhed om at koncerter frem til 1. august kun må afholdes med maksimalt 2000 gæster, hvilket kort efter fik stribevis af festivaler til at aflyse, kommer dog ikke som et chok.

- Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget – jeg tror, jeg kan sige, jeg er blevet immun over for det, siger Anders Stadelund og tilføjer:

- Vi skal nok klare os – vi har nogle andre ting, vi laver.

For imens festivalerne med de nye restriktioner ikke ser sig i stand til at gennemføre planerne for sommeren 2021, ser det anderledes ud for teaterbranchen, hvor Lydfabrikken også har en del kunder.

Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu

- Men vi er stadig i en situation, hvor vi har sendt meget af vores personale hjem, så vi hutler os lidt igennem. Det er lodder og trisser, der holder tingene sammen, siger Anders Stadelund, der har otte medarbejdere ansat.

Han understreger, at han er glad for de støtteordninger, der er lavet - men som mange andre forretningsdrivende ville han hellere tjene pengene selv.

- Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu, siger Anders Stadelund.

Hos Dansk Live, der er Interesseorganisation for festivaler og spillesteder, fortæller sekretariatschef Esben Marcher, at en stor del af indtjeningen hentes netop i sommerhalvåret for de mange leverandører, der har landets festivaler som kunder:

- Det er virkelig et lammende slag, siger han og peger på, at hele festivalbranchen havde håbet på en mere lempelig tolkning af eksperternes anbefalinger:

- Vi er i det hele taget skuffede over håndteringen. At man i dansk kontekst ikke har haft lyst til at etablere nogle forsøg, så vi kunne komme videre, og arbejde uden om coronavirus, men i stedet afventer en ren vaccine-håndtering.

Således har man både i Holland i England afholdt koncerter som COVID-19-forsøg med op til 6000 gæster senest i forrige uge i Liverpool.

Esben Marcher frygter også, at den store frivillighed, der knytter sig til mange af festivalerne, lider et stort nederlag som følge af, at det nu bliver andet år i træk med aflysninger.

- Det overlever store festivaler med mange tusinde frivillige måske nok, men for små, rene foreningsdrevne, rene frivillige festivaler frygter jeg, det kan være ensbetydende med, at man dropper at lave festival, fordi det har kostet for mange kræfter i de her to år, man har aflyst nu, og man ikke magter at starte forfra næste år.

Aftaleteksten, som regeringen og et bredt udsnit af partierne på Christiansborg står bag, indeholder, at udendørs arrangementer som festivaler står til at kunne tage imod op til 2.000 deltagere mellem 21. maj og 1. august. Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere.