Trafikkaos, strejker og demonstrationer overalt i Frankrig.

Det var virkeligheden tirsdag, hvor over en million franskmænd – for tredje gang på blot tre uger – protesterede mod præsident Emmanuel Macrons forhadte pensionsreform.

De 64 år står ikke til diskussion

Elizabeth Borne, premierminister

Franskmændene raser over reformen, der hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år, strømliner pensionssystemet og strammer kravene for at få ret til fuld pension.

Ændringerne skal først være fuldt implementeret i 2030, og de gælder for alle født fra 1961 og frem.

Modstanden er orkestreret af de store franske fagforbund, der i vrede og indignation over Macron og regeringens pensionsreform har bilagt godt 12 års interne stridigheder og nu gør fælles front med et opråb til befolkningen om at sige højlydt fra.

Og franskmændene følger trop. På den seneste store mobiliseringsdag for en uge siden deltog historisk mange demonstranter – nemlig 1,3 millioner.

Et nødvendigt onde

Macron og regeringen kalder reformen ”nødvendig” og ”retfærdig”. Den skal sikre selve pensionssystemets overlevelse.

For i takt med at fremtiden byder på færre erhvervsaktive og flere ældre, bliver pensionssystemet på sigt en underskudsforretning i milliardklassen.

I Frankrig har man ikke folkepension som i Danmark. I Frankrig finansierer de erhvervsaktive otiummet for pensionisterne.

Modstanderne af reformen mener, at underskuddet kan dækkes på anden vis end ved at tvinge folk til at arbejde længere. De kalder den ”unødvendig”, ”urimelig” og ”uretfærdig”.

De mener, at den giver køb på årtiers hårdt tilkæmpede rettigheder, hvor muligheden for at trække sig fra arbejdsmarkedet som 62-årig giver en meningsfuld og aktiv alderdom, der ses som en velfortjent præmie for et hårdt arbejdsliv.

Desuden er det reelt de færreste franskmænd, der går på pension allerede som 62-årige. For hvis man vil have udbetalt en fuld pension, skal man have arbejdet i cirka 42 år. Så de, der har haft et opslidende arbejde, de når at dø, inden de når pensionsalderen, lyder kritikken.

Seniorer skrottes på arbejdsmarkedet

Frankrig har også et strukturelt problem, som reformen ikke løser: beskæftigelsen og arbejdsløsheden blandt seniorer.

Faktisk er Frankrig et af de lande i EU, der er dårligst til at fastholde seniorer i beskæftigelse. Kun 56 procent af de 56-64-årige franskmænd har et arbejde, mens tallet er helt nede på 36 procent for de 60-64 årige.

I Danmark er de tilsvarende tal 78 og 57 procent.

Arbejdsgiverne vil ikke have seniorerne, så når de først bliver arbejdsløse, har de svært ved at få et arbejde igen. Det kaster mange ud i fattigdom på grund af en lav understøttelse, og pensionsreformen forlænger denne prekære situation yderligere.

Særordninger fra en svunden tid

Pensionssystemet i Frankrig indeholder cirka 40 forskellige særordninger, der gælder for cirka en million franskmænd, og reformen vil en del af særordningerne til livs. Det gælder bland andet i den statsejede el-og transportsektor, hvor en lokofører eller en buschauffør i dag har ret til at gå på pension som 52-årig.

Regeringen mener, at tiden er løbet fra ordningen, der gav mening dengang togene var kuldrevne og arbejdet uomtvisteligt fysisk udmattende. Med reformen bliver pensionsalderen her hævet til 54 år for de nuværende ansatte. De, der ansættes efter reformens eventuelle ikrafttræden, kommer til at høre under den almindelige ordning med ret til tilbagetrækning som 64-årig.

Der gælder i dag også favorable særordninger for parlamentarikerne og senatorerne, men dem har regeringen og Macron ingen planer om at ændre.

Broget og bred modstand

Et stort flertal af franskmændene er imod reformen. Ifølge flere meningsmålinger er hele syv ud af ti franskmænd imod. Og i takt med, at regeringen har forklaret indholdet i reformen for befolkningen, er modstanden vokset.

Modstanden er bredt funderet, både geografisk, politisk – fra det yderste venstre til det yderste højre – og på tværs af generationerne. Selv blandt Macrons relative flertal i Nationalforsamlingen findes modstandere.

Mobiliseringen har hidtil været særlig stor i de mellemstore byer, der holdes i live af større offentlige arbejdspladser – et lokalt sygehus for eksempel – eller store industrielle virksomheder, hvor arbejderne typisk har været aktive siden en meget ung alder.

Men også i hovedstaden Paris er demonstrationerne velbesøgte – og det er ikke kun offentligt ansatte og ældre, som møder op.

Også unge vender sig imod reformen. Ikke kun i solidaritet med de ældre generationer, og ikke kun fordi de indser, at deres egen pensionsalder har tvivlsomme og lange udsigter, men grundlæggende fordi de ønsker en ny samfundsmodel.

Undersøgelser viser, at de nuværende høje krav til effektivitet og produktivitet gør folk syge med stress, ødelægger arbejdsglæden og fører til et liv uden tid til nydelse. Derfor skal vi ikke, mener de unge, arbejde mere, men mindre.

Der er noget galt i Frankrig

Men det er ikke kun pensionsreformen, som de strejkende og demonstranterne er utilfredse med. De er helt overordnet indignerede over tingenes tilstand i Frankrig og landets skrantende socioøkonomiske helbred. Og de mener, at præsident Macron er hovedansvarlig.

De seneste år har Frankrig gennemlevet den ene krise efter den anden. Fra De Gule Veste til corona, købekraftskrisen, inflationskrisen, energikrise, krigen i Ukraine … og nu pensionskrisen.

Udkants-Frankrig er fattigt, endda fattigere end gennemsnittet i EU. Folk fra arbejderklassen med fast fuldtidsarbejde kan ikke få enderne til at mødes, og studerende må stå i kø til gratis mad for at overleve. Og der er ikke umiddelbart udsigt til forbedringer. Derfor rammer Macrons pensionsreformer ekstra hårdt.

Valgkampen sidste år viste, hvordan Frankrig er blevet splittet mellem et voksende flertal, der har for lidt, og et mindretal, der har for meget – mellem det ”usynlige” flertal og en magtfuld privilegeret kaste. Kløften mellem de såkaldt almindelige franskmand og den politiske klasse føles afgrundsdyb hos mange.

Og selvom Macron, forud for sin første præsidentperiode for seks år siden, bedyrede, at han ville genskabe tilliden til politikerne, føre politik på en ny måde og favne politisk både til højre og til venstre, er resultatet blevet det stik modsatte. I dag har Frankrig et politisk landskab, hvor yderfløjene er gået frem og midten er svækket.

Knald eller fald

Trods den store folkelige modstand mod reformen tyder det ikke på, at regeringen vil trække reformen af bordet. Som premierminister Elizabeth Borne sagde det for nylig:

- De 64 år står ikke til diskussion.

Mandag begyndte Nationalforsamlingen behandlingen af reformen. Og de har travlt, for oppositionen har fremsat 20.000 ændringsforslag, og allerede i slutningen af marts skal lovforslaget være færdigbehandlet.

Men regeringen kan ikke være sikker på at få et flertal for reformen. Det vil kræve, at det borgerlige parti Republikanerne bakker op. Og det er usikkert. Men selv hvis flertallet glipper, kan regeringen gøre brug af en paragraf i forfatningen og tvinge reformen igennem.

Fortsætter kampen

Fagforeningerne har allerede meldt ud, at de ufortrødent fortsætter kampen mod reformen med flere strejker og demonstrationer i vente, næste gang allerede lørdag 11. februar. Hidtil har mobiliseringen været historisk stor og fredelig. Men vil det vare ved sådan, hvis regeringen overhører gadens utilfredse parlament?

For Macron er reformens vedtagelse knald eller fald, både personligt og politisk. Da han blev præsident i 2017 skete det på et løfte om at omkalfatre Frankrig og gøre landet up-to-date.

Foreløbig er det svært at få øje på, hvad han har moderniseret, og pensionsreformen er den eneste store reform, han har tilbage. Mislykkes det, vil han stå vingeskudt tilbage og kunne tage plads med en lang næse som ligesindet ved siden af hans mange forgængere, som alle ønskede, men heller ikke formåede, at reformere pensionssystemet.

Og dét vil han nok gerne undgå for enhver pris.

Mandag aften fik designer Sadaf Hayat en besked fra en veninde med et link til en skjorte.

"Er det ikke din?", spurgte hun i beskeden.

Linket førte til en skjorte på tøjmærket Objects hjemmeside og lignede ifølge Sadaf Hayat til forveksling en skjorte, hun har designet til sit mærke Atelier Sardin.

- Jeg blev rasende, for det var jo som at se noget, jeg selv havde lavet, fortæller Sadaf Hayat til TV 2.

Det fik Sadaf Hayat til mandag aften at dele et billede på sin Instagram, hvor hun sammenlignede Objects skjorte med den skjorte, hun har designet.

Designeren fortæller, at skjorten med sløjferne fra Object kortvarigt blev fjernet fra mærkets hjemmeside, hvor den var sat til salg for 359,95 kroner. Efter få minutter blev den dog tilføjet til hjemmesiden igen, fortæller hun.

Se de to skjorter side om side her:

Mister sin særegenhed

Tøjmærket Object hører under den danske modevirksomhed Bestseller, der ejer mere end 20 forskellige tøjmærker og har butikker i hele verden. Atelier Sardin er derimod et mindre designmærke, som er bygget op omkring slow fashion-filosofien, der går ud på at designe mindre mængder tøj, som ikke baserer sig lige så meget på omskiftelige trends, så det kan bruges sæson efter sæson.

Sadaf Hayat mener, at det er med til at undergrave mindre danske tøjmærker som hendes, når en stor gigant som Bestseller sælger tøj, der minder meget om mindre tøjmærkers design.

- Jeg bliver provokeret, for de er med til at udvande mit design. Mine kunder har måske lige givet 2000 kroner for en skjorte, og så går de ud og ser, at en anden har den på til 400 kroner, siger hun.

Hun mener aldrig, at det er okay, når andre virksomheder lader sig inspirere af små enkeltpersoners virksomheder. Hun mener dog, at der er forskel på, om det er en koncern, der gør det, eller et andet lille brand.

Hvordan kan du være sikker på, at Bestseller er inspireret af dit design?

- Det kan jeg ikke være 100 procent sikker på. Jeg ved ikke, om direktøren har siddet og set den hos mig. Men jeg vil næsten have, at de skal bevise det modsatte, for den er så identisk med den skjorte, jeg har lavet, siger hun.

Når du kopierer, laver det i 60 forskellige farver og sælger det billigt, så bliver det overeksponeret

Sadaf Hayat, ejer af Atelier Sardin

Det er vel et andet klientel, der handler hos Object og hos dig, så behøver det betyde noget?

- Det er ikke den samme gruppe overhovedet, men problemet er, at hvis du bliver udsat for det samme, så bliver du træt af at se på det. Når du kopierer, laver det i 60 forskellige farver og sælger det billigt, så bliver det overeksponeret og mister sin særegenhed, mener designeren.

Sadaf Hayat sammenligner det med, da alle danskere gerne ville have en guldstribet vase fra mærket Kähler. Efter noget tid gad folk ikke have den mere, og den blev sat billigt til salg på Den Blå Avis, forklarer hun.

Bakkes op af ekspert

TV 2 har forelagt sagen for Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret og tilknyttet Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet, og vist ham billeder af de to skjorter.

Morten Rosenmeier tager det forbehold, at han ikke kan vide, om der findes en tredje skjorte, som begge skjorter kan være en kopi af. Hans umiddelbare vurdering er dog, at ligheden mellem skjorterne er bemærkelsesværdig.

- Her vil jeg mene, at der er tale om en rimelig nærgående efterligning, og derfor vil jeg tro, at hvis der var en sag om det her, så kunne det sagtens ske, at der var et juridisk problem, siger professoren til TV 2.

Han forklarer, at tøj kan være beskyttet af ophavsretten, designretten og af markedsføringsloven, og ifølge Morten Rosenmeier vil en designer, der har fået krænket sine rettigheder, have krav på en pose penge.

- I den her sag er der en reel mulighed for, at Bestseller må til lommerne, siger han.

Det er Morten Rosenmeiers opfattelse, at der altid har været mange kopisager om blandt andet tøj. Problemet er, at sagerne ofte koster millioner at føre ved domstolene og kan være en langsommelig affære, der tager flere år. Det har man også set eksempler på i Danmark, hvor en strid mellem keramikeren Würtz og ernæringsekspert Christian Bitz om plagiat af et stel først blev afgjort for nylig – efter syv år.

I 2020 blev der derfor oprettet et Designnævn, der er et uafhængigt nævn, som kan afgøre sagerne hurtigere og billigere end domstolene, forklarer Morten Rosenmeier.

Vi er meget kede af denne sag

Pascal Gilibert, direktør for Object Et udtryk for et større problem

Sadaf Hayat mener, at episoden med Bestseller er et udtryk for et større problem i den måde, som dele af modebranchen fungerer på.

Ifølge hende er der nemlig et stort pres, hvor de store tøjkæder hele tiden skal designe nyt tøj til forbrugerne – med stor klimabelastning til følge.

- Du presser også dine medarbejdere til at finde på noget nyt hele tiden, og det kan man ikke. Jeg har brugt tre år på at arbejde med ét design, forklarer Sadaf Hayat, der lancerede skjorten første gang i 2019.

Hun håber, at der kan komme mere politisk regulering på området, da hun fortæller, at det ikke er første gang, at hun oplever, at et brand har ladet sig inspirere for meget af hendes design.

TV 2 ville gerne have interviewet Object om sagen. I stedet er deres direktør, Pascal Gilibert, vendt tilbage med et skriftligt svar.

- I Object skal vi ikke designe, producere eller indkøbe tøj, der udnytter andres designindsats, hvilket er helt utvetydigt. Det gør vi løbende en stor indsats for at sikre, og vi er meget kede af denne sag, skriver Pascal Gilibert og tilføjer:

- Derfor kan jeg kun beklage og undskylde, og jeg har allerede haft en dialog med Saf (Sadaf, red.), hvor jeg også har tilkendegivet det. Det er ikke godt nok, og vi undersøger nu, hvordan det, der ligner en klar fejl fra vores side, er sket.

I mailen skriver Object også, at de blev gjort opmærksomme på skjorten i Sadaf Hayats Instagram-historie mandag aften og straks rakte ud til hende for at tale om sagen. Det bekræfter Sadaf Hayat.

Tøjvirksomheden skriver desuden, at de har fjernet skjorten fra deres hjemmeside og har sat gang i at fjerne den fra øvrige salgskanaler. De oplyser, at de ikke har i sinde at brænde eller destruere tøjet, men derimod kigger på, hvordan skjorterne kan omdannes til noget andet.

Sadaf Hayat siger til TV 2, at hun ikke har besluttet sig for, om hun vil gå videre med sagen til domstolene. Hun er dog glad for, at tøjkæden har valgt at fjerne skjorten fra deres webshop og butikker.

De ni patienter, hvor man har fundet multiresistente CPO-bakterier efter indtagelse af antibiotikamedicinen dicillin, repræsenterer kun toppen af isbjerget.

Det siger Tyra Grove Krause, faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

- Jeg tror, at der er flere, der kan gå og være bærere, og at vi kun har set toppen, siger hun.

Lægemidlet blev mandag tilbagekaldt efter fundet af bakterierne.

Cirka 35.000 personer har fået det på recept fra september til og med december ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er potentielt større, da det også er solgt efterfølgende.

Ikke nødvendigvis alvorligt

SSI nedsatte straks en krisestab, da mistanken om sammenhængen blev stærk nok.

- Det er et helt specielt udbrud. Jeg har ikke oplevet sådan et udbrud før, siger Tyra Grove Krause.

Til trods for situationens alvor vil myndighederne ikke for nuværende gøre mere end at opfordre brugerne af medicinen i den pågældende periode til at få den byttet.

Det skyldes ifølge Tyra Grove Krause, at bakterien ikke i sig selv nødvendigvis er problematisk.

- Man skal huske, at man ikke bliver syg af at have de her bakterier i tarmen. Grunden til, at vi tager det alvorligt generelt, er, at vi ikke ønsker yderligere spredning, siger hun.

Tidligere set på sygehuse

Man har tidligere set udbrud af bakterien på sygehuse.

Og det kan være alvorligt, da behandlingen er mere krævende end andre infektionssygdomme.

- Man skal have nogle mere sjældne antibiotika op af skuffen, end man plejer, siger hun.

Medicinen stammer fra virksomheden Sandoz, der er baseret i Schweiz.

SSI har meldt fundet ud i sit internationale netværk i EU og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Uvist, hvor mange er udsat

Formodningen er på nuværende tidspunkt ifølge Tyra Grove Krause dog ikke, at lignende, potentielt skadelige partier af dicillin er blevet solgt i andre lande.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen er SSI nu i gang med at undersøge, hvor mange der er blevet udsat for bakterien.

Har man indtaget andre produkter fra Sandoz, skal man ikke være bekymret, understreger Tyra Grove Krause.

- Vi har ikke kunnet se, at andre end dem, der har fået den her medicin, skulle have fået påvist bakterien. Det er der heller ikke andre i Europa, der har opdaget, siger hun.

Et nyfødt barn, der så dagens lys for første gang, da det blev båret ud af en kollapset bygning, kommer aldrig til at møde sin nærmeste familie.

Barnet blev født i murbrokkerne fra familiens hjem i Afrin og er eneste overlevende, som redningsarbejderne har kunnet finde.

Det er desværre ikke et enestående tilfælde efter jordskælvet i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Tusindvis af bygninger kollapsede i de tidlige morgentimer, mens folk stadig lå og sov.

Mindst 7000 mennesker har mistet livet, mens mange flere er meldt savnet.

Derfor finder redningsarbejderne børn flere steder, der ikke kan slippe fri fra deres nedstyrtede hjem. Det har TV 2s journalist i Tyrkiet, Martin Selsøe Sørensen, set med egne øjne.

- Vi stod for kort tid siden og kiggede på en lille pige og hendes bror, der lå i et hulrum i en sammenstyrtet bygning. De var i live, lillebror lå og vrikkede med tæerne, mens storesøster skreg, men de sad fast, siger han.

Situationen er ”fuldstændig forfærdelig”, lyder det fra Martin Selsøe Sørensen, som fortæller, at børnenes far forgæves forsøgte at få dem ud.

- Han stod med frivillige udenfor og sørgede for, at børnene fik mad og varme tæpper, så de kunne forsøge at holde varmen. Men der er utroligt lidt, de kan gøre, siger han.

Da han forlod stedet var børnene i live, men han ved ikke, om de fortsat er det.

En anden video fra Syrien viser, hvordan redningsarbejdere redder en lille pige ud fra betonblokkene i byen Jindires.

- Din far er her. Du skal ikke være bange. Noor, se på mig. Tal til din far. Se, her er din far. Tal til din far. Tak gud for din sikkerhed. Tak gud for din sikkerhed, kan man høre redningspersonalet sige.

De kritiske timer

De første 72 timer efter jordskælvet, hvor mange forsvinder og har brug for akut hjælp til at overleve, er blevet beskrevet som ”kritiske” af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

FN-organet advarer om, at mere end halvdelen af den kritiske tid er gået, og at tiden er ved at løbe fra redningsarbejderne i Tyrkiet og Syrien.

I Tyrkiet er man yderligere udfordret af, at der er usædvanligt dårligt vejr, og flere steder falder der sne.

Redningsarbejderne kæmper derfor for at redde så mange som muligt så hurtigt som muligt, siger Martin Selsøe Sørensen.

- Det er virkelig, virkelig et kapløb med tiden. Redningsarbejdet er slet ikke nået ud til alle egne og alle dem, der har behov.

Et stort problem i Tyrkiets redningsarbejde er, at der i flere områder er regulær vinterstorm, som gør det besværligt at nå ud til de berørte områder.

Flere organisationer i landet frygter, at kulden i sidste ende vil føre til flere dødsfald, fordi folk fryser ihjel enten fanget under de ødelagte bygninger, eller fordi de ikke har et sted at bo længere.

Syriske hospitaler er fulde

I Syrien strømmer det ind på hospitalerne med sårede mennesker fra de jordskælvsramte områder, og en repræsentant fra Unicef i byen Aleppo siger, at sygehusene er "fuldstændig overbelastede".

- Der er familier, som har forladt deres lejligheder og huse kun iført pyjamas. Hjælpen begynder at ankomme, men situationen er meget overvældende, og behovene er meget store, siger Angela Kearney fra Unicef til CNN.

Hun fortæller videre, at der er mange børn, som er i "vildrede", fordi de først har gennemlevet krig og nu oplever jordskælvet. Angela Kearney siger, at børnene "ikke kan forstå, hvad der foregår".

Ifølge Unicef er hospitalerne fulde af patienter med traumer, brækkede knogler og sår. Nogle af menneskerne er også taget på hospitalet for at søge hjælp til psykiske traumer.

Unicef-repræsentanten fortæller videre, at omkring 200 skoler er blevet omdannet til krisecentre.

Røde Kors er også til stede i Syrien, hvor tusindvis af frivillige arbejder med at befri mennesker, som er blevet fanget under sammenstyrtede bygninger.

- Vi har omkring 3500 frivillige, som har arbejdet siden klokken halv fem i går morges. Det er hårdt at bruge hele dage på at grave folk ud af murbrokker, fortæller Pia Jensen, som er nødhjælpsarbejder for Røde Kors i Syrien, til Ritzau.

Da Karina Nielsen startede på sin drømmeuddannelse i 2019, var hendes fremtidsplaner klare.

Hun skulle være sygeplejerske på en medicinsk afdeling.

Men undervejs kom hun i tvivl, om hun ville kunne klare det pres, som flere sygeplejersker fortalte om i medierne.

Heldigvis fandt hun en stilling, der tilbød hende lige netop den tryghed, hun havde brug for, da hun efter 3,5 år var færdiguddannet.

Regionshospitalet Gødstrup havde netop indført en jobmulighed, der inkluderede en mentorordning for nyuddannede sygeplejersker med bedre tid til at lære hverdagen som sygeplejerske at kende.

- Jeg tænkte, at det kunne give en god start, så man fik noget at stå imod med, fortæller Karina Nielsen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Selvom disse stillinger til nyuddannede sygeplejersker er et nyt tiltag på Regionshospitalet Gødstrup, oplever de allerede stor efterspørgsel for at blive ansat på denne ordning.

Ledige stillinger bliver ikke besat

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev 41 procent af de stillinger, der blev slået op sidste år på tværs af landet ikke besat af en sygeplejerske.

Ingrid Villadsen Kristensen, der er forskningsansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup og lektor på VIA i Holstebro, hvor hun underviser sygeplejestuderende, oplever, at der er en stor overbelastning og utryghed i overgangen fra studerende til nyansat sygeplejerske.

- Det er en periode, der kan være fyldt med en stor usikkerhed og stor uvished, og som nyuddannet står man lige pludselig med et rigtig stort ansvar, fortæller hun.

Derfor valgte Ingrid Villadsen Kristensen at se på, hvilke tiltag hun kunne sætte i gang for at sikre, at nyuddannede sygeplejersker fik en blødere og bedre start.

Det har mundet ud i såkaldte introstillinger på Regionshospitalet Gødstrup.

Her får den nyuddannede to måneder, hvor der er mulighed for en mentorordning, coaching og bedre tid til patienter.

Og det har givet pote.

For 1. februar startede 13 nye sygeplejersker i netop denne ordning – og Ingrid Villadsen Kristensen tror på, at det kan være med til at tiltrække og rekruttere flere nyuddannede i fremtiden.

Lige nu er ordningen kun en realitet på Regionshospitalet Gødstrup, men hun kan godt se initiativet fungere andre steder i landet:

- Det handler om at få italesat, hvad det er, der er på spil, og hvilke tiltag, der skal til for at få de nyuddannede til at føle sig trygge. Der er nogle gennemgående træk, som jeg tænker kan implementeres flere steder.

En god start på arbejdslivet

Selvom Karina Nielsen var i tvivl om sine karrierevalg undervejs i uddannelsen, føler hun alligevel, at introstillingerne har hjulpet hende til at træffe det rigtige valg og holde fast i sygeplejerskedrømmen.

- Jeg frygtede at have fire eller fem patienter for mig selv og bare blive kastet fuldstændig ud i det. Derfor tænker jeg, at det her er en god måde for mig, fordi man tager det lidt mere stille og roligt, siger hun.

Karina Nielsen peger på, at det især er den ekstra tryghed, der gjorde en forskel, og hun så gerne, at flere studerende havde samme mulighed.

- Jeg håber, at det kan give os nyuddannede og fremtidige nyuddannede en rigtig god start på det her arbejdsliv, slutter hun.

- Det er frygtligt at tænke på, hvor mange der har spist den her kapsel og potentielt kan være udsat for smitten.

Sådan lyder det fra den OUH-læge, der står bag et usædvanligt detektivarbejde, der mandag fik Lægemiddelstyrelsen til at tilbagekalde et af de mest almindelige antibiotikalægemidler i Danmark.

- Det må jo ikke ske, at man spiser noget medicin, som er ordineret af lægen og købt på et dansk apotek, og man så risikerer at blive smittet med en multiresistent bakterie, siger Charlotte Nielsen Agergaard.

Hun er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Tre urinprøver fra tre forskellige fynboer ledte afdelingslægen i retning af det usædvanlige og noget paradoksale fund.

Nemlig at antibiotikamidlet Dicillin fra firmaet Sandoz indeholdt bakterier, der er resistente over for flere typer antibiotika.

Kun toppen af isbjerget

Omkring 35.000 danskere har fået lægemidlet på recept fra september til december, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De næste uger og dage vil vise, hvor meget af medicinen der reelt har indeholdt de multiresistente bakterier.

- Men vi frygter, at der sidder rigtig mange derude med de her bakterier i maven efter at have indtaget den her medicin, og at vi bare ser toppen af isbjerget, forklarer Ulrik Stenz Justesen, overlæge og professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH og ekspert inden for resistente bakterier.

I alt er der indtil videre konstateret den særlige multiresistente bakterie hos ni danskere på landsplan.

Der kan dog potentielt gemme sig en mindre bombe under sundhedsvæsnet, hvis smitteudbruddet er større end de ni.

Er man smittet med multiresistente bakterier, skal man nemlig i særlig isolation, når man skal på sygehuset – og det gælder resten af ens levetid.

Skal man bo på plejehjem eller have hjemmebesøg af sygeplejersker, gælder der også helt særlige regler for smittede med multiresistente bakterier.

Desuden kan bakterien i sig selv forlænge og besværliggøre ens behandling, hvis bakterien skulle forårsage infektioner. Det skyldes, at de antibiotikamidler, der normalt anvendes, ikke virker på de multiresistente bakterier.

Det er dog som udgangspunkt helt ufarligt at have den multiresistente bakterie i maven, lyder det fra de to læger.

Har aldrig set lignende

Når der normalt sker smitte med multiresistente bakterier, sker det oftest igennem fødevarer eller på udlandsrejser.

- Jeg tror aldrig, at man har set den her slags smitte før, siger Ulrik Stenz Justesen.

Han peger også på, at det potentielle smitteudbrud er i en størrelsesorden, der ikke er set lignende før herhjemme.

- Vi har aldrig tidligere i vores arbejdsliv lavet opdagelser af den her type, og vi håber virkelig heller ikke, at vi kommer til at gøre det igen, siger Charlotte Nielsen Agergaard.

I undersøgelsen af de smittedes Dicillin-kapsler stod det klart, at den multiresistente bakterie sad på ydersiden af kapslen. I selve indholdet af kapslen har laboratoriet ikke fundet den resistente bakterie.

Det får de to læger til at mistænke selve kapslen.

- De er lavet af gelatine, der typisk kommer fra køer eller grise, som vi ved fra tidligere kan indeholde forskellige bakterier – også multiresistente, fortæller Ulrik Stenz Justesen.

Han understreger dog, at forureningen kan være sket rigtig mange steder.

Sig det til lægen

Nu har lægemiddelstyrelsen tilbagekaldt antibiotikamidlet Dicillin Sandoz 500 mg.

Samtidig minder styrelsen om, at patienter, der er i behandling med Dicillin Sandoz 500 mg kapsler, skal gå på apoteket og få byttet medicinen, da det er vigtigt, at man ikke afbryder sin behandling, men at man får ombyttet til et andet antibiotikapræparat.

Derudover lyder anbefalingen, at man ved indlæggelse oplyser, hvis man har indtaget Dicillin Sandoz 500 mg inden for de seneste fire måneder.

Har man ingen symptomer eller anden grund til at kontakte sundhedsvæsnet, er anbefalingen lige nu, at man ikke foretager sig yderligere, hvis man har taget midlet.

Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke bekymret for, om Jakob Ellemann-Jensen (V) vender tilbage til formands- og forsvarsministerposten efter sin sygemelding.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han kommer tilbage (...). Nu skal han have lov til at være sig selv, og så er jeg overbevist om, at han kommer tilbage i stærk form, siger han til TV 2.

Samtidig understreger han, at Jakob Ellemann-Jensen (V) har gjort "det rette på det rigtige tidspunkt".

- Det er vigtigt at lytte til sin krop, siger han.

Meget på tallerkenen

Der kommer fremover ikke til at være mange timer i døgnet i overskud for økonomiministeren, der nu også skal være fungerende forsvarsminister, mens Jakob Ellemann Jensen (V) er sygemeldt.

Ikke mindst de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig kommer til at fylde.

Men han er ikke bekymret for, hvordan han skal kunne balancere de to poster.

- Først og fremmest skal vi lige slå lidt koldt vand i blodet. Jeg er blevet økonomiminister og har ikke på den måde meget lovgivning, som optager min tid, siger han.

Troels Lund Poulsen understreger, at han som tidligere forsvarsordfører for Venstre har erfaring med at forhandle forsvarsforlig.

Han indrømmer dog, at han har "meget på sin tallerken".

- Det er heller ikke sådan, at vi skal præsentere et nyt forsvarsforlig i morgen, men det siger sig selv, at der er mange krævende opgaver, ikke mindst i forhold til situationen i Ukraine, forklarer han og fortsætter:

- Det kan godt være, jeg ikke kan helt det samme længere, men så har vi mange gode kræfter i Venstre, der kan tage over.

Hvilken betydning får det her for Venstres indsats i regeringen?

- I en situation, hvor der er én, der i en periode trækker stikket, må vi andre yde vores allerstørste bidrag til, at Venstre er aktiv i regeringen. Det kan vi også.

Det er fortsat uklart, hvilke partier der vil deltage i det kommende forsvarsforlig, som efter planen skal være på plads inden sommer. Udgangspunktet er partierne, der i marts sidste år indgik et nationalt kompromis – det vil sige regeringspartierne samt SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

De skal lægge hovedlinjerne for de kommende års massive investeringer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Helbredet er det vigtigste

Mandag aften offentliggjorde forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sin sygemelding i et Facebook-opslag.

Det skete, fem dage efter at han var blevet behandlet kortvarigt på Rigshospitalet for et ildebefindende.

- Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden, skrev han.

Han var blevet rådgivet af sin læge til at sygemelde sig, da han havde haft en reaktion på at opleve usædvanlig travlhed i en længere periode, lød det.

I opslaget skrev han videre, at der "heldigvis ikke (er) noget alvorligt at melde", men at han den kommende tid ville være ekstra opmærksom på sit helbred.

Jakob Ellemann-Jensen forhandlede i mere end en måned om at danne regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, hvilket lykkedes efter langtrukne forhandlinger.

Den 49-årige partileder blev formand under en turbulent tid i Venstre i september 2019, efter at Lars Løkke Rasmussen blev væltet som formand.

Jakob først

Siden da er det væltet ind med reaktioner på sygemeldingen – både fra politiske modstandere og samarbejdspartnere.

Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook skrevet, at hun bakker op om Jakob Ellemann-Jensens beslutning.

- Jeg glæder mig til at få Jakob tilbage. Men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie. Det håber jeg, alle vil respektere, skrev hun.

Også Stephanie Lose (V), der vil stå i spidsen for Venstres organisation den kommende tid, har sendt sin partiformand en hilsen på Twitter, hvor hun ønsker ham god bedring.

- Du plejer at sige "Danmark. Venstre. Jakob". I den rækkefølge. Nu må det være Jakob først for en stund, står der i opslaget.

Den britiskfødte læge Shajul Islam har arbejdet på intensivafdelingen på Al-Shifa Hospital i Idlib i det nordlige Syrien de sidste syv år.

Over for BBC beskriver han, hvordan det er at arbejde på et af regionens største hospitaler i kølvandet på mandagens dødelige jordskælv i Tyrkiet nær grænsen til Syrien.

- Når jeg siger, at dette er det værste, jeg nogensinde har set, så mener jeg det, fortæller han mandag aften i programmet "The World Tonight" på BBC Radio 4.

- Vores hospital er fyldt. Vi har omkring 300-400 patienter på hospitalet lige nu. Der ligger bogstaveligt talt to-tre patienter i hver seng.

Ifølge Shajul Islam er der ikke ansatte nok til at tage sig af patienterne.

Selv tager han sig af 40-50 kritisk tilskadekomne patienter på intensivafdelingen.

- Jeg kan ikke gøre det alene. Det er umuligt, siger han.

Patienter med større chance for overlevelse får respiratorer

Den britiskfødte læge medgiver, at hospitalspersonalet altid har været vant til at træffe den slags svære beslutninger.

- Men aldrig i så stort et omfang, understreger han.

Natten til tirsdag dansk tid er dødstallet fra jordskælvet oppe på næsten 4000.

Mindst 2316 er bekræftet omkommet i Tyrkiet, mens mindst 1444 er døde i Syrien under og efter skælvet.

Flere end 15.000 mennesker i de to lande er kvæstede.

Shajul Islam fortæller til BBC, at han er nødt til at tage nogle patienter af deres respirator for at give dem til andre patienter, "som måske har en større chance for at overleve".

Det var tidligt mandag morgen lokal tid, at et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 ramte Tyrkiet og Syrien, mens de fleste lå og sov.

Tusindvis af bygninger blev forvandlet til pindebrænde på et splitsekund. I Tyrkiet alene er over 5606 bygninger styrtet sammen, heriblandt hospitaler, skoler og regeringsbygninger.

Tusindvis af mennesker ligger fortsat fanget under murbrokkerne, hvormed dødstallet ventes at stige markant.

Stephanie Lose (V), regionsformand i Region Syddanmark, vil stå i spidsen for Venstres organisation den kommende tid.

Det skyldes, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har valgt at gå på sygeorlov på ubestemt tid.

Og det er en god beslutning, mener Stephanie Lose.

- Når kroppen siger fra, så skal man tage det alvorligt. Det, Jakob har brug for nu, er at trække stikket og få det bedre, så han senere kan vende tilbage i fuld kampform igen, siger Stephanie Lose til Ritzau.

Hun tilføjer, at medlemmerne i partiet vil samarbejde om at løfte Jakob Ellemann-Jensens opgaver. Hendes fokus vil både være på Venstres organisation og bagland.

Derudover vil økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) midlertidigt overtage Jakob Ellemann-Jensens ministerpost.

Fik ildebefindende

Ligesom Stephanie Lose er han glad for, at Jakob Ellemann-Jensen prioriterer sin sundhed.

I et opslag på Facebook kalder den fungerende forsvarsminister ham for en pligtopfyldende person, som ønsker at gå på arbejde og løse opgaverne.

- Men helbredet skal være i orden, og derfor er det godt, at han nu tager en pause, så han kan komme sig helt, skriver Troels Lund.

Tidligere på ugen lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, at han fik et ildebefindende og derfor måtte en tur på Rigshospitalet.

Taknemmelig for partifæller

Mandag aften skriver han i et Facebook-opslag, at han har haft usædvanligt travlt gennem længere tid og ikke kan være far, forsvarsminister og partiformand på samme tid, hvis helbredet ikke er i orden.

- Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Han skriver desuden, at han er taknemmelig over, at Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen vil løfte opgaverne, mens han genopbygger kampkraften.