Netflix-brugere fra hele verden kan nu komme helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.
Torsdag havde streamingtjenesten nemlig premiere på true crime-miniserien 'Sygeplejersken', der udkommer i 190 lande.
Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk
Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'Her følger man den nyuddannede sygeplejerske Pernille Kurzmann Larsen, som undrer sig over, hvor unaturligt mange patienter, der dør, når en bestemt kollega er på vagt.
Kollegaens navn er Christina Aistrup Hansen. Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter på det sygehus, hun arbejdede på i Nykøbing Falster. Det var Pernille Kurzmann Larsen, som meldte hende til politiet.
Miniserien 'Sygeplejersken' er baseret på en bog af samme navn. Den er skrevet af journalist Kristian Corfixen, der på trods af den storstilede tv-filmatisering har det "ambivalent" med serien.
- Jeg har det specielt med, at vi skal sidde og hygge os med det i sofaen, måske med en pose slik, og kigge på det helt forfærdelige, som der stadig går mennesker rundt og er megakede af, siger han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.
Alligevel mener han, at det er vigtigt at få udbredt historien om Pernille Kurzmann Larsen og det dilemma, hun stod i tilbage i 2015, da hun mistænkte sin kollega for at slå sine patienter ihjel.
Massevis af etiske dilemmaerI bogen dykker Kristian Corfixen ned i politiets omfattende efterforskning i forbindelse med sagen og bevæger sig samtidig tæt på sagens hovedpersoner gennem interviews med Pernille Kurzmann Larsen, overlæge Niels Lundén og gerningspersonen selv, Christina Aistrup Hansen.
Og selvom han gennem mange år har beskæftiget sig med sagen, mener han, at der ligger et stort dilemma i at bidrage til den nye Netflix-serie.
For skal man lade afklarede drabssager ligge og dermed give ofrene og deres pårørende fred? Eller skal man dykke ned i dem og beskrive dem detaljeret, så samfundet kan lære af dem?
For Kristian Corfixen blev det altafgørende, at Netflix-seriens hovedperson blev Pernille Kurzmann Larsen.
- Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk overfor, at det skulle blive en Netflix-serie. Men der er mennesker her, der har villet noget andet, og det kan jeg kun bakke op om, siger han.
Han understreger blandt andet vigtigheden af, at sygeplejersker verden over kan følge Pernille Kurzmann Larsens dilemma, dengang hun valgte at anmelde Christina Aistrup Hansen til politiet – for hvornår har du beviser nok til at kunne anmelde din kollega for noget så forfærdeligt som at slå sine egne patienter ihjel?
Udskældt genreTrue crime-genren er blevet heftigt debatteret gennem tiden.
I Danmark har debatten blandt andet drejet sig om podcasten 'Mørkeland', der hver uge dykker ned i mordsager fra det virkelige liv, og som er blevet kritiseret for at være "respektløs og usmagelig".
Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre
Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'Med genren følger da også en række etiske dilemmaer. Det mener Kim Toft Hansen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.
- Genren har blandt andet været kritiseret for, at vi kommer for tæt på og glorificerer gerningspersoner, fortæller han.
Serien '22. juli', der omhandler terrorangrebet på den norske ø Utøya i 2011, har eksempelvis forsøgt at undgå dette ved aldrig at vise Anders Breiviks ansigt.
Ud over, at gerningsmanden bliver menneskeliggjort, ligger der i true crime-genren også et stort problem for de pårørende til ofrene, mener Kim Toft Hansen. Den bearbejdelsesproces, de gennemgår, bliver udfordret af, at deres traume laves om til underholdning.
Ifølge Kim Toft Hansen kan producenter bag true crime-serier slippe nemmere udenom de etiske dilemmaer ved for eksempel at lægge fokus på politiets efterforskning og de pårørendes oplevelser for at skabe en distance til gerningsmanden.
Beskyttet i husetDer er dog også positive ting at hente fra genren, mener Kim Toft Hansen.
Vi bruger nemlig true crime til at få indsigt i den menneskelige natur, handlingsmønstre hos gerningsmænd og ofre og vores egen mentalitet.
- Vi møder ikke sabeltigeren på savannen længere, vi er beskyttet i huset, men alligevel har vi frygtmekanismer, som vi er nødt til at stimulere, siger han og tilføjer:
- Sådan vedligeholder vi vores beredskab til, hvis vi selv skulle stå i en grufuld situation i fremtiden.
Af samme årsag mener forfatter Kristian Corfixen, at det er vigtigt, at fortællingen om Christina Aistrup Hansen og i særlig høj grad Pernille Kurzmann Larsen bliver fortalt videre. Så andre sygeplejersker kan lære af sidstnævntes situation.
Også selvom fortællingen i virkeligheden ikke burde bruges som underholdning.
- Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre. De synes ikke, der er noget ved det her, der er sjovt, afslutter han.
Du kan høre Kristian Corfixen fortælle mere om sit arbejde med sagen i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.