Når Natasja Bøge Hansen rammes af et migræneanfald, bliver hun træt og irritabel.

Sygdommen påvirker hendes arbejde som sygeplejerske og det sociale liv, for migrænen er kronisk og giver hende smerter bag øjet og på tværs af ansigtet mange gange om måneden.

- Så jeg vil helst ligge i et mørkt rum og skåne mig selv for høje lyde og lys. Mit liv er meget påvirket af, at jeg har smerter konstant, siger hun.

Sådan har det været de seneste syv år.

Men et sted inde på Dansk Hovedpinecenter ligger en pakke med en ny type medicin, som muligvis kan hjælpe hende.

Hun kan bare ikke få lov til at prøve den.

- Det er lidt som om, man vifter med en gulerod foran mig og siger, at her er midlet, der måske kan give dig et godt liv. Du må bare ikke få det, siger 28-årige Natasja Bøge Hansen, der bor på Amager.

Den er særligt god, fordi den er udviklet specifikt mod migræne, og fordi den ikke har ret mange bivirkninger

For flere af de danske hovedpineklinikker har svært ved at følge med efterspørgslen på den nye behandling. Særligt på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, der er det største af sin slags i Danmark, er ventetiden lang.

- Det er et stort problem for de her patienter, for de hører jo om, hvor god effekt de fleste andre patienter har, og så vil de også rigtig gerne have den her behandling, siger overlæge på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, Lars Bendtsen.

Den nye medicin er udviklet specifikt mod migræne og er baseret på antistoffer mod signalstoffet CGRP, som danske studier har påvist udløser migræne. Ved at blokere for dette stof opnår over 50 procent af patienterne en markant forbedring.

Med omkring 12.000 danske patienter med kronisk migræne, kan den nye medicin altså sandsynligvis hjælpe mere end 6000 danskere - og muligvis endnu flere, hvis behandlingen på længere sigt også tilbydes andre migrænepatienter.

- Det er en helt fantastisk ny behandling, som virker rigtig, rigtig godt. Vores patienter er meget glade for den, og det er dejligt for os endelig at kunne give en behandling, der virker så godt for vores hårdest ramte migrænepatienter, siger Lars Bendtsen.

I dag er omkring 1000 patienter i Danmark i behandling med den nye medicin, mens cirka 500 er på venteliste. Inden patienterne kan få medicinen, skal de først prøve forskellige andre præparater såsom antiepileptisk medicin og medicin mod forhøjet blodtryk.

Medicin som ofte kan have alvorlige bivirkninger, og også derfor er den nye behandling en stor succes, lyder det fra Lars Bendtsen.

- Den er særligt god, fordi den er udviklet specifikt mod migræne, og fordi den ikke har ret mange bivirkninger, siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen koster alle typer migræne tilsammen samfundet 1,2 milliarder kroner om året i tabt arbejdskraft, og derfor er der ifølge Lars Bendtsen også god fornuft i den nye behandling set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Jeg tænkte, at nu kunne jeg få et liv, hvor jeg kan gå på arbejde og lave alle de aftaler, jeg vil

Som reglerne er i dag er det kun de specialiserede hovedpinecentre, der må godkende patienter til den nye behandling, ligesom det også kun er derfra, at medicinen løbende kan udleveres.

Der findes dog kun få hovedpinecentre i landet, og alle har begrænset kapacitet. Region Syddanmark har to, mens de resterende regioner har et hovedpinecenter hver - på nær Sjælland, der dækkes af Rigshospitalet.

Det betyder, at der i nogle dele af landet er over et års ventetid på den nye behandling.

Netop Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, der er landets største og førende inden for behandling og forskning i migræne og hovedpine generelt, er under pres og har op til flere års ventetid på den nye behandling, fordi så mange søger behandling hos dem.

- Selvom vi har et rigtig stort og godt center, hvor vi har gode ressourcer, så er vi det eneste center på Sjælland, der kan behandle de her patienter. Det er en flaskehals. Vi kan ikke behandle alle, siger Lars Bendtsen.

Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvilken forskel det har gjort

Det er også her Natasja Bøge Hansen er tilknyttet. Da hun i første omgang blev godkendt til den nye behandling, tændtes et håb i hende.

- Jeg var lykkelig. Jeg tænkte, at nu kunne jeg få et liv, hvor jeg kan gå på arbejde og lave alle de aftaler, jeg vil og måske også blive mor en dag og samtidig arbejde og lave alt det, jeg har lyst til uden at være hæmmet af, at jeg skal hjem og sove, siger hun.

Men i samme ombæring fik hun meddelelsen om den lange venteliste.

- Jeg ved ikke, hvornår det bliver min tur. Det sidste, jeg hørte, var, at jeg ikke står så højt på listen, at jeg kan se den i fremtiden lige nu. Så jeg tror ikke det bliver inden sommer, siger Natasja Bøge Hansen.

En af dem der ved, hvor stor en forskel den nye antistofbehandling kan være, er Stine Northway fra Åby Skov ved Svendborg.

Hun har i 18 år lidt af kronisk migræne og har prøvet mange forskellige typer behandling, inden hun som en af de første i landet prøvede den nye medicin for halvandet år siden.

Migrænen tvang hende til sidst til at sygemelde sig fra sit job som pædagog, og sygdommen havde ligeledes store konsekvenser for familien.

- Hele vores familieliv kredsede om, hvad jeg kunne, og hvad jeg ikke kunne. Hvad jeg skulle være med til, og hvad jeg ikke skulle være med til. På den måde fyldte det jo hele vores hverdag, fortæller Stine Northway, der bor sammen med sin mand og to børn.

Hun endte med et stort medicinoverforbrug og blev indlagt på hovedpinecenteret. Men i 2019 ændrede hendes liv sig, da hun prøvede den nye medicin.

- Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvilken forskel det har gjort. Det har betydet rigtig meget både for mit arbejdsliv og mit privatliv og hele min livskvalitet. Nu er det mig, der bestemmer, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil og ikke migrænen, der ligesom styrer, siger Stine Northway.

I dag arbejder hun som underviser i pædagogik og har ikke haft et migræneanfald i tre måneder.

Jeg håber da bestemt, det kommer til at ske her hen over de næste måneder

I januar anbefalede Medicinrådet, at den nye behandling tilbydes alle patienter med kronisk migræne, hvilket betyder, at det nu er regionernes opgave at løse udfordringerne med kapaciteten.

Hos Danske Regioner erkender formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), da også, at der er en flaskehals.

- Det er rigtig ærgerligt, at man skal vente så lang tid. Det er ikke meningen, så det er vigtigt at gøre noget ved.

For et år siden udtalte Karin Friis Bach til DR, at "vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan, for at man skal komme hurtigt til, og man skal få en tryg og god behandling".

Karin Friis Bach, hvorfor er der så ikke sket noget endnu?

- Blandt andet har hovedpinecentrene fået en ekstra opgave med covid-senfølger. Men nogle af tingene tager også bare lang tid, siger hun.

En anden udfordring er ifølge Karin Friis Bach, at der er mangel på neurologer i Danmark.

- De har rigtig travlt og er meget pressede, og derfor skal vi hele tiden se på, hvordan vi bruger deres tid bedst muligt, så de ikke tager sig af ting, som andre i virkeligheden kunne klare, siger hun.

Sundhedsudvalgsformanden foreslår desuden muligheden for, at andre neurologiske afdelinger skal kunne tilbyde den nye behandling.

- Jeg ved det ikke endnu, men det er noget, jeg gerne vil undersøge nærmere. Egentlig er jeg ikke klar over, hvorfor det ikke er muligt i øjeblikket. Det er klart, at jo flere døre, der er at gå ind ad, jo kortere bliver køen, siger Karin Friis Bach.

Migrænen skal ikke spænde ben for mit liv - selvom den selvfølgelig gør det

Det forslag bakker Lars Bendtsen op om.

- Det er helt essentielt, at vi får flere neurologiske afdelinger, der kan behandle de her patienter. Det skal vi snakke med regionerne om, men også med vores kollegaer på de neurologiske afdelinger, så de opruster hovedpinebehandlingen, siger han.

Hos patientforeningen Migræne- og hovedpineforeningen er formanden Hanne Johannsen stærkt utilfreds med, at der fortsat er så mange mennesker i kø til den nye behandling.

Hun er enig i, at der særligt på Sjælland bør oprettes flere behandlingssteder, og så mener hun, at hospitalerne bør tænke alternativt, når det kommer til manglen på neurologer.

- Der er ikke neurologer nok i Danmark – men så må de få dem fra udlandet. Der er allerede mange udenlandske læger på sygehusene, siger Hanne Johannsen.

Hvornår flere patienter kan komme i behandling, kan Karin Friis Bach ikke svare klart på, men hun regner med, det bliver snart:

- Jeg håber da bestemt, det kommer til at ske her hen over de næste måneder, siger hun.

Indtil det sker har Natasja Bøge Hansen taget en beslutning om, at hendes sygdom ikke skal gå for meget ud over hendes liv og arbejde.

- Migrænen skal ikke spænde ben for mit liv - selvom den selvfølgelig gør det.

Alligevel bliver hun ramt af en følelse af uretfærdighed.

- Det er grotesk. Vi kan vaccinere hele Danmark mod coronavirus på et par måneder, men vi kan ikke give folk den her medicin, siger Natasja Bøge Hansen.

På en fuldstændig mennesketom Times Square i New York City rager et kvindeansigt med platinblond hår op på en lystavle på en tårnhøj skyskraber.

Der står: ”Ny musik. Ny single. Kyoto”.

Det er taget for godt et år siden, hvor coronaens favntag om New York City havde lammet storbyens normalt altomfavnende og altædende puls. I medier kunne man læse om frontpersonale på hospitalerne, der var presset langt ud på et overdrev af en helt ny virus.

Da Phoebe Bridgers’ musikkarriere for alvor skulle til at lette fra jorden med singlen 'Kyoto', så var alt på jorden pludselig gået fuldstændig i stå.

For få uger siden kunne den 26-årige musiker dele et nærmest identisk foto fra Times Square. Her, omtrent et år senere, stod der ’Best new artist’ på den enorme lystavle. Nu er hun nomineret til fire Grammys.

- Det her har været en virkelig lang albumlancering, hvor jeg ikke har spillet et eneste show, siger Phoebe Bridgers grinende om det, der er sket, mellem de to billeder blev taget, til TV 2.

Historien om hende er på sin vis en helt skør fortælling om, hvordan en sangerinde og sangskriver med en engleblid stemme og melankolske tekster brager igennem på alle platforme i en tid, hvor alle de normale regler i musikbranchen er sat ud af spil.

Men det er også historien om en kvinde, der har ladet sig interviewe fra sit soveværelse af alle de store tv-stationer, har optrådt med sine numre i nedlukningsversioner fra et badekar, og i dag afspilles for næsten fem millioner mennesker hver måned på Spotify.

Det er vel at mærke i en industri, hvor et spritnyt studie viser, at kvinder kun står bag 20 procent af den mest spillede musik i USA. Året før var det 22 procent. Og endnu værre ser det ud, hvis man kigger på andelen af kvinder, der producerer og skriver musik selv. Herhjemme er det kun 10 procent af de såkaldte royalties, der udbetales til kvindelige artister.

Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at 'Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment.

Men søndag er Phoebe Bridgers blandt andet nomineret i kategorien 'bedste rock-optræden', hvor der for første gang i Grammyens historie kun er bands med kvinder i front blandt de nominerede: Big Thief, Fiona Apple, Grace Potter og Brittany Howard:

- Det betyder meget, men det har taget lang tid. Jeg synes, at det er forbavsende, hvor længe det har taget alle at følge med tiden. Mange mænd slipper afsted med total middelmådighed i musikken. Det ønsker jeg også for kvinder, siger hun.

Verden skal kunne rumme, at en kvinde udgiver "en kedelig plade, der lyder som noget, der kom ud for ti år siden, og at den alligevel klarer sig godt".

Det er dog ikke den plade, hun selv har udgivet. Albummet 'Punisher', hvor titlen er inspireret af hendes livslange kærlighed til musen og musikeren Elliott Smith, som døde under tragiske omstændigheder, da han stak en kniv i hjertet på sig selv, er blevet rost til skyerne af nærmest alle medier, der gider at bruge spalteplads på at vurdere musik.

Og når hun kommer med bemærkninger som ovenstående, så er hun hurtigere end de fleste.

De små hak mod den etablerede orden og tilværelsens ulidelige lethed kommer selvsikkert, smilende og humoristisk ud af hendes mund. Hun gider ikke beskæftige sig mange sekunder med tanken om, at det skulle være et udtryk for politisk korrekthed, at de nominerede har kvinder i front.

- Det er ikke så politisk for mig, for selvfølgelig lavede kvinder den fedeste rockmusik sidste år. Og det er mega fedt for mig, at det er første gang, at det sker, siger hun, og tilføjer at hun er fan af alle dem, hun er nomineret sammen med.

Det er nogle af de bands, der fik hende igennem pandemien, siger hun med tydelig beundring i stemmen. Man kan høre, at hun ud over at være musiker også bare er en helt almindelig fan, der slider den ene plade efter den anden op med en grammofonnål.

- Det er min favoritting ved årets Grammys, at de er så repræsentative for min egen smag. Jeg kommer til at være totalt starstruck, fordi jeg elsker alle de albums, jeg er nomineret ved siden af, siger hun.

Nærmest loyalt over for pandemien og hendes seneste år taler vi sammen over en af de mange tjenester, der trods nedlukninger har forbundet folk på tværs af landegrænser med computermikrofoner og computerkameraer.

Under interviewet sidder Bridgers foran en stjernehimmel på et lærred. Hun har sin nye hund Maxine i armene under hele interviewet.

Mange har set hendes hjem i løbet af pandemien. I et stort tv-program spillede hun i sit badekar med en shampooflaske som eneste tilskuer, i et andet havde hun sat et diskoteksagtigt bagtæppe op i stuen.

Men senere i epidemien har hun også været på scenen i tv-programmet Saturday Night Live, hvor hun til sidst i nummeret 'I Know The End' smadrede en guitar ned i en falsk monitor.

Nogle kritiserede det på sociale medier. Blandt andet sangeren David Crosby, der på Twitter skrev: "Ynkeligt".

Til det svarede Phoebe Bridgers blot: ”Little bitch”.

Vendingen er typisk Phoebe Bridgers.

Hendes underfundige humor er sylespids og sort. Som når hun i sin tekst til sangen 'Garden Song' skriver:

- Doktoren placerer sine hænder over min lever. Hun siger, at min foragt er blevet mindre.

Hendes linjer er som skabt til at agere hjemmevant på den del af de sociale medier, hvor sprogets indbyggede koder kræver det store kørekort til internettet.

Fællesmusiker og veninde Julien Baker har efterfølgende i et interview i Variety sagt, at handlingen med at smadre guitaren ned i gulvet også udfordrede selve ideen om, hvad det vil sige at være en kvindelig musiker.

- Det er så fedt, og jeg elsker, at mine venner ser det sådan. Men jeg tænkte slet ikke over det. Det var min favoritting ved at pisse så mange af, at det var en beslutning, der blev truffet på ti sekunder. Og hvis det ikke havde pisset nogen af, så ville jeg være bekymret for, om jeg var spild af tid, siger Phoebe Bridgers.

Det sidste siger hun med et smil, men lige nu er den største bekymring for hende, at tiden spilder sig selv. Hun vil helst bare ud på turné, så hun kan spille sine sange.

- Jeg har ikke unikke oplevelser mere. Jeg oplever bare det, som alle andre her i Los Angeles også oplever, siger hun, da vi spørger, hvordan hun bliver inspireret under lockdown.

Man får fornemmelsen af, at hun underspiller det med unikke oplevelser lidt trods alt.

Toneangivende medier som New York Times, Variety, Esquire, New Yorker, Rolling Stone og mange flere har skrevet lange artikler om hende det seneste år. De umættelige tv-shows i USA har stået i kø for at få hende med.

Og dele af historierne handler om, at Phoebe Bridgers måtte sælge lidt af sin kunstneriske sjæl ved at være med i to reklamer for Apple, og derved tjente penge nok ind til at købe sig tid til at lave pladen 'Punisher', som nu er grunden til, at hun er nomineret på søndag.

Forleden var hun også i et radioprogram med selveste Sir Elton John, der roste albummet til toppen af en skyskraber:

- Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at''Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment, siger Elton John til hende og sammenligner pladen med 'Tapestry' fra legenden Carole King.

- Held og lykke ved Grammy-uddelingen. Hvis du ikke vinder mindst en, så slår jeg en eller anden, okay?, afsluttede Elton John.

I løbet af det sidste år er hun også blevet direktør for sit eget pladeselskab, der, som et dystert ordspil på det engelske udtryk for tilfredsstillende, hedder Saddest Factory, hvor hun netop har udgivet den første plade med kunstneren Claud.

Med et lidt træt udtryk har hun gjort det hele selv. Hun giver ikke meget for den etablerede musikbranche, der blandt andet er med til at holde kvinder væk fra rampelyset, mener hun. Også herhjemme i Danmark viser kønsstatistikken, at ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019 fra KODA, var blot ni kvinder.

- Musikbranchen er ikke repræsentativ for verden, siger Phoebe Bridgers resolut.

Selv begyndte hun i en meget tidlig alder at gå efter en karriere i musik. Hun ville gå selv.

- Da jeg var yngre, sagde jeg, at fordi jeg ikke var højt oppe i systemet, så ville ingen tager mig alvorligt. Så måtte jeg deltage i det her system, og så efterfølgende bryde det ned. Det er farligt at tænke sådan, men det virkede, og jeg har mit eget pladeselskab nu. Men jeg hader det. Jeg var først vred over det, der skete for mig som barn, senere i livet. Jeg vidste ikke, hvor ødelagt det hele var, siger hun.

Vejen dertil har været præget af en musikindustri, der ifølge Bridgers ikke varetager de unge kunstneres interesser. Eller kvindernes.

- Det helt grundlæggende er, når man går ind i et rum, og ingen ligner en selv. Det er foruroligende. Det tager man nok for givet som kvinde. Men hvide mænd kan føle sig som ligeberettigede i alle rum, siger hun om ulighederne i systemet.

På den vej har hun også selv oplevet episoder, der trækker tråde til det helt store samtaleemne de seneste tre år: Om seksuel chikane og nedladenhed.

- På det klamme niveau er der mange producenter og pladeselskabsmænd, som er kommet med vittigheder om, at hvis vi var for meget sammen, så ville man tro, at vi gik i seng sammen. Selv før jeg blev 18, fik jeg den slags kommentarer. Uanset hvor henkastet det er, så er det simpelthen så klamt. Forestil dig at sige det til et barn.

Det kan man næppe forestille sig, hvis man ikke har prøvet det.

Nu handler det for Phoebe Bridgers om at komme ud igen, så hun kan savne at komme hjem. Som hun skriver i sangen 'I know the end':

- Et sted i Tyskland, men jeg ved ikke hvor. Kors, hvor jeg hader denne del af Texas. Lukker mine øjne, og fantaserer: Tre klik, og jeg er hjemme igen.

Og nu kender alle hendes fans allerede pladen, når hun skal på turné:

- Jeg glæder mig til at spille koncerter og være ude i verden igen og savne at komme hjem igen.

De norske sundhedsmyndigheder har lørdag fået tre meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret for coronavirus med AstraZeneca.

Meldingerne kommer, efter at myndighederne fredag blev orienteret om et uventet dødsfald som følge af en hjerneblødning.

Det oplyser den norske lægemiddelstyrelse på et pressemøde.

Styrelsen kan ikke sige med sikkerhed, om der er sammenhæng med vaccinen, men det skal nu undersøges, siger overlæge i Legemiddelverket Sigurd Hortemo på pressemødet.

- Vi beder al sundhedspersonale, som mistænker bivirkninger efter vaccinering om at melde sig hurtigst muligt, siger han.

Han oplyser desuden, at flere yngre patienter har fået hudblødninger efter at være blevet vaccineret.

Det kan ifølge overlægen være et alvorligt tegn på mangel af blodplader, som er vigtige for blodets evne til at størkne. Det viser sig blandt andet i form af blå mærker.

- Derfor siger vi til personer under 50 år, at de bør opsøge læge, hvis de oplever dette, siger Sigurd Hortemo.

Før pressemødet havde Oslo Universitetssygehus bekræftet over for flere norske medier, at tre sundhedsmedarbejdere var indlagt med blodpropper, men henviste i øvrigt til pressemødet for yderligere oplysninger.

AstraZeneca skriver lørdag aften i en mail til VG, at producentens egne analyser på baggrund af 17 millioner doser ikke har vist tegn på øget risiko for blodpropper eller reduktion i antallet af blodplader.

I Danmark mener praktiserende læge og medlem af Dansk Selskab for Almen Medicins corona taskforce Anne Møller ikke, at der er noget at bekymre sig for, når det gælder bivirkninger i form af hudblødninger - eller kort og godt - blå mærker.

- Det, som nordmændene er ved at undersøge, er nok, om vaccinen påvirker blodets evne til at størkne, siger hun og understreger, at det er helt normalt at få små blodansamlinger i huden, når man bliver vaccineret.

- Men hvis det er større blå mærker, der er tale om, så skal man søge læge, siger hun og understreger, at hun ikke har hørt om lignende bivirkninger herhjemme eller fra andre lande.

Norge har i lighed med Danmark og andre lande midlertidigt indstillet brugen af AstraZeneca-vaccinen. Det skete som følge af de mulige bivirkninger, der er konstateret i Danmark.

Danmark satte torsdag vaccinen på pause i 14 dage efter indberetninger om alvorlige tilfælde af blodpropper, heriblandt en 60- kvinde død en uge efter hun fik vaccinen.

Samme dag besluttede Norge at gøre det samme, indtil de danske tilfælde er undersøgt.

Der er fundet 613 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn. 3 er døde med corona.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, har den lille genåbning af samfundet endnu ikke haft effekt.

- Men det er endnu lidt tidligt at sige, så jeg tror stadig, at vi skal forvente at se en noget forøget smitte og også større indlæggelse, siger han.

Det er et problem, at det går lidt langsommere end planlagt med vaccinerne, forklarer han, for det vil give plads til mere åbning at få vaccineret flere ældre og sårbare.

De smittede er fundet blandt 228.990 prøver, hvilket tæller både PCR-tests i det offentlige og de lyntests, der blandt andet bliver foretaget af kommunerne på landets skoler.

Derudover tæller opgørelsen de PCR-tests og lyntests, som private virksomheder står for.

Lørdag er risikoniveauet for hele landet med undtagelse af Region Hovedstaden blevet sænket fra niveau 5, som er det højeste, til niveau 4.

Det er især et signal til sundhedsvæsenet, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet.

- Det vil på et tidspunkt blive oversat til, at der er plads til mere åbning, men det betyder ikke en til en, at når vi sænker niveauet, så kan der lukkes op, siger han.

I Region Hovedstaden er særligt kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Brøndby hårdt ramt. Her er der henholdsvis 282,5, 253,7 og 191,7 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

- Der ses regionale og kommunale forskelle, der i høj grad er knyttet til smitteophobning ved lokaliserede udbrud i enkelte kommuner samt særlige boligområder.

- I enkelte kommuner på Københavns Vestegn synes smitten ligeledes at have stabiliseret sig på et generelt højt niveau, skrev covid-19-risikogruppen i sin vurdering.

Antallet af indlagte er faldet med 12 det seneste døgn til 213. Heraf ligger 39 på intensiv, og 24 er i respirator.

Covid-risikoniveauet sænkes fra niveau 5 til 4 i alle regioner undtaget Region Hovedstaden, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Ifølge den nationale og regionale risikovurderingsrapport sænkes niveauet blandt andet med baggrund, at antallet af covid-19 tilfælde er faldet fra uge 8 - 9, samt at antallet af indlagte patienter med coronavirus stagnerer generelt. Også antallet af covid-19-dødsfald er faldende, og den samlede dødelighed er i uge 8 og 9 inden for det normale forventede niveau, står der i rapporten.

Desuden ses der fortsat lav smitte blandt beboere på plejehjem og et kraftigt fald blandt smittede personer med arbejde i social- og sundhedssektoren.

- Med baggrund i, at den samlede udvikling i epidemien er stabil med et kontakttal på 1 på trods af, at B117 nu er den dominerende virusvariant nationalt, nedjusteres risikoniveauet til niveau 4 i hele landet samt i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, skriver covid-19-risikogruppen, der overvåger smitten om at sænke niveauet.

I rapporten står der videre:

- Risikoniveauet fastholdes på niveau 5 i Region Hovedstaden, da incidensen i denne region er højere end resten af landet, og kontakttallet i regionen er over 1.

Heino Knudsen, som er socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Sjælland, kalder det en glædelig nyhed.

- Det er et skridt tilbage mod den normalitet, som vi alle har længtes efter, siger han til TV 2.

Han mener dog ikke, at tiden er inde til at ånde lettet op endnu.

- Vi har stadig 50 indlagte med covid-19 i Region Sjælland. Så vi følger situationen tæt og er klar til at sadle hurtigt om, hvis der skulle ske en opblusning af smitten.

Varslingssystemet blev indført af regeringen i oktober. Idéen med systemet er, at det skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag.

Tiltagene vil kunne blive taget i brug, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig. Men det er ikke en facitliste, og regeringen er ikke forpligtet til at følge systemet.

Der er fem risikoniveauer i varslingssystemet.

Det har været kritiseret, at alle regioner blev fastholdt på niveau 5 de seneste måneder, selvom smitten i nogle regioner var meget lav. Men det højeste niveau - og dermed tilhørende meget strikse restriktioner - blev fastholdt grundet frygt for, at den britiske mutation, B117, ville få smitten til at stige.

Niveauet 5 dækker over "udbredt samfundssmitte", at sundhedsvæsnet er presset, og at "der er risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges". Men det højeste niveau - og dermed tilhørende meget strikse restriktioner - blev fastholdt.

Marie Lundbak Lind er passioneret omkring sit vægttab og måske endnu mere, hvordan hun har opnået det.

- Jeg bruger ind imellem udtrykket "at være faldet i" selv , men i virkeligheden, er det forkert at tale om.

Sådan lyder det, når 24-årige Marie Lundbak Lind skal fortælle om de ændringer, hun har gjort i sit liv. For trods en kamp med vægten insisterer den unge lærerstuderende nemlig på, at hun vil kunne spise en pose af sine yndlingschips og dase på sofaen, hvis hun får lyst.

For hende handler det i meget lille grad om, hvor meget hun træner og spiser, og i langt højere grad om, hvad der foregår i hovedet.

Det var sådan, Marie Lundbak Lind opnåede et vægttab, der med hendes egne ord svarer til "hvad nogle kvinder vejer".

For lidt over to år siden vejede Marie Lundbak Lind 80 kilo mere, end hun gør i dag.

Men hun oplevede noget, der skulle ændre hendes tilgang til livet.

- En morgen vågnede jeg og kunne slet ikke gå på mine fødder og måtte kravle ud på toilettet, lyder det fra hende.

- Jeg gik til lægen og fik at vide, at det var fordi, jeg var så stor, som jeg var. Og det satte så gang i noget hos mig.

En aften kort efter lægebesøget lå hun og tænkte. Hvis hun nogensinde ville have det liv, hun havde drømt om, så skulle hun i gang.

Så det gjorde Marie Lundbak Lind. Gik i gang.

Hendes mor havde anbefalet sellerijuice mod den psoriasis, hun også var ramt af. Så hver morgen drak Marie Lundbak Lind et stort glas af den grønne juice, men ellers var madvaner og træningsplaner helt det samme.

På en uge tabte hun sig tre kilo.

- Det var sikkert væske og alt muligt, men det fik mig i hvert fald til at tænke, at hvis jeg med den lille ændring kunne påvirke min krop, hvad kunne jeg så ikke mere gøre?

Hun spiste sundere og trænede mere, og kiloene røg af.

Og det viste sig heller ikke at være vægten, der var årsag til, at hun mistede evnen til at gå. Problemerne med fødderne var nemlig forårsaget af psoriasisgigt, som ikke havde noget at gøre med livsstilen.

- Det kan man jo også sige en masse om. At man ikke bliver taget alvorligt, når man går til lægen, fordi ens krop ser ud på en bestemt måde, siger hun og fortæller, at hun har haft mange lignende oplevelser gennem sit liv.

I dag ved Marie Lundbak Lind ikke, om vægttabet startede som eget ønske, eller om det var udefrakommende krav, der fyldte.

Jeg tror, at de fleste mennesker ville sige, at de ikke dømmer ud fra udseende eller krop, men min oplevelse er noget helt andet

Marie Lundbak Lind

Men især i gymnasiet begyndte det at fylde meget, at hun gerne ville tabe sig, for der kom fyrene og festerne, og med egne ord var hun "ikke førstevalget" på et dansegulv.

- Det var jo vildt ærgerligt, for jeg er god til at danse. Det er ikke noget, der er kommet med, at jeg er blevet tynd, siger Lundbak Lind.

Helbredet har dog også været påvirket. Og det har presset på. I halvandet år fik hun ikke sin menstruation på grund af sin vægt, og tanker om den fremtidige familie spøgte i baghovedet.

- Jeg tror, at de fleste mennesker ville sige, at de ikke dømmer ud fra udseende eller krop, men min oplevelse er noget helt andet.

Og det var med til at drive hende til at søge et varigt vægttab, der blandt andet kommer fra en jernstyrke og en vrede over den uretfærdige måde, man bliver behandlet på som tyk.

Der er al den støtte, hun har fået fra sin familie og kæreste. Og så handler det om at tilgive sig selv.

- Jeg sætter mig foran spejlet og fortæller mig selv, at jeg er god nok, siger hun med et grin.

For det er ikke det skridt, som Marie Lundbak Lind tager baglæns, hun lægger vægt på. Det er alle de mange gange, der tages et fremad igen, hun husker.

Og opgaven med hele tiden at fortsætte mod målet kalder den hurtigttalende Marie Lundbak Lind "helt ekstremt hård".

Der er ingen tvivl om, at det er meget skamfuldt at være overvægtig. Fra en helt tidlig alder fik jeg at vide, at det var forkert

Marie Lundbak Lind

For udfordringer har der været masser af. Ikke mindst da fitnesscenteret for første gang i hendes liv var blevet en fast del af hverdagen, og hele landet så lukkede ned.

Derfor besluttede hun sig for at begynde at løbetræne.

- Det er jo egentlig lidt vildt at tænke på, at jeg for to år siden ikke vidste, om jeg ville kunne løbe mere, siger hun.

I dag er hun medicineret for sin gigt og kan slet ikke sidde stille. Måske fordi hun mærkede, hvordan det var ikke at kunne bevæge sig ordentligt.

Der er i Danmark fundet endnu et smittetilfælde af coronavarianten P1 - kendt som den brasilianske variant.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det er samme smittekæde som de to andre, og alle tre kan spores til rejseaktivitet og har været isoleret siden hjemkomst. Vi fortsætter med hurtig inddæmning af udenlandske mutationer, skriver han.

Det første tilfælde af den brasilianske variant blev fundet 4. marts og det andet blev fundet tre dage senere.

Den brasilianske variant vurderes at være mere smitsom end de gængse varianter af virusset, ligesom det også er tilfældet med den britiske og sydafrikanske variant.

Derudover er der mistanke om, at man kan blive smittet med varianten, selv om man tidligere har været smittet med en anden type af coronavirus.

Varianten blev konstateret første gang i januar i byen Manaus i Brasilien og hos japanere, der havde været i Brasilien.

Netop Manaus har været ramt af en kraftig anden bølge af smitte i starten af året, selv om mange indbyggere tidligere havde været smittet.

Samtidig er der mistanke om, at vacciner muligvis ikke er helt så effektive mod denne variant.