By DADAFO

Er nikotin kun en dårlig ting?

En mand deltager i en test i “ryge-laboratoriet” på Bristol University i England, 01.05.2015. REUTERS/Cathal McNaughton

“… muligheden for at folk kan blive afhængige af nikotin, men ikke dø af det, står som centrum i en voksende debat i det videnskabelige miljø. Forskere tvivler ikke på, at nikotin er vanedannende, men nogen spekulerer på om en daglig dosis kan være lige så gavnlig som den koffein mange af os indtager via vores morgenkaffe.”

Der er blevet startet en debat pga. den stigende popularitet af elektroniske cigaretter (e-dampere) – tobaksfrit udstyr som folk anvender for at inhalere nikotinholdig damp, som har hjulpet mange med at stoppe med at ryge. Ideen om nikotin som værende relativt uskadelig, går imod det negative billede af stoffet, som gennem flere årtier er blevet opbygget, lige siden rygning begyndte at fremstå som en ubestridt trussel for helbredet.   Psykologer og specialister i tobaksafhængighed, inklusiv nogen af verdens ledende laboratorier i Storbritanien, mener at det nu er på tide at skelne klart mellem nikotin og rygning. Beviserne viser, at rygning er “morderen”, og ikke nikotinen, siger de.   “Vi må af-dæmonisere nikotin,” siger professor Ann McNeill, professor i tobaksafhængighed ved instituttet for psykiatri, psykologi og neurovidenskab ved Kings College i London, som har brugt sin karriere på at forske i måder hvormed man kan hjælpe folk til at stoppe med at ryge. Hun vil have, at folk skal forstå at risikoen er nuanceret – at potentielle skader ligger på en kurve med rygning i den ene høje ende, og med nikotin i den anden lave ende. Folk/rygere som ikke indser dette, kan komme til udskyde tanken om at søge hjælp til et rygestop, eller også prøver de at begrænse deres indtag af nikotin (nikotinerstatningsprodukter – NRT). Noget som igen kan gøre det endnu vanskeligere at stoppe.   Nogle studier viser at nikotin, ligesom koffein, også kan indebære positive effekter. Det er en stimulant, der øger pulsen og øger hastigheden på sensorisk informationsbehandling, letter spændinger og skærper sindet.   Alt dette rejser andre spørgsmål: Kan nikotin forberede/tilskynde hjernen hos unge mennesker til at stile efter hårdere stoffer? Eller, i et samfund med en stigende gennemsnitsalder, kan nikotinens stimulerende egenskaber hjælpe ældre mennesker hvis hjerner bliver langsommere, forebygge kognitive svigt i Alzheimers, og evt. forsinke udviklingen af Parkinsons sygdom? Indtil nu er svarene ikke entydige. Og skellet er ligeså politisk og følelsesmæssigt betonet, som det er videnskabelig. Relative skader Professor Ann McNeill siger, at hendes arbejde delvist er for at hædre arven fra hendes tidligere mentor på Kings, den britiske psykiater Mike Russell. For ca 40 år siden, var Russell en af de første forskere til at foreslå at folk … “ryger for at få nikotinen, men de dør af tjæren …” – en idé som grundlagde nikotinerstatnings-produktionen af tyggegummi, plastre, inhalatorer, og nu også e- cigaretter (e-dampere).   Rygning siges at dræbe halvdelen af alle som ryger – plus 600.000 mennesker verden over om året, som ikke ryger, via passiv røg – noget som gør rygning til verdens størst mulige og undgåelige dræber, med et anslået dødstal på en milliard inden udgangen af århundredet, ifølge WHO.   “Få tvivler på, at nikotin er afhængighedsskabende. Hvor hurtigt det gør mennesker afhængige, er nært knyttet til hastigheden hvormed det bliver leveret til hjernen”, siger McNeill.
“Plaster er vældig langsomt; tyggegummi er lidt hurtigere. Men der finnes ingen solide beviser indtil nu, på at et betydeligt antal mennesker er blevet afhængige af nogen af de to.”   “En grund til at rygning er så afhængighedsskabende, er at den er et utroligt effektivt nikotinleveringssystem”, siger McNeill.   “Rygning af en tobakscigaret er en af de bedste måder at få nikotin til hjernen på – det sker hurtigere end selv intravenøs injektion.” Og – tobakselskaberne har anvendt forskellige kemikalier for at gøre nikotinen i cigaretter endnu mere potent. Ren nikotin kan være dødelig i tilstrækkelige mængder. Der findes nogle beviser for, at det kan føre til ændringer i unges udvikling af hjernen, specielt i den del som er ansvarlig for intelligens, sprog og hukommelse. Stanton Glantz, professor i tobak ved University of California, San Francisco, mener at jo yngre børn er når de begynder at indtage nikotin, des mere afhængige bliver de. “Dette er muligvis fordi deres hjerner fortsat er i udvikling,” udtaler han.

I modsætning til dette er der andre der mener, at disse studier udelukkende har fokuseret på forsøg med dyr, og uanset bør nikotin ikke være tilgængelig for børn og unge under 18 år.

Michael Siegel, en ekspert i tobakskontrol og professor ved Boston University, siger at i de få studier der hidtil er udført – er sådanne virkninger kun set hos rygere, og ikke hos brugere af røgfri nikotin.   Et studie i tidsskriftet “Brain & Cognition” fra 2000 – fandt at – “nikotinstimulering virker lovende for at forbedre både kognitive og motoriske aspekter ved Parkinsons sygdom.”
Et andet studie, i “Behavioral Brain Research”, foreslog at “der er et betydeligt potentiale for terapeutiske anvendelser [af nikotin] i nær fremtid.”
Et tredje studie har set på nikotin som en potentiel stimulans, for lettelse af symptomer på ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder).   I Sverige får mange mennesker deres nikotin fra røgfri tobak, kaldet “snus”. Forskning i Sverige, har vist at forekomsten af lungekræft, hjertesygdomme og andre rygerelaterede sygdomme, blandt de lavest forekommende i Europa. Funktionel afhængighed

Marcus Munafo, professor i biologisk psykologi, poserer til et billede i sit kontor på Bristol University i England. 01.05.2015. REUTERS/Cathal McNaughton

Alligevel er tanken om “sikker nikotin” ikke fanget an. Marcus Munafo, en biologisk psykolog ved Bristol University i England, siger at offentlige sundhedskampagner i 1970’erne og 1980’erne forsøge at binde nikotin, afhængighed og cigaretter meget tæt sammen, for yderligere at understrege skaderne ved rygning. Disse bindinger/associationer kan sløre potentialet for et renere brug af nikotin – og forhindre at lokke rygere væk fra cigaretterne.

Munafo sætter spørgsmålstegn ved forestillingen om, at nikotinafhængighed i sig selv er dårligt. På et “ryge-laboratorie” i Munafos afdeling, ryger folk der stadig er afhængige af cigaretter, under kontrollerede forhold. I øjeblikket studerer forskerne genetiske forskelle på, hvor dybt folk inhalerer, som en del af et projekt for at analysere folks behov og reaktioner på nikotin.   “Skal vi virkelig være så bekymret for afhængigheden i sig selv, hvis den ikke medfører andre væsentlige skader?” spørger Munafo. “Det er i hvert fald en diskussion, vi skal/bør have.”   Oversat fra denne artikel fra Reuters Nyhedsbureau:   http://www.reuters.com/article/us-health-nicotine-insight-idUSKBN0O412Q20150519

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Ny viden om nikotin ændrer tidligere opfattelser