Langt de fleste forældre har ignoreret sundhedsmyndighederne anbefalinger om at vaccinere deres børn mod influenza.

Sundhedsstyrelsen havde som erklæret mål, at 75 procent af børnene i to- til seksårsalderen skulle lade sig vaccinere mod influenza denne sæson. Men det er kun 28 procent af børnene, der har taget imod vaccinen. Det viser fredagens tal fra Statens Serum Institut, skriver Avisen Danmark.

- Det er langt under, hvad vi havde håbet. Også set i lyset af den nuværende pandemi, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg.

Det er første gang, at vi i Danmark vaccinerer de to- til seksårige mod influenza, og lørdag er sidste mulighed for at lade sit barn vaccinere gratis. Børn er store smittespredere, og derfor vurderede styrelsen sidste år, at man kunne halvere tilfældene af influenza, hvis 300.000 børn mellem to og seks år blev vaccineret.

Myndighederne frygtede blandt andet, at en influenzaepidemi ville kunne give sundhedsvæsenet alvorlige problemer oveni en coronaepidemi, der allerede betyder udsatte operationer og behandlinger på sygehusene. Selvom influenzaen endnu ikke for alvor har fået fat i år, tager Sundhedsstyrelsen fortsat truslen alvorligt.

For at sikre vacciner nok, har staten indkøbt 600.000 doser af børneinfluenzavaccinen, som gives som en næsespray, og som første gang kræver to doser. Nu står man så tilbage med næsten 400.000 doser børnevacciner, der ikke kan genbruges næste år. Man vil nu undersøge, om vaccinerne kan bruges andet sted, ellers risikerer de at blive skrottet, oplyser SSI.

Det er især de praktiserende læger, der har stået for vaccinationen af børnene. Her er en del af de vacciner, der blev udleveret i oktober allerede udløbet og skrottet hos flere læger. Det er ikke uset, at der er vacciner til over, men der er blevet smidt flere vacciner ud end normalt, fortæller næstformand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Mireille Lacroix til Avisen Danmark

Sundhedsmyndighederne vil ikke oplyse, hvad vaccinerne har kostet. Men på SSI’s hjemmeside fremgår det, at apoteker betaler knap 150 kroner per dosis. Svarer statens pris til det, vil det betyde, at der skal skrottes vacciner for op mod 58 millioner kroner.

Selv om dronning Margrethe efter 50 år som landets regent på grund af coronasituationen ikke blev fejret i fuldt omfang, blev det store jubilæum alligevel markeret flere steder i landet.

Det og yderligere en lille håndfuld nyheder kan du læse om i dagens overblik.

Velkommen til.

Et halvt århundrede er der gået, siden Danmark fik et nyt statsoverhoved, da dronning Margrethe tynget af sorgen over sin fars død, skulle løfte en svær og yderst forpligtende opgave for eftertiden.

Det blev markeret ved flere lejligheder i løbet af dagen, og det var i øvrigt første gang i 384 år, at en dansk regent kan fejre 50-års regeringsjubilæum.

TV 2 dækkede dronning Margrethes store dag med flotte billeder og aktuelle punktnedslag, som du kan læse om her.

Og du kan ydermere få et tilbageblik på, hvordan vejret var 14. januar 1972, da et isdøgn blæste kølige vinde ind over landet.

En række begivenheder i forbindelse med jubilæumsdagen er udsat til 10. og 11. september.

Det gælder blandt andet vagtskiftet på Amalienborg Slotsplads, hvor dronningen og den kongelige familie traditionelt kommer ud på balkonen.

Venstres grand old man, tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, er blevet sigtet for at have brudt sin tavshedspligt.

Dermed er han sigtet for samme paragraf, som den nu fængslede FE-chef, Lars Findsen, er sigtet for.

Flere juridiske eksperter sagde torsdag, at Claus Hjort Frederiksen - i lighed med spionchefen - kan have brudt reglerne om at udtale sig omkring følsomme oplysninger om Danmarks sikkerhed.

Den tidligere forsvarsminister fortalte i TV 2s magasinprogram 'Lippert' om et bekræftet, tophemmeligt spionsamarbejde mellem Danmark og USA.

Samarbejdet har handlet om at tappe fiberkabler, der løber gennem Danmark med telefon- og internettrafik.

Man kan komme til at grave dybt i bestræbelserne på at lave grøn omstilling af energiforbruget.

I Aarhus skal et firma, der er ejet af Mærsk-familien, over de kommende år bore to-tre kilometer ned i Aarhus’ undergrund for at finde vand, der kan varme byen op.

Det lyder måske som en Aarhus-historie med indbygget komik, men den er god nok.

Idéen bag kaldes geotermi og består groft skitseret af at udnytte det 70-80 grader varme vand, man kan finde nogle kilometer nede i undergrunden.

Teknologien er blandt andet kendt fra Island, hvor 90 procent af husene og deres beboere nyder godt af varmen fra det underjordiske.

På få uger har Omikron-varianten taget fuldstændig over og vurderes nu til at drive epidemien i Danmark i mere end ni ud af ti tilfælde.

Det kan ikke aflæses på hospitalerne, hvor de indlagte primært er patienter, der har været uheldige at blive smittet med Delta-varianten og som vurderes at give et sværere sygdomsforløb.

På Hvidovre Hospital er der lige nu 30 covid-indlagte patienter og 4 covid-patienter på intensiv mod tidligere omkring 120 indlagte.

Det er dog stadig for tidligt at afblæse enhver alarm, selv om indlæggelseskurven holder sig i ro, lyder det fra den lægefaglige ekspertise.

De vurderer, at den relativt nye Omikron-variant stadig er så ny, at den ikke har ramt de mest udsatte i form af lungebetændelser.

En 60-årig mand sigtet for at overtræde tilholdet mod en 14-årig dreng 11 gange og er nu varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Manden er sigtet for på forskellige måder at prøve at komme i kontakt med drengen, som han tilbage i 2019 blev idømt ni måneders fængsel for at krænke seksuelt.

TV 2 har i samarbejde med TV2 ØST i løbet af november og december undersøgt, hvor ihærdig den sigtede er, når det handler om at kontakte andre mindreårige drenge i landsbyen på Sjælland.

Den 60-årige mand nægter sig skyldig i alle forhold.

***

Noget tyder på, at du har større chancer for at undgå coronavirus, hvis du bærer briller.

Det siger den norske forsker Atle Fretheim, der er fagdirektør på center for forskning i epidemitiltag på det norske Folkehelseinstituttet (FHI), der er den norske sundhedsstyrelse. Det skriver NRK.

- Det er et uafklaret spørgsmål, i hvor høj grad coronavirus smitter gennem øjnene. Men der er en del, der tyder på, at personer med briller bliver smittet mere sjældent, siger Atle Fretheim ifølge FHI.

Nu skal det undersøges i et stort forskningsprojekt, om der er hold i forskerens udsagn.

De norske forskere håber på at få 22.000 personer med i forskningsprojektet, og hvis smittetallet er højt i de to uger, som forsøget varer, venter forskerne gode resultater.

- Deltagerne vil blive fordelt, så de enten bruger briller, for eksempel solbriller, eller ikke bruger briller. De, som vil være med, får besked om, hvorvidt de skal bruge briller eller ej, når de melder sig. Det bestemmes ved en automatisk lodtrækning, siger Atle Fretheim.

Den norske forsker erkender, at effekten af at bære briller nok er lille, men lidt har også ret, mener han.

- Jeg tvivler på, at det har stor effekt at bære briller, men hvem ved? Ingen. Og hvis det viser sig at have lidt at sige, vil det være væsentlig ny information, siger Atle Fretheim.

Der er tidligere lavet forskning, som peger i retning af, at brug af briller rent faktisk kan være med til at begrænse risikoen for at blive smittet med coronavirus.

I februar sidste år offentliggjorde Journal of Clinical and Diagnostic Research et studie, som viste, at smitten med coronavirus hos en gruppe mennesker i Indien, som bar læsebriller, var mindre end hos dem, som ikke bar læsebriller.

Den indiske forskning omfattede 304 patienter, som i 2019 blev smittet med coronavirus.

I maj kunne en britisk og en amerikansk forsker, som havde lavet et studie af 274 patienter i Kina, der havde været smittet med coronavirus, fremvise et lignende resultat.

Kirsten Jensens mor blev i november 2021 hentet i ambulance med en blodprop. Den havde lammet hele højre side af kroppen. Moren havde mistet evnen til at tale og kunne ikke synke selv længere.

Hun kæmpede selv imod lægernes forsøg på at behandle hende. Slangerne til væske og sonden, der skulle give næring, hev hun ud.

- Hun vil ikke have det, prøvede Kirsten Jensen at gøre opmærksom på, når lægerne behandlede hendes mor.

- Hun vil have lov til at dø, hørte hun sig selv gentage.

Men lægerne forklarede hende lige så mange gange, at de havde pligt til at følge de regionale retningslinjer og behandle patienten, da det var det etisk rigtige at gøre.

Den ledende overlæge i neurologi på Regionshospitalet Viborg, Lene Rosendahl, fortæller, at de i afdelingen arbejder efter de regionale retningslinjer, som betyder, at det altid er den behandlende læge, der har ansvaret for, om behandlingen skal stoppe – og ikke de pårørende, som derimod kan have ønsker til det.

Kirsten Jensens mor var 91 år. Hun havde levet et langt og godt liv, og de sidste seks år havde hun levet med savnet til sin afdøde mand på et plejehjem.

Hun var allerede ved at være klar til at komme herfra, og i november havde en blodprop forværret hendes fysiske situation, men også sendt hende på neurologisk afdeling i Viborg. Og her fik hun ikke lov til at dø.

Kirsten Jensen havde hjulpet sin mor med at meddele egen læge og plejehjemmet, at hvis hun fik et hjertestop, ville hun ikke genoplives. Hun ville ikke ende livet som en grøntsag, havde moren fortalt. Men problemet var bare, at det ikke var et hjertestop, som hun fik i november.

Det var en blodprop. Og hendes mor havde ikke givet samtykke til fravalg af behandling ved blodprop.

I sidst uge kunne TV 2 bringe historien om overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Morten Ziebell, der mener, at man ikke længere kan få lov til at dø i det danske sundhedsvæsen, selvom man er gammel, svag og mæt af dage.

Det havde han blandt andet udtrykt i en kronik i Altinget.

Ifølge Morten Ziebell er der sket et skred de seneste 20 år, som betyder, at han på daglig basis er ude for, at svage mennesker, der måske skulle have lov til at dø, i stedet modtager behandling.

Vi sagde: 'Hun ønsker ikke at være her mere'. Men det kunne vi ikke bestemme

Han forklarer, at det ikke er unormalt at dø, hvis man lever i en svækket krop og får en infektion, og at behandling uden gode fremtidsudsigter tager ressourcer andre steder fra. Han efterspørger en realistisk forventningsafstemning fra politisk side.

På Regionshospitalet Viborg skulle Kirsten Jensens mor løftes rundt og kunne ikke stå selv. Hun kunne kun sige lyde, men ikke snakke og kommunikere med personalet eller pårørende.

Hun fik sondemad gennem slanger, men hun rykkede slangerne ud. Kirsten Jensen så sin mor kæmpe med næb og klør for at blive fri for slangerne. Så lægerne ville operere hende, så hun kunne få sonde direkte ind i maven.

- 'Hun vil jo ikke', sagde jeg. Men de sagde, at de var nødt til at gøre forsøget og følge de regionale retningslinjer. Hun skulle have føde og næring, ellers ville hun dø. Og det vidste jeg jo godt, fortæller Kirsten Jensen.

Hun var vred og fortvivlet. Tanken om, at hendes mor skulle få et endnu værre liv, og måske skulle være sengeliggende resten af sit liv, var næsten ikke til at bære.

Lægerne snakkede om efterfølgende genoptræning efter lammelsen, og Kirsten Jensen forsikrede dem om, at det ville de aldrig få hende til. Hun kendte sin mors stædighed. Hvis der var noget, hun ikke gad, lukkede hun af, og det gjorde hun også her.

- Vi sagde: 'Hun ønsker ikke at være her mere'. Men det kunne vi ikke bestemme.

Kirsten Jensen blev ved med at tale sin mors sag og kæmpe for, at de stoppede behandlingen, ligesom hun vidste, at hendes mor ønskede. Og det var ikke rart at stå alene som pårørende og trække i den retning.

- Jeg følte, at jeg slog hende ihjel. Men det måtte jeg ikke tænke. De sagde også på plejehjemmet, at det var ikke det, jeg gjorde. Men man får følelsen.

Kirsten Jensens kritik er ikke rettet mod de læger eller sygeplejersker, der behandlede hendes mor på Regionshospitalet Viborg. Hun har fuld forståelse for, at de blev nødt til behandle hendes mor, som de fik besked på.

Det var ti dage for lang tid

Men hun oplevede ikke at blive hørt, og at der ikke blev handlet i hendes mors bedste interesse. Derfor håber hun, at der vil komme et øget fokus på patientens og de pårørendes ønske til behandling i den slags situationer, hvor patienten selv ønsker fred.

Hvis Kirsten Jensens mor ville sikre sig, at hun ikke blev behandlet mod sin vilje, kunne hun ligesom 180.202 andre danskere - ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen - have udfyldt et livs- eller behandlingstestamente.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed slår jurist og sektionsleder Henrik Kristensen fast, at behandlingstestamentet træder i kraft, når patienten ikke længere kan udøve sin selvbestemmelsesret og enten er døende, ramt af meget svær invaliditet uden at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt, eller hvis de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

- I mange tilfælde vil man selvfølgelig ikke fortsætte en unødvendig livsforlængende behandling. Så vil man af lægelige grunde ikke komme i den situation, siger Henrik Kristensen og tilføjer:

- Men hvis man undtagelsesvist lægeligt skulle finde grunde til at give eller fortsætte livsforlængende behandling - og der er lavet et behandlingstestamente - skal man selvfølgelig respektere det ønske.

I den konkrete sag med Kirsten Jensens mor er det derfor svært at vurdere, om et eventuelt behandlingstestamente kunne have gjort en forskel, da det ville kræve, at hun opfyldte de nævnte betingelser, for at behandlingstestamentet kunne træde i kraft.

12 dage efter blodproppen blev Kirsten Jensen ringet op, da hun var ude at gå tur med hunden. Personalet på hospitalet havde besluttet at opgive behandlingen af hendes mor. De ville droppe operationen.

- Jeg var ked af, at hun skulle igennem alt det først. Jeg føler, at min mor var forsøgsperson i 12 dage. Det var 10 dage for lang tid.

Moren blev sendt hjem for at dø i sine vante omgivelser – præcis, som familien havde ønsket gennem hele forløbet.

Jeg vidste ikke, hvilken ret jeg egentlig havde

Men det endte alligevel med at være en god sidste tid.

- Jeg synes, at vi havde en god tid sammen der. Hun var meget interesseret i at se billeder, og vi gættede kryds og tværs sammen. Hun kunne ikke skrive, men det kunne jeg, fortæller Kirsten Jensen.

I november 2021 – efter 15 dage på plejehjemmet – gik Kirsten Jensens mor bort.

Kirsten Jensen ville ønske, at hendes mor ikke skulle have været igennem de 12 dages kamp, og at der var blevet lyttet til hendes mor og hende som pårørende.

Antallet af indlagte med covid-19 på landets intensivafdelinger er faldet til det laveste niveau i en måned.

Fredag morgen var 60 smittede indlagt på intensiv, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det laveste i SSI's daglige opgørelse siden 11. december. Her var også 60 på intensiv.

Blandt de indlagte på intensiv er 36 tilkoblet en respirator, der hjælper dem med at trække vejret.

Torsdag morgen var 64 indlagt på intensiv, og af dem var 38 tilkoblet en respirator. Antallet er altså faldet med henholdsvis fire og to over det seneste døgn.

Der er registreret yderligere 23.614 coronatilfælde i Danmark, viser fredagens tal fra SSI. De er fundet i 191.374 test.

Det betyder, at knap en ud af otte test har været positive. Det tal kendes også som positivprocenten og svarer til niveauet den seneste tid.

Professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet Camilla Foged kalder epidemien stabil og vurderer, at de høje, men stabile smittetal kan tyde på, at epidemien er toppet.

Camilla Foged fortæller, at en vaccine, der er tilpasset omikronvarianten, forventes at være klar til marts eller april. Efterfølgende skal den godkendes, og det betyder, at den nok først kan være ude hos borgerne i juni.

- Men altså spørgsmålet er, om det er relevant at give vaccinen i sommermånederne.

- Jeg vil tro, det bliver for sent til den her vintersæson. Det bliver nok mere aktuelt til næste vintersæson, siger hun.

Og til den tid kan det ikke udelukkes, at der er brug for endnu en opdatering.

- Man skal aldrig sige aldrig i forhold til coronavirus, siger Camilla Foged.

Fredagens tal fra SSI viser, at der er sket 215 nye indlæggelser, men der er blevet udskrevet stort set det samme antal. Det betyder, at det samlede antal indlagte stiger med to til 757.

Antallet af indlagte dækker både over dem, der er indlagt på grund af corona, og dem, der er indlagt på grund af en anden diagnose, men som også har covid-19.

Seruminstituttet har tidligere opgjort, at op mod hver fjerde coronaindlagte i december var personer, der var indlagt af en anden årsag end corona.

Yderligere 15 smittede er afgået ved døden. I alt er 3468 personer med påvist covid-19 afgået ved døden i Danmark.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er blevet testet positiv for coronavirus.

Han går dermed glip af fejringen af dronningens regeringsjubilæum i Folketinget fredag.

Det skriver Jakob Ellemann-Jensen i et opslag på Twitter.

- Tillykke til H.M. Dronningen med det flotte regeringsjubilæum.

- Jeg havde glædet mig til at deltage i fejringen her i Folketinget senere i dag (fredag, red.). Men det bliver desværre uden mig, da jeg lige er testet positiv, skriver Venstre-formanden på Twitter.

Han skriver videre, at han "har det fint og er næsten symptomfri".

I september sidste år fortalte Jakob Ellemann-Jensen på Facebook, at hans far, Uffe Ellemann-Jensen, havde været alvorligt ramt af corona og lungebetændelse.

Den 80-årige tidligere formand for Venstre og eksudenrigsminister tilbragte tre uger på hospitalet.

- For fire uger siden - lige op til Venstres sommergruppemøde - blev han indlagt med lungebetændelse og corona. Han er og var færdigvaccineret, men han blev smittet alligevel. Han er ikke helt ung længere, så han blev ramt ganske voldsomt, skrev Jakob Ellemann-Jensen på Facebook 6. september.

Tirsdag annoncerede en anden politisk leder, Mai Villadsen fra Enhedslisten, at hun var testet positiv for coronavirus. Hun var "ikke så hårdt ramt", lød det i et opslag på Facebook.

Andre partiledere har også været ramt af virusset. Pernille Vermund (NB) og Søren Pape (K) har været smittet, mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) ligeledes har været testet positive for covid-19 tidligere i epidemien.

Dronning Margrethe kommer fredag formiddag forbi Folketinget til en officiel markering af sit 50-års jubilæum som Danmarks regent.

Inden da har hun været til statsråd også på Christiansborg Slot, hvor hun mødes med regeringens ministre.

Restriktioner lettes langsomt, og flere politikere og eksperter har den seneste tid forsigtigt sagt, at epidemien i Danmark synger på sidste vers.

Et sted i samfundet brøler epidemien dog højere end nogensinde.

Det her handler ikke om, at vi i en spidsbelastning skal passe nogle ekstra børn. Det er små børns liv

Daginstitutionerne er nemlig mere pressede end på noget andet tidspunkt i løbet af coronaepidemien, lyder det fra Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL.

- Det her er en uholdbar situation, siger Elisa Rimpler.

Derfor vil Elisa Rimpler have suspenderet den pasningsgaranti, der sikrer, at alle børn kan blive passet i en daginstitution, fra de er 26 uger gamle, til de starter i skole.

I løbet af den seneste måned har tre ud af ti daginstitutioner måttet opfordre forældre til at holde børn hjemme eller hente tidligt. Inden for den seneste uge har otte ud af ti institutioner haft corona blandt personalet.

Det viser en rundspørge blandt daginstitutionsledere lavet af BUPL.

- Hvor smitten er så høj, oplever man en undtagelsestilstand. På det her område hænger man virkelig i med neglene, siger Elisa Rimpler.

For mens forholdsvis få danskere efterhånden bliver alvorligt syge med covid-19, bliver rekordmange i øjeblikket smittet – heriblandt også pædagoger – og det tvinger dem til at blive hjemme fra arbejde.

I øjeblikket har daginstitutioner allerede mulighed for at begrænse åbningstider fra dag til dag.

Efter jul kunne vi starte op med at sige til forældre, at 8 ud af 11 medarbejdere var syge

Men ifølge Rimpler bør politikerne på Christiansborg sætte landets daginstitutioner fri ved at suspendere pasningsgarantien, så de selv kan planlægge, hvordan man tilrettelægger hverdagen længere ud i fremtiden.

- Den dag, hvor syv ud af ti medarbejdere er syge, kan vi blive nødt til at lukke midlertidigt. Men coronasmitte varer ikke bare en dag eller to. Det kan vare en eller to uger, siger hun.

Derfor mener Elisa Rimpler, at det vil komme både pædagoger, forældre og børn til gode, hvis institutioner får mulighed for at tilrettelægge åbningstider og begrænse antallet af børn en uge eller to ude i fremtiden. Så kan pædagogerne nemlig få ro på, og forældrene kan få tid til at tilrettelægge deres hverdag efter det.

- Det her handler ikke om, at vi i en spidsbelastning skal passe nogle ekstra børn. Det er små børns liv. Vi har haft en lang og belastende periode, og nu hænger vi i med neglene, siger Elisa Rimpler.

Du sidder og taler om små børns liv. Vil du lægge hovedet på blokken og sige, at der er små børn, der lider overlast, fordi I ikke har tilstrækkeligt med pædagoger?

- Det er der, når en leder i går aftes fortæller mig, at hun i dag skal holde åbent med 3 personaler – det er ikke engang sikkert, at det er pædagoger – og i virkeligheden skal tage imod 70 børn, fordi det siger pasningsgarantien.

Og så mener Elisa Rimpler, at det er åbenlyst, at det går ud over børnene.

En af de institutioner, der har mærket, hvor hårdt tidens tårnhøje smittetal presser dem, er Vuggestuen Skottegården i Kastrup.

- Efter jul kunne vi starte med at sige til forældre, at 8 ud af 11 medarbejdere var syge. Vi spurgte, om de kunne hente deres børn tidligere eller holde dem hjemme, siger Maria Levin Vestergaard, der er tillidsmand i Vuggestuen Skottegården.

De tre medarbejdere, der var raske og på arbejde i Vuggestuen Skottegården, var henholdsvis pædagog, køkkenassistent og studerende.

- Nogle forældre kunne holde deres børn hjemme, så vi ikke skulle modtage de 33 børn, vi ellers skulle have modtaget, siger Maria Levin Vestergaard.

Havde forældrene ikke været fleksible, havde hun ikke vidst, hvad institutionen havde gjort. Derfor efterlyser hun ligeledes mulighed for at suspendere pasningsgarantien, så vuggestuen kan planlægge sig ud af sygdom med en længere tidshorisont end 24 timer ad gangen.

- Det er ikke tilstrækkeligt (at aflyse fra dag til dag, red.), fordi vi har kørt så hårdt på i en lang periode, og forældre og ansatte har været så fleksible så længe, siger hun.

Har du som forælder udfordringer med at få passet dit barn i en daginstitution, eller kender du én, der står i en lignende situation? Skriv til HABS@TV2.DK