Netflix-brugere fra hele verden kan nu komme helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

Torsdag havde streamingtjenesten nemlig premiere på true crime-miniserien 'Sygeplejersken', der udkommer i 190 lande.

Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk

Her følger man den nyuddannede sygeplejerske Pernille Kurzmann Larsen, som undrer sig over, hvor unaturligt mange patienter, der dør, når en bestemt kollega er på vagt.

Kollegaens navn er Christina Aistrup Hansen. Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter på det sygehus, hun arbejdede på i Nykøbing Falster. Det var Pernille Kurzmann Larsen, som meldte hende til politiet.

Miniserien 'Sygeplejersken' er baseret på en bog af samme navn. Den er skrevet af journalist Kristian Corfixen, der på trods af den storstilede tv-filmatisering har det "ambivalent" med serien.

- Jeg har det specielt med, at vi skal sidde og hygge os med det i sofaen, måske med en pose slik, og kigge på det helt forfærdelige, som der stadig går mennesker rundt og er megakede af, siger han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Alligevel mener han, at det er vigtigt at få udbredt historien om Pernille Kurzmann Larsen og det dilemma, hun stod i tilbage i 2015, da hun mistænkte sin kollega for at slå sine patienter ihjel.

I bogen dykker Kristian Corfixen ned i politiets omfattende efterforskning i forbindelse med sagen og bevæger sig samtidig tæt på sagens hovedpersoner gennem interviews med Pernille Kurzmann Larsen, overlæge Niels Lundén og gerningspersonen selv, Christina Aistrup Hansen.

Og selvom han gennem mange år har beskæftiget sig med sagen, mener han, at der ligger et stort dilemma i at bidrage til den nye Netflix-serie.

For skal man lade afklarede drabssager ligge og dermed give ofrene og deres pårørende fred? Eller skal man dykke ned i dem og beskrive dem detaljeret, så samfundet kan lære af dem?

For Kristian Corfixen blev det altafgørende, at Netflix-seriens hovedperson blev Pernille Kurzmann Larsen.

- Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk overfor, at det skulle blive en Netflix-serie. Men der er mennesker her, der har villet noget andet, og det kan jeg kun bakke op om, siger han.

Han understreger blandt andet vigtigheden af, at sygeplejersker verden over kan følge Pernille Kurzmann Larsens dilemma, dengang hun valgte at anmelde Christina Aistrup Hansen til politiet – for hvornår har du beviser nok til at kunne anmelde din kollega for noget så forfærdeligt som at slå sine egne patienter ihjel?

True crime-genren er blevet heftigt debatteret gennem tiden.

I Danmark har debatten blandt andet drejet sig om podcasten 'Mørkeland', der hver uge dykker ned i mordsager fra det virkelige liv, og som er blevet kritiseret for at være "respektløs og usmagelig".

Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre

Med genren følger da også en række etiske dilemmaer. Det mener Kim Toft Hansen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

- Genren har blandt andet været kritiseret for, at vi kommer for tæt på og glorificerer gerningspersoner, fortæller han.

Serien '22. juli', der omhandler terrorangrebet på den norske ø Utøya i 2011, har eksempelvis forsøgt at undgå dette ved aldrig at vise Anders Breiviks ansigt.

Ud over, at gerningsmanden bliver menneskeliggjort, ligger der i true crime-genren også et stort problem for de pårørende til ofrene, mener Kim Toft Hansen. Den bearbejdelsesproces, de gennemgår, bliver udfordret af, at deres traume laves om til underholdning.

Ifølge Kim Toft Hansen kan producenter bag true crime-serier slippe nemmere udenom de etiske dilemmaer ved for eksempel at lægge fokus på politiets efterforskning og de pårørendes oplevelser for at skabe en distance til gerningsmanden.

Der er dog også positive ting at hente fra genren, mener Kim Toft Hansen.

Vi bruger nemlig true crime til at få indsigt i den menneskelige natur, handlingsmønstre hos gerningsmænd og ofre og vores egen mentalitet.

- Vi møder ikke sabeltigeren på savannen længere, vi er beskyttet i huset, men alligevel har vi frygtmekanismer, som vi er nødt til at stimulere, siger han og tilføjer:

- Sådan vedligeholder vi vores beredskab til, hvis vi selv skulle stå i en grufuld situation i fremtiden.

Af samme årsag mener forfatter Kristian Corfixen, at det er vigtigt, at fortællingen om Christina Aistrup Hansen og i særlig høj grad Pernille Kurzmann Larsen bliver fortalt videre. Så andre sygeplejersker kan lære af sidstnævntes situation.

Også selvom fortællingen i virkeligheden ikke burde bruges som underholdning.

- Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre. De synes ikke, der er noget ved det her, der er sjovt, afslutter han.

Du kan høre Kristian Corfixen fortælle mere om sit arbejde med sagen i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Snart får 190 lande indblik i en opsigtsvækkende drabssag fra Nykøbing Falster, der rystede Danmark tilbage i 2015. Her blev sygeplejerske Christina Aistrup Hansen anholdt under mistanke for at dræbe sine patienter med vilje. Kristian Corfixen har skrevet bogen 'Sygeplejersken', som Netflix nu baserer en serie af samme navn på. Men hvad var det, der skete? Og hvilke dilemmaer følger med, når fakta bliver til fiktion?

Medvirkende: Kristian Corfixen, forfatter og journalist på Politiken

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelægger: Rikke Romme

Lyddesigner: Leo Peter Larsen & Søren Valur

Redaktør: Astrid Louise Jensen

Der er torsdag aften sket et udslip af benzin i Skagen.

Kort efter klokken 5.30 fredag morgen kunne Nordjyllands Politi oplyse, at udslippet kommer fra en virksomhed med et rensningsanlæg på adressen Drogden 3 i Skagen.

- Virksomheden har renset et oliespildprodukt fra et skib. I forbindelse med rensning af produktet kan der være udskilt benzin i kloakken, lyder det fra politiet.

Over for TV 2 uddyber vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Henrik Skals.

- Men faren er ikke drevet over endnu, siger han og opfordrer folk i området til at lufte ud i deres boliger.

Borgere i området, der er berørt af benzinlugt, skal desuden skylle godt ud i deres toiletter med videre.

- Borgere må ikke benytte åben ild og slet ikke i nærheden af kloaksystemet, hvis der lugter af benzin, lyder det videre fra Nordjyllands Politi.

Politiet har talt med en ansvarlig, som er til stede på virksomheden. Det skal nu afgøres, hvor meget benzin der er sluppet ud.

- Der er formentlig tale om ret store mængder, omkring 170 kubikmeter, der er løbet ud i kloaksystemet. 98 procent er vand og 2 procent er et olieprodukt, der indeholder en form for benzin. Det skal vi have styr på, siger Henrik Skals.

Han oplyser, at udslippet er stoppet og bliver opfanget ved et rensningsanlæg på Kuttervej i Skagen.

Nu følger der nogle ansvarspådragende ting og afhøringer af implicerede.

Borgere i området kan gøre som normalt. De kan tage på arbejde og følge deres børn i skole.

- Hvis man kommer ind i benzindampe, skal man søge væk derfra og søge frisk luft. Men det er ikke sådan, at Skagen er dynget ind i benzindampe. Men der kan være enkelte steder, hvor det stadig lugter, siger vicepolitiinspektøren fredag morgen.

Ingen er kommet til skade ved udslippet.

Også Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er til stede. Det er et specialberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer.

De har taget prøver, der bekræfter, at der er benzin i kloaksystemet, oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, natten til fredag til Ritzau.

I løbet af torsdag aften havde borgere ringet ind forskellige steder fra og meldt om lugtgener.

Politiet modtog den første melding om en lugt af gas eller benzin torsdag klokken 20.08.

Senere på aftenen måtte 20-25 patienter på en lægeklinik i Skagen midlertidigt flyttes til en anden afdeling som følge af lugtgener.

- De blev flyttet tilbage, da der var blevet luftet ud, sagde vagtchefen.

Den pågældende klinik ligger på Hans Baghs Vej nogle få hundrede meter fra Vestre Strandvej.

Foruden politiet, brandvæsenet og HazMat-beredskabet deltager Beredskabsstyrelsen fra både Thisted og Herning i indsatsen.

Advarslen om udslippet vedrører personer, der bor inden for byzonen i Skagen.

To russiske piloter måtte onsdag forlade deres brændende kampfly, da der udbrød brand i motoren.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass, og nu viser video havariet.

Mediet citerer guvernør Andrey Chibis, der fortæller, at piloterne ikke behøvede at komme på hospitalet.

- Begge piloter skød sig ud. De blev omgående evakueret af en redningshelikopter. Deres liv og helbred er ikke i fare, lyder det fra det russiske forsvarsministerium.

Flyet, som var af typen MiG 31, brød i brand under en øvelsesflyvning.

På tidspunktet for havariet befandt kampflyet sig omkring ti kilometer fra byen Montjegorsk, der ligger omkring 100 kilometer øst for den finske grænse.

Piloterne valgte at skyde sig ud med katapultsæde. Men inden da havde de sikret sig, at flyet ikke ville styrte ned i et område, hvor det kunne forårsage civile tab.

Ifølge de foreløbige oplysninger er flyet styrtet ned i en sø.

- Hvad skaden angår, har det forulykkede fly ikke påført skade på infrastrukturen. Piloterne er helte, da de med succes fløj flyet væk fra et befolket område, lyder det fra guvernøren i en video på Telegram.

I oktober styrtede et russisk militærfly ind i en boligbygning i den sibiriske by Irkutsk og dræbte mindst 15 mennesker.

Tinie Jensen skulle forleden gøre sin have forårsklar.

Et arbejde, hun med glæde har udført mange gange før. Normalt bruger den kvindelige haveejer sækkene ti at gro tomater i, hvor hun blot skærer et kryds i sækken og sætter planteren i. Hun ser derfor normalt ikke jorden ude af sækkene. Men denne gang var anderledes.

- Jeg havde købt to plantesække med jord og skulle fylde mine blomsterkrukker med jorden fra plantesækkene. Jeg væltede jorden ud og ned i krukkerne, og der opdagede jeg plastikken, siger Tinie Jensen.

Efter Tinie Jensen havde fundet plastik i den første plantesæk, ville hun undersøge den anden, hun havde købt, og væltede jorden ud på et havebord.

- Det var et stort plastikhelvede. Jeg tænkte, at det var virkelig ulækkert. Jeg er mildest talt rystet over det. Det er noget, der aldrig kommer ud af vores natur, ligesom cigaretskod. Jeg begyndte at pille plastikken ud af jorden, og det kunne jeg så fortsætte med den næste halve time, siger Tinie Jensen.

Tinie Jensen havde også denne gang købt sine plantesække i Jem & Fix, hvor hun har købt dem i årevis.

Hos Jem & Fix er indkøbschef Peter Nyboe træt af, at der er fundet fremmedlegemer i jorden. Han tilføjer dog:

- Det, man skal være opmærksom på, er, at plantesække indeholder en blanding af grønt kompost og tørv, så hvis nogen smider plastik i naturen, så er der en risiko for, at der kan findes plastik i plantesækkene.

Men er det ikke modsættende, at der er plastik i et naturprodukt?

- Det bør ikke findes, for jorden bliver siet, inden den kommer ud til forbrugerne, men fordi der ligger plastik i naturen, så kan det desværre forekomme, siger Peter Nyboe.

Jem & Fix opfordrer kunder, der finder plastik i købte plantesække, til at henvende sig til forretningens kundeservice.

- Der bør ikke findes plastikrester i plantesækkene, og vores leverandør forsøger at komme det til livs ved at si produktet, men det er desværre sådan, det er, siger Peter Nyboe.

En besætning ved Augustenborg på Als med 30.000 høns er ramt af den meget smitsomme fugleinfluenza H5N1.

De kommende dage vil Fødevarestyrelsen derfor aflive alle dyr i besætningen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er mange fugle, vi nu skal have aflivet. Men aflivningerne er desværre nødvendige.

- Både for at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Signe Hvidt-Nielsen, i pressemeddelelsen.

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen skyldes infektion med visse typer af influenza A-virus.

Den rammer meget sjældent mennesker, men er smertefuld og ofte dødelig for høns, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Der er set tilfælde af fugleinfluenza blandt andre dyrearter – eksempelvis ræve, mink og kattedyr.

Udbruddet med fugleinfluenza er det fjerde udbrud i Danmark i år.

I januar blev først en hønsefarm ved Hedensted og siden en stor kalkunfarm ved Skælskør ramt af fugleinfluenza. I midten af marts blev en lille besætning ved Ramløse aflivet.

Tilsammen betød de 3 udbrud, at omkring 65.000 dyr er blevet aflivet i år.

Det nuværende trusselsniveau for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræ er sænket fra høj til middel i trusselsvurderingen fra 17. april 2023.

Fødevarestyrelsen følger løbende smitteudviklingen og tager stilling til, om der er behov for en ny trusselsvurdering.

- Det aktuelle udbrud får os ikke til her og nu at ændre på vores risikovurdering eller justere på de krav, der gælder for den danske fjerkræbranche.

- Derfor må økohøns, frilandshøns og andre fjerkræ stadig gerne være ude i det fri. Men det er klart, at vi følger situationen nøje og er klar til igen at skærpe restriktionerne for branchen, hvis smittetrykket og risikoen stiger væsentligt, siger veterinærchefen i meddelelsen.

USA's præsident, Joe Biden, tordnede tirsdag aften dansk tid i en brandtale til den amerikanske byggebranches medlemmer.

Det var Bidens første store tale, siden han tirsdag officielt meddelte, at han søger genvalg til præsidentposten i 2024. Og bliver han genvalgt, vil der komme helt nye boller på suppen, måtte man forstå.

Et af løfterne vil efter alt at dømme få enorm opmærksomhed af en af Danmarks største virksomheder.

De har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere!

- Hvor mange her kender nogen med diabetes? Ræk hånden op, sagde Biden i sin tale.

Herefter tog han endnu en gang hul på en brandvarm diskussion i USA: medicinalpriser.

Ifølge præsidenten er de høje priser på insulin rasende uretfærdige, og nu skal det være slut.

- Når man nævner insulin og insulinproducenter, så nævner man også Novo Nordisk, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank:

- Der er ingen tvivl om, at de følger med.

Der er tale om en politisk varm kartoffel, som i årevis har buldret i USA, fortæller han.

- De (producenterne, red.) har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere! sagde Biden.

Danske Novo Nordisk står sammen med firmaerne Eli Lilly og franske Sanofi for omtrent 90 procent af markedet for insulin i USA. Med andre ord er den danske virksomhed en nøgleaktør i den amerikanske medicinalindustri og i høj grad viklet ind i diskussionen om høje og urimelige priser.

- Der er al mulig grund for medicinalfirmaer som danske Novo Nordisk at lytte til præsident Bidens trusler. Han har bred opbakning i den amerikanske befolkning til at lægge et låg på de stigende medicinpriser og begrænse firmaernes store profitter, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, der fulgte præsidentens tale.

I årevis har der været et pres på Novo Nordisk og andre store medicinalvirksomheder for at sænke priserne i USA – for de har været på himmelflugt.

I marts landede så et stykke lovgivning, der sænkede priserne og satte et de facto loft på insulinpriserne til 35 dollars om måneden – svarende til 237 kroner.

Først sænkede giganten Eli Lilly priserne, og senere fulgte Novo Nordisk trop og besluttede at sænke listepriserne på insulinpræparater med op til 75 procent.

Men Biden er langtfra færdig, sagde han i sin tale tirsdag.

For lovgivningen kom kun seniorer til gavn og kun dem, der er på sygeforsikringen Medicare.

- Men jeg kommer tilbage for at sørge for, at hver eneste amerikaner, der har brug for det, kun skal betale 35 dollars, sagde Biden tirsdag.

Ifølge Sydbanks Søren Løntoft Hansen er Bidens angreb på de store medicinalproducenter dog ikke helt så rimelig, som den måske kan lyde. For centrale nuancer bliver for ham at se ofte udeladt af debatten i USA.

- Med de prisreduktioner, der har været, er der et naturligt loft på insulinpriserne. Det er svært at pege på, om der er meget mere at komme efter. Efter min mening er det hamrende unuanceret, siger han.

Hvordan er den unuanceret?

- Fordi der bliver talt om listepriser, siger han.

Og her følger en forklaring:

Producenter – som Novo Nordisk – har en pris på deres præparater, som er offentlig. Den kaldes listeprisen. Det er den høje pris, som nogle amerikanere betaler for at få insulin, men det er dog et fåtal af amerikanere, der rent faktisk betaler den, fortæller Søren Løntoft, og kun dem, der er dårligt sundhedsforsikret eller slet ikke forsikret.

Langt hovedparten af amerikanere betaler en lavere pris end listeprisen, fordi de har en sundhedsforsikring, der bliver administreret af såkaldte pbm'er – indkøbsorganisationer.

Indkøbsorganisationerne er dem, der bestemmer, hvilke insulinpræparater diabetikerne skal have. Og for at få adgang til diabetikerne giver producenterne store rabatter til indkøbsorganisationerne.

- Novo Nordisk giver rabatter på 75 procent af listeprisen. Det er generelt for Novo Nordisk, og de er endnu højere for insulin. Det bliver glemt lidt i den her politiske debat, at insulinproducenterne har haft årlige negative prisudviklinger siden 2016, siger Søren Løntoft Hansen:

- Det bliver også meget sjældent nævnt i den politiske debat, at der er tale om et meget komplekst sundhedssystem med rigtig mange aktører.

Novo Nordisk fremlagde for kort tid siden et historisk årsregnskab for 2022 – er der ikke rigeligt af knapper, de kan skrue på for at sænke prisen?

- Jo, det kan man måske godt sige. Der hersker ingen tvivl om, at USA er et attraktivt marked for Novo Nordisk, men der, hvor de for alvor har medvind i øjeblikket, er faktisk ikke inden for insulin. Det er andre midler, som bidrager til Novo Nordisk indtjening. Så kan man spørge: Hvor meget er nok? Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, siger han.