Da Rie Vangsgaards mand lå for døden i deres fælles hjem og hen på aftenen fik stærke smerter, havde vagtlægen ikke tid til at komme forbi. Han havde nemlig snart fri.

- Jeg var simpelthen utroligt vred, fortvivlet og ked af det. Jeg synes, at det var så uværdigt, at de sidste seks timer den nat skulle blive så forfærdelige, når vi havde troet, at han kunne få lov til at sove stille og fredeligt ind, fortæller Rie Vangsgaard.

Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke

Rie Vangsgaard havde ellers fået det indtryk af hjemmesygeplejersken, at hun roligt kunne holde sin døende mand i hjemmet i Klitmøller.

Og det passede dem begge godt, for hun havde lovet sin mand, 91-årige Jens Vangsgaard, at han kunne få lov til at dø i hjemmet.

Det havde familien selv gjort klar til. De havde købt en seng, som de havde stillet i stuen, for i den sidste tid kunne han ikke længere klare trapperne op til soveværelset.

Helbredet var begyndt at skrante, efter at Jens Vangsgaard i december måned 2022 fik corona. Det kom han sig aldrig rigtigt over.

- En gang i marts var han på sygehuset i en dags tid. Lægerne ville have ham ud til noget undersøgelse, for de troede, at han havde lungeødem. Og da han kom hjem derfra, så sagde han, at nu ville han ikke på sygehuset mere, for han ville dø herhjemme, fortæller Rie Vangsgaard.

Jens Vangsgaard døde en fredag formiddag klokken 10, men natten op til blev ikke, som hverken Rie Vangsgaard eller hendes mand havde håbet. Om aftenen havde han sagt farvel til sin hustru og sine børn, og smerterne blev værre og værre.

Senere omkring klokken 21 havde ægteparret besøg af en sosu-assistent. Hun ringede til vagtlægen, og parret fik at vide, at han ville komme inden længe. Derefter skulle Rie Vangsgaard igen kontakte sosu-assistenten.

Men vagtlægen kom ikke. I stedet ringede han til Rie Vangsgaard klokken 22.41.

Samtalen endte med, at vagtlægen ikke ville komme forbi.

Han havde fri klokken 23, så han mente, at ægteparret skulle kontakte deres egen læge den følgende dag, fortæller Rie Vangsgaard. Vagtlægen sagde, at hun skulle give sin mand noget smertestillende. Det havde hun allerede gjort, men uden at det hjalp på smerterne.

Efterfølgende talte hun med hjemmeplejen, som undrede sig over, at vagtlægen ikke havde været forbi.

I løbet af natten kom en hjemmesygeplejerske, som konstaterede, at Jens Vangsgaard havde en liter urin i sin blære. Det blev fjernet ved at lægge et kateder, og Jens Vangsgaard fik også noget andet smertemedicin, som fik ham til at falde til ro.

Herefter kom der en sygeplejeske med nogle timers mellemrum, så resten af natten og frem til, at Jens Vangsgaard sov ind om formiddagen, var han smertedækket og havde ro. Alligevel har den sidste nat sat sine spor i enken:

- Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke.

Hos Ældre Sagen kender man til lignende tilfælde:

- Vi ser desværre mange steder, at organiseringen ikke er god nok – mange ældre får måske ikke den smertelindring, som de har brug for – og at man sætter ind med indsatser for sent i forløbet, fortæller Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Ældre Sagen mærker, at flere ældre gerne vil dø i deres eget hjem. En undersøgelse, de selv har lavet i 2019, viser, at omkring 37 procent over 70 år gerne vil dø hjemme.

Ifølge Ældre Sagen er der brug for bedre planlægning, så folk har mulighed for at sove ind i deres eget hjem, og der skal sættes tidligere ind.

Det nordjyske folketingsmedlem og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, bakker op om, at der skal være en plan, så folk kan dø hjemme:

- Helt overordnet set skal vi sikre, at folk, der skal dø, også bliver smertelindret på en måde, så de kan være tjent med det – også så det kan foregå på en betryggende måde i hjemmet.

TV MIDTVEST har forgæves forsøgt at få kontakt til vagtlægen, der var på vagt den aften.

Men til Nordjyske oplyser han, at han kun havde 19 minutter tilbage af sin vagt, hvorefter natvagtlægen ville tage over og først ville kunne besøge patienten klokken 01.30.

Hvis patienten sov, var det begrænset, hvad der kunne gøres ud over at give tabletter, når han vågnede, siden han ikke ville indlægges.

I første halvdel af 2022 blev 57,83 procent af alle unge mænd, der var til Forsvarets Dag, tidligere kaldet session, erklæret uegnede til militærtjeneste.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Forsvarets Personalestyrelse.

Andelen af unge mænd, der bliver kasseret, har været stigende siden 1995, hvor 30 procent blev erklæret uegnede.

En værnepligtsevaluering fra 2021 viser ifølge visen, at Forsvaret vurderer, at det stigende antal af unge, der afvises, skyldes, at flere unge har psykiske diagnoser.

I 2017 blev 22 procent af de unge, der blev erklæret uegnede til værnepligt, erklæret uegnede på grund af psykiske diagnoser som adhd, angst eller depression.

Andelen af svært overvægtige blandt nutidens unge gør også en forskel, vurderer Forsvaret ifølge Berlingske.

Ved Forsvarets Dag introduceres de mulige værnepligtige for Forsvaret, tager en skriftlig prøve og får deres helbred undersøgt.

Efterfølgende får de unge at vide, om de er egnet til militærtjeneste.

Selv om der altså er færre i dag end for 27 år siden, der erklæres egnede til militærtjeneste, er det altså ikke ensbetydende med, at ungdommen i dag er svagere.

Det siger Anna Illemann Christensen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun har undersøgt sundheden blandt 17.000 personer, der er mellem 16 og 24 år.

Seniorforskeren siger, at både mistrivsel, overvægt og allergi kan være årsager.

Eksempelvis var fem procent af de unge svært overvægtige i 2010. I 2021 var andelen ti procent ifølge Berlingske.

- Andelen af unge, der har langvarig sygdom eller dårligt helbred, er uændret. De unges sundhedsadfærd har heller ikke ændret sig bemærkelsesværdigt - ud over at der er færre, der drikker alkohol, siger Anne Illemann Christensen.

Trods stigende aktivitet på landets sygehuse varsler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) længere ventelister i en periode, før "kurven knækker".

Det siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Meldingen kommer, inden Sophie Løhde onsdag mødes med de fem regioner for at gøre status på akutplanen for sundhedsvæsenet.

Akutplanen blev vedtaget mellem regeringen og Danske Regioner i februar.

Mandag oplyste Danske Regioner til Jyllands-Posten, at det er gået hurtigere end ventet med at få gang i planlagte operationer.

Alene i første kvartal af 2023 blev der udført 245.300 planlagte operationer i det offentlige. Det er ti procent flere end første kvartal af 2022 og betydeligt over det aftalte niveau.

Det viser, at initiativer fra akutplanen "er begyndt at virke", lyder det fra Sophie Løhde.

- Det er positivt, men selv om det tyder på, at udviklingen går den rigtige vej, så er vi langt fra i mål, og det er vigtigt, at dampen holdes oppe, så vi når de aftalte mål.

- Det gælder ikke mindst målet om, at ventetiderne på operationer, der har været stigende de senere år, skal blive kortere, så de mange patienter, der venter på en operation, kan komme hurtigere til.

- Jeg er ikke i hvert fald ikke tilfreds, før ventetiderne er bragt ned. Og så længe, vi er i gang med at afvikle udskudte operationer, kommer vi desværre nok til at se en yderligere stigning, før kurven knækker.

- Det er derfor helt afgørende, at vi fastholder en høj aktivitet i år og i 2024, siger Sophie Løhde til Ritzau.

Akutplanen fra februar tilføjer blandt andet to milliarder kroner i sygehusvæsenet frem til 2024. Målet er, at ventelister skal være nedbragt, inden 2024 er omme.

Regionerne forventer dog at løbe tør for penge afsat til 2023 i slutningen af sommeren.

Derfor opfordrer Danske Regioner til, at regeringen fremrykker nogle af de penge, der er afsat til at afvikle udskudte operationer i 2024.

- Det giver ikke mening at stoppe op for så at sætte ekstra skub i det hele igen, så snart kalenderen viser 2024. Og det er bestemt heller ikke til gavn for de patienter, der har ventet alt for længe.

- Det håber jeg, regeringen også kan se, sagde Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, til Jyllands Posten.

Mandag skrev avisen, at Sophie Løhde på nuværende tidspunkt ikke ønsker at frigive pengene før 2024.

En direktør og en medarbejder fra den nu lukkede fiskefabrik Jelex Seafood blev tirsdag eftermiddag idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk.

De to mænd havde forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative, hvilket kan være livsfarligt.

Blandt de danskere, der bliver syge som følge af en listeriainfektion, er dødeligheden 25 procent.

Forsvarerne til de to nu dømte mænd gik i deres procedurer efter at begge klienter skulle frifindes og stillede sig særdeles kritiske over for troværdigheden hos det vidne, der havde anmeldt virksomheden for at have fusket med dokumenter.

- Jeg mener, hun er utroværdig, lød det fra forsvarer Mogens Mogensen Olesen.

Den anden forsvarsadvokat Jan Snogdal mente i sin procedure, at vidnets forklaring har karakter af en kulørt kriminalroman.

- Hendes forklaringer er for langt ude, sagde han.

Sagen blev oprullet i TV 2-programmet Operation X i 2018, hvor vidnet lavede skjulte lydoptagelser og udleverede virksomhedens forfalskede dokumenter, hvilket fik både Fødevarestyrelsen og laboratoriet bag de oprindelige listeriatest til at politianmelde fiskefabrikken.

Ingen af de dømte valgte at anke deres domme.

Hvis 36-årige Thomas Ziefeldt Bil Pedersen kunne sige noget til sit 18-årige jeg, var det, at han skulle passe bedre på sin hørelse.

Han havde på det tidspunkt næsten lige fået job som bartender. Med et lydtapet af høj musik lavede han drinks til festglade mennesker i byen.

- Jeg er blevet udsat for støj bag baren med høj musik, dj’s og dansegulv, siger Thomas Ziefeldt Bil Pedersen.

Og det har sat sine spor.

- Min hørelse er blevet meget dårligere, lyder det.

TV 2 Echo har sat ham stævne hos en ørelæge, der skal teste hans hørelse.

- Jeg tror, jeg får at vide, at jeg hører dårligt og værre sammenlignet med andre, der ikke har lavet samme arbejde som mig, siger han inden konsultationen.

Regler om støjniveau på arbejdspladsen er, at ingen må udsættes for støj over 85 decibel (dB) i løbet af otte timer. Ved 88 dB er den maksimale tid, det må finde sted, fire timer, ved 91 dB to timer og så videre.

TV 2 Echo var torsdag aften inden store bededag på Gothersgade i København med en decibelmåler. På syv beværtninger blev der foretaget målinger på mellem 87 og 95 dB.

Ifølge et amerikansk studie fra 2010 eksponeres en person på en natklub for omkring 98 dB.

Det er formentlig det høje lydniveau, som Thomas Ziefeldt Bil Pedersen betaler bøden for nu. Hos ørelægen får han at vide, at han sandsynligvis skal have høreapparat på venstre øre på et tidspunkt i løbet af de næste ti år – altså inden han fylder 46 år.

En høreskade kan komme snigende over længere tids eksponering for høj lyd. Høj lyd er ifølge cheflæge på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet Mads Klokker det ”værste, man kan udsætte sin hørelse for”.

- Måske det ikke betyder noget til at starte med de første mange unge år, men når man er 30 eller 40 år, kan det betyde, at man skal have høreapparat. Eller endnu værre skal man indoperere noget i øret, så man kan genskabe hørelsen.

Beskeden fra lægen forbavser også Thomas Ziefeldt Bil Pedersen. Hans hørelse er "meget værre, end han havde regnet med". Han skal også have foretaget en scanning af hovedet for at finde ud af, om der er noget ekstraordinært galt med hans hørelse.

- Det er skræmmende på mange måder, og det er svært at sige, hvordan det påvirker mig i fremtiden, siger han.

Ved høj decibel skal man begrænse tiden, man udsættes for støjen, ellers kan det give langvarige høreskader.

Men hvornår har du sidst set en bartender med høreværn på et diskotek?

- Jeg er aldrig blevet tilbudt en form for høreværn, siger Thomas Ziefeldt Bil Pedersen.

For høj lyd belaster de små fimrehår i det indre øre. Hvis de bliver belastet meget, knækker fimrehårene, og det er det, der giver en høreskade.

Over en milliard unge voksne er i risiko for permanent høretab grundet usunde lyttevaner – og det kunne være undgået ifølge WHO.

Det bakkes op af Mads Klokker. Han fortæller, at det ikke er første gang, at unge voksne døjer med meget støj, men det sker på en anden måde end tidligere.

- Det er vigtigt, at man tænker på sin hørelse som ung, fordi når man bliver lidt ældre, kan man risikere at få en rigtig dårlig hørelse. Det kan også give tinnitus, forværret opmærksomhed, sværere ved at koncentrere sig og en hel masse andre medfølgende problemer.

I 2050 forventes næsten to en halv milliarder mennesker at have nogen grad af høretab.

Thomas Ziefeldt Bil Pedersen ville ønske, at der havde været nogen, der i sin tid havde rådet ham til at passe på sine ører på arbejde.

- Det er et kæmpe problem i branchen, og jeg har været 18 år bag baren på den ene eller anden måde og er aldrig blevet informeret om – fra nogen – at jeg skal passe på mig selv.

Thomas Ziefeldt Bil Pedersen erkender, at hans hørelse til syvende og sidst er hans eget ansvar. Men han ville ønske, der havde været information om det, lidt ligesom der er med rygning, siger han.

- Restauratørerne skal begynde at tænke over, hvad man kan gøre. Det er svært at fjerne musikken fra en klub, og man betaler i dyre domme for dj's, men tænk over, hvad man kan gøre og eventuelt proppe i ørerne for at forbedre det.

Brancheorganisationen Horesta dækker hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind understreger, at det er myndighedernes opgave at sørge for, at reglerne bliver overholdt.

- Men vores reaktion er, at det selvfølgelig skal være trygt og sikkert at gå på arbejde, uanset hvor eller hvornår man arbejder.

At dømme ud fra en bartenders oplevelse er det ikke noget, branchen tager hånd om. Er det godt nok?

- Støjgener er noget, som branchen generelt er optaget af. Men man kan altid gøre det bedre. Når du fortæller den historie, kan jeg som repræsentant for den professionelle del af branchen godt se behovet for at udbrede kendskabet om reglerne sammen med myndighederne, siger Jeppe Møller-Herskind.

Coronanedlukningen har sat varige spor hos danskerne - blandt andet omkring taljen.

Nedlukning og isolation medvirkede til at forebygge spredning af corona. Men restriktionerne satte samtidig markante og varige aftryk på befolkningens spisevaner, vægt og motion.

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne har målt på hele kosten, fysisk aktivitet og skærmforbrug i fritiden blandt de samme 839 voksne under den første nedlukning i foråret 2020 og igen et halvt år efter.

Voksne danskere tog i snit 0,3 kilo på under den første nedlukningsperiode. Mens 15 procent tabte sig under nedlukningen, så tog dobbelt så mange på.

- Samlet står vi et dårligere sted i forhold til voksne danskeres fysiske aktivitet og vægt end før nedlukningerne, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

- Restriktionerne har negativt - og muligvis varigt - påvirket både befolkningens vaner.

Internationale undersøgelser har vist, at to år efter pandemiens start gik folk fortsat færre daglige skridt end tidligere.

Det kan ifølge forskerne skabe bekymring for, at vi ikke når tilbage til samme niveau som før. Blandt andet på grund af meget mere hjemmearbejde.

En undersøgelse fra Dansk Industri påviste, at dobbelt så mange - 200.000 - arbejder hjemme efter corona.

- Mindre motion under aktiv transport fra og til arbejde spiller ind. De fleste går også færre skridt derhjemme, end de gør på arbejdspladsen, siger Jeppe Matthiessen.

Oveni sås en eksplosion til over seks timer i døgnet i danskernes stillesiddende tid brugt foran en skærm i fritiden. Brugen af tv, telefon eller pc steg sammenlignet fra før pandemien med 1,7 til tre timer om dagen.

Samtidig var danskerne allerede længe før corona udpeget af databasen Euromonitor som en tvivlsom verdensmester i at købe slik.

Også det steg yderligere under nedlukningen og er ikke faldet til niveauet før pandemien.

De nye data betyder, at forskerne anbefaler, at konsekvenserne af usund kost og fysisk inaktivitet skal indregnes i forhold til den samlede folkesundhed, hvis det igen bliver aktuelt at lukke store dele af samfundet ned.