USA's præsident, Joe Biden, tordnede tirsdag aften dansk tid i en brandtale til den amerikanske byggebranches medlemmer.

Det var Bidens første store tale, siden han tirsdag officielt meddelte, at han søger genvalg til præsidentposten i 2024. Og bliver han genvalgt, vil der komme helt nye boller på suppen, måtte man forstå.

Et af løfterne vil efter alt at dømme få enorm opmærksomhed af en af Danmarks største virksomheder.

De har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere!

Joe Biden, USA's præsident Ræk hånden op!

- Hvor mange her kender nogen med diabetes? Ræk hånden op, sagde Biden i sin tale.

Herefter tog han endnu en gang hul på en brandvarm diskussion i USA: medicinalpriser.

Ifølge præsidenten er de høje priser på insulin rasende uretfærdige, og nu skal det være slut.

- Når man nævner insulin og insulinproducenter, så nævner man også Novo Nordisk, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank:

- Der er ingen tvivl om, at de følger med.

Der er tale om en politisk varm kartoffel, som i årevis har buldret i USA, fortæller han.

- De (producenterne, red.) har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere! sagde Biden.

Danske Novo Nordisk står sammen med firmaerne Eli Lilly og franske Sanofi for omtrent 90 procent af markedet for insulin i USA. Med andre ord er den danske virksomhed en nøgleaktør i den amerikanske medicinalindustri og i høj grad viklet ind i diskussionen om høje og urimelige priser.

- Der er al mulig grund for medicinalfirmaer som danske Novo Nordisk at lytte til præsident Bidens trusler. Han har bred opbakning i den amerikanske befolkning til at lægge et låg på de stigende medicinpriser og begrænse firmaernes store profitter, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, der fulgte præsidentens tale.

I årevis har der været et pres på Novo Nordisk og andre store medicinalvirksomheder for at sænke priserne i USA – for de har været på himmelflugt.

Biden: Prisen skal sænkes for alle

I marts landede så et stykke lovgivning, der sænkede priserne og satte et de facto loft på insulinpriserne til 35 dollars om måneden – svarende til 237 kroner.

Først sænkede giganten Eli Lilly priserne, og senere fulgte Novo Nordisk trop og besluttede at sænke listepriserne på insulinpræparater med op til 75 procent.

Men Biden er langtfra færdig, sagde han i sin tale tirsdag.

For lovgivningen kom kun seniorer til gavn og kun dem, der er på sygeforsikringen Medicare.

- Men jeg kommer tilbage for at sørge for, at hver eneste amerikaner, der har brug for det, kun skal betale 35 dollars, sagde Biden tirsdag.

Hamrende unuanceret

Ifølge Sydbanks Søren Løntoft Hansen er Bidens angreb på de store medicinalproducenter dog ikke helt så rimelig, som den måske kan lyde. For centrale nuancer bliver for ham at se ofte udeladt af debatten i USA.

- Med de prisreduktioner, der har været, er der et naturligt loft på insulinpriserne. Det er svært at pege på, om der er meget mere at komme efter. Efter min mening er det hamrende unuanceret, siger han.

Hvordan er den unuanceret?

- Fordi der bliver talt om listepriser, siger han.

Og her følger en forklaring:

Producenter – som Novo Nordisk – har en pris på deres præparater, som er offentlig. Den kaldes listeprisen. Det er den høje pris, som nogle amerikanere betaler for at få insulin, men det er dog et fåtal af amerikanere, der rent faktisk betaler den, fortæller Søren Løntoft, og kun dem, der er dårligt sundhedsforsikret eller slet ikke forsikret.

Langt hovedparten af amerikanere betaler en lavere pris end listeprisen, fordi de har en sundhedsforsikring, der bliver administreret af såkaldte pbm'er – indkøbsorganisationer.

Indkøbsorganisationerne er dem, der bestemmer, hvilke insulinpræparater diabetikerne skal have. Og for at få adgang til diabetikerne giver producenterne store rabatter til indkøbsorganisationerne.

- Novo Nordisk giver rabatter på 75 procent af listeprisen. Det er generelt for Novo Nordisk, og de er endnu højere for insulin. Det bliver glemt lidt i den her politiske debat, at insulinproducenterne har haft årlige negative prisudviklinger siden 2016, siger Søren Løntoft Hansen:

- Det bliver også meget sjældent nævnt i den politiske debat, at der er tale om et meget komplekst sundhedssystem med rigtig mange aktører.

Novo Nordisk fremlagde for kort tid siden et historisk årsregnskab for 2022 – er der ikke rigeligt af knapper, de kan skrue på for at sænke prisen?

- Jo, det kan man måske godt sige. Der hersker ingen tvivl om, at USA er et attraktivt marked for Novo Nordisk, men der, hvor de for alvor har medvind i øjeblikket, er faktisk ikke inden for insulin. Det er andre midler, som bidrager til Novo Nordisk indtjening. Så kan man spørge: Hvor meget er nok? Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, siger han.

Føleforstyrrelser, skader på nervesystemet og i værste fald et liv i kørestol.

Det er nogle af de følgevirkninger, som unge risikerer, hvis de misbruger lattergas som rusmiddel.

Og de seneste år har neurologer på Bispebjerg Hospital fået et stigende antal personer i behandling på grund af lattergas.

Det fortæller Jacob Marstrand, der er ledende overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

- I neurologisk regi ser vi, at der kommer et støt stigende antal personer med påvirket motorik. Altså hvor de ikke kan styre deres arme og ben, fordi de mister følesansen på grund af lattergas-misbruget, siger han.

Risikerer permanente skader

I 2020 havde hospitalet tre personer i behandling på grund af lattergas-misbrug. I 2021 var det syv personer, mens det i 2022 var 17 personer.

Der er indtil nu i 2023 allerede registreret 17 personer, og det bekymrer Jacob Marstrand.

- De får skader på nervesystemet, som vi ikke med sikkerhed ved, om de kan komme sig over. Nogle af dem vil formentlig få permanente skader på deres nervesystem. Og dem, der er værst ramt, kan altså knap nok gå.

- Og det er jo ret alvorligt for en ung person at blive så påvirket i deres motorik, at de i værste fald kan blive kørestolsbrugere, siger han.

Ødelægger kroppens B12-vitamin

Da det fortsat er et forholdsvis nyt fænomen, at lattergas bruges som rusmiddel, ved neurologerne endnu ikke med sikkerhed, om følgevirkningerne er kroniske eller forsvinder igen.

- Vi arbejder på at få lavet nogle opgørelser og se, hvor lange følgevirkningerne er. Men det er et fænomen, vi først er begyndt at se her inden for de seneste år, siger han.

Når patienter oplever neurologiske symptomer efter indtagelse af lattergas, skyldes det, at lattergas destruerer kroppens B12-vitamin. Det er et vitamin, som kroppen ikke selv kan skabe, og så kan man få B12-mangel.

Den mangel kan medføre skade på nervefibre, der fører til blandt andet til føleforstyrrelser. Patienter med følgevirkninger bliver derfor behandlet med B12.

De patienter, neurologer på Bispebjerg Hospital møder, har taget lattergas i meget forskellige mængder, fortæller Jacob Marstrand.

- Historierne varerier fra, at det er noget, de tager flere gange om dagen fast, til at personen nærmest bare har taget det en enkelt gang.

Til industrielt brug

Lattergassen, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industrielt brug i eksempelvis sifonflasker.

Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.

I sommeren 2020 blev det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

Trods stramningen bliver der alligevel købt og brugt mange flasker med lattergas som rusmiddel.

Ifølge Erhvervsministeriet foregår salget af gaspatroner blandt andet på sociale medier. Men det er også muligt at købe patronerne på nettet.

Også hos Giftlinjen, der er Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning med råd og hjælp om forgiftning, oplever læger et stigende antal henvendelser om lattergas.

I 2022 fik linjen 98 henvendelser om lattergas. Det er på samme niveau som før lovstramningen i 2020.

Der kan måske være hjælp på vej til de mange kræftpatienter, der i dag bliver afvist, når de forsøger at få hjælp til tandlægeregningerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde har besluttet at igangsætte en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166, der har til formål at sikre, at blandt andre en række kræftpatienter ikke står dårligere økonomisk end andre danskere, når de får store tandproblemer.

Det sker, blandt andet efter at TV 2 har fortalt, hvordan kræftpatienter og andre syge danskere står tilbage med kæmpestore tandlægeregninger, når deres sygdom eller behandling har ramt tænderne.

Nu har ministeren igangsat et eftersyn af loven, der skal være færdigt i 2024.

- Jeg er meget optaget af at se på hele den her ordning, for jeg tror måske godt, der kan være behov for justeringer eller ændringer af den, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Lov møder massiv kritik

Den nuværende lov – sundhedsloven paragraf 166 – har flere gange mødt massiv kritik fra eksperter, patientorganisationer og politikere.

I dag kan patienter som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af den sjældne gigtsygdom Sjøgrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

Det fik i marts blandt andet eksperter til over for TV 2 at kritisere ordningen for at være forældet, da langt flere sygdomme og behandlinger i dag kan give store tandproblemer.

Ifølge eksperterne står tusindvis af danskere derfor alene tilbage med store tandlægeregninger, selvom de uforskyldt er ramt af en sygdom eller modtager en behandling, som giver store tandproblemer.

Det gælder eksempelvis 42-årige Kathryn Patricia Daniel, der er ramt af en mystisk sygdom, som har stoppet blodforsyningen til nerverne i tænderne, og som indtil videre har resulteret i regninger på 80.000 kroner, hun skal betale af egen lomme.

Kræftpatienter får nej til hjælp

Søndag kunne TV 2 så fortælle, at også de patienter, der er omfattet af loven, har svært ved at få hjælp til tandlægeregningerne.

Mere end hver anden kræftpatient har fået afvist deres ansøgning om at blive optaget i ordningen, selvom deres tandlæger vurderer, at de kan have ret til tilskud, viser TV 2s beregninger på baggrund af opgørelser fra regionerne.

Det gælder eksempelvis Søren Gram, der vurderer, at han har brugt mere end 100.000 kroner på tandlægeregninger, siden han blev stråle- og kemobehandlet for ti år siden. Han bliver afvist, selvom hans tandlæge er overbevist om, at hans tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Nu er sundhedsministeren åben for at ændre loven.

- Det lyder som et højt antal, der får et afslag. Det er også derfor, jeg som minister er optaget af, at vi ser på hele den her ordning.

- Jeg er helt åben over for at se på behovet for en lovændring, siger Sophie Løhde.

Vil fjerne byrde fra patienter

Derfor har hun besluttet at indlemme en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166 i en stor undersøgelse af hele voksentandplejen.

En arbejdsgruppe skulle efter planen allerede i 2019 have afleveret en række anbefalinger til, hvordan voksentandplejen i Danmark skulle skrues sammen i fremtiden.

Det arbejde har været ramt af massive forsinkelser på grund af blandt andet coronapandemien, men nu forventer ministeren, at man i 2024 er færdig med eftersynet af sundhedslovens paragraf 166, så der kan tages stilling til, om der er brug for en lovændring.

Loven er blandt andet kritiseret for at gøre det for svært for patienterne at dokumentere, at deres tandproblemer hænger sammen med stråle- og kemobehandlingen, så der kan gives tilskud til tandlægeregningerne.

- Det skal ikke være sådan, at det her i sidste led hviler på patienternes skuldre. Når man er syg, er man syg, og så har man ikke en hel masse overskud til at navigere gennem kompleks lovgivning, lyder det fra Sophie Løhde.

Vil ikke vente på undersøgelse

Flere af de øvrige partier i Folketinget har tidligere bakket patientorganisationer og eksperter op i, at der er brug for at opdatere loven, så flere kan få ret til tilskud.

Selvom der nu er en undersøgelse af loven på vej, er Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, ikke tilfreds med sundhedsministerens svar. Han mener ikke, at der er grund til at vente på en undersøgelse af området.

- Det, der er brug for nu, er ikke, at vi kigger yderligere på området. Det er, at vi kommer i gang.

- Men det er et godt svar, hvis der bliver reageret på det, og regeringen er klar til at afsætte midler, så vi er sikre på, at de her patienter bliver dækket, siger han.

Morten Højlunds 25-års fødselsdag skulle have været en festdag, men endte som en livsforandrende tragedie.

Det var 15. april 2021, og han havde siden dagen før forgæves forsøgt at få fat på sin 22-årige kæreste.

Han havde både ringet og skrevet til hende flere gange aftenen inden. Uden svar.

Og pludselig fik han den værst tænkelige besked.

Kæresten var ud af det blå fundet død.

Morten Højland sad i sin studiebolig, da han fik beskeden. Og på et splitsekund ramlede hele verden omkring ham.

Skrev sig ind i hjemløsestatistik

Inden kærestens død var Morten Højland studerende med egen bolig. Men i månederne efter gik det helt galt.

Og i foråret 2022 blev han smidt ud af sin uddannelse og lejlighed og indskrevet på herberget Skjoldbo i Esbjerg.

Han skrev sig dermed officielt ind i statistikken med unge hjemløse i Danmark.

For han er langtfra den eneste unge mellem 18 og 29 år, der ender på et herberg. De nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik viser, at unge mellem 18 og 29 år udgjorde 26 procent af det samlede antal personer, der havde opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem i løbet af 2021.

Morten Højland skammede sig over at blive hjemløs og bo på herberg, men valgte alligevel kort efter at lukke TV 2 Echo ind i sit liv.

Det gjorde han sammen med en række andre unge hjemløse i programmet ‘De usynlige hjemløse’.

Nogle af de unge i reportageserien overnatter på sofaer hos venner, mens andre bliver smidt ud af deres lejligheder og søger mod herbergerne.

Morten har prøvet begge dele, og da TV 2 Echo mødte ham på Skjoldbo i Esbjerg i december sidste år, var der en del brikker, der var begyndt at falde på plads for ham.

- Det var, da jeg fortalte om de ting, at jeg begyndte at indse, hvad der var gået galt.

Begyndte som sofasover

- Jeg hader at vise andre, hvordan jeg bor, sagde Morten, inden han med den lille nøglebrik lukkede døren op til sin beskedne lejlighed på herberget.

Udover et lille soveværelse var der en stue med et skrivebord, en computer, en lædersofa, sofabord og et lille tekøkken. Hjemmet bar ganske rigtigt tydeligt præg af, at Morten havde det svært psykisk.

Køkkenbordet var dækket af opvask, der lå tøj og tomme cigaretpakker på gulvet.

Det var ikke, fordi han ikke selv kunne se kaosset.

- Der er som regel rod i hovedet, så der er også rod i hjemmet, fortalte Morten Højland.

Han syntes ikke, at det var fedt at vise alt det rod frem, men han ville gerne vise, at selvom man har et temmelig almindeligt liv, så kan omstændigheder gøre, at det kan ende, som det gjorde for ham.

- De fleste, der tænker på en hjemløs, tænker måske på en mand, der ikke har noget sted at være, med fuldskæg og alt muligt, sagde Morten Højland og fortsatte:

- Men nej, nej. Det kan lige så godt være unge mennesker eller folk, der egentlig har haft styr på deres liv, men som lige pludselig får problemer.

Morten Højland havde aldrig været sådan rigtig hjemløs før. Han havde dog førhen haft en periode, hvor han sov på sofaer hos venner.

Han begyndte som sofasover, da han vendte hjem fra et længere ophold i Thailand, som ikke var gået som forventet.

Vendte tilbage til Thailand

Morten Højland er født i Thailand, og begge hans forældre er thaier. Da Morten var to år gammel, flyttede hans mor til Danmark, mens han blev i Thailand og blev opfostret af sin mormor.

Da Morten var seks år, vendte moren tilbage til Thailand for at tage ham med til Danmark. Her fik hun Mortens lillesøster med sin danske mand.

De boede i Holstebro, og Morten Højland beskriver selv sin opvækst i Danmark som god med en fast opdragelse fra stedfaderen.

Men da Morten var 18 år og i gang med sin HF, gik moren og stedfaren fra hinanden, og Mortens mor ville tilbage til Thailand.

Morten Højland følte sig på det tidspunkt rodløs og havde ikke nogle konkrete fremtidsplaner i Danmark. Derfor valgte han at tage med hende. I Thailand hjalp han til på familiens rismarker, men faldt aldrig rigtig til.

- Jeg er godt nok thai, men jeg følte mig anderledes og dansk, fortæller han.

Og da han en dag gik ude på marken, gik det op for ham, at han ville noget andet.

Blev sofasover

Med en pose penge fra sin mor rejste han tilbage til Danmark med aftalen om at tage en uddannelse.

Det var måske ikke en helt gennemtænkt plan. Morten Højland vendte i hvert fald tilbage til Danmark med forestillingen om, at han bare kunne sove hos nogle venner. Altså couchsurfe.

Ifølge fonden Projekt Udenfor, der arbejder for at forbedre vilkårene for hjemløse, starter mange hjemløse som sofasovere.

Med ejendele pakket i en taske overnatter de tilfældigt eller midlertidigt hos venner og familie. Det er svært at få et overblik over, hvor mange der ikke har sit eget hjem. Men andelen af sofasovere blandt unge i hjemløshed er ifølge Projekt Udenfor generelt højere end blandt andre aldersgrupper.

Men det kan være tærende for relationen og med tiden, hvis netværket bliver slidt op, vil nogle hjemløse unge ende på et herberg og andre på gaden.

Så galt endte det ikke for Morten Højland. Ikke i første omgang i hvert fald.

Lys og sikker fremtid

For efter at have sofasovet hos nogle venner, mens han færdiggjorde sin HF, kom han ind på Teknisk Skole.

Han fik en studiebolig få minutters gang fra skolen, og det uforudsigelige sofasoverliv stoppede.

Morten var i midten af 20’erne, og fremtiden føltes for første gang længe lys og sikker.

Og livet blev ekstra dejligt, da han mødte en ung kvinde, der i den grad fejede benene væk under ham. Det var under corona, og de blev ifølge Morten Højland hurtigt meget tætte og brugte meget tid sammen i hans studiebolig.

Morten Højland havde aldrig været gladere for en pige, og de drømte sammen om at rejse til Canada.

Men drømmen blev på et splitsekund til et levende mareridt for Morten Højland.

For kærestens pludselige død satte gang i en lang række følelser, der gjorde det umuligt for ham at komme igennem en helt almindelig hverdag med studie, indkøb, madlavning, oprydning og så videre.

- Jeg stoppede bare med at gøre de ting, jeg skulle gøre, siger Morten Højland og har svært ved at forklare, hvad der egentlig skete med ham.

Han kan bedst beskrive det, som om alt blev slukket inden i ham.

Smidt ud

Morten Højlands deroute blev total, da han blev smidt ud af sin uddannelse. Han havde hverken passet sin praktik eller undervisningen i løbet af det seneste år.

Beskeden om, at han ikke længere var tilmeldt sin uddannelse, gjorde ikke stort indtryk på ham dengang. Men i dag ved han, at det var det, der væltede det hele. Uden uddannelsen og SU kunne han heller ikke blive boende i studieboligen.

Derfra gik det stærkt. Pludselig var han både uden kæreste, uddannelse og hjem.

Skolen hjalp med at kontakte kommunen, og før han vidste af det, fik han tildelt en plads på et herberg.

Han efterlod kaosset i lejligheden og de ting, han gennem årene havde sparet sammen til.

Og han vendte aldrig tilbage for at hente tingene.

- Jeg turde heller ikke gå tilbage, fordi det sårede mig helt vildt, når jeg kom tæt på, fortæller Morten Højland.

Bange for at blive dømt

Det føltes som et nederlag at flytte på herberg, og det var hårdt at erkende, at livet var gået så skævt.

- Jeg var megabange for, at folk dømte mig for at være hjemløs. Du ved, fordi jeg ramte bunden af bunden.

Men samtidig opdagede Morten Højland hurtigt, at det i virkeligheden var rart at blive en del af et fællesskab og bo et sted, hvor han oplevede, at både andre beboere og personalet var oprigtigt interesseret i ham.

- Alle så hinanden som ligeværdige mennesker, siger han.

Lige så stille begyndte Morten Højland at fokusere på sig selv og på at få det bedre. Han kom mere ud, socialiserede med de andre unge og begyndte også at spille fodbold.

Det fungerede godt, bortset fra forbruget af hash. Førhen havde Morten Højland røget hash et par gange om ugen – kontrolleret, fortæller han.

Men på Skjoldbo blev forbruget til et misbrug. Det var især om aftenen, at Morten Højland kunne mærke behovet for at slukke for tankerne.

- Jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen, så jeg røg en helvedes masse joints.

Han var simpelthen bange for at komme ind i alle de dårlige tanker og følelser, som han havde i tiden lige efter kærestens død.

Løj for sin mor

Tankerne kredsede også meget om rodet – både det i hovedet og det i boligen – uddannelse, og på hvordan han skulle tjene penge.

Han havde dårlig samvittighed over at have fået penge af sin mor til at rejse tilbage til Danmark for at tage en uddannelse, og i stedet var endt på et herberg.

Derfor løj han og sagde, at alt var fint.

- Men det var, som om hele mit liv var en løgn. Jeg fik det så dårligt med mig selv, for jeg hader at lyve. Især over for min mor.

Men i takt med at han reflekterede mere og mere over sin livssituation, gik det op for ham, at han ikke kunne leve sit liv på en løgn.

- Det gjorde bare noget ved mig, at hun ikke vidste, hvordan jeg i virkeligheden havde det, fortæller Morten Højland, der følte sig lettet, da han endelig fik fortalt sandheden.

For selvom moren ifølge Morten blev noget overrasket, var hun glad for, at han var ærlig.

- Det føltes som noget tungt, der blev fjernet fra mine skuldre, fortæller Morten Højland.

Indset mange ting

Det er i dag to år siden, det hele blev vendt på hovedet. I dag er Morten Højland 27 år, og på trods af de seneste års mange udfordringer, prøver han at fokusere på de positive ting ved det hele.

- Jeg har indset mange ting om mig selv ved at være igennem alle de fucking lorteting.

Han er blevet klogere på, hvad hans udfordringer er, hvor han fejler, og hvad der er første skridt mod at komme tilbage på rette vej.

Med den viden var han efter syv måneder på Skjoldbo klar til at flytte ind i sin egen lejlighed i Esbjerg.

En etværelses kvistlejlighed med eget køkken og bad.

Men det var dog ikke uden frygt for at fejle.

Morten Højland var bange for at “fucke op” og ryge tilbage på herberget. Han var fast besluttet på at gøre noget ud af sit nye hjem.

Det skulle både være rart at se på og at være i. Her fire måneder senere er det gået godt.

Vil stoppe med at ryge hash

Og heldigvis har Skjoldbo-herberget ikke helt sluppet ham, hvilket Morten Højland er glad for.

- Det er mega nice af dem, at de ringer og tjekker op på mig. Det giver mig en følelse af, at jeg ikke bare har været deres arbejde.

Derudover får Morten Højland støtte af to kontaktpersoner fra kommunen, der jævnligt besøger ham og hjælper ham med helt almindelige hverdagsting og lægger en plan for de næste skridt mod et godt og stabilt liv.

Øverst på listen er hashrygningen, som der skal styr på som det første.

Og det går faktisk fremad, fortæller Morten Højland og skæver ned i det godt fyldte askebægre, der står på sofabordet foran ham.

- Du kan se jointskodderne. Jeg er ikke stoppet, men jeg er i gang med at trappe ned. Det er gået fra meget om dagen til næsten ingenting om ugen.

I stedet for at ryge hash holder han sig aktiv med fodbold, disc golf og hygge med de af hans venner, der ikke ryger hash.

- Jeg prøver bare at skabe en struktureret hverdag, som jeg havde før i tiden. For når jeg har styr på den, så kan jeg vende tilbage til en uddannelse.

Og hvem ved. Måske ender Morten Højland med at udleve drømmen om et liv i Canada alligevel.

Du kan se 'De usynlige hjemløse' på TV 2 Echo og TV 2 PLAY.

Regeringen vil indføre arbejdspligt, så personer på kontanthjælp "med et integrationsbehov" forpligtes til at bidrage 37 timer om ugen for ikke at blive trukket i ydelse.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV 2.

Her er hun samtidig helt åben om, at forslaget er målrettet gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som lever på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af arbejdsmarkedet.

Ideen er ikke ny. For knap to år siden kom den forrige regering med et næsten enslydende forslag.

Forslaget har derfor længe fyldt i tankerne hos 43-årige Randa Radwan, der indtil for ganske nylig var en af de kvinder, som statsministeren referer til.

Det er bare symbolpolitik

Safaa Mohamed Ali, projekt- og forskningskonsulent hos Væksthusets Forskningscenter

Hun kommer oprindeligt fra Palæstina, men har været i Danmark i 31 år, hvoraf hun har været på kontanthjælp de sidste fem. Men nu har Randa Radwan – med stor lettelse – endelig fundet et arbejde.

Hun mener, at regeringens forslag er en konsekvens af et system, der svigter kvinder som hende mere og mere.

- Da jeg først hørte om det, begyndte jeg at græde, siger hun.

"En ny vej"

Konkret foreslår regeringen en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Den vil omfatte cirka 27.000 mennesker, som i dag er på offentlige ydelser.

Tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet viser, at fire ud af ti ikke-vestlige kvinder ikke er i arbejde. Mange af dem ender med at sidde fast i kontanthjælpssystemet i årevis.

Mere end 40 procent af kvinderne, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i ti år, har ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke-vestlig baggrund. Og det er endnu ikke lykkedes nogen regering at ændre på det.

- Derfor går vi nu en ny vej, lyder det fra Mette Frederiksen.

Og modellen er simpel: Hvis man ikke overholder sin pligt til at bidrage 37 timer om ugen, så bliver man trukket i ydelse.

Jobs og uddannelse

Tanken er, at disse personer skal udføre nyttejobs, som ellers ikke vil blive gjort.

Forslagene fra statsministeren lyder især på jobs inden for ældreplejen, hvor de eksempelvis kan smøre håndmadder på et plejehjem eller vaske tøj. Tidligere har et muligt job også lydt på at samle skrald op på strande.

Det er netop karakteren på de mulige jobs, der gør Randa Radwan så frustreret.

- Vi vil gerne knokle, men det skal være inden for de områder, vi er uddannet, fastslår hun.

Hun er selv uddannet socialrådgiver, men kom på kontanthjælp efter at være blevet overfaldet af en beboer på det bosted, hvor hun arbejdede. Her oplevede hun, at hendes sagsbehandler ikke var interesseret i at finde jobs til hende, der passede til hendes uddannelse.

I stedet ville hendes sagsbehandler have hende til at arbejde på Danish Crown eller som rengøringsassistent.

- Det giver ikke mening, når jeg er uddannet socialrådgiver. Hjælp mig med at finde et job i det fag i stedet, siger hun.

Kan man ikke søge andre jobs, der passer til ens uddannelse, mens man udfører dette arbejde, og dermed se på dette som noget midlertidigt?

- Jo, og jeg ville også være villig til at gøre det i en periode. Men man skal kunne se, at der vil komme noget andet ude i fremtiden, og det kan jeg ikke med det her forslag.

Nytteløst

Randa Radwan er ikke alene med sin kritik.

Safaa Mohamed Ali, der er projekt- og forskningskonsulent hos Væksthusets Forskningscenter i Aarhus, kalder regeringens forslag "nytteløst".

Hun mener ikke, at forslaget tager udgangspunkt i de reelle udfordringer med målgruppen, samtidig med at det ikke udnytter målgruppens potentiale, så de kan bidrage til samfundet.

- Det handler ikke om at få dem til at bidrage. Det her er bare symbolpolitik, fastslår Safaa Mohamed Ali.

Regeringens forslag siger til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs

Randa Radwan

Hun har selv været med til at lave flere undersøgelser med kvinder med anden etnisk baggrund, og de konkluderer alle, at den mest effektive måde at få flere ikke-vestlige kvinder i arbejde, er at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde.

- Man skal tage udgangspunkt i den enkelte persons udfordringer, evner og ressourcer. Nogle har brug for opkvalificering, nogle skal lære bedre dansk og andre har bare brug for at komme ud i et job, der passer til dem, siger hun.

Nedgørende

Både Randa Radwan og Safaa Mohamed Ali understreger, at der i langt de fleste tilfælde er tale om ufrivillig ledighed blandt kvinderne.

- Det her forslag bygger på præmissen om, at kvinderne er dovne og ikke vil arbejde. Det er et træls menneskesyn at have og ikke korrekt. De fleste af kvinderne skal bare have lidt hjælp, siger Safaa Mohamed Ali.

Hun fortæller, at deres undersøgelser viser, at kvinderne i denne gruppe – udover ofte at have helbredsmæssige eller psykiske problemer – ofte oplever ikke at blive mødt i øjenhøjde af systemet.

- Mange af de her kvinder føler sig mødt af et system med lave forventninger til dem og deres evner. Og dette forslag understreger bare den tiltro, siger hun.

Randa Radwan er enig i den vurdering og kalder regeringens forslag "nedgørende".

- Der bliver ikke kigget på os som ressourcer, der kan bidrage med noget. I stedet siger regeringens forslag til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs, siger hun.

Er det ikke retfærdigt, at I skal yde noget, hvis I har evnerne til det?

- Jo, til en vis grænse. Man man kan for eksempel ikke bede en læge om at gøre rent resten af livet. Hvorfor skal man knokle i flere år på at tage en uddannelse, hvis man ikke får lov til at bruge den? spørger hun.

En rigtig lortesag har ramt Brøndby Havn.

Det viser sig, at bådejere har forurenet havnen med deres afføring ved at tømme deres toilettanke - blot 100 meter fra de lokale vinterbaderes spot.

Fækalierne blev opdaget ved et tilfælde, da havnefoged Jesper Kaas i slutningen af marts skulle tjekke standen på en af havnens broer.

Han fik derfor en gruppe dykkere til at undersøge pælene under vandet for at sikre sig, at broen kunne bære sig selv og ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Men da dykkerne kom op af vandet kunne de fortælle, at havnefogeden havde et helt andet problem.

De kunne nemlig se, at der var udledt fækalier under bådene ved broen. Havbunden var hvidlig og død, hvilket var et sikkert tegn, fortalte de ifølge havnefogeden.

- Det kom som et chok for mig, at bådejerne kunne finde på det. Det er ulækkert, det stinker, og det gør man bare ikke, siger Jesper Kaas til TV 2 Kosmopol:

- Vi tillader som udgangspunkt ikke beboelse i havnen, men der er nogen, der opholder sig lidt rigeligt. Når det så er vinter, så har man nok syntes, det har været for koldt at tage længere ud. Det er min hypotese. Men jeg havde ikke forestillet mig, at de kunne gøre sådan noget.

Tvangslukket badeklub

Jesper Kaas fortæller, at de både, der ikke benytter en slamsuger, skal mellem to og 12 sømil ud i havet for at tømme deres toilettank, alt efter bådtype.

I kølvandet på opdagelsen kontaktede han Brøndby Kommune, som bad ham tvangslukke vinterbadeanstalten, fortæller han.

- Kommunen sagde, at jeg ikke måtte rode op i havbunden, da det ikke gør noget godt. Men jeg fik tilladelse til at tage nogle prøver af bunden, blandt andet for e.coli-bakterier, så vi kunne se, hvad vi har med at gøre, fortæller Jesper Kaas.

Da prøverne kom retur fredag, stod det klart, at vandet ikke var så rent, som man kunne have ønsket sig, fortæller han.

- Nogle af værdierne var helt oppe at ringe. Altså mange tusinde gange højere, end hvad der er tilladt, siger han.

Efterfølgende foretog kommunen sine egne prøver, der viste, at badevandskvaliteten var i orden igen, og dermed åbnede vinterbadeklubben på ny.

- Brøndby Kommune har en tæt dialog med havnefogeden i Brøndby Havn om vandkvaliteten i havnen, skriver klima- og miljøchef i Brøndby Kommune, Kathleen Kjærulff, i en mail til TV 2 Kosmopol:

- Vi har tiltro til, at Brøndby Havn håndhæver deres ordensreglement og i god dialog med bådejerne får stoppet udledningen af toiletvand.

TV 2 Kosmopol har kontaktet vinterbadeklubben, der holder til i Brøndby Havn, men de er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.

Efter at medicinalfirmaet Novo Nordisk i december lancerede vægttabsmidlet Wegovy på det danske marked, er interessen eksploderet.

I december indløste 3149 danskere recept til præparatet, men allerede måneden efter var det tal steget til 26.838.

Interessen har været så voldsom, at Sygeforsikringen ”danmark” overvejer at reducere eller helt fjerne tilskuddet til medicinen.

- Ved ikke, om jeg har råd

Sker det, vil det blandt andet ramme Heidi Donvild fra Lystrup.

I december stod hun frem i TV2 ØSTJYLLAND og fortalte om, hvordan hun med hjælp fra diabetespræparatet Ozempic havde tabt 25 kilo på et år efter at have kæmpet med vægten det meste af livet.

Hvis jeg skal forblive på den her dosis, så ved jeg ikke, om jeg har råd til det

Heidi Donvild

Det aktive stof i de to præparater er det samme, og da Wegovy er klassificeret som vægttabsmiddel, skulle Heidi Donvild skifte til Wegovy. Nu frygter hun, at tilskuddet ryger, og så bliver det dyrt.

- Hvis jeg skal forblive på den her dosis, så ved jeg ikke, om jeg har råd til det resten af livet, siger hun.

En ekstraudgift på 12.000 kroner om året

Som priserne er i dag betaler hun omkring 2000 kroner om måneden for Wegovy og får cirka halvdelen refunderet af ”danmark”.

Uden tilskuddet mangler hun altså 12.000 kroner om året.

- Det ved jeg ikke, om jeg kan betale. Hvad bliver min økonomiske situation? Bliver jeg ved med at have mit arbejde? Det ved jeg jo ikke, siger hun.

Kroppen skal vænne sig til vægttabet

Alternativt skal hun forsøge, om hun på et tidspunkt kan holde vægten uden medicin.

- Jeg er måske en af dem, som vil kunne komme ud af medicinen og holde vægten på et tidspunkt, fordi det vægttab, jeg har haft, ikke er så massivt, men det ved jeg ikke endnu, fortæller hun.

- Jeg håber da, at jeg kan komme ud af medicinen, når min krop har vænnet sig til den nye vægt. De siger jo, at det kan tage dobbelt så lang tid, som det tager at tabe sig. Den tid, det har taget, kan du godt gange med to, før din krop har vænnet sig til din nye vægt, siger hun.

Det er jo ikke bare at tage medicinen, og så er du slank

Heidi Donvild

I Heidi Donvilds tilfælde betyder det, at der går to år, før hendes krop har vænnet sig til den nye vægt.

Hun har tidligere gået ved en diætist for at få hjælp til at skabe den livsstilsændring, der skal til for at holde vægten nede, og det vil hun gøre igen.

- Det er jo ikke bare at tage medicinen, og så er du slank. Du skal jo gøre noget. Fra 1. december til nu har jeg taget to kilo på. Det er, fordi jeg har givet den lidt ekstra gas med vin, god mad og lidt mere snolder. Men jeg tror måske, at medicinen har gjort, at jeg ikke har taget mere på end de to kilo, siger hun.

Den verdenskendte popsanger Michael Jackson blev for nylig verificeret på Twitter.

Et blåt flueben dukkede pludselig op på popkongens profil, og trykker man på fluebenet, står der, at kontoen er verificeret, fordi den abonnerer på Twitter Blue. Og det på trods af, at Michael Jackson har har været død siden 2009.

Og han er ikke alene. Siden Elon Musk besluttede at fjerne de blå flueben for alle twitterbrugere, der ikke har tilmeldt sig abonnementstjenensten Twitter Blue, har der været forvirring om, hvem der får et flueben – og hvorfor.

Også andre afdøde kendisser har pludselig fået et blåt flueben, der indikerer, at de har tegnet abonnement. Det gælder blandt andre 'Black Panther'-stjernen Chadwick Boseman, der døde i 2020, journalist Jamal Khashoggi, der blev myrdet i 2018 og basketballspiller Kobe Bryant, der døde i 2020.

Men også flere nulevende brugere oplevede at få et blåt flueben på profilen uden at have betalt. Det gjaldt blandt andre The New York Times-journalisten Paul Krugman, der skrev, at han havde fået sit flueben tilbage, men at han nægtede at betale.

Til det svarede Elon Musk tilbage med en grædende baby.

Fluebenskaosset udbrød, efter at Twitter torsdag fjernede fluebenet fra alle profiler, der ikke havde Twitter Blue-abonnement. Dermed gik fluebenet fra at betyde, at Twitter har verificeret identiteten på brugeren til at indikere, at en brugeren betaler på månedlig basis.

Abonnementstjeneste slår fejl

Elon Musk gjorde sine intentioner om at gøre Twitter til en abonnementstjeneste klar i efteråret 2022, hvor han annoncerede Twitter Blue i USA. Det varede ganske kort tid, inden det blev sat på pause igen, da en regulær skandale udfoldede sig på det sociale medie, hvor konti, der imiterede personer og firmaer, skabte ravage.

Det kostede blandt andre insulinproducenten Eli Lilly et kursfald på over 4 procent, da en falsk verificeret konto tweetede, at insulin fremover ville være gratis.

Men Musk satsede dog fortsat på Twitter Blue, og 20. april fjernede han officielt fluebenet fra alle konti, der ikke havde tegnet abonnement – også fra kendisser, politikere og journalister.

Men så udbrød der ny forvirring om den beslutning, fordi mange brugere oplevede, at de fik fluebenet tilbage uden at have betalt. Flere officielle konti, blandt andre det prestigefulde amerikanske universitet MIT, tweetede, at de ikke havde betalt for tjenesten, selvom Twitter altså påstod, at de havde.

Ydermere har Elon Musk tweetet, at han personligt betaler for Twitter Blue-abonnementer til en række prominente profiler, blandt andre forfatteren Stephen King. Forfatteren bad dog Musk om at donere de 8 dollar – knap 55 kroner – som abonnementet koster, til velgørenhed.

Det er endnu uklart, hvorfor flere konti har fået fluebenet igen uden at have betalt.

Spreder selv misinformation

Da Elon Musk købte Twitter i oktober 2022 til en pris på knap 300 millioner kroner, var det blandt andet med målet om at gøre Twitter til "den mest nøjagtige kilde til information".

Men en ny opgørelse fra det internationale nyhedsbureau AFP viser, at Twitter-ejeren selv er skyldig i at få misinformation bredt ud ved at interagere med konti, der dokumenteret spreder misinformation.

Musk har blandt andet spredt tweets, der inkluderer fabrikerede citater, falske nyhedshistorier, falske informationer om dødstallet i krigen i Ukraine og forkert information om covid-19 og vacciner.

AFP skriver også, at Elon Musks ændringer i Twitters algoritme og den ændrede tilgang til verificering har ført til en stigning i misinformation på det sociale medie.