Træt, stakåndet og smerter i muskler og led.

Det er de senfølger efter coronavirus, som patienter oftest oplever, efter at de har været igennem et alvorligt forløb med coronavirus.

Det viser et studie med 1100 coronapatienter på intensivafdelinger i Spanien i under første bølge i foråret, som professor Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har stået i spidsen for.

Studiet viser, at 70 procent af patienterne oplever senfølger syv måneder efter indlæggelsen. Patienterne har i gennemsnit to-tre senfølger.

- Vi er en anelse overraskede over, at så mange patienter oplever senfølger så relativt lang tid efter deres indlæggelse, og også at der er så relativt mange senfølger per patient, siger Lars Arendt-Nielsen.

Lars Arendt-Nielsen har speciale i smerteforskning. Han hæfter sig især ved, at risikoen for at få senfølger efter en indlæggelse med coronavirus er større, hvis man har haft smerter i muskler og led under forløbet eller i forvejen døjer med det.

- Vi ved, at immunsystemet frigiver en masse stoffer, når det skal bekæmpe vira og bakterier.

- Det har desværre den negative effekt, at det også aktiverer smertesystemet, så smerter er derfor en senfølge, mange oplever, siger han.

Studiet er det hidtil største af sin art for intensivpatienter. Lars Arendt-Nielsen forventer, at niveauet af senfølger vil være det samme blandt de patienter, der har været indlagt på intensiv i Danmark med coronavirus.

Patienterne bliver fortsat fulgt - blandt andet for at undersøge, hvor længe senfølgerne varer ved.

- Det tyder på, at senfølgerne aftager med tiden. De fleste af den type senfølger efter en normal virusinfektion har det med at aftage med tiden, og det håber vi også vil være tilfældet med coronavirus, siger han.

Et lignende studie fra coronavirussens epicenter i Wuhan i Kina viser, at 75 procent af indlagte coronapatienter oplevede minimum ét symptom på senfølger, et halvt år efter at vedkommende blev smittet.

Studiet var baseret på svar fra 1733 patienter, som blev udskrevet fra et sygehus i Wuhan i første halvår af 2020.

Ejvind Frausing, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, har som ansvarlig for sygehusets senfølgeklinik med interesse fulgt rapporten fra Wuhan.

- Vi ser usædvanligt mange senfølger især hos de patienter, der har været indlagt med sygdommen, siger han til TV 2 og påpeger, at studiet fra Wuhan er vigtigt, fordi det dokumenterer, at senfølgerne kan hænge ved i lang tid efter udskrivelsen.

I Danmark er der rundt i landet blevet åbnet særskilte klinikker, som behandler patienter, der døjer med senfølger. Det kræver en henvisning fra ens læge for at komme til.

FAKTA: Sådan oplever patienter senfølger

Der er en oversigt over, hvilke senfølger patienter i et stort studie blandt spanske coronapatienter har angivet syv måneder efter indlæggelse:

* 65 procent føler sig fortsat trætte.

* 60 procent bliver stadig stakåndede og føler sig begrænset i daglige aktiviteter.

* 40 procent oplever stadig muskelsmerter.

* 20 procent har fortsat hårtab.

* 20 procent har stadig hukommelsesproblemer.

* 10 procent har stadig hovedpine.

* 3 procent har stadig reduceret smags- og lugtesans.

Kilder: Undersøgelse blandt 1000 coronapatienter på intensivafdelinger i Spanien.

Sundhedsdatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen sætter nu gang i indkøbsprocessen af et digitalt coronapas.

En række private virksomheder skal aflevere deres bud på Danmarks nye coronapas. Udbyderne ventes at være virksomheder som danske Netcompany og IBM.

Opgaven er delt i to. Den ene opgave er at udvikle selve appen, mens den anden går på at opdatere infrastrukturen på hjemmesiden sundhed.dk.

Målet er, at coronapasset skal bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning i Danmark samt i forbindelse med rejser.

Den nye løsning skal være klar i maj 2021, fremgår det af en pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

- Vi vil gerne lave en meget sikker løsning, som både er brugervenlig og gør det nemt for danskerne at vise, om de har et coronapas, der er grønt eller rødt, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.

De politiske partier skal nu drøfte, hvad coronapasset rent praktisk skal give adgang til, sammen med erhvervs- og kulturlivet.

Coronapasset bliver en selvstændig app, så borgerne kan dokumentere vaccinestik, testsvar fra PCR-test og kviktest samt immunitet ved tidligere smitte.

Appen bliver udviklet i samarbejde med et såkaldt advisery board (rådgivningsudvalg, red.), der består af seks personer fra blandt andet erhvervs- og kulturlivet.

En af repræsentanterne er Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Han håber, at det kommende coronapas hurtigt kan blive en realitet, så der igen kan komme tilskuere til Superligakampe og anden professionel idræt.

- Nu har vi i et år ikke haft tilskuere inde på stadion, og det begynder at give varig, strukturel skade, siger Claus Thomsen til TV 2.

Direktøren mener, at de manglende tilskuere kommer til at koste branchen i mange år fremad.

- At vi kan knytte folk, der er fantastisk loyale over for os igen, det er afgørende, siger Claus Thomsen.

Udviklingen af det kommende coronapas vækker begejstring hos Dansk Industri.

- Det er glædeligt, at vi nu nærmer os en konkret løsning med annonceringen af et udbud, siger Dansk Industris chef for digitalisering, Rikke Zeberg, til TV 2.

Appen bør både i sin endelige form give mulighed for, at liberale erhverv, oplevelser og restaurationer igen kan åbne dørene og få sat gang samfundet, mener Dansk Industri.

- Coronapasset kan genetablere den mobilitet i vores samfund, der kan hjælpe os tilbage til en normaliseret hverdag under trygge rammer. Både herhjemme og på tværs af landegrænser, siger Rikke Zeberg.

Dansk Erhverv er også glade for dagens udmelding, der har været længe ventet.

- Det er godt nyt og tiltrængt fremdrift med coronapasset. Det skal være med til at åbne for eksempel festivaler og koncerter, rejser og tilskuere til kampe, mens smitten stadig er her, siger direktør Brian Mikkelsen til TV 2.

En ekspertgruppe advarer statsminister Mette Frederiksen (S), regeringen og Folketinget mod at gentage alvorlige fejl fra sidste gang, hvor det danske samfund skulle genåbnes.

Det fremgår af den nye rapport 'Da krisen blev hverdag', som er udarbejdet af en særlig Corona Task Force under fagforbundet Djøf.

Det skriver Berlingske.

Det, vi har set det sidste år, skal være den ekstreme undtagelse

Ekspertgruppen, der består af to professorer, formanden for Den Danske Dommerforening og tidligere Venstre-minister Lykke Friis, har i anledning af etårsdagen for nedlukningen af Danmark evalueret håndteringen af coronakrisen i Danmark.

Rapporten kritiserer regeringen for at have et for snævert sundhedsfokus og tilsidesætte den demokratiske debat det seneste år.

Samtidig kommer eksperterne med en række konkrete anbefalinger, som skal sikre demokratiske hensyn under kriser.

For at bekæmpe den smitsomme coronavirus har demokratiske principper været sat til side under krisen, og ekspertgruppen er bekymret for, at det sker igen under den kommende genåbning af samfundet.

Ekspertgruppens formand er Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.

Han advarer mod, at den nye genåbning gentager forårets træghed i systemet ved at tilbagerulle indgreb.

Til Berlingske siger Kristian Lauta, at det seneste år har været "det vel nok vildeste år i danmarkshistorien i forhold til indgreb i menneskerettighederne".

Professoren mener, at et sundhedsfagligt forsigtighedsprincip i genåbningen i højere grad skal balanceres over for menneskerettigheder og retsstat.

- Vi skal ikke lade kriselovgivning blive til hverdagslovgivning. Udgangspunktet må være, at vi har vores frihedsrettigheder og et almindeligt fungerende demokrati. Det, vi har set det sidste år, skal være den ekstreme undtagelse til det, siger Kristian Lauta til TV 2.

På trods af kritikken fra ekspertgruppen er der også ros til regeringen i rapporten. For Danmark har stået over for meget svære udfordringer.

Juraprofessoren mener, at politikerne formåede at ramme en fornuftig balance i forhold til retsstat og menneskerettigheder.

Men den største bekymring går på, at den danske retsstat er blevet "rigtig godt prøvet det seneste år".

Kristian Lauta påpeger, at nedlukningen af Danmark i midten af marts 2020 blev håndteret effektivt af regeringen.

Men juraprofessoren mener, at de ansvarlige politikere i højere grad skulle have favoriseret hensynet til, at samfundet blev lukket mindst muligt ned.

Logikken burde vendes på hovedet, så alt i udgangspunktet var åbent. Og derfra kunne lokale nedlukninger så komme på tale, mener Kristian Lauta.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, mener, at Folketinget har gode muligheder for føre kontrol og debat med samråd og spørgetimer.

Den nye epidemilov trådte i kraft 1. marts, og med den reviderede lov får politikerne værktøjer til at beskytte samfundet mod smitsomme sygdomme.

Blandt andet kan regeringen tvinge privatpersoner til at blive undersøgt, indlagt, gå i isolation eller blive behandlet.

Med den nye epidemilov mener S-ordføreren ikke, at der er behov for nye kontrollerende tiltag.

- Den nye epidemilov, som har bred tilslutning i Folketinget, indfører både en epidemikommission til at vurdere forslag fra regeringen og et epidemiudvalg i Folketinget, hvor et flertal kan bremse nye tiltag under epidemilovens område, siger Jesper Petersen til Berlingske og uddyber:

- Det giver en gennemsigtighed og endnu et redskab til Folketinget for at føre kontrol med den til enhver tid siddende regering.

Det er svært at bevise sammenhængen mellem coronavaccine og blodprop. Det siger Morten Andersen, der er klinisk farmakolog og professor ved Københavns Universitet.

- Det er ikke noget, der kan måles i en blodprøve. Og ved de enkelte tilfælde er det ikke muligt at slå fast med sikkerhed, at det er lægemidlet, der er årsagen.

Flere indberetninger fra europæiske lande om blodpropper har fået Sundhedsstyrelsen i Danmark til at sætte AstraZenecas coronavaccine på pause.

En 60-årig dansk kvinde er død med en blodprop, efter at hun var blevet vaccineret med en vaccine fra AstraZeneca.

For at klarlægge en eventuel sammenhæng mellem en vaccine og et dødsfald vil myndighederne ifølge Morten Andersen foretager flere undersøgelser.

- For det første vil man se på, om der kunne have været andre årsager til blodpropperne. Det kan være, om den vaccinerede person var kendt for andre sygdomme, som kan give blodpropper.

Selv med en obduktion bliver det svært at slå en forbindelse mellem blodprop og vaccine fast, siger Morten Andersen.

- Med en obduktion vil man danne sig et billedet af patienten, og derefter sige, at der ikke er andre sandsynlige årsager til blodpropper, end at det kan være AstraZeneca-vaccinen.

- Men det er jo ikke noget bevis. For man kan aldrig bevise, at der er en sammenhæng med den her sygdom. Så mistanken er alene, at det ligger tæt på vaccinationen.

Det er naturligt, at der forekommer dødsfald, når millioner af mennesker bliver vaccineret med en vaccine, lyder det fra professoren.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyser, at man ikke ser nogen grund til at stoppe for AtraZenca-vaccinerne. og Morten Andersen betegner også beslutningen fra de danske sundhedsmyndigheder som "voldsom".

- Det er meget usædvanligt og en voldsom reaktion, eftersom der tilsyneladende kun er lidt mere end 20 tilfælde af blodpropper ud af tre millioner, som er vaccineret med coronavaccinen fra AstraZeneca, siger han.

Da AstraZeneca-vaccinerne pludselig blev stoppet torsdag, havde mange nået at få deres første stik – og nogle var måske på vej ind for at få deres andet.

Lige nu er der stor uvished om, hvad fremtiden er for vaccinen. Men en gruppe af europæiske forskere er ved at undersøge, om man ved at blande de forskellige vacciner kan opnå bedre immunitet.

Blandt dem er Ole F. Olesen, der er vaccineforsker med en ph.d. i immunologi og direktør for European Vaccine Institute.

Ifølge direktøren ser resultaterne af undersøgelserne lovende ud.

- Der er nogle resultater, der tyder på, at der kunne være en fordel ved at få en blanding af to forskellige vacciner, forklarer han.

Selvom det er for tidligt at konkludere på resultaterne, så er Ole F. Olesen optimistisk i forhold til at give eksempelvis først en vaccine fra AstraZeneca i første stik, og en fra Pfizer som andet stik.

- Faktisk kan det være, at der er en godartet effekt af det, fordi blandingen af to vacciner kan give et bedre og længerevarende immunrespons.

Både i EU og i Storbritannien er man ved at undersøge muligheden for at blande vaccinerne.

I Europa har fem millioner modtaget vaccinen fra AstraZeneca, mens tallet i Storbritannien er 11 millioner.

Og i Storbritannien er man allerede i gang med et forsøg, hvor man vil give forskellige typer covid-19-vacciner, siger Ole F. Olesen.

- Man har ikke resultatet endnu, men man ved fra andre vacciner, at det i mange tilfælde kan udløse et stærkere immunrespons.

Blandt andet har det været forsøgt med malaria-vacciner, hvor det har vist sig at give pote. Også HIV-vacciner er blevet blandet, og det har også haft en positiv effekt, forklarer Ole F. Olesen.

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kan Danmark godt fortsætte med at give vaccinerne fra AstraZeneca.

Og det er langt fra alle lande i EU, der har valgt at indstille vaccinationerne fra AstraZeneca.

Steffen Thirstrup er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler, der i dag hedder Lægemiddelstyrelsen. Han forklarer, at EMA’s reaktion er passende, fordi det skal afspejle hele unionens håndtering og ikke de enkelte landes.

- Håndteringen er vidt forskellig i forskellige lande. Derfor træffer nationale myndigheder beslutninger om udrulningen, mens EMA udelukkende godkender vaccinen til brug, sagde han torsdag.

Flere hundrede danskere havde allerede fået vaccinen fra AstraZeneca torsdag morgen, inden sundhedsmyndighederne kort før klokken 9.00 trak i håndbremsen.

Men der er ingen grund til at være bekymret, hvis man er blandt de omtrent 140.000 danskere, som har fået vaccinen.

Ifølge Ole F. Olesen vil undersøgelsen af vaccinen med stor sandsynlighed ende med en konklusion, der frikender AstraZeneca fra at have forbindelse til blodpropperne.

Han peger på, at der bor næsten seks millioner mennesker i Danmark, og at vi her har 25 blodpropper dagligt. Omkring fem millioner har modtaget vaccinen fra AstraZeneca i hele Europa, og der er tale om cirka 30 tilfælde af blodpropper over flere uger, som skal undersøges.

- I det perspektiv er det jo ganske få af dem, der har fået AstraZeneca-vaccinen, der har fået blodpropper, siger han.

Men tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith mener alligevel, at det er fornuftigt, at Danmark tager forsigtige museskridt i udrulningen af de nye vacciner.

- Vi ved, at alle lægemidler giver bivirkninger. Og de her vacciner er ikke afprøvet på millioner af mennesker, inden de tages i brug. Jeg synes, det er en klog beslutning, sagde hun torsdag.

Torsdag lød udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen, at AstraZeneca-vaccinen er sat på pause efter tilfælde med blodpropper.

Det er endnu ikke påvist, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det skal sundhedsmyndighederne de næste to uger undersøge.

Det rejste naturligvis mange spørgsmål hos de 140.000 danskere, som indtil videre er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine.

En af dem, som sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, er 53-årige Anette Balleby Häggqvist. Hun fik sit første stik tilbage i februar og skulle efter planen have haft sit andet stik 15. marts.

- Jeg vil gerne vide, om jeg kan risikere at skulle have en anden vaccine, og hvor lang tid der skal gå, inden jeg i så fald må få den?, spørger Anette Balleby Häggqvist, der til dagligt arbejder i hjemmeplejen i Aarhus Nord.

TV 2 har haft fat i Sundhedsstyrelsen for at høre, om de kan gøre Anette Balleby Häggqvist og de mange andre danskere klogere på deres spørgsmål.

Kan man for eksempel få lov at takke nej til AstraZeneca-vaccinen og få tilbudt en anden? Og må andet stik gerne være fra en af de andre vacciner, eller skal man vaccineres med den samme vaccine?

Men Sundhedsstyrelsen svarer tilbage, at de endnu ikke har stilling til disse ting. Presserådgiver Signe Breitenstein henviser i stedet til en FAQ inde på styrelsens hjemmeside, hvor man kan finde svar om vaccinen fra AstraZeneca.

Der er dog stadig spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt kan give svar på. Og det er frustrerende, lyder det fra Anette Balleby Häggqvist, der savner mere konkrete informationer.

Hun vil stadig gerne vaccineres med AstraZeneca, men fordi hun var planlagt til at få sit andet vaccinestik på mandag, frygter hun at ende langt bag køen.

Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mener ikke, at man selv kan få lov til at vælge, hvilken vaccine man vil have.

Og han tror heller ikke, at man kan få dækket andet stik med en af de andre vacciner.

- Der er ingen grund til at være bange for AstraZeneca-vaccinen. Hvis den er godkendt til det danske marked, så er den sikker, siger han til TV 2.

AstraZeneca har tidligere været udskældt for at give flere bivirkninger end Pfizer/BioNTech og Moderna. Selv afviser de, at risikoen for blodpropper stiger, hvis man vaccineres med AstraZenecas vaccine.

Helena Britt Jensen på 29 år ser et nyt bookinghelvede for sig. Da hun første gang skulle booke tid til vaccination, var det svært at få en tid til begge stik, som det kræver, før man kan blive vaccineret.

Hun kunne derfor godt tænke sig, at sundhedsmyndighederne melder en deadline ud for, hvornår man senest skal have andet stik, efter man har fået det første. Men understreger, at hun er forstående over for, at man kan blive nødt til at afvente og se situationen an.

Helena Britt Jensen skal på mandag starte i praktik som SOSU-assistent, og selvom hun ikke selv er nervøs for at blive smitte med coronavirus, vil hun gerne beskytte de borgere, hun skal ud til.

Hun håber derfor, at hun kan få AstraZeneca eller en af de andre vacciner snarest muligt.

26-årige Jacob Holm, der arbejder på Mændenes Hjem i København, er også interesseret i at finde ud af, om han kan nøjes med ét stik.

- Skal jeg starte forfra, eller er det ene stik nok, spørger han.

Forskere fra University of Oxford, som også står bag udviklingen af AstraZeneca-vaccinen, har i deres seneste undersøgelse fundet ud af, at første stik med vaccinen beskytter 76 procent mod smitte.

Anders Beich kan dog ikke se nogen grund til, at AstraZenecas vaccine ikke skulle komme tilbage på markedet igen. Ligesom han heller ikke kan se grund til, at de danskere, der har fået første stik - herunder Jacob Holm - ikke får tilbudt andet stik med AstraZeneca.

- Jeg er allerede blevet vaccineret med det første stik af AstraZeneca-vaccinen, og jeg venter bare på at få det næste, siger lægen og formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Jacob Holm skal først have sit andet stik 7. april, og derfor tager han det stadig med ro, fortæller han og henviser til, at pausen indtil videre kun varer i 14 dage.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at de sammen med Lægemiddelstyrelsen vil lave en ny vurdering i uge 12, når den potentielle sammenhæng mellem AstraZeneca og blodpropper er undersøgt nærmere.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har meddelt Danmark, at de godt kan fortsætte med at bruges AstraZenecas vaccine. De vurderer, at der ikke har været nogen indikationer på, at vaccinen skulle have været skyld i tilfældene med blodpropper, og at vaccinens fordele derfor stadig opvejer dens risici.